11 minute read

BRANCENYHEDER

Event med professionel brillestylist

Advertisement

FOTO: TINA SØRENSEN, TS-ARTGRAFISK.DK

Brillen sidder midt i ansigtet, tiltrækker naturligt andres opmærksom og er med til at signalere personlighed. Derfor er det heller ikke ligegyldigt, hvilken brille kunden vælger. Brillestylist Lizbeth Falk tilbyder et koncept, hvor hun guider forbrugerne til at vælge det rigtige brillestel og på den måde også hjælper optikerne med at tiltrække flere kunder til butikken.

Efter mange år som sælger i Brock & Michelsen, hvor hun solgte briller til optikerkæder, og senere som stylist og personlig shopper i Magasin, sprang Lizbeth Falk for nylig ud som selvstændig brillestylist. Hun tilbyder personlig brilleshopping, foredrag og stylingsevents til optikerbutikker i Skanderborg og omegn. Et event indeholder 8-9 stylinger – 30 minutter per kunde – og inkluderer quicktest af stiltype, råd og tips samt konkrete forslag til brillestel. Herefter står butikken for synsprøver, information om priser og det endelige salg.

Konceptet giver butiksindehaverne mulighed for at skille sig ud i markedsføringen ved at have en professionel brillestylist tilknyttet.

Lizbeth Falk er certificeret stylecoach og har taget kurser i kropssprog for at kunne danne sig et billede af hele personen og finde præcis de briller, der passer til kundens stil og liv.

Gennem årene har hun hjulpet en række kendte danskere med at vælge det rigtige brillestel som musikeren Søren Huss og tvpersonlighederne Charlotte Bøving, Peter Ingemann og Line Baun Danielsen.

Se mere på: lizbethfalk.dk

Konference om myopikontrol

Riksgränsen i det nordligste Sverige dannede d. 1.4. april rammen om en skandinavisk konference med fokus på myopikontrol arrangeret af Hoya, Ens Eyes og InnZ Medical. Her var skandinaviske optometrister inviteret til at komme og høre om de seneste trends.

Dagene bød på en række spændende foredrag og debatter. MD, Ph.D, MSci, associated professor ved Vejle Sygehus og indehaver af egen klinik i Esbjerg, Flemming Møller, gav et spændende indblik i kunsten at læse en videnskabelig artikel.

Ens Eyes præsenterede et forskningssamarbejde med Vejle Sygehus omkring ”Myopibehandling med orthoklinser”, og Flemming Møller redegjorde for de kriterier, der er vigtige at tage med i overvejelserne forud for myopibehandling, herunder måling af øjets axe længde.

InnZ Medical kunne supplere med viden om det software, man kan benytte til at følge barnets udvikling af myopi og ikke mindst effekten af en igangsat behandling.

Hoya gennemgik deres forskning omkring brilleglasset MiYOSMART, der er baseret på Defocus Incorporated Multiple Segments (D.I.M.S.)teknologien og som bl.a. forhandles i Danmark. I dag viser flere store studier positive effekter, når børn benytter denne glastype. Der er desuden igangsat et dansk studie med baggrund i de nævnte videnskabelige undersøgelser, og målet er at tjekke, om resultaterne kan overføres til skandinaviske forhold.

En af udfordringerne med myopibehandling er netop viden om problemets omfang blandt skandinaviske/europæiske børn, hvor der mangler evidens.

BRILLEDESIGNETS BIBEL

Kunne du tænke dig et indblik i brilledesigns forunderlige verden gennem tiden? Så er den hollandske brilledesigner Maarten Weidema netop udkommet med en fascinerende bog 'Amazing Eyewear – The Holy Grail on Eyewear design', der er en unik overdimensioneret coffee table book om ægte brilledesign med spændende historier fra designere, håndværkere og journalister, der deler designtips, de mener, kan gøre en forskel for din butik.

Du får de seneste trends fra omkring 60 forskellige mærker og gode råd til at hjælpe kunderne med at finde det design, der passer til deres ansigt og stil. Samtidig indeholder bogen mere tekniske afsnit, som gør optikere og optometrister endnu klogere på stelog linsematerialer, brillespecifikationer, berømte stelformer og kommercielle stylingstips. Det hele bakket op af historier fra andre optikerbutikker, som deler deres erfaringer.

Bogen kan bestilles nu, og som en sjov gimmick bliver den leveret i en smuk pizzaæske for at signalere, at den er indbydende og velsmagende – præcis som en ægte italiensk pizza. Brug den til at øge dit personales viden om brilledesign, guide dine kunder eller når du har brug for en pause og vil inspireres.

Bogen koster 409 kr og kan købes på theeyewearforum.com

Standardglas med forbedret teknologi

Et helt nyt lagerglas baseret på Freeformteknologi og med mulighed for at se perfekt gennem hele glasset – fra midten af glasset hele vejen til periferien – har set dagens lys. Det er ZEISS, der lancerer de nye ClearView-glas, som er tyndere, fladere og pænere end almindelige lagerglas – selvom prisniveauet er det samme.

Det er heller ikke tilfældigt, at det netop er lagerglas, ZEISS har valgt at forfine. Lagerglas bliver båret af 75 pct. af verdens brillebrugere.

Den teknologiske innovation har krævet flere års forskning og en større omstrukturering af produktionen hos ZEISS. Glasset bliver produceret med den avancerede slibeteknik, freeformteknikken, som sikrer klart syn uden uskarphed eller forvrængninger nogen steder. Samtidig er der ikke gået på kompromis med optikken eller æstetikken.

“Vi er meget glade for denne produktnyhed, som matcher vores vision om altid at tilbyde kunderne løsninger, som er bedre end standard,” siger Kristina Lidén, Head of Sales and Marketing hos ZEISS Vision Care Nordics.

Få markedets bedste fundusscreening

• Markedets mest grundige undersøgelse • Unik software - klik og send • Integration med journalsystemer • Alle typer funduskamera kan bruges • Fuld support uden begrænsning • Ring 86 910 910 og hør mere

www.iAnalyze.dk · info@iAnalyze.dk · 86 910 910

Plastneutrale linser er vejen frem

Plast svarende til omkring 28 millioner plastflasker er blevet forhindret i at forurene havet. Og 171 kystsamfund er blevet støttet ved at bytte plast med rent vand, mad, brændsel, skolepenge og sygesikring. Sådan lyder resultaterne i løbet af det første år af CooperVisions plastneutrale kontaktlinseprogram.

Linserne er udviklet i et banebrydende samarbejde med den sociale aktør Plastic Bank og er det største initiativ inden for plastneutrale linser i branchen.

Lige nu deltager 18 af CooperVisions datterselskaber i Europa i programmet, og Nordamerika og yderligere ni selskaber i Asien, Sydamerika og Europa er klar til at komme med ombord i år. CooperVision forventer, at programmet forhindrer 90 millioner plastflasker fra at havne i havet i 2022 – mere end tre gange så mange som året forinden.

“Vi stræber konstant efter at identificere nye løsninger, som ikke bare håndterer vigtige bæredygtighedsudfordringer, men også skaber nye muligheder. Ved at revurdere vores relation til plast kan vi hjælpe med at beskytte verdenshavene og omdanne affald til en ressource,” siger Dan McBride, der er viceadministrerende direktør og operativ chef hos CooperCompanies, i en pressemeddelelse.

Se mere på: coopervision.dk

Løvens hule har åbnet nye muligheder

Hvis du følger med i Løvens Hule, har du sikkert set solbrilleproducenten James Ay, som landede en investering i den seneste sæson af DRprogrammet. Brandet ønsker med sine håndlavede og plantebaserede solbriller at være et grønt alternativ på markedet. Stellet er fx 100 pct. nedbrydelig i naturen og hængslerne lavet af 60 pct. genbrugsmaterialer fra hængsler. Samtidig er solbrillerne produceret i høj kvalitet og et stilrent design, der kan bruges år efter år.

Stifter af virksomheden Torben Holt bad sammen med sin forretningspartner, Daniel Uggerhøj, om 250.000 kr. for 5 pct. af deres virksomhed i programmet. Iværksætterne kom derfra med en investering fra serieinvestor Christian Arnstedt på 300.000 kr. for 15 pct. ”James Ay har gjort et flot stykke arbejde og skabt en unik identitet og udviklet et gennemarbejdet produkt med bioacetat, gode materialevalg og en klar brandhistorie. Derudover har de vist, at de kan samarbejde med butikker i flere lande og sælge,” siger Christian Arnstedt.

Opmærksomheden fra Løvens Hule har fået James Ay til at øge deres mål og forventer inden årets udgang at være i 150200 butikker på fem nye markeder og at femseksdoble omsætningen. I dag forhandles James Ay i ca. 80 forretninger.

Læs mere på jamesay.com

MEDLEMSNYT

Optikerforeningen byder optometrist og indehaver af Sundhedscentrets Optik i Faxe, Optik 28 i Præstø, Optik 16 i Haslev, Optik Amager i København og Ken Briller i Køge velkommen som nyt medlem. Vi glæder os til samarbejdet.

Forårsmøde om synstræning

Under titlen 'Toppen af isbjerget' deltog 20 medlemmer af Forum for Neurooptometrisk synstræning (FNS) i forårsmødet, der bl.a. satte fokus på, hvad der kendetegner en neurooptometrist.

De nyuddannede kandidater i optometri og synsvidenskab, Benjamin Sukusu Nielsen og Ryan Lauridsen, kom og præsenterede deres kandidatspeciale 'Undersøgelse af holistisk visuel træning til behandling af patienter med konvergensinsufficiens'. Specialet sammenligner behandlingen i to synstræningsklinikker i Danmark og to internationale behandlingsvejledninger inden for synstræning og konkluderede, at ”at en holistisk tilgang til visuel træning vil forårsage en unødvendig forlængelse af træningsforløbet for patienter med konvergensinsufficiens”. Begge kandidater stillede sig efterfølgende til rådighed for en debat om metoder og behandlingseffektivitet. Her var deres konklusion, at effekten af behandlingen ligger i varigheden af et synstræningsforløb samt mængden og typen af træningsaktiviteter.

Dagens gruppearbejde handlede om at få præciseret, hvad forskellen er/bør være på en optometrist og en neurooptometrist. Der var generelt stor enighed om, at neurooptometristen, på baggrund af den ekstra specialisering i form af efteruddannelse inden for rehabilitering af synsfunktionen, allerede tænker hjernens neuroplasticitet ind i funktionstesten. På den måde kan testen danne grundlag for et eventuelt efterfølgende synstræningsforløb, hvad enten det omhandler almene samsynsproblematikker eller et synsrehabiliteringsforløb. Gruppearbejdet satte også fokus på, hvad deltagerne forventer at få ud af medlemskabet af FNS. Der var bl.a. et ønske om opfølgningsmøder på kurser, hvor man kan debattere forståelse af kursernes indhold samt kliniske observationer fra egen klinik ved implementering af nye teknikker i henholdsvis test og træning. På opfordring blev der nedsat en COVIDsenfølgegruppe, som skal dykke ned i, hvad der kan gøres for den nye patientgruppe, som flere neurooptometrister får klinisk erfaring med.

Sidst men ikke mindst var der et ønske om bedre information om FNS og neurooptometri til optometriuddannelserne herhjemme.

Japansk håndværk vinder designpris

Århundreder gammelt japansk håndværk, der forener nutiden og fortiden inden for japansk brille-tradition. Det er, hvad der gav CHARMANT Groups brillelinje Minamoto den præstigefyldte pris iF Design Award 2022 i kategorien 'Produkt'.

Konkurrencen i år var benhård, da omkring 11.000 bidrag fra 57 lande blev indsendt. Over tre dage blev alle finalisters produkter vurderet, diskuteret og evalueret af 75 anerkendte internationale designeksperter. Men det var altså Minamotos gennemførte japanske design og tidløse æstetik – lige fra logo til stel og etui, der tog prisen hjem.

NYE FARVESKIFTENDE GLAS

Essilor har netop lanceret to nye farveskiftende glas med helt unikke egenskaber.

