Issuu on Google+

”Vagttelefonen, det er Jens Hoffmann!” DAGVAGTEN: Det slår aldrig fejl. Hver eneste dag skoleåret rundt – i tidsrummet 07.00 – 15.00 – ringer Jens Hoffmanns mobiltelefon gennemsnitlig 10-20 gange. For andre ville det være en grænseløs irritationsfaktor. Men for Jens Hoffmann er det en essentiel del af hans arbejde som dagvagt i Oure. Det er ham, som efterskoleeleverne eller gymnasiets 1.g’ere ringer til, hvis de vågner og er syge eller af en anden grund ikke er klar til skoledagen. Det er ham, lærerne kontakter, hvis en elev uden forklaring skulle udeblive fra undervisningen. Og det er ham, som forældrene kontakter, hvis de har spørgsmål eller oplysninger om eleverne. ”Vagttelefonen, det er Jens Hoffmann”, lyder stemmen uden undtagelse i telefonen, og kort efter springer Jens Hoffmann på sin mountainbike for at cykle hen til huset, hvor den elev bor, som savnes i klasselokalet. Altid med det, han selv betegner som en kærlig og fast hånd. - Som oftest handler det om noget så banalt, som at en elev har sovet over sig. Men det kan også være en elev, som tumler med nogle personlige forhold, der gør, at vedkommende har svært ved at overskue skoledagen. Så får vi en snak om det, eventuelt i selskab med elevens lærer og kostpædagog, og vi forsøger på bedste vis at få løst problemet, siger Jens Hoffmann, der ser det som sin opgave at hjælpe eleverne med at få nogle gode arbejdsvaner, som de blandt andet får brug for i gymnasiet.

Aldrig en flabet teenager Han har tidligere arbejdet som matematik- og fysiklærer på Oure Efterskole, og han oplevede dengang af og til, at en elev ikke dukkede op til undervisningen. Det frustrerede Jens Hoffmann, at han ikke kendte til årsagen, og han tog fat i skoleledelsen og satte dem ind i problemet. Her drøftede man allerede, hvordan fravær kunne reduceres.

ET SKULDERKLAP LIGE VED HÅNDEN KOSTPÆDAGOG: Fra den medlevende glædesrus til den personlige opmuntring. Kostpædagog Torfinn Vissing er elevernes mødecentrum i det frie rum på marken i Oure

Inden Jens Hoffmann havde fået set sig om, var skolebøgerne skiftet ud med vagtelefonen. - I dag oplever vi, at der er færre elever, som bliver væk fra undervisningen uden lovlig grund. Formentlig fordi de ved, at jeg kommer og banker på døren, siger Jens Hoffmann, der aldrig har oplevet, at eleverne betragter ham som en politibetjent. - Jeg har endnu til gode at møde en flabet teenager. De ved godt, at jeg er der for deres skyld. At min rolle dybest set handler om, at vi fra skolens side gerne vil sikre os, at de har det godt og får noget ud af opholdet.

Den svære snak

Hoffmanns mange kasketter Foruden morgentjek af fraværende elever står Jens Hoffmann også for weekendregistrering, så der er fuldstændig klarhed over, hvilke elever der opholder sig på skolerne i fridagene. Derudover tager skolens dagvagt sig af skadede eller syge elever i samarbejde med skolens sygeplejerske, og sørger for, at de kommer på skadestuen eller til lægen om nødvendigt. Den tætte kontakt til eleverne kommer også til udtryk omkring eksamenstid, hvor indtil flere elever har skrevet sig bag øret, at deres dagvagt også er stærk i matematikken og fysikken.

Oure 24-7 Døgnet rundt er det muligt at komme i kontakt med vagttelefonen på Skolerne i Oure.

side 49 – OURE REFLECT

Torfinn Vissing kan ganske enkelt ikke lade være. Får han øje på en gruppe elever, der sidder og hygger sig, eller en elev, som går rundt lidt for sig selv, er der kun en vej – og en åben invitation til snak: ”Hej, hvordan går det?” Torfinn Vissing har siden 2009 arbejdet som kostpædagog på Oure Efterskole. Han møder eleverne, når de ikke er til undervisning, sport eller performance. I det frie rum, hvor eleverne ikke nødvendigvis er optaget af andre gøremål. Eftertænksomheden, tiden til at glæde sig over sejren på sportsbanen. De stille tårer på grund af kærestesorgen. - Det handler om tryghed. Om at skabe nogle sociale rammer, som gør, at eleverne naturligt tør vise, hvordan de har det. Om de er glade, eller om der er noget, som trykker dem. Min opgave er at vise de unge, at jeg er der for dem. At de kan regne med mig – både på de gode og de dårlige dage, siger Torfinn Vissing.

Jens hoffmann,

Torfinn Vissing,

dagtvagt på oure

kostpædagog

Når kostpædagogen fortæller om sine mange oplevelser med eleverne gennem årene, er det overvejende de sjove historier, som myldrer frem. Som dengang hvor Torfinn Vissing lod sig overtale til at læse højt for samtlige elever i et elevhus. Eller de mange hyggeaftner sammen med de unge med en god fodboldkamp kørende i tv. Men oplevelserne tæller også episoder, hvor en elev er blevet revet følelsesmæssigt omkuld på grund af private problemer – sygdom i den nærmeste familie eller mor og far, der skal skilles. Her kommer Torfinn Vissing og de øvrige kostpædagoger straks på banen. - Det er altid en vanskelig snak. Men går man roligt frem, og oplever eleverne, at de bliver lyttet til, får de også tid til at bearbejde deres smerte – og finder dermed også personlig styrke til at tackle problemer. Ofte handler det om at hjælpe eleven med at hjælpe sig selv, forklarer Torfinn Vissing, der ser sit arbejde som en vigtig del af den sociale dannelse, som et ophold i Oure også handler om. - En af de store udfordringer for eleverne er at kunne leve tæt sammen med andre. Finde balancegangen mellem, hvad der er dit, og hvad der er mit – og hvordan behandler vi hinanden. Udfordringer, der ofte gør, at vi som kostskolepædagoger må indtage en rolle som mægler i de pågældende konflikter. Og det kan vi kun gøre, hvis relationerne til eleverne er gode. OURE REFLECT –

side 50


Reflect2_side25