Reflect2_side39

Page 1

FOR FULDE SEJL SEJLADS: Sejlsportsnationen Danmark har i Oure et uddannelsestilbud, der rummer et hav af muligheder

Per Slengerik, lærer på sejllinjen

Hvert eneste år i begyndelsen af august forvandler Lundeborg Havn sig til et umiskendeligt mylder af hvide både med det karakteristiske åbne røde ”O”. På en gang kaotisk og farverigt. Livsglæde, nysgerrighed og intens koncentration står malet i ansigterne på de mange Oure-elever, der bevæger sig ud i et sejlereventyr for livet. - Vi kan i Oure tilbyde nogle ideelle forhold, der i den grad appellerer til unge sejlere. Fordi de her kan kombinere deres brændende lyst til at sejle med et fantastisk uddannelsesmiljø, siger Per Slengerik, der er lærer på sejllinjen på Skolerne i Oure. I Ditte Juul og Martin Staal har vi også nogle meget kompetente trænere. De ved, at den brede sejleruddannelse, som vi netop har mulighed for i kraft af vores mange forskellige bådtyper, i sidste ende giver de bedste sejlere. - Oures sejlelever får al den teoretiske og praktiske træning, de kan ønske sig. Op til 14 timer om ugen med sejlsport på programmet. Her kan de give deres sport den ultimative chance, siger Per Slengerik.

Udlandet imponeret For ham er der ingen tvivl om, at sejlermiljøet i det sydfynske er af helt unik karakter. - Når jeg kommer rundt i udlandet, så vækker Skolerne i Oure enorm interesse. Fordi det er lykkedes os at kombinere skole og boglig uddannelse med så megen sport, siger Per Slengerik. Samtidig med, at han har til opgave at udvikle de største sejlertalenter og føre dem helt mod toppen, så glæder han sig over, at der i Oure er skabt et sejlermiljø, hvor alle uanset niveau kan være med. - Vælger du sejlads i Oure, er det eneste krav, at du er motiveret og seriøs. Og ofte ser vi, at det er dem, der kommer uden de store forudsætninger, der sejlmæssigt får allermest ud af opholdet.

Styrmand i fællesskab Selv om Per Slengerik har skarpt fokus på at uddanne sejlere, der på bedst mulig vis forvalter deres talent, så handler det i høj grad også om at skabe unge med stærke menneskelige kompetencer. - Vi har som mål at skabe hele mennesker. Unge, der er i stand til at tage vare på deres liv, og her er der vigtig livserfaring at hente i båden, siger han og slår ned på de sociale aspekter ved sejlads på Oure. - Er du ude at sejle matchrace og havner i konflikt med de andre sejlere, så er du nødt til at få det løst. Når du hopper af båden, er du sammen med de andre i det sociale rum på Oure mark. På den måde kan du ikke flygte fra eventuelle uoverensstemmelser. De skal løses! Den dimension er med til at skabe hele og sunde unge, siger Per Slengerik. side 77 – OURE REFLECT

Vidste du… At mange af landets bedste sejlere er – eller har været – på Oure. OL-guldvinderne Jesper Bank og Martin Kirketerp, Dorthe O ., Bouwe Bekking, Jens Dolmer og Chresten Plinius for blot at nævne nogle stykker, har sat sejl i Lundeborg Havn.

OURE REFLECT –

side 78


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.