Torben Jørgensen, lærer på Oure Højskole
FORBRØDRING PÅ OURE SLAGMARK OURE HØJSKOLE: Torben Jørgensen var en af dem, der rejste hård kritik af skoleprojektet i Oure for 25 år siden. I dag er han ansat som lærer på Oure Højskole. – Tiden har vist, at vi ikke var så uenige, da det kom til stykket, siger han I slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne var det nyetablerede skoleprojekt i Oure genstand for massiv kritik. Politikere og højskolefolk harcelerede mod skolefolkene i Oure, der blev beskyldt for at udvande den stolte danske højskoletradition med eksotiske tiltag som golf og surfing på kursusprogrammet. Hvor var Grundtvig og højskolens dannelsesprojekt? råbte kritikerne. En af dem, som ikke holdt sig tilbage med kritikken, var den daværende forstander på nabohøjskolen i Ryslinge, tidligere DR-journalist Torben Jørgensen. I dag er han lærer på Oure Højskole. For en umiddelbar betragtning et overraskende giftermål med en ideologisk ”arvefjende”. Men så entydigt ser Torben Jørgensen ikke på det. - Tiden viste, at vi ikke var så uenige, da det kom til stykket. Da vi fik talt ordentligt sammen, stod det klart, at vi et langt stykke hen ad vejen kæmpede for det samme, nemlig troen på det levende ord, samværet mellem mennesker og individets rolle i den moderne verden, siger Torben Jørgensen.
15 km og en verden til forskel Han kan dog så nemt som ingenting genkalde sig den oppiskede stemning, der herskede omkring efterskolen og højskolen i Oure for mere end to årtier siden. side 61 – OURE REFLECT
- Vi var mange, der med rædsel så på, hvordan dette skolemonster i Oure voksede ud af det bare ingenting. Skytset blev rettet mod dem fra alle sider, og der blev gået hårdt til dem i forbindelse med de årlige højskolemøder, husker Torben Jørgensen, der flere gange krydsede ideologiske klinger med blandt andre skoleleder Ole Hjorth fra Oure. En af duellerne udspillede sig i foredragssalen på Ryslinge Højskole, hvor Torben Jørgensen som forstander havde inviteret Oure-folkene til debat. - Vi skændtes, så det bragede. Rent geografisk befandt vi os blot 15 kilometer fra hinanden, men i tilgangen til selve det at drive højskole stod vi på hver vores planet. Troede vi, siger Torben Jørgensen med et grin.
Nuancerne i spil Som årene gik, begyndte den tidligere så kontante kritiker at se på Skolerne i Oure med andre øjne. Samtidig oplevede Torben Jørgensen en tilsvarende åbenhed fra den modsatte lejr. - Jeg bilder mig ind, at begge parter forandrede sig og begyndte at se mere nuanceret på tingene, siger han.
Grundtvigianer eller grundtvigsk Når Torben Jørgensen i dag skal indkredse fortidens stridsspørgsmål, trækker
han gode gamle Grundtvig frem af gemmerne. - For eller imod Grundtvig – for eller imod Oure som ny højskoletanke. Sådan er fronterne ofte blevet udlagt, når Ourehistorien er blevet genfortalt. For mig personligt handlede det om, hvorvidt man var grundtvigianer eller grundtvigsk, siger Torben Jørgensen og forklarer: - Hvor grundtvigianerne i mine øjne har repræsenteret en lukket og frelst tilgang til højskolen – hvor man mente at kunne forklare alt her i livet – så repræsenterer den grundtvigske tanke det stik modsatte, åbenheden, troen på dialogens kraft.
Plads til kærlige skænderier Og det var netop dialogen, som i 2010 bragte Torben Jørgensen under samme tag som dem, han tidligere havde agiteret imod. Han søgte uopfordret en stilling som højskolelærer på Oure Højskole. Modtagelsen var klar: Kom og giv os noget af det, som du synes, vi mangler! - Det vidnede om stor respekt at byde mig indenfor på den måde. Og sjovt nok bekræftede det blot et af mine mantraer om den gode højskole, nemlig rummeligheden. For mig er højskolen indbegrebet af en verden, hvor man kan mundhugges om de største materier og spørgsmål her i livet – og sætte punktum for skænderiet med et kram.
