1 minute read

Sidste ny t !

v/ Lise Steenberg Olsen

50 ÅRS JUBILÆUM!

Advertisement

Jeg var inviteret til AWARD fest i Haderslev den 29. marts af Nustrup Ungdomsforening i anledning af jeg har siddet i ungdomsforenings bestyrelse i 50 år. Jeg har ligeledes været med i gymnastikudvalget i 50 år. Det var en rigtig god fest med dejlig mad og underholdning. Tak til bestyrelsen for dette. Der var også andre jubilarer til festen, som vi nævnte i sidste klubblad (se også side 6). Nustrup Ungdomsforening havde indstillet Helene Østergaard Boisen til Årets lederpris - som hun i høj grad har fortjent. 10 år som leder for rigtig mange hold. De sidste 3 år har Helene været formand for gymnastikudvalget og er kommet med utrolig mange gode idéer. Hun har også fået mange unge ledere med. Vi er stolte over, at Helene blev nomineret til prisen, hvor der var tre indstillet, men desværre blev det ikke Helene. Vi synes jo det skulle have været dig!

Jonas, Lærke og Ole, som vandt priser sidste år, var med derude. De skulle overrække priser til dem der blev valgt i år. Vi var flot repræsenteret ved Awardfesten.

Penge til foreningen...

En stor tak til Nustrup Ungdomsforenings STØTTEKLUB. Vi har modtaget 40.000,- kr. Det var overskuddet fra "Karneval i Tyrol" i Nustrup Stadthalle lørdag den 4. februar.

Vi har også fået et pænt overskud fra "Juniorstævnet". Beløbet vil blive brugt til lederuddannelse og evt. nye redskaber. Desuden er der nogen der er i gang med en multibane, som foreningen har lovet at støtte. Vi har hjulpet den nye Kæpheste klub i gang. Vi bruger vores penge til fornuftige ting!

Vi ser nu spændt hen til foråret... - der er så mange udspil i gang pt. børneunivers, Nustrup Hallens udvikling, lokalrådet samt div. foreninger osv. Vi håber alle bliver hørt! I ungdomsforeningen er der jo nye initiativer som dans, kæphesteridning og fodbold, hvor man har fået lov til at gå i cafèteriet efter hjemmekampe, for at købe kaffe og drikkevarer. Det er et rigtig godt initiativ!

This article is from: