Syddjurs Kommuneplan by Syddjurs Kommune

Syddjurs Kommuneplan 2009 Hoveddokument - pĂĽ et sundt og bĂŚredygtigt grundlag

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009

Forord Syddjurs Kommune skal være et godt og smukt sted at bo, leve og arbejde. Attraktive bolig- og erhvervsområder, turistoplevelser af højeste kvalitet samt natur og rekreative områder skal definere Syddjurs Kommune og dens rolle i landsdelen. Med denne kommuneplan ønsker Byrådet at videreudvikle Syddjurs Kommune med udgangspunkt i de helt unikke værdier i naturen, landskabet og kulturhistorien. Kommunens centrale placering i det østjyske landsdelscenter skaber gunstige betingelser for en fortsat positiv udvikling, men den er afhængig af, at vi fastholder vores kvaliteter, ligesom den attraktive kommune kun fastholdes, hvis vi sikre en bæredygtig udvikling.. Kommuneplanen beskriver Byrådets overordnede politiske visioner for Syddjurs Kommune. Den giver dermed et vigtigt signal om, i hvilken retning Byrådet ønsker at udvikle kommunen, og den beskriver de skridt, Byrådet vil tage for at skabe den ønskede udvikling. Kommuneplanen rækker 12 år frem i tiden og skal derfor ikke alene betragtes som det nuværende Byråds beslutningsgrundlag, men også som en del af det grundlag kommende byråd skal administrere efter. Kommuneplanen består af to dele: Hovedstrukturen og rammedelen. Hoved-

strukturen rummer de politiske visioner og overordnede mål for Syddjurs Kommunes udvikling. Rammedelen rummer arealudlæg, bestemmelser om arealanvendelse, byggeri m.m. Kommuneplanen er resultatet af en længere proces, der blev indledt i 2007 med udarbejdelsen af planstrategien for Syddjurs Kommune. Planstrategien blev efterfølgende sendt i høring, og høringssvarene indgik i det videre arbejde med kommuneplanen. Ligeledes har Byrådet på temamøder, ved borgermøder og i de mange offentlige debatter og diskussioner modtaget værdifulde indspark til arbejdet med kommuneplanen. Byrådet vil gerne takke alle de, som har bidraget til kommuneplanen gennem deltagelse i møder og i den offentlige debat. Forslaget til kommuneplanen blev fremlagt til offentlig høring i perioden 8. september til 4. november 2009 og også her kom der mange gode indspark til kommuneplanen. Kommuneplanen blev endelig vedtaget i Byrådet d. 17. december 2009. Byrådet ønsker hermed alle god læsning. Med venlig hilsen Vilfred Friborg Hansen Borgmester Syddjurs Kommune

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009

Læsevejledning En kommuneplan er et dokument alle kommuner lovpligtigt skal udarbejde. Syddjurs Kommuneplan er som udgangspunkt en fysisk papirudgave opdelt i flere dokumenter: 1) Hoveddokumentet, som indeholder hovedstruktur, retningslinier og generelle rammer, 2) Dokumentet med rammer for lokalplanlægning, 3) Redegørelse for kommuneplanen 4) Kortdata, både i fysisk og digital form. Hoveddokumentet (hovedstruktur, retningslinier og generelle rammer) arbejder videre med planstrategiens visioner og omsætter dem til Byrådets målsætninger for alle temaerne i kommuneplanen. Dertil hører en kort tekst til de enkelte temaer og afslutningsvis retningslinier og generelle rammer. Retningslinier og generelle rammer, er det, der benyttes konkret til at administrere efter i kommunen. Beskrivelserne af alle de temaer, som optræder i kommuneplanen, er samlet i dette dokument, dog kan der være henvist til redegørelsen, hvor der vil være uddybende eller supplerende data om enkelte temaer. Dokumentet indeholder kort, hvor det er relevant for temaerne, men kortene er kun overblikskort for temaerne, en mere præcis afgrænsning kan ses på det digitale kortsystem på kommunens hjemmeside.

Dokumentet Rammer for lokalplanlægning omfatter alle de områder, hvor der er eksisterende lokalplanlægning eller, hvor det forventes, at der i fremtiden er behov for at lave en lokalplanlægning. Det er altså her, hvor den primære udvikling af boliger, erhverv, center(butikker) offentligt byggeri og rekreative arealer i Syddjurs Kommune ønskes. Dokumentet samler op på hoveddokumentet med en oversigt over alle retningslinier og generelle rammer fra hoveddokumentet og en beskrivelse af de enkelte byer med skråfoto. Bestemmelserne for de enkelte rammeområder præsenteres sammen med et kort, der viser afgrænsningen af de enkelte områder og vej og stiforbindelserne i byerne.

Dokumentet Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 indledes med en beskrivelse af planlovens krav og Syddjurs Kommunes kommuneplanproces. Derudover indeholder den uddybende analyser eller forklaring til temaer i kommuneplanen, hvor det er vurderet, at der kan være behov for en uddybning, men ikke så væsentligt, at det skal ligge i det egentlige hoveddokument med hovedstrukturen, retningslinier og generelle rammer. Redegørelsen indeholder blandt andet temaer som detailhandelsanalysen og befolkningsprognose.

Kortdata er nødvendige for mange af temaerne i kommuneplanen for at give en nærmere afgrænsning eller overblik. Der, hvor det er nødvendigt for de enkelte temaer, er der et mindre kort i hoveddokumentet. Disse er ikke videre detaljerede og derfor vil der i flere tilfælde være behov for et mere detaljeret kort. Her er muligheden at gå på kommunens hjemmeside, hvor temaerne vil være at finde i et digitalt kort. På kommunens hjemmeside er det ligeledes muligt, at se de udlagte rammer for lokalplanlægning og perspektivområder.

Indholdsfortegnelse: 1 - Syddjurs Kommune

1.1 - Syddjurs Kommuneplan og andre planer 11 1.2 - Miljøvurdering af Syddjurs Kommuneplan 2009, ikke teknisk resume. 12

2 - Natur og miljø

2.1 - Naturens rekreative værdier

2.1.2 - Rekreative stier og ophold i naturen

14 16 17

2.2 - Beskyttelse af naturen

2.3 - Skove

2.4 - Jordbrug

2.5 - Råstoffer

2.2.1 - Naturområder og mulige naturområder 2.2.2 - Naturkvalitet 2.2.3 - Kvælstoffølsomme naturområder 2.2.4 - Spredningskorridorer og spærringer 2.2.5 - Beskyttede og sårbare arter 2.2.6 - Internationale naturbeskyttelsesområder 2.2.7 - Lavbundsarealer 2.3.1 - Skovrejsningsområder 2.3.2 - Områder, hvor skovtilplantning er uønsket 2.4.1 - Jordbrugsområder 2.5.1 - Råstofindvinding

3 - Overfladevand og grundvand

3.1 - Overfladevand – vandløb, søer og kystvande 3.1.1 - Anvendelsen af vandløb, søer og kystvande 3.1.2 - Kystvande 3.1.3 - Fiske- og muslingeopdræt 3.1.4 - Vandmiljøplaner - vådområder

3.2 - Spildevand

3.2.1 - Spildevand

4 - Kulturarv og landskab 4.1 - Historien i landskabet

4.1.1 - Fredninger og fortidsminder 4.1.2 - Bevaringsværdige kulturmiljøer 4.2.3 - Bevaringsværdige bygninger 4.1.4 - Kirkeindsigtsbeskyttelsesområder

18 20 21 22 24 24 26 28 29 30 32

34 37 38 38 40 41

42 42

44 45 45 46 48 49

4.2 Landskabet og dets historie

4.2.1 - Landskabelige interesseområder 4.2.2 - Geologiske interesseområder 4.2.3 - Landskabskarakter 4.2.4 - Kystnærhedszonen

5 - By og land 5.1 - Bosætning

5.1.1 - Bymønstret 5.1.2 - Byudvikling 5.1.3 - Arkitekturpolitik 5.1.4 - Boliger til alle 5.1.5 - Rammer for lokalplanlægning for boliger 5.1.6 - Klima og byggeri 5.1.7 - Offentlige stier i byerne 5.1.8 - Kolonihaver

50 51 52 54 55

56 57 58 61 62 63 64 65 66 66

5.2 - Sommerhuse

5.3 - Landområder

5.2.1 - Sommerhusområder 5.3.1 - Byggeri i det åbne land 5.3.2 - Jordbrugsparceller 5.3.3 - Byggeri i landsbyer

6 - Erhverv og turisme 6.1 - Erhvervspolitikken

6.1.1 - Detailhandel 6.1.2 - Erhvervsarealer 6.1.3 - Industri 6.1.4 - Virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko 6.1.5 - Særligt forurenende virksomheder og risikovirksomheder 6.1.6 - Særligt energiproducerende og –forbrugende virksomheder

67 69 70 71

74 76 78 83 84 85 85 86

6.2 - Turisme

6.3 - Støj

6.2.1 - Turistpolitiske overvejelser (Masterplan for helårsturismen) 6.2.2 - Hoteller, feriebyer og lignende 6.2.3 - Campingpladser og lignende 6.2.4 - Særligt arealkrævende fritidsanlæg 6.2.5 - Særligt støjende fritidsanlæg 6.2.6 - Lystbådehavne 6.3.1 - Støjhensyn

87 88 89 90 91 92 93

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009

6.4 - Miljøvurderinger

6.4.1 - Miljøvurdering af planer og programmer (MV) 6.4.2 - Vurdering af virkningerne på miljøet på projekter og anlæg (VVM)

7 - Infrastruktur og tekniske anlæg 7.1 - Infrastruktur

7.1.1 - Trafiksikkerhed 7.1.2 - Større trafikanlæg 7.1.3 - Veje 7.1.4 - Cykelstier og ruter 7.1.5 - Kollektiv trafik 7.1.6 - Parkering

7.2 - Strækningsanlæg og antenner

7.2.1 - Strækningsanlæg 7.2.2 - Antennemaster 7.2.3 - Højderestriktioner i forbindelse med luftfarten.

95 95 95

96 97

97 98 99 100 102 103

104 104 105 106

7.3 - Energiforsyning

107

7.4 - Affaldsbehandling

112

7.3.1 - Elforsyning 7.3.2 - Højspændingsledninger 7.3.3 - Højspændingskabler 7.3.4 - Varme- og naturgasforsyning 7.3.5 - Biogasanlæg 7.3.6 - Vindmøller 7.4.1 - Spildevandsrenseanlæg 7.4.2 - Affaldshåndtering

8 - Sundhedsfremme og forebyggelse 8.1 - Sundhedspolitik

8.1.1 - Syddjurs Kommunes overordnede sundhedspolitiske vision

9 - Kultur og fritid 9.1 - Kultur

9.1.1 - Museer og egnsarkiver 9.1.2 - Kulturhuse, biografer og forsamlingshuse 9.1.3 - Bibliotek 9.1.4 - Ungdomsskole 9.1.5 - Musik, billeder og teater 9.1.6 - Kunst

107 108 108 109 110 110 112 113

114 115 115

118

9.2 - Fritid

121

9.3 - Landdistrikter

122

9.2.1 - Folkeoplysning - foreninger og oplysningsforbund 9.2.2 - Idrætsanlæg - haller, svømmehaller og legepladser 9.3.1 - Distriktsråd 9.3.2 - Den lokale aktionsgruppe (LAG) på Djursland

10 - Børn og unge 10.1 - Dagtilbud 10.2 - Folkeskoler

10.3.3 - Ungdommens Uddannelsesvejledning / UU Djursland 10.4.4 - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

11 - Ældre og voksne handicappede 11.1 - Ældre

11.1.1 - Demenspolitik 11.1.2 - Kostpolitik 11.1.3 - Sektorplan 11.1.4 - Tema - Boliger 11.1.5 - Tema - Plejeboliger 11.1.6 - Tema - Rehabilitering 11.1.7 - Tema - Frivilligt arbejde 11.1.8 - Tema - Hjemmepleje, 11.1.9 - Tema - Madservice

11.2 - Voksne handicappede

11.2.1 - Handicappolitik. 11.2.2 - Politikken for socialt udsatte 11.2.3 - Sektorplan 11.2.4 - Tema - Boliger 11.2.5 - Tema - Arbejde 11.2.6 - Tema – Undervisning/aktivitetstilbud 11.2.7 - Tema - Fritid

121 121 122 123

124

125 126 127 127

128

129 129 129 130 130 131 131 132 132 132

133 133 133 133 134 135 136 137

119 119 119 120 120 120 120

1 - Syddjurs Kommune Med denne kommuneplan sætter Byrådet fokus på en bæredygtig udvikling af Syddjurs Kommune. Byrådet vil udvikle kommunen på baggrund af dens potentialer og unikke værdier samt styrke forbindelsen til det østjyske landsdelscenter – infrastrukturelt, erhvervsmæssigt og mentalt. Attraktive bolig- og erhvervsområder, turistoplevelser af højeste kvalitet og rekreative områder skal definere Syddjurs Kommune og dens rolle i landsdelen. Kommunen i landsdelen Syddjurs Kommune er med sine 41.452 indbyggere (1. januar 2010) en af Danmarks mellemstore kommuner. Geografisk er kommunen centralt placeret i det østjyske bybånd, som er et af landets største vækstområder. Det østjyske bybånd tegner sig som en stærk, samlet vækstregion fra Randers i nord til Kolding i syd og udvikles sammen med Hovedstadsregionen, som det ene af Danmarks to vækstcentre. Yderligere forklaring til det østjyske bybånd kan ses i Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009. Syddjurs Kommunes fremtids muligheder er i høj grad knyttet til det østjyske bybånd og i særdeleshed til nærheden til Århus. Denne storby er kendetegnet ved, at væksten skabes i et bredt opland, hvor konturerne af et ’StorÅrhus’

træder stadig tydeligere frem på landkortet. Nærheden til Århus styrker Syddjurs Kommunes vækstpotentiale som bosætnings-, turist- og erhvervsområde. Hvor der i Århus findes uddannelses- , kultur- og oplevelsesudbud af højeste kvalitet, er der i Syddjurs Kommune god tilgængelighed og attraktivt beliggende arealer for bosætning og lokalisering af erhverv. Byrådet arbejder målrettet med at profilere og markedsføre Syddjurs Kommune i landsdelen – som bosætnings-, turist- og erhvervsområde og som kulturelt attraktivt område. I denne forbindelse kan blandt andet Nationalpark Mols Bjerge og projekterne fra Syddjurs Erhvervstænketank profilere Syddjurs Kommune. Borgeren, byerne og naturen – sundhed og bæredygtighed Kommunens helt unikke værdier er naturen, de varierede landskaber og kulturarven. En fortsat udvikling er afhængig af fokus på at fastholde disse kvaliteter. Ligeledes kan den attraktive kommune kun fastholdes, hvis vi udvikler kommunen i balancen mellem økonomi, vækst, kvalitet, sundhed og bæredygtighed. Det er derfor centralt i denne kommuneplan at udviklingen tager udgangspunkt i disse faktorer. Udviklingen skal sikre gode levevilkår

og en sund livsstil, som skabes, fordi der hele tiden er en sund valgmulighed. Der skal være adgang til fysiske udfordringer, mulighed for bevægelse og miljørigtige alternativer. For kommunens større byer gælder det,

at de - med undtagelse af Ebeltoft - ligger som to bånd gennem kommunen. Hornslet – Mørke – Ryomgård – Kolind eller Ugelbølle – Rønde – Vrinners – Knebel – Tved kunne være uddrag af en køreplan, men det er også et

Lyngsbæk/Handrup ved Kystvejen.

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009

Kort 1.1 - Overordnede infrastruktur (motortrafikvej/statsvej (fed gul), hovedvej/statsveje (rød), større veje (gule) og jernbane (sort)) og borgerservice (blå)

billede på bånd bundet sammen af infrastrukturen, den kollektive transport og et markant landskab; det ene bånd gennem landskabet og det andet langs kysten. I kommuneplanen er der lagt vægt på, at kommunens byer udvikles med udgangspunkt i de lokale forhold og de individuelle styrker, ligesom der planlægges, for at byerne ikke vokser sammen, men at der udlægges ”åndehuller” i form af grønne kiler. Ligeledes skal boligområderne i Syddjurs Kommune kunne rumme boliger til alle gennem hele livet og dermed sikre integration af unge, ældre, handicappede og familier i attraktive områder. Erhverv og turisme Syddjurs Kommune har med sin centrale beliggenhed i forhold til det Østjyske vækstcenter Århus, store muligheder for at fortsætte de senere års positive erhvervsmæssige udvikling. Byrådet vil arbejde for at skabe attraktive erhvervsvilkår i kommunen, for at sikre nye viden-, service- og oplevelseserhverv, der ved en placering i Syddjurs Kommune vil kunne tiltrække den efterspurgte, højtuddannede arbejdskraft. Byrådet vil styrke kommunens rolle som et attraktivt område at placere sin virksomhed. Her er attraktive erhvervsarealer og en god og effektiv infrastruktur en

væsentlig forudsætning. Udlæg af nye erhvervsarealer følger efterspørgslen, der primært er på områder i den vestlige del af kommunen, hvor adgangen til den overordnede infrastruktur muliggør let transport af varer til og fra virksomhederne og let adgang for kvalificeret arbejdskraft. Særligt ønsker Byrådet at udnytte de muligheder, der er opstået som følge af åbningen af Djurslandmotorvejen, ligesom Byrådet vil udnytte det ekstra udviklingspotentiale, der vil opstå som følge af etableringen af en letbane i Århus-området og en ny adgangsvej til Århus Lufthavn i Tirstrup. Syddjurs Kommunes fremtidsmuligheder er i høj grad knyttet til kvaliteterne som turistområde. Kvaliteter, der vil blive yderligere styrket med etableringen af Nationalpark Mols Bjerge og de store investeringer indenfor oplevelsesøkonomien, der gennemføres på Djursland i disse år. Forudsætningen for at forblive et attraktivt turistområde er det unikke landskab, naturen og kysten, som sammen med store attraktioner tiltrækker turister og skaber grundlag for udvikling af turismen. Udvikling af de store attraktioner skal ske på arealer udlagt med øje for tilgængelighed og beskyttelse af værdierne.

Syddjurs Kommune kan ikke løfte udviklingen alene Den udvikling af Syddjurs Kommune, som Byrådet ønsker at fremme, kan kun ske i samspil med såvel kommunens borgere som regionens og landsdelens øvrige byer og kommuner. Byrådet kan med andre ord ikke alene skabe udviklingen, og derfor er et særligt engagement fra kommunens borgere centralt. Byrådet vil derfor sikre, at borgerne inddrages i udviklingen af Syddjurs Kommune.

En yderligere forklaring, af de forskellige samarbejder Syddjurs Kommune indgår i, kan findes i Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009.

130 Befolkningsudvikling Udvikling i antal beskæftigede Udpendlere til Århus Udpendlere til andre kommuner end Århus

125 120 115

index

Byrådet ønsker endvidere at forstærke samarbejdet med såvel statslige som regionale og kommunale samarbejdspartnere. Her er samarbejdet omkring det Østjyske Bybånd, Kommune-samarbejdet, samarbejdet i Region Midtjylland og samarbejdet med Norddjurs Kommune i blandt andet Djurslands UdviklingsRåd af central betydning. Syddjurs Kommune vil ligeledes sætte fokus på at lade udviklingen ske i samarbejde med private partnere.

Udviklingen i befolkning, beskæftigelse og pendling. For det område som i dag er Syddjurs Kommune, viser grafen at befolkningen er øget med ca. 8% over de seneste 10 år, således at kommunen i dag har over 41.300 borgere. I samme periode har udviklingen i beskæftigelsen vist udsving i forhold til befolkningen. Fra starten til midten af det seneste årti kan dette forhold tilskrives, at tilflytterne havde en lavere beskæftigelsesgrad end den gennemsnitlige befolkning i området, mens der sidst i perioden ses en stigning i antallet af beskæftigede, som falder sammen med udviklingen i antallet af udpendlere, der er steget med over 20% igennem det seneste årti. Omkring 2/3 af udpendlerne har job i Århus Kommune og derfor er kommunens befolkningsudvikling og beskæftigelsesforhold i væsentlig grad styret af den erhvervsmæssige udvikling i dette østjyske vækstcenter. Grafen viser udvikling i befolkning, beskæftigelse og udpendling for det område som i dag er Syddjurs Kommune. Grafen viser indextal med udgangspunkt i 1997. Således viser graferne den procentvise udvikling i de valgte parametre siden 1997. Kilde: Statistikbank

110 105 100 95 1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003 år

2004

2005

2006

2007

2008

2009

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009

1.1 - Syddjurs Kommuneplan og andre planer Syddjurs Kommuneplan 2009 har været 3-4 år undervejs, hvor Syddjurs Planstrategi 2008 lagde den politiske profil for udviklingen i kommunen, og Århus Amts Regionplan 2005 samt de 4 tidligere kommuneplaner fra de gamle kommuner - Rosenholm, Rønde, Midtdjurs og Ebeltoft, har været grundlaget for planarbejdet. I tæt kontakt med kommuneplanarbejdet er der udarbejdet en lokal Agenda 21-strategi. Lokal Agenda 21 skal sikre en bæredygtig udvikling i Syddjurs Kommune, og hvor der er elementer, som kan bestemmes igennem kommuneplanen er disse medtaget i Syddjurs Kommuneplan 2009. En bæredygtig udvikling er kort sagt en udvikling i balance mellem økonomien, sociale elementer og miljøet. Planhieraki Syddjurs Kommuneplan 2009 er afhængig af og bestemmende for mange typer af planer og politikker fra forskellige steder i planhierakiet. Staten eller landsplanlægningen øverst i planhierakiet samt planloven lægger de overordnede retningslinier for planlægningen i Danmark, mens det er kommunernes opgave at omforme dette til en egentlig fysisk planlægning. Eksempler på landsplanlægning er de tidligere regionplaner, vandplanerne og natura 2000

planer samt landsplanredegørelsen, som miljøministeren skal udgive efter hvert nyvalg. De 5 nye regioner i Danmark har fået ansvaret for en ny plantype, den regionale udviklingsplan, som skal sikre en mere strategisk udviklingsplanlægning. Det betyder, at der ikke er en konkret fysisk planlægning, men at der sættes nogle retningslinier for kommunernes fysiske planlægning.

Ahl Hage

Planstrategien og kommuneplanen er kommunernes primære værktøj til at omforme statens og regionernes retningslinier til en egentlig fysisk planlægning. Syddjurs Kommuneplan samler op på den fysiske planlægning, der sker i kommunens forskellige fagområder og fungerer derfor på mange områder som et paraplydokument, der giver borgerne og andre interessenter et overblik over planlægningen i kommunen. Kommuneplanen er samtidig regulerende for en eventuelt kommende lokalplanlægning. Syddjurs Kommuneplan er ligestillet med andre kommuners kommuneplaner, og det har derfor været vigtigt med en tæt kontakt til nabokommunerne. En uddybning af Kommuneplanens processer og placering i planhierakiet kan ses i indledningen til Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009.

1.2 - Miljøvurdering af Syddjurs Kommuneplan 2009, ikke teknisk resume. Forslaget til Kommuneplan 2009 for Syddjurs Kommune er miljøvurderet i henhold til ”Lov om Miljøvurdering af planer og programmer”. (Lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007), som fastsætter kravene til miljøvurderingens proces og indhold. Lovens formål er at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Miljøvurderingen er opdelt i en miljøvurdering af principperne bag kommuneplanens hovedstruktur og en miljøvurdering af planens rammer for nye arealudlæg. Miljøvurderingen af planforslagets hovedstruktur er udført efter vurderingen er foretaget af forslagets rammer. Endvidere er planforslaget blevet vurderet i henhold til Habitatdirektivet, fordi der findes Natura 2000-områder i kommunen med krav til særlige beskyttelsesforanstaltninger. Følgende miljøparametre har indgået i miljøvurderingen: Natur og miljø: Vand, luft, jordbund, klimatiske forhold, biodiversitet, fauna, flora, landskab, ressourceforbrug. Sundhed: Befolkning, menneskers sundhed. Sociale og økonomiske forhold:

Materielle goder, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv. Biodiversitet, fauna, flora Det vurderes at kommuneplanforslaget ikke har nogen væsentlig indvirkning på bilag IV-arter eller arter eller naturtyper, der er udpegningsgrundlaget for de 6 habitatområder i Syddjurs Kommune. Denne overordnede vurdering forudsætter, at der i den videre planlægning foretages videre undersøgelser og i givet fald træffes foranstaltninger til imødegåelse af uheldige påvirkninger: Den biologiske mangfoldighed skal også bevares uden for habitatområderne. Syddjurs har nogle af landets mest artrige faunaer af smådyr og insekter knyttet til heder, overdrev og sandmarker, herunder især tørre, sandede arealer ved Thorsager, på Mols og ved Ebeltoft. Langt hovedparten af de nye byvækstområder er placeret på nuværende landbrugsjord, hvor mangfoldigheden er beskeden, men enkelte arealudlæg på sandede jorder (syd for Ebeltoft og ved Thorsager) kan være i konflikt med mangfoldighedshensynet. Kommuneplanforslaget lægger op til, at nuværende spærringer af spredningskorridorer ad åre skal fjernes og at korridorer ikke må gennemskæres med mindre der etableres faunapassage.

Vand Temaet vand omfatter grundvand, drikkevand, søer, vandløb, kystvande og spildevand. Kommuneplanforslaget fastsætter ikke nye retningslinier for anvendelse af vandløb, søer, og kystvande, fordi nye retningslinier skal udarbejdes med udgangspunkt i de statslige vandplaner, som først forventes vedtaget ved udgangen af 2009. Planen viderefører regionplanens udpegning af områder med drikkevandsinteresser og retningslinier for grundvandsbeskyttelse. På nuværende tidspunkt kan Kommuneplanforslagets intentioner om byvækst kun vurderes overordnet i forhold til de fortsatte muligheder for at bevare en god drikkevandskvalitet, fordi data- og beslutningsgrundlaget ikke er tilstede. I Syddjurs Kommuneplan er udlagt enkelte boligudbygninger i områder med særlige drikkevandsinteresser. Udlægget er betinget af at nærmere undersøgelser viser, at lerlaget er tilstrækkeligt tykt til beskyttelse af drikkevandsressourcen. Der skal i sådanne områder således altid ske en nærmere konkret vurdering af, om byudvikling er problematisk. Syddjurs Kommune arbejder dog målrettet på at få tilvejebragt et planlæg-

ningsog beslutningsgrundlag således at beskyttelsen af grundvandet kommer i fokus. I de kommende år vil Staten desuden kortlægge grundvandsmagasinerne og deres lerbeskyttelse i en del af kommunen, hvilket også vil bidrage til at forbedre beslutningsgrundlaget. Luftemissioner Kommuneplanforslagets bidrag til luftemissioner er vanskelige at indkredse. Emissionerne knytter sig altovervejende til opvarmningsform, elproduktion og til trafikken. Det er målet at Syddjurs Kommune vil bidrage til at øge andelen af vedvarende energikilder og reducere udledningen af CO2. Kommuneplanforslaget fastlægger ikke konkrete bestemmelser for opfyldelsen af dette mål, og konsekvenserne afhænger derfor af, hvordan hensynet til klimaet indarbejdes i den fremtidige planlægning og administration. Klimatiske forhold Syddjurs Kommune vil arbejde for at tilvejebringe en klimatilpasningsplan inden udgangen af denne planperioden, og vil i øvrigt lægge sig op ad regeringens klimatilpasningsstrategi. Men også helt konkret tages højde for klimaændringerne. I retningslinien bestemmes således, at der ikke må op-

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009 føres nybyggeri på arealer, som ligger under kote 2,0. Kommuneplanforslaget søger hermed at tage begyndende højde for de ændrede klimatiske planforudsætninger.

Menneskers sundhed kan betegnes som bestående af individuel sundhed, social trivsel, tryghed og sikkerhed. I den fysiske planlægning skal derfor indtænkes let adgang til friluftsliv (motion) og rekreation, minimering af støj og luftforurening, trafiksikkerhed, rent drikkevand, m.v.

Landskab Syddjurs Kommune rummer mange smukke landskaber, eller områder af særlig landskabelig interesse, som betegnelsen er i Århus Regionplan 2005. Der skal sikres en god balance mellem beskyttelsen og benyttelsen af det åbne land. Kommuneplanforslaget tager udgangspunkt i at afbalancere disse interesser.

Syddjurs Kommune lægger i planforslaget vægt på disse forhold. Der skal igennem alle byudviklingsområder føres en cykelsti. Der stilles krav til friarealstørrelse i boligområder og meget mere.

Befolkning og sundhed Kommuneplanen har betydning for befolkningens levevilkår og psykiske sundhed, selvom om kun få er bevidste om denne sammenhæng.

Trafik Kommunen sætter som mål, at boliger, virksomheder og fritidsfaciliteter placeres sådan, at transportarbejdet minimeres og således, at man nemt kan nå frem uden bil.

Kommuneplanens realisering vil som følge af de opførte boligtyper understøtte befolkningssammensætningen i kommunen. I den vestlige del af kommunen med mange unge familier vil efterspørgslen pege mod parcelhusformen, mens der mod øst med en overvægt af ældre vil være behov for tæt-lave boligbebyggelser og lejligheder. Der peges i kommuneplanforslaget på, at en mindre del af en ny boligbebyggelse altid bør opføres som alment byggeri. Med kommuneplanen understøttes det bymønster, som vi kender i dag, med vægten lagt på udviklingen af kommunens 5 hovedbyer.

Sundhedshensynet tilgodeses således i kommuneplanforslaget.

Flere trafikmål vil uanset placering forøge det samlede transportarbejde i kommunen. Stigningen er i kommuneplanforslaget søgt imødegået ved udlæg af erhvervsområder i den vestlige del af kommunen. Herfra er der let varetransport via motorvejsnettet, ligesom arbejdspladserne kan nås af et stort pendlingsopland, både i personbil, rutebil og med jernbane (Grenå-banen). Endvidere er en række boligområder udlagt, så beboerne kan benytte jernbanen (Eskerod, Hornslet, Mørke,

Ryomgård og Kolind. Ligeledes bør rutebilbetjeningen af bybåndet RodskovUgelbølle-Rønde-Vrinners-Knebel-Tved holde en høj standard. Biltransport til skole forsøges minimeret med etablering af et udbredt trafiksikkert stinet. Med skolelukninger bliver der dog nu længere til skole for en del skolebørn. En generel forudsætning for anvendelse af cykelstier er, at de er vedligeholdte. Det er en erfaring, at daglige cykelstrækninger ikke bør være længere end 5 km, hvilket gør det vanskeligt i landdistrikter at nå ret mange mål på cykel. Det er en retningslinie i kommuneplanforslaget, at der i al planlægning skal tænkes i forbedret trafiksikkerhed.

i det åbne land og bygningsanlæg i byerne. I kommuneplanforslaget tilkendegives, at Syddjurs Kommune vil beskytte bevaringsværdige bygninger, egnstypiske kulturmiljøer og kirkeindsigtsområder. Kommuneplanforslagets udlæg til byudvikling respekterer disse hensyn. Hvad angår fremtiden vil kommunen i den kommende planperiode udarbejde en arkitekturpolitik. Formålet vil være at sikre kvaliteten i arkitekturen ved nybyggeri gennem rammebestemmelser for arkitektur på stedet. Den suppleres af oversigter over acceptabelt byrumsinventar. Arkitekturpolitikken skal være en del af planlægningen.

Syddjurs Kommune har ladet udarbejde en trafiksikkerhedsplan. Målet i denne er at antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne skal reduceres med 40% frem til 2012. Støj er uønsket lyd. De fleste opfatter lyde fra køretøjers motorer og dæk som støj. Øgning af trafikken i et område vil derfor også medføre støj. Der udlægges som hovedregel ikke boligområder, hvor støjnormer ikke kan overholdes. Støjgener ved eksisterende boliger søges dæmpet ved etablering af støjskærm. Kulturarv og arkitektur Syddjurs Kommune er rig på kulturhistorie, der manifesterer sig i form af minder

2 - Natur og miljø Byrådet vil arbejde for, blandt andet igennem en planlægning for et sammenhængende stisystem, at sikre adgangen til naturen i Syddjurs Kommune. Byrådet vil arbejde for en øget formidling af de eksisterende muligheder for at benytte naturen, både til kommunens borgere og til turisterne. Derved styrkes mulighederne for et aktivt friluftsliv og for sundhed, hvorved trivsel og velfærd øges. Byrådet støtter udpegningen og arbejdet med Nationalpark Mols Bjerge og ønsker et samspil mellem naturen, kulturen, friluftslivet, miljøet, turismen og erhvervet. Byrådet ønsker, at bevare vores helt unikke natur og kulturarv, og gøre det til et endnu større aktiv for Syddjurs Kommune. Byrådet ønsker, at naturindholdet og naturkvaliteten styrkes ved at opretholde og om muligt øge det samlede areal af beskyttede naturtyper og småbiotoper. Byrådet ønsker, at påvirkningen af sårbare naturområder med næringsstoffer fra lokale kilder skal søges mindsket mest muligt. Byrådet vil arbejde for, at den natur styrkes ved at opretholde og skabe et sammenhængende net af spredningskorridorer for dyr uden spærringer i form af f.eks. veje. Byrådet vil sikre, at vigtige råstofressourcer bevares. Byrådet ønsker, at tidligere råstofområder genetableres som naturområde.

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009 Dette kapitel er opdelt i 5 afsnit, hvor det første beskriver naturens rekreative værdier og videreudviklingen af disse, specielt i forhold til Nationalpark Mols Bjerge og borgernes adgang til naturen via stier. Det næste afsnit beskriver arbejdet med at beskytte naturen og dens værdier, mens de sidste tre afsnit omhandler skov, jordbrug og råstofindvinding. Temaet overfladevand, som indeholder kystvande, søer og vandløb er beskrevet i det efterfølgende kapitel, 3 – Overfladevand og grundvand samt i Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009.

mune en af de mest naturrige kommuner i Danmark. En af Syddjurs Kommunes væsentlige værdier er da også naturen og for at sikre den i fremtiden skal der værnes om værdierne i naturen. Derfor skal der være en balance mellem benyttelsen og beskyttelsen af naturen og landskabet. Borgerne skal sikres adgang til naturen for at sikre oplevelsen af naturen og landskabet, og for at give borgeren en forståelse for de værdier, der findes i naturen. Samtidig skal de mest sårbare områder friholdes for menneskets slid, forurening og udvidelse af bebyggede områder.

Næsten alle danske landskabstyper er repræsenteret i Syddjurs Kommune, fra de flade, sandede hedesletter i de brede dalstrøg mod nord til de store bakkede rygge mellem Kalø Vig, Ebeltoft Vig og Kattegat i syd. I de mange lavninger på sletterne og mellem bakkerne har der været utallige søer, vandhuller, moser og enge, og langs kysterne er der vidtstrakte strandenge og høje klinter blotlagt af havet. Området har også været meget rigt på overdrev – og selv klitter findes i det små, for eksempel langs Ebeltoft Vig. Mange af de nævnte naturtyper er skabt af mennesket gennem århundreders brug af landskabet. I dag er mange naturområder opdyrket eller tilplantet, og store arealer med natur er omdannet til by- og sommerhusområder. Alligevel er Syddjurs Kom-

2.1 - Naturens rekreative værdier En af Syddjurs Kommunes store styrker i forhold til bosætning er nærheden til naturen i alle dens former. Det er dokumenteret, at naturen har en afstressende virkning på mennesket, og at vi er villige til at bevæge os efter gode sammenhængende rekreative naturarealer. Derudover er det som før nævnt vigtigt for bevaring af naturen og landskabet, at mennesket har adgang til naturen for derigennem at kunne sætte pris på dens værdier. Byrådet vil derfor arbejde for, at borgerne og besøgende får endnu større muligheder for at opholde sig i naturen og benytte den aktivt. Dette skal blandt andet ske igennem formidling og markedsføring af Nationalpark Mols Bjerge. 2.1.1 - Nationalpark Mols Bjerge. Nationalpark Mols Bjerge er udpeget som nationalpark, blandt andet på grund af områdets unikke landskabs-, naturog kulturmæssige værdier. Nationalparken består af 18.000 hektar og omfatter selve Mols Bjerge, store skovområder samt overdrev, søer og kyst- og havområder. Ebeltoft by og de omkringliggende landsbyer og sommerhusområder er ligeledes indeholdt i nationalparken, se kort 2.1 Formålet med udpegningen af Nationalpark Mols Bjerge er flersidet. Naturen

i området skal styrkes, kulturhistorien skal synliggøres og der skal være muligheder for mere friluftsliv. Derudover er undervisning, forskning og generel formidling væsentlige elementer. Endeligt er det vigtigt, at der er en lokal opbakning og samarbejde omkring nationalparkens formål og udvikling. Der skal udpeges en Nationalparkbestyrelse med en formand og 7-14 bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen bliver udpeget af Miljøministeren. Den skal som minimum repræsentere staten, de berørte kommuner, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, og mindst 1-3 repræsentanter fra skovbrugets og landbrugets organisationer. Bestyrelsen udpeges for 4 år. Bestyrelsen kan gøre indsigelse over for Syddjurs Byråds planforslag, der har en væsentlig betydning for nationalparkens udvikling. Der skal ligeledes nedsættes et Nationalparkråd, som rådgiver bestyrelsen og som kan få opgaver fra bestyrelsen. Rådet består som hovedregel af personer, der har en lokal tilknytning til nationalparken eller som har en særlig fagkundskab om forhold i nationalparken. Den nuværende bestyrelse og yderlig information kan findes på www.nationalparker.skovognatur.dk/mols. Kort 2.1 - Nationalpark Mols Bjerge

Zone 1 (rød) omfatter de eksisterende Natura 2000-områder. Her skal kommunen overholde reglerne for Natura 2000, og der må ikke planlægges for luftledninger. Zone 2 (blå) omfatter eksisterende fredninger og områder med særlige landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske værdier og muligheder for at etablere sammenhængende naturområder. Her må ikke planlægges for høje anlæg. Zone 3 (grøn) omfatter de øvrige arealer, hvor der ikke er nye regler for kommunens planlægning.

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009 2.1.2 - Rekreative stier og ophold i naturen Borgernes og turisternes adgang til naturens rekreative og sundhedsmæssige værdi skal blandt andet sikres i Syddjurs Kommune gennem etablering, vedligeholdelse og promovering af stier. Det være sig længere eller kortere vandreruter, cykelstier, stier til kulturelle eller geologiske attraktioner, stier til handicappede, til løb, til mountainbike eller ridestier. I dette afsnit fokuseres der på stier i det åbne land, der ikke også er cykelstier. Cykelstier kan ses i Kapitel 7 - Infrastruktur og tekniske anlæg. Stier kan inddeles efter anvendelsesmuligheder og efter ejerskab. Ejerskabsforholdet har stor indflydelse på de rettigheder og begrænsninger, der er for ophold på stierne og i naturen helt generelt. I offentligt ejede områder - herunder langs kysten - er der som udgangspunkt åbent for færdsel hele året rundt og til fods må man også bevæge sig udenfor stier og veje. I de privatejede områder er færdsel derimod begrænset til stier og veje samt uindhegnede og uopdyrkede arealer, og det skal foregå mellem kl 6.00 og solnedgang.

Kort 2.2 - De regionale vandreruter (mørk lilla) Nordsøstien mellem Ebeltoft og Grenaa, er en del af et større stisystem, the northseatrail, som er en rute langs med Nordsøen i Danmark, Sverige, Norge, Skotland, England, Holland og Tyskland.

Gjerrildbanestien mellem Gjerrild og Ryomgård forbinder sammen med en afmærket rute fra Ryomgård til Rønde nordsiden af Djursland med sydsiden og derved også nordsøstien med Molsruten.

Molsruten er en 80 km vandrerute fra Århus til Grenaa og er del af et større stisystem fra Sverige til Italien.

Retningslinier og generelle rammer for rekreative stier De regionale vandreruter er vist på kort 2.2. Stk. 1. Ved planlægning for nye aktiviteter bør mulighederne for etablering af nye regionale vandreruter ikke forringes. Stk. 2. Lokale vandrestisystemer bør integreres med de regionale vandreruter.

I Syddjurs Kommune findes der flere statsskove og statsligt ejede områder. Brochure med indtegnede stier for Hel

2.2 - Beskyttelse af naturen genæs, Mols Bjerge og Kalø kan findes på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside, www.sns.dk. Der er også kommunalt ejede stier, både i skove, langs eksisterende veje og mellem landsbyer. Desuden gamle kirkestier og stier i nationalparken. Byrådet vil i fremtiden sikre vedligeholdelse af de eksisterende stier og arbejde på at udvide de eksisterende stinet blandt andet ved at sikre forbindelserne imellem de statslige, kommunale og privatejede stinet. Byrådet ønsker en egentlig stiplanlægning i den kommende planperiode. Ved denne stiplanlægning skal det også sikres, at alle befolkningsgrupper og fritidsaktiviteter har muligheder for at benytte naturen. Derfor skal der ses på muligheden for at planlægge for blandt andet handicapstier, ridestier og mountainbikestier. De regionale vandrestier er et eksisterende sammenhængende netværk af afmærkede ruter i Danmark. I Syddjurs Kommune er der flere ruter og de ligger primært på kommunal jord, se kort 2.2.

