Optikeren 02 15

Page 28

CASE

UNG PIGE MED LÆSEPROBLEMER En ung pige med læseproblemer henvises til Synscentralen i Vordingborg efter at have været igennem adskillige andre udredninger i sundhedssystemet. Undersøgelsen viste, at pigen havde en stor ukorrigeret synsfejl, hvilket forklarede hendes læsegener. AF OPTOMETRISTUDERENDE NADINE KJELDSEN

N

år en person kommer til synsprøve, kan det være overraskende, hvor længe han/hun har gået med symptomer, der så let kunne være blevet afhjulpet med brillekorrektion. De signaler, der for optometristen er så åbenlyse, kan patienter gå med i årevis uden så meget som at overveje, at det er synet, der fx skaber hovedpine eller læsevanskeligheder. Om det er fordi, tanken simpelthen ikke falder dem ind, eller om det er manglende tiltro til optometristens kompetencer som sundhedsperson, er så spørgsmålet. I november 2014 kom en 14-årig pige til synsundersøgelse på Synscentralen i Vordingborg. Hun havde igennem en årerække været igennem adskillige undersøgelser hos psykolog og læsepædagog for at finde grunden til hendes læsevanskeligheder i skolen. Da de ikke kunne finde en forklaring på hendes læseproblemer, blev hun først herefter anbefalet at få sit syn undersøgt.

28

Synsundersøgelsen Ved undersøgelsen gav hun udtryk for de synsgener, der gav hende problemer ved læsning og i dagligdagen. Hun fik hovedpine og ondt i øjnene efter fem minutters nærarbejde. Med en færdigbrille +2.50 D, som hun selv havde anskaffet, kunne hun udskyde generne en lille times tid. Hendes mor oplyste endvidere, at datteren som nyfødt havde fået øjnene udmålt hos øjenlæge til +6.00 D. Hendes habituelle visus var for højre øje 6/9, for venstre øje 6/12 og binokulært 6/9. Statisk retinoskopi blev udmålt til: OD +6.00 sf og OS +5.50 sf -1.50 cyl. axe 180, svarende til den styrke, der oplyses at være cykloplegisk udmålt(i dryppet tilstand). Ved subjektiv bedste visus (SBV eller #7a) udmåles følgende: OD +4.50 og OS +4.00 sf -1.50 cyl. axe 20. Forskellen mellem retinoskopiresultatet og SBV udgør den latente hyperopi, som med tiden vil kunne korrigeres, ved en gradvis forøgelse af styrkerne.

Forprøverne, der er udmålt habituelt, dvs. uden korrektion, viste, at hun ved covertest på afstand havde parallelle øjenakser og for nær 2 esoforier. Motilitetsundersøgelsen (store H) viste normal øjendrejning, konvergensnærpunkt inden for normalområdet og en akkommodationsbredde på 4 D. Den lave akkommodationsbredde skyldtes den ukorrigerede hyperopi. Habituelt kunne der ikke opnås stereoskopisk syn, men ved korrektion af hyperopien fås 100% stereopsis. Hendes farvesyn blev udmålt ved hjælp af Ishihara farvetest og viste normal rød/grøn farveperception (farvesyn).

Crowding Hun blev herefter undersøgt for crowding. Crowding er et problem, der ofte ses hos for tidligt fødte børn og som konstateres ved, at barnets læsefærdigheder falder, jo tættere bogstaverne står i en tekst. Ved undersøgelse af crowding testes nær-


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.