fotos: DR der bliver spillet golf på højskole
Programmet, der havde den gemytlige journalist Finn Dyrnesli i værtsrollen, var lanceret som harmløs underholdning. Seerne blev i en let afslappet form præsenteret for sommerlivet på den dengang blot seks år gamle Oure Idrætshøjskole. Tilberedning af hummere i skolekøkkenet, skummende fadøl serveret af letpåklædte piger og kursister med golfkøller på en solbeskinnet green var nogle af de billeder, der løb over skærmen. Finalen blev leveret af skoleleder Ole Hjorth. Med et nymalet vægmaleri som scenografi – portrætterende kulturelle fyrtårne som Søren Kierkegaard, Georg Brandes, Louis Pio og Carl Nielsen – talte skolelederen med et stort, bredt smil om ”den moderne højskole”. KAPITEL 1 I OU RE HISTORIEN
DENGANG UNDER “GOLFKRIGEN” Søndag den 16. juli 1995 rullede tv-programmet ”Høj sommer” henover skærmen på Danmarks Radio. Klokken var 20.15. Prime time. side 5 – OURE REFLECT
Programmet varede tre kvarter. Alt åndede tilsyneladende lutter fred og sommeridyl. Men modtagelsen var… eksplosiv! En bombe kastet ind i den danske højskoleverdens fredelige andedam. Programmets titel ”Høj sommer” blev med ét meget bogstavelig. En syndflod af harme og beskyldninger skyllede i dagene efter programmet ind over den unge idrætshøjskole på Sydfyn. Ministre, højskolefolk og teologer lod kritikken hagle ned over Oure Idrætshøjskole. En kritik, som i første omgang gik på, hvorvidt det overhovedet var rimeligt med statsstøtte til højskoleophold med golf og surf på programmet. - Det er ikke højskole, det er statsstøttet luksusferie, lød kritikken, som blandt andre blev anført af den tidligere undervisningsminister Bertel Haarder:
lasse og mathilde underholder i cafeen
- Hvis folk rundt om i Europa hører om de ting, man kan få tilskud til på de danske højskoler, må de slå sig på lårene af grin over den nordiske velfærdsstat. Svaret fra Oure kom prompte:
-Surf, sejlads, tennis og golf er tilsyneladende ikke lige så folkeligt som folkedans! Superbt stof for journalisterne, som hurtigt fik sat en bærende rubrik på fejden: ”Golfkrigen”.
Krigens kæmper Hvor det i virkelighedens Golfkrig fem år tidligere var George Bush, Saddam Hussein og Norman Schwarzkopf, som indtog hovedrollerne, så blev andre kæmper kørt i stilling i den højskolepolemik, som i kølvandet på sommerens tv-program udviklede sig i stadig nye retninger. Brandes/Kierkegaard versus Grundtvig/Kold. Golfkrigen handlede således ikke længere kun om statsstøtte og sommerkurser, men om selve højskolernes værdigrundlag. Det handlede om et opgør med mere end 150 års dansk højskoletradition. Det havde det for så vidt gjort, siden skoleprojektet på Sydfyn var blevet skudt i gang i slutningen af 1980’erne. Adskillige debattører over det ganske land havde gennem årene harceleret mod og over Grundtvig-fornægterne i Oure. I Oure Idrætshøjskoles sommerkatalog i 1995 tog skolen selv bladet fra munden: ”Hvem kan opkaste sig til dommer over, hvad der er god og sand højskole eller
ole hjorth bliver interviewet til national tv
falsk og dårlig højskole? Det kan vel kun de kursister, der gæster højskolerne. Højskolen er en del af historien, men den lever sit liv i samtiden. Nye brugere stiller nye krav, og nutidens skolefolk har deres opfattelse af, hvad liv og oplysning indebærer.” Med tv-programmet ”Høj sommer” blev debatten, protesterne og anklagerne med ét bragt ud i den store offentlighed. Da høj sommer var blevet til kold vinter, rasede golfkrigen endnu. Den 3. december 1995 indrykkede dr. theol. Ole Jensen en kronik i Fyens Stiftstidende, hvor han under overskriften ”Grundtvig Light-skolerne” langede kraftigt ud efter Idrætshøjskolen i Oure. Ole Jensen beskyldte Oure for at ”producere moderne individualistisk pluralisme og narcissisme”. I et svar ugen efter tog medlem af skoleledelsen Ole Hjorth nok engang til genmæle:
”Fronten i nudansk højskolestrid går ikke mellem gamle eller nye skoler, men om hvorvidt man laver skole på et teologisk eller humanistisk grundlag.” Hvad i alverden var det, som Idrætshøjskolen i Oure havde sat i bevægelse den sommeraften i 1995, hvor hele landet for første gang fik et dybere kig ind i den unge højskole på Sydfyn? Svaret på dét spørgsmål ligger forankret i året 1987. Dengang hvor en gruppe håbefulde, energiske skolefolk bredte armene ud på Oure Mark og proklamerede: ”Her bygger vi et helt nyt skolesamfund.”
OURE REFLECT –
side 6