Relevante internetsider På internettet er der flere hjemmesider, som har foldere eller kort over forskellige typer stiruter og naturfaciliteter og nedenstående er et uddrag af disse muligheder. Friluftskort.dk, er udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen og er en frivillig ordning, hvor man kan indberette eksisterende stier eller naturfaciliteter. Det er såvel private som kommuner og de tidligere amter, som har indberettet data hertil. Syddjurs Kommune er derfor ikke ansvarlig for data. Spor.dk, eller Spor i landskabet som det kaldes er en frivillig aftale med jordejerne, som selv etablerer og vedligeholder vandrestierne. Det er et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Skovforening, Friluftsrådet, Landbrugsraadet, Landdistrikternes Fællesråd og Skov- og Naturstyrelsen. Hjertestier.dk, er hjerteforeningens lokalkomiteer, som har fået anlagt og markeret en hjertesti med opfordring om motion og leg. Loeberuter.dk, er en af flere hjemmesider, hvor man kan beregne længden på sine løberuter. Der er også eksempler på ruter som andre brugere har oprettet.

Syddjurs Kommune har en mangfoldig natur. Byrådet vil arbejde for at beskytte og styrke naturkvaliteten, herunder at sikre natursammenhængen overalt i det åbne land. Indsatsen vil blive tilrettelagt i overensstemmelse med naturkvalitetsplanen, der ligger som bilag til Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009.

moser samt vandhuller og søer, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3.

I den kommende planperiode vil Syddjurs Kommune blandt andet gennemføre en opdateret kortlægning samt værdi- og målsætning af alle naturområder omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. Desuden vil kommunen afhjælpe alle nuværende spærringer med første prioritet inden for de områder, som er udpeget som spredningskorridorer. Hertil kommer en række mere generelle mål for planperioden, som fremgår af naturkvalitetsplanen, som ses på www. syddjurs.dk/kommuneplan2009.

§3-områderne er indledende blevet registreret af Århus Amt i 1994-95. Siden er der sket en opdatering af grundlaget på baggrund af ny viden opnået ved besigtigelse i udvalgte områder og ved behandling af sager.

Virkemidlerne til at opfylde målene vil være administration af den lovgivning, som vedrører naturen og det åbne land, naturpleje, kanalisering af tilskud samt information til borgerne. 2.2.1 - Naturområder og mulige naturområder Naturområder Kommuneplanens naturområder udgør heder, overdrev, enge, strandenge,

I alt er der cirka 3.750 §3-områder i Syddjurs Kommune. De udgør tilsammen 6.011 ha, svarende til 8,6 % af kommunens areal og kan ses på kort 2.3.

I 2007 og 2008 har Syddjurs Kommune besigtiget cirka 300 §3-områder med henblik på tilsyn og opdateret kortlægning, værdisætning og målsætning af områderne. Principperne for målsætningen af naturområderne fremgår af kommuneplanens afsnit, 2.2.2 – Naturkvalitet. Mulige naturområder Mulige naturområder er landbrugsarealer i omdrift, hvor der er gode muligheder for at genetablere uopdyrkede områder med høj naturværdi. Det kan for eksempel være vådområder eller vedvarende græsningsarealer med eng eller overdrev. De mulige naturområder og deres prioritering er vist på kort 2.3. Der er udpeget

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009

Kort 2.3 - Naturområder(§3-områder) og mulige naturområde(skraverede). Blå er prioritet a, grøn b og rød c.

mulige naturområder i Mols Bjerge og i områderne nord for Ebeltoft samt i dalstrøgene langs Rosenholm Å, Ryom Å, Korup Å, Skod Å og Hoed Å. Norddjurs og Syddjurs Kommuner er også i gang med en fælles kommunal analyse for den fremtidige anvendelse af Kolindsund systemet. Det har højeste prioritet at genskabe natur i områder, hvor det kan være med til at styrke eksisterende naturværdier og bidrage til at forbedre spredningskorridorer for planter og dyr. Desuden prioriteres det højt at genskabe natur i områder, hvor ny natur kan få særlig stor positiv betydning for vandmiljøet i vandløb og søer. Prioriteringen er nærmere beskrevet i Naturkvalitetsplanen 2009 for Syddjurs Kommune. Det skal understreges, at det er lodsejerne, der bestemmer, hvordan arealer i omdrift skal benyttes inden for lovgivningens rammer. Udpegningen er ikke et krav til lodsejerne om at lade de nuværende omdriftsarealer ekstensivere eller udgå af driften. Hensigten er at benytte EU-støtteordninger mv., så der kan skabes flere naturområder i de udpegede områder. Desuden er det ønsket, at udpegningen kan inspirere lodsejerne i deres egen indsats for naturen.

Retningslinier og generelle rammer for naturområder og mulige naturområder Naturområder og mulige naturområder inkl. prioritering fremgår af kort 2.3. Stk. 1. I naturområderne og de mulige naturområder skal levesteder for vilde dyr og planter bevares og om muligt forbedres, jf. afsnit 2.2.2 – Naturkvalitet. Stk. 2. Dyrkede arealer udpeget som mulige naturområder skal så vidt muligt udgå af landbrugsmæssig omdrift, f.eks. ved at arealerne overgår til vedvarende græs. Stk. 3. Inddragelse af arealer i naturområderne og de mulige naturområder til formål, der kan forringe naturindholdet, skal så vidt muligt undgås. Det samme gælder formål, som kan vanskeliggøre, at landbrugsjord udpeget som muligt naturområde på et senere tidspunkt udgår af omdrift.

2.2.2 - Naturkvalitet Dette afsnit er kun gældende for heder, overdrev, enge, strandenge, moser samt vandhuller og søer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. Målsætningerne for vandløb og større søer findes i Århus Regionplan 2005 og Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009. Værdisætningen anvendes blandt andet ved ansøgninger om dispensation fra naturbeskyttelsesloven til at ændre naturområdernes tilstand, ved spildevandssager, VVM-sager og sager om udvidelse af husdyrbrug. Syddjurs Kommune værdisætter i dag – som de fleste af landets øvrige kommuner – naturområderne efter et nyt system udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Naturområderne værdisættes i fem klasser ud fra deres fysiske tilstand, driften og indholdet af plantearter. Indtil naturområderne bliver målsat efter det nye system, henvises til de hidtidige målsætninger i 3 klasser (A, B og C). Naturområderne og deres målsætninger er beskrevet nærmere og vist i Naturkvalitetsplan 2009.

Retningslinier og generelle rammer for naturkvalitet Stk. 1. Heder, overdrev, enge, strandenge, moser, vandhuller og søer omfattet af naturbeskyttelseslovens §3 skal bevares. Naturindholdet skal øges gennem naturpleje og naturgenopretning. Byrådets kanalisering af relevante støttemidler sker i overensstemmelse med de målsætninger, som de enkelte arealer har. Stk. 2. Tilstanden af naturområder, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3, må ikke ændres. Byrådet vil dog i særlige tilfælde efter en konkret vurdering være indstillet på at tillade ændring af et naturområdes nuværende tilstand i overensstemmelse med følgende målsætninger: A - høj målsætning Der godkendes kun indgreb, der bevarer eller forbedrer naturtypen. Byrådet vil prioritere nødvendig pleje højt enten ved selv at afholde udgifterne eller skaffe midler hertil. B – generel målsætning Normalt godkendes kun indgreb, der bevarer eller forbedrer naturtypen. Byrådet vil søge at skaffe midler til nødvendig pleje, men forpligter sig ikke til selv at afholde udgifterne. C – lav målsætning Indgreb kan i visse tilfælde godkendes, selvom det kan ændre naturtypen. Dyrkning, tilplantning med fremmede arter samt øget omlægning, afvanding og brug af gødningsstoffer og sprøjtemidler i forhold til hidtil godkendes normalt ikke. Byrådet har ingen forpligtelser til indsats, men kan prioritere midler til at genoprette natur for eksempel gennem støtte til at oprense eller nyetablere vandhuller o.l.

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009 2.2.3 - Kvælstoffølsomme naturområder Udpegning af kvælstoffølsomme områder anvendes specielt ved sager om godkendelser af husdyrbrug. Husdyrloven fastsætter et generelt beskyttelsesniveau for natur, overfladevand og grundvand. Naturen, her forstået som heder, overdrev, ammoniakfølsomme søer og §3 vandhuller inden for internationale naturbeskyttelsesområder, er omfattet af det generelle beskyttelsesniveau. Det samme gælder meget store heder og overdrev uden for disse områder samt alle højmoser og lobeliesøer. Etablering af husdyranlæg for mere end 15 dyreenheder er ikke tilladt, hvis anlægget ligger mindre end 300m fra disse naturtyper. Kommunen er forpligtet til at foretage en konkret og individuel vurdering af den enkelte ansøgning. På baggrund heraf har kommunen mulighed for at tilføje yderligere vilkår, der rækker ud over det generelle beskyttelsesniveau. Yderligere vilkår vil blandt andet komme på tale, hvis det er nødvendigt at sikre højt målsatte naturområder.

Retningslinier og generelle rammer for kvælstoffølsomme naturområder

Kort 2.4 - Kvælstoffølsomme naturområder (grøn) med buffer.

Stk. 1. Kvælstoftilførslen til kvælstoffølsomme naturområder, kort 2.4, som er målsat 1- 3, eller som danner udpegningsgrundlag for internationale naturbeskyttelsesområder, skal generelt søges begrænset mest muligt. Stk. 2. Kvælstoftilførslen fra lokale kilder skal begrænses mest muligt. Stk. 3. Aktiviteter må som udgangspunkt ikke medføre forøget kvælstoftilførsel til kvælstoffølsomme naturområder, som er højt eller generelt målsat, eller som danner udpegningsgrundlag for internationale naturbeskyttelsesområder, hvor tålegrænsen er overskredet, som f. eks. højmoser, fattigkær, lobeliesøer, heder, artsrige overdrev, artsrige rigkær m.fl. Stk. 4. For øvrige kvælstoffølsomme områder (øvrige overdrev, enge, moser, øvrige rigkær m.m.) skal kvælstoftilførslen søges begrænset mest muligt.

2.2.4 - Spredningskorridorer og spærringer

pattedyr som odder, grævling og andre mårdyr.

Hensigten med at etablere spredningskorridorer er at skabe gode spredningsmuligheder for dyr i landskabet, uden væsentlige spærringer. Korridorerne er primært udpeget med tanke på større

Spredningskorridorerne ligger for en stor del inden for områder, der også er udpeget som mulige naturområder og inden for skove. Det drejer sig mest om vandløbs- og sønære arealer i ådalene,

hvor sammenhængen i naturen i forvejen er forholdsvis god. Spredningskorridorerne omfatter typisk lavbundsarealer, men for at sikre ubrudte forløb er der også udpeget nogle få korridorer på højbundsarealer. Generelt forstærker skovene spred-

ningskorridorernes værdi og funktion. Men det er også vigtigt, at der er forbindelseslinier gennem skovene med mere varieret natur, som supplement til de bevoksede arealer. Det giver mulighed for, at planter og dyr fra andre naturtyper end skov kan sprede sig på tværs af skovene. Spærringerne udgøres typisk af større veje, der krydser ådale på høje dæmninger. Spærringerne opstår i forbindelse med vandløb, som fører gennem dæmningerne i snævre rør eller lignende uden plads til brinker, hvor dyrene kan færdes. Når der bygges nye veje på tværs af spredningskorridorer, skal der fremover etableres passende faunapassager, så barrierevirkningen nedsættes. Ved vedligeholdelse og udvidelser af eksisterende veje skal det vurderes, om mulighederne for faunapassage kan forbedres. Ved eksisterende broer kan der – ofte ret enkelt – etableres faste banketter under vejen langs med vandløbet. Selv ret smalle banketter af grus og sten kan benyttes af mange dyrearter, og de kan hindre f.eks. oddere i at søge op over vejen med risiko for at blive trafikdræbt. Afhjælpning af spærringerne er prioriteret fra 1 til 3, hvor 1 skal afhjælpes snarest, 2 bør afhjælpes og 3 først skal afhjælpes når midlerne er til det. Prioriteringen er vist på kortbilag 2.5.

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009

Retningslinier og generelle rammer for spredningskorridorer og spærringer Spredningskorridorer og spærringer fremgår af kort 2.5. Kort 2.5 - Spredningskorridorer (grønne) og spærringer (prioritet 1 = blå, 2 = grøn og 3 = rød).

Stk. 1. I spredningskorridorerne skal ubrudte og uforstyrrede natursammenhænge bevares og om muligt forbedres. Stk. 2. Spredningskorridorerne skal normalt søges friholdt for byudvikling og tekniske anlæg. Hvor anlæg af nye veje skærer spredningskorridorerne, skal anlæggene indrettes med faunapassager, så dyrelivets spredningsmuligheder opretholdes. Ved væsentlige eksisterende spærringer i spredningskorridorerne skal passage søges sikret, normalt gennem anlæg af faunapassager eller lignende.

2.2.5 - Beskyttede og sårbare arter EF-habitatdirektivets artikel 12 indeholder krav om streng beskyttelse af forskellige dyrearter nævnt på direktivets bilag 4. Der er for eksempel forbud mod at beskadige eller ødelægge arternes yngle- eller rasteområder. Myndighederne er ved planlægning eller godkendelse af aktiviteter forpligtet til at varetage hensynet til bilag 4 dyrearterne. På tilsvarende måde skal myndighederne sikre strengt beskyttede plantearter på direktivets bilag 4. Der er kendskab til syv bilag 4-arter med forekomst i Syddjurs Kommune. Det drejer sig om markfirben, odder, stor vandsalamander, løgfrø, spidssnudet frø, strandtudse og mygblomst. Desuden er alle arter af flagermus opført på bilag 4. Flere af disse findes også i Syddjurs Kommune. I 2008 har Syddjurs Kommune fået kortlagt sjældne insekter og andre smådyr i et samarbejde med Naturhistorisk Museum. I alt omfatter kortlægningen cirka 70 arter. Flere af arterne er kun kendt fra Syddjurs Kommune, andre har hovedparten af den danske bestand inden for kommunens grænse. Syddjurs Kommune agter at fortsætte indsamling af oplysninger om forekomster af sjældne og truede arter. Syddjurs Kommune vil bruge de nye oplysninger om arterne til at skabe et bedre grundlag for en god administration og naturforvaltning.

2.2.6 - Internationale naturbeskyttelsesområder EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder betegnes under ét som internationale naturbeskyttelsesområder. Områderne indgår i Natura 2000, som er navnet på et netværk af naturområder i hele Europa. Der er udpeget 6 internationale naturbeskyttelsesområder i Syddjurs Kommune. Alle områderne er EF-habitatsområder, idet der ikke er udpeget EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder inden for kommunens grænser. Habitatområderne er vist på kort 2.6. De udgør i alt 7.002ha. og mere end halvdelen af arealet er på søterritoriet. Habitatområderne er udpeget for at beskytte en lang række naturtyper samt dyreog plantearter, som regnes for truede i Europa. Det drejer sig typisk om store sammenhængende arealer med et rigt naturindhold. Udpegningen er begrundet i EF-habitatdirektivet fra 1992. Hvert habitatområde har en liste over naturtyper og arter, som indgår i udpegningsgrundlaget. Kommunen og andre myndigheder skal sikre, at der ikke sker en væsentlig negativ påvirkning af disse naturtyper og arter ved administrationen af de love og regler, der har med brugen af områderne at gøre. Dette gælder også for projekter uden for områderne, hvis aktiviteterne kan medføre en påvirkning ind i områderne.

Habitats konsekvensvurderinger Planforslag, som kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal konsekvensvurderes. Dette gælder for planer både inden for og uden for de udpegede områder. Handleplaner Syddjurs Kommune skal ifølge miljømålsloven udarbejde handleplaner for naturen i de internationale naturbeskyttelsesområder efter forhandling med lodsejerne. Planerne, som skal sikre naturværdierne i de udpegede områder, skal være vedtaget inden udgangen af 2010. Gennemførelsen af planerne kan ske mod eventuel erstatning til de berørte lodsejere.

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009

Kort 2.6 - Internationale naturbeskyttelsesområder - EF-habitatsområder (grøn).

Retningslinier og generelle rammer for internationale naturbeskyttelsesområder Kort 2.6 viser de internationale naturbeskyttelsesområder i Syddjurs Kommune. Stk. 1. Indenfor de internationale naturbeskyttelsesområder, må der ikke udlægges nye arealer til byzone eller sommerhusområder, planlægges nye større vejanlæg eller sideanlæg, planlægges nye eller væsentlige udvidelser af andre trafikanlæg og tekniske anlæg o.l., eller udlægges nye områder til råstofindvinding. Stk. 2. I øvrigt må der ikke planlægges for eller administreres således, at der åbnes mulighed for byggeri, anlæg eller aktiviteter i og uden for de internationale naturbeskyttelsesområder, hvis denne påvirkning kan indebære forringelser af områdernes naturtyper og levesteder for de arter, områderne er udpeget for, eller kan medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for samme. Stk. 3. Der kan planlægges og gennemføres foranstaltninger, som vil medføre forbedringer af naturforholdene i områderne.

2.2.7 - Lavbundsarealer Lavbundsarealer danner en overgang mellem vandområderne og de tørre landområder, og udgør et vigtigt potentiale for udvikling af områder med stor naturværdi. Det kan f.eks. være kunstigt afvandede eller drænede arealer, der tidligere var strandenge, moser, lavvandede søer og fjorde. Det forventes, at klimaændringerne vil medføre vandstandsstigninger og kraftigere nedbørssituationer. Dette vil bl.a. medføre, at de kystnære byer og indlandsbyer med vandløbsnære arealer, samt dyrkningssikkerheden af landbrugsjord i lavbundsarealer vil blive påvirket særligt drastisk af de kommende klimaændringer. For at sikre, at lavbundsarealerne på et tidspunkt kan genoprettes til natur, samt for bl.a. at udnytte lavbundsarealernes egenskab til at udjævne afstrømningen under kraftige regnvejrshændelser, er det hensigtsmæssigt at friholde dem for byudvikling, ferieog fritidsbyggeri, større nye veje, vindmøller, elledninger m.v.

Retningslinier og generelle rammer for lavbundsarealer Kort 2.7 viser lavbundsarealer. Stk. 1. Lavbundsarealer, som rummer mulighed for at udvikle sig til områder af stor værdi for naturen, bør så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg. Stk. 2. Planlægning for anlæg mv. på lavbundsarealer bør ske under hensyn til risikoen for forhøjet vandstand.

Kort 2.7 - Lavbundsarealer. Risiko for okkerudledning (Klasse I - stor = rød. Klasse II - middel = orange. Klasse III - lille = mørkgul. Klasse IV i- ingen =grøn) og ikke okkerklassificeret = blå stiplet.

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009

2.3 - Skove Skove kan både anvendes rekreativt og kommercielt. Skovrejsning kan også være med til at sikre grundvandsinteresserne og de bynære naturoplevelser. Men der er også arealer, hvor skov er uønsket på grund af landskabelige forhold. Fredskov Alle offentligt ejede skove og store dele af de private skove er fredskovspligtige, se det digitale kort på www.syddjurs. dk/kommuneplan2009. Dette er en pligt, der blev indført for 200 år siden for at sikre skovenes opretholdelse i Danmark. Fredsskove skal drives efter skovlovens regler om god og flersidig skovdrift. En fredskovspligt kan som udgangspunkt ikke ophæves, heller ikke ved ejerskifte, men Skov- og Naturstyrelsen kan give lov til plantning af erstatningsskov, hvis noget fredsskov ønskes fældet.

samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag. Denne lovgivning bestemmer en skovbyggelinie på 300m, som gælder for alle nye og eksisterende offentlige skove, samt private skove over 20ha, uanset antallet af ejere. Disse kan ses på det digitale kort på www.syddjurs.dk/kommuneplan2009. De nærmere regler for byggelinierne kan ses i Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 under Beskyttede områder efter anden lovgivning.

Fredskovspligtige arealer kan genplantes med henblik på at opfylde fredskovspligten, selv om de ligger inden for områder, hvor skovtilplantning er uønsket. Efterhånden som kommunen får kendskab til de fredskovspligtige skovområder, vil de blive udtaget af områder, hvor skovtilplantning er uønsket. Skovbyggelinie Lov om naturbeskyttelse skal værne om Danmarks natur og landskab, så

Ellemands Bjerget på Helgenæs

2.3.1 - Skovrejsningsområder Skovrejsningsområderne danner grundlag for den statslige skovrejsning og for offentlig støtte til privat skovrejsning. Det er statens ønske at fordoble skovarealet i Danmark over en periode på 80-100 år. Årsagen er, at andelen af skov i Danmark har været i tilbagegang i en lang periode. Skovrejsningsområderne er primært udpeget der, hvor ny skov kan medvirke til at beskytte grundvandet og fremme de bynære friluftsinteresser samt den biologiske mangfoldighed og natursammenhængen i landskabet. Skovrejsningsområder må ikke konflikte med områder udpeget til vejreservationer eller nye byudviklingsområder. Skovrejsningsordningen Skovloven giver staten mulighed for at yde tilskud til privat skovrejsning på landbrugsjord. Med skovrejsning menes etablering af sluttet skov af højstammede træer. Det er frivilligt at rejse skov og at benytte sig af tilbuddet om offentlig støtte til skovrejsning. Ordningen administreres af Skov- og Naturstyrelsen. Ansøgninger, der omfatter arealer inden for skovrejsningsområderne, har højeste prioritet. Højeste tilskud ydes til disse arealer og til arealer, hvor der plantes løvtræ. Tilskuddet forhøjes, hvis skovdriften sker uden anvendelse af pesticider. Skove, som anlægges med offentligt tilskud ifølge skovrejsningsordningen, pålægges fredskovspligt.

Udnyttelse til andre formål Skovrejsningsområderne er ikke en arealreservation. Før der er sket tilplantning, er udpegning af et skovrejsningsområde ikke til hinder for, at området i stedet anvendes f.eks. til jordbrugsformål efter de regler, der i øvrigt gælder for det åbne land. Enkelte skovrejsningsområder er udlagt i kommuneplanens råstofgraveområder. Her er det hensigten, at der først etableres skov efter endt råstofgravning.

Retningslinier og generelle rammer for skovrejsningsområder Skovrejsningsområderne er vist på kort 2.8. Stk. 1. Skovrejsningsområder skal normalt udpeges, hvor grundvandsressourcen skal beskyttes, hvor bynære friluftsinteresser kan styrkes, eller hvor skov kan fremme den biologiske mangfoldighed og natursammenhængen i landskabet.

Beskyttelse af naturtyper og fortidsminder Naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelse af naturområder mv. og museumslovens beskyttelse af stenog jorddiger gælder også inden for skovrejsningsområderne.

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009

Retningslinier og generelle rammer for områder, hvor skovtilplantning er uønsket Områder, hvor skovtilplantning er uønsket, fremgår af kort 2.8 Kort 2.8 - Skovrejsningsområde (grøn) og områder, hvor skov er uønsket (rød).

Stk. 1. Værdifulde landskaber, naturområder og kulturhistoriske interesseområder samt generelt i et bælte langs fremtidige infrastrukturanlæg, herunder fremtidige vejanlæg udpeges normalt som områder, hvor skovrejsning er uønsket.

2.3.2 - Områder, hvor skovtilplantning er uønsket For at beskytte udsigten over værdifulde landskaber og områder med særlige geologiske dannelser, for eksempel markante dalstrøg, bakkedrag og andre væsentlige landskabsdannelser, udpeges områder, hvor skovtilplantning er uønsket. Derved beskyttes værdifulde naturtyper og kulturlandskaber mod at blive tilplantet med skov. Det gælder for eksempel enge og overdrev og områder omkring kirker og herregårde. I områder, hvor skovtilplantning er uønsket, er det ikke tilladt at rejse skov. Det betyder, at der ikke kan opnås tilskud til skovtilplantning. Etablering af energiskov og arealer med pyntegrønt og juletræer samt tilplantninger på mindre end 0,5ha anses ikke for skovrejsning. Disse aktiviteter kan derfor finde sted i områder, hvor skovtilplantning er uønsket. Kulturer med juletræer og pyntegrønt må dog ikke udvikle sig til egentlig skov i de pågældende områder. Bortset fra gentilplantning af fredsskov skal ønsker om at plante skov i områder, hvor skovtilplantning er uønsket, forelægges Byrådet. Byrådet kan, hvor særlige forhold taler for det, give dispensation til skovplantning. En dispensation forudsætter, at plantningen ikke strider imod de værdier, som Byrådet ønsker at beskytte inden for områderne.

2.4 - Jordbrug

Jordbrugsområderne i Syddjurs Kommune omfatter landbrug, gartnerier samt skove og udgør ca. 90% af kommunens samlede areal. Hovedparten af jordbrugsområderne udgøres af agerjord i omdrift, der dyrkes med etårige afgrøder samt ekstensive græsningsarealer. Ved udgangen af 2008 var der registreret 387 erhvervsmæssige husdyrbrug i Syddjurs Kommune. Heraf var ca. 2/3 fritidslandbrug og mindre landbrug under 75 DE (dyreenheder) og resten mellemstore og store landbrug over 75 DE. Af fritids- og de mindre landbrug var halvdelen kvægbrug, mens svinebrug udgjorde 2/3 af de mellemstore og store landbrug se figur 2.1. Andelen af fritidslandbrug forventes at ligge på det nuværende niveau fremover, da Syddjurs Kommunes naturmæssige kvaliteter er ideelle til mindre kvæg-, heste- og fårehold. Derudover forventes det som følge af de igangværende strukturændringer i dansk landbrug, at en del af de mindre og mellemstore landbrug i de kommende år vil udvide husdyrproduktionen. Således forventes andelen af store landbrug med husdyrhold over 250 DE at stige, mens der vil blive færre af de mindre og mellemstore bedrifter. Forudsætningen for at kunne bevare

et bæredygtigt jordbrug er, at der er sikret størst mulig investeringssikkerhed og fortsat udviklingsmulighed for jordbrugserhvervene. Samtidig skal der tages hensyn til de omkringboende og natur-, miljø- og landskabsværdier skal varetages. Syddjurs Kommune varetager disse og ofte modsatrettede interesser ved, at der ved etablering og udvidelse af husdyrbrug over 75 DE udarbejdes en miljøgodkendelse af husdyrbruget. I miljøgodkendelsen stiller kommunen vilkår, der sikrer, at husdyrbruget under anvendelse af den bedst tilgængelige miljøteknologi i forhold til investeringsniveauet kan drives på stedet uden at medføre væsentlige negative virkninger på omkringboende, miljø, natur og landskab. Nogle af jordbrugsarealerne vil fremover overgå til ikke-jordbrugsmæssige formål. Det kan ske i forbindelse med byvækst, hvor der vil blive overført arealer til byvækstområder, ved udlægning af veje og tekniske anlæg uden for byerne samt ved etablering af vådområder i forbindelse med vandløb. I tilfælde hvor landbrugsjord overgår til ikke-jordbrugsmæssige formål, vil Syddjurs Kommune lægge vægt på, at: 1) De bedst egnede landbrugsjorder og større samlede jordbrugsområder skal bevares, 2) Der ikke forbruges mere

landbrugsjord end nødvendigt, 3) Der i videst muligt omfang tages hensyn til de berørte landbrugsejendomme og deres beliggenhed, til arealbehov til udspredning af husdyrgødning og til foretagne investeringer 4) Der sikres passende afstand mellem ny boligbebyggelse mv. og eksisterende landbrug, så miljøkonflikter så vidt muligt undgås. Figur 2.1. Husdyrbrug i Syddjurs Kommune 2008 opdelt i størrelse og husdyrtype. 1 DE (dyreenhed) svarer for eksempel til 35 stk. slagtesvin. 140 120 100

Antal husdyrbrug

2.4.1 - Jordbrugsområder

Øvrige Blandet dyrehold

Pelsdyr Heste

Kvæg Svin

40 20 0 3 - 15

15 - 75

75 - 250

Antal dyreenheder på husdyrbrug

> 250

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009

Retningslinier og generelle rammer for jordbrugsområder Jordbrugsområderne fremgår af kort 2.9. Kort 2.9 - Jordbrugsområder, landbrug (orange) og skovbrug (grøn).

Stk. 1. Jordbrugsområderne skal så vidt muligt forblive i jordbrugsdrift. Stk. 2. Jordbrugsarealer kan kun inddrages til ikke-jordbrugsmæssige formål, hvis arealerne har begrænset betydning for jordbruget, eller hvis en samlet vurdering viser, at en given anvendelse mest hensigtsmæssigt kan placeres i et jordbrugsområde. Stk. 3. Ved udstykning, bebyggelse og ændret anvendelse af arealer og bygninger skal der tages særligt hensyn til de jordbrugsmæssige interesser. Stk. 4. Mængden af levende hegn og småbiotoper af værdi for det vilde dyreog planteliv bør opretholdes og nye etableres, hvor det kan ske uden væsentlig gene for jordbrugsdriften. Stk. 5. Planlægning af konkrete tiltag, herunder lokalplaner, i det åbne land, skal ske på baggrund af den nyeste jordbundsanalyse.

2.5 - Råstoffer Råstoffer er de materialer i jorden, som kan benyttes til veje og anlægsarbejder, i byggeri, industri mv. Langt de fleste steder består de øverste lag af den danske undergrund af sand, grus, sten og ler samt blandinger af disse materialer.

delt mellem Regionsrådet og Byrådet. Regionsrådet har ansvaret for kortlægning af råstoffer og planlægning for råstofindvinding. Byrådet har ansvaret for at give råstoftilladelser og føre tilsyn med råstofindvinding.

række andre love, der har bestemmelser, der vedrører råstofindvinding, og som derfor skal inddrages i sagsbehandlingen. Det er fortsat staten, der administrerer råstoffer på havbunden/søterritoriet.

Råstofplanlægning Som led i gennemførelsen af kommunalreformen vedtog Folketinget en ændring af Råstofloven, der indebar at myndigheden for råstofområdet blev

Råstofplanen 2008 fra Region Midtjylland udgør kommunens grundlag for afgørelser om råstofindvinding. Planlægning og administration af råstofindvinding sker i henhold til Råstofloven, men har også sammenhæng med en

Den regionale råstofplan er en sektorplan, som Syddjurs Kommune er bundet af i den kommunale planlægning. 2.5.1 - Råstofindvinding Region Midtjylland sikrer gennem sin planlægning, at der reserveres arealer til råstofgraveområder og til råstofinteresseområder. Råstofgraveområder og råstofinteresseområder skal som udgangspunkt friholdes for aktiviteter, som kan forhindre eller besværliggøre senere råstofindvinding. Der gives kun undtagelsesvis tilladelser til råstofindvinding udenfor de udlagte områder. I Syddjurs Kommune er der et mindre råstofgraveområde ved Kastrup samt et stort råstofgraveområde øst og sydøst for Tirstrup by. I Syddjurs Kommune er der desuden et specielt ”råstofadministrationsområde” mellem Rosmus-Balle og Glatved, hvor der har været gravet råstoffer i langt over 100 år. I dette område kan der, på baggrund af konkrete vurderinger af øvrige hensyn i det åbne land, meddeles tilladelse til råstofindvinding.

På den udstrakte hedeslette mellem Rosmus og Tirstrup er der gennem mange år foretaget råstofgravning, der har ændret en stor del af det oprindelige landskab. Områdets åbne slettekarakter ønskes derfor på sigt genskabt ved en række tiltag, der bl.a. omfatter bortgravning af eksisterende skelvolde mellem ældre grusgrave, friholdelse af arealer for skovrejsning og/eller skovrejsning udelukkende med åben skov. Retningslinier og generelle rammer for råstofindvindingen er underordnet Region Midtjyllands Råstofplan 2008.

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009

Retningslinier og generelle rammer for råstofindvinding Råstofgraveområder, råstofadministrationsområder samt råstofområder fremgår af kort 2.10.

Kort 2.10 - Råstofadministrationsområde (lilla), Råstofområder 2008 (rød) og Råstofgrave 2008 (mørk, flade).

Stk. 1. Inden for graveområderne prioriteres råstofindvinding over andre generelle interesser. Inden for de udpegede graveområder må der ikke disponeres på en måde, som kan forhindre råstofindvinding. Stk. 2. Uden for graveområderne kan der kun ske erhvervsmæssig råstofindvinding, hvis særlige produktionsmæssige eller forsyningsmæssige forhold taler for det. Stk. 3. Igangværende sand-, stenog grusgrave uden for graveområderne kan færdigudnyttes på de tilladte arealer, såfremt dette er foreneligt med de øvrige regionplanmæssige interesser i området. Stk. 4. I området Rosmus-Balle-Glatved Strand på Djursland kan der på baggrund af konkrete vurderinger af øvrige hensyn i det åbne land meddeles tilladelse til råstofindvinding. Stk. 5. Ansøgninger om indvinding af øvrige råstoffer, f.eks. tørv, kalk, kridt og ler afvejes konkret under hensyntagen til øvrige interesser i det åbne land. Stk. 6. Råstofindvinding skal tilrettelægges og udføres på en måde, som mindsker risikoen for forureningsudslip til omgivelserne. Stk. 7. Råstofgrave skal efterbehandles efter endt gravning i overensstemmelse med en forudgående efterbehandlingsplan. Efterbehandling skal normalt ske med henblik på genoptagelse af landbrugsdriften. Stk. 8. I områder med særlige drikkevandsinteresser tilstræbes det dog, at råstofgrave efterbehandles til natur, rekreative formål eller anden grundvandsbeskyttende anvendelse.

3 - Overfladevand og grundvand Byrådet ønsker, at overflade- og grundvand skal beskyttes mod påvirkning af menneskelig aktivitet. Dette gælder både mængde og kvalitet. Byrådet ønsker, at vandkvaliteten i vandløb, søer og kystvande skal være så tæt på den naturgivne, uforurenede tilstand, som det er praktisk muligt. Byrådet ønsker, at de fysiske forhold i vandløb, søer og kystvande skal være så tæt på de naturgivne forhold som praktisk muligt under hensyntagen til de erhvervsmæssige interesser, herunder jordbrugets interesser. Byrådet vil arbejde for, at vandkvaliteten skal være så god, at anvendelsen af vandløb, søer og kystvande ikke indebærer sundhedsmæssige risici for befolkningen. Byrådet vil arbejde for, at kommunens borgere og gæster fortsat skal have gode muligheder for badning langs kyster og i enkelte søer. Dette gøres blandt andet igennem arbejdet med at bevare og udvide antallet af badestrande med Blå Flag. Byrådet ønsker, at grundvandet skal beskyttes, så der også i fremtiden er rent drikkevand. Byrådet vil arbejde for, at drikkevandsforsyningen skal baseres på en decentral vandforsyningsstruktur og på grundvand, der kun har gennemgået en simpel vandbehandling. Byrådet ønsker, at alle forbrugere skal sikres adgang til en stabil forsyning med tilstrækkelige mængder af drikkevand af god kvalitet. Byrådet vil arbejde for, at der i den kommende planperiode bliver udarbejdet en klimatilpasningsplan, der tager udgangspunkt i Regeringens Klimatilpasningsstrategi.

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009 Dette kapitel har relation til kapitel 2 – Natur og miljø, men i dette kapitel omhandler vandmiljøet. Kapitlet er overordnet opdelt i 2 afsnit. Første afsnit omhandler overfladevandet altså beskyttelsen af vandløb, søer og kystvande, mens andet kapitel berører rensningen af spildevand. Beskyttelse af grundvandet især i forhold til drikkevandsforsyningen ses i redegørelsen, da retningslinier fra Århus Regionplan 2005 først kan ophæves via de statslige vandplaner. Vandets kredsløb Der dannes ikke nyt vand – alt vand indgår i et evigt kredsløb. Når regnvand rammer jorden vil hovedparten fordampe eller strømme til vandløb, søer eller havet, mens en mindre del siver ned gennem jordlagene og bliver til grundvand. Det regnvand, der når de grundvandsførende jordlag, vil sive videre og før eller siden vil det også ende i vandløb, søer og til sidst havet. Herfra fordamper det igen, og processen vil starte forfra. Specielt den del af kredsløbet, som udgøres af grundvandet, betragtes som en ressource, som kan bruges efter behov. Hovedparten af det vand, som pumpes op til drikkevandsformål havner i vandløbene, som renset spildevand. Da vandet således genbruges, kan ressourcen i princippet benyttes til evig tid. Dette forudsætter dog, at vi ikke overudnytter ressourcen, og at vi ikke forurener den. Derfor skal vores grund-

vand beskyttes, så der også er rent drikkevand i fremtiden. Vandrammedirektivet og herunder Miljømålsloven tager afsæt i vandets kredsløb og indfører dermed en helhedstænkning i håndtering og beskyttelse af vandmiljøet. Det betyder blandt andet, at beskyttelsen af grundvandet ikke kun er rettet mod drikkevandsformål, men også i høj grad mod grundvandets rolle i hele vandkredsløbet, herunder også betydningen for de naturområder, som er afhængige af vandtilførsel. Vandrammedirektivet og Miljømålsloven Danmark og de øvrige EU-medlemslande vedtog i 2000 det såkaldte Vandrammedirektiv. Direktivet har som sit overordnede formål, at alt vand skal have ”god tilstand” i 2015, og forpligter medlemslandene til at vedtage rammer for beskyttelse og planlægning af deres vandområder, såvel overfladevand (vandløb, søer, kystvande, vådområder m.m.) som grundvand. Disse rammer er blevet implementeret i dansk lovgivning igennem Miljømålsloven. Direktivet fastsætter mål om en god kemisk og økologisk tilstand i søer, vandløb, fjorde, kystnære havom¬råder og grundvand. Dette er afgørende forskelligt fra målene om reducerede udledninger i de hidtidige danske vandmiljøhandlingsplaner. Målene er således flyttet fra påvirkning til tilstand. Forvaltningen af vandressourcerne skal

ske i vandområder, dvs. i sammenhængende oplande og uafhængig af den øvrige administrative inddeling. Den overordnede vandressourceplanlægning er således Statens ansvar, og den udmøntes ved udarbejdelse af vandplaner. Nye Vandplaner I 2010 skal Staten udarbejde ny planlægning til erstatning for grundvands- og vandkvalitetsplanen, som det tidligere Århus Amt havde udarbejdet. Den nye ”Vandplan” vil indeholde nye målsætninger for overflade- og grundvandet. Når disse er vedtaget, erstatter de grundvands- og vandkvalitetsplanernes målsætninger. Kommunen skal herefter udarbejde handleplaner for opfyldelse af målsætningerne. Regionplan 2005, der i forbindelse med kommunalreformen blev ophøjet til Landsplandirektiv, vil gælde, indtil den nye ”Vandplan” træder i kraft i 2009 efter Lov om Miljømål m.v. Herefter bortfalder Landsplandirektivets retningslinjer og målsætninger automatisk, og herefter gælder de nye målsætninger i ”Vandplanen”. Det tidligere Århus Amts vandkvalitetsplan og grundvandsplan fra 2005, som er sektorplaner under Regionplan 2005 med nærmere beskrivelse af de enkelte vandområder og grundvandsressourcer, gælder således fortsat indtil ”Vandplanernes” ikrafttræden. Forslag til vandplan er på nuværende tidspunkt i offentlig høring.

Vandkvalitetsplan Vandkvalitetsplanen er som omtalt en sektorplan under den tidligere Regionplan. I Vandkvalitetsplanen er de forudsætninger og tiltag beskrevet, som anses for nødvendige for at opnå den ønskede vandkvalitet i hvert enkelt vandområde (bortset fra småsøer/ vandhuller under 1ha, som beskrives i Naturkvalitetsplanen). Der er fastsat krav for spildevandsrensning, fysiske påvirkninger og andre forhold af betydning for vandkvaliteten og naturforhold. Vandkvalitetsplanen ses på kommunens hjemmeside. Sø- og åbeskyttelseslinier Søer og åløb bliver også beskyttet igennem lov om naturbeskyttelse. Denne lovgivning bestemmer en sø- og åbeskyttelseslinie på 150m for søer med en vandflade på mindst 3ha og for vandløb, der i tidligere lovgivning er registreret med en beskyttelseslinie, se det digitale kort på www.syddjurs.dk/kommuneplan2009. De nærmere regler for beskyttelseslinierne kan ses i Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 under beskyttede områder efter anden lovgivning.

