Nyhedsbrev Oure Gymnasium 2012

Page 1

Nyhedsbrev, december 2012

Kære læsere

Forleden faldt jeg i god snak med nogle elever, og jeg fortalte dem lidt om min egen gymnasietid på Amtsgymnasiet i Sønderborg tilbage i begyndelsen af 1990’erne. Jeg synes jo ikke selv, at det er så længe siden, men da jeg fortalte eleverne, at jeg klarede mig fint igennem gymnasiet uden mobiltelefon, bærbar computer, internet og Facebook, var de næsten målløse. Tænk bare – at man for blot 20 år siden faktisk kunne leve et helt normalt ungdomsliv uden de ting, som synes at være så livsnødvendige for nutidens gymnasieelever.

Der vil i fremtiden blive stillet meget store krav til den enkeltes kunnen på en lang række områder. Det betyder selvfølgelig, at den faglige undervisning skal være i orden, og at der skal tages de individuelle hensyn, vi har mulighed for. Men derudover er det vigtigtere end nogensinde, at de unge bliver bevidst-­‐ gjorte om, at de er en del af et forpligtende fællesskab, og at deres generation kun er en lille del af en lang kæde af generationer.

Den tid, vi skal drive kostgymnasium i anno 2012, er præget af store opbrud og hastige forandringer. Den teknologiske udvikling går hurtigt, og det man ikke kunne forestille sig for blot få år siden, er i dag selvfølgeligheder. Menneskers forhold til fællesskaber er anderledes end for kort tid siden, og verden synes stadig at blive mindre med de stigende muligheder for at kommunikere på forskellige sociale platforme. Det er i mine øjne meningsløst at forholde sig til, om det er en god eller en dårlig udvikling, da den tilsyneladende er uundgåelig, men det er til gengæld vigtigt at forholde sig til den pædagogiske udfordring, der ligger i forandringerne.

Den generation, der går på gymnasiet i disse år har en meget kort historisk ”hukommelse”. Det er der ikke kun en enkelt årsag til, men en af årsagerne kunne være, at alle er fuldt beskæftigede med i et hæsblæsende tempo at finde ud af, hvor vi er på vej hen. Dermed kommer man nemt til at glemme at fundere over, hvor vi kommer fra, hvorfor verden egentlig ser ud, som den gør, og at vi egentlig ”kun” er et led i en kæde af slægtled. Når vi har det, som vi har det, er det langt hen ad vejen, fordi vi bygger vores tilværelse op på vores forfædres bedrifter. Betragter vi verden alene ud fra en -­‐ her og nu -­‐ synsvinkel, bliver de konklusioner, vi drager kortsigtede og i værste fald præget af egoisme. På Oure Kostgymnasium arbejder vi hver eneste dag målrettet på at kvalificere vores elever til at blive globale verdensborgere i fremtiden. Vi gør derfor vores yderste for at præstere en god undervisning, som sikrer, at eleverne får de bedste forudsætninger for at komme videre i uddannelsessystemet. Men vi er samtidig meget opmærksomme på, at det ikke kan stå alene. Der er nemlig også andre aspekter i tilværelsen end det at få et et godt gennemsnit til eksamen.

Skolerne i Oure Sport o g Performance, 5883 Oure * Tlf. +45 6 2 38 38 3 8 * Oure.dk


Nyhedsbrev, december 2012

I en verden, hvor mennesket er blevet i stand til at manipulere med generne, og hvor man næsten kan leve et helt liv på internettet, er vi meget bevidste om, at det også har en værdi at besinde sig på, hvad gammeldags begreber som fællesskab og respekt for hinanden egentlig betyder. Præcis derfor insisterer vi på, at Oure Kostgymnasium handler om meget mere end blot den boglige undervisning og timerne i sport og performance.

Juledans Fredag den 14. december dansede gymnasiets dansere til årets juleforestilling. Der var som altid flotte koreografier, skarpe bevægelser og fantastisk udstråling. Der er mulighed for at se flere billeder på vores Facebookside.

Fællesskabet, opgaverne og udfordringerne i kostsskolen indgår derfor med lige så stor værdi i hverdagen: Det er ikke lige meget, hvordan man behandler sin værelses-­‐ kammerat, eller om man man passer sin rengøringstjans og møder til tiden.

Et gammelt indiansk ordsprog siger: “Der er to værdier, du kan give dit barn med i tilværelsen. Den ene er rødder, den anden er vinger”. Rødder for at kunne forstå selv i den nære sammenhæng, man er sat til at virke i, og vinger for at kunne hæve sig op over den og opdage, at der er noget, der er større end selv. At give vores elever rødder og vinger med det formål, er absolut et mål for Oure Kostgymnasium.

På vegne af gymnasiets daglige ledelse ønsker jeg nyhedsbrevets læsere en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Søren Jan Rasmussen, pædagogisk leder.

Skolerne i Oure Sport o g Performance, 5883 Oure * Tlf. +45 6 2 38 38 3 8 * Oure.dk


Nyhedsbrev, december 2012

Farvel og tobak

jeg gjorde, før jeg gik i seng. Jeg er stoppet nu, dog husker jeg tydeligt fornemmelsen ved at ryge en smøg. Jeg husker duften og især lyden fra gløden, der lyder som en støvet Long Play plade, når den baner sig vej gennem det tørre tobak og papir. Fornemmelsen af røg der fylder lungerne, og nikotin der spreder sig i kroppen vandrer stadig stille og roligt ud og ind af min bevidsthed fra tid til anden -­‐ som et genfærd, der nægter at transcendere til det hindsides. Smøgen var et samlingspunkt for mig. Bare det at have en tændt cigaret i mundvigen eller sige: ”Ja, du må gerne låne min lighter”, eller at erklære sig enig i, at tobakspriserne er frihedsberøvende høje gør, at man har et forspring i den sociale interaktion. Så har man allerede fundet noget, man er fælles om, og noget at bryde isen med. For os unge handler rygning især om at høre til et fællesskab, og stopper man med at ryge, melder man sig også ud af klubben.

På Oure Kostgymnasium arbejder vi ihærdigt på at bekæmpe rygning. Vores kostpædagog Hanne Haldan er derfor blevet uddannet QuitCoach – eller Rygestoprådgiver, som det også hedder. Hanne har de sidste to måneder afholdt kurser og workshops for elever, som ønsker at kvitte smøgerne, og det har foreløbig været en kæmpe succes. Nogle elever har således dannet en rygestopgruppe, hvor de støtter hinanden i at blive røgfri, og på nuværende tidspunkt har flere tidligere rygere lagt cigaretterne på hylden, mens andre er godt på vej. Det er vi rigtig glade for, og rygestopkurserne og gruppen fortsætter naturligvis i det nye år.

Daniel Walus, som går i 3.g, er en del af den nye rygestopgruppe. Her kan I læse Daniels personlige beretning: Kollektivt rygestop Vi kender allesammen konsekvenserne af at ryge. Det er dyrt, og det dræber. Hvorfor så ryge? Problemet er ikke, at vi rygerere ikke ved, at vi burde stoppe. Problemet er, at det er så svært at gøre det. Jeg plejede selv at ryge omkring en pakke smøger om dagen. Det var det første, jeg gjorde om morgen, og det sidste

Er man så et socialt udskud, hvis man ikke ryger på Oure? Nej! Nu ved jeg, at det vi i virkeligheden var fælles om var at: Fylde vores kroppe med over 4000 forskellige giftstoffer, lugte dårligt, ødelægge vores immunforsvar, få sorte lunger, grim hud, fastholde os selv som konstant påvirkede stofafhængige, indskrænke dybderne i vores følelsesregister, nedsætte levealderen, risikere følgesygdomme, fastholde vores kroppe i et stadie af konstant stress og meget, meget mere. Når mange mennesker er samlet på et sted, opstår der nye grupper hele tiden, og én af de grupper er rygestopsgruppen. Jeg ved egentlig ikke, hvonår og hvordan den startede. Jeg hørte om den, da en af mine gode rygekammerater fortalte at hun havde sat en stopdato for sin rygning. Det gjorde mig

Skolerne i Oure Sport o g Performance, 5883 Oure * Tlf. +45 6 2 38 38 3 8 * Oure.dk


Nyhedsbrev, december 2012

nysgerrig, for hun var en af de ”hardcore” rygere, jeg troede ville gå i slyng med cigeretten, til døden dem skilte. Konceptet med rygestopsgruppen er i sin natur ganske enkelt. Du ved, hvad det hele går ud på i forvejen, det ligger i navnet, og når du melder dig ind, får du at vide, at du skal sætte en stopdato inden for en måned. Det lyder som noget, man har set fejle andre steder, men her på Oure er det anderledes! Gruppen har vokset sig så enorm, at der pludselig er opstået et større og stærkere fællesskab i rygestopsgruppen, end det der er i ”rygeklubben”. Fællesskabet var det rygeren retfærdiggjorde sine rygevaner med. Det er det, der gør rygeren afhængig af smøgen og lige netop dét, har fællesskabet indset. Derfor har fællesskabet flyttet sig og erobret rygningens hjemmebane. Man kan sige, at vi som ikke-­‐rygere er blevet afhængig af ikke-­‐ rygning, fordi det netop er her, hver mandag kl. 17, der bliver serveret dét, vi unge vil ha’. Rygestopsgruppen fungerer på mange måder, som cigaretten gjorde, den er det nye samlingspunkt. Jeg siger ikke, at eleverne pludselig står sammen på et helse-­‐højplateau med agurker i øjenhulerne og ser ned på folk, hvis de kommer til at ryge en cigaret midt i rygestoppet. Vi er klar over, at rygning er svært at stoppe med, så derfor hjælper vi hinanden. Rygestopsgruppen giver os styrken til at stoppe med at ryge. Den styrke giver os selvtillid. Selvtilliden gør os sikre på, at vi kan stå imod med rank ryg, når livet lægger sig som et tæppe af bly på vores skuldre. Derfor stopper vi med at ryge, og derfor sker der bemærkelsesværdige ting på Oure.