Transitions XTRActive New Generation

Glasset opnår nu kategori 3 formørkelse i op til 35 °C1 og er det eneste farveskiftende glas, der opnår kategori 2 formørkelse i bilen ved 23 °C2 . Resultatet er forbedret beskyttelse mod intenst kraftigt lys ved høje temperaturer og under kørsel. Indendørs har glassene en svag beskyttende farve med den bedste beskyttelse mod skadeligt blåviolet lys3. UVA og UVBlys blokeres 100 pct., og glassene har 35 pct. hurtigere fadeback4 .

Transitions XTRActive Polarized

De første farveskiftende polariserende glas nogensinde vil især forbedre synsoplevelsen hos brugere, der ofte udsættes for kraftigt lys og reflekterende genskin.

Brugerne oplever de samme fordele som ved XTRActive New Generation. Herudover reducerer den unikke polariseringsteknologi genskin udendørs. Det forbedrer sigtbarheden med op til 33 pct. og farvegengivelsen med 30 pct.5 . Glasset blev i 2021 tildelt en Silmo d’Or i 'Vision' kategorien.

Du er meget velkommen til at kontakte din Essilor repræsentant for mere information. REFERENCER

1 Klar til ekstra mørk farveskiftende kategori. Tests på tværs af polykarbonat og 1,5 grå brilleglas ved 35 °C, hvor der blev opnået <18 % T ved hjælp af Transitions Opticals standardtestmetode. 2 Klar til ekstra mørk farveskiftende kategori.

Polykarbonat og 1,5 grå brilleglas testet ved 23 °C bag forruden, hvor der blev opnået mellem 18 % T og 43 % T. 3 Beskyttelse mod skadeligt blåt lys (380 nm - 460 nm) under forskellige lysforhold: indendørs ved 23 °C, bag forruden og udendørs ved 23 °C og blandt polykarbonat og 1,5 grå brilleglas i den klare til ekstra mørke farveskiftende kategori. 4 Sammenlignet med den forrige generation, på tværs af materialer testet på grå brilleglas, som aftager til 70 % transmission ved 23 °C. 5 EcoOptics Limited Prof. Nicholas Roberts, kvantitativt studie, der evaluerer de visuelle fordele ved brilleglassenes polariseringsegenskaber, 2019/2020.

Kvantitativt studie, der evaluerer de visuelle fordele ved brilleglassenes polariseringsegenskaber, Project 2 WP1 dec. 2020. Og kvantitativt studie, der evaluerer de visuelle fordele ved brilleglassenes polariseringsegenskaber, Project 2 WP2 feb. 2021.

EFTERUDDANNELSE – FUNDUS – BRUSH UP

Har du brug for at lære at bruge et funduskamera eller få genopfrisket din viden? Så har du muligheden tirsdag d. 7. og tirsdag d. 14. juni, hvor adjunkt Martin Mogensen tilbyder efteruddannelseskurset ”Fundus brushup” på KEA.

Kurset henvender sig til optometrister, der har basalt kendskab til praktisk brug af funduskamera samt dem, der ønsker at genopfriske deres viden omkring de Benjamin Sukusu Nielsen hyppigst forkomne øjensygdomme.

Formålet med kurset er at styrke din faglige selvtillid omkring vurdering og henvisning, og det kræver basalt kendskab til anatomi og praktisk brug af funduskamera for at deltage.

Undervisningen foregår som en kombination af forelæsninger og praktiske øvelser, og du skal regne med forberedelsestid i forbindelse med kurset, der koster 4.000 kr. for begge dage og giver 16 CET point. Du kan få mere at vide og tilmelde dig hos Martin Mogensen på maom@kea.dk

The biggest eye care conference in Northern Europe

Join masterclasses and panel discussions to develop your practical knowledge of refractive care, eye diseases, and patient communication. Read more on: viewpoint.online/clinical-conference Date 5 and 6 October 2022 Time 18.30 – 21.00 Hosts Philip Morgan, Head of Optometry, University of Manchester Sarah Morgan, Optometrist and Staff Development Consultant Price Free