Klimaet forandres Som følge af klimaets forandringer vil vandstanden i havet stige. De seneste prognoseberegninger forudsiger vandstandsstigninger frem til år 2050 på 10 - 20cm, hvorefter de vil accelerere frem mod år 2100 med en stigning på op til 60cm. Endvidere forventes vejret at blive mere ekstremt med flere storme, hvilket vil forårsage større risiko for oversvømmelse af de kystnære områder og lavtliggende arealer langs kommunens vandløb. Klimaforandringen vil også medføre en forøget nedbørsintensitet, hvilket kan resultere i alt fra våde kældre til underminering af veje og broer. Det vil blandt andet betyde, at kommunens kloakker og afløb skal udbygges, så de kan klare de kraftige vandmængder, men der er også andre alternative metoder som kan anvendes. For at forberede sig til de ventede klimaforandringer er det Byrådets målsætning, at der frem til næste planperiode, bliver udarbejdet en konkret klimatilpasningsplan for Syddjurs Kommune. Dette skal gøres for at få et samlet overblik over de nødvendige anlægsinvesteringer og for at tydeliggøre de væsentligste problemstillinger i kommunen for at kunne imødegå klimaets fremtidige forandringer. Planen vil tage udgangspunkt i Regeringens Klimatilpasningsstrategi fra 2008.

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009

3.1 - Overfladevand – vandløb, søer og kystvande Vandløb, søer og kystvande indgår som et væsentligt element i naturoplevelsen i Syddjurs Kommune. Disse naturområder giver livsbetingelser for et rigt dyreog planteliv samtidig med, at de virker som økologiske forbindelser mellem de forskellige naturtyper i kommunen. Derudover har de en stor herlighedsværdi for kommunens borgere og turister. Benyttelse af naturen til blandt andet byudvikling og landbrugsformål betyder, at der er behov for at beskytte kommunens vandløb, søer og vådområder.

Arbejdet med at omsætte Byrådets mål for udviklingen i vandløb, søer og kystvande udgøres ikke af en enkelt række af handlinger. Det er snarere en mangfoldighed af handlinger og aktiviteter, som på forskellig vis påvirker vandkvaliteten i overfladevandet.

Syddjurs Kommune er relativt tæt befolket. Uheldige påvirkninger fra menneskelige aktiviteter, som f.eks. landbrugsdrift, vandindvinding og spildevandsudledning, kan derfor ikke undgås helt. I flere vandområder er det urealistisk at opnå den naturgivne, uforurenede tilstand. Men dette er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at kvaliteten vil blive ved med at være ringe.

I Syddjurs Kommune er der to større vandløbssystemer – Kolindsund-systemet og Havmølle Å. I kommunen er der omkring 485 km målsatte vandløb. Heraf er ca. 30 km A målsat (skærpet målsætning), ca. 392 km er B målsat (generel målsætning). De resterende ca. 73 km er C, D og F målsat (lempet målsætning).

Mange vandløb, søer og kystvande kan godt have store naturmæssige kvaliteter og samtidig i et vist omfang være påvirket af menneskelige aktiviteter. Syddjurs Kommune tilstræber dog, at vandløb, søer og kystvande påvirkes så lidt af menneskelige aktiviteter, som det er praktisk og økonomisk muligt. Et yderligere skridt på vejen til forbedret vandkvalitet bliver formodentlig udmøntet via Statens Vandplaner.

Retningslinier til vandløb, søer og diffus tilførsel af næringsstoffer ses i Redegørelsen, da retningslinier fra Århus Regionplan 2005 først kan ophæves igennem de statslige vandplaner.

I Syddjurs Kommune er der 17 målsatte søer. Den største sø i kommunen er Stubbe Sø.

Overordnede målsætninger for vandområder Til fastlæggelse af anvendelse og som administrationsgrundlag inddeles alle vandløb, søer og kystvande i en af følgende målsætninger: Skærpet målsætning: Vandområder, som ikke må påvirkes af menneskelige aktiviteter. Generel målsætning: Vandområder, som højst må være svagt påvirket af menneskelige aktiviteter, som kan reguleres gennem kommuneplanen. Vandområder, som ikke specifikt er nævnt i vandkvalitetsplanen, har som udgangspunkt en generel målsætning. Lempet målsætning: Vandområder, som tillades væsentligt påvirket af nærmere angivne, menneskelige aktiviteter, som kan reguleres gennem kommuneplanen. Målsætningerne er yderligere beskrevet i Vandkvalitetsplanen fra Århus Amt.

3.1.1 - Anvendelsen af vandløb, søer og kystvande

3.1.2 - Kystvande Syddjurs Kommune har gode badestrande langs hele sin kyststrækning, der hvert år tiltrækker turister i tusindvis fra både ind- og udland. Rent badevand er derfor en værdifuld naturressource i kommunen og kommunen arbejder for at fastholde og forbedre vandkvaliteten langs kommunens kyster.

Byrådet vil gerne sikre borger og turisters adgang til naturen, heriblandt vandløb, søer og kystvande. Derfor arbejder kommunen også løbende på at skabe en balance imellem benyttelse og beskyttelse. Dette sker med en lang række af samarbejdspartner, såsom destinations Djursland.

Virkemidler til bevarelse af en god vandkvalitet i kystvandene tager typisk afsæt i håndtering af problemstillinger inde i landet. Via vandløb og grundvandsstrømninger tilføres kystvandene næringssalte og forurenede stoffer, der er produceret/anvendt på land. Ofte ses effekterne af forurenende stoffer ikke før, de når kystvandene. Det gælder i udpræget grad næringsstofferne fosfor og kvælstof, som har været årsag til omfattende iltsvind i de danske farvande.

Syddjurs Kommune har senest fået udgivet en folder i samarbejde med Norddjurs Kommune, Destination Djursland og en række relevante samarbejdspartner, Folderen Kystkort Djursland giver et overblik over de rekreative aktiviteter der er mulige langs med Djurslands kyster. Det drejer sig om kvaliteten af strandene samt mulighederne for windsurfing, fiskning og snokling.

Kalø, Knebel, Begtrup samt Ebeltoft Vige og kysten omkring Slettehage og ved Elsegårde er udpeget som kystvande med skærpet målsætning. Områderne er bl.a. vigtige raste- og spisepladser for vandfugle. Desuden er der knyttet store rekreative interesser til disse områder. På grund af et lille vandskifte og lagdeling af vandmasserne i vigene er disse meget sårbare overfor tilførsel af iltforbrugende stoffer og næringsstoffer som forøger algeproduktionen.

Retningslinier og generelle rammer for anvendelsen af vandløb, søer og kystvande Stk. 1. Befolkningen i Syddjurs Kommune skal sikres adgang til rene vandløb, søer og kystvande. Stk. 2. Befolkningens brug af vandløb, søer og kystvande skal guides så der er plads til alle aktiviteter og beskyttelse af den mest sårbare natur.

Rugaard Strand

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009

Retningslinier og generelle rammer for kystvande Målsætningerne for de enkelte kystvande fremgår af kort 3.1. A - Skærpet målsætning Det naturlige dyreog planteliv i området må ikke påvirkes af fysiske aktiviteter, der kan ændre naturtilstanden og hindre opfyldelse af målsætningerne for de nationale og internationale beskyttelsesområder. Den diffuse tilførsel af næringsstoffer fra oplandet skal søges mindsket mest muligt. Derudover skal kravene under den generelle målsætning om påvirkning med spildevand overholdes.

Kort 3.1 - Kystvande, med prioriteringerne skærpet målsætning (lyslilla), generel målsætning (mørklilla) og lempet målsætning (blå).

B - Generel målsætning Det naturlige plante- og dyreliv må kun påvirkes svagt af tilførslen af spildevand. Tilførslen af fosfor fra alle kilder skal søges reduceret mest muligt. Det naturlige plante- og dyreliv må kun påvirkes svagt af fysiske aktiviteter som f.eks. indvinding af råstoffer og klapning. C, D og F - Lempet målsætning Det naturlige plante- og dyreliv tillades væsentligt påvirket af den aktivitet, der er baggrunden for fastsættelsen af den lempede målsætning. Det drejer sig typisk om udledning af spildevand og kølevand, klapning, havbrug, havneaktiviteter samt indvinding af råstoffer fra havbunden. Påvirkningen skal dog søges begrænset så meget, som det er praktisk og økonomisk muligt.

3.1.3 - Fiske- og muslingeopdræt Ferskvandsdambrug I Syddjurs Kommune er der ingen ferskvandsdambrug. Som udgangspunkt gives der ikke tilladelse til nye dambrug, der kan dog fremkomme teknologiske tiltag, som kan åbne for muligheden for etablering af et dambrug. Nye dambrug kan kun oprettes, hvis der sker en næsten fuldstændig recirkulering af vandet og en rensning af vandet, så der stort set ikke sker nogen forurening. Maritimt fiskeopdræt Opdræt af spisefisk kan foregå i saltvandsbaserede indpumpningsanlæg, hvor produktionen foregår i damme med saltvand tæt på kysten og med rensning af vandet inden udledning til havet. Syddjurs Kommune definerer rensekravene i hvert tilfælde baseret på recipientens målopfyldelse samt udmeldinger fra statslig side. En meget væsentlig kvalitet i Syddjurs Kommune er vandkvaliteten af vores badevand samt muligheder for lystfiskeri. På grund af erfaringer fra bl.a. norske opdrætsanlæg, hvor der er påvist væsentlige og utilsigtede udledning af næringsstoffer og medicin samt udvikling af store mængder lakselus, ønsker Syddjurs Kommune som udgangspunkt ikke at give tilladelse til havbrug, da de kan få en uhensigtsmæssig indvirkning på ovenstående kvaliteter. Syddjurs Kommune er indstillet på at give tilladelse til saltvandsbaserede

indpumpningsanlæg, såfremt der gennem rensning af udledningsvand sikres, at der ikke sker en uhensigtsmæssig udledninger af næringsstoffer og medicinrester til den marine recipient. Dette er i overensstemmelse med §11 i Lov om Miljømål, hvoraf det fremgår, at ”forringelse af tilstanden af alle overfladevandsområder og alle grundvandsforekomster skal forebygges”.

Retningslinier og generelle rammer for fiske- og muslingeopdræt Stk. 1. Der kan ikke oprettes ferskvandsdambrug i Syddjurs Kommune, medmindre det bliver lukkede recirkulerende anlæg baseret på anvendelse af sekundært grundvand, og de skal kunne overholde skærpede udledningskrav, der defineres af Syddjurs Kommune i de enkelte tilfælde. Stk. 2. Der kan ikke oprettes havbrug i Syddjurs Kommune, medmindre det bliver saltvandsbaserede indpumpningsanlæg med recirkulering og rensning af vandet, så omgivelserne ikke belastes på en måde, som er uforenelig med hensynet til det pågældende vandområdes kvalitetsmålsætning, og ikke bidrager til en generel forringelse af tilstanden af det pågældende vandområde eller de tilstødende vandområder.

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009

Retningslinier og generelle rammer for vandmiljøplan II og III vådområder Udpegningen af lavbundsarealer, hvor der kan etableres Vandmiljøplan II og III vådområder, fremgår af kort 3.2. Stk. 1. Inden for de udpegede områder kan der gennemføres projekter til genskabelse af de naturgivne vandstands- og strømningsforhold med henblik på at fjerne kvælstof og fosfor fra det vand, der løber gennem området. Stk. 2. Byggeri og anlæg mv., som kan være til hinder for, at de naturgivne vandstands- og strømningsforhold genskabes, skal undgås inden for de udpegede områder. Stk. 3. Der kan gennemføres et naturprojekt på strækningen langs med Alling å inden for rammerne af VVM redegørelsens scenarie 3 og vilkårene i VVM tilladelsen. (se Bilag til Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009)

3.1.4 - Vandmiljøplaner - vådområder Et af elementerne i Vandmiljøplan III, vedtaget af folketinget i 2005 og den tidligere Vandmiljøplan II til nedbringelse af kvælstoftilførslen til havet, er etablering af vådområder. Det skal anføres, at Statens Vandplaner med deraf følgende udarbejdelse af handleplaner kan ændre væsentligt på forudsætninger for etablering af vådområder.

som f.eks. ud fra en vurdering af, hvor meget kvælstof der kan fjernes ved projektet, og at projektet medfører en positiv effekt på det vilde plante- og dyreliv i projektområdet. Et naturprojekt for Alling Ådal er netop

igangsat og kommuneplantillæg med VVM-redegørelse er vedtaget. I Redegørelsen for Syddjurs Kommuneplan 2009 ses Kommuneplantillægget og VVM-redegørelsen, mens retningslinierne er indført i dette afsnit.

Kort 3.2 - Lavbundsarealer, som er udpeget til potentiele vådområder.

Kommunen skal i kommuneplanen udpege områder, der er potentielt egnede til etablering af vådområder, og det er hovedsagelig indenfor disse områder, der ydes støtte efter Vandmiljøplan III. Udpegningen af potentielle vådområder på kort 3.2 er sket ud fra: 1) at de er lavbundsarealer, 2) at de er klassificeret som okkerrisiko 1-3, svarende til stor – lille risiko for udledning af okker, 3) at det er udpeget som SFL-område og 4) at der er et pumpelag. Etablering af et vådområde sker på frivillig basis. Lavbundsarealer er dog omfattet af den restriktion, at der ikke må opføres nye bygninger eller anlæg, der kan besværliggøre eller umuliggøre gennemførelse af eventuelle naturprojekter. Selvom et område er udpeget som potentielt vådområde er det ikke ensbetydende med, at der nødvendigvis kan opnås tilskud til etablering af et vådområde. Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der tildeler tilskud, og det gøres ud fra en række kriterier

3.2 - Spildevand Dette afsnit omhandler spildevand og spildevandsrensningen. Antallet og placeringen af de kommunale spildevandsanlæg er beskrevet i Kapitel 7 - Infrastruktur og tekniske anlæg under affaldsbehandling. 3.2.1 - Spildevand I Syddjurs Kommune er der stadig store bydele, der er fælleskloakerede, og der er derfor behov for særlige tiltag for at minimere stofbelastningen af vandløbene. For spildevandsudledninger er det blandt andet udledninger af iltforbrugende stoffer og næringssalte herunder særligt fosfor, der giver anledning til problemer. Men også spildevandets indhold af miljøfremmede stoffer og sygdomsfremkaldende bakterier medfører væsentlige påvirkninger af vandområderne. Kommunen vil arbejde for, at spildevandsudledninger - herunder regnvandsbetingede udledninger - skal begrænses, så de ikke hindrer opfyldelse af målsætningerne for vandløb, søer og kystvande. Udledning bør derfor ske til de mindst forureningsfølsomme vandområder. Regnvandsbetingede udledninger til vandløb skal begrænses, så de ikke giver anledning til en uhensigtsmæssig hydraulisk belastning (vandføring) af

vandløbet. Nye eller forøgede udledninger større end 1-2 l/sek/ha med overløbshyppighed mindre end 5 år godkendes derfor som udgangspunkt ikke, med mindre der foreligger dokumentation for, at de ikke forårsager en uhensigtsmæssig hydraulisk belastning af recipientvandløbet.

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009

Retningslinier og generelle rammer for spildevand Stk. 1. I spildevandsplanen samt ved behandling af sager efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3, 4 og 5 skal det sikres, at der sker den nødvendige beskyttelse af grundvandet, og at de i retningslinie 3.1.2 og Århus Regionplan 2005 retningslinie 3.8 og 3.9, viste målsætninger for vandløb, søer og kystvande kan opfyldes, i den udstrækning en væsentlig del af forureningen skyldes spildevandsudledning. I Århus Amts vandkvalitetsplanen er angivet de forudsætninger, der anses for nødvendige for at opfylde målsætningerne. Stk. 2. Bortskaffelse af spildevand fra enligt beliggende ejendomme i det åbne land skal normalt ske ved nedsivning, medmindre det er i strid med grundvandsinteresserne. Hvor nedsivning ikke er mulig, skal der som udgangspunkt gennemføres den rensning, som er nødvendig for at opfylde målsætningen for vandområderne. Hvis rensning viser sig uforholdsmæssig dyr i forhold til sædvanlige omkostninger til kloakering og spildevandsrensning samt i forhold til den forbedring af vandområdets tilstand, der kan opnås, kan der efter en konkret vurdering ske en lempelse af målsætningen for vandområdet. Stk. 3. Bortskaffelse af større mængder spildevand ved nedsivning eller udsprøjtning kan normalt ikke tillades, medmindre det på forhånd med rimelig sikkerhed sandsynliggøres, at grundvandet ikke vil blive forurenet, eller at grundvandets kvalitet i området i forvejen er uegnet til drikkevandsforsyning. Koncentreret nedsivning af større mængder spildevand (typisk mere end 30 PE) kan normalt ikke tillades i områder med særlige drikkevandsinteresser eller i indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Stk. 4. Den krævede nødvendige rensning af spildevand fra spredt bebyggelse fremgår af kommunens spildevandsplan. I Århus Regionplan 2005 viser retningslinie 3.13 de udpegede vandområder, hvor der skal ske spildevandsrensning fra udledninger fra spredt bebyggelse i det åbne land. Stk. 5. Spildevandsbelastningen af vandløb, søer og kystvande fra regnbetingede spildevandsudløb skal gennem kommunernes spildevandsplanlægning løbende nedbringes, f.eks. gennem etablering af bassiner m.v. Som udgangspunkt skal alle regnvandsrelaterede udledninger til vandløb nedsættes til maksimum 1-2 l/sek/ha. Stk. 6. Hvor det er muligt, skal rent overfladevand - f.eks. fra tagarealer afledes til nedsivning eller opsamling til vandingsformål eller lignende formål. Stk. 7. Syddjurs Kommune vil ved etablering af nye kloaksystemer, fortrinsvist forlange lokal håndtering af regnvandet. Stk. 8. Syddjurs Kommune vil arbejde for en yderligere separering af regn- og spildevand i kloaksystemet.

4 - Kulturarv og landskab

Byrådet ønsker, at kulturarv, kulturværdier og landskabsværdier skal spille en central strategisk rolle i arbejdet med at skabe en attraktiv bosætningskommune med en stærk identitet. Byrådet ønsker, at kommunens kulturarv og landskab anvendes til at skabe en aktiv og strategisk udvikling i form af f.eks. bosætningsstrategi, sundhedsfremme, bæredygtig turisme og oplevelsesøkonomi samt et nyskabende erhvervsliv. Byrådet vil synliggøre og formidle den faste kulturarv i byerne og i det åbne land blandt andet igennem pjecer, naturog kulturture samt fysisk planlægning. Byrådet vil sikre offentlighedens adgang til at færdes i områder, der rummer særlige landskabelige kvaliteter. Byrådet ønsker, at kultur- og landskabsmiljøer, herunder vores købstad og maritime kulturarv, indgår som centrale elementer i nationalparken blandt andet igennem sikring af formidlingscentre. Byrådet vil fortsætte arbejdet med, at udpege bevaringsværdige bygninger, repræsentative og egnstypiske kulturmiljøer, landskabstyper og – karakterer, for at kunne beskytte disse, og for at tilstanden af disse kan forbedres gennem fysisk planlægning, administration, plejeforanstaltninger, information, formidling og kanalisering af støttemidler. Byrådet vil arbejde for at oprette et bygningsforbedringsudvalg.

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009

4.1 - Historien i landskabet Syddjurs Kommune er en kulturgeografisk perle og fremstår som et åbent landbrugslandskab, der falder fra de høje bakkelandskaber ud i de omgivende vige, bugter og sunde. Derfor ønsker Syddjurs Kommune også at synliggøre denne kulturhistoriske værdi både overfor borgere og besøgende. Dette skal gøres igennem formidling blandt andet i forbindelse med Nationalpark Mols Bjerge. Kommunens storslåede landskab er præget af menneskers virke gennem årtusinder. Overalt, hvor man færdes, møder man levn fra fortiden. Kirkerne og herregårdene står sammen med de meget markante bronzealderhøje som de tydeligste tegn på agerlandskabets udvikling. Gårdernes og landsbyernes placering vidner om udviklingen siden den tidlige middelalder. Mange landsbygårde har en lang historie gemt under det nu mere moderne tilpassede ydre. Der er fundet mange spor af bosætning fra den tidligste stenalders bopladser langs kysten og fra skiftende forhistoriske og historiske kvæg- og agerbrugsperioder frem til i dag. Kirkerne og herregårdene er kulturhistorisk særligt interessante på grund af deres lange historie og deres velbevarede bygningsmasse. Endvidere er der i kommunen flere unikke spor fra fritidskulturens opståen omkring forrige

århundredeskifte.

4.1.1 - Fredninger og fortidsminder

Ebeltoft er en mere end 700 år gammel søkøbstad med en betydelig koncentration af gamle bevaringsværdige bygninger. Især i sejlskibenes storhedstid i 15-1600 tallet havde byen ry som en betydelig havneby, hvorfra korn og træ fra kronens skove i Kalø Len blev udskibet. Et forhold der især hang sammen med byens geografiske placering midt i landet tæt på de vigtigste sejlruter. Ebeltoft Vig var i sejlskibenes storhedstid tillige en velegnet nødhavn, som holdt sig isfri længere end de fleste andre havne.

Omfanget af landskabsfredninger i Syddjurs Kommune er stort. De fredede områder og fortidsminder kan ses på det digitale kort på www.syddjurs. dk/kommuneplan2009. Før by- og landzoneloven trådte i kraft i 1970, blev tilstandsfredninger ofte anvendt til at forhindre yderligere udstykninger af sommerhusgrunde specielt i umiddelbar tilknytning til kystlinien.

Med til billedet af bredden i områdets maritime kulturarv, der har rødder tilbage til vikingetiden, hører tillige de mange små velbevarede anløbsbroer med deres pakhuse, sporanlæg m.m. rundt om langs Syddjurslands bugter og vige.

Endvidere er der store landskabsfredninger med betydelige naturog kulturhistoriske kvaliteter ved Kalø, Stubbe Sø, Jernhatten og på Mols. Fortidsminder har som udgangspunkt en 100m beskyttelseszone, men der er flere undtagelser. Fortidsminder var først beskyttet at naturfredningsloven og nu igennem naturbeskyttelsesloven. Beskyttede stenog jorddiger er beskyttede mod tilstandsændringer jf. museumsloven Disse ses ligeledes på det digitale kort på www.syddjurs. dk/kommuneplan2009.

Til venstre: Det gamle Rådhus i Ebeltoft Til højre øverst: Runddysse Til højre nederst: Slettehagefyr

4.1.2 - Bevaringsværdige kulturmiljøer Bevaringsværdige kulturmiljøer kan enten bestå af kulturhistoriske enkeltelementer eller sammenhængende helheder. Endvidere er et bevaringsværdigt kulturmiljø som oftest egnstypisk og repræsentativt for det pågældende område samtidig med, at det har en kompleksitet og tidsdybde, dvs. har en stor fortælleværdi og viser en udvikling over en længere årrække. Som grundlag for udpegningen af de enkelte kulturmiljøer er der udarbejdet en redegørelse, der også fastlægger de nærmere retningslinier for administrationen i de pågældende områder. Denne ses som bilag til Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009. I kommunen er der udpeget 37 bevaringsværdige kulturmiljøer. Arbejdet med udpegning blev igangsat af det tidligere Århus Amt og blev varetaget igennem regionplanen. Med kommunens overtagelse af dette forvaltningsområde vil kulturmiljøinteresserne blive varetaget gennem kommuneplanen. Fremadrettet vil kommunen arbejde videre med det maritime kulturmiljø samt kulturmiljøet i relation til nationalparken. Udpegningerne har til formål at sikre en beskyttelse og hensyntagen til de kulturhistoriske elementer gennem planlægning og myndighedsbehandling. Beskrivelserne af de enkelte kulturmiljøer kan endvidere anvendes til at øge bevidstheden om de kulturhistoriske

kvaliteter i de enkelte lokalområder, og evt. som ”løftestang” for bevillinger til kulturhistorisk relaterede projekter. Udpegningen af et kulturmiljø som bevaringsværdigt kan i øvrigt i sig selv udgøre en tilskyndelse til lokalt at tage vare på den kulturhistoriske arv.

Information om og kendskab til den lokale kulturhistorie er et vigtigt redskab i beskyttelsen af de bevaringsværdige kulturmiljøer, hvorfor Syddjurs Kommune vil arbejde for en øget formidling af den kulturhistoriske arv bl.a. i forbindelse med Nationalparken Mols Bjerge.

Ud over kulturmiljøer på landet findes der bevaringsværdige kulturmiljøer i byerne. Syddjurs Kommune vil fortsat udpege kulturmiljøer såvel i byerne som på landet. I forbindelse med udpegningen af Nationalpark Mols Bjerge er der udpeget nye byområder som bevaringsværdige kulturmiljøer.

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009

Retningslinier og generelle rammer for bevaringsværdige kulturmiljøer.

Kort 4.1 - Bevaringsværdige kulturmiljøer (lys lilla), strækninger (lilla streger) og kulturmiljøer i nationalpark (mørklilla, flade).

Områder udpeget som bevaringsværdige kulturmiljøer og kulturmiljøer udpeget i forbindelse med nationalparken ses på kort 4.1. Stk. 1. Inden for de udpegede kulturmiljøer skal de kulturhistoriske værdier i videst muligt omfang beskyttes. Der må derfor normalt ikke opføres byggeri eller etableres anlæg, som ødelægger eller i væsentlig grad forstyrrer oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier. Stk. 2. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb i de udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer, skal ske med størst mulig hensyntagen til de kulturhistoriske værdier.

4.2.3 - Bevaringsværdige bygninger Igennem de seneste årtier er der på baggrund af arbejdet med kommuneatlas og de senere kulturmiljøatlas sket en omfattende kortlægning og kvalitativ vurdering af bevaringsværdige bygninger i Danmark. Vurderingen foretages efter SAVE-systemet, som er en systematisk observationsmetode, hvorefter bygninger opført før 1940 vurderes på baggrund af såvel de arkitektoniske kvaliteter som bygningens kulturhistoriske og kulturmiljømæssige værdier samt originalitet. Bygningens samlede bevaringsværdi kategoriseres efter en skala fra 1-9, hvor 1-3 svarer til en høj bevaringsværdi, 4-6 svarer til middel bevaringsværdig og 7-9 svarer til en lav bevaringsværdi. De bevaringsværdige kvaliteter i ca. 4.500 bebyggelser opført før 1940 i tidligere Ebeltoft Kommune er vurderet og registeret i Ebeltoft Kommuneatlas fra 1998. Bevaringsværdige bygninger i Rønde og i Hornslet er udpeget med lokalplanerne for midtbyerne samt i de bevarende lokalplaner for landsbyerne, som er udarbejdet i de tidligere kommuner.

Retningslinier og generelle rammer for bevaringsværdige bygninger. Stk. 1. Bebyggelser, som er registreret efter SAVE-systemet med en bevaringsværdi mellem 1-4, må ikke nedrives uden Byrådets særlige tilladelse i hver enkelt tilfælde. Udvendige ændringer, ombygninger, tilbygninger eller renoveringer må ikke ske uden forudgående tilladelse fra Syddjurs Kommune, herunder udskiftning af vinduer, døre eller tag. Alle udvendige bygningsændringer skal ske i arkitektonisk, håndværks- og materialemæssig overensstemmelse med bebyggelsens oprindelige byggestil og arkitektur.

fredet bygning må ikke ændres, ombygges eller fjernes uden særlig tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen. Det er staten, der administrerer de fredede bygninger, mens kommunerne har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer. En lovændring kan betyde, at også bevaringsværdige helheder fremover kan fredes - og ikke kun enkelte bygningsværker.

tage opgaver efter kapitel 4 i byfornyelsesloven. Et Bygningsforbedringsudvalg kan gives bemyndigelse til at bevilge kontant tilskud til ejer- og andelsboliger til istandsættelse af klimaskærm, nedrivninger, når de er begrundet i bygningens fysiske tilstand og afhjælpning af kondemnable forhold, efter nærmere retningslinier for tildeling af støtte fastsat af kommunalbestyrelsen.

På Kulturarvsstyrelsens hjemmeside www.kulturarv.dk/fbb/index.htm kan man finde alle registrerede fredede og bevaringsværdige bygninger.

Formålet med bygningsforbedringsudvalg er, at give kommunerne et målrettet og ubureaukratisk redskab til bevaring af bebyggelse, uanset bygningens bevaringsværdi og uanset beliggenheden.

Kommunalbestyrelsen kan nedsætte et Bygningsforbedringsudvalg til at vare-

Stk. 2. Bebyggelser, som er registreret efter SAVE-systemet med en bevaringsværdi på 5-6 skal ved ombygning, tilbygning og renovering søges løftet i SAVE-systemet.

Arbejdet med registrering og udpegning af bevaringsværdige bygninger fortsættes i den kommende planperiode. Fredede bygninger Enkeltbygninger f.eks. alle kirker kan være fredet. Der er i Syddjurs Kommune ca. 50 fredede bygninger. En

Thorsager rundkirke

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009 4.1.4 - Kirkeindsigtsbeskyttelsesområder Kirkerne er byernes og landsbyens vigtigste kulturhistoriske monumenter og oftest markante kendingsmærker i landskabet. I kommunen er der udlagt 23 kirkeindsigtsområder omkring by- og landsbykirker. Udpegningen af kirkeindsigtsområder har til formål at sikre, at denne status, som landsbykirker og kirker i det åbne land har, ikke sløres eller forringes af byggeri eller etablering af tekniske anlæg m.v. Kirkebyggelinie og Provst Exner fredninger Udover kirkeindsigtsbeskyttelsesområderne sikres kirkernes udsyn også igennem lov om naturbeskyttelse og Provst Exner fredninger. Lov om naturbeskyttelse nedsætter en byggelinie i en afstand af 300m fra kirker, som hindrer bebyggelse over 8,5m, med mindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. Byggelinien kan ses på det digitale kort på www. syddjurs.dk/kommuneplan2009. Provst Exner fredninger, er fredninger af omgivelserne til bestemte kirker. Fredningen er en del af de fredede områder i afsnit 4.1.1 – Fredninger og fortidsminder. De nærmere regler for byggelinier kan ses i Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 under Beskyttede områder efter anden lovgivning.

Retningslinier og generelle rammer for kirkeindsigtsområder

Kort 4.2 - Kirker med indsigtsbeskyttelsesområde.

Områder udpeget som kirkeindsigtsbeskyttelsesområder fremgår af kort 4.2. Stk. 1. I kirkeindsigtsområderne skal hensynet til kirkens status og oplevelsen af kirken fra det åbne land tillægges særlig stor vægt. Byggeri, anlæg og andre indgreb skal placeres og udformes på en måde, der ikke slører eller forringer oplevelsen af kirken og dens umiddelbare omgivelser.

4.2 Landskabet og dets historie Et væsentligt kendetegn ved Syddjurs Kommune er det storslåede landskab, som blev skabt af isens seneste fremstød i den sidste istid (Weichsel Istiden). To gletsjertunger sydfra skabte henholdsvis Kalø Vig og Ebeltoft Vig samt randmorænen fra Rønde mod Ebeltoft, israndslinien ved Hornslet, randmoræne og dødislandskabet på Mols samt hedesletten fra Balle over Tirstrup til Thorsager. Landskabet i Mols Bjerge er helt specielt, fordi det er skabt som et resultat af disse gletsjeres sammenstød. Kommunens nordlige dele er således præget af landskabsformer skabt bag israndslinien, mens den sydlige og mere kuperede del er præget af landskabsformer, som dannedes under og langs denne linie. Kommunens geologiske historie, hvor alle glaciale landskabsformer fremstår inden for ganske korte afstande, har endvidere været afgørende for afgrænsningen af Nationalpark Mols Bjerge.

Nordvest kysten på Helgenæs

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009 4.2.1 - Landskabelige interesseområder Udpegningen af de landskabelige interesseområder har til formål at sikre, at der tages landskabelige hensyn ved placering og udformning af byggeri og anlæg i det åbne land. Større byggerier og anlæg med undtagelse af landbrug, byvækstområder, veje, højspændingsledninger, vindmøller og skovrejsningsområder må kun i særlige tilfælde placeres inden for de landskabelige interesseområder, og hvis dette er tilfældet, skal der tages særlig hensyn til placering og udformning i forhold til særlige landskabelige hensyn. De landskabelige interesseområder udlægges, hvor der er særprægede eller sjældne landskaber og herunder kystlandskaber, der visuelt har en sammenhæng med havet. Endvidere kan et særligt samspil mellem landskab og et bevaringsværdigt kulturmiljø også føre til udlæg af et landskabeligt interesseområde.

Retningslinier og generelle rammer for landskabelige interesseområder

Kort 4.3 - Landskabelige interesseområder (grøn).

Områder udpeget som landskabelige interesseområder fremgår af kort 4.3. Stk. 1. Inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet, skal så vidt muligt undgås. Inden for de udpegede landskabelige interesseområder skal landskabshensyn tillægges særlig stor vægt. Stk. 2. I landskabelige interesseområder skal byggeri og anlæg placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet. Ikkelandbrugsmæssigt byggeri, større veje og større tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås.

Da sådanne landskabsforhold i udstrakt grad er kendetegnende for Syddjurs Kommune, er næsten halvdelen af kommunen udlagt som landskabeligt interesseområde.

4.2.2 - Geologiske interesseområder Formålet med udpegning af geologiske interesseområder er at sikre hensyntagen til de geologiske interesser ved planlægning af større bygge- og anlægsarbejder, skovrejsning og råstofindvinding m.v. Derved fastholdes mulighederne for at opleve, forske og undervise i de geologiske processer. Områder af særlig geologisk interesse er udlagt, hvor større sammenhængende områder har terrænformer, der afspejler landskabets tilblivelsesproces samt mindre lokaliteter, hvor de aflejringer som landet er opbygget af, ses synlig i terrænet. Disse såkaldte blotninger giver mange oplysninger om de tidligere geologiske processer og har stor betydning for forskning og undervisning inden for de geologiske fag. Forståelsen af landskabets opbygning har samfundsmæssig betydning i forhold til grundvandsbeskyttelse og råstofindvinding, men de geologiske interesseområder har også stor almen interesse, fordi de ofte har landskabsformer og naturindhold med stor rekreativ værdi. I kommunen er der udpeget 18 geologiske interesseområder, hvilket afspejler områdets helt unikke geologiske forhold. Områderne fremgår af kort 4.4 og kommunen er geologisk set enestående, da den indeholder et fuldt sammenhængende landskab med en komplet glacial landskabsserie bestående af tungebækken, randmoræne og smeltevandsslette.

Mols Bjerge

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009

Retningslinier og generelle rammer for geologiske interesseområder Områder af geologisk interesse fremgår af kort 4.4. Kort 4.4 - Geologiske interesseområder (gul).

Stk. 1. Landskabsformer og blottede profiler m.v., som særligt tydeligt afspejler landskabets opbygning og de geologiske processer, skal søges bevaret og beskyttet. Inden for de geologiske interesseområder skal hensynet til geologien tillægges særlig stor vægt. Stk. 2. Byggeri og anlægsarbejder, beplantninger m.v., som kan sløre landskabets dannelsesformer, skal så vidt muligt undgås i de geologiske interesseområder. Stk. 3 Geologisk interessante kystprofiler og profiler, der afdækkes ved råstofgravning, bør søges friholdt.

4.2.3 - Landskabskarakter

Retningslinier og generelle rammer for landskabskarakterområder

Formålet med landskabskarakterplanlægningen er at opkvalificere beslutningsgrundlaget for planlægningen i det åbne land samt at opsætte målsætninger for den fremtidige forvaltningsstrategi. Ud fra en analyse af kommunens samlede landskab efter ”Landskabskaraktermetoden” er kommunen opdelt i 21 karakterområder, hvortil der er udarbejdet en karakterbeskrivelse, kvalitetsvurdering, vurderings- og målsætningskort samt forvaltningsstrategi.

Mols Hoved

Landskabsområderne fremgår af kort 4.5. Kort 4.5 - Områder inddelt efter landskabskaraktermetoden. Numre henviser til rapporten.

Stk. 1. Inden for de enkelte landskabsområder skal planlægning og naturforvaltning ske under hensyntagen til målsætninger og forvaltningsstrategier beskrevet i landskabskarakterkortlægningen for Syddjurs Kommune.

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009 4.2.4 - Kystnærhedszonen Formålet med kystnærhedszonen er at beskytte den særlige natur og de landskabelige og rekreative interesser, der knytter sig til kysterne ved generelt at begrænse byggeriet i kystzonen. Begrænsningen betyder forbud mod udlægning af nye sommerhusområder og retter sig mod såvel byudvikling som tekniske anlæg og ferie- fritidsanlæg i det åbne land. Kystnærhedszonen er fastlagt i planloven og omfatter alle kystnære arealer i Danmark. Zonen fremgår af kort 2.6 og er som udgangspunkt arealer fra kysten og 3km ind i landet. Kystnærhedszonen skal som udgangspunkt friholdes for yderligere bebyggelse, men de funktioner, der er afhængige af kystnærhed, skal dog stadig kunne indpasses. Strandbeskyttelseslinie Strandbeskyttelseslinjen er en 300m beskyttelseszone igennem lov om naturbeskyttelse. Formålet med beskyttelseszonen er at sikre en generel friholdelse af kystområderne imod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse. Det har ingen betydning om området er i by-, landzone eller sommerhusområde. De nærmere regler for strandbeskyttelseslinien kan ses i Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 under beskyttede områder efter anden lovgivning. Strandbeskyttelseslinien ses

på det digitale kort på www.syddjurs. dk/kommuneplan2009.

Retningslinier og generelle rammer for kystnærhedszonen Kystnærhedszonen fremgår af kort 2.6. Kort 2.6 - Kystnærhedszonen (gul streg).

Stk. 1. Kystnærhedszonen skal som udgangspunkt friholdes for yderligere bebyggelse. Der må ikke udføres byggeri eller anlægsarbejde, som kan forringe kystens naturmæssige, landskabelige eller rekreative værdi. Stk. 2. Der kan i princippet kun inddrages nye arealer til byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der foreligger en særlig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Stk. 3. Planlægningen skal sikre offentlighedens adgang til kysten. Stk. 4. Der kan kun i særlige tilfælde planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse. Undtaget er trafikhavneanlæg og anden overordnet infrastrukturanlæg.

5 - By og land Byrådets vil sikre, at placering af offentlig og privat service samt bolig og erhvervsområder, planlægges på grundlag af et bymønster, der er fastlagt ud fra byernes størrelse, udviklingsrolle og infrastrukturelle beliggenhed. Byrådet vil støtte eksisterende og nye byudviklingsprojekter, der skaber udvikling til hele Syddjurs Kommune. Byrådet vil fortsat søge at anvende de statslige midler til byfornyelse, til forbedringer af boligstandarden, friarealer, trafikale forhold samt øvrige boligsociale forhold. Byrådet vil arbejde for, at der skabes attraktive bymiljøer og bosætningsmuligheder. Byrådet vil sikre, at der overordnet skabes sunde boligmiljøer med et varieret boligudbud med en blanding af boligtyper og ejerformer, der giver bomulighed for forskellige aldersgrupper, familietyper og økonomi. Der skal sikres boliger til alle, også til de svageste borgere. Byrådet vil sikre, at der i tilknytning til boligområderne findes gode opholdsarealer og let adgang til udendørs motion i form af adgang til grønne områder og stier. Byrådet vil sikre, at byudvikling sker på et bæredygtigt grundlag gennem hensyn til natur, landskab, grundvand og kulturmiljøer, og grønne kiler bevares inde i byerne. Byrådet vil sikre, at nye boligområder bygges med et smukt arkitektonisk udtryk, der er i harmoni med områdets natur og landskab, kulturhistorie og byggeskik, og med udformningen af veje, stier og fællesarealer, bl.a. gennem udarbejdelsen af en arkitekturpolitik. Byrådet vil arbejde for en fortsat positiv udvikling i kommunens mindre bysamfund, herunder grundlag for nye anvendelsesmuligheder for tiloversblevne landsbrugsbygninger samt alternative boformer som f.eks. jordbrugsparceller.

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009

5.1 - Bosætning Dette kapitel har bosætning og bebyggelse i fokus, både i byerne og på landet. Der er her en tæt kontakt til Rammer for lokalplanlægningen, og landzoneadministrationen. Første afsnit, Bosætning, beskriver Syddjurs Kommunes bymønstre og de udviklingsmuligheder, der ønskes i byerne indenfor blandt andet boligpolitik, arkitektur, forholdet til klimaet samt tilgængelighed. Andet afsnit ser på sommerhusområderne og sidste afsnit fokuserer på byggeri i landsbyerne og det åbne land, altså byggeri i landzonen.

Der er mange faktorer, som er med til at skabe gode bosætningsmuligheder. Denne kommuneplan arbejder med forskellige temaer, der skal sikre at Syddjurs Kommune fortsat er en attraktiv bosætningskommune. Det gælder både de fysiske temaer som god kollektiv og privat infrastruktur, minimering af støj, nærheden til naturen og landskabet, men også nærheden til kultur- og fritidstilbud samt til kommunens generelle servicetilbud.

Kort 5.1 - Boligområder, ubebygget (rød skraveret)

Det er ligeledes væsentligt, at der er nærhed til beskæftigelse og offentlig service som skole- og dagtilbud samt indkøbsmuligheder. Dette er alt sammen noget, der bliver beskrevet andre steder i denne kommuneplan, mens især dette afsnit vil sætte fokus på den visuelle udformning af byerne og deres bebyggelse, bosætningsmulighederne og kommunens boligpolitik. I den kommende planperiode vil Byrådet arbejde for at få udviklet en bosætningsstrategi, der synliggør kommunens potentialer og udviklingsmuligheder blandt andet i forhold til arealudlæg og befolkningspotentialer. Strategien kan bruges som et værktøj i konkurrencen med andre kommuner om tilflyttere og erhvervsudvikling. Den kan også bruges internt i kommunen til at forudse, hvad der skal arbejdes med for at skabe den udvikling, der ønskes.

En egentlig boligpolitik adskilt fra kommuneplanen findes ikke i Syddjurs Kommune. Dette afsnit sætter dog stort fokus på borgernes bosætningsmuligheder og kravene til eventuelt kommende almene boliger. Dette sker blandt andet i forhold til aldersfordelingen af kommunens borgere, krav til lokalplanlægningen og krav til nærhed til offentlig administration samt detailhandel.

Byrådet vil i den kommende planperiode arbejde for at udarbejde en egentlig boligpolitik med fokus på planlægning af eventuelt kommende alment byggeri. Befolkningsprognosen redigeres hvert år, da denne blandt andet danner baggrunden for de forventede skatteindtægter i kommunens budget. Boligbyggeprogrammet er et af de væsentlige elementer i beregningen af befolkningsprognosen og derfor redigeres dette også årligt i forhold til faktisk nybyggede boliger. Dette giver et overblik over kommunens faktiske bosætningsudvikling og kommunen har derved mulighed for at agere derefter. Boligbyggeprogrammet og befolkningsprognosen udarbejdet i 2009 ses i Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009. Kort 5.1 viser boligområder udlagt i Syddjurs Kommuneplan 2009. Området er delt i bebygget/påbegyndt bebygget og ikke bebygget.

Skovmøllen ved Femmøller

5.1.1 - Bymønstret Syddjurs Kommune består af en lang række større og mindre byer, fra landsbyer til hovedbyer. De forskellige størrelser og typer af byer giver et varieret tilbud til borgerne, såvel til bosætning som til arbejdspladser, erhvervsarealer, offentlig service samt kultur- og naturoplevelser. Ved at inddele byerne i Syddjurs Kommune i et bymønster fremhæves de varierende tilbud, og det er muligt at planlægge for fremtidige prioriteringer og offentlige investeringer, som støtter op om de allerede eksisterende offentlige investeringer i blandt andet offentlig service og infrastruktur, der er foretaget igennem mange årtier. Bymønstret i Syddjurs Kommune hænger tæt sammen med de 3 zoner, som hele Danmark er opdelt i, byzone, landzone og sommerhusområde. I Syddjurs Kommune er hovedbyerne og lokalbyerne som udgangspunkt byzone og en udvidelse af disse byer vil skulle ske først igennem kommuneplanens rammer og derefter igennem lokalplanlægning, der kan ændre zonestatus fra landzone til byzone. Landsbyer og anden bebyggelse udenfor byerne er beliggende i landzone med undtagelse af sommerhusbebyggelser, som primært ligger indenfor sommerhusområde.

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009 Hovedbyer Der er i Syddjurs Kommune ikke én by, der er væsentligt større end de øvrige og som kan matche regionens største byer og centre. Dette gør, at der i Syddjurs Kommune ikke er én åbenlys hovedby. Derfor består bymønstret i Syddjurs Kommune af flere hovedbyer: Ebeltoft, Hornslet, Rønde, Ryomgård og Kolind. Byrådet vil i den kommende planperiode tage antallet af hovedbyer op til revision. Dette skal ses i lyset af oplandet til Århus og den østlige del, der er mere uafhængig af Århus. Hovedbyerne spiller en væsentlig rolle i kommunens fremtidige udvikling og i Syddjurs Kommunes konkurrence og samarbejde med nabokommunerne. Det er i disse byer, at Syddjurs Kommunes primære udvikling skal ske. Der skal her være en bred vifte af offentlige og private servicetilbud, gode bosætnings- og erhvervsmuligheder samt en velfungerende infrastruktur til såvel kollektiv som privat transport. Placering af mere specielle service-, fritids- og kulturtilbud vil normalt ske i en eller flere af hovedbyerne med tanke på de enkelte hovedbyers særlige kvaliteter og behov. En nærmere beskrivelse af de enkelte byer, vil være at finde i Syddjurs Kommuneplan 2009, rammer for lokalplanlægning.

Lokalbyer Lokalbyerne er mindre byer end hovedbyerne og har ikke helt de samme offentlige og private tilbud. Derimod indeholder de den nære service, såsom indkøbsmuligheder, som er afgørende for at byerne er gode steder at bo. En nærmere beskrivelse af de enkelte byer, vil være at finde i Syddjurs Kommuneplan 2009, rammer for lokalplanlægning.

Landsbyer Landsbyer ligger som udgangspunkt i landzone og er karakteriseret ved at være et overskueligt lokalsamfund, som oftest består af en blanding af ældre gårde, nye og ældre boliger samt småværksteder. Der er en tæt kontakt til det omkringliggende landskab og landbrugsarealer.

Indbyggere i Syddjurs Kommunes hovedbyer Ebeltoft: 7.506 Hornslet: 5.211 Rønde: 2.426 Kolind: 1.734 Ryomgård: 2.359 Danmarks Statistisk opgørelse pr. 1. jan. 2009

En nærmere beskrivelse af arbejdet med landsbyerne i Syddjurs Kommune ses i afsnit 5.3.3 – Byggeri i landsbyer.

Pindstrup Indbyggere i Syddjurs Kommunes lokalbyer Mørke: 1.413 Thorsager: 1.331 Ugelbølle: 1.185 Pindstrup: 734 Nimtofte: 626 Knebel: 613 Balle: 536 Tirstrup: 525 Feldballe: 429 Vrinners: 410 Lime: 372 Rodskov: 223 Tved: 218 Danmarks Statistisk opgørelse pr. 1. jan. 2009

Retningslinier og generelle rammer for bymønstret og byudvikling Bymønstret i Syddjurs Kommune fremgår af kort 5.2. Stk. 1. Ved planlægning af byudvikling skal tilstræbes sammenhængende byområder med klare grænser mellem by og land. Byudviklingen skal normalt ske i direkte forlængelse af det eksisterende byområde altså efter princippet ”indefra og ud”. Stk. 2. Planlægning af byudvikling skal ske under hensyntagen til det åbne lands interesser, herunder hensynet til beskyttelsen af grundvandet og under hensyn til i øvrigt at forebygge miljøkonflikter. Stk. 3. Arealer, der indgår i kommuneplanens naturområder, mulige naturområder eller områder af landskabelig eller geologisk interesse, må kun i ganske særlige tilfælde bebygges. Stk. 4. Ved udlæg af arealer til byformål skal det sikres, at arealanvendelsen ikke fører til forurening af grundvandet i områder med særlige drikkevandsinteresser. Stk. 5. Planlægning af byudvikling skal ske under hensyn til mulighederne for at etablere en effektiv, kollektiv trafikbetjening, herunder bør der sikres en høj arealudnyttelse i stationsnære bydele. Stk. 6. Byudvikling bør ske i nærheden af offentlig og privat service såsom indkøbsmuligheder. Stk. 7. Der skal være muligheder for ny boligbebyggelse i alle hovedbyer og lokalbyer. Stk. 8. Udbygningen skal ske efter rækkefølgebestemmelsen i Syddjurs Kommuneplan 2009, rammer for lokalplanlægning.

Kort 5.2 - Bymønstret. Hovedbyer (rød) og lokalbyer (gul).

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009 5.1.2 - Byudvikling Bykatalog Der er udarbejdet en prioriteret oversigt over behovet for byfornyelse, byforskønnelse og byudvikling for samtlige af kommunens bysamfund. Det samlede bykatalog kan ses på www.syddjurs. dk/kommuneplan2009. Syddjurs Kommune arbejder med tre forskellige puljer med økonomiske midler til at understøtte og igangsætte udviklingsinitiativer. Overordnet set er der tale om 1) Byfornyelse,det vil sige færdiggørelse og igangsætning af nye byfornyelsesprojekter, 2) Byudvikling, det vil sige udarbejdelse af nye byudviklingsprojekter, helhedsplaner, arkitektkonkurrencer mv. samt endelig 3) Byforskønnelse, det vil sige udsmykningsopgaver, forskønnelsestiltag mv. Disse puljer er dels kommunalt finansieret og dels statsligt finansieret. Bykataloget indeholder de nærmere retningslinier for de forskellige pujler og deres anvendelse. Byudvikling Med kommuneplanen gives der blandt andet mulighed for følgende byudviklingsprojekter: Byudviklingsprojekt mod Færgehavnen i Ebeltoft Der ønskes en yderligere sammenhængende byudvikling mellem Tolløkkeområdet og færgehavnsområdet med mulighed for etablering af boliger, erhverv og offentlige formål herunder

uddannelsesinstitutioner.

Bybåndet Byudvikling i bybåndet mellem Ugelbølle, Følle og Rønde forlænges mod vest til Eskerod og Rodskov. I Rodskov ændres et eksisterende erhvervsområde til boligområde og i Eskerod planlægges for en udbygning af landsbyen i form af et nyt boligområde attraktivt beliggende i forhold til kysten, som del af Erhvervstænketankens anbefalinger/projekter.

I Bybåndet, der knytter sig til jernbanen og som forbinder byerne Hornslet – Mørke – Ryomgård – Kolind, giver kommuneplanen ligeledes mulighed for en vis byudvikling i de enkelte byer, f.eks. Thorsager Stationsby – nyt byudviklingsområde til boligformål.

Hornslet Midtby Vinderprojektet fra Idékonkurrencen for Hornslet bymidte, Hornslet – en by i forandring fra 2004 søges videreført. Vinderprojektet er realiseret for den centrale del af bymidten, men mangler

Danmarks første certificerede passivhus, Olav Langenkamp, Arkitekt eth-maa

færdiggørelse langs Tingvej mod nord, ligesom projektets idéer om et grønt byområde langs åen endnu ikke er udført.

Erhvervsudvikling i Hornslet, nær Århus Der sker en udbygning af det eksisterende erhvervsområde i sydvest Hornslet til det lidt tungere erhverv. Langs Løgtenvej i Hornslet gives mulighed for kontor- og serviceerhverv samt butikker til særligt pladskrævende varegrupper. Eksisterende helhedsplaner Kommunens køb og salg af byggegrunde skal endvidere understøtte de eksisterende helhedsplaner og udviklingsplaner som f.eks. ved Vendehøj i Hornslet og Rønde Nord. Eksisterende helhedsplaner kan ses som bilag til Redegørelse for Syddjurs Kommune. Byomdannelse Egentlig byomdannelse fra eksempelvis erhverv til blandet byformål sker primært i kommunens større byer. Ebeltoft Ebeltoft Havnefront har senest med Masterplanen foreskrevet omdannelsen fra tidligere industri- og erhvervsområder til centerområder samt områder udlagt til offentlige og kulturelle formål. Omdannelsen startede med den bevarende lokalplan for Fiskerihavnen, herefter fulgte lokalplanen for den gamle tømmerhandelsgrund samt lokalplanen for den nuværende tømmerhandel inkl. udvidelsen med nyt havecenter. Den tidligere slagterigrund og den kommunale halvø er det seneste område med lokal-

plan. Tilbage resterer udarbejdelsen af en helhedsplan for det sydligste område omkring skudehavnen, materielgården og det resterende erhvervsområde. Hornslet Et tidligere erhvervsområde ved Tingvej ønskes omdannet til blandet byformål i form af punkthuse op til 5 etager samt erhverv og butikker i området langs vejen. Mørke Industriområdet omkring den tidligere møbelfabrik syd for Stationsvej og vest for Østervej ønskes omdannet til boligområde.

Åben Vand Projektet i Rønde er et privat finansieret projekt, som Byrådet har forpligtet sig til at understøtte, bl.a. gennem lokalplanlægningen for midtbyen, hvor projektets delelementer er implementeret. Åben Vand Projektet, der kunstnerisk er udarbejdet af Per Kirkeby, søges gennemført via fonde og sponsorbidrag og har bl.a. modtaget støtte fra Rønde Kommunes udsmykningspulje. De enkelte elementer, blandt andet belægningen på Ækvaduktpladsen gennemføres i takt med, at finansie-

ringen tilvejebringes.

5.1.3 - Arkitekturpolitik

Landsbyer

For at sikre kvaliteten af arkitekturen ved nybyggeri, både ved offentlige og private udstykninger samt for at inspirere til kvalitet indenfor byplanlægning og bydesign vil Syddjurs Kommune udarbejde en arkitekturpolitik i den kommende planperiode.

I de landsbyer, hvor der er udarbejdet en bevarende lokalplan, har de tidligere kommuner fulgt planlægningen op med støtte til konkrete projekter. Byrådet vil fortsat yde kontant støtte til de projekter i landsbyerne, der er i sammenhæng med og direkte afledt af planen for den enkelte landsby. Dette vil ske efter prioriteringen i Syddjurs Bykatalog, som er at finde på www.syddjurs.dk.

Byfornyelse Byfornyelsesprojekter er for nyligt blevet gennemført flere steder i kommunen, blandt andet i Rønde midtby og Ebeltoft by. Den planlagte omlæggelse af Akvæduktpladsen udgik af byfornyelsesprojektet i Rønde, men er fortsat en kommunal anlægsopgave.½½½½½½½½½½½½

Flere af de tidligere kommuner har haft vejledende skilteregulativer. For at sikre det eksisterende udtryk i byerne og udstikke nogle retningslinier for skiltning er der allerede nu udarbejdet en fælles skilte- og facademanual i Syddjurs Kommune. Bestemmelserne i manualen er differentieret i forhold til hoved- og lokalbyer med bl.a. detailhandel, landsbyer samt skiltning i det åbne land. Skilte- og facademanualen kan ses i Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009.

Områdefornyelse – Kolind Midtby Af nye byfornyelsesprojekter eksisterer områdefornyelsen af Kolind Midtby. Projektet har modtaget den nødvendige statslige reservation og projektet forventes igangsat i 2010. En nærmere beskrivelse af projektet fremgår af Bykataloget og ansøgningsmateriale til områdefornyelsen af Kolind midtby kan ses på kommunens hjemmeside. Byforskønnelse Rønde

Arkitekturpolitikken vil bl.a. have fokus på retningslinier for fortætning af eksisterende byområder, herunder for placering og udformning af høje huse. Arkitekturpolitikken suppleres af en oversigt over byrumsinventar, herunder bænke, armaturer, belægninger, vejskilte mv.

De tidligere vejledende bestemmelser er harmoniseret og samlet, og med nedenstående bestemmelse ophøjet til retningslinier.

Ideskitse til realisering af Nimtofte Holiday Resort

For områder der er lokalplanlagt vil eventuelle bestemmelser i lokalplanen vedr. skiltning og facader fortsat være de gældende.

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009 5.1.4 - Boliger til alle

Retningslinier og generelle rammer for arkitekturpolitik Stk. 1. Ved ansøgninger for opsætning af skilte eller ændringer af facader skal bestemmelserne i Syddjurs Kommunes skilte- og facademanual overholdes.

Ved at se på befolkningsprognosen og tilflytningen til Syddjurs Kommune ses det tydeligt at bosætningen især er afhængig af boligpriserne i Århus Kommune. Jo dyrere boligpriserne er, jo flere førstegangskøbende køber hus i Syddjurs Kommune, og derved får Syddjurs Kommune flere yngre familier til kommunen. Boligpriserne i Århus er en af årsagerne til, at der er en skæv fordeling af aldersgrupperne. I den vestlige del af kommunen, hvor nærheden til Århus spiller en væsentlig rolle for befolkningssammensætningen er der i de seneste år sket en forøgelse af de yngre familier og derfor et øget behov for en boligstørrelse til 3-4 personer. Dette er typisk parcelhuse eller lignende.

Rammelægningen ses i ”Syddjurs Kommuneplan 2009, rammer for lokalplanlægning”. Alment byggeri Krav til placering af alment byggeri, f.eks. ældre- eller ungdomsboliger er afhængig af befolkningens sammensætning internt i kommunen. Syddjurs Kommune mener, at der ved ansøgninger om alment byggeri skal være fokus på antallet af boliger til alment byggeri. Der er ikke ønsker om større enklaver med en bestemt type alment byggeri, men nærmere en spredning til hele kommunen især i hovedbyerne. Derfor kan der som udgangspunkt også placeres alment byggeri indenfor alle de eksisterende rammeudlæg til boligbebyggelse.

Retningslinier og generelle rammer for boliger til alle Stk. 1. Der skal ved rammelægning af nye områder ses på behovet for tæt-lav, åben-lav eller etagebyggeri i forhold til befolkningssammensætningen og det eksisterende udbud. Stk. 2. Der bør ikke tillades større samlede arealer til almene bebyggelser. Stk. 3. En mindre del af alt nyt byggeri bør være almen bebyggelse.

Især i den østlige del er der en overrepræsentation af ældre og pensionister, dette skyldes blandt andet nærheden til naturen, kulturmiljøet og kystlandskabet. Derfor er der her et større behov for 1-2 personers huse, som typisk vil være lejligheder eller rækkehuse. Det kan være som privatejede boliger, igennem en andelsforening, boligforening eller som almene boliger. Igennem rammelægningen tages der til en vis grænse hensyn til disse behov. Det ses blandt andet ved, at der i Hornslet by er udlagt flere nye områder til åben-lav bebyggelse, mens der især i Ebeltoft by er fokuseret på tæt-lavt og blandet bebyggelse.

5.1.5 - Rammer for lokalplanlægning for boliger Ved lokalplanlægning for nye boligområder lægges der vægt på et bæredygtigt og energibesparende byggeri samt tiltag som fremmer motion og en aktiv livsførelse. Blandt andet er der i forbindelse med afsnit 8.1. Infrastruktur udarbejdet en generel ramme, som fastslår, at der igennem alle nye byudviklingsområder skal føres en cykelsti. I afsnit 6.1.6 – Klima og byggeri er der lagt vægt på at kommende byggeri skal være energibesparende, og ved placeringen at der skal tages hensyn til de forventede klimaudfordringer i fremtiden. Yderligere principper, der i lokalplanlægningen skal tages hensyn til i Syddjurs Kommune og som ikke er beskrevet igennem retningslinier og generelle rammer andre steder i kommuneplanen er følgende; 1) respekt for natur-, landskabs-, og kulturværdier, 2) adgang til kollektiv trafik, 3) gode forhold for fodgængere og cyklister via stier til bl.a. butikker, kollektiv trafik og ud i det åbne land til udsigtspunkter, bænke, skove og strande og 4) grønne områder og beplantning med friarealer til bl.a. boldspil og rekreative formål. Det er med dette udgangspunkt, at de følgende retningslinier er opstillet.

Retningslinier og generelle rammer for lokalplanlægning for boliger Stk. 1. Der skal ved nye boligområder stilles krav om oprettelse af en grundejerforening, som skal have ansvar for vedligeholdelse af private fællesveje og fællesarealer. Stk. 2. Som udgangspunkt skal grundstørrelserne i tæt-lave boligområder være mindst 250m2 - heri ikke medregnet andel af fællesareal. Hvis særlige planlægningsmæssige hensyn taler for det, kan byrådet dog beslutte at andelen i fællesareal kan medregnes i mindstegrundstørrelsen. Stk. 3. Der skal i tæt-lave boligområder som minimum være et fællesareal, der foruden vej- og parkeringsarealer, har en størrelse svarende til boligetagearealet. Stk. 4. Der skal udlægges minimum 10% (af grundarealet) sammenhængende friareal, foruden parkeringsarealer i nye tæt-lave bebyggelser, hvis ikke andet er beskrevet. Stk. 5. Det skal tilstræbes, at der i de centrale byområder, som minimum er et friareal tilsvarende boligetagearealet. Stk. 6. Bevaringsværdige bebyggelser og beplantninger skal sikres. Stk. 7. Eksisterende grønne kiler, byparker, bynære golfbaner eller lignende skal bevares.

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009 5.1.6 - Klima og byggeri I forhold til klima og byggeri er der to sider at se det fra. Først, hvordan kan vi gøre vores bebyggelser mere klimavenlige og dernæst, hvordan undgår vi at nyt og eksisterende byggeri bliver ramt af de konsekvenser klimaforandringen kan resultere i blandt andet den øgede vandstand og nedbørsmængde. Regeringen præsenterede i marts 2008 en strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark, og Syddjurs Kommunes lokal Agenda 21-strategi anviser flere handlemuligheder.

Retningslinier og generelle rammer for klima og byggeri Stk. 1. Der skal tages konkret stilling til behovet for regnvandsbassiner eller lignende. Stk. 2. Sokkelhøjde på nybyggeri må ikke ligge under kote 2,5m. (DVR90)

Igennem kommuneplanen og en evt. lokalplanlægning er det muligt at styre placeringen af og energikravene til nyt byggeri.

Stk. 3. Der må ikke opføres nyt byggeri på arealer, der ligger under kote 2,0m (DVR90)

Planlægningen for de forventede øgede vandmængder kan blandt andet ske ved, at der ikke sker byggeri i lavbundsarealer eller potentielle vådområder, at der i de enkelte tilfælde tages højde for behovet for regnvandsbassiner eller lignende, og at nyt byggeri har en sokkelhøjde på minimum kote 2,5m (DVR90).

Stk. 4. Alle nye boligbebyggelser i lokalplaner der er udarbejdet på baggrund af denne kommuneplan skal leve op til lavenergiklasse 1.

Byrådet ønsker at øge mængden af miljøvenligt boligbyggeri i fremtiden for på den måde at gøre en indsats overfor CO2- udledningen. Igennem bygningsreglementet er der på nuværende tidspunkt energikrav til nybyggeri. Byrådet ønsker, at dette krav skærpes igennem kommuneplanen, og derfor skal alt boligbyggeri i fremtidige lokalplaner overholde kravene til et lavenergihus i

energiklasse 1, som svarer til 50% mindre energiforbrug end de nuværende minimumskrav i Bygningsreglement 2008. Ved lokalplanlægningen skal der tages hensyn til følgende elementer; 1) nærheden til affalds- og genbrugscontainere, 2) muligheden for kompostering af haveaffald, 3) muligheden for installation af anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for f.eks. wc-skyl og tøjvask, 4) muligheden for udnyttelse af alternativ energi såsom sol og vindenergi samt 5) genanvendelsen af overskudsjord.

Krav til boligbebyggelse i dag § 7.2.2 Stk. 1. Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal må højst være 70 kWh/m² pr. år tillagt 2200 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Energirammen udtrykkes således: (70+2200/ A) kWh/m2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. Krav til boligbebyggelse i energiklasse 2 7.2.4.1, stk. 2 Energirammen: (50 + 1600/A) kWh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. Krav til boligbebyggelse i energiklasse 1 7.2.4.1, stk. 1 Energirammen: (35 + 1100/A) kWh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. Bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2008

Stk. 5. For alle nye lokalplaner for kommunalt ejede arealer skal miljø og klima aktivt indtænkes. Stk. 6. Syddjurs lokal Agenda 21strategi skal indgå i al planlægning.

5.1.7 - Offentlige stier i byerne

5.1.8 - Kolonihaver

I byerne i Syddjurs Kommune er det væsentligt for Byrådet, at borgerne kan komme sikkert og nemt rundt. Det er især vigtigt for de bløde trafikanter som gående og cyklende, at der er sikre ruter i byen til blandt andet indkøbsmuligheder, offentlige og privat service såsom skole og dagtilbud. Dette kan ske via de trafikale veje eller adskilte cykel- og/eller gangstier, gamle kirkestier eller trædestier.

I Syddjurs Kommune er der 4 offentlige kolonihaveområder og 3 private. Disse er alle rammelagt igennem kommuneplanen, men er ikke varige efter kolonihavelovens bestemmelser. Hvis der planlægges for nye kolonihaver vil disse blive varige efter kolonihavelovens bestemmelser. Byrådet vil arbejde for, at de offentligt ejede kolonihaveområder drives med størst mulig hensyn til miljøet. Formålet med kolonihaver er som udgangspunkt at tjene som supplement

Retningslinier og generelle rammer for offentlige stier i byerne Stk. 1. I hovedbyer og lokalbyer skal et net af gang- og cykelstier sikre adgang til såvel rekreative mål som til dagligdags transport mellem boliger, børnehaver, skoler, fritidsaktiviteter m.m.

Retningslinier og generelle rammer for kolonihaver Stk. 1. Kolonihaveområder skal så vidt muligt ligge i, eller i nærheden af byzone med let adgang fra boligområderne. Stk. 2. Kolonihaveområderne skal normalt rumme mindst 20 haver pr. ha inkl. veje og fællesarealer, husenes størrelse må ikke overstige 30m² og haveloddene må ikke overstige 400m2.

til etageboliger, og det er især ved de større byer at der er et behov. I Syddjurs Kommune findes der kolonihaver i de 6 største byer undtaget Ryomgård. Ryomgård er en udpræget parcelhusby og der er derfor ikke behov for kolonihaver på samme måde som ved de andre byer, som har en andel af etagebyggeri og/eller tæt-lavt byggeri.

Kort 5.3 - Kolonihaver

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009

5.2 - Sommerhuse 5.2.1 - Sommerhusområder Sommerhusområderne indenfor kystnærhedszonen må som udgangspunkt ikke udvides med undtagelse af nogle få R-områder i det tidligere Ebeltoft Kommune. R-områder er områder, hvor det er aftalt med overordnede myndigheder, at bestemte landzonearealer kan søges overført til sommerhusområde gennem kommune- og lokalplanlægning.

Følle Strand

R-områder og en forskelligartet behandling af sommerhusområderne i de 4 tidligere kommuner gør, at Syddjurs Kommune i fremtiden vil arbejde for at lokalplanlægge eksisterende sommerhusområder. Derved sikres en ensartet behandling og en konkret stillingtagen til de enkelte sommerhusområder.

Kort 5.4 - Sommerhusområder (gul) i landzone og sommerhusområde og R-områder (rød).

Retningslinier og generelle rammer for sommerhusområder Stk. 1. Uden for kystnærhedszonen kan der udlægges arealer til sommerhuse på steder, hvor en kommuneplanmæssig afvejning af de rekreative ønsker mod andre arealinteresser i det åbne land tillader det. Stk. 2. Ledige arealer i allerede udlagte sommerhusområder kan forbeholdes til ferieanlæg med indtil 100 sengepladser eller til offentlige rekreative formål. Stk. 3. Hvis ledige arealer i et sommerhusområde udlægges til hotel, ferieby eller lignende, skal det samtidig sikres, at væsentlige dele af området friholdes til gavn for offentligheden. Stk. 4. Nye sommerhusområder skal fortrinsvis placeres i forbindelse med andre større ferieog fritidsbebyggelser. Der skal ved udformningen tages særlige hensyn til de landskabelige interesser og naturbeskyttelsen. Stk. 5. De R-områder fra den tidligere Ebeltoft Kommune, som er vist på kort 5.4 søges overført fra landzone til sommerhusområde igennem kommune- og lokalplanlægning.

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009

5.3 - Landområder Det åbne land skal så vidt muligt friholdes for ny bebyggelse. Der skal være forskel på land og by, og der skal være en klar grænse mellem land og by. Spredt bebyggelse i det åbne land skal så vidt mulig undgås. Byggeri i afgrænsede landsbyer i landzone skal understøtte ønsker om at udvikle landdistriktet. Rekreative udlæg i det åbne land i form af hoteller, feriecentre campingpladser og lignende er beskrevet i afsnittet 6.2 – Turisme. 5.3.1 - Byggeri i det åbne land Al bebyggelse i det åbne land skal ske under hensyn til værdifulde bebyggelser og landskaber, og udbygningen skal ske i tilknytning til eksisterende afgrænsede landsbyer enten som udbygning inden for landsbyens grænser eller i form af selvstændig ramme for en begrænset byvækst, svarende til max. 10 boliger over 4 år. Uden for de afgrænsede landsbyer er nybyggeri således begrænset til jordbrugserhvervet, idet der i nogle tilfælde er mulighed for efter planlovens §37 at omdanne tiloversblevne landsbrugsbygninger til visse håndværks- og industrivirksomhed, liberale erhverv, foreningsog fritidsaktivitet i form af helårsboliger og fritidsboliger. Driftsbygningerne skal være af god standard og mindst 5 år

Retningslinier og generelle rammer for byggeri i det åbne land Stk. 1. Ny bebyggelse og anlæg i landzone skal placeres og udformes under hensyntagen til omgivelserne eksempelvis bevaringsværdige landsbymiljøer, stedlig byggeskik og områdets karakteristiske landskabstræk samt de kulturhistoriske og naturmæssige værdier.

gamle. Syddjurs Kommune vil gennem landzoneadministrationen arbejde for, at etablering af nye erhverv i overflødige landbrugsbygninger ikke underminerer de eksisterende udlæg af erhvervsarealer, som er foretaget igennem kommuneplanlægning, og at gøre den ansøgende virksomhed gøres opmærksom

på begrænsningerne i planlovens §37. I landzone kræver udstykning, byggeri og ændret anvendelse af bygninger og arealer landzonetilladelse efter planlovens §35, uanset om det er indenfor en afgrænset landsby eller i en tiloversbleven landbrugsbygning. Der findes dog enkelte undtagelser.

Femmøller Strand

Stk. 2. Etablering af ny bebyggelse kan kun ske, når det er foreneligt med beskyttelsesinteresserne i det åbne land og den øvrige overordnede planlægning. Stk. 3. De muligheder, der i visse tilfælde giver ret til at etablere visse erhverv i visse overflødige landbrugsbygninger, må ikke anvendes til at omgås den eksisterende planlægning af udlagte erhvervsarealer.

5.3.2 - Jordbrugsparceller Byrådet ønsker dels at sikre muligheden for etablering af hobbylandbrug med henblik på at styrke befolkningsudviklingen i landdistrikter, og dels at sikre, at jordbrugsparcellerne placeres og indrettes under hensyntagen til omgivelserne. Jordbrugsparceller er hobbylandbrug, der kan udlægges med et areal pr. parcel på op til 5.000m2 med plads til bolig og udhusbygninger, hvor der ud over boligen er plads til at dyrke afgrøder og holde et begrænset, ikke-erhvervsmæssigt dyrehold. Der er i dag udlagt arealer til jordbrugsparceller i Pindstrup, Balle, Thorsager, Feldballe, Elsegårde, Grønfeld, Søby, Ommestrup og Rostved. De eneste nye udlæg i denne kommuneplan er ved Balle og Søby. Med undtagelse af Grønfeld og Feldballe er der fortsat rummelighed inden for de eksisterende udlæg. Ved lokalplanlægningen skal det sikres, at jordbrugsparcellerne respekterer den eksisterende bys karakteristika, herunder de kulturhistoriske træk og de naturmæssige og landskabelige værdier i området. Med til en hensynsfuld indpasning i forhold til den eksisterende by hører regulering af bygningernes størrelse, placering og udformning. For at undgå, at jordbrugsparceller ender som kæmpe villagrunde med parklignende haver, fastsætter retningslinierne maksimale størrelser for bygninger til boliger og udhuse, inklusive garage, som kun kan fraviges, såfremt der foreligger sær-

lige forhold i den enkelte sag.

Retningslinier og generelle rammer for jordbrugsparceller Stk. 1. Jordbrugsparceller kan udlægges i byer med indtil 1.500 indbyggere, dog ikke inden for 10km fra den sammenhængende byzonegrænse ved Århus. Stk. 2. Ved udlæg af arealer til jordbrugsparceller skal det sikres, at bebyggelsen placeres i sammenhæng med eksisterende bebyggelse i byen. Jordbrugsparcellerne skal udgøre grænsen mellem byen og det åbne land, og der skal skabes en god afrunding af byen i forhold til det åbne land. Stk. 3. Det skal sikres, at der kun udlægges et begrænset antal jordbrugsparceller i forhold til byens størrelse. Udbygningstakten inkl. andet byggeri må som hovedregel ikke overstige ti boliger over fire år. Stk. 4. Jordbrugsparcellens størrelse må som hovedregel ikke overstige 0,5ha inklusive veje m.v. Stk. 5. Medmindre særlige forhold taler for andet, kan der på den enkelte jordbrugsparcel kun etableres en bolig på op til 250m² og tilhørende udhuse på op til samlet 100m². Stk. 6. Planlægning af jordbrugsparceller skal ske under hensyntagen til jordbrugs-, natur-, landskabs-, grundvands- og kulturhistoriske interesser og under hensyntagen til at undgå støj- og lugtgener. Stk. 7. Jordbrugsparceller kan kun realiseres gennem kommune- og lokalplanlægning.

I de tilfælde, hvor jordbrugsparceller placeres ved en by, der helt eller delvist er i byzone, forudsættes, at det område af parcellerne, der kan bebygges, overføres til byzone. Økologiske landsbysamfund Friland ved Feldballe er et eksempel på en økologisk landsby eller frizone med alternative boformer. Etape 1 er fuldt udbygget og Etape 2 er under udbygning. Syddjurs Kommune vil også i fremtiden sikre, at Friland ved Feldballe har muligheder for at kunne udbygge, men det er vurderet, at der på nuværende tidspunkt er muligheder for udbygning i det eksisterende udlæg. Der har også andre steder i kommunen været interesse for etablering af en tilsvarende bebyggelse/samfund – et Friland 2 – men den endelige placering er ikke fastlagt og er derfor ikke endeligt udpeget i nærværende kommuneplan. Økologiske bebyggelser med store parceller vil kunne etableres, hvis det sker inden for bestemmelserne om jordbrugsparceller. Etablering af økologiske bebyggelser vil eventuelt forudsætte dispensationer fra eksempelvis bygningsreglementet.

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009 5.3.3 - Byggeri i landsbyer Byrådet ønsker, at der sker en så ensartet vurdering i alle landzonesager som muligt. Derfor er alle landsbyer i Syddjurs Kommune blevet vurderet igennem kommuneplanen med det formål at vurdere om det ville være hensigtsmæssigt med nybyggeri i de enkelte landsbyer. Der er samlet set cirka 81 landsbyer i Syddjurs Kommune. På baggrund af vurderingen af alle landsbyer i Syddjurs Kommune kan landsbyerne inddeles i to kategorier; afgrænsede igennem kommuneplanens rammer for lokalplanlægning eller ikke-afgrænsede landsbyer. Der er 52 landsbyer, der er afgrænset i Syddjurs Kommune.

Oversigt over afgrænsede landsbyer. Den fysiske afgrænsning fremgår af rammebestemmelserne for de respektive landsbyer. Karlby, Agri, Kastrup, Attrup, Kejlstrup, Begtrup, Knebelbro, Bendstrup, Koed, Bjødstrup, Kongsgårde, Boeslum, Krajbjerg, Borup, Marie-Magdalene, Dagstrup, Mesballe, Dejret, Mygind, Dråby, Nødager, Egens, Ommestrup, Elsegårde, Pederstrup, Esby, Rosmus, Eskerod, Rostved, Femmøller, Skader, Femmøller Strand, Skiffard, Fuglslev, Skørring, Fuglsø, Strands, Følle, Stødov-Fejrup, Grønfeld, Sivested, Halling, Søby, Handrup, Vistoft, Holme, Termestrup, Hvilsager, Tåstrup og Hyllested, Ørby. Hyllested Skovgårde,

De afgrænsede landsbyer er afgrænset af to årsager. Den første årsag er, at det er vurderet, at landsbyen og dens miljø har bevaringsværdige kvaliteter som gør, at det i fremtiden vil være en fordel at udarbejde en lokalplan med fokus på disse bevaringsværdier og på en muglig udvikling af landsbyen. Den anden årsag er, at det er vurderet, at landsbyens miljø godt kunne bære og måske kunne have nytte af et vist nybyggeri, som der derved gives muligheder for indenfor afgrænsningen. Det betyder samtidig, at der i de ikke-afgrænsede landsbyer ikke er mulighed for ny bebyggelse, da det er vurderet, at bebyggelsen ikke har en karakter af en samlet bebyggelse.

Landsbyer, hvor der planlægges for udarbejdelse af landsbylokalplaner med fokus på udvikling og bevaringsværdier Dejret, Dråby Følle, Femmøller, Femmøller Strand Handrup, Knebelbro, Marie-Magdalene Mygind og Skader.

Der er udarbejdet bevarende lokalplaner for nogle landsbyer og det planlægges at gøre 8 nye landsbyer til genstand for udarbejdelse af lokalplaner med fokus på udvikling og bevaringsværdier, se boks. Den endelige rækkefølge og prioritering følger med Syddjurs Bykatalog, som findes på www.syddjurs.dk.

Selv hvis en landsby er afgrænset med det formål at gøre plads til nybyggeri, skal landzonetilladelsen stadig bero på en konkret sagsbehandling. Der skal blandt andet tages hensyn til det landbrug, der drives fra gårdbygningerne i landsbyerne. I retningslinien understreges, at planlægningen skal tage hensyn til de bestående landbrugsejendomme i landsbyerne, i det omfang gårdene har betydning for den fortsatte landbrugsmæssige udnyttelse af de omgivende jorder. Ved inddragelse af jord til ikke-jordbrugsmæssige formål må der således tages hensyn til de berørte ejendommes struktur- og arronderingsforhold samt til bygningsmæssige forhold. Der bør ligeledes friholdes mulighed for, at bestående avls- og driftsbygninger kan udvides eller ombygges indenfor landbrugsmæssige formål. Inden der gives en landzonetilladelse skal der også tages hensyn til andre beskyttelseshensyn. Det kan eksempelvis være for at friholde naturområder eller kulturhistorisk betydende grønninger og tofter eller indsigtsområder til kirken. Grønne områder, tidligere tofter eller grønninger, fællesarealer og legepladser søges så vidt muligt bevaret og understøttet. Sådanne grønne fælles arealer er udlagt som selvstændige rammeområder for at sikre, at der ikke kan ske udbygning af nogen form, og at området fastholdes som landsbyens grønne fællesareal. Arealer udpeget til fællesareal kan således ikke bebygges,

men kan anvendes som hidtil. Kirker og kirkegårde udlægges i selvstændige rammeområder til offentlige formål. Der er begrænset udbud af servicetilbud i landsbyerne og det sociale liv i landsbyerne er oftest koncentreret i og omkring forsamlingshuset gennem den lokale borger / beboerforening. De eksisterende servicetilbud og det sociale liv skal søges fastholdt og så vidt muligt understøttet, bl.a. gennem placering af nye mindre boligområder. Det er væsentligt, at der ikke disponeres med for store arealer til bebyggelse i landsbyer i landzone, og at bebyggelsen holdes samlet og i tilknytning til den eksisterende bebyggelse. Dette skyldes hensynet til det omkringliggende landskab, brugen af landbrugsjord og mindskelsen af naturarealer. Som udgangspunkt er der en begrænsning på vækst i en landsby på ti boliger pr. fire år. Dette skal dog ikke betragtes som en kvote for tilladelser efter planlovens landzonebestemmelser og vil ikke kunne hindre et byggeri, som ud fra en konkret vurdering kan tillades efter praksis ved landzoneadministrationen. Hvis byggeriet i en by i landzone over en årrække væsentligt overstiger 10 i boliger pr. 4 år, og hvis den udvikling må antages at fortsætte, vil Byrådet i forbindelse med kommuneplanlægningen overveje, om byens zonestatus skal ændres.

Tåstrup landsby

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009

Retningsliner og generelle rammer for bebyggelse i landsbyer Stk. 1. Landsbyer, der tiltænkes en begrænset vækst, skal afgrænses mod det åbne land og afgrænsningen skal inkludere områder til fremtidig bebyggelse. Stk. 2 Hvis landsbyen er afgrænset, kan der efter en konkret vurdering ske en udbygning i form af huludfyldning. Stk. 3. Ved huludfyldning skal det tilstræbes, at landsbyens karakter fastholdes, ved at videreføre karakteren af landsbymiljøet i forhold til bygningsmaterialevalg, proportioner, udformning, placering af ny bebyggelse i forhold til veje og skel. Stk. 4. Karakteristisk landsbybebyggelse med tilhørende omgivelser og beplantning samt bebyggelser af særlig arkitektonisk og kulturhistorisk værdi skal søges bevaret. Herunder bygninger udpeget som bevaringsværdige jf. afsnit 4.1.3 Bevaringsværdige bygninger. Stk. 5. Byggetakten i landsbyer må normalt ikke overstige 10 boliger over 4 år. Stk. 6. Nye udbygningsområder udlægges som selvstændige rammeområder. Enkelte områder kan ikke tages i anvendelse uden forudgående selvstændig lokalplanlægning. Stk. 7. Hvis en landsby ikke er afgrænset, kan der ikke ske yderligere udbygning. Dog kan der ske ombygninger og renovering af eksisterende ejendomme. Undtagelse herfra gælder landsbrugsmæssig drift, herunder bygningsmæssige udvidelser, der er begrundet i landbrugserhverv. Stk. 8. Der skal ved planlægning og administration af bebyggelse i landsbyer tages hensyn til det landbrug, som drives fra eksisterende gårde i landsbyen. Stk. 9. Der skal kun i yderst begrænset omfang og kun i ganske særlige tilfælde, gives tilladelse til udstykning og / eller byggeri på arealer lige uden for landsbyafgrænsningen.