Ny Performanceleder Oure Gymnasium har ansat Tue Hingelberg Winther som leder af performance. Tue er 33 år og cand.mag i medievidenskab og historie. Tue har tidligere arbejdet på Det Kongelige Teater, DR og som højskole-­‐ og gymnasielærer.

Tue starter hos os den 7. januar og bliver en del af den daglige ledelse på gymnasiet, hvor han får ansvar for musik, dans, teater og den nye medielinje.

Danmarksmestre i tysk rap Tilbage i september blev vores 2.g-­‐elever danske mestre i rap på tysk for gymnasieelever. Præmien var et skolebesøg af den tyske rapper Bens og et kursus for vores tysklærere. Det løb af stabelen i december, og pludselig var tysk slet ikke så slemt endda.

Daniel Walus, 3.g.

Skolerne i Oure Sport o g Performance, 5883 Oure * Tlf. +45 6 2 38 38 3 8 * Oure.dk


Nyhedsbrev, december 2012

En sten kan ikke flyve… -­‐ Morlille kan ikke flyve. Ergo er morlille en sten! Sådan lyder den berømte logiske fejlslutning, som Erasmus Montanus bringer til torvs i Holbergs komedie fra 1723. I den forgangne weekend var ”Erasmus Montanus” og oplysningstiden rammen om en undervisningslørdag på Oure Kostgymnasium. Her kan I læse, hvordan Line fra 2.g oplevede weekenden: Lørdagsundervisning Ordet lørdagsundervisning smager umiddelbart ikke så godt i munden på 18-­‐ årige skolelever, men når det krydres med musikalske indslag og sjove påfund fra dramaelever, så ender det med at blive en rigtig spændende og uforudsigelig bedrift. Dagens overskrift var: Et tværfagligt miniprojekt om Ludvig Holbergs ”Erasmus Montanus” og oplysningstiden. På forhånd havde vi alle tilmeldt os ét af fire hold. Disse hold beskæftigede sig med henholdsvis eventyrskrivning, dramatik, musik og taleskrivning, -­‐ alle med udgang i Holberg og/eller oplysningstid. Hvad man fik fra hånden den dag afhang af, hvorvidt man var indstillet på at tage en udfordring op, og om man var villig til at ofre nogle kræfter for fem timer senere at stå klar med et kvalificeret produkt til fremvisning for hele årgangen.

Dagen kulminerede med en fremvisning af denne samt af alle de andre elevers kreative påfund. Jeg forlod skolen den dag med en følelse af at mit fremmøde havde betalt sig, for ikke alene var jeg og min gruppe selv blevet klogere og blevet beriget med de andre gruppers meget fantasifulde og originale bud på musik, teater og eventyr, men jeg havde også selv været med til at berige de øvrige elever med mit eget dagsværk. Og med dette i baghovedet smagte lørdagsundervisningen en anelse bedre. Line Kørner, 2.z

TeamGym og Tumbling Sammen med SG i Svendborg tilbyder OKG nu gymnastik på talent-­‐ og eliteniveau. Det er fra august 2013, at eleverne kan dyrke gymnastik hos SG og gå på Oure Kostgymnasium. Vi forventer, at nogle af Danmarks dygtigste gymnaster bliver elever på OKG. I forvejen går der flere talent-­‐ og elitegymnaster på de Sydfynske efterskoler. De får nu mulighed for at fortsætte i det unikke gymnastikmiljø hos SG i Svendborg. Læs mere på: www.oure.dk

Jeg selv valgte i samarbejde med seks andre elever at skrive en såkaldt ”brandtale”. En tale, der skulle formidle oplysningstidens landborefomer som en revolution for de øvrige elever.

Skolerne i Oure Sport o g Performance, 5883 Oure * Tlf. +45 6 2 38 38 3 8 * Oure.dk


Nyhedsbrev, december 2012

Oure Kostgymnasium indtager nettet Oure Kostgymnasium har nu fået sin egen side på Facebook, hvor vi flere gange om ugen lægger små nyheder og billeder op. Så find os på Facebook og tryk ”Synes godt om”, hvis I vil følge med i livet på skolen.

Eleverne har også fået deres egen blog, som administreres af elevrådet. Den hedder Ouremøllen, og I kan finde den på adressen: http://ouremøllen.dk/

Skolerne i Oure Sport o g Performance, 5883 Oure * Tlf. +45 6 2 38 38 3 8 * Oure.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.