Nogle taber, andre vinder på nye skatteregler

Nogle bliver ramt af skattesmæk og nedsat ejendomsværdi, mens andre kommer til at drage skattemæssig fordel af de nye skatteregler for ejendomme. Vi har talt med to boligejere på landet, der rammes vidt forskelligt.

SKATTEREGLER

AF JOACHIM KREJBERG KNUDSEN

30.000 kroner. Så meget regner Frede Rasmussen med, at han skal betale ekstra om året for sin økologiske landbrugsejendom tæt på Tappernøje lidt øst for Næstved.

Han har et en af de mindre landbrug, der bliver ramt af de nye regler for ejendomsvurderinger, hvilket betyder, at hans landbrug nu skal kategoriseres som ejerbolig. Ejendommen har syv ha jord, men under de nye regler er det ikke nok til at blive kategoriseret som landbrugsproduktion.

»Vi har lige fået besked om fra Vurderingsstyrelsen, at den anser os som beboelse eller ejerbolig. Selvom vi i CVR-registret, får diverse hektartilskud, plejer græs- og naturarealer og får økologistøtte, så er det åbenbart ikke nok til, at de anser det som et landbrug,« siger Frede Rasmussen.

Han er en af de økologer, der kommer til at opleve en højere ejendomsbeskatning, efter Folketinget tilbage i 2017 vedtog en ny ejendomsvurderingslov, som nu skal implementeres. Før var hans landbrug, som han driver på deltid, kategoriseret som landbrug og lavere beskattet, da grundskylden på produktionsjord i landbrugsejendomme generelt beskattes lavere end ejerboliger.

FORSKELLIGE REAKTIONER

Frede Rasmussen slår fast, at de 30.000 ekstra er det beløb, han regner med at skulle betale med den nye ejendomsvurdering, men at han ikke ved det præcist endnu. Han mener grundlæggende, at beskatningen ikke burde handle om, hvor meget jord, man har:

»Jeg synes ikke, det er retfærdigt. Det er mere retfærdigt, hvis det er ens for alle, uanset om du har syv ha eller 200 ha,« siger Frede Rasmussen.

Men det er ikke alle ejere af de store landejendomme, der får skattesmæk i forbindelse med de nye regler. Line Winkel Nielsen, der har et deltidslandbrug i Skast i Tønder Kommune, går modsat Frede Rasmussen fra at være kategoriseret som ejerbolig til nu at være landbrug. Selvom hun forstår frustrationen hos dem, der rammes økonomisk af reglerne, mener hun, at de nye regler er rimelige:

»Man har jo nok lavet reglerne om, fordi man har ment, at hvis man skal beskattes som et landbrug, så skal du også drive et landbrug. Hvis ikke du gør det, så skal du beskattes på en anden måde. Det synes jeg både giver mening og er fair,« siger Line

Winkel Nielsen, der kan se frem til at blive beskattet med cirka 2.000 kr. årligt mod før ca. 8.000 kr.

»Jeg er bare glad for, at vi får en rimelig vurdering nu. Før var det sådan, at hvis du har over 5,5 ha, så har du et landbrug, og hvis du har under, så er du ikke et landbrug, selvom der landbrugspligt på ejendommen,« siger hun.

ANTAL DYR GØR UDSLAGET

Line Winkel Nielsen købte sin nedlagte landejendom på 2,5 ha i 2007 og har sidenhen købt 2,5 ha mere, mens hun også forpagter cirka 30 ha. I hendes tilfælde er det antallet af dyr, der har afgjort, at hendes ejendom nu bliver betragtet som landbrug:

»Der stod i vores vurdering, at de hos Vurderingsstyrelsen kunne se, at vi havde 3 køer, 71 får og 10 høns,« siger Line Winkler Nielsen.

Ifølge reglerne lever hun altså op til minimumskravene for, hvor mange dyr et landbrug skal have, da hun med 71 får ligger et godt stykke over det kravet på 40 klovdyr. Da hun købte sin ejendom i 2007 henvendte hun sig til Skat, fordi hun ikke kunne forstå, hvorfor ejendommen ikke var kategoriseret som landbrug. Her fik hun at vide, at hun skulle have mere end 5,5 ha.

Efter de tidligere regler i vurderingsloven var der en administrativt fastsat formodningsregel om, at en ejendom på mere end 5,5 hektar som udgangspunkt ville blive anset for en landbrugsejendom, mens en ejendom under denne grænse ville blive anset for en beboelsesejendom, medmindre særlige forhold i begge tilfælde talte for det modsatte. Det var dog yderst sjældent, at man aktivt gik imod formodningsreglen.

Hos Frede Rasmussen, hvis landbrug primært er til opdræt af kødkvæg, har de ikke haft nok køer til at blive kategoriseret som landbrug. Det ville ifølge ham også have for store konsekvenser for naturen:

»Ifølge Skattestyrelsens oplysninger skulle vi have haft mindst 20 køer gående for at beholde status af landbrug. Det vil for vores vedkommende betyde, at vi skulle drive rovdrift på vores marker og enge, der ville ødelægge hele den natur, vi har ansvaret for.«

KAN FREMTVINGE ET SALG

Hvis Frede Rasmussen kigger i krystalkuglen, frygter han først og fremmest, at hans ejendom falder i værdi som resultat af den ekstra beskatning. Det skyldes de ekstra faste udgifter, som vil komme til at blive en del af ejendommens samlede vurdering, hvis han en dag solgte ejendommen:

»Når ejendommen skal sælges, forhåbentlig om mange år, vil der på en salgsopstilling blive skrevet hvilke udgifter, der påhviler ejendommen, herunder ejendomsskat. Derfor vil ejendommens værdi blive mindre ved et salg, når ejendomsskatten stiger,« siger Frede Rasmussen.

Derudover tror han, at det generelt kommer til at gøre ondt på landdistrikterne og kan få mindre landbrugere, som ham selv til at sælge jorden fra.

»Det har jo den konsekvens, at det kan tvinge mindre landbrug til at sælge jorden fra. Så kan man sælge jorden til naboen, som ikke skal beskattes ekstra, fordi han har et par hundrede ha,« siger han og fortsætter.

»Men vi ønsker jo at fortsætte. Så må vi må se, om økonomien kan holde til at blive beskattet ekstra.«

Line Winkel Nielsen slår fast, at hun kender flere, der ligesom hende selv bliver kategoriseret som landbrug med de nye regler. Hun er derfor mere forsigtig med at konkludere, at de nye skatteregler udelukkende er et tilbageskridt for mindre landbrug:

»Jeg synes, det er lidt store ord at sige, at det går ud over de små landbrug generelt, for jeg tror da, der er mange, der ligesom os, kommer over i ’den rigtige’ kategori. Vi råber bare ikke så højt.«