6 - Erhverv og turisme

Byrådet vil føre en offensiv erhvervs- og turistpolitik, der sikrer udvikling i kommunens erhvervsliv, så attraktive og dynamiske arbejdspladser fastholdes og nye tiltrækkes. Byrådet vil styrke den erhvervs- og turistmæssige forbindelse til det østjyske landsdelscenter, Århus. Byrådet vil arbejde målrettet med at profilere og markedsføre Syddjurs Kommune som et attraktivt erhvervs- og turistområde i landsdelen og som et attraktivt bosætningsområde, således at den efterspurgte højtuddannede arbejdskraft sikres. Byrådet vil styrke Syddjurs Kommunes rolle som et attraktivt område at placere sin virksomhed – blandt andet ved at sikre kvalitet i boliger, i den offentlige service samt ved udlæg af attraktive erhvervsarealer i tilknytning til velfungerende og veludviklet infrastruktur, både i form af kollektiv og privat trafik. Byrådet vil sikre udvikling af kommunen som en servicevirksomhed, der af erhvervslivet opfattes som erhvervsvenlig og serviceorienteret blandt andet ved at sikre kortere sagsbehandlingstider og kompetenceudvikling af arbejdskraften Byrådet vil sikre tæt dialog og samspil med kommunens turist- og erhvervsliv.

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009

Byrådet vil arbejde for, at der skabes gode rammer for iværksætterkulturen. Med Syddjurs Videnpark etableres et brohoved med viden, vækst og udvikling til gavn for hele Djursland. Byrådet vil, at turistindustrien udvikles med udgangspunkt i kommunens mange sommerhuse, de kendte og besøgte turistattraktioner og Nationalpark Mols Bjerge. Byrådet vil fortsat opsøge samarbejdet med Norddjurs Kommune samt turisterhvervet og det øvrige erhverv på Djursland om at udvikle helårsturismen. Byrådet vil sikre en detailhandelsstruktur, der kan dække det lokale behov i alle bysamfund. Byrådet vil, i de centrale byer, skabe mulighederne for en udvikling af detailhandel, der dækker et større opland end det lokale behov, både inden for daglig- og udvalgsvarebutikker. Byrådet ønsker, at udviklingen i Syddjurs Kommune skal ske i respekt for natur-, miljø-, og landskabsinteresser. Dette gøres blandt andet igennem miljøvurderinger af nye planer og projekter samt ved miljøklassifikationer af alle erhvervsarealer.

6.1 - Erhvervspolitikken Erhverv og turisme er knyttet tæt sammen i Syddjurs Kommune i forhold til tiltrækning af nye virksomheder, fastholdelse og udvikling af arbejdspladser og profilering og udvikling af kommunen. Erhverv dækker i denne kommuneplan alt fra detailhandel over videns- og serviceerhverv til mere traditionel industri, mens turisme omfatter helårsturismeudviklingen, hoteller, feriebyer, campingpladser og særligt arealkrævende fritidsanlæg – herunder særligt støjende fritidsanlæg samt lystbådehavne. Dette kapitel ser også nærmere på støjhensyn og miljøvurderinger, da det ofte er i forbindelse med erhverv og turismeerhvervet, at dette er aktuelt. Dialog og samarbejder Byrådet kan ikke alene sikre en positiv turist- og erhvervsudvikling. Byrådet lægger derfor stor vægt på samarbejde og dialog med kommunens turist- og erhvervsliv om udviklingen i Syddjurs Kommune. Byrådet lægger ligeledes stor vægt på, at samarbejde med regionens og landsdelens øvrige byer og kommuner om at skabe turist- og erhvervsmæssig udvikling til gavn for hele området. I denne sammenhæng vil samarbejdet omkring det Østjyske Bybånd, 7Kommune-samarbejdet, samarbejdet med Region Midtjylland og samarbejdet med

Norddjurs Kommune i blandt andet Djurslands Udviklingsråd(DUR) blive af stadig større betydning. Byrådet vil sikre, at Syddjurs Kommune er synlig i disse samarbejder. En yderligere beskrivelse af disse samarbejder kan ses i Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009. Byrådet vil ligeledes have fokus på, at udviklingen skal ske i samarbejde med private samarbejdspartnere, således som det eksempelvis er sket i arbejdet med Syddjurs Erhvervstænketank. Internt i kommunen arbejder Byrådet tæt sammen med lokale turist- og erhvervsfremmeaktører, herunder Destination Djursland og Syddjurs Udviklingspark, der alle spiller en nøglerolle i turismeudviklingen og i forhold til støtte til iværksættere og unge virksomheder med vækstambitioner.

Syddjurs Kommune har store muligheder for at fortsætte de senere års positive erhvervsudvikling. Byrådet vil arbejde på at fastholde denne udvikling gennem tiltag, der tilgodeser de nye viden-, service- og oplevelsesbaserede erhverv, der får stadig større betydning for vækst og velfærd. Samtidig vil Byrådet sikre tidssvarende rammevilkår for kommunens eksisterende erhverv indenfor transport, industri, håndværk og landbrug. Byrådet har vedtaget en erhvervsstrategi og -politik, der skal sikre erhvervsudviklingen i Syddjurs Kommune og i den kommende planperiode vil en erhvervshandlingsplan udarbejdes. Syddjurs Kommune i det østjyske vækstcenter Syddjurs Kommunes fremtidsmuligheder er tæt forbundet med den centrale placering i det østjyske vækstcenter og i særdeleshed knyttet til nærheden til Århus. Nærheden til det østjyske vækstcenter medfører et stort vækstpotentiale for Syddjurs Kommune som erhvervsområde, og Byrådet vil sikre, at Syddjurs Kommune udnytter dette potentiale – blandt andet gennem udlæg af attraktive erhvervsarealer, tætte samarbejder med de øvrige kommuner i det østjyske vækstcenter og en omstilling til den stadig større betydning af service-

og videnerhverv, der kendetegner dette område. Nærheden til Århus giver Syddjurs Kommune mulighed for en afsmitning fra erhvervs-, forsknings- og uddannelsesmiljøerne i Århus. Byrådet vil arbejde målrettet på deltagelse i samarbejds- og brobygningsprojekter med blandt andet Aarhus Universitet og dermed medvirke til, at erhvervslivet i Syddjurs Kommune får adgang til ny viden med øget erhvervsudvikling til følge. Herunder at Syddjurs Kommune får del i den udvikling indenfor sundhedserhvervene, der må forventes at blive en naturlig følge af den store udbygning af Aarhus Universitetshospital, Skejby. Synlighed, iværksætterkultur og nye arbejdspladser Syddjurs Kommune er en typisk bosætnings- og pendlerkommune, hvor arbejdsstyrken er større end antallet af arbejdspladser. Byrådet vil i planperioden arbejde for en erhvervsudvikling, der tiltrækker nye virksomheder og øger antallet af arbejdspladser i kommunen. Dette skal ske ved at arbejde målrettet med at markedsføre og synliggøre Syddjurs Kommune som et attraktivt sted at placere en virksomhed og ved at udvikle og understøtte etableringen af nye virksomheder i kommunen. En afgørende forudsætning for dette er udvikling af en

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009 selvstændigheds- og iværksætterkultur, en professionel og effektiv erhvervsservice og en lettere adgang til risikovillig kapital. Byrådet vil sikre dette gennem kendskab til iværksætteri i uddannelsessystemet, gennem en stadig evaluering af erhvervsservicen og gennem samarbejde med private erhvervsfolk og investorer om etableringen af en venturefond, der skal lette adgangen til risikovillig kapital for iværksættere. Syddjurs Kommune som myndighed og servicevirksomhed En væsentlig betingelse for en gunstig erhvervsudvikling, der tiltrækker og fastholder virksomheder, er virksomhedernes positive møde med kommunen som myndighed og servicevirksomhed. Byrådet vil blandt andet yde en optimal service, således at virksomhederne ikke oplever at blive bremset i mødet med kommunens myndighedsside og dermed i deres udvikling og muligheder for vækst. Byrådet vil ligeledes arbejde målrettet med det forhold, at en kommune ikke alene har en myndighedsside, men i høj grad også en serviceside. Byrådet vil udvikle Syddjurs Kommune som en servicevirksomhed, hvor virksomhederne oplever at have én indgang til kommunen og mærker, at de tages hånd om gennem myndighedsbehandlingen og gennem hele det kommunale system. Overordnet vil kommunen sikre en tæt dialog med virksomhederne, der skal sikre, at vi kender deres forventninger til os som kommune. Byrådet vil

løbende evaluere og udvikle erhvervsservicen, således at virksomhederne sikres en optimal erhvervsservice og en professionel og smidig sagsbehandling. Byrådet vil ligeledes sikre kompetenceudvikling af kommunens arbejdskraft således at erhvervslivets efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft imødekommes. Dette vil Byrådet gøre ved at bidrage til udarbejdelse og udmøntning af DURs uddannelsespolitiske mål om at styrke ungdoms- og voksenuddannelserne gennem en prioriteret og sammenhængende indsats på tværs af geografi, kommuner, uddannelsesinstitutioner, vejledningsaktører og erhverv.

den efterspurgte, højtuddannede arbejdskraft, således at kommunen kan tiltrække nye virksomheder. En anden afgørende forudsætning for tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft er høj kvalitet i den offentlige service. Byrådet vil derfor arbejde for en høj kvalitet i offentlige servicetilbud som børnepasning, skoletilbud, fritidsaktiviteter, kulturtilbud og sundhed, ligesom kommunen

vil sikre høj kvalitet i naturoplevelserne. Ligeledes er en veludviklet infrastruktur og velfungerende offentlig transport afgørende for såvel bosætning som for virksomhedernes valg af placering. Byrådet vil derfor sikre en veludviklet infrastruktur - sådan som det blandt andet er beskrevet i Masterplanen for Infrastruktur udarbejdet af Djurslands Udviklingsråd (DUR).

Tiltrækning af arbejdskraft Nye arbejdspladser vil skabe behov for nye boliger. Men bosætning skaber også i sig selv nye virksomheder og dermed nye arbejdspladser. Virksomheder og erhvervsudvikling opstår nemlig i stigende grad, hvor mennesker gerne vil bo. Erhvervsudvikling handler derfor også om at gøre området til et bedre sted at leve og bo – så vil virksomhederne og erhvervsudviklingen følge med. For mange virksomheder er valget af placering afhængig af muligheden for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft i lokalområdet og sikre gode boliger for medarbejderne. Syddjurs Kommune tilbyder med sin smukke natur unikke muligheder for bosætning. Byrådet vil derfor, som beskrevet i nærværende kommuneplan, arbejde målrettet for at sikre yderligere bosætning og tiltrække

6.1.1 - Detailhandel Planlovens detailhandelsbestemmelser er ændret grundlæggende. Detailhandelen skal søges samlet i bymidter, og der er fastlagt en statistisk metode til udpegning af disse. Eksisterende bymidter/mulige butiksområder, udpeget i de tidligere kommuneplaner og Regionplan 2001 kan dog bibeholdes uanset resultatet af den statistiske metode. Metoden tager udgangspunkt i tilstedeværelsen og placeringen af eksisterende detailhandel, kontor og serviceerhverv samt liberale erhverv. En nærmere beskrivelse af resultatet af den statistiske metode kan ses i Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009, hvor der ligeledes er en uddybning af den nye lovgivning og kommunens samlede detailhandelsstruktur. Detailhandelen i Syddjurs Kommune er overordnet set præget af 2 vigtige faktorer - nærheden til landsdelscenteret Århus og områdets turisme. I de 5 største byer - Ebeltoft, Rønde, Hornslet, Kolind og Ryomgård afspejler de to faktorer sig tydeligt på byernes forretningsudbud. Efter planlovens forstand er det kun i de 5 største byer, hvor kommunen har mulighed for at udvide den eksisterende bymidtes afgrænsning. Dette skal gøres i henhold til den statistiske metode, jf. BEK nr. 1093 af 11/09/2007. Det er indenfor de afgrænsede bymidter, at rammebestemmelserne for centerområder og blandet bolig og erhverv geografisk kan udvides.

Udover placering af detailhandel i bymidterne, er det kun muligt efter planlovens bestemmelser, at placere butikker 1) i lokalcentre 2) som en enkeltstående butik 3) som en butik til særligt pladskrævende varegrupper, 4) som en butik til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler samt 5) som mindre butikker i tilknytning til tankstationer, togstationer, lufthavnen, stadioner, fritliggende turistattraktioner og lign.

Hovedbyer med udpeget bymidte I hovedbyerne Ebeltoft, Rønde, Hornslet, Kolind og Ryomgård, hvor der er udpeget en bymidte er det muligt for Syddjurs Kommune i forhold til planlovens bestemmelser, at udvide det eksisterende centerområde/ mulige butiksområde. Derudover er det muligt, at placere lokalcentre eller enkeltstående butikker i hovedbyerne udenfor bymidterne, under forudsætning af, at behovet for udvidelsen har dækning i en nærmere detailhandelsanalyse. Detailhandelsanalysen, som kan ses som bilag til Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009, understøtter vigtigheden af at styrke detailhandlen i udvalgte byer for at fastholde og forbedre den overordnede konkurrenceevne i forhold til nabokommunerne, og derved også på sigt sikre en varieret lokal detailhandelsforsyning Ebeltoft Ebeltoft er den største by og har en stor turisme især om sommeren. Her findes langt det største og bredeste udvalg af både dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Detailhandelsbutikkerne i Ebeltoft har også den største samlede omsætning sammenlignet med de andre byer i kommunen. Ebeltoft er den eneste by i Syddjurs Kommune, som er beliggende i en sådan afstand til nabokommunernes større byer Århus, Grenå og Randers, at byen ikke er påvirket af udviklingen i disse byer.

Derfor er Ebeltoft vurderet til, at være kommunens overordnede center for detailhandel. Syddjurs Kommune vil give mulighederne for at videreudvikle dette centerområde til fremtidens behov. Hornslet Hornslet er den næststørste by, befolkningsmæssigt, men kun den by med den tredjestørste detailhandelsomsætning. Der er i Hornslet et godt udbud af detailhandel, særligt indenfor dagligvareområdet. Udvalgsvareområdet er imidlertid præget af nærheden til og konkurrenceforholdet til Århus. At konkurrere med Århus på udvalgsvareudbuddet er ikke reelt, men Syddjurs Kommune vil understøtte initiativer og give muligheder for en udvikling, der kan medvirke til at fastholde og udvikle det eksisterende udbud af udvalgsvarebutikker og sikre arealer til nye dagligvarebutikker. Rønde Detailhandelen i Rønde har i sammenligning med de andre byer i kommunen, den næststørste omsætning og næststørste bruttoetageareal. Dette er opnået til trods for, at byen kun er kommunens tredje største by. Der er i byen en god repræsentation af og fordeling mellem dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Rønde er beliggende midt i kommunen, som et trafikalt knudepunkt for både privatbilismen og den kollektive trafik, og kan derfor trække på et stort opland. Syddjurs Kommune vurderer, at der i fremtiden vil være behov for at

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009 udvide centerområdet i Rønde, så byen kan beholde sin status som en by med meget detailhandel. Det er væsentligt i sammenhæng med udvidelse af centerområdet, at der arbejdes for, at centerområdet fastholdes og opfattes som en samlet enhed. Kolind og Ryomgård Kolind har et lidt større detailhandelsudbud end Ryomgård, men detailhandelen i begge byer bærer præg af kun at dække det lokale behov. Enkelte specialbutikker har en vis kvalitet, der kan række videre. Begge byer er stationsbyer, og Ryomgård har desuden en del busruter. Djurs Sommerland og Lübker Golf Resort ligger i nærheden og kan måske i fremtiden have en større indflydelse på detailhandelsudviklingen. Syddjurs Kommune, vurderer, at byernes detailhandelsudvikling også i fremtiden primært må basere sig på det lokale behov. I de eksisterende centerområder er der en god rummelighed, og der er derfor ikke behov for udlæg af nye centerområder i denne kommuneplan. Lokalbyer Detailhandel i lokalbyerne er under pres på grund af konkurrencen fra de større byer. De betydende faktorer er konkurrencen på forretnings- og vareudbud og et ændret indkøbsmønster. Mange forbrugere foretager deres daglige indkøb i forbindelse med bolig-/arbejdsstedstransport ligesom mange samler større indkøb og gør disse til en udflugt/ oplevelse for hele familien.

Byrådet i Syddjurs Kommune mener, at det er væsentligt for et lokalsamfund, at der er muligheder til stede for at dække det daglige behov for indkøb i nærområdet. Derfor er der i alle lokalbyer (se kapitel 5 - By og land samt kort 5.2) placeret et lokalcenter/muligt butiksområde i planlovens detailhandelsbestemmelsers forstand, heriblandt bestemmelserne om butikkernes bruttoetagemeter. Eksisterende plandispositioner, fra tidligere kommuneplaner og Regionplan 2001, der giver muligheder for indplacering af detailhandel i bredere forstand, er fastholdt. Butikker udenfor hovedbyernes bymidter og lokalbyernes mulige butiksområder Der er mulighed for placering af butikker udenfor bymidterne og lokalcentrene. Enkeltstående butik Enkeltstående butikker forstås som butikker til den daglige forsyning, altså dagligvarebutikker. Enkeltstående butikker vil ofte kunne placere½s i landsbyer eller lignende steder, hvis det kan vurderes, at der er behov for en lokal dagligvareforsyning. Butikken må maximalt have en størrelse på 1.000m2 og må ikke ligge i umiddelbart nærhed til andre butikker. Butikker til særligt pladskrævende varegrupper I Syddjurs Kommune har vi 10 butikker til særlig pladskrævende varegrupper, 2 bilforhandlere og 8 byggemarkeder. Butikker til særlig pladskrævende vare-

grupper skal ligge i kommuneplanrammer udpeget til centerområde, blandet bolig og erhverv eller erhvervsområde. Det er vurderet, at det skal være muligt at placere butikker til særligt pladskrævende varegrupper i hele kommunen, men der er ingen forventninger om, at der kommer et stort antal nye butikker af denne type til, især da de nu er entydigt defineret i planloven.

Særlig pladskrævende varegrupper er: Biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten og betonvarer samt møbler (som dog søges placeret i bymidter) Det er f.eks. ikke IDE-møbler, IKEA, livstilsbutikker, køkkensalg og lign.

Figur 6.1 viser de nuværende muligheder for placering af butikker til særligt pladskrævende varegrupper. Andre muligheder for placering af butikker Sidst kan der placeres butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler samt mindre butikker i tilknytning til tankstationer, togstationer, lufthavnen, stadioner, fritliggende turistattraktioner og lign.

Dagligvarebutikker Butikker med varer, som dækker det daglige indkøb, eksempelvis supermarkeder, bageren, slagteren, vinhandleren, frugt- og grøntforhandleren, kiosken osv. Yderligere eksempler kan ses i Analyse af detailhandelen som ligger som bilag til Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009. Udvalgsvarebutikker Butikker med varer, som ikke kun dækker det daglige behov, det vil sige alle andre butikker end dagligvarebutikker eksempelvis, tøj- og skobutikker, butikker med boligudstyr. Yderligere eksempler kan ses i Analyse af detailhandelen som ligger som bilag til Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009.

Retningslinier og generelle rammer for detailhandel I Kort 6.1 og figur 6.1 viser detailhandelsstrukturen i form af bymidter og lokalcentre og er et udtryk for de begrænsede butiksstørrelser. Butiksområderne og butiksstørrelserne kan være yderligere reguleret i de specifikke rammebestemmelser for de enkelte områder. Den geografiske ramme for mulige butiksområder kan i fremtiden kun reguleres efter den statistiske metode jf. BEK nr. 1093 af 11/09/2007. Mere detaljerede kort kan ses i det digitale kortsystem på www.syddjurs.dk/kommuneplan2009 samt i Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009. Stk. 1. Detailhandelsstrukturen skal understøttes gennem fortsat planlægning for god tilgængelighed. Tilgængeligheden skal omfatte alle trafikarter, herunder gående, cyklende og den kollektive trafik. Bymidter i hovedbyerne Stk. 2. I hovedbyerne skal der være muligheder for at etablere nye detailhandelsbutikker, indenfor områder der er rammelagt som center. Stk. 3. Større detailhandelsbutikker, der dækker mere end til lokalområdets daglige forsyning, kan kun etableres indenfor de eksisterende bymidter i henholdsvis Ebeltoft, Rønde, Hornslet, Kolind og Ryomgård samt lokalcenteret ved Østerallé i Ebeltoft. Områder til detailhandel i bymidterne og aflastningscenteret er rammelagt som centerområde og Syddjurs Kommuneplan 2009, rammer for lokalplanlægning giver de nærmere bestemmelser for de enkelte rammeområder. Stk. 4. Den maximale samlede bruttoeteagemeter for butikker i følgende bymidter: Ebeltoft bymidte; 25.000m2. Rønde og Hornslet bymidter; 20.000m2. Ryomgård og Kolind bymidter; 15.000m2. Stk. 5. Den maximale samlede bruttoeteagemeter for butikker i lokalcenteret ved Østerallé i Ebeltoft: 5.000m2. Stk. 6. Udenfor de førnævnte bymidter i Ebeltoft, Rønde, Hornslet, Kolind og Ryomgård og lokalcenteret ved Østerallé i Ebeltoft kan der kun etableres butikker på følgende måder 1) i lokalcentre 2) som enkeltstående butikker 3) som butikker til særligt pladskrævende varegrupper, 4) som en butik til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler samt 5) som mindre butikker i tilknytning til tankstationer, togstationer, lufthavnen, stadioner, fritliggende turistattraktioner og lign. Lokalcentre Stk. 7. I alle byer udpeget til lokalbyer i Syddjurs Kommuneplan 2009, skal der være mulighed for detailhandelsforsyning til det lokale behov, hvilket betyder at der er udpeget et lokalcentre i disse. Stk. 8. Lokalcentre skal være rammelagt som blandet bolig og erhverv i lokalcentrene og centerområder indenfor en hovedby. Syddjurs Kommuneplan 2009, rammer for lokalplanlægning giver de nærmere bestemmelser for de enkelte rammeområder.

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009

Retningslinier og generelle rammer for detailhandel II Stk. 9. Den maximale samlede bruttoeteagemeter for butikker i følgende lokalcentre: Mørke; 10.000m2. Thorsager og Nimtofte; 4.000m2. De resterende lokalbyer; 3.000m2. Stk. 10. I nye lokalcentre kan der planlægges for en samlede bruttoetagemeter for butikker på maximalt 3.000m2. Den enkelte butik må ikke være større end 1.000m2.

Kort 6.1 - Detailhandelsstrukturen - bymidter, aflastningscenter og lokalcentre. Mere detaljerede kort kan ses i Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009.

Butikker til særligt pladskrævende varegrupper Stk. 11. Butikker til særligt pladskrævende varegrupper, kan hvis bestemt i de specifikke rammer, placeres indenfor områder rammelagt som erhverv, blandet bolig og erhverv eller center. Stk. 12. Butikker til særligt pladskrævende varegrupper er ikke omfattet af arealbegrænsninger for almindelig detailhandel. Der kan planlægges for en samlede bruttoetagemeter på 5.000m2 for den enkelte butik. Butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. Stk. 13. Der kan planlægges for en samlede bruttoetagemeter for butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokal på 200m2. Mindre butikker i tilknytning til tankstationer og lign. Stk. 14. Mindre butikker (under 1.000m2) kan placeres i tilknytning til tankstationer, togstationer, lufthavnen, stadioner, fritliggende turistattraktioner og lign. Stk. 15. Den maximale butiksstørrelse skal afspejle den sekundære funktion. Stk. 16. Området skal ikke udlægges til butiksformål, men til den primære funktion, f.eks. forlystelse som butikken udgør en del af.

Bymidter, mulige butiksområder og butikker i øvrigt

By/ bydel/ sted

Kommuneplanramme nr. hvor rammen eller dele af rammen ligger indenfor afgrænsningen.

Mulige max. butiksstørrelser: dagligvarebutikker/ udvalgsvarebutikker.

Hovedby med bymidteafgrænsning, som i fremtiden kan udvides.

Ebeltoft Hornslet

(1.1.C1-1.1.C8) (2.1.C1-2.1.C7 + 2.1.BE1-2.1.BE5 + 2.1.O1 + 2.1.O2 + 2.1.O4 + 2.1.B28) (3.1.C1-3.1.C4 + 3.1.BE1-3.1.BE2) (6.1.C1-6.1.C6 + 6.1.B1 + 6.1.O3) (5.1.C1-5.1.C5 + 5.1.B1, 5.1.B4-5.1.B6 + 5.1.E25.1.E4 + 5.1.O2)

3.500m2 / 2.000m2

Som lokalplan. En dagligvarebutik; 2.000m2. Udvalgsvarebutikker; 300m2. Samlet 1.500m2 Som lokalplan. En butik til særlige pladskrævende varegrupper; 1.500m2

Rønde Kolind Ryomgård

Centerområder i tilknytning til bymidtens afgrænsning.

Centerområder i Ebeltoft ved Vestervej

(1.1.C9-1.1.C10)

Centerområde i Ebeltoft ved Færgevejen til byggemarked

(1.1.C11)

Lokalcenter, tidligere aflastningscenter

Et område i Ebeltoft ved Østerallé

(1.1.C12)

Kun udvalgsvarebutikker; 2.000m2

Lokalcentre til bydele i byer med en bymidte afgrænsning.

Centerområder i Ebeltoft ved Vibæk Strandvej Centerområde i Ebeltoft ved Lundbergsvej Centerområde i Hornslet ved Løgtenvej/Hornbjergvej.

(1.1.C13) (1.1.C14) (2.1.C8)

Den enkelte butik: 1.000m2. Samlet 3.000m2

Lokalbyer/ lokalcentre med eksisterende bymidteafgrænsning udpeget i Regionplan 2001.

Mørke Thorsager

(9.1.BE1-9.1.BE5 + 9.1.BE7) (10.1.BE1)

3.500m2 / 2.000m2

Lokalbyer/ lokalcentre uden eksisterende bymidteafgrænsning, men udpeget i Regionplan 2001 som by med mulighed for detailhandel indenfor den til hver tid gældende bygrænse.

Ugelbølle Pindstrup Nimtofte Knebel Balle Tirstrup Feldballe Lime

(3.2.BE1) (5.2.BE1-5.2.BE2) (12.1.BE1-12.1.BE4) (4.1.BE1-4.1.BE2 + 4.1.B1) (8.2.BE1-8.2.BE2) (8.1.BE1) (11.1.BE1-11.1.BE2) (7.1.BE1-7.1.BE4)

3.500m2 / 2.000m2

Lokalbyer som detailhandels lokalcentre

Vrinners Rodskov Tved

(4.2.BE1) (2.2.BE1) (4.3.BE1)

Den enkelte butik: 1.000m2. Samlet 3.000m2

(1.1.C10, 1.1.C11, 1.1.E8, 2.1.E3, 3.1.E1, 5.1.E4, 5.1.C5, 6.1.E3, 6.1.E4, 6.1.C4, 9.1.BE7)

Ingen lovmæssig øvre begrænsning, dog er der undtagelser jf. §5n stk. 2 og stk. 5. Syddjurs Kommune har igennem retningslinier bestemt følgende: Den enkelte butik: 5.000m2.

Butikker til særlig pladskrævende varegrupper

Figur 6.1 - Detailhandelsstrukturen i Syddjurs Kommune.

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009 6.1.2 - Erhvervsarealer Syddjurs Kommune skal være et attraktivt område at placere sin virksomhed. Her er attraktive erhvervsarealer samt en god og effektiv infrastruktur, der kan sikre let tilgængelighed til og fra Syddjurs Kommune, en væsentlig forudsætning. Byrådet vil sikre, at der er attraktive erhvervsarealer i tilknytning til veludviklet infrastruktur. Udlæg af nye erhvervsarealer følger efterspørgslen, der er størst i den vestlige del af kommunen, hvor adgangen til den overordnede infrastruktur betyder gode transportmuligheder for såvel varer som kvalificeret arbejdskraft og en central placering i det østjyske vækstcenter. Erhvervsarealerne ses på kort 6.2. Byrådet vil sikre, at erhvervsudviklingen og udlæggene af erhvervsarealer sker i respekt for kommunens unikke natur og miljø - dette gøres blandt andet igennem miljøvurderinger og miljøklassifikationer af udlagte erhvervsarealer.

Retningslinier og generelle rammer for erhvervsarealer

Kort 6.2 - Erhvervsarealer, ubebygget (mørkeblå skraveret).

Stk. 1. Erhvervsarealer skal primært udlægges i tilknytning til den overordnede infrastruktur, hovedbyer og lokalbyer. Stk. 2. Erhvervsarealer skal som udgangspunkt have byzonestatus. Stk. 3. Herudover kan der i de landsbyer, der i kommuneplanen er afgrænset, indpasses mindre erhvervsområder indenfor afgrænsningen. Stk. 4. Der kan også udarbejdes landzonelokalplaner til regulering af bestående virksomheder eller nye virksomheder, hvis beliggenhed er afhængig af et lokalt råstof. Stk. 5. Der må ikke etableres boliger inkl. portnerboliger eller lignende i erhvervsområderne, med mindre andet er beskrevet i de enkelte rammebestemmelser. Stk. 6. Alle erhvervsarealer skal klassificeres efter miljøklasserne 1-7

6.1.3 - Industri Det er væsentligt, at der ved rammelægningen af erhvervsområder, er udlagt arealer, som friholdes for forureningsfølsomme anvendelser. Det drejer sig først og fremmest om konsekvenserne af en bolig i et erhvervsområde, som ikke er strengt nødvendigt for en virksomheds drift. Disse boliger kan blive årsagen til, at virksomheder, som godkendes efter miljøbeskyttelsesloven kapitel 5, bliver pålagt støjdæmpning efter miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for blandet bolig og erhvervs-

områder. Dette kan være begrænsende for virksomhedens daglige drift eller for dens fremtidige udviklingsmuligheder. Der er i Syddjurs Kommune ikke udlagt arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, dog findes der risikovirksomheder i kommunen. De særlige krav, som virksomheden har til beliggenheden, kan skyldes, at virksomheden har et højt forureningsniveau, eller at virksomheden er afhængig af nærheden til overordnede transportmuligheder eller recipienter. Det kan derfor være svært at udlægge arealer til denne type

virksomhed uden en konkret henvendelse, da kravene til arealerne vil være forskellige alt efter type af virksomhed. Hvis det bliver aktuelt at skulle udpege arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, er det væsentligt at være opmærksom på drikkevandsinteresserne, afsnit 3.3 og spildevandskrav, afsnit 3.2. Virksomheder med særlige beliggenhedskrav har miljøklasse 6-7, men efter en konkret vurdering kan afstandskravene overstige de 500m, som en virksomhed med miljøklasse 7 har.

Retningslinier og generelle rammer for industri Stk. 1. Industriområder skal friholdes for forureningsfølsom anvendelse. Stk. 2. Det er ikke muligt at etablere boliger i industriområder. Stk. 3. Omkring virksomheder med særlige beliggenhedskrav udlægges konsekvensområder i en bredde af foreløbig 500m omkring virksomheden. Inden for konsekvensområderne må der i kommune- eller lokalplan ikke udlægges areal til forureningsfølsom anvendelse. Stk. 4. Konsekvensområdernes udstrækning kan ændres på grundlag af en konkret miljøvurdering. Stk. 5. Industriområder skal klassificeres efter miljøklasserne 4 - 7.

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009 6.1.4 - Virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko Virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko er virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Det er primært virksomheder eller anlæg, der opbevarer, håndterer eller anvender følgende stoffer: klorerede opløsningsmidler, opløsningsmidler i øvrigt, specielt BTEX, olieprodukter, pesticider, gødningsstoffer, vejsalt, detergenter. Det er væsentligt, at der ved tilladelse til sådanne virksomheder eller anlæg tages særligt hensyn til beskyttelsen af grundvandet. I Redegørelse til Syddjurs Kommuneplan 2009 er der en fortegnelse over de virksomheder og anlæg, hvor der erfaringsmæssigt håndteres forurenende stoffer. Dette er dog ikke en resultatliste, men en vejledende liste, da det aldrig kan vurderes generelt om der er nedsivningsrisiko.

Retningslinier og generelle rammer for virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko Stk. 1. Virksomheder og anlæg skal indrettes og drives på en måde, så grundvandet beskyttes mod forurening. Stk. 2. Virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko må ikke etableres i områder med særlige drikkevandsinteresser eller i indvindingsoplande hørende til almene vandværker, medmindre en konkret vurdering viser, at den pågældende virksomhed eller det pågældende anlæg indrettes og drives på en måde, så der ikke er risiko for forurening af grundvandet. Stk. 3. Erhvervsarealer udlagt til virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko skal klassificeres som miljøklasse 6 - 7.

6.1.5 - Særligt forurenende virksomheder og risikovirksomheder Særligt forurenende virksomheder er ligeledes virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Særligt forurenende virksomheder er virksomheder, hvor der skal være en særlig opmærksomhed på de miljøkonflikter, der kan opstå i nærområdet. Ved planlægning af risikovirksomheder skal der være fokus på personskaderne ved et eventuelt uheld. Ved risikovirksomheder forstås virksomheder der er omfattet af ”bekendtgørelsen om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer” fra 2006. I Syddjurs Kommune er der flere risikovirksomheder og der skal ved ny planlægning sikres, at der ikke planlægges for anden arealanvendelse i op til 500m fra risikovirksomheden, især skal der være fokus på de følsomme arealanvendelser, som boliger og offentlige formål. På grund af terrorrisiko må de konkrete placeringer af risikovirksomhederne ikke oplyses, men kommunens virksomhedsafdeling kender omfanget af de pågældende virksomheder.

Retningslinier og generelle rammer for særligt forurenende virksomheder og risikovirksomheder Stk. 1. Ved udlæg af arealer til byformål, placering af virksomheder eller enkeltanlæg samt ved ændring af arealanvendelse, skal der sikres en sådan afstand til forurenende virksomheder og til risikovirksomheder, at der ikke opstår støj-, lugt- og andre forureningsgener, og sådan at der sikres tilfredsstillende sikkerhedsmæssige forhold. Stk. 2. Erhvervsarealer, udlagt til særligt forurenende virksomheder og risikovirksomheder via rammer til lokalplanlægning, skal klassificeres efter miljøklasserne 6 - 7

6.2 - Turisme 6.1.6 - Særligt energiproducerende og –forbrugende virksomheder Særligt energiproducerende og –forbrugende virksomheder, hører ikke under gruppen af virksomheder med særlig beliggenhedskrav, men ved kommunens planlægning, skal der før en placering af en evt. virksomhed være særlige opmærksomhed på de miljøkonflikter virksomheden kan medvirke til og samtidig overvejes beliggenhed i forhold til eksisterende eller planlagte fjernvarmenet for at undgå energispild.

Retningslinier og generelle rammer for særligt energiproducerende og –forbrugende virksomheder Stk. 1. Nye, særligt energiproducerende virksomheder, bør så vidt muligt lokaliseres således, at overskudsvarmen kan udnyttes i eksisterende eller planlagte fjernvarmenet. Stk. 2. Nye, særligt energiforbrugende virksomheder, bør så vidt muligt lokaliseres således, at de kan tilsluttes nuværende eller planlagte fjernvarme- eller naturgasnet.

Djursland er det område i Danmark, hvor koncentrationen af naturlige og menneskeskabte attraktioner er størst. Intet andet område i Danmark uden for København har et tilsvarende antal attraktioner med 4 og 5 stjerner. Djurslands seks største attraktioner har årligt omkring 1 mio. besøgende, heraf besøger halvdelen Djurs Sommerland. Turismen på Djursland karakteriseres ved (høj)sæsonturisme, hvor kun to ud af seks attraktioner har helårsåbent og det helt klare mål for fremtiden er at skabe grundlaget for sæsonudvidelse i retning af helårsturisme. I udviklingen af det østjyske landsdelscenter har Syddjurs Kommune naturligt flere roller. En af disse er som den ”rekreative baghave” med naturområder og turismefaciliteter. Her er der basis for udvikling af turismen med vægt på store attraktioner og en mangfoldighed af natur og friluftsoplevelser. Byrådet ønsker, at arbejdet med at udvikle helårsturismen på Djursland sker naturligt i sammenhæng med kommunens indsats for at sikre et bæredygtigt miljø for de kommende generationer. Udviklingen skal derfor balanceres mellem benyttelse og beskyttelse af naturværdier og landskabsoplevelser, når kommunen reserverer arealer til nye attraktioner, oplevelses- og overnatningsfaciliteter eller skaber adgang til unikke

naturværdier i eksempelvis Nationalpark Mols Bjerge. Udvikling af turismeområdet sker i samarbejde med Norddjurs Kommune gennem Destination Djursland, der er kommunernes fælles turismeorganisation. Byrådet lægger stor vægt på, at der på turismeområdet også samarbejdes med Midtjysk Turisme og Destination Denmark I 2007 og 2008 har Destination Djursland arbejdet med projekt helårsturisme. Arbejdet er beskrevet i rapporten ”DjursLandet – Helårsturisme på Djursland frem mod 2015” og den tilhørende masterplan, som er at finde på www. syddjurs.dk/kommuneplan2009.

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009 6.2.1 - Turistpolitiske overvejelser (Masterplan for helårsturismen) I masterplanen for helårsturisme peges på, at den fremtidige turismeudvikling på Djursland skal baseres på et antal nationale fyrtårne og mindst ét internationalt fyrtårn. Masterplanens mål er, at ”Djursland skal øge sin tiltrækningskraft gennem et eller flere fyrtårne, der rager tilstrækkeligt op og giver tilstrækkelig synlighed”. Planens mål opdeles i tre indsatsområder, organisation og samarbejde, markedet samt produktet. De overordnede mål på de tre indsatsområder er; 1) at der skabes en destinationsorganisation, som kan organisere og udvikle samarbejdet i og omkring turismeerhvervet og oplevelsesøkonomien, 2) at Djurslands særegne værdier identificeres og synliggøres og 3) at Djurslands attraktivitet synliggøres for investorer. I relation til Syddjurs Kommunes særegne natur og landskabsværdier og etableringen af Nationalpark Mols Bjerge ønsker Byrådet, at mulighederne for oplevelser i naturen styrkes ved naturbeskyttelse/ vedligeholdelse, naturog kulturformidling i udvalgte områder samt tilgængelighed og synliggørelse af hvor, hvem kan færdes.

Der udlægges et perspektivområde til realisering af ”The Triangle Area” - et samarbejde mellem Djurs Sommerland og Lübker Golf Resort om etablering af et oplevelsescenter med beboelsesfaciliteter, som forbinder de to aktører til en enhed. The Triangle Area er det projekt, der i masterplanen udpeges som det potentielle internationale fyrtårn på Djursland.

Kort 6.3 - Kortet viser de 5 største attraktioner i Syddjurs Kommune.

Desuden udlægges perspektivområder ved Ramten Mølle og på Skødshoved i tilknytning til sommerhusområdet som mulige udviklingsområder, der kan indgå i et investorprojekt. Turistpolitisk er det af stor betydning, at der i kommunen skabes en hensigtsmæssig placering og fordeling af bl.a. ny overnatningskapacitet omkring de turistmæssige kerneområder så som den kulturhistoriske købstad og Mols Bjerge. Endvidere er turismepolitikken fokuseret på at stimulere erhvervet gennem en moderat udbygning af overnatningskapaciteten i tilknytning til kommunens maritime miljøer. Masterplanen for helårsturismen er Byrådets turistpolitiske handlingsplan og beskriver de grundlæggende ideer for udviklingen af turismen i Syddjurs Kommune.

Samtidig har Syddjurs Kommune med nærværende kommuneplan sikret arealreservation til udvidelse af eksisterende og etablering af nye oplevelsesmuligheder og overnatningsfaciliteter.

6.2.2 - Hoteller, feriebyer og lignende

Retningslinier og generelle rammer for hoteller, feriecentre og lignende Stk. 1. Inden for kystnærhedszonen kan hoteller, feriecentre og lignende ferieanlæg med over 100 sengepladser kun etableres på de steder og inden for de begrænsninger, der fremgår af kort 6.4. Stk. 2. Uden for kystnærhedszonen kan hoteller, feriecentre og lignende ferieanlæg med over 100 sengepladser etableres på de steder, der fremgår af kort 6.4, samt i øvrigt, hvor en kommuneplanmæssig afvejning af de rekreative ønsker mod andre arealinteresser i det åbne land tillader det. Stk. 3. Hoteller, feriecentre og lignende ferieanlæg skal fortrinsvis placeres i forbindelse med større ferieog fritidsbebyggelser. Der skal ved udformningen tages særlige hensyn til de landskabelige interesser og naturbeskyttelsen. I kystnærhedszonen skal ferieog fritidsanlæg altid lokaliseres i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferieog fritidsbebyggelser.

Bestemmelserne omfatter bredt etablering af nye ferieboliger, dvs. hoteller, feriebyer og vandlande med overnatningsmuligheder samt vandrehjem.

Kort 6.4 - Hoteller (gul) og feriecentre (blå).

Ved etablering af nye anlæg er det vigtigt at være opmærksom på, om det er indenfor kystnærhedszonen eller udenfor, da der inden for kystnærhedszonen skal tages vidtrækkende hensyn til de naturmæssige, landskabelige og de hertil knyttede rekreative værdier. Derudover er det også væsentligt at vide, hvor stort et anlæg, der etableres, da der er forskel på kravene alt efter om det er under eller over 100 sengepladser. Generelt er kravet, at placering af nye anlæg fortrinsvis skal være i forbindelse med større ferieog fritidsbebyggelse. Det skyldes blandet andet hensynet til landskabet, men også trafikforholdene, mulighederne for kloakering og forsyningsmulighederne spiller ind. Uden for kystnærhedszonen vil der dog kunne gøres undtagelser for helt små anlæg, udvidelser, etablering i bestående bygninger, eller hvor tungtvejende hensyn til anlæggets drift eller funktion taler for det.

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009 6.2.3 - Campingpladser og lignende Placering af nye campingpladser og størrelsen på pladserne må bero på en konkret vurdering. Arealudlæg til nye campingpladser bør normalt være så rummelige, at pladserne kan opnå en kapacitet svarende til mindst 500 personer. Eksisterende campingpladser i Syddjurs Kommune ses på kort 6.5. Nye campingpladser og udvidelse af bestående pladser indenfor kystnærhedszonen forudsættes placeret på en måde, så der ikke beslaglægges åbne kyststrækninger. Primitive teltpladser med plads til 10 – 20 telte kan i begrænset omfang og under hensyntagen til landskabet og naturbeskyttelsen placeres i tilknytning til større å systemer, langs kysten samt ved regionale og kommunale cykel- og vandreruter.

Retningslinier og generelle rammer for campingpladser og lignende

Kort 6.5 - Campingpladser (blå) og golfbaner (grøn).

Stk. 1. Der kan etableres nye campingpladser og foretages udvidelser af eksisterende pladser i det omfang en afvejning af de rekreative ønsker, mod andre arealinteresser tillader det. Stk. 2. Campingpladserne skal indrettes og afgrænses under hensyntagen til de naturmæssige, kulturhistoriske og landskabelige interesser, samt det åbne lands interesser i øvrigt.

Muligheden for at etablere nogle offentlige overnatningspladser for autocamper, uden at trække omsætning fra nærliggende campingpladser undersøges nærmere.

6.2.4 - Særligt arealkrævende fritidsanlæg Ønsker om nye fritidsanlæg, der beslaglægger store arealressourcer, skal altid vurderes i forhold til prioriteringerne i masterplanen for Helårsturisme på Djursland frem mod 2015. Udflugtsmål Forlystelsesparker, dyreparker og lignende, der fungerer som udflugtsmål, er eksempler på særligt arealkrævende anlæg, som derudover også er trafikskabende. Disse anlæg bør placeres uden for de bedste landbrugsjorder og skal placeres uden for de udpegede områder af særlig landskabelig, geologisk og kulturhistorisk interesse, uden for naturområder og uden for kystnærhedszonen. Placering i kystnærhedszonen kan kun finde sted, hvis anlæggets funktion kræver en placering ved kysten eller i tilknytning til eksisterende ferieog fritidsanlæg. Golfbaner Golfbaner er et eksempel på en anden type særligt arealkrævende fritidsanlæg. Etablering af en golfbane behøver ikke nødvendigvis medføre større terrænændringer eller væsentligt byggeri. Den vil i en del tilfælde kunne indpasses det åbne land uden at påvirke landskabsbilledet negativt. Golfbaner bør dog placeres uden for fredede områder, uden for beskyttede naturtyper og uden for arealer omfattet af strandbeskyttelseslinien, ligesom det vil være helt afgørende ikke

at beslaglægge værdifuld landbrugsjord. Golfbaner bliver i de fleste tilfælde behandlet med næringsstoffer og pesticider, derfor skal der være en særlig opmærksomhed ved etablering af golfbaner helt eller delvist inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til drikkevandsboringer hørende til almene vandværker. Der henvises til 6.1.4 - Virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko.

Retningslinier og generelle rammer for særligt arealkrævende fritidsanlæg Stk. 1. Særligt arealkrævende fritidsanlæg skal som hovedregel placeres uden for områder af særlig landskabelig, geologisk eller kulturhistorisk interesse, uden for naturområder og uden for kystnærhedszonen. Stk. 2. Placering og etablering af golfbaner og øvrige særligt arealkrævende fritidsanlæg skal endvidere ske under hensyntagen til grundvandsinteresser i området.

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009 6.2.5 - Særligt støjende fritidsanlæg Særligt støjende fritidsanlæg dækker over flere anlæg, blandt andet forlystelsesanlæg, motorbaner og skydebaner og skal have en miljøgodkendelse efter blandt andet kap. 5 i miljøbeskyttelsesloven. Kort 6.6 viser de eksisterende særligt støjende anlæg. I Syddjurs Kommune ønskes der ikke etablering af nye skydebaner eller større motorsportsbaner. Men der er flere muligheder for at etablere nye forlystelsesanlæg, som kunne være støjende. Forlystelsesanlæg I Syddjurs Kommune er Djurs Sommerland det eneste forlystelsesanlæg, som er et særligt støjende fritidsanlæg, men der er i kommuneplanen rammelagt nye rekreative områder, med mulighed for etableringen af nye forlystelsesanlæg/ ferie-fritidsanlæg, som kunne være særligt støjende.

Skydebaner Denne bestemmelsen vedrører både målskydebaner og flugtskydebaner (lerduer). De eksisterende skydebaner kan ses på kort 6.6.

Kort 6.6 - Skydebaner (lilla) og motorbaner (mørkegrøn).

Retningslinier og generelle rammer for særligt støjende fritidsanlæg Stk. 1. Der kan ikke etableres nye skydebaner og større motorsportsbaner i Syddjurs Kommune. Stk. 2. Særligt støjende fritidsanlæg, undtaget skydebaner og større motorsportsbaner, kan etableres med de fornødne miljøgodkendelser. Stk. 3. Eksisterende anlæg skal overholde de til enhver tid gældende miljøgodkendelser.

Motorbaner Bestemmelserne vedrører større motorsportsbaner, dvs. baner med publikumsfaciliteter. Den hindrer ikke etablering af mindre motorsportsbaner til motocross og go-cartkørsel. Eksisterende motorbaner ses på kort 6.6 Motorsportsbanen ved lufthavnen kan eventuelt flyttes til et andet areal ved lufthavnen.

6.2.6 - Lystbådehavne Arealreservationer til havneudbygning omfatter udelukkende udvidelser af eksisterende anlæg. Udvidelse skal tilpasses de landskabelige omgivelser og eventuelle rekreative områder. I Syddjurs Kommune er der eksisterende lystbådehavne i Ebeltoft, ved ”De syv øer”, Knebel Bro, Kongsgårde, Nappedam og Skødshoved. Der er alene mulighed for at udvide lystbådehavnen i Ebeltoft, se kort 6.7. Etablering af nye lystbådehavne skal ske ved udarbejdelse af kommuneplantillæg, men etableringen må ikke ske før lystbådehavnen i Ebeltoft er fuldt udbygget. Jollepladser og lignende Ifølge retningsliniens stk. 3 kan jollepladser, anløbsbroer og lignende mindre anlæg tillades på baggrund af en konkret vurdering. Ved mindre anlæg forstås normalt anlæg med kapacitet under 50 både, placeret på steder, hvor vanddybden ikke tillader sejlads med kølbåde og større motorbåde. Broerne fjernes typisk om vinteren. Stk. 3 handler også om slæbesteder/ramper for joller og både.

Retningslinier og generelle rammer for lystbådehavne

Kort 6.7 - Lystbådehavn.

Stk. 1. Der er mulighed for udvidelse af den eksisterende lystbådehavn i Ebeltoft med 200 bådpladser, før disse er udfyldt er der ikke mulighed for etablering af nye lystbådehavne. Stk. 2. Placering og udformning af de pågældende havne eller havneafsnit skal ske under særlig hensyntagen til landskabet og naturbeskyttelsesinteresserne samt øvrige rekreative interesser. Stk. 3. Jollepladser, anløbsbroer og lignende mindre anlæg kan etableres, hvor en afvejning af de rekreative ønsker mod andre arealinteresser tillader det.

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009

6.3 - Støj Støj stammer fra mange kilder, såsom veje, jernbaner, lufthavn, erhverv, skydebaner, forsvarets anlæg og støjende fritidsanlæg. Støj er ikke kun skadelig for hørelsen, men kan også have en indflydelse på menneskets generelle helbred. Derfor ønsker Syddjurs Byråd igennem planlægning, at minimere støjgener igennem en adskillelse af støjende og støjfølsomme aktiviteter. Støjfølsomme formål er især boliger og offentlige formål.

6.3.1 - Støjhensyn Helt generelt skal det sikres, både i kommune- og lokalplan samt ved landzonetilladelser, at der ikke udlægges arealer til støjfølsomme formål i et støjbelastet område, uden at der sikres et tilfredsstillende støjniveau. Det samme gælder omvendt ved tilladelser til støjende aktiviteter. Støjfølsomme formål er især beboelse eller offentlige formål, såsom skole eller plejehjem. Miljøstyrelsen har vejledende grænseværdier for støj i støjfølsomme områder, og disse vil Syddjurs Kommune respektere. Det betyder, at der ved ny planlægning i områder, hvor støjniveauet er for højt skal planlægges for støjdæmpende foranstaltninger. Grænseværdierne for støj er ikke det samme for de forskellige

kilder, f.eks. er grænseværdierne for bolig højere, når støjen kommer fra tog, end hvis det var fra trafikken. Problemer som følge af etablering af støjende virksomhed, motorsportsbaner, skydebaner eller lignende forudsættes generelt løst efter miljøbeskyttelsesloven. Mens problemer vedrørende trafikstøj så vidt muligt skal løses igennem planlægningen, f.eks. ved afskærmende foranstaltninger eller lignende. Der henvises i øvrigt til afsnittet 6.2.5 - Særligt støjende fritidsanlæg.

Århus Lufthavn i Tirstrup Det mest støjende anlæg i Syddjurs Kommune er Århus Lufthavn i Tirstrup. Der er rundt om lufthavnen lagt nogle støjkonsekvensområder, se kort 6.8, som dækker et større område end det lufthavnen udnytter på nuværende tidspunkt. Det gør, at der i fremtiden er mulighed for en eventuel udbygning af lufthavnen. Ny bebyggelse til støjfølsomme formål, skal inden for dette område overholde nogle helt specifikke krav til den indendørs støjbelastning.

Ved større kultur og fritidsarrangementer kan der også være støjhensyn at tage. I Syddjurs Kommune er der arealer som generelt er egnet til sådanne arrangementer. Det er politiets opgave, at håndtere sådanne arrangementer.

Mandag - fredag kl. 07 - 18, lørdag kl. 07 - 14

Mandag - fredag kl. 18 - 22, lørdag kl. 14 - 22, søn- og helligdag kl. 07 - 22.

Alle dage kl. 22 - 07

1. Erhvervs- og industriområder

70 dB

2. Erhvervs- og industriområder med forbud mod generende virksomheder

60 dB

3. Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerne)

55 dB

45 dB

40 dB

4. Etageboligområder

50 dB

45 dB

40 dB

5. Boligområder for åben og lav boligbebyggelse

45 dB

40 dB

35 dB

6. Sommerhusområder og offentligt tilgængelige rekreative områder

40 dB

35 dB

De vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder fra Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 / 1984.

Kort 6.8 - Støjzone ved Århus Lufthavn

Retningslinier og generelle rammer for støj Stk. 1. Inden for støjbelastede områder kan der ikke udlægges areal til støjfølsomme formål, medmindre der sikres et tilfredsstillende støjniveau. Samme hensyn skal varetages i forbindelse med enkelttilladelser til bebyggelse m.m. til støjfølsomme formål. Stk. 2. Der kan med følgende undtagelser ikke udlægges areal eller tillades bebyggelse m.m. til støjfølsomme formål i områder, hvor støjbelastningen fra Aarhus Lufthavn, som fremgår af kort 6.8, overstiger 55 dB(A): Stk. 3. I Tirstrup by kan der udlægges areal og tillades bebyggelse m.m. til støjfølsomme formål i områder, hvor støjbelastningen ikke overstiger 60 dB(A). I hele byområdet er det en betingelse, at der vælges bygningskonstruktioner, som sikrer, at støjniveauet indendørs ikke overstiger 30 dB(A) i soveog opholdsrum. Stk. 4. Hvor særlige forhold taler for det, kan der tillades bebyggelse m.m. til støjfølsomme formål i landzoneområder uden for Tirstrup, hvor støjbelastningen overstiger 55 dB(A). Det er en betingelse, at der vælges bygningskonstruktioner, som sikrer, at støjniveauet indendørs ikke overstiger 30 dB(A) i soveog opholdsrum. Stk. 5. Ved ny planlægning af støjfølsomme formål skal miljøstyrelsens til hver tid gældende vejledninger for grænseværdier for støj, som minimum respekteres.

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009

6.4 - Miljøvurderinger For at minimere miljøkonflikter generelt og for at arbejde for en bæredygtig udvikling skal alle nye planer, programmer og projekter miljøvurderes. Der findes to typer miljøvurderinger, en miljøvurdering af planer og programmer(MV) og en vurdering af virkningerne på miljøet (VVM). Indholdet i de to vurderinger er stort set sammenfaldende, hvad angår miljøparametre og anlægstyper. Det betyder, at hvis der skal laves en VVM af et projekt kan miljøvurderingen af planen eller programmet godt være en inkluderet del af VVM. Omvendt kan der godt være lavet en miljøvurdering af en plan eller et program, hvor det senere viser sig, at der også skal udarbejdes en VVM af selve anlægget, da en VVM er mere detaljeret. 6.4.1 - Miljøvurdering af planer og programmer (MV) Formålet med miljøvurdering af planer og programmer er, at sikre en bæredygtig udvikling. Dette gøres ved at lave en afvejning af de positive og negative effekter ved det nye projekt i forhold til andre alternativer. Forslag til Syddjurs Kommuneplan 2009 er blevet miljøvurderet og et ikke teknisk referat kan ses i det indledende kapitel, mens hele miljørapporten lægger som et seperat dokument på www.syddjurs. dk/kommuneplan2009.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer § 1. Lovens formål er at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Stk. 2. Miljøvurderingen omfatter vurderingen af planers og programmers sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, og det indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer.

6.4.2 - Vurdering af virkningerne på miljøet på projekter og anlæg (VVM) Udover en miljøvurdering af planer og programmer er der også krav til, at der skal udarbejdes en vurdering af virkningerne på miljøet ved konkrete projekter og anlæg. Det gælder f.eks. for vindmøller og større havneanlæg, og det kunne også gælde for biogasanlæg samt fjernvarmeværk, alt efter den specifikke vurdering af, om anlægget vil have en væsentlig indvirkning på miljøet.

ges i beslutningsprocessen. Ved et projekt, hvor det er blevet vurderet, at der skal udarbejdes en VVMredegørelse, skal der også udarbejdes et særligt tillæg til kommuneplanen som forudsætning for realiseringen af anlægget. Dette gælder ligeledes, hvis anlægget i øvrigt ikke strider mod kommuneplanens retningslinier og rammer.

I Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 ses de eksisterende VVm-redegørelser.

Retningslinier og generelle rammer for vurdering af virkningerne på miljøet af projekter og anlæg (VVM) Stk. 1. Etablering af anlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, forudsætter, at der på baggrund af en vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) optages retningslinier i kommuneplanen for anlæggets beliggenhed og udformning.

Hensigten her er, at virkningerne på miljøet tages i betragtning på et så tidligt tidspunkt som muligt. Før der gives tilladelse til at påbegynde et anlæg, og således, at offentligheden kan inddra-

7 - Infrastruktur og tekniske anlæg Byrådet ønsker, at borgerne i Syddjurs Kommune fortsat skal sikres en god mobilitet. Dette skal ske ved at udbygge kommunens infrastruktur i et fortsat samarbejde med Norddjurs Kommune. Byrådet vil arbejde på gennemførelse af de mål og indsatser, der er beskrevet i Masterplan for infrastruktur på Djursland 2007, blandt andet ved at arbejde for, at få opgraderet motortrafikvejen mellem Århus Kommune og Feldballe til en motorvej samt opgradering af ruterne 15, 16 og 21. Byrådet vil arbejde for at nedbringe antallet af dræbte med 40% inden udgangen af 2012, med udgangspunkt i ulykkestallene for 2008. Dette sikres blandt andet igennem en trafiksikkerhedsplan. Byrådet vil arbejde for, at nedsætte ulykkerne i trafikken. Tryghed og fremkommelighed for de bløde trafikkanter, såsom cyklister og gående, skal øges især i det åbne land. Byrådet ønsker, at den kollektive trafik skal være et alternativ til den individuelle trafik. Dette skal blandt andet ske ved at få letbaneprojektet til det eksisterende banenet i Syddjurs Kommune og ved at sikre indre sammenhæng mellem byerne og de trafikale knudepunkter såsom togstationerne og Rønde. Byrådet ønsker, at placering og udformning af nye tekniske anlæg, heriblandt vindmøller skal ske, så der skabes færrest mulige gener for omgivelserne, både i forhold til naboer, miljøet, naturen og landskabet. Byrådet ønsker, at der ved udlæg til vindmøller sikres en balance mellem hensyn til klimapolitik/forsyning, landskabet og naboer. Byrådet vil igennem det lokale Agenda 21-arbejde have fokus på initiativer til at nedbringe energiforbruget og CO2 belastningen. Byrådet vil i samarbejde med RENO Djurs arbejde for at nedbringe affaldsmængden i Syddjurs Kommune. Dette skal ske gennem lokal Agenda 21-arbejdet.

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009

7.1 - Infrastruktur Dette kapitel arbejder med placeringen af infrastrukturen og de tekniske anlæg i Syddjurs Kommune. Infrastruktur dækker både over den private og offentlige infrastruktur, over veje, cykelstier, busruter, togbane og lufthavnstrafik. Syddjurs Kommune er med i Djurslands udviklingsråd (DUR), hvor Syddjurs og Norddjurs Kommune i fællesskab har udarbejdet en Masterplan for infrastrukturen på Djursland. Begrebet tekniske anlæg dækker over anlæg til strækningsanlæg, antennemaster, anlæg til energiforsyning, såsom højspændingsledninger, fjernvarmenet, biogasanlæg og vindmøller. Derudover har vi spildevandsrenseanlæg, vandforsyning og anlæg til affaldshåndtering såsom deponeringsanlæg, forbrændingsanlæg og genbrugsstationer. Et velfungerende samfund er afhængig af, at disse anlæg fungerer stabilt og optimalt. Det betyder ikke, at nye anlæg skal etableres ukritisk, men at behovet skal sammenholdes med de ulemper og gener som anlæggene kan give og derved forsøge at minimere disse gener. Det kan være ved at placere de tekniske anlæg, hvor de giver færrest mulige gener eller ved at minimere produktionen af affald og forbruget af rent vand

og energi, hvorved behovet for nye anlæg minimeres. Syddjurs Kommune har stor indflydelse på placeringen af nye anlæg, men der er mange, både private og offentlige virksomheder, der fungerer som samarbejdspartnere.

Muligheden for at transportere os hurtigt fra sted til sted har stor betydning for os alle som enkeltindivider og for samfundet som helhed. Ligeledes er en veludviklet infrastruktur og en velfungerende offentlig transport afgørende for såvel bosætning som for erhvervets placering. Derfor er det vigtigt, at vi har en velfungerende og sikker infrastruktur også lokalt i Syddjurs Kommune. 80% af al persontransport i Danmark foregår i bil. Biltrafik bidrager negativt til klimaforandringer, men bilen er stadig et nødvendigt værktøj for mange mennesker og virksomheder – også i Syddjurs Kommune. Byrådet arbejder derfor hele tiden med at forbedre de fysiske rammer for biltrafikken. For at sikre mobiliteten for især de unge og ældre i en landkommune som Syddjurs og for at fremme mere miljøvenlige former for persontransport, arbejder Byrådet også på at forbedre stiforbindelserne i og udenfor byerne og for at sikre en god og effektiv kollektiv trafik. Blandt andet er Syddjurs Kommune med i Danmarks første letbaneprojekt.

7.1.1 - Trafiksikkerhed Hvert år kommer folk til skade i trafikken i Syddjurs Kommune. I overensstemmelse med Færdselssikkerhedskommissionens vision har Syddjurs Kommune en vision om, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne skal nedbringes med 40% inden udgangen af 2012. Dette skal ske med udgangspunkt i ulykkestallene for 1998. I 1998 var der, på de nuværende kommuneveje under Syddjurs Kommune, 38 dræbte og alvorligt tilskadekomne. Dette tal skal ned på maksimalt 15 inden udgangen af 2012. Dette arbejde foregår blandt andet med baggrund i en trafiksikkerhedsplan for Syddjurs Kommune.

Retningslinier og generelle rammer for trafiksikkerhed Stk. 1. Der skal igennem al planlægning tænkes i forbedret trafiksikkerhed.

7.1.2 - Større trafikanlæg Med rejsetider til København, Aalborg og Århus i bil på hhv. 2 timer og 30 min. til Kgs. Nytorv, 1 time og 20 min. til Jomfru Ane gade og 20 min. til 3 kvarter til Århus C. afhængig af udgangspunktet, er Syddjurs Kommune et af de mest centralt placerede kommuner i Danmark. Ebeltoft Færgehavn og Århus Lufthavn i Tirstrup, Djurslandsmotorvejen og letbaneprojektet er alle med til at synliggøre dette. Derfor vil Byrådet også i fremtiden arbejde på at sikre og udvikle denne gode tilgængelighed for Syddjurs borgere, turismen og erhvervet. Syddjurs Kommunes geografiske placering er forstærket af at Mols-Linien sejler fra Ebeltoft og forbinder Jylland og Sjælland med en komfortabel og tidsbesparende rejseform. Århus Lufthavn A/S i Tirstrup er ligeledes tæt forbundet med resten af verdenen, og borgere i Syddjurs Kommune kan med rette føle sig som borgere i den ”globale landsby”. Åbningen af Djurslandmotorvejen i 2008-2010 betyder, at Syddjurs Kommune bliver en endnu mere integreret del af det østjyske bybånd, som er området fra Kolding til Randers. Med åbningen af Djurslandmotorvejen er der skabt direkte adgang fra Syddjurs Kommune til E45 – Østjyske Motorvej, og åbningen er og vil være til stor gavn for både erhvervslivet og bosætningen i Syddjurs Kommune. Igennem Masterplanen for infrastruktur på Djursland ar-

bejdes der for at opgradere den eksisterende motortrafikvej til motorvej. Derved skabes en endnu hurtigere forbindelse til Århus Lufthavn og til den centrale del af Syddjurs Kommune. Byrådet vil ligeledes arbejde for, at de statsejede veje rute 15, 16 og 21 bliver opgraderet til højklassificerede veje. Den kollektive trafikforbindelse mellem Syddjurs Kommune og Århus bliver også i fremtiden forbedret. Det sker med regeringens trafikplan anno 2009, hvor realiseringen af letbaneprojektet i Århus og omegn rykker nærmere. 1.etape af letbaneprojektet inkluderer letbanebetjening mellem Århus og Hornslet. Kort 7.1 viser den overordnede infrastruktur.

Retningslinier og generelle rammer for større trafikanlæg Stk. 1. Der skal i planlægningen disponeres på en måde, så der er mulighed for udvidelse af den statsligt ejede trafikhavn ved Ebeltoft Færgehavn Stk. 2. Der skal i planlægningen disponeres på en måde, så der er mulighed for at opretholde de eksisterende færgeruter i Ebeltoft (Færgehavn).

Kort 7.1 - Overordnede veje (statslige = bred lysgul og rød, kommunalt = mørkgul), Grenåbanen, Århus Lufthavn (rød) og Ebeltoft Færgehavn (blå).

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009 7.1.3 - Veje Efter kommunalreformen bestyrer Syddjurs Kommune ca. 1.000km veje. Dertil kommer alle de private fællesveje som kommunen ligeledes er myndighed for. I forbindelse med kommunalreformen overtog Syddjurs Kommune 95km vej fra Århus amt, mens Vejdirektoratet overtog 66km vej indenfor kommunegrænsen.

Retningslinier og generelle rammer for veje Stk. 1. Der skal reserveres arealer til anlæg,nye veje, forlægninger og større udvidelser, som er markeret med gult på kort 7.2.

Syddjurs Kommune har ca. 1.000km offentlige veje Syddjurs Kommune har overtaget 95km trafikveje fra Århus Amt Rute 15, 16 og 21 er statsveje under Vejcenter Østjylland (Vejdirektoratet)

Kort 7.2 - Veje og deres vejklassiifikation. Gennemfartsveje (rød), Fordelingsveje (tyk blå), Hastighedsfordelingsveje (tynd blå) og mulige nye vejforbindelser (gul, usikker forløb er siplet).

Vejklassificeringen i Syddjurs Kommune bygger på et nyt vejregelforslag. Her er veje opdelt i trafikveje og lokalveje. Dette skal gøres for at sikre tilgængeligheden og fremkommeligheden på vejene. På trafikvejene er fremkommeligheden prioriteret højt, mens det på lokalvejene er tilgængeligheden der er prioriteret højt. Vejklassificeringen er et mål, og det er således ikke sikkert, at de fysiske rammer på nuværende tidspunkt lever op til den beskrevne klasse. Kort 7.2 viser målet for vejklassificeringen.

Vejklassificering i Syddjurs Kommune

I det åbne land Nationalt betydende veje, statsejede (hovedvej 15, 16 og 21) Trafikveje: - Gennemfartsveje, høj fremkommelighed, 80km/t - Fordelingsveje, middel fremkommelighed og tilgængelighed, 60-80km/t Lokalveje, høj tilgængelighed, 30-80km/t I byerne Trafikveje, gennemkørende trafik 40-60km/t Lokalveje, meget høj tilgængelighed, alle manøvrer tilladt, 30-40km/t

Trafikveje I vejregelforslaget anbefales det, at der udpeges et net af trafikveje, som skal bære den gennemkørende trafik i det åbne land og i byerne. I byerne vil trafikvejene være de gennemgående veje, hvor hastigheden som regel ligger på 40-60km/t, men de vil også betjene den indbyrdes trafik mellem de enkelte områder i selve byen. Trafikvejene i det åbne land kan igen opdeles i gennemfartsveje og fordelingsveje. Gennemfartsvejene er de veje, der forbinder de større bysamfund og sikrer en god fremkommelighed imellem byerne, men hvor tilgængeligheden til vejene vil være minimeret til enkelte men gode tilkørsler. Hastigheden vil ligge på de 80km/t, og på længere sigt skal der være cykelstier i eget trace, eller alternativt kan det forbydes at cykle på en gennemfartsvej.

På fordelingsvejene er der, udover gennemfarten, taget hensyn til den mere lokale trafik. Der kan således forekomme cyklister på fordelingsvejene. Der vil også være flere overkørsler, både til andre veje og til private indkørsler, hvilket vejbestyrelsen vil arbejde på at begrænse på gennemfartsvejene. Hastigheden på fordelingsvejene vil være mellem 60 og 80km/t. Fremkommeligheden er derfor ikke så høj som ved en gennemfartsvej, men der vil derved være en større tilgængelighed.

Lokalveje På lokalvejene er tilgængeligheden prioriteret højest, og her vil der være plads til alle trafikanttyper. Hastigheden på lokalvejene vil være mellem 30 og 80km/t. Lokalvejene i byerne tillader alle manøvrer og har meget høj tilgængelighed. Hastigheden på lokalvejene i byerne vil være mellem 30 og 40km/t.

7.1.4 - Cykelstier og ruter For at fremme sundheden og mindske miljøpåvirkningerne fra bilernes CO2udledning vil Syddjurs Kommune fortsat udbygge stinettet internt i kommunen, men også binde Syddjurs Kommune sammen med de omkringliggende kommuner med stier. Cykelstier i det åbne land er med til at forbedre trafiksikkerheden for de bløde trafikanter væsentligt, mens stierne langs vejene inde i byerne derimod har en større effekt på den oplevede tryghed som blød trafikant. Regionale cykelruter Regionale cykelruter er i flere tilfælde sammenfaldende med regionale vandreruter, se 2.1.2 – Rekreative stier og ophold i naturen. Der er et sammenhængende stisystem på tværs af kommunegrænserne, som sikrer adgang til de større byer, naturområder samt færgehavnene. Dertil er de lagt så de giver mulighed for flest mulige naturmæssige og landskabelige oplevelser undervejs. I det åbne land I Syddjurs Kommune er der i nord-sydlig og øst-vestlig retning adskillelige regionale og nationale stiruter. Stiruterne ligger både som stier i eget tracé, og som stiruter på en del af landevejene. Syddjurs Kommune har for fremtiden ansvaret for at sikre disse stiruter.

Århus Lufthavn ved Tirstrup

100

Ud over de regionale og nationale stiruter har kommunen et begrænset

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009 antal stier i det åbne land, især er det begrænset, hvor mange stier der er mellem de mindre lokalsamfund og nærmeste skole. Der er også et begrænset antal stier, som binder hele kommunen sammen. Derfor vil Syddjurs Kommune i fremtiden arbejde for at udvide dette stinet. Højst prioriteret er de stier, der både kan forbedre trafiksikkerheden for de skolesøgende børn, samtidig med at de kan forbedre forholdene for den øvrige befolkning, der ønsker at bevæge sig rundt om i Syddjurs Kommune på rekreative ruter. Dernæst er skolestierne prioriteret, dvs. de stier der kan forbinde flere skolesøgende børn med deres skole indenfor en radius af 5km. Endelig har Syddjurs Kommune en vision om at gøre det overordnede stinet mere finmasket. Dette kan blandt andet ske ved at forbedre forholdene for de bløde trafikanter på flere landeveje. Kort 7.3 viser Byrådets fremtidige visioner for stiplanlægningen i Syddjurs Kommune. I byerne Der er på nuværende tidspunkt et forholdsvist finmasket net af cykelstier inde i de større byer i Syddjurs Kommune og det er derfor ikke her nyudlæg prioriteres. Syddjurs Kommune vil i alle nye byudviklingsområder sikre, at dette net af cykelstier fortsættes.

Kort 7.3 - Cykelstier og ruter. Regionale cykelruter (gul), eksisterende cykelruter (rød og pink), fremtidige nationalpark cykelstier (grøn), fremtidige cykelruter (blå) og fremtidige cykelruter på langt sigt (mørkeblå, tynd).

Retningslinier og generelle rammer for cykelstier og ruter De regionale cykelruter er vist på kort 7.3, markeret som gul. Stk. 1 Lokale cykelstisystemer bør integreres med de regionale cykelruter. Stk. 2. Ved nyudlæg til bolig, blandet bolig og erhverv, rekreativt og offentlige områder i Syddjurs Kommune, skal en gennemgående stiforbindelse sikres.

101

7.1.5 - Kollektiv trafik Den kollektive trafiks rolle i Syddjurs Kommune er ikke kun udgifter til drift af service, men skal også ses som en investering, der kan give samfundsmæssigt udbytte. Den kollektive trafik bidrager således til et bedre miljø og klima. Trafikkens miljømæssige effekter er velkendte og den kollektive trafik kan således medvirke til forbedringer på sundhed (drivhuseffekt ) og global opvarmning, hvis den bliver benyttet. Dertil spiller de sociale faktorer såsom tilgængelighed for borgerne til arbejdspladser, uddannelse, sundhed og fritidssteder samt erhvervets tilgængelighed til gode medarbejdere og turismens adgangsforhold til kommunens attraktioner en væsentlig rolle. Den kollektive trafik er især nødvendig i landdistrikterne og den kan give en bedre mobilitet for forskellige befolkningsgrupper både hvad angår køn, alder, og økonomiske forudsætninger. Men kollektiv trafik kan også medvirke til at give positive psykologiske effekter for borgerne bl.a. gennem større livskvalitet, flere muligheder for job og uddannelse og i det hele taget flere valgmuligheder. Den kollektive trafik består i dag af Grenå-banen, der forbinder Århus og Grenå med timedrift via Ryomgård, Kolind og Mørke og med halvtimedrift fra Hornslet til Århus. På længere sigt vil banen indgå som en del af letbanenettet omkring Århus. Der er 12 regionale bus-

102

ruter, der giver en god betjening internt i Syddjurs samt til Århus, Randers og Grenå. Disse ruter suppleres med de lokale ruter 361 (Helgenæs – Rønde) og Ebeltofts ruter 1-3, således at hele kommunen i alle bysamfund over 200 indbyggere betjenes. Derudover er der 13 åbne skolebusruter, der først og fremmest giver betjening til kommunens skoler. Togdriften og de regionale ruter finansieres af Region Midtjylland, mens de lokale ruter og de åbne skolebusruter finansieres af kommunen. Det vurderes, at kommunen i dag har en stort set fornuftig betjening med kollektiv trafik, men Region Midtjylland har imidlertid planer om at reducere betydeligt på de regionale ruter af politiske og økonomiske årsager. Dette vil give et stort pres på Syddjurs Kommune, hvis

ikke den kollektive trafik skal forringes. Der pågår for tiden forhandlinger herom. Det er meget vigtigt at fastholde gode forbindelser fra kommunens hovedbyer til Århus, Randers og Grenå samt byerne imellem. Kollektiv trafik - giver større bevægelsesfrihed til især unge, ældre og lavindkomst grupper - giver større frihed i forhold til uddannelsesvalg - giver mulighed for at deltage i samfundets service- og fritidsaktiviteter - sænker antallet af trafikulykker og mindsker derved menneskelige lidelser og samfundsudgifter - giver større frihed til at vælge, hvor man vil bo - giver større opland for erhvervet til rekruttering af arbejdskraft - reducerer CO2 udledningen fra privatbilismen

Retningslinier og generelle rammer for kollektiv trafik Stk. 1. Ved udarbejdelsen af den samlede plan for den regionale kollektive trafik vil Syddjurs Kommune arbejde på at sikre de regionale kollektive trafikforbindelser, normalt uden omstigning, mellem hovedbyerne og mindst ét egnscenter (Århus el. Randers).

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009 7.1.6 - Parkering For at sikre en ordentlig mobilitet for borgerne i Syddjurs Kommune er det ikke kun infrastrukturen såsom veje, skinner og stier, som er væsentlige, men også at sikre parkeringsarealer i hele byen. Dette gælder for alle køretøjer, biler, handicapbiler, motorcykler, cykler og lignende. På nuværende tidspunkt har der været forskellige normer i de gamle kommuner for, hvordan parkeringsarealer blev udlagt. Derfor vil Syddjurs Kommune arbejde for, at der ved alle nye udlæg eller ved ændringer af eksisterende vil blive udlagt arealer til parkering efter den, til en hver tid gældende vejledning fra vejdirektoratet

og hvis denne afviges, at der tages en individuel vurdering af de konkrete områder. Kravene til antal parkeringspladser kunne for eksempel lempes lidt ved boliger indenfor centerområderne. Syddjurs Kommune har flere parkeringsfonde, hvor der er vedtaget nogle retningslinier for de butikker, restauranter eller lignende, som ikke kan overholde de gældende parkeringskrav. De kan få dispensation og betale ind til en parkeringsfond. Det er så kommunens pligt indenfor 5 år at anlægge parkeringspladser, som ligger hensigtsmæssigt i forhold til den enkelte butik, der har fået dispensation.

Anlægstype

Anlæg

Reserveudlæg

Etageboliger Klubværelser, kollegieværelser Enfamiliehuse (åben-lav) Kædehuse, rækkehuse, huse med fælles parkeringsareal (tæt-lav)

0,7 pr. bolig 0,3 pr. bolig 2,0 pr. bolig 1,0 pr. bolig

0,3 pr. bolig 0,1 pr. bolig 0 0,3 pr. bolig

Butikker etc. Kontorer etc. Fremstillings- og lagervirksomhed

1,0 pr. 30m2 1,0 pr. 60m2 0,7 pr. ansat

1,0 pr. 150m2 1,0 pr. 250m2 0,2 pr. ansat

Hoteller Restauranter Mødelokaler Uddannelse

1,0 pr. værelse 1,0 pr. 10 siddepl. 1,0 pr. 5 siddepl. 1,0 pr. 110m2

0 1,0 pr. 40 siddepl. 1,0 pr. 20 siddepl. 1,0 pr 450m2

Retningslinier og generelle rammer for parkering Stk. 1. De gældende vejledninger angående parkeringsforhold, skal som udgangspunkt overholdes, med mindre særlige forhold taler for ændrede parkeringsnormer for et konkret område.

De gældende parkeringsnormer i 2009 fra vejdirektoratet.

103

7.2 - Strækningsanlæg og antenner 7.2.1 - Strækningsanlæg Betegnelsen strækningsanlæg dækker over højspændingsledninger, veje, jernbaner, naturgasledninger, spildevandsledninger, fjernvarmeledninger, olieforsyningsledninger osv. Retningslinien dækker over de strækningsanlæg, som har national, og regional betydning og som derfor dækker over flere kommunegrænser. Anlæggene løber over et begrænset område i Syddjurs Kommune, men påvirkningen dækker et større område både i form af den visuelle påvirkning og de tilhørende deklarationer (byggelinier, sikkerhedszoner og lignende), som betyder at større arealer påvirkes. Dertil kommer, at Forsvarets Bygningstjeneste skal høres, hvis anlægget ønskes placeret inden for en radius af 5km fra forsvarets øvelsespladser samt skyde- og øvelsesterræner. Anlæg på 100m og højere skal anmeldes til Statens Luftfartsvæsen. Inden anlægget må opstilles skal der være udstedt en attest om, at den hindring anlægget udgør ikke skønnes at udgøre en fare for flyvesikkerheden.

104

Retningslinier og generelle rammer for strækningsanlæg Stk. 1. Tekniske strækningsanlæg skal placeres således, at rådighedsindskrænkninger i omgivelserne og påvirkningerne i øvrigt af det omgivende miljø begrænses mest muligt.

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009 7.2.2 - Antennemaster Antenner opstillet i Syddjurs Kommune kan findes på www.mastedatabasen.dk. Det dækker både over radio-, telefon og fjernsynsantenner. Der kan være behov for, at opstille nye antenner bl.a. set i lyset af udbredelsen af 3. generations mobiltelefonsystem (3G), men der er ikke i denne kommuneplan taget stilling til placering af nye antenner i Syddjurs Kommune. Dette afsnit vedrører ikke mindre antenner, som kan opstilles uden landzonetilladelse. Masteloven ”lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål mv.” har til formål, at begrænse det samlede antal master og deres påvirkning af omgivelserne mest muligt. Det skal ske gennem rammer for fælles udnyttelse af master og opsætning af antennesystemer på bygninger og andre høje konstruktioner. Masteloven administreres af kommunerne.

en radius af 12km fra et af forsvarets anlæg.

Retningslinier og generelle rammer for antennemaster

Højdebegrænsninger omkring lufthavne og flyvepladser skal respekteres og omkring Århus Lufthavn, må der ikke opstilles antenner i en afstand på 5km.

Stk. 1. Antallet af antennemaster til radio-, telefon- og fjernsynstransmission mv. og deres påvirkning af landskabet skal begrænses mest muligt, ved at - nye master skal stilles til rådighed for andre selskaber end ejeren

Antennemaster på 100m og højere skal anmeldes til Statens Luftfartsvæsen. Inden masterne må opstilles, skal der være udstedt en attest om, at den hindring, masten udgør, ikke skønnes at udgøre en fare for flyvesikkerheden.

- nye antennemaster bør, så vidt det er muligt, placeres i bymæssig bebyggelse.

- master skal tages ned igen senest et år efter endt brug til det formål, der er givet tilladelse til.

- nye antenner bør, så vidt det er muligt, anbringes på eksisterende master eller på andre høje bygningselementer, f.eks. skorstene, siloer, fabriksbygninger og højspændingsledninger. - nye master i det åbne land bør, så vidt det er muligt, placeres i tilknytning til andre høje bygningselementer. - nye master i det åbne land bør ikke placeres inden for områder med landskabelig interesse eller i kystnærhedszonen. - nye master må ikke placeres indenfor Nationalpark Mols Bjerge zone 1 og 2. Stk. 2. Nye master, skal så vidt muligt, opføres som rørmaster i neutrale, ikkereflekterende, lyse grå eller blå farver, hvor antenner monteres tæt inde ved rørmasten.

Hvis der ikke er andre muligheder end opførelse af en ny mast, skal rørmaster (se billede) frem for gittermaster så vidt muligt vælges, for at de ikke bliver unødvendigt iøjefaldende. Opstilling af antennemaster kan være i modstrid med forsvarets interesser, hvad angår flyvestationer, skydeområder, radiokædeforbindelser og radarstationer mv. Syddjurs Kommune vil derfor inddrage Forsvarsministeriet ved planlægning af nye master indenfor

105

7.2.3 - Højderestriktioner i forbindelse med luftfarten.

Retningslinier og generelle rammer for højderestriktioner i forbindelse med luftfarten

I forbindelse med indflyvningen til Aarhus Lufthavn arbejdes der af hensyn til flysikkerheden med højderestriktioner. Kort 7.4 og figur 7.1 viser de respektive højderestriktioner.

Stk. 1. Antenner, vindmøller eller lign. høje konstruktioner af enhverv art må ikke opstilles så disse gennembryder højderestriktionerne.

Højderestriktionerne må som udgangspunkt ikke gennembrydes af bygninger, tekniske anlæg eller andet medmindre Statens Luftfartsvæsen tillader andet. Hvis det bliver tilladt at opstille bygninger, antenner eller lignende med en højere højde end højderestriktionerne tillader, er der en forventning om at Statens Luftfartsvæsen vil forlange lysafmærkning.

Kote 176,12 DNN

Byrådet i Syddjurs ønsker ikke konstruktioner med lysafmærkning, det gælder både indenfor og udenfor indflyvningsplanen.

Kote 70 DNN

Kote 173,45 DNN

5% stign.

Figur 7.1 - Højderestriktioner for Aarhus Lufthavn set fra siden med landingsbanen nederst.

Kote 176,12 DNN

Kote 173,45 DNN Kote 70 DNN Bane

106

Kort 7.4 - Højderestriktioner/indflyvningsplan for Aarhus Lufthavn set fra luften.

Stk. 2. Antenner, vindmøller eller lign. høje konstruktioner af enhver art må ikke opstilles, hvis det betyder at konstruktionen skal lysafmærkes.

Statens Luftfartsvæsen kan ligeledes stille krav til lysafmærkning udenfor indflyvningsplanen.

Kote 170 DNN

Forklaring til højderestriktionerne på kort 7.4 og figur 7.1. Inden for det firkantede område veksler højderestriktionen yderst begrænsende, da det primært er indflyvningsfladen fra kote 25 DNN, hvor banen i princippet ligger, til en 2% stigning. Indenfor den inderste cirkel er højderestriktionen på kote 70 DNN. I fladen fra den inderste til den yderste cirkelslag stiger højderestriktionen med en 5% stigning. Der er 2 km imellem den inderste og yderste cirkelslag. Så ved den yderste cirkelslag ligger begrænsningen på kote 170 DNN. De to indflyvningsflader har i starten en stigning på 2,5%, mens den i de to flader ligger på henholdsvis kote 176,12 DNN vest og kote 173,45 DNN øst.

Kote 170 DNN

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009

7.3 - Energiforsyning Energiforsyningen i Danmark kan deles op i el, varme og naturgas. Energistyrelsen har ansvaret for den overordnede planlægning af Danmarks el-, varme- og naturgasforsyning. 7.3.1 - Elforsyning Produktionsselskaberne producerer el, der transporteres via elnettet. Disse er koblet på transmissionsnettet eller distributionsnettet. Derudover kan elforbrugere få elektricitet direkte fra f.eks. en husstandsmølle. Transmissionsnettet er det overordnede kollektive elforsyningsnet, som transporterer elektricitet fra produktionssteder til distributionsnettet samt til og fra udlandet. Transmissionsnettet(400 kV) er ejet af det statslige selskab Energinet. dk, mens de regionale transmissionsnet(132/150 kV) ejes af regionale transmissionsvirksomheder, som f.eks. N1 ejet af bl.a. Midtjysk Net A/S. Ejerne har ansvaret for at udbygge og vedligeholde distributionsnettet og derved pligt til at forsyne nye udviklingsområder såsom boligområder.

Kort 7.5 - Forsyningsopland for NRGi Net A/S og ELRO Net A/S.

virksomheder, som handler med el på ren kommerciel basis, og de forsyningspligtige virksomheder, som skal forsyne de forbrugere med elektricitet, der ikke bruger muligheden for valg af egen leverendør. I Syddjurs Kommune er der to forsyningspligtige virksomheder, NRGi Net A/S og ELRO Net A/S. NRGI Net A/S dækker det meste af kommunen, mens ELRO Net A/S kun dækker en lille del i den vestlige og nordlige del af kommunen, se kort 7.4. Transmissionsnettet og distributionsnettet består af højspændingsledninger og nedgravede kabler.

Distributionsnettet forbinder forbrugerne med transmissionsnettet og er det lokale kollektive elforsyningsnet, som benyttes til at levere elektricitet til forbrugerne. Produktionsselskaberne består af net-

107

7.3.2 - Højspændingsledninger

7.3.3 - Højspændingskabler

Højspændingsledninger føres normalt gennem åbent land, hvor de i kraft af masternes størrelse og ledningernes længde er meget iøjnefaldende og dominerende i landskabsbilledet. Af hensyn til de landskabelige interesser bør mulighederne for kabellægning af højspændingsledninger udnyttes, så vidt som det er teknisk og økonomisk forsvarligt.

Et stort antal havvindmøller er planlagt opstillet mellem Anholt og Grenå. De vil ved færdiggørelsen i 2012, kunne levere strøm svarende til 400.000 husstandes årlige elforbrug. Dette er resultatet af en energiaftale fra februar 2008 mellem regeringen og Folketingets øvrige partier, på nær Enhedslisten.

I Syddjurs Kommune findes der ingen 400kV-ledninger. Kort 7.5 viser, hvor der i dag er 150kV-ledninger, mens 60kVledninger ikke er vist. Alle nuværende og fremtidige 60kv skal kabellægges. Ifølge ”Energistrategi 2025” fra juni 2005 er regeringen indstillet på, at nye 132/150 kV forbindelser, som hovedregel etableres som jordkabler. Kun i ganske særlige tilfælde – som f.eks. første trin i en senere 400-132/150 kV kombiledning og eventuelt i tilfælde med meget store behov for overføringsevne på 132/150 kV niveau over større afstande, bør luftledninger overvejes.

108

Kort 7.6 - Højspændingsledninger, 150kV . Røde forventes nedgravet i nær fremtid.

Ved opstilling af havvindmøllerne er det nødvendigt, at nedgrave et højspændingskabel fra dette område til Trige Transformatorstation. Herfra tilsluttes kablet til det resterende elnet i Danmark. Det kræver en lang række processer før et sådan kabel kan jordlægges og en af disse er en reservation af et bælte på 200m i kommuneplanen via retningslinier. Det forventes derfor i den nærmeste fremtid at der skal udarbejdes et kommuneplantillæg med en reservation over Norddjurs, Syddjurs og Århus Kommune samt en miljøvurdering(MV) af dette.

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009 7.3.4 - Varme- og naturgasforsyning I Syddjurs Kommune er der ingen naturgasforsyning til boligopvarmning og kun en kraftvarmeledning, som går fra Århus Kommune til Hornslet by. Der er fjernvarmecentraler primært baseret på halm eller flis/træpiller i Balle, Ebeltoft, Kolind, Tirstrup, Mørke, Nimtofte, Ryomgård, Rønde og Thorsager samt i Pindstrup, hvor varmeforsyningen kommer fra overskudsvarme fra Novopan Træindustri A/S, hvorfor anlægget kan betegnes som et mindre kraftvarmeværk. Varmeplanlægningen i Syddjurs Kommune er ikke en integreret del af kommuneplanen, da denne kun skal sikre arealreservationen til ledninger og værker. Varmeplanlægning i dag sker alene i kommunerne blandt andet på baggrund af de tidligere kommuners varmeplaner og de regionale varmeplaner, som blev udarbejdet af amterne i perioden fra 1979 til 1990. Ændringer i varmeplanerne sker ved konkrete projektforslag, som godkendes af kommunen. På baggrund af Byrådets mål om at nedbringe CO2 belastningen fra boligopvarmning vil kommunen, hvor det findes nødvendigt, påbydes eksisterende forsyningsselskaber at udarbejde projektforslag eller indkalde projektforslag til fjernvarmeforsyning i mulige forsyningsområder.

Kort 7.7 - Kraftvarmeledning og fjernvarmecentraler.

net grundlag for behandling af de enkelte projektforslag vil Byrådet udarbejde en samlet politik for varmeforsyningen i kommunen. Ud over at forholde sig til de eksisterende værkers forsyningsområder og til byer, hvor der er politisk ønske om nye projektforslag til fjernvarmeforsyning, skal politikken også forholde sig til øvrige virkemidler så som elopvarmningsforbud og udlægning af nye boligområder til lavenergihuse i en eller flere energiklasser. Derudover vil der bliver arbejdet på mere vindenergi og biogasanlæg for at nedsætte kommunens samlede CO2 udslip.

Retningsliner og generelle rammer for ledningsanlæg til opvarmningsformål Stk. 1. Der reserveres arealer til kraftvarmeledning som vist på kort 7.6. Stk. 2. Reservationszonerne omfatter 100m brede bælter omkring linieføringens midte.

For at styrke en mere CO2 besparende opvarmning og for at skabe et overord-

109

7.3.5 - Biogasanlæg

7.3.6 - Vindmøller

Byrådet i Syddjurs Kommune er positiv stemt overfor etableringen af biogasanlæg, men det kræver, at der tages hensyn til det omkringliggende samfund, naturen og landskabet. Fordelene ved et biogasanlæg er, at det producerer CO2 neutral energi i form af varme og el, hvilket passer til Syddjurs Kommune som en energikommune.

I Syddjurs Kommune findes der i dag ingen vindmølleområder, som ikke er fuldt udbyggede og der har ikke været opstillet nye vindmøller i kommunen siden 2002.

Biogasanlæg kan have forskellige størrelser og modtage forskellige typer af materialer til energiproduktion. Det kan for eksempel være dyre husholdningsgylle eller forskellige typer af afgrøder.

Retningslinier og generelle rammer for biogasanlæg Stk. 1. Ved etablering af et biogasanlæg skal der tages hensyn til de nærmeste naboer i forhold til støj og lugt, de landskabelige træk, de naturmæssige forhold og de infrastrukturelle forbindelser.

Der skal ikke kommuneplanlægges for husstandsmøller, da de kan opstilles efter en landzonegodkendelse og derfor er de ikke beskrevet yderligere i kommuneplanen. Vindmøller er en god alternativ energiforsyningsmulighed og Byrådet ønsker at fremme muligheden for opstilling af nye vindmøller i Syddjurs Kommune. Udpegningen af nye vindmølleområder er i god overensstemmelse med Regeringens langsigtede energiudspil og vision om, at 30% af energiforbruget fremover skal stamme fra vedvarende energi. I 2008 indgik regeringen en aftale med Kommunernes Landsforening om arealreservation til opstilling af nye landvindmøller med en samlet kapacitet på 150MW på landsplan ved udgangen af 2011. Udpegningen af mulige vindmølleområder, skal afvejes imellem hensynene til nabobeboelse, natur, landskab,

En husstandsmølle er 25m eller lavere i totalhøjde og skal opstilles i umiddelbar nærhed til eksisterende bebyggelse. Husstandsmøller er dog, ligesom andre vindmøller, omfattet af krav om hensyntagen til omgivelserne og støjkrav.

110

Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller §1 Produktion af elektricitet ved hjælp af vindmøller udgør en vigtig del af den danske energipolitik. Opstilling af vindmøller på land har samtidig væsentlig indflydelse på omgivelserne. En bæredygtig udbygning med vindmøller nødvendiggør derfor, at der gennem planlægning og landzonesagsbehandling tages omfattende hensyn ikke alene til muligheden for at udnytte vindressourcen, men også til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser.

kulturhistoriske værdier samt jordbrugsmæssige interesser og den forventede produktion af vedvarende energi. På den baggrund er der i Syddjurs Kommune udpeget 4 mulige nye områder for vindmøller med en totalhøjde på 100150m (dvs. fra jorden til vingespids når denne er højest i terrænet). De udpegede vindmølleområder skal følges op, af en vurdering af og planlægning for de individuelle vindmølleprojekter. Det betyder konkret, at der efterfølgende skal udarbejdes VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet), kommuneplantillæg, lokalplan, og at projekterne skal igennem Energistyrelsens tekniske godkendelsesordning. Derfor er udpegningen i kommuneplanen kun første skridt mod opstilling af nye vindmøller. En nærmere beskrivelse af processen for udpegningen af mulige vindmølleområder kan ses i ”Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009”. Ved vedtagelse af kommuneplanen blev det besluttet at der skulle laves en undersøgelse for mulighederne enkeltstående vindmøller på min. 100m.

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009

Retningslinier og generelle rammer for vindmøller Stk. 1. Områderne der findes umiddelbart egnede til vindmøller fremgår af kort 7.8. Der er umiddelbart mulighed for at opstille følgende antal vindmøller i de respektive områder: - Område ved Skaføgaard - op til 3 vindmøller på max. 150m. - Område ved Kærende/Attrup - op til 3 vindmøller på max. 150m. - Område ved Skiffard - op til 3 vindmøller på max. 150m.

Stk. 8. Husstandsmøller med en totalhøjde på max. 25m kan opstilles uden for vindmølleområderne ved fritliggende ejendomme i umiddelbar tilknytning til ejendommens bygninger, hvis det ud fra en konkret vurdering findes foreneligt med det åbne lands interesser.

Kort 7.8 - Mulige vindmølleområder (blå) og eksisterende vindmøller (rød).

- Område ved Ebeltoft Færgehavn - op til 4 vindmøller på max 150m Stk. 2. Ved godkendelse af projekter inden for områderne, der findes umiddelbart egnede til vindmøller, skal der lægges vægt på optimal udnyttelse af området. Det vil sige, at der skal opstilles så effektive og så mange vindmøller som muligt indenfor de grænser, som hensynet til naboer, landskab og natur forudsætter. Stk. 3. Vindmøller skal placeres og udformes under videst mulig hensyntagen til det åbne lands interesser, herunder især hensynet til landskabsbilledet, og således, at nabogener begrænses. Stk. 4. De udpegede områder forbeholdes vindmøller med en totalhøjde, der skal ligge i intervallet fra 100 - 150m. Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter skal være på 1:1,1 - 1:1,35. Stk. 5. I de enkelte vindmøllegrupper skal vindmøllerne have samme rotordiameter, farve og opstilles med samme indbyrdes afstand. Stk. 6. Placering af vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på overordnede veje og vigtige veje, således at vindmøller ikke placeres nærmere end 4 gange møllens totalhøjde, og således at vindmøller ikke placeres i vejens sigtelinie, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb. Stk. 7. Ved planlægning sikres at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reelt skyggetid.

111

7.4 - Affaldsbehandling 7.4.1 - Spildevandsrenseanlæg De kommunale spildevandsanlæg blev i 2009 overdraget til det kommunalt ejede aktieselskab med navnet Syddjurs Spildevand A/S. I 2009 driver og ejer Syddjurs Spildevand 14 spildevandsrenseanlæg, adskillige pumpestationer samt mange kilometer ledningsanlæg i kommunen. Derudover eksisterer der flere mindre private spildevandsrenseanlæg og spildevandslaug. Strukturplanen fra Syddjurs Spildevand A/S og spildevandsplanen for Syddjurs Kommune beskriver en vision, der hedder ’fra 14 rensningsanlæg til 4 anlæg i Syddjurs Kommune’ indenfor de næste 20-30 år. Strukturplanen er et dynamisk redskab, og den foreløbige vision er, at Syddjurs Spildevand A/S i fremtiden kun har renseanlæg i Mørke, Rønde, Knebel og Boeslum og som en konsekvens af dette udvides ledningsanlægget. En yderligere beskrivelse og begrundelse kan ses i Strukturplanen og spildevandsplanen for Syddjurs Kommune. Kort 7.8 viser de eksisterende og fremtidige planlagte renseanlæg, pumpestationer og ledninger.

112

Kort 7.9 - Renseanlæg, der arbejdes på lang sigt imod at antallet reduceres til de 4 anlæg markeret med blå.

Retningslinier og generelle rammer for spildevandsrenseanlæg Stk. 1. Ved placering af renseanlæg og ved udlæg af arealer til boligformål samt ved ændring af arealanvendelse skal der normalt sikres en sådan afstand mellem renseanlæg og beboelse, at der ikke opstår lugt-, støj- eller andre forureningsgener. Som udgangspunkt for vurderingen af afstanden mellem renseanlæg og forureningsfølsom bebyggelse mv. anvendes en afstand på 100m.

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009 7.4.2 - Affaldshåndtering RENO Djurs står for affaldsbehandlingen på Djursland og er ejet i fællesskab af Syddjurs og Norddjurs Kommune. De står for affaldsordninger for alle private husstande, sommerhuse og virksomheder på Djursland og driver 10 genbrugsstationer på Djursland og Anholt. Derudover har Reno Djurs ansvaret for indsamlingsordning for klinisk risikoaffald og driver behandlingsanlægget i Glatved (Norddjurs). Reno Djurs er en offentlig forsyningsvirksomhed, og selskabet skal derfor hverken give overskud eller underskud, hvilket betyder, at Reno Djurs’ indtjening igennem gebyrer alene dækker de faktiske omkostninger.

Kort 7.10 - Genbrugsstationer (gul) og forbrændingsanlæg (lilla).

Retningslinier og generelle rammer for affaldshåndtering Der er ingen udpegninger af arealer til deponerings- eller forbrændingsanlæg i Syddjurs Kommune.

I Syddjurs Kommune er der ingen offentlige deponerings- eller forbrændingsanlæg, dog ligger behandlingsanlægget i Glatved (Norddjurs) tæt på kommunegrænsen, se kort 7.9. I Pindstrup ligger et mindre privat forbrændingsanlæg i tilknytning til Novapan Træindustri as. Af de ti genbrugsstationer som Reno Djurs driver på Djursland og Anholt, ligger de 6 i Syddjurs Kommune i henholdsvis Ebeltoft, Knebel, Ryomgård, Hornslet, Tirstrup og Rønde, se kort 7.9.

113

8 - Sundhedsfremme og forebyggelse Byrådet ønsker, at Syddjurs Kommune skaber rammen for det gode liv for alle aldre. Byrådet ønsker, at borgerne i Syddjurs Kommune gennemsnitlig lever længere. Byrådet vil arbejde for, at livskvaliteten for borgerne i Syddjurs Kommune højnes. Byrådet ønsker, at den socialt betingede ulighed i sundhed reduceres. Byrådet vil igennem handleplaner arbejde for, at udviklingen i samfundet sker under hensyn til folkesundheden og miljøet. Byrådet vil arbejde med sundhedsaspektet med specielt fokus på Kost, Rygning, Alkohol og Motion (KRAM).

114

Dette kapitel fokuserer på de rammer, muligheder og tilbud der er for at sikre borgerne en bedre sundhed – og dermed bedre livskvalitet. Sundhed og bæredygtighed er et gennemgående tema i planstrategien. Indenfor hver af planstrategiens emner gives bud på, hvordan sundhed og bæredygtighed udmøntes i fremtidige handleplaner, så vi sikrer en udvikling under hensyn til folkesundheden og miljøet. Det samme er tilfældet med Syddjurs Kommuneplan 2009. Sundhed og bæredygtighed handler om at skabe rammer for oplevelse af gode levevilkår, muligheder for at deltage i sociale fællesskaber, muligheder for indflydelse, hvor man bor og lever og muligheder for et fysisk aktivt liv. Sundhed er ikke bare fravær af sygdom – det er i høj grad også det enkelte menneskes sociale og psykiske velvære. Sundhed er en ressource – et middel for det enkelte menneske til at få et godt liv. Sundhed er en ressource, der kan anvendes til at yde omsorg for sig selv og andre, til at føle livsmod og livsglæde og til en følelse af at kunne mestre hverdagens mange forskellige situationer. Sundhed er derfor en væsentlig forudsætning for det gode liv.

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009

8.1 - Sundhedspolitik En formuleret sundhedspolitik er en vigtig forudsætning for at realisere Byrådets overordnede vision om at Syddjurs kommune skal være rammen for gode liv. Den skal fremme, at de sunde valg bliver de nemme valg.

syddjurs.dk/sundhed

Alkohol - Færre rusdrikkere

8.1.1 - Syddjurs Kommunes overordnede sundhedspolitiske vision

- Færre storforbrugere og alkoholafhængige

Antallet af kronisk eller langvarigt syge danskere stiger. Sygdomme som bl.a. visse kræftformer, sukkersyge samt hjerte-karsygdomme har fået så stor udbredelse i befolkningen, at de kaldes folkesygdomme. Folkesygdommene truer i særlig grad vores sundhed. Fælles for dem er, at de er livsstilsrelaterede.

1) borgernes middellevetid øges – at der lægges år til livet,

Sundhedspolitikken skal støtte borgerne i at ændre livsstil, så alle kan få et længere liv og et liv med færrest mulige livsstilssygdomme. Sundhedspolitikken er udarbejdet med udgangspunkt i Sundhedsprofilen for Syddjurs Kommune. Læs mere om Sundhedsprofilen på www.folkesundhed-midt.dk. Sundhedspolitikken indeholder handleplaner for kommunens særlige fokusområder: kost. alkohol, rygning og motion samt borgere med kronisk sygdom. Handleplanerne udmøntes i politikker, etablering af sundhedsfremmende og forebyggende tilbud samt oplysning, rådgivning og vejledning. Mere information omkring sundhedsfremme og forebyggelses ses på www.

Det er værdifuldt, at:

- Reducere kortsigtede konsekvenser af for højt alkoholforbrug (ulykker, forgiftninger, uønsket sex, slagsmål mv.)

Kronisk syge - Færre borgere får kronisk eller langvarig sygdom og/eller invaliderende gener - Flere borgere med kroniske sygdomme fastholder deres oprindelige levevis og mestrer deres dagligdag

2) borgernes livskvalitet højnes 3) der lægges liv til årene, 4) den socialt betingede ulighed i sundhed reduceres Syddjurs Kommune giver borgerne et KRAM: Kost, Rygning, Alkohol og Motion Kommunen giver borgerne støtte til at vælge hensigtsmæssig livsstil og vaner, og fokuserer særligt på områder af betydning for borgernes sundhed: kost, rygning, alkohol og motion. Visioner Kost og motion - Flere skal være fysisk aktive - Færre overvægtige - Flere skal have sunde kostvaner Rygning - Sikre røgfrie miljøer i det offentlige rum - Flere borgere stopper med at ryge - Færre borgere starter med at ryge

Sundhedsprofilen viser for de 25-79 årige i kommunen, at: - 4.100 personer (15%) med svær overvægt - 11.000 personer (39%) med moderat overvægt - 1.900 (48%) af de svært overvægtige ønsker at tabe sig - 2.200 (25%) af de moderat overvægtige ønsker at tabe sig - I forhold til de fleste andre kommuner i Region Midtjylland er der flere overvægtige personer og en mindre andel, der får regelmæssig motion - 12.000 (42%) dyrker idræt eller får anden regelmæssig motion i fritiden - 63% vil gerne være mere aktive i deres fritid - Der er ca. 3.400 personer (13%) med et usundt kostmønster - 1.900 kvinder (14%), der har mindst én af 3 risikable former for alkoholforbrug - 4.600 mænd (32%), der har mindst én af 3 risikable former for alkoholforbrug - 27% eller 7.300 borgere er dagligrygere - Heraf er 34% blandt lavt uddannede og 15% blandt højtuddannede - 51% eller 3.700 af dagligrygerne ønsker at stoppe rygning og 43% eller 3.100 borgere ønsker støtte og hjælp til at holde op - 58% af offentligt ansatte er på en arbejdsplads, hvor det er tilladt at ryge indendørs og 31% af de privat ansatte er på en arbejdsplads, hvor det er tilladt at ryge overalt. - I 18% af hjem, hvor der er børn, ryges der dagligt - Ca. 3.600 personer med ”dårligt selvvurderet helbred” (13%) - Ca. 15.000 personer med kronisk sygdom, hvor gigt, rygesygdomme, allergi, migræne og forhøjet blodtryk er de hyppigste.

115

Organisering af sundhedsarbejdet. Den sundhedsfremmede og forebyggende indsats i Syddjurs Kommune er kendetegnet ved at være helhedstænkende og med fokus på den sammenhængende indsats. Det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde foregår i et samarbejde på tværs af fagområderne i kommunen og i et samarbejde med det private erhvervsliv, foreninger og frivillige. Det tværkommunale samarbejde er formaliseret i et netværk af sundhedsambassadører, der fungerer som formidlere og lokale tovholdere for

sundhedsindsatsen. Syddjurs kommune har endvidere på landsplan tilsluttet sig ”Sund by netværket”. Sund By Netværket er et fagligt forum for udvikling og erfaringsudveksling af det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i kommuner og regioner. Netværket ønsker at være en værdsat samarbejdspartner på det sundhedsfaglige område både nationalt og internationalt. Syddjurs Kommune har meldt sig i tre temagrupper: Kost og fysisk aktivitet, sunde arbejdspladser, samt tobak.

Sundhedstilbud Syddjurs Kommune har en række veletablerede sundhedstilbud: Sundhedscaféerne Både i Ebeltoft og Rønde holdes sundhedscaféer, der tager emner op, der kan have indflydelse på sundhed i hverdagen. Her lægges vægt på den fysiske såvel som den psykiske sundhed. Emner kan for eksempel være: - Hvordan kommer jeg i gang med at motionere? - Bag om de 8 kostråd - Hvad indeholder min kost? - Hvordan læses en varedeklaration? - Hvordan kan jeg tackle stress i min hverdag?

Rygning Indsatsen tager udgangspunkt i Sund By Netværkets 10 anbefalinger til god tobaksforebyggelse i kommunerne. Der er uddannet flere rygestopinstruktører i Sundhedsteamet som varetager rygestopkurser i kommunen. Derudover tilbyder Syddjurs i et samarbejde med Ebeltoft, Hornslet og Nimtofte apoteker gratis rygestopkurser til borgerne. Rygestopkurser - Rygestopkurser i grupper og individuelle rygestopforløb i samarbejde med apotekerne i Syddjurs - Rygepolitik på arbejdspladserne - Forebyggende indsats mod rygestart i skolernes 5. klasser i samarbejde med SSP

- Fysisk aktivitets effekt på din krop - Hvordan spiser vi sundt som en hel familie? - Sundere og sjovere madpakker? - Livsstilssygdomme og deres konsekvenser? - Allergi og kemi i hverdagen - Hukommelsesproblemer - AMD – en øjensygdom - Lungesygdommen KOL I Sundhedscaféerne måles body-age/ sundhedsprofil og der er mulighed for livsstilssamtale ved sundhedsmedarbejder om at lægge vanerne om til en sundere livsstil.

116

Forebyggende hjemmebesøg Der er ansat 5 forebyggende hjemmebesøgere til at varetage de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg hos de +75 årige i Syddjurs Kommune. Ifølge lov om forebyggende besøg skal kommunen tilbyde personer over 75 år 2 årlige forebyggende hjemmebesøg. Formålet med de forebyggende hjemmebesøg er: - at forebygge sygdom - at styrke sundhedsfremmende livsstil - at skabe afklaring - at styrke tryghed og trivsel i hverdagen Besøget er baseret på en samtale mellem borgeren og den forebyggende

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009 medarbejder. Det er besøgsmodtageren, der sætter dagsordenen for samtaleemner. Besøget skal efter behov give en øget viden om kommunale og private tilbud til ældre og informere, vejlede og rådgive i forhold til konkrete og generelle sundhedsemner Lærings- og mestringsuddannelse Til personer med kronisk sygdom tilbydes Patientuddannelsen ”Lær at leve med kronisk sygdom” og Lærings- og mestringsuddannelsen til mennesker med kroniske lidelser. Patientuddannelsen ”Lær at leve med kronisk sygdom” foregår over 6 moduler, hvor deltagerne vil blive introduceret til forskellige teknikker, der gør, at de bedre kan mestre deres hverdag med en kronisk sygdom. Underviserne er patienter, som selv har en kronisk sygdom, og som derfor kender til de problemstillinger, der ofte følger med det at have en kronisk sygdom. På kurset arbejdes der bl.a. med muskelafspænding, negative følelser, kommunikation, fysisk aktivitet, kost, mestring af træthed, problemløsning mm. Lærings- og mestringsuddannelsen er til mennesker med kroniske lidelser, hvor sundhedsprofessionelle og erfarne patienter samarbejder om kurset. Brugerinvolvering er den bærende idé på kurset, hvor oplæg fra fagfolk og erfarne patienter vil tage udgangspunkt i kursisternes ønsker. Formålet med kurset er at mennesker med en kronisk

lidelse styrker deres mestringsevne og sociale relationer, samt forbedre deres sundhedsadfærd og skaber en meningsfuld hverdag. Kurset foregår over ca. 8 moduler. Sundhedsprojekter. En del af det sundhedsfremmende arbejde er baseret på projektarbejde med støtte fra puljer og fonde. Projekterne relaterer sig alle til de politisk vedtagne indsatsområder og har til formål at intensivere og udvikle sundhedsarbejdet i Syddjurs Kommune. Eksempler på igangværende sundhedsprojekter: Projekt krop, mad og bevægelse Støttet af sundhedsstyrelsens satspulje - Kost- og bevægelsespolitik for skoler og dagtilbud - Sundhedsambassadører i skoler og dagtilbud - Familieprojekt for overvægtige børn 0-10 år - Move on - idrætstilbud til børn, der ikke er aktive i foreningsregi Aktivitetsskoler og lejre Aktivitetsskoler og lejre afholdes i samarbejde med Fritid og kultur og DGI og er alt fra friluftscamp, friluftsskole m/ idrætslege, gymnastiklejre, gymnastiktil svømmeskole, badminton familielejr

Seksuel sundhed Syddjurs Kommune sætter sammen med Sex og Samfund ( www.sexogsamfund.dk) fokus på tilbagevendende kampagner om seksuel sundhed. Det være sig bl.a. Sundhedsstyrelsens Husk Kondom kampagnen, som kører hvert år i uge 39-40. Her afholdes oplæg og arrangementer på skoler og ungdomsinstitutioner. Her håbes på, at de unge bl.a. bliver klar over de konsekvenser, det kan have ikke at benytte kondom, og at de fremover vil bruge det i større udstrækning.

Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne Der er indsendt ansøgning til Sundhedsstyrelsen om midler til uddannelse af vægtstoprådgivere for tilbud til overvægtige voksne.

Alkoholprojekter Tager udgangspunkt i Sund By Netværkets 15 anbefalinger og redskaber til alkoholforebyggende indsats for rusdrikkeri, storforbrug og afhængighed samt ulykker og vold mv, som følge af alkohol. Der er indsendt ansøgninger til Sundhedsstyrelsen om puljemidler til projekter med fokus på børn og unge i familier med risikoforbrug af alkolhol, samt alkoholforebyggende indsats hos unge. Sund Kommune Ebeltoft har lagt rammer til DRs projekt hvor over 1.000 borgere deltog i successen frem mod et sundere liv med sundere kost og et mere fysisk aktivt liv. De positive erfaringer skal bruges i implementering i hele Syddjurs Kommune frem til en sund kommune.

117

9 - Kultur og fritid

Byrådet vil arbejde for, at de alsidige kulturinitiativer, kvaliteter og værdier, der styrker Syddjurs Kommune, som et attraktivt sted at bo, opleve og leve, skal understøttes og udvikles. Byrådet ønsker, at Syddjurs Kommunes fritids– og kulturtilbud skal være alsidigt og attraktivt i såvel større byområder som lokalområder. Tilbuddene udvikles og manifesteres inden for Syddjurs Kommunes kendemærker: Natur, kultur og sundhed. Byrådet vil arbejde for, at politikken for Kultur, fritid og lokalt engagement skal anvendes til en attraktiv udvikling i forhold til bosætnings– og erhvervsstrategi, sundhedsfremmende aktiviteter og tiltag samt adgang til Syddjurs Kommunes smukke natur. Byrådet vil sikre, at der værnes om livet og kvaliteterne i landsbyer og landdistrikter, og at Syddjurs Kommune fortsat udvikles som en levende og velfungerende kommune. Byrådet vil fortsat arbejde for inddragelse af borgerne samt støtte dannelsen af aktive og initiativrige distriktsråd. Byrådet vil støtte større udviklingsprojekter, der skaber udvikling udover den enkelte by samt Syddjurs Kommunes grænser. Byrådet vil tage initiativ til en årlig kultur, fritids og landdistriktskonference.

118

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009

9.1 - Kultur Dette kapitel beskriver de muligheder som Syddjurs Kommunes borgere har i deres fritid. Det første afsnit skildrer mulighederne for kulturoplevelser såsom teatre, kunstudstillinger og biografer. Andet afsnit ser på fritidstilbuddene, mens det sidste beskriver de muligheder der specielt er på landet i forhold til distriktsråd og de lokale aktionsgrupper (LAG) som der arbejdes med. Syddjurs Kommune har et meget bredt og varieret fritids- og kulturliv. Der er et særdeles aktivt foreningsarbejde, der bygger på mange engagerede og frivillige ildsjæle. I kommunen er der bosat mange udøvende kunstnere. Der findes mange turist- og kulturattraktioner af høj kvalitet. I den smukke natur og det åbne land er der gode muligheder for udendørs fritids- og kulturaktiviteter, ligesom det maritime miljø i kommunens lystbådehavne giver flere muligheder for vand- og sejlsport af forskellig art. Syddjurs Kommunes egne og nabokommunernes mangfoldige tilbud inden for kultur giver let adgang til kulturinstitutioner og kulturoplevelser. Med politikken for Kultur, fritid og lokalt engagement har Byrådet skabt rammerne for, at det er spændende at bo og leve i Syddjurs Kommune. Politikken skal være med til at sætte rammerne for de oplevelser, der skaber identitet, engagement og fællesskab.

I Syddjurs Kommune findes en lang række af foreningsbårne og private kulturinitiativer i form af musik, kunst og teater. Ildsjæle tilbyder året rundt en mangfoldig vifte af kulturelle oplevelser for kommunens borgere og turister. Syddjurs Kommune har afsat midler til en kulturpulje til understøttelse af kulturel udvikling. Der er på den måde åbnet mulighed for, at lokale initiativtagere kan søge støtte til forskellige arrangementer og aktiviteter. 9.1.1 - Museer og egnsarkiver Museet for Syddjurs, Fregatten Jylland, Glasmuset, Djurslands Jernbanemuseum – Syddjurs Kommunes kulturelle fyrtårne - tiltrækker året rundt mange besøgende både med permanente og med nye utraditionelle udstillinger. Museet for Syddjurs arbejder for et tættere samarbejde med Randers og Norddjurs Kommunes museer. En fast kerne af ildsjæle gemmer små og store historier og begivenheder fra hele kommunen i de 9 egnsarkiver, som findes i Syddjurs Kommune. For at lette adgangen til de ufatteligt store mængder af lokalhistorisk materiale, der ligger i arkiverne, bør der arbejdes på at videreudvikle elektroniske løsninger på området.

9.1.2 - Kulturhuse, biografer og forsamlingshuse Kom-Bi- biograf og kulturhus i Hornslet, Glassalen på Kolind Centralskole, Brændpunktet i Ebeltoft, Hotellet i Rønde, Kulturministeriet i Ebeltoft og aktivitetshuset i Ebeltoft fungerer alle som hjemsteder for kulturelle aktiviteter i kommunen. Foreninger og kulturelle aktører skaber og tilbyder en bred vifte af spændende kulturelle tilbud med udgangspunkt i disse steder. Der er således på frivillig basis opstået små kulturmiljøer i og omkring disse steder. De nævnte steder drives på grundlag af vidt forskellige driftsaftaler og ordninger.

35 forsamlingshuse danner i det daglige rammen om mange spændende lokale aktiviteter – alt fra koncerter og foredrag til fællesspisninger. Disse forsamlingshuse drives af lokale foreninger, institutioner eller private foreninger og modtager årligt et kommunalt tilskud. De kan ses på kort 9.1.

Andre lokaliteter er også hjemsted for kulturelle aktiviteter. Pga. store krav til det scenetekniske og publikumskapaciteten ved større arrangementer lejer musik- og teaterforeninger sig typisk ind i Fuglsøcentret, Rønde Høj- og Efterskole samt Fregatten Jylland. Behov for et større kulturhus i Ebeltoft, som har en stærk kulturtradition, undersøges mht. rammer, beliggenhed, indhold og bæredygtighed. Rønde ligger centralt i kommunen og har let adgangsvej for alle borgere og er derfor også i forhold til kulturhustanken, et interessant område. I kommunen findes der 2 biografer, som begge får tilskud fra Syddjurs Kommune – Kom-Bi i Hornslet og Filmhøjskolen i Ebeltoft.

119

9.1.3 - Bibliotek Syddjurs Bibliotek er kommunens største kulturinstitution med 5 biblioteker - i Hornslet, Mørke, Rønde, Kolind og Ebeltoft. Biblioteket oplever et stigende udlån og et stigende antal besøgende

både i det fysiske og det virtuelle bibliotek. Byrådet ønsker, at udvikle selvbetjeningskonceptet og kulturformidlingsstationer. Der er en bogbus i Syddjurs Kommune.

Kort 9.1 - Forsamlingshuse, der får tilskud (rød) og biblioteker (gul)

9.1.4 - Ungdomsskole En endelig harmonisering af ungdomsskolens struktur og tilbud er ved sin afslutning. Syddjurs Ungdomsskole vil i fremtiden drives som én institution, med udgangspunkt i 4 lokale distrikter. Kvalitetsudvikling af Ungdomsskolens tilbud og indhold, samt udmøntning af Ungdomspolitikken er omdrejningspunkterne for Ungdomsskolen de kommende år. 9.1.5 - Musik, billeder og teater Syddjurs Musikskole oplever fortsat stor efterspørgsel på nye undervisningshold både eneundervisning og samspil. Syddjurs Musikskole administreres fra Hotellet i Rønde, men der arbejdes på at finde en alternativ placering i Rønde. Musiklivet i kommunen er meget aktivt. Her kan nævnes musikfestivaler, koncerter – ude som inde – klassisk, blues, rock og jazz. Mange børn og unge tiltrækkes af Syddjurs Billedskoles tilbud om kreativ fordybelse. Skolen arbejder fortsat på at udbrede deres aktiviteter til flere lokalområder i kommunen. I Syddjurs Kommune findes flere teaterforeninger, hvor man kan deltage som aktør eller som tilskuer. Teaterkompagniet er Syddjurs Kommunes professionelle egnsteater, som tilbyder kontroversielt og traditionelt børne- og unge teater. Teateret holder til på Hotellet i Rønde, men der er truffet beslut-

120

ning om, at teateret skal flytte til andre lokaliteter i Rønde. 9.1.6 - Kunst Der findes i Syddjurs Kommune en række kunstforeninger og kunstnerforeninger som arrangerer kunstudstillinger, workshops mv. Der udstilles i Ebeltoft Kunstforenings lokaler, i gallerier, på Fuglsøcentret, Hotellet i Rønde, på skoler, biblioteker og i borgerservice. Større og tidssvarende udstillingsfaciliteter er et aktuelt ønske blandt udstillere og turister. I forbindelse med byforskønnelsesprojekter skal kunsten tænkes ind. Der er etableret et billedkunstråd, som skal tages med på råd ved offentlige beslutninger omkring kunst. Der arbejdes desuden på at etablere Danmarks Internationale Skulpturcenter i Syddjurs Kommune. Et projekt, der sammentænker et kommende skulpturlandskab og et levende dokumentationscenter i Syddjurs. Skulpturerne skal tilføjes det eksisterende landskab en unik individuel identitet. Mens dokumentationscenteret for internationale skulpturer på utraditionel måde fører de besøgende fra de ældste skulpturer i form af afstøbninger frem gennem historien til de nyeste kunstneriske eksperimenter.

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009

9.2 - Fritid 9.2.1 - Folkeoplysning - foreninger og oplysningsforbund

9.2.2 - Idrætsanlæg - haller, svømmehaller og legepladser

I Syddjurs Kommune findes et ukendt antal foreninger, hvor flere er godkendt og modtager tilskud jf. Folkeoplysningslovens hovedområde 2. Ligeledes findes der i kommunen 13 oplysningsforbund som er godkendt og modtager tilskud jf. Folkeoplysningslovens hovedområde 1. En særlig afsat pulje har understøttet udviklingen på området samt støttet nye initiativer.

