2 minute read

Usædvanlig bestyrelse til et offentligt selskab

ODENSE LETBANES BESTYRELSE – MARTS 2022

Jesper Rasmussen, formand. Fhv. adm. direktør for bl.a. Carl Bro og Banedanmark. Jesper Sondrup Rosener, adm. direktør for Fynske Medier, fhv. adm. dir. for Jensens Bøfhus. Kjeld Zacho Jørgensen, fhv. adm. direktør for Billund Lufthavn og for Region Syddanmark. Niels Walther-Rasmussen, fhv. advokat og partner i Mazanti-Andersen AdvokatPartnerselskab. Peter Krogsgaard, Senior Vice President Commercial ved Copenhagen Airports A/S.

Advertisement

Tidligere medlemmer

Johannes Sloth, fhv. adm. direktør i trafikselskabet Movia og HUR, Hovedstadens Udviklingsråd. Gitte Andersen, arkitekt, stifter og fhv. direktør i Signal Arkitekter. Peter Schäfer, advokat og partner i advokatfirmaet DLA Piper. Magnus Jonasson, adm. direktør i det svenske konsulenthus MJUK AB. 28

Usædvanlig bestyrelse til et offentligt selskab

En bestyrelse kun med erhvervsfolk og uden politikere hører til sjældenhederne i offentligt ejede selskaber. Ikke desto mindre var det netop en sådan model, Odense Kommunes økonomiudvalg lagde sig fast på, da det skulle udpege letbanens bestyrelse.

Det var skelsættende møde, da Økonomiudvalget i Odense Byråd den 4. februar 2015 udpegede de fem personer, som skulle udgøre bestyrelsen for anlægsselskabet Odense Letbane P/S.

Selvom det nye selskab var 100 procent ejet af Odense Kommune, valgte politikerne en bestyrelse alene med erhvervsfolk. De fem bestyrelsesmedlemmer blev udvalgt på baggrund af deres store viden, netværk og kompetencer inden for en række strategiske nøgleområder for letbanen og ud fra en nøje vurdering af behovet for kompetencer i organisationen. Udpegningen skete med hjælp fra et rekrutteringsbureau med speciale i at sammensætte bestyrelser.

Erfaren formand med politisk tæft

Formand for Odense Letbanes bestyrelse gennem hele anlægsprojektet har været Jesper Rasmussen. Han har en baggrund som administrerende direktør i Carl Bro og Banedanmark. Derudover har han bestridt en række bestyrelsesposter, blandt andet i Odense Havn og HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab.

Det var således en formand med stor erfaring i at arbejde med politisk ledede organisationer, infrastrukturprojekter, komplekse ingeniøropgaver, design, sporanlæg og drift, der satte sig for bordenden for letbanens bestyrelse.

Ved udnævnelsen sagde Jesper Rasmussen om sin og bestyrelsens opgave:

”Vi skal sikre, at kursen for det faglige fokus bliver holdt, og derudover fungere som sparringspartnere i den strategiske ledelse af letbaneprojektet. Jeg fornemmer et enormt engagement og en stor faglig nysgerrighed blandt de kommende bestyrelsesmedlemmer, der allerede er tilknyttet letbanen som såkaldt ”advisory board” på konsulentbasis. Lysten til at spørge ind til og deltage i de centrale processer er stor. Jeg ser derfor frem til samarbejdet i bestyrelsen – og med ledelsen i Odense Letbane.”

Borgmester: God, faglig sammensætning

Bestyrelsen tiltrådte formelt, da anlægsloven for Odense Letbane blev vedtaget, og anlægsselskabet Odense Letbane P/S blev oprettet i løbet af foråret 2015. Daværende borgmester i Odense, Anker Boye (S), udtalte i den forbindelse:

”Bestyrelsen har en god, faglig sammensætning. Den er kompetent til at løfte det ansvar, som politikerne – med stiftelsen af et selvstændigt letbane-anlægsselskab – nu overdrager til bestyrelsen. Formanden, Jesper Rasmussen, er et erfarent menneske med stor føling for såvel markedet som det politiske niveau. Jeg har fuld tillid til, at bestyrelsen kan gennemføre dét letbaneprojekt, som byrådet har bestilt. Jeg glæder mig til samarbejdet.”

De første opgaver, som bestyrelsen kastede sig over, var at ansætte direktionen, igangsætte udbudsprocessen og indgå en samarbejdsaftale med Odense Kommune. Vi skal sikre, at kursen for det faglige fokus bliver holdt, og derudover fungere som sparringspartnere i den strategiske ledelse af letbaneprojektet

Jesper Rasmussen, da han i 2015 tiltrådte som bestyrelsesformand i Odense Letbane P/S

This article is from: