Brugergenereret indhold
overfor journalist James M. Surowiecki og MIT professor Eric Von Hippel’s .
En fankultur Henry Jenkins har stor erfaring inden for den digitale kulturs påvirkning af vores online adfærd og i 2006 skrev han bogen ”Convergence Culture: Where Old and New Media Collide”. Her beskæftiger han sig bl.a. med spændingsfeltet imellem top-down og bottom-up produktioner, hvori BR befinder sig, og forklarer udviklingen fra fankultur til deltagelseskultur. Selvom Jenkins’ argumenter er udtryk for en teknologioptimistisk synsvinkel på brugergenereret indhold, diskuterer han også problematikken i kommercialiseringen af det ikke-kommercielle. Der findes et stort publikum til brugergenereret indhold, og det ønsker virksomhederne at benytte sig af. Af aktuelle eksempler kan nævnes NewsCorp’s opkøb af MySpace, Googles køb af YouTube og Yahoo’s store interesse for Facebook. Fælles for eksemplerne er, at ejerne ønsker at udnytte det brugergenererede indhold til at få flere brugere og forøget profit, men at de endnu ikke har fundet ud af en succesfuld indtjeningskilde, jf