Ud over legepladser ved skoler og institutioner driver Syddjurs Kommune 14 legepladser. Med udgangspunkt i lokalt engagement skal der fortsat arbejdes på etablering af nye legepladser. Der arbejdes mod, at alle borgere i landsbyer og byområder har nær adgang til et spændende og kreativt uderum.

I 2008 modtog 83 frivillige socialt arbejdende foreninger/organisationer støtte efter Servicelovens § 18. Kommunens Frivillighedsråd har med en udviklingspulje arbejdet for at anerkende og understøtte det frivillige sociale arbejde i kommunen.

Folkeoplysningsloven Hovedområde 1 Hovedområde 1 henvender sig til aftenskolerne, der kan opnå: - Tilskud til foredrag, voksenundervisning, kurser og studiekredse - Særlige tilskud - Anvisning af lokaler - Tilskud til lokaler - 10% puljen til debatskabende arrangementer

Kort 9.2 - Haller (lilla) og ungdomsskoler (gul)

Legepladser skal ikke alene henvende sig til kommunens yngste borgere, men også gerne til unge og voksne i form af folkesundhedspladser og andre nye og anderledes bevægelsesmuligheder. Alle legepladser overholder Dansk Standard for legeredskaber. Med henblik på at tilpasse brugernes efterspørgsel på fleksibelt tilrettelagte

Hovedområde 2 Hovedområde 2 henvender sig til folkeoplysende foreninger, der kan opnå: - Aktivitetstilskud - Aktivitetstilskud til børn og unge - Særlige tilskud - Anvisning af lokaler - Tilskud til lokaler

121

9.3 - Landdistrikter idræts- og motionsmuligheder, er kommunes idrætshaller inde i en kraftig udvikling. Der findes 8 selvejende haller, som modtager kommunalt driftstilskud, 2 skolehaller og 2 kommunale haller. Der arbejdes målrettet mod, at de to kommunale haller i løbet af 2010 eller snarest derefter kan overgå til at blive selvejende institutioner. Hallerne kan ses på kort 9.2. Der er rig mulighed for at dyrke udendørs idræt og motion på de kommunale idrætsanlæg. På stort set alle anlæg forefindes lysanlæg, således at vinter-

træning er en mulighed. Syddjurs Kommune giver drifts- og vedligeholdelsestilskud til flere tennisbaner fordelt over hele kommunen. I Ebeltoft og Hornslet findes der kommunale svømmehaller og i Kolind et kommunalt friluftsbad. Der er indgået kommunale driftsaftaler med lokalområdernes svømmeklubber. Kommunen har attraktive maritime miljøer, hvor der i foreningsregi er mulighed for, at dyrke roning, dykning, kajak- og jollesejlads.

Syddjurs er traditionelt et landområde, hvor landbrugserhvervet fylder meget. Med den igangværende strukturudvikling på landbrugsområdet er tendensen færre men større landbrug. De nye større landbrug medfører overflødige landbrugsbygninger, der rummer nye muligheder for udvikling af erhverv, turisme og bosætning. Hvert enkelt landområde og landsby har en række unikke lokale vilkår og ressourcer. Samtidig er der mange engagerede borgere og et stærkt foreningsliv i landområderne. Disse lokale ressourcer er udgangspunkt for samarbejdet om udviklingen i landområderne. Målet for politikken for kultur, fritid og lokalt engagement er, at ”det gode liv” i Syddjurs udvikles til glæde og gavn for borgerne, samtidig øges tiltrækningen af nye borgere, virksomheder og turister. De projekter, der udspringer af politikken, er derfor baseret på samarbejde og aktive borgeres initiativer og engagement. Med politikken har Byrådet besluttet, at der årligt skal afholdes en kultur, fritids og landdistriktskonference, hvor oplæg og debatter skal give nye vitaminer til de kommende års arbejde.

122

9.3.1 - Distriktsråd Samtidig er der i politikken for Kultur, fritid og lokalt engagement udtrykt ønske om, at der oprettes distriktsråd i Syddjurs Kommune. Distriktsrådene kan bestå af lokalområdernes virksomheder, foreninger, brugere og borgere. For distriktsrådene vil der blive afholdt ét årligt dialogmøde, hvor distriktsrådene orienterer og orienteres om aktiviteter i løbet af året og har mulighed for at hente inspiration og sparring fra de andre distrikter. Distriktsrådene er områdernes talerør og høringspart ved udarbejdelse af planer og programmer, der vedrører det enkelte område

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009

9.3.2 - Den lokale aktionsgruppe (LAG) på Djursland

Kort 9.3 - Oprettet distriktsråd (lilla) i 2009.

I regeringens strategi for udvikling af landdistrikterne i Danmark, som udmøntes gennem det nationale Landdistriktsprogram 2007-2013, er Syddjurs Kommune karakteriseret som en landkommune. 63 kommuner i Danmark er omfattet af regeringens indsatser for udvikling i landdistrikterne. Syddjurs Kommune arbejder sammen med Norddjurs Kommune om en række projekter, der skal skabe udvikling i landdistrikterne gennem nye initiativer og støttemuligheder. De to kommuner har medvirket ved etableringen af en fælles lokal aktionsgruppe LAG-Djursland. Bestyrelsen for LAG Djursland arbejder med udvikling af landdistrikter og fiskeriområderne og indstiller støtteegnede projekter til Fødevareministeriet, som administrerer landdistriktsprogrammet og fiskeriprogrammet. LAG-Djursland er en forening, hvor til bestyrelsen vælges på den årlige generalforsamling. Foreningen er åben for alle, som vil være med til at gøre en forskel og sætte mere fart på erhvervslivet, skabe nye job og gode levevilkår i området.

123

10 - Børn og unge Byrådet ønsker i samarbejde med forældrene at udvikle livsduelige børn og unge - der er dygtige til at mestre eget liv - der er robuste personligheder, som kan håndtere både medgang og modgang - der sanser og respekterer andres behov og forskellighed - der har lyst til at bidrage aktivt i demokratiske fællesskaber

124

Dette kapitel tager udgangspunkt i Sektorplan 2008 for dagtilbud og skoler. Byrådet har i forbindelse med planen vedtaget både en overordnet vision for hele sektoren 0 -18 år samt visioner for hhv. dagtilbuds- og skoleområdet. Af den overordnede vision fremgår ønsket om at udvikle livsduelige børn og unge. For at opnå visionerne vægtes forskelli-

ge kvaliteter i sektorens tilbud til børn og unge forskelligt afhængigt af tidspunktet i barnets liv. Nærhed vægtes på den måde, at det er en væsentlig kvalitet for de mindste børn, mens kvaliteter som f.eks. udfordrende, kreative og fleksible læringsmiljøer vægtes højere for de ældre børn.

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009

10.1 - Dagtilbud Vision for dagtilbudsområdet Syddjurs kommunes dagtilbud udvikler i samarbejde med forældrene rammer for, at alle børn har lyst til at møde livet med nysgerrighed og glæden ved at indgå i fællesskabet.

I alt dækker dagplejen og 28 institutioner pasning og pædagogisk indsats for ca. 2.350 børn.

Det sker med udgangspunkt i et værdsættende og anerkendende menneskesyn.

Tilbuddene er placeret strategisk/geografisk vurderet på baggrund af efterspørgsel og befolkningsgrundlag mv. Placeringerne fremgår af kort 10.1.

I Syddjurs Kommunes dagtilbud er der - plads til at være barn - plads, tid og rum til leg og venskaber - udviklende og lærende børnemiljøer, som begejstrer og skaber glæde og trivsel - plads til mangfoldighed - aktiv udnyttelse og brug af de mangfoldige naturog kulturgaver Dagtilbud området består af dagplejen, integrerede institutioner (vuggestue+børnehave) og børnehaver. Endvidere varetages en specialpædagogisk indsats gennem et team samt specialafdelinger, ligesom der eksisterer en række private pasningsmuligheder (institutioner og dagplejehjem) som der føres tilsyn med.

Til dagplejen kan der være tilknyttet legestuer og eventuelt gæstedagplejehuse.

Kort 10.1 - Børnehaver.

Dagplejen, børnehaver og integrerede institutioner forventes også de kommende år, at være de grundlæggende pædagogiske pasningstilbud i Syddjurs Kommune. Der er iværksat samarbejder, således at de mindste institutioner indgår i ledelsesmæssige, driftsmæssige og administrative enheder sammen med andre institutioner eller distriktets skole. Styringen af kapacitet sker gennem forudgående analyser af efterspørgsel samt befolkningstal/prognoser. Tilbuddenes indhold, sammensætning og serviceniveau besluttes gennem dagtilbudslov og kommunale budgetter.

125

10.2 - Folkeskoler Vision for skole og SFO-området Syddjurs Kommunes Skolevæsen udvikler i samarbejde med forældrene dygtige, engagerede og glade børn og unge.

Folkeskoler

Klassetrin

Bauneskolen

0. - 6.

Feldballe Skole

0. - 6.

Hornslet Skole

0. - 9.

Specialklasser

Det sker med udgangspunkt i et værdsættende og anerkendende menneskesyn og gennem

Kolind Centralskole

0. - 10.

10. klasse

Marienhoffskolen

0. - 9.

Molsskolen

0. - 9.

-udfordrende, kreative og fleksible læringsmiljøer

Mørke Skole

0. - 9.

Rosmus Skole

0. - 9.

Rønde Skole

0. - 9.

- helhed og sammenhæng

Skelhøjeskolen

0. - 9.

- aktiv udnyttelse og brug af de mangfoldige naturog kulturgaver

Thorsager Skole

0. - 6.

Toftevangskolen

0. - 9.

Ugelbølle Skole

0. - 6.

Ådalsskolen*

0. - 9.

- forpligtende fællesskaber - respekt for mangfoldigheden

Det handler om: Læring, trivsel og udvikling Syddjurs Kommunes skolevæsen bestod i 2009 af 14 folkeskoler og 2 heldagsskoler se figur 10.1 og 10.2. Skolevæsenet er bygget op omkring 4 fødeskoler fra 0. -6. kl. og 10 overbygningsskoler med 0. -9. klassetrin. Herudover tilbydes 10. klasse på hhv. Kolind Centralskole og Rønde Skole. Fødeskolerne er tilknyttet overbygningsskolerne efter modelen i figur 10.3.

I maj 2009 besluttede Byrådet at sende forslag om ny skolestruktur i høring og i oktober 2009 blev forslaget endelig vedtaget. Dette omfatter en reduktion i antal folkeskoler samt en sammenlægning af specialskolerne til én organisatorisk enhed med udgangspunkt i flg.:

Fælles kommunale tilbud

10. klasse, Specialklasser, Modtageklasser/dansk for tosprogede

- Feldballe Skole nedlægges pr. 1. august 2010, og skoledistriktet deles mellem Rønde Skole og Rosmus Skole.

Læseklasse

-Ugelbølle Skole nedlægges pr. 1. august 2010, og skoledistriktet overføres til enten Rønde Skole eller Thorsager Skole.

Specialklasser Figur 10.1.

Specialskoler

Klassetrin

Heldagsskolen

0. - 8. (9.)

Egedagsskolen

0. - 8. (9.)

- Thorsager skole skal dække alle klassetrin fra 0. - 9. kl. - Heldagsskolen nedlægges som selvstændig skole pr. 1. august 2010. - Egedalskolen nedlægges som selvstændig skole pr. 1. august 2010.

Figur 10.2. Fødeskole 0. -6. kl.

Overbygningsskole 7. -9. kl. (10. kl.)

Bauneskolen

Kolind Centralskole

Feldballe Skole

Rønde Skole

Thorsager Skole

Rønde Skole

Ugelbølle Skole

Rønde Skole

- Heldagsskolen og Egedalskolen samles til én organisatorisk aftaleenhed med fælles ledelse og én skolebestyrelse pr. 1. august 2010. Figur 10.3

126

- Bauneskolen nedlægges pr. 1. august 2010, og skoledistriktet deles mellem Marienhoffskolen og Kolind Centralskole.

Specialklasser, Modtageklasser/dansk for tosprogede

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009

10.3.3 - Ungdommens Uddannelsesvejledning / UU Djursland

10.4.4 - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Ungdommens Uddannelsesvejledning har uddannelses- og erhvervsvejledningsansvar for unge fra 6. klasse i grundskolen og til de unge fylder 25 år. Opgaven varetages af UU-Djursland i et kommunalt samarbejde mellem Norddjurs og Syddjurs kommuner. Norddjurs Kommune er administrationskommune, og det overordnede administrative og faglige ansvar er placeret hos den ansvarlige direktør for området i Norddjurs Kommune.

PPR’s primære opgave er at yde pædagogisk psykologisk rådgivning til børn og unge i alderen 0 – 18 år samt rådgive og vejlede såvel forældre som personale i dagtilbud og skoler i forhold til børn med særlige behov for støtte. Medarbejderstaben i PPR omfatter psykologer, tale-/hørepædagoger, pædagogiske konsulenter samt en læsekonsulent.

Kort 10.2 - Skoler (blå) og SFO’er (gul trekant) i 2009.

127

11 - Ældre og voksne handicappede Byrådet vil arbejde for, at der udvikles sundhedsfremmende omsorgsmiljøer for de svageste, der integrerer ældre med flere og færre ressourcer. Byrådet vil arbejde for, at der udvikles særlige omsorgsmiljøer for de svageste, der ikke kan integreres i almindelige plejemiljøer, og som kræver personale med særlige kompetencer. Byrådet vil skabe aktive miljøer i form af ældrecentre og sundhedscentre, der aktiverer og involverer, og skaber rammer der fremmer mulighederne for aktørerne omkring befolkningens sundhed og rehabilitering. Byrådet vil udvikle boformer og plejeenheder for ældre, der midlertidigt ikke kan klare sig i eget hjem. Byrådet vil arbejde for, at nye byggerier til ældre skaber gode bo- og omsorgsmiljøer, og der integreres løsninger, herunder implementering af ny teknologi, der bidrager til at skabe et godt arbejdsmiljø for personalet i ældreplejen. Byrådet vil sikre adgang til grønne områder og stier, gode opholdsarealer og let adgang til udendørs motion. Byrådet vil sikre tilgængeligheden for alle i forbindelse med områdefornyelse samt sti- og vejprojekter. Byrådet vil arbejde for, at kommunens servicetilbud til handicappede i alle aldre er i konstant udvikling på en måde, så tradition og fornyelse går hånd i hånd – og så sundhedsfremme og forebyggelse er integreret i tilbuddene. Målsætningerne er opstillet på baggrund af Byrådets vision på handicapområdet, som er at: - den enkelte borger har størst mulig indflydelse på eget liv - sikre borgere får et liv med livskvalitet og glæde.

128

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009

11.1 - Ældre Dette kapitel beskriver de målsætninger og handlingsplaner som der ligger inden for ældre området og indenfor voksen handicappede området.

11.1.1 - Demenspolitik

11.1.2 - Kostpolitik

Syddjurs Kommune har en godkendt demenspolitik. Formålet med politikken er at markere en styrkelse af indsatsen, for at borgere med demens og deres pårørende kan få de bedste betingelser for et trygt og værdigt liv.

Med ønsket om at få tydeliggjort målsætninger og rammer inden for kommunens måltidsservice og køkkenernes medvirken i det sundhedsfremmende arbejde i øvrigt er vedtaget en

Demenspolitikken har en række målsætninger og handleplaner relateret til følgende indsatsområder:

Kostpolitikken skal ses i sammenhæng med øvrige relaterede politikker på ældre- og sundhedsområdet. Politikken omfatter beskrevne målsætninger og handleplaner relateret til følgende temaer:

- Udredning og diagnosticering - Socialpædagogisk indsats og pleje - Boformer - Aktivitetsmuligheder - Aflastning af pårørende - Information - Personalets uddannelse - Samarbejdsrelationer - Udvikling og innovation på området.

kostpolitik på ældreområdet.

- Madens kvalitet - Valgmulighed for brugerne - Bruger og pårørendeinddragelse - Cafe- og spisemiljøer - Mad og måltider i plejeboliger - Indsats i forhold til særlige målgrupper - Køkkenernes rolle i den borgerrettede sundhedsindsats

129

11.1.3 - Sektorplan

11.1.4 - Tema - Boliger

Byrådet vedtog den 31. januar 2007 en servicestrategi for Syddjurs Kommune. Et af indsatsområderne i servicestrategien inden for ældreområdet er udarbejdelse af en sektorplan med perspektivering af fremtidige bolig tilbud til ældre i Syddjurs Kommune.

I første fase er den aktuelle boligsituation kortlagt. Kort 11.1 viser, hvor der aktuelt findes boliger til ældre i Syddjurs Kommune.

Formålet med sektorplanen er at skabe et grundlag for prioritering, organisering og udvikling af fremtidens ældresektor. Arbejdet med sektorplanen er gennemført i perioden oktober 2008 – maj 2009 i en proces opdelt i fire faser: Fase 1 - Kortlægning af eksisterende forhold Fase 2 - Perspektiver for fremtiden Fase 3 - Borgerinddragelse Fase 4 - Politisk beslutning om mål og efterfølgende planlægning og handlinger. På baggrund af arbejdet i faserne 1- 3 kan der identificeres 6 vigtige temaer: - Boliger til ældre - Plejeboliger - Rehabilitering - Frivilligt arbejde - Hjemmepleje - Madservice Disse skal bearbejdes videre med henblik på at skabe grundlag for politisk prioritering og eventuel igangsætning af supplerende planlægning.

130

Arbejdet med sektorplanen peger på, hvordan fremtidens boliger til ældre skal indrettes og hvor efterspørgslen forventes at være. Der ses allerede nu et meget tydeligt signal i ansøgninger til både ældreog plejeboliger om, at de fleste søger mod kommunens større byer: Ebeltoft, Rønde, Hornslet – herudover ses en stor søgning til boligerne i Knebel, Ryomgård og Kolind. Det er ligeledes meget tydeligt, at de mere isolerede boligområder, trods beliggenhed nær hovedbyer og mindre boliger ikke længere er attraktive for borgerne. Der er behov for, at der bygges ældreboliger i henhold til ældreboliglovgivningen, så Syddjurs Kommune også fremadrettet er med til at sikre et grundlæggende udbud af boliger til ældre. Opførelse af ældreboliger bør foregå i et samarbejde med private investorer. I de kommende måneder vil økonomi og lovgivning i forbindelse med ombygning, nedlæggelse, salg, opsigelse af retten til at anvende boliger blive belyst. Samtidig vil eksisterende arealudlæg blive undersøgt og eventuelle nye udlæg blive udpeget.

Kort 11.1 - Botilbud til ældre. Ældreboliger (gul), plejeboliger (blå) og Kollektive boliger (rød).

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009

Kort 11.2 - Lokalcentre for ældre.

11.1.5 - Tema - Plejeboliger

11.1.6 - Tema - Rehabilitering

Arbejdet med sektorplanen peger på det hensigtsmæssige i at etablere større enheder for at skabe en økonomisk effektiv drift. Endvidere kan større enheder bidrage til stærkere faglige miljøer, f.eks. på demensområdet. Det vurderes at enheder med ca. 60 plejeboliger vil være økonomisk bæredygtige og sikre fleksibilitet i anvendelse af personaleressourcerne.

På nuværende tidspunkt er træningsog aktivitetstilbud geografisk placeret på lokalcentrene.

Det forventes at der i fremtiden er behov for 3 - 4 plejecentre i Syddjurs Kommune. Centrene etableres for at opretholde et vist nærhedsniveau. Centrenes placering skal fortrinsvis ske nær bycentre med god tilgængelighed.

Koordinering mellem de forskellige forvaltningsenheder i kommunen og mellem region og kommune vil være central i den kommunale opgaveløsning, hvor rehabiliteringstankegangen er organisatorisk velintegreret.

Borgere med demens vil kræve særligt indrettede enheder med specialuddannet personale. Der kan være tale om enheder knyttet til de større plejecentre, eller der kan tænkes opført et plejecenter, der udelukkende er opført til borgere med svær demenslidelse. Det er afgørende, at der er specialuddannet personale knyttet hertil. I den kommende periode vil der blive udarbejdet en analyse af det konkrete behov og samtidig vil økonomi og lovgivning i forbindelse med ombygning, nedlæggelse, salg, opsigelse af retten til at anvende boliger blive belyst. Samtidig vil eksisterende arealudlæg blive undersøgt og eventuelle nye udlæg blive udpeget.

Den fortsatte centralisering og specialisering af sygehusvæsenet vil stille nye og anderledes krav til den kommunale indsats i borgernes forløb efter indlæggelse. Sammenhæng og kvalitet i borgernes behandlings- og rehabiliteringsforløb er afgørende.

Det forventes, at fremtidens rehabiliteringscentrene er bygget op om trænings- og aktivitetsindsatsen. Målgruppen er borgere i alle aldre og mulige nyopførte centre er ikke nødvendigvis knyttet til plejeområdet. Trænings- og aktivitetspersonale har fast base på disse centre. Der skal undersøges om andre kommunale opgaver som f.eks. kommunal sygepleje, børneterapeuter, sundhedsplejerske, m.fl. med fast base kan integreres i de kommende rehabiliteringscentre. Derudover skal mulighederne for at skabe synergi ved placering af andre kommunale opgaver på rehabiliteringscentrene undersøges, eksempelvis jobcenter, socialcenter, hjemmevejledere, social- og lokalpsykiatri m.fl. Lige-

131

som mulighederne for samarbejde med privatpraktiserende læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter m.fl. skal afklares nærmere. Der er indledt et samarbejde med fagkonsulenter fra KL og fastsat et planlægningsmøde med henblik på at der skal gennemføres en analyse af det samlede trænings- og aktivitetsområde i efteråret 2009. Analysen af træningsområdet omfatter både en faglig, organisatorisk og sundhedsøkonomisk del og skal skabe grundlag for de fremadrettede politiske prioriteringer på området. 11.1.7 - Tema - Frivilligt arbejde

kommunen i en ”rugekasse”, hvor fokus er at skabe nye grupper og igangsætte nye initiativer er et eksempel på de tanker, som kunne danne grundlaget for det fremtidige arbejde med det frivillige område og flytte grænserne for hvad vi kan, må og vil som frivillige.

fagpersoners hjælp.

11.1.9 - Tema - Madservice

I den kommende planperiode vil der blive arbejdet med den udvikling, organisering og forankring af det frivillige arbejde i fremtiden. Der skal blandt andet sættes fokus på:

Der vil stadig være brug for plejepersonale der kan yde omsorg. Den moderne teknologi vil være arbejdskraftbesparende, hvilket vil være en nødvendighed i en fremtid, hvor mangel på de ”varme hænder” kan forventes. Tildeling og tilrettelæggelse af hjemmehjælp vil i stigende grad ske ved anvendelse af IT baserede løsninger.

Januar 2011 tages et nyt fælleskøkken Djurs Mad I/S i brug sammen med Norddjurs kommune. Det nye fælleskøkken er beliggende i Auning. Køkkenet skal producere alle hovedmåltider til hjemmeboende brugere af madservice samt til de plejecentre, der også i dag får mad fra centralkøkkener.

- Indholdet i frivillighedsarbejdet - Grænseflader mellem frivilligt og personalestyret arbejde - Økonomi til det frivillige arbejde - Koordinering af det frivillige arbejde

Et fremtidigt velfungerende korps af ”frivillige arbejdere” forudsætter at Syddjurs Kommune prioriterer økonomi til en organisering og udvikling af området. Der er behov for koordinering og synlige kontaktpersoner, samtidige med at de frivillige ”plejes” med uddannelse og aktiviteter, hvor de anerkendes for den frivillige indsats.

Arbejdet skal ske i samspil med de mange aktører på området. Det er desuden et ønske at der inddrages innovationsfolk fra Midtlab i udviklingsarbejdet, for videndeling og inddragelse af erfaringer fra lignende udviklingsarbejder.

En fremtidig model bør tage udgangspunkt i de kendte frivillighedsaktiviteter, der allerede eksisterer, men også sætte fokus på nye initiativer og igangsætte forsøg, som efter en evaluering måske viser sig levedygtige og giver anledning til nye indsatsområder for den frivillige indsats.

Det må forventes at fremtidens hjemmepleje omfatter øget brug af teknologiske løsninger. Teknologien vil overtage en del af de praktiske opgaver, der i dag bliver udført af kommunens medarbejdere. Ligeledes vil den teknologiske udvikling betyde, at flere borgere med funktionsnedsættelser vil få mere avancerede hjælpemidler til rådighed og dermed blive mindre afhængige af

Et netværk, hvor tilfældige frivillige kræfter og ressourcer samles på tværs af

132

11.1.8 - Tema - Hjemmepleje,

Der er en forventning om, at en stor del af hjemmesygeplejen vil komme til at foregå på klinikker og i ”sundhedshuse” tæt koblet til den rehabiliterende og sundhedsfremmende indsats i øvrigt. Flere komplekse og specialiserede sygeplejeopgaver vil blive udlagt til den kommunale sygepleje. Den fremtidige organisering af hjemmepleje og hjemmesygepleje vil løbende blive vurderet. Stigningen i antallet af ældre vil formentlig på sigt betyde øget efterspørgsel på områdets ydelser. Samtidig kan der forudses en situation, hvor området vil mangle arbejdskraft. Hjemmeplejens organisering skal ses i samspil med den øvrige sundhedsfremmende og rehabiliterende indsats i kommunen.

Der er indledt en proces, hvor det skal afklares om det nye fælleskøkken også skal producere hovedmåltider til de levebomiljøer, der i dag selv varetager al madproduktion fra bunden. Den fremtidige madservice i Syddjurs Kommune vil omfatte produktion af mad til cafeer og diverse serviceydelser. Desuden vil køkkenfunktionen fortsat skulle varetage produktion af måltider udover middagsmaden. Den kommunale madservice har fortsat et særligt ansvar i ernæringsindsatsen, herunder et særligt fokus på småtspisende og ernæringstruede ældre og er dermed en vigtig medspiller i det sundhedsfremmende arbejde. Det kommunale køkken indgår i et tæt samarbejde med det nye fælleskøkken herom.

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009

11.2 - Voksne handicappede 11.2.1 - Handicappolitik. Syddjurs kommune har en godkendt handicappolitik, som tager udgangspunkt i FN’s standardregler om lige muligheder for handicappede.

Formålet er at markere sig som en handicapvenlig kommune, og at sikre samarbejde mellem handicappede borgere og kommunen samt at sikre et koordineret og tværfagligt samarbejde på tværs

af forvaltninger, afdelinger, institutioner i den daglige opgaveløsning og udvikling af nye tilbud til handicappede. Handicappolitikken dækker både handicappede børn og voksne. 11.2.2 - Politikken for socialt udsatte Målgrupperne for denne politik defineres som socialt udsatte, bl.a. vanskeligt stillede sindslidende, prostituerede, stofmisbrugere, alkoholmisbrugere og hjemløse. Det er Syddjurs Kommunes ønske, at arbejdet med og tilbuddene til de socialt udsatte skal medvirke til, at borgerne ikke udstødes af samfundet. Derfor er det af central betydning, at der både arbejdes med rummelighed i såvel den offentlige som i den private verden. Indsatsen skal endvidere være rettet mod at bidrage til borgerens livsmestring, så flere bliver i stand til at skabe sig et liv med værdighed ud fra de forudsætninger, som borgeren måtte have. Derudover skal indsatsen medvirke til at styrke den enkeltes sundhed, og sundhedsfremme er derfor en naturlig integreret del i arbejdet med målgruppen. Politikken for socialt udsatte dækker kun voksenområdet.

11.2.3 - Sektorplan Sektorplanen for Voksen- og Handicapområdet har til opgave at belyse de fremtidige rammer for udviklingen på området i Syddjurs Kommune, og den er som sådan rettet imod at optimere indsatsen indenfor de økonomiske, politiske, faglige og administrative muligheder, der stilles til rådighed for arbejdet. Udgangspunktet for arbejdet med sektorplanen er skabelsen af en indsats, hvor anvendelsen af kommunens ressourcer bliver styrket og målrettet i forhold til det socialfaglige og pædagogisk faglige arbejde for og med borgerne. Nøgleordene for sektorplanen bliver dermed en kombination af faglighed og udvikling under hensyntagen til de ressourcer, der findes på området Formålet bliver dermed også, at skabe et grundlag for prioritering, organisering og udviklingen af fremtidens ældresektor. Sektorplanen tager udgangspunkt i et helhedssyn omkring borgerne, og belyser borgernes nuværende muligheder og fremtidige perspektiver i forhold til temaerne bolig, arbejde, undervisning/ aktivitetstilbud og fritid.

133

Arbejdet med sektorplanen gennemføres i fire faser:

Det foreslås, at Vestergård bevares som botilbud til unge sent udviklede.

Fase 1 – Kortlægning af eksisterende forhold

Fakkelgården, Hornslet Da Fakkelgården er utidssvarende, foreslås denne ombygget.

Fase 2 - Perspektiver for fremtiden Fase 3 – Borgerinddragelse Fase 4 - Politisk beslutning om mål og efterfølgende planlægning og handlinger. De følgende temabeskrivelser er et uddrag af sektorplanens ’perspektiverne for fremtiden’, som vil være en del af grundlaget for den politiske prioritering af den fremtidige udvikling.

Bygningen kan overtages af en boligforening eller anden bygherre, som ombygger efter lov om almene boliger, hvor de enkelte beboere efterfølgende lejer sig ind. Ombygningen vil betyde 5 lejligheder mindre, da ombygningen skal tilrettes multihandicappede personer, hvor der kræves mere plads. Arbejdstilsynet har bl.a. påpeget denne problemstilling.

Marie Magdalene (MM) Der foreslås en tilbygning til MM med i alt 8 lejligheder. Der bygges efter lov om almene boliger. Der vil ved ombygning af Fakkelgården og tilbygning på MM være større mulighed for specialisering på både dag og døgnområdet indenfor persongruppen af svært multihandicappede samt autister. Akutboliger Målgruppen for tilbud om en midlertidig bolig vil især være sindslidende og socialt udsatte, og hvor der er behov for

hjemmevejledning i varieret omfang. Akutboliger vil være et tilbud efter serviceloven. Socialcentret vurderer, at der er et behov for ca. 8 lejligheder i et opgangs-/bofællesskab. Boliger til sindslidende Da de psykiatriske afdelinger har skåret ned på sengepladser, udskrives patienterne tidligere til kommunerne samtidig med en behandling i Distriktspsykiatrien i regionen og med behov for støtte i socialpsykiatrien. Ofte står kommunen i den situation, at den udskrevne borger ikke har en bolig,

11.2.4 - Tema - Boliger Tema-bolig omhandler mulighederne for at udvikle den boligmæssige side af aktiviteterne på voksen- og handicapområdet. Boliger til voksne handicappede Der foreslås ny-, om- og tilbygning af flere af kommunens boliger til voksne handicappede, ingen af forslagene medfører behov for nye udlæg af arealer i kommuneplanen. Lille Eje, Hornslet Der bygges en ny bygning med plads til 10 – 12 personer på en grund ved siden af Lille Eje. Grunden er udlagt i lokalplanen til formålet. Beboerne på Vestergård og Lille Eje flytter hertil. Vestergård, Termestrup

134

Bo- og aktivitetscenter Marie Magdalene

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009 da denne har mistet sin varige bolig – måske på grund af sin sygdom.

akutte situationer kan fås kontakt til en nattjeneste.

Samtidig vil der ofte skulle iværksættes en støtte, da den sindslidende ikke kan klare sig i egen bolig – f.eks. på grund af angst og utryghed ved at være alene.

Straks efter indflytningen skal der udarbejdes en plan for, hvordan der hurtigst muligt kan ske udflytning til det almindelige boligmarked.

Boliger til socialt udsatte Gruppen af socialt udsatte er personer som har behov for en større selvstændiggørelse og udvikling af personlige færdigheder for at gruppen i højere grad kan gøre brug af samfundets almindelige tilbud.

Skæve boliger Formålet med ”skæve boliger” er at skabe en værdig boligform til borgere, som på grund af psykiske, sociale og/ eller misbrugsproblemer ikke vil kunne benytte de eksisterende boligformer – en persongruppe, hvor de fleste i dag er boligløse.

Herudover er der en større gruppe af socialt udsatte, som er hjemløse misbrugere – stof- eller alkohol. – Der vil for denne gruppe være en tæt forbindelse til gruppen af personer med sindslidende, da der ofte er tale om personer med dobbeltdiagnoser (sindslidende og misbrugere). Bostøtte I disse situationer er der behov for, og en forpligtelsen til, at kommunen kan henvise en borger til en midlertidig bolig, hvor der er tilknyttet støtte, indtil borgeren evt. har fundet anden bolig, eller vil være i stand til at klare sig i eget hjem – med eller uden støtte. Der vil skulle tilknyttes hjemmevejledning – evt. fra teams der udgår fra eksisterende bofællesskaber for sindslidende. Det vil være nødvendigt at der kan skabes en kontakt til en medarbejder også om aftenen, og at der i helt

Skæve boliger er et udvidet ”forsorgshjem” efter serviceloven, hvor personerne kan opholde sig i en længere periode. Der gives støtte til beboerne efter serviceloven. Ofte er der til en boligafdeling med skæve boliger knyttet en social vicevært, som hjælper beboerne i en opstartsfase. Der har i perioden 2005-2008 kørt en forsøgsordning med ”skæve boliger” hvor Velfærdsministeriet har givet tilskud til etablering af ”Skæve Huse” og til social støtte. Der er foretaget evalueringer af ordningen, der viser, at beboerne, der i adskillige år ikke har haft tag over hovedet, er tilfredse med at bo i boligerne, og beboernes livskvalitet og livssituation er forbedret. Socialcentret vurderer, at der

er et behov for 4 lejligheder i et opgangs-/bofællesskab. Socialpsykiatriske bofællesskaber Syddjurs kommune har i dag to socialpsykiatriske bofællesskaber – ét i Hornslet og ét i Ebeltoft. I bofællesskaberne er der tilknyttet hjemmevejledning/støtte efter serviceloven. Da der kun er tilbud om støtte få timer om ugen – og kun i dagtimerne, kan der kun bo sindslidende, som er meget selvhjulpne. Der er derfor ofte ledige lejligheder i bofællesskaberne, som ikke kan udlejes på grund af tilbuddet om støtten. Derfor foreslås det, at støtten i de socialpsykiatriske bofællesskaber bliver mere fleksibelt, og at der kan tilbydes støtte i aftentimerne. Dette vil betyde, at der kan tilbydes bolig til lidt ”tungere” grupper af sindslidende, som har behov for mere støtte, end den der nu kan tilbydes. Ligeledes vil det betyde, at andre kommuner var mere interesserede i at købe pladser i bofællesskaberne. Dette ville give en indtægt for kommunen. 11.2.5 - Tema - Arbejde Sikringen af brugergruppernes erhvervsmuligheder er et vigtigt tema.

erhvervsmæssige problemer til svært fysisk og psykisk handicappede og sikringen af borgernes beskæftigelsesmæssige situation må derfor naturligvis være bundet op på den enkeltes behov og muligheder. Værktøjerne til at sikre den erhvervsmæssige tilknytning findes dels på det almindelige arbejdsmarked, i de socialekapitler til overenskomsterne, i Lovens om en aktiv arbejdsmarkedsindsats og serviceloven. Arbejdsmarkedstilknytning kan ske på flere måder: 1) Normalt job på normale vilkår. 2) Normalt job med støtte fra en mentor. 3) Normalt job men med en række undtagelser jf. de sociale kapitler. 4) Fleksjob 5) Skånejob og 6) Beskyttet beskæftigelse. Syddjurs Kommune råder allerede i dag over en række beskyttede beskæftigelsestilbud, men der synes at være et behov for at udvide mulighederne på området. De nuværende tilbud er centret omkring Marie Magdalene og Rosenholm Bo- og Aktivitetscenter (ROBA), og der findes enkelte pladser i forbindelse med Hjemmevejledningen. Variationen i tilbuddene er imidlertid ikke særlig stor, og en udvidelse af kapaciteten vil derfor kunne styrke mulighederne for nogle af kommunens borgere, der ikke kan klare sig i andre typer af tilbud.

Da brugergruppen på voksen/handicapområdet som bekendt dækker hele spektret fra borgere med sociale og

135

11.2.6 - Tema – Undervisning/aktivitetstilbud De nuværende aktivitetstilbud i Syddjurs Kommune er oprettet efter serviceloven og omfatter beskyttet beskæftigelse og samværs- og aktivitetstilbud. Der er beskyttet beskæftigelse og aktivitetstilbud for udviklingshæmmede på Marie Magdalene i Ryomgård samt på Skovly i Termestrup. Disse tilbud benyttes også af personer der bor i bofællesskab eller i eget hjem. For de sindslidende ligger der aktivitetsog samværstilbud i Rønde med satellitter i hhv. Hornslet og Ebeltoft. Tilbuddet om beskyttet beskæftigelse til sindslidende er beliggende i Hornslet. Der stilles forslag om, at aktivitetstilbuddene har en større sammenhæng mellem beskæftigelsesområdet/Projektcenter Djursland og aktivitetsstederne, da aktivitetsstederne har det største kendskab til brugerne. – F.eks. kunne aktivitetsstederne benyttes til afklaring af en persons erhvervsevne. Der mangler tilbud om beskyttet beskæftigelse og aktivitetsog samværstilbud til især personer med - ADHD - Hjerneskade - Misbrugere – stof og alkohol - Domfældte udviklingshæmmede Et forslag kunne være udbygning/ tilretning af tilbuddene på Projektcenter Djursland, som kunne etablere målrettede aktivitetsog afklaringstilbud til

136

misbrugere, hjerneskadede, ADHD og andre, som skulle målrettes arbejdsmarkedet i form at skånejob og/eller fleksjob. Der kunne f.eks. oprettes én eller flere caféer i nærmiljøet, som ville kunne tilbyde flere funktioner. Der ville kunne tilbydes beskæftigelse og afklaring af arbejdsevne (sund madlavning, rengøring, forretning/regnskaber). – Der ville kunne tilbydes samværsaktivitet og et sted, hvor der er mulighed for et købe mad. Dette vil betyde en del for sundheden og livskvaliteten for en stor del af disse borgere, da der vil være mulighed for at kunne købe et måltid mad. Et godt eksempel på at dette kan fungere er Kafé Kolind. Et forslag kunne også være, at benytte ”normalverdenen” til aktivitetstilbud. Der kunne løses opgaver i kommunen – f.eks. bilvask, lave et ”hundelufterkorps” eller tilbyde at udføre lettere produktion for virksomheder eller private. For en stor del at brugerne er det vigtigt, at man udfører et stykke arbejde, som er til nytte for andre. Der skulle være en større fleksibilitet for benyttelse af kommunale tilbud. Undervisningstilbud kunne udbygges f.eks. i samarbejde med STU-undervisningen. Det skal undersøges, om tilbuddene kan rummes i eksisterende tilbud og lokaler, eller om det skal findes egnede lokaler hertil.

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009 11.2.7 - Tema - Fritid Der er i stor udstrækning behov for, at de almene fritidstilbud, som eksisterer i kommunen i højere grad kunne udnyttes af både sindslidende og den store gruppe af andre med nedsat funktionsevne. Grupperne af misbrugere, socialt udsatte, ADHD, senhjerneskadede, personer med asperger syndrom og personlighedsforstyrrelser samt sindslidende kan i dag ikke tilbydes et tilstrækkeligt fritidstilbud – hverken indenfor kommunale sociale etablerede fritidstilbud eller reelle tilbud ved de almene fritidstilbud. Kompenserende specialundervisning benyttes i et vist omfang. – Bl.a. tilbud oprettet af Handi-Info eller tilbud, hvor FOF etablerer tilbud for kommunen – f.eks. ordblinde-undervisning.

Det bør undersøges, om der er mulighed for at etablere fritidstilbud i eksisterende lokaler i nærmiljøerne, hvor der kan tilbydes f.eks. fredagscaféer, undervisning, idræt, gå/løbeture osv. Der foreligger undersøgelser, der viser, at fysisk aktivitet for sindslidende nedsætter medicinforbrug samt højner sundheden. En mulighed kunne være tilknytning af en handicap- og fritidskonsulent, som kunne koordinere tilbuddene. En anden mulighed kunne være at bruge en mentor i de eksisterende tilbud f.eks. DGI. En øget tilgængelighed til benyttelse af fritidstilbud ville for mange kunne skabe et netværk og dermed medvirke til en bedre livskvalitet og sundhed.

Socialpsykiatrien benytter enkelte almene tilbud om styrketræning. På grund af nedskæringer er der ikke personalemæssige ressourcer til i tilstrækkelig grad at give socialpædagogisk bistand, hvilket er for nogle af grupperne nødvendigt for at kunne deltage i tilbuddet. Manglende transportmuligheder om aftenen er en problemstilling, hvis ikke tilbuddet ligger i nærheden, og hvor der ikke er direkte busforbindelser. De fleste af disse persongrupper kan ikke transportere sig selv i bil. Der er derfor brug for en øget tilgængelighed til tilbud.

137

138