Mikkel Rose, lærer på Oure Højskole
”Jeg tør godt være et uperfekt forbillede…” OURE HØJSKOLE: Der var engang, hvor højskolelæreren pr. definition havde særstatus i samfundet som højagtet meningsdanner. I dag ligger autoriteten et andet sted. Mikkel Rose tegner et personligt billede af den højskolelærer, man møder på Oure Højskole Højskolelærer Mikkel Rose gik en dag tur på den lokale kirkegård. Han gjorde holdt ved en gammel gravsten, der alene ved sin anseelige størrelse lod forstå, at her hvilede en personlighed af en ganske særlig kaliber. Ved siden af navnet på stenen stod med tydelig inskription: ”Højskoleforstander”. Et monument over en stor, afdød mand. Men også over en svunden tid. - Den tid, hvor man alene i kraft af sin position som højskolemand kunne påberåbe sig en særlig autoritet i samfundet, er for længst forbi, siger 35-årige Mikkel Rose, universitetsuddannet i idræt og kultur og formidling samt lærer på Oure Højskole siden 2009.
Signalernes modvægt Da han denne dag traskede videre ad kirkegårdens små stier, havde mødet med gravstenen og ekkoet fra ”de gode gamle højskoledage” sat gang i nogle tanker om hans egen status: Hvor ligger højskolelærerens autoritet begravet i dag? Mikkel Roses svar tager navnlig afsæt i
den rolle, han påtager sig i mødet med de unge, som søger nutidens højskole. - I dag er unge utroligt optagede af, hvilke signaler de udsender – at få skiltet med, hvem de er. Der ligger en forfængelighed i den tilgang til livet, som kan være begrænsende for den frie personlige udfoldelse. Som højskolelærer forsøger jeg at danne modvægt. At inspirere til at sætte sig selv fri uden al for megen skelen til, hvad andre mon tænker. Jeg tør på den måde godt være et uperfekt forbillede, siger Mikkel Rose og fortsætter: - Et forbillede, der er ærlig i sit møde med andre mennesker. Som tør sætte sig selv på spil. Vise sine styrker og svagheder.
Plads til tvivleren og stræberen Når det er sagt, så er Mikkel Rose samtidig påholdende med at generalisere over den type elever, han møder på Oure Højskole. Hvad der kendetegner dem, understreger han, er nemlig en udbredt forskellighed, som også stiller nye krav til højskolelæreren. - Der var engang, hvor man ikke gik helt galt i byen, hvis man stereotypt kategoriserede en højskoleelev som et ungt men-
neske, der har valgt at nappe et afklaringsår på højskole mellem gymnasiet og den videregående uddannelse. Det billede holder ikke i dag, siger Mikkel Rose, der eksempelvis oplever, at mange nye elever kommer til Oure umiddelbart efter en afsluttet bachelor i idræt på universitetet. Opholdet på Oure Højskole bruges som et perspektiv til en videre karriere inden for idræt. - I dag favner højskolen både den tvivlende 18-årige, der endnu ikke har besluttet sig for sin vej i livet, og den ambitiøse 25-årige, som præcist ved, hvad der skal ske efter højskolen. Som højskole – og højskolelærer – skal du tilbyde perspektiv og udfordringer til dem begge, siger Mikkel Rose og fremhæver ét ord betegnende for Oure Højskole anno 2012: Inspiration. - Højskoleeleverne har nogle klare faglige forventninger til deres personlige interesse inden for enten sport eller performance. Men de får meget mere end det, nemlig inspirationen fra andre elever og undervisere. Udbyttet af et højskoleophold er næsten altid større end det forventede. OURE REFLECT –
side 62