1 minute read

Unge der er blevet ældre Holdt en vellykket afslutningsfest

Lis Nielsen

Afslutning på en god vintersæson...

Advertisement

Så sluttede endnu en sæson i Nustrup Hallen med mange dejlige timer og flere nye tiltag, bl.a. det nye spil Bowls. Det blev spillet i den ene ende af hallen med deltagelse af ca. 8 personer, samtidig med at man i den anden ende spillede badminton. Torsdag den 30. marts holdt vi afslutningsfest i forsamlingshuset med 44 deltagere. Lis bød velkommen, også til Bodil og Kristina - som servicerede os hele aftenen. Vi startede med en forårssang, og så var der buffet med dejlige retter at vælge imellem. Stemningen var som sædvanlig i top, hvor sangbøgerne bestemt hører hjemme sådan en aften og blev også flittig brugt. Lis læste små historier om mindre børns syn på bedsteforældre. Den fik den gode latter frem! Som sædvanlig er der lavet statistik. Vi har været i hallen 27 gange med ialt 996 medlemmer. Det er 36,88 i gennemsnit pr. gang. Vi er 51 medlemmer i klubben. Lise takkede Lilian, Karin og Lis for endnu et år som ledere af "Unge der er blevet ældre" og vi fik overrakt smukke buketter.

Så var det Lises tur til at få blomster. Lis takkede for 20 år som ledere, hvor du Lise, har stået last og brast bag os og altid bakket op om det vi laver. Lilian overrakte buketten med de 20 roser... - èn for hvert år! Der blev sunget en masse sange og snakken gik lystigt. Ind imellem var der kaffe og hjemmebag. Og inden vi så os om, var det tid til opbrud. Lis takkede alle for den gode opbakning. Tak til køkkenhjælpen og ikke mindst tak til Elise, Hanne, Marius og Verner. Ligeledes er det altid guld værd, at alle giver en hånd med ved oprydningen. Vi vil ønske alle en rigtig god sommer, og god tur til alle Jer, der skal på tur til Harzen. Husk nu på!!! Der er aktiviteter i klubhuset med krolf, kortspil, brætspil mm. Kom og vær med til at sætte præg på sommeren... Det er hver tirsdag kl. 19.00. Vi laver kaffen og I tager selv kage med. Vi starter tirsdag den 2. maj. Tirsdag den 11. juli kl. 18.00 er der "Sommerfest". (Mere om det i næste nr.)

Mange

This article is from: