Issuu on Google+

Skolerne i Oure:

Værdigrundlag og pædagogiske ideer – i teori og praksis


“Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at betjene sig af sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagerne til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at betjene sig af den uden en andens ledelse. Sapere aude! (Vov at være vis). Hav mod til at betjene dig af din egen forstand, er altså oplysningens valgsprog.” Immanuel Kant, tysk filosof, 1724-1804


Hvad får eleven ud af efterskoleopholdet: • kompetencer indenfor sport og de kunstneriske fag. • sociale og kommunikative kompetencer. • De bliver dygtigere i de boglige fag • blive klogere på sig selv og verden – personlighed og dannelse.


Globaliseringen: ž  forandrer

verdenssamfundet ž  forandrer den enkelte stat ž  forandrer det enkelte individs liv og muligheder.


Fra nationalstat og velfĂŚrdsstat Til globalisering og konkurrencestat


Det globale moderne: Høj kompleksitet og hastige forandringsprocesser. Udfordringer: økonomiske og sociale, miljø og energi, internationale konflikter.


Holdninger til globaliseringen: ž 

ž 

ž 

Tilbage til nationalstaten og religiøse og traditionelle værdier. Det etnocentriske fællesskab. Frygten for civilisationernes sammenstød. En optimistisk tro på at markedsmekanismerne, den internationale konkurrence og den vestlige verdens værdier vil løse problemerne. Nødvendigt: at skabe en ny kosmopolitisk bevidsthed og en ny form for kosmopolitisk verdensorden med udgangspunkt i menneskerettighederne.


Vi har i dag tre identiteter og borgerskaber: ž  En

national identitet og borgerskab. ž  En europæisk identitet og borgerskab. ž  En kosmopolitisk identitet og verdensborgerskab?


Hvor får vi vores identitet og værdier fra? ž 

ž 

Fra traditionen, religionen, sædvanen, autoriteter (religioner og fyrster) – eksempelvis den kristne (den katolske og den protestantiske) og den islamiske civilisation. Fra tænkningen, filosofien, en kritisk tilgang til menneskets erkendelsesevne – fornuften/ rationaliteten og empiri og videnskabelig og kunstnerisk indsigt og dialog.


Fælles grundlag for den europæiske identitet og civilisation: ž 

ž 

ž 

Den græsk-romerske kulturepokes betydning for den vestlige – men også for den kosmopolitiske civilisation. Filosofisk, videnskabelig tænkning – der grundlagde en kritisk og humanistisk tænkning – mennesket i centrum – antropocentrisk tænkning contra en teocentrisk tænkning. Grundlaget for moderne humanisme, etik, menneskerettigheder, retstænkning og verdensborgerskab (Kunst, sport og pædagogik).


Middelalderen ž  Perioden

fra romerrigets sammenbrud omkring år 475 og frem til omkring år 1400 er præget af de to store religioners (kristendommen og islam) udvikling og konfrontationer.


ž  Fælles

kilde er jødedommen – Det Gl. testamente og den monoteistiske gudsopfattelse. ž  De græsk-romerske tekster overlever delvist i de muslimske og kristne biblioteker.


Den europæiske renæssance og oplysningstid sætter atter mennesket i centrum: Moderne filosofi med en sekulær tænkning som grundlag slår igennem: ž Mennesket

må via fornuft/rationalitet og sanseerfaringen/empiri tilegne viden om verden.


ž  ž  ž  ž 

Den moderne videnskab – det sande – den moderne naturvidenskab. Den moderne etik og retsopfattelse – det gode. Menneskerettigheder og demokrati. Den moderne æstetik – det skønne. Den moderne kunst. Det guddommelige er ikke en objektiv størrelse – men en subjektiv tro.


Højdepunktet i oplysningstiden: Immanuel Kant: 1724-1804. Menneskets autonomi, frihed er grundpillen i det moderne projekt: Det frie og myndige og ansvarlige menneske: Kants humanisme tager udgangspunkt i, at mennesket eksisterer som et mül i sig selv og ikke blot som et middel:


Jeg hævder da, at mennesket og i det hele taget ethvert fornuftsvæsen eksisterer som mål i sig selv, ikke blot som middel til brug for denne eller hin vilje… Immanuel Kant


Herudfra udleder han det praktiske imperativ: Handl s책ledes, at du altid tillige behandler menneskeheden, s책vel i din egen person som i enhver andens person, som m책l, aldrig blot som middel


Kant udvikler et princip for al moralitet, det kategoriske imperativ, som ifølge Kant udgør al pligts og etiks øverste princip: Der er altså kun et eneste kategorisk imperativ, og det lyder som følger: handl kun ifølge den maksime ved hvilken du samtidig kan ville, at den bliver en almengyldig lov


Resultatet af oplysningstænkningen: ž  ž  ž  ž 

Naturvidenskabens betydning for den industrielle revolution og det moderne samfund. Den amerikanske uafhængighedserklæring 4. juli 1776. Den franske revolution og menneskerettigheder 14. juli 1789. Moderniteten var skabt – det sekulære samfund: Menneskerettigheder, demokrati og moderne livsformer, frihed, lighed og fællesskab.


Oplysningstænkerne og Kant havde en drøm om en kosmopolitisk verdensorden Dette blev ikke tilfældet i første omgang: Resultatet blev dannelse af nationalstaterne og den blodigste epoke i verdenshistorien: Imperialisme og nationalisme: 1. og 2. verdenskrig – og efterfølgende krige ifm. koloniernes selvstændighed. Forbrydelser i socialismens navn.


2. Verdenskrigs forbrydelser mod menneskeheden og Holocaust: Dannelse af De Forenede Nationer, FN, den 24. oktober 1945, vedtagelsen af FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder, vedtaget den 10.12. 1948 og efterfølgende Den europæiske Menneskeretskonvention fra 1950. Det nye var den tætte sammenhæng mellem menneskerettigheder og den demokratiske styreform og menneskerettighedernes forrang i forhold til staternes suverænitet.


Skolerne i Oure – frihedens og pædagogikkens paradoks: ž 

Frihedens paradoks går ud på, at vi for at sikre alles frihed og rettigheder må have regler, der sætter grænser for vores fri udfoldelse, i det omfang vores handlinger kan genere andre og fællesskabet.


ž 

ž 

Dette er også en realitet i skolelivet i Oure. Vi skal balancere mellem frihed under ansvar og skolefællesskabets vel. Det pædagogiske paradoks: At ville danne et menneske til et frit, autonomt og myndigt menneske udgør kernen i den moderne og posttraditionelle pædagogik.


Skolerne i Oure er en ikke-forkyndende skole – en ikke-affirmativ skole: ž Vi

ønsker ikke at påvirke elever og ansatte til at indtage en bestemt politisk, ideologisk eller religiøs holdning.


ž  Der

er dog ét værdisæt, der præger pædagogikken og livet på Skolerne i Oure. Det er den store fortælling om menneskenes frihed, lighed og fællesskab, som kommer til udtryk i humanisme, menneskerettigheder og demokrati – Oures forfatning.


Oure og oplysningssyn dannelsesideal 1987-2012: Modernitetens skole – den globale modernitet – kosmopolisme: ž Idealet

er den ansvarlige verdensborger, der med udgangspunkt i universelle værdier som menneskerettigheder, demokrati og videnskabelig indsigt påtager sig et medansvar for sin egen og menneskehedens fremtid.


ž 

Grundlaget for et sådan kosmopolitisk dannelsessyn er en sekulær og universel tankegang, der hæver sig op over lokale traditioner, religioner og moralske hensyn. Menneskeheden må mødes i en ligeværdig dialog, hvor spillereglerne er åbenbare. Og dermed bliver det relevant at tage udgangspunkt i oplysningstidens menneskerettighedstænkning.


Skolelivet i Oure: Samtaleetik og kommunikativ kompetence: ž 

Jürgen Habermas´ samtaleetik (=diskursetik). I forlængelse af Kants kategoriske imperativ, handl således, at dine handlinger kan gøres til almen lov, har Habermas udviklet sin teori om samtaleetik og kommunikativ kompetence. Habermas udvider Kants tænkemåde ved at gøre etikken til en kommunikativ praksis, et spørgsmål om etisk afklaring gennem samtale.


ž 

ž  ž 

Det helt centrale spørgsmål i samtaleetikken er: Hvordan bør vi handle, hvis alle skal være indforstået med, at dette er den rette handling? Samtalen må bygge på gensidig respekt og ligeværdighed. Samtalen må bygge på fornuften, på fælles refleksion, fornuftige argumenter og ræsonnementer – en fornuftbaseret etik. Den etiske samtale udvikler evnen til kritisk tænkning, at lade argumenterne tale og evnen til at ræsonnere.


En teori om retfærdighed som fairness og uvidenhedens slør. Amerikaneren John Rawls. ž Som Habermas udgangspunkt i oplysningstænkningen og Kant. ž Pluralistisk udgangspunkt: At håndtere fælles etiske normer uden at være enige om traditionelle værdier, moral og religiøsitet?


ž  ž 

ž 

Et sæt etiske spilleregler: den oprindelige position og teorien om uvidenhedens slør: Den oprindelige position: at man abstraherer fra sin faktiske sociale position og forsøger at forholde sig til retfærdighed ud fra fornuftsbaserede argumenter, altså et hypotetisk refleksionsforløb. Fairness og retfærdighed i kostskolelivet?


Menneskelige drivkræfter: Anerkendelse og oplevelsen af flow. Tre former for anerkendelse driver os (Platon): ž Selvtillid – skabes i familie, venskab og kærlighed. ž Selvagtelse – skabes i kraft af at være et respekteret menneske og borger. ž Selvværd – i kraft af andres og egen anerkendelse af ens indsats og kompetencer.


Det gode liv (Aristoteles): Oplevelse af glæde og flow: At træne sig i at nyde livet, at kunne fokusere og give sig hen – glemme sig selv og opleve en dyb tilfredsstille ved sin aktivitet fra sport, musik til læsning af Kant.


ž  De

unges dannelsespotentiale – menneskets formbarhed (Herbart)

ž  Dannende

undervisning: Viden, kompetencer og personlig dannelse i vekselvirkning – i vekselvirkning med Sport&Performance og kostskolelivet.


ž  Oures

pædagogiske grundidé: ž  at elevernes interesse og motivation mht. til deres sport og kunstgren i kombination med det unikke og det personlighedsudviklende kostskoleliv er det bedst mulige udgangspunkt for at kombinere videnstilegnelse, kompetenceudvikling og den personlige dannelse.


ž  Pædagogik

som intergenerationel praksis – en afgørende årsag til efterskolernes succes. En særlig form for læring og personlig udvikling i samspil med voksne og deres erfaring/ viden.


ž  Oure

læseplan: ž  Hvorledes vi håndterer den udfordring, som globaliseringen, eksplosionen i viden og kommunikation og digitaliseringen stiller uddannelsessystemet overfor. ž  Centrale perioder og vidensområder, der er af afgørende betydning for civilisationens udvikling, og som er forudsætning for at kunne forstå nutiden og tackle fremtidens udfordringer.


ž  De

centrale perioder og problemkomplekser i den Vestlige Verdens og Europas kulturudvikling i samspil med den øvrige verden med særlig henblik på: ž  · Demokrati, menneskerettigheder, etik, verdensborgerskab. ž  · Humanisme, kultur, kunst og sport. ž  · Naturvidenskabens udvikling.


Oure – en lærende organisation – et udviklende mentalt klima


Systemisk tænkning – tænkning om hvorledes psykiske og sociale systemer udvikler sig – har stor betydning for moderne ledelsesteori og sportspsykologi.


En gruppe eller organisation udvikler: ž  en

særegen kultur. ž  udtalte og uudtalte værdier, kommunikationsformer. ž  et mentalt klima. ž  særlige handlingsmønstre.


En meget central kompetence som eleverne skal øve sig i: evnen til at analysere, forstü og forandre virksomheder, organisationer og sociale grupper.


En virksomheds- eller gruppekultur kan anspore dens deltagere til at ville sætte sig ambitiøse mål og gøre sig umag – eller det modsatte.


Spørgsmål: ž  Hvad

er en god udviklende social gruppe? ž  Hvad kræver det af den enkelte og hans/hendes personlige valg og indsats?


Afslutningsvis: Oure – forhåbentlig En kosmopolitisk skolevirksomhed med både rødder og vinger.


Oure Værdigrundlag - en gennemgang