UDDANNELSE menter som OPTOS, FUNDUS, OCT, luft tonometer og synsfeltscreener, der gjorde, at Anne Herborg fat-
‹
tede interesse for kandidatuddannelsen. Anne Herborg er fra den første årgang og bliver færdig i sommeren 2016. For hende har det sværeste været det at omstille sig fra en økonomi som fuldtidsansat til at leve delvist af en SU. ”Økonomisk set kan det ikke svare sig, men på sigt går branchen den vej. Jeg tror, jeg er bedre stillet på langt sigt”, siger Anne Herborg. Tidligere har hun søgt ind på Master-uddannelsen i USA, men holdet blev ikke oprettet på grund af for få ansøgere. ”Jeg har brug for at lære endnu mere. Det gør jeg nu på kandidaten. Der går nok fem år, og så får jeg brug for at efter-
uddanne mig igen. Jeg tror, udviklingen for optikerfaget går i retning af større fokus på klinisk arbejde,” siger Anne Herborg. Det handler om at gå i dybden. Mindre brillesalg, mere klinisk arbejde. Det er også den fælles drivkraft hos Nikolaj Andersen, 24, og Julie Rinnæs Rasmussen, 23. ”Jeg ønsker at fordybe mig i det kliniske arbejde, fremfor at have fokus på at sælge briller”, siger Nikolaj Andersen, der kommer ud af en rigtig optikerfamilie. Hans far er optiker, og det var hans farfar også. Hans mor hjælper i faderens butik, og søsteren læser lige nu til optiker. Nikolaj Andersen og Julie Rinnæs Rasmussen kommer næsten direkte fra optikeruddannelsen i København, hvor de også
For Nikolaj Andersen gik turen omkring Sørens Briller på Lolland, hvor han arbejdede i seks måneder, før han besluttede sig for at søge ind på kandidatuddannelsen. ”Vi lærte rigtig meget i butikken om scanning af retina, og jeg fik lidt erfaring med henvisninger til øjenlæger. Men jeg opdagede, jeg har brug for at lære noget mere og gå mere i dybden”, siger Nikolaj Andersen. Og det gør de – de nye studerende kastes direkte ud i de
mødte hinanden. I dag har de en lejlighed i Højbjerg sammen
opgaver, som danske optikere forventes fremover at skulle
og er netop startet på kandidatuddannelsens første år.
udføre, hvad enten det er på landets sygehuse, i offentlige
Julie Rinnæs Rasmussen nåede at arbejde i seks måneder hos en stor landsdækkende optikerkæde, hvor hun syntes, der var mange synsprøver og spaltelampe-undersøgelser, men ikke nok tid til at gå i dybden med undersøgelserne. ”Jeg synes, det blev for meget sælger-job. Hver halve time
syns- og hjælpemiddelcentre eller private sundhedshuse etableret af optikere eller øjenlæger i fællesskab. ”Nærmest Fra første dag fik vi lov at dryppe i øjet, altså dilatere”, siger Julie Rinnæs Rasmussen. ”Vi kan sagtens få 250 sider videnskabelig fagtekst til et
har du en kunde. Man savner lidt at gå i dybden. Jeg ville
fag, 150 sider til et andet, og det hele skal læses til næste
helst arbejde på hospital”, siger Julie Rinnæs Rasmussen.
dag”, supplererer Nikolaj Andersen og fortsætter:
42
| OPTIKEREN