Snehvide program issue

Page 6

Pernille Elimar:

Velkommen til eventyret Eventyret om Snehvide også historien om at modnes i mødet med andre mennesker. Om at modnes ved at stå i en helt ny situation, som man aldrig har prøvet før. At turde kaste kaste sig ud i noget nyt og se hvad der sker. Det har alle forestillingens solister netop gjort gennem det forgangne år. Fra de stod til audition i foråret 2016 til de står på scenen i dag, er der sket en forvandling og en udvikling, jeg er stolt af at have været en del af. Men det største arbejde har de selv gjort. Henover det seneste år har de gennem 12 weekender kastet sig frygtløse ud i fægtning, improvisation, moderne dans, Broadway showtunes, fysisk teater, operaarier og –ensembler og musikfilmsproduktion. Men ikke nok med det, de har også arbejdet seriøst med hjemmearbejdet til undervisningen i solo-sang, ensemblesang, dramatisk sang og figurarbejde, foruden musikteori, musikdramatikkens historie, og musikkens dramaturgi ikke at forglemme. At stå på en scene i en musidramatisk forestilling er en kombination af mange ting. Og disse unge mennesker har taget imod med åbenhed, nysgerrighed, og en seriøs arbejdsindsats, samt vilje til at arbejde for at flytte sig og udvikle sig – alt grundet i deres glæde ved og kærlighed til musik, til sang og til teater. Jeg er pavestolt af alle de unge mennesker der står deroppe i dag, og jeg er sikker på at lige meget hvilken vej de vælger i livet, så vil deres drømme og deres eventyr blive til virkelighed. Vores Snehvide Det stod tidligt klart at i vores Snehvide skulle prinsen have en lidt mere fremtrædende rolle, end i den version vi alle kender bedst, Disneys. Vi var også hurtigt enige om at syv af vores elever ikke skulle rende rundt på knæ som dværge gennem hele forestillingen. Og da den gamle folkehistorie om dværgene ude i skoven faktisk stammer tilbage til børn der arbejdede

i kulminerne, så fødtes ideen om en flok forældreløse børn ude i skoven. Samtidig synes vi det kunne være spændende at lege med en personificering af spejlet, og således blev rollen som spejlets ejer, spåkvinden - der er ansat hos dronningen som frisør, og som på sin egen måde prøver at styre skæbnens gang - født. Det er de ingredienser vi har tilført det klassiske Snehvide-eventyr. Tekstforfatter Lars Oluf Larsen har været tilknyttet Musikdramatisk Teaterskoles Talentlinje som fast underviser og souschef. Han har arbejdet med eleverne, set dem udvikle sig og lært dem at kende personligt i den samme periode som han har skrevet Snehvide. Så dette teaterstykke er virkelig skrevet til lige præcis dem. Processen, at kunne følge dem undervejs og se ting i dem der kom frem gennem undervisningen, og så få det med ind i stykket, har jeg været så heldig at opleve igennem de mange dialoger Lars Oluf og jeg har haft som kollegaer på skolen, og efterfølgende gennem det dramaturgiske efterarbejde. Og endvidere få lov til følge denne proces gå med videre ind i det musikalske skrivearbejde, hvor komponist Paul Schwartz løbende fulgte elevernes udvikling via videooptagelser, for til sidst selv at komme til Danmark og arbejde med dem alle igennem en workshopweekend for så at vende hjem til USA og gøre det musikalske arbejde færdigt. Det har virkelig været en helt særlig og meget privilegeret oplevelse, som jeg tror kun de færreste får mulighed for at opleve, og for hvilken jeg er dybt taknemmelig. Til sidst en stor tak til kor og ballet. I er skønne at arbejde med. Rigtig god fornøjelse Pernille Elimar Instruktør - og leder af Musikdramatisk Teaterskole


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.