ANMELDELSER
ORGELMEDITATIONER TIL LUTHER-ÅRET Sakskøbing-organisten Flemming Chr. Hansen er i øjeblikket en af de mest markante komponister, når det gælder enkel meditationsmusik til kirkerummet. Af Monica Papazu Et af de værker, som er blevet komponeret til fejringen af 500-året for reformationen, er Flemming Chr. Hansens ”Ti Fadervor-meditationer”. Værket opstod på opfordring fra Lolland-Fasters Stift. Opgaven blev sat i faste rammer: Noderne skulle tilsendes alle stiftets sogne, og værket skulle kunne spilles af samtlige organister og på selv det mindste orgel. Derfor bærer værkets titel tilføjelsen: ”for lille orgel”. Uropførelsen har allerede fundet sted i begyndelsen af året med Flemming Chr. Hansen ved orglet i Maribo Domkirke, hvor de ti meditationer dannede bindeled mellem sognepræst Per Møllers ”miniprædikener”, inspireret af Martin Luthers katekismus. Ordet ”mini” er på sin plads her. For Flemming Chr. Hansens værk er gennemført minimalistisk. Minimalismen ligger ikke kun i udgangspunktet (et minimalt orgel og organister med en minimal kunnen), men også i det musikalske slutresultat. Karakteristisk for satserne er gentagelsen. Således: I første sats (første linje af Fadervor) bliver den ene frase i uforandret form gentaget otte gange og med kun hår ine modi ikationer i de underliggende stemmer. Anden sats (”Helliget blive dit navn”) bygger på ét motiv, som gentages på forskellige toner. Eller et andet eksempel: I ”Forlad os vor skyld” bevæger 18
Flemming Chr. Hansen Ti Fadervor-meditationer for lille orgel Forlaget Mixtur 2016 149 kr. på noder.dk
stemmerne sig ”minimalt”: halvtone, heltone og terts. Tempoet er generelt langsomt, og satsernes varighed er ca. 2-3 minutter. Den afsluttende sats (”Amen”) er en undtagelse, hvad angår stemning, registrering, tempo og længde. Den gør brug af samme minimalistiske midler, men har en majestætisk og jublende tone: En smuk inale, som afrunder værket. Flemming Chr. Hansens ti satser over Fadervor er meditativ musik. De skaber ro og fordybelse ved at henlede opmærksomheden på den stille lyd, som ikke er en handling, men en tilstand. De bryder med den kalejdoskopiske og handlingsmættede verden, vi lever i, og peger på ”det faste punkt”, som Kierkegaard ville sige: Gud i hans evighed. Det pædagogiske hensyn, komponisten tog, idet han skrev disse ikke-krævende satser, har altså ikke været til hinder for at skrive en musik, som er bevidst om sit åndelige sigte. Organist.org 5/2017