Valnøddedyrkere i Grenoble gav gode tip til den danske nøddeproduktion

Interessen for dyrkning af nøddetræer er vokset markant de seneste år. Det skyldes ikke kun det større fokus på plantebaseret kost til mennesker, men også udbredelsen af skovlandbrug. I begge henseender kan nøddetræer spille en central rolle, og valnød er sammen med hassel og ægte kastanje en af de arter, der er potentiale for at udbrede herhjemme.

de senere år er træerne sammen med selvforsyningen generelt røget ud, og de nødder, der nu spises herhjemme, er importeret fra Tyrkiet, Polen, Chile, Kina og USA. Og de bedste valnødder til jul fra Grenoble i Frankrig.

Midt i april 2023 tog vi fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug til netop Grenoble for at lære om valnøddedyrkning. Formålet var at indhente viden om valnøddeproduktion i skala og egnetheden til sådanne produktioner herhjemme. Vi havde allieret os med forskningscenteret Senura, som ud over at formidle kontakt til tre forskellige landbrugere, tog med os rundt og svarede på vores mange spørgsmål.

forholdsvis omkostelig produktionsmetode i opstart. Etableringsomkostninger er 12.000-18.000 euro/ha i plantemateriale og vandingsudstyr og dertil op mod 300.000 euro i maskiner og tørre- og vaskefaciliteter.

FALDENDE EFTERSPØRGSEL der griber til forædling af valnøddeprodukter til kræsne forbrugere.

Indtil sidste år har de økologiske avlere tjent tre euro pr. kilo nødder i skal, og med et udbytte på 2-3,5 tons/ ha afhængigt af sort har det været en forretning, der godt kunne hænge sammen. Sidste år er efterspørgslen dog faldet markant, hvorfor priserne var så lave som én euro/kilo.

MÆRKER IKKE KRISEN fer og igen lige inden høst for at sikre, at maskinen effektivt kan samle de nedfaldne nødder op fra jorden.

En af dem er Nicolas Idelon, der som ung måtte forlade sit prominen-te job som salgschef for at overtage familiens gård.

I jagten på en bedre forretning baseret på arvegården har han det seneste årti udviklet adskillige valnøddeprodukter, som sælges på markeder og gennem lokale supermarkeder under navnet Niconoix.

Traditionelt er der blevet dyrket mange hasselnødder i Danmark, men skalaen af hver enkelt produktion har ikke været stor. Hver gård og hvert husmandssted har haft en lille produktion af nødder til eget forbrug.

Mange steder har man også haft et par valnøddetræer til samme, men

Valnøddedyrkning har været en udbredt produktionsform i Grenoble siden begyndelsen af forrige århundrede, og sideløbende med tobak har valnødderne været en vigtig både økonomisk, men også kulturel del af området.

Den typiske dyrker har 30-40 ha med valnødder, og da alle nødderne skal høstes, vaskes og tørres på samme tid, har hver landbruger sine egne maskiner til formålet.

Det gør valnøddedyrkning til en

Senura peger på en for stor omlægning til økologi, uden hensyn til om markedet kunne følge med, samt større konkurrence fra især USA og Chile der med langt lavere lønninger presser prisen ned.

For valnøddeavlerne i Grenoble er det første gang, de ikke kan komme af med deres nødder, og bekymringen lurer lige under den ellers muntre franske overflade, når vi spørger direkte. Avlerne har forskellige tilgange til en måske mere usikker fremtid.

Nogle håber på bedre priser næste år, mens andre erstatter gamle og døende træer med oliven i stedet for unge valnødder. Og så er der dem,

I sit sortiment har han bl.a. en serie af tørrede og saltede aperitif-nødder, valnøddesennep og flagskibet Noixtelix, der er en valnødde-nutella, og han er en af de få avlere, som ikke mærker sidste års afsætningskrise.

I Grenoble er valnøddedyrkning tæt forbundet med fåreavl, og mange dyrkere har i forårsmånederne besøg af fåreflokke i plantagerne. De går typisk blandt træerne i en til to måneder, inden dyreholderen flytter dem op i bjergene.

Der udveksles aldrig penge mellem dyreholder og valnøddeavler, da afgræsningen er til begge parters fordel. Når dyrene er væk, skal græsset slås igen i juli for at begrænse konkurrencen om vand og næringsstof-

SÅDAN HØSTER DE Høsten er et tomandsjob, hvor én kører med traktor og træryster, som sørger for, at alle nødderne falder ned fra træerne. Den anden kører en speciel nøddeopsamler, der minder om en fejemaskine, som vi kender dem fra byens fortove. Opsamleren har typisk kørt et par ture med dages mellemrum for at samle de først nedfaldne nødder op, og samarbejdet mellem træryster og nøddeopsamler er således finalen på årets høst.

Når nødderne kommer hjem på gården, køres de igennem et vaskeanlæg, og inden for 24 timer efter høst er de lagt til tørring i store siloer, hvor vandindholdet sænkes fra 35 til 12 pct., inden nødderne er klar til salg.

DISSE SORTER ER EGNEDE Valnøddeavlerne i Grenoble peger især på den traditionelle sort Franquette og den nyere Fernor som de to, der er mest kuldetolerante og sent blomstrende, og som derfor vil klare sig bedst i dansk klima.

Træerne selv kan godt klare ned til -20 graders frost i løbet af vinteren, men det er især blomstringstidspunktet, man som kommende valnøddeavler skal overveje, når man vælger sorter. Sen blomstring betyder, at risikoen for nattefrost er lavere, og det giver større chancer for en årlig høst.

KONVENTIONELLE TRÆER

Franskmændene udskifter løbende de ældste træer i plantagerne, og det kan betyde træer på helt op mod 100 år, da de første bliver fjernet, når de dør. Nye træer købes typisk konventionelt, da de ligesom de fleste øvrige lande i EU har problemer med at skaffe økologisk plantemateriale.

Innovationscenter for Økologisk Landbrug besøgte i april avlere i Grenoble for at lære om økologisk dyrkning af valnødder.