Reflect2_side27

Page 1

DANSEN MOD BYEN… OURE GYMNASIUM: Emmy Laura Perez Fjalland søgte mod Oure med en stålsat ambition om at blive professionel danser. Tre års personlig og faglig udvikling åbnede øjnene for et alternativ – drømmekarriere som planlægger af fremtidens bysamfund studentereksamen, fortæller Emmy Laura Perez Fjalland.

Trygt og udfordrende

Emmy Laura Perez Fjalland

Hun har alle dage scoret flotte karakterer i skolen. Men da Emmy Laura Perez Fjalland i 2003 trådte ind på Oure Gymnasium, var det ikke just studierne, som trak i hende. Passionen for moderne dans skulle udleves. - Moderne dans var på det tidspunkt min helt store ambition. Alt, hvad jeg drømte om, var at kunne få lov til at danse. Faktisk havde jeg ikke den store lyst til at starte i gymnasiet. Men min mor overtalte mig. Hun hæftede sig ved, at jeg på Oure Gymnasium både kunne udforske dansen og få en matematisk

Til sin egen overraskelse tog gymnasietiden en uventet drejning. De boglige studier trak mere og mere, og Emmy Laura Perez Fjalland begyndte at flirte med tanken om en universitetsuddannelse. I dag er hun på pæn afstand af Oure Mark. Emmy Laura Perez Fjalland er på nippet til at færdiggøre sit kandidatspeciale i byplanlægning og geografi ved Roskilde Universitet. Dansen måtte vige. Alligevel står Oure som noget ganske særligt. - At være ung og gå i gymnasiet handler også om at blive afklaret med sit liv. Om at finde sig selv. Årene på Oure Gymnasium betød i den sammenhæng rigtig meget for mig. Det var på én gang trygt og udfordrende at være sammen med andre unge døgnet rundt. Det faglige og sociale smeltede sammen, og jeg fik åbnet øjnene for mine studiedrømme, siger Emmy Laura Perez Fjalland.

Danser på bordene Hun husker blandt andet, hvordan den amerikanske valgkamp i 2004 blev dækket i gymnasieklassen i Oure med intensiv undervisning om amerikanske samfundsforhold – efterfulgt af Budweisere og burgere foran tv’et i cafeen under valgaftenen. - Når det faglige og sociale liv lapper ind over hinanden, opstår der en anden type dialog. Man tvinges til at møde og lytte til andre mennesker, som man måske ikke ellers ville have talt med, siger Emmy Laura Perez Fjalland, for hvem universitetsstudiet blev en naturlig forlængelse af Oure Gymnasium. - Som universitetsstuderende skal man kunne håndtere frihed under ansvar. Man skal kunne begå sig selvstændigt og i grupper med andre studerende – alt det har jeg været vant til i Oure, siger Emmy Laura Perez Fjalland, der ved siden af universitetsstudierne arbejder ved Dansk Arkitektur Center. Hun lever fint med, at det blev byplanlægning og ikke dansen, som i sidste ende fik overtaget. - Jeg danser stadig på bordene af og til, griner hun.

FRA VÅGEBLUS TIL GLØDENDE ILDSJÆL FORVANDLING: Emil Wilk blev dømt uegnet til gymnasiet. Tre år senere forlod han Oure Gymnasium med en tårnhøj studentereksamen og har i dag fuld knald på en professionel karriere som konceptudvikler og tv-tilrettelægger

EMIl wilk

”Du er hverken boglig eller moden til gymnasiet!” Nogenlunde sådan faldt ordene, da Emil Wilk tilbage i 2004 var i færd med at afslutte sin folkeskole på Bornholm. Lærerne mente ikke, at han havde det i sig, som en gymnasiestuderende er gjort af. Og afgangsprøven, der lå under middel, bekræftede blot deres profeti. Tre år senere kunne Emil Wilk tage studenterhuen på hovedet på Oure Gymnasium. Oven i købet med en af de højeste studentereksamener i gymnasiets historie. Total forvandling på tre år – hvad var der sket? - Min egen forklaring er, at tror man selv grundlæggende på sine evner og havner i det rette miljø, så får man også det bedste ud af sig selv, siger Emil Wilk, der i Oure oplevede, at sammensmeltningen af nye sociale fællesskaber og sportslig udfoldelse – fodbold – med ét virkede motiverende på hans lyst til bolig fordybelse. - Tidligere fyldte det boglige ikke noget videre i mit liv. Det kom det pludselig til i Oure. Jeg blev vildt optaget af litteratur – især digtning – og jeg fik vakt et fagligt engagement, som var helt nyt for mig.

Iværksætter-drive Det var samtidig en entreprenant ildsjæl, der blev tændt i Oure. Siden 2007, hvor Emil Wilk gik ud af gymnasiet, har han haft fuld fart på en kreativ karriere, der blandt andet har budt på den succesfulde opstart af virksomheden Free-

Bikes – en reklamevirksomhed med en tydelig social profil. I dag er 24-årige Emil Wilk konceptudvikler og tv-tilrettelægger i den københavnske kommunikationsvirksomhed We Love People, hvis slagord er at gøre ”bæredygtig vækst til en god forretning”. Han har her været en af hovedarkitekterne bag facebook-gruppen Ananassen, der henvender sig til unge, som i en konstruktiv form ønsker at opstille konkrete alternativer til reality-bølgen på tv. Gruppen har på rekordtid opnået mere end 282.000 likes og producerer egne tv-eksperimenter med blandt andre musikeren Thomas Blachman i rollebesætningen. - Det er i koblingen mellem mangfoldighed og det personlige engagement, at tingene sker, siger Emil Wilk.

På hjemmebane i det fremmede Han lader tankerne svæve tilbage til Oure Gymnasium. Til den allerførste dag, hvor han sammen med alle de nye gymnasieelever tog opstilling på et stort danmarkskort, der var udlagt på gulvet i Oure-hallen. Emil Wilk stillede sig sammen med en fodboldkammerat, han kendte i forvejen hjemmefra, på den plet, der forestillede Bornholm. - Da jeg stod der på min egen lille ø og så ud over flokken af vidt forskellige unge, som kom alle steder fra, følte jeg mig med det samme hjemme. På mit eget sted sammen med andre.

AMBASSADØREN FRA VEJSTRUPLUND OURE GYMNASIUM: Kammerater for livet og en uhørt høj studentereksamen sendte David Thomhav Wolf Bentzen skridtet nærmere en drømmekarriere på de bonede politiske gulve

David Thomhav Wolf Bentzen

side 53 – OURE REFLECT

David Thomhav Wolf Bentzen husker stadig det spørgsmål, der knagede i hans hoved, da han i 3. g på Oure Gymnasium havde om dansk udenrigspolitik. ”Hvordan bliver man i grunden diplomat?” spurgte David Thomhav Wolf Bentzen en dag sin underviser. Svaret pegede utvetydigt i én retning: Statskundskab på universitetet. David Thomhav Wolf Bentzen var udmærket klar over, at hans drøm om en karriere som departementschef eller ambassadør i det politiske embedsværk krævede ekstraordinært gode fagkundskaber. Han arbejdede benhårdt med gymnasiefagene i de gamle Vejstruplund-bygninger.

Da han i sommeren 2011 fik studenterhuen på hovedet og eksamensbeviset i hænderne, lød karaktererne på svimlende 26 12-taller og fire 10-taller – dvs. et søgesnit på 12,6 til de videregående uddannelser!

Københavnsk Oure-kollegium I dag studerer 21-årige David Thomhav Wolf Bentzen statskundskab på Københavns Universitet. Drømmen om en karriere som international ambassadør lever i bedste velgående. Men David Thomhav Wolf Bentzen vil også gerne være ambassadør for Oure Gymnasium. - Jeg synes, at jeg skylder Oure vildt

meget. For mig står de tre år på Oure Gymnasium som de bedste år i mit liv. Ikke kun fordi jeg forlod stedet med en fantastisk studentereksamen, der sendte mig sikkert videre i uddannelsessystemet. Lige så meget fordi jeg fandt nye kammerater for livet, siger David Thomhav Wolf Bentzen og fremhæver – meget apropos – at han snart flytter i bofællesskab i København med nogle af sine gamle Oure-kammerater. - Det sociale element i Oure er helt unikt. Du sover i samme hus som dine kammerater, du spiser sammen med dem, følger de samme fag, går til sport sammen og hygger sammen om aftenen, fortæller David Thomhav Wolf Bentzen,

der også gik et år på Oure Efterskole, inden han fortsatte i gymnasiet. - Ønsket for at indgå i et fællesskab med andre mennesker bliver ikke alene stimuleret i Oure – det bliver et behov, pointerer han.

Da FC Svendborg fik smæk Ved siden af sine indiskutable evner med lærebøgerne er David Thomhav Wolf Bentzen også en kompetent fodboldspiller. I dag slår han sine folder som serie 1-spiller i Sundby Boldklub i København. Og i Oure var det også fodbolden, der fyldte så snart lektiearbejdet – eller bare

”hyggelæsning” om emner som retfærdiggørelse af militære interventioner, forholdet mellem kollektiv sikkerhed og magtbalancesystemer eller suverænitetsproblematikker – var lagt til side. Specielt én oplevelse glemmer David Thomhav Wolf Bentzen aldrig: Oures afklapsning af divisionsholdet fra FC Svendborg i finalen i den fynske pokalturnering. - Vi vandt 4-2 på Odense Atletikstadion. Tæt bakket op af masser af elever fra Oure, som havde taget turen til Odense i busser. En fed oplevelse, der samtidig siger alt om det sydfynske sammenhold.

OURE REFLECT –

side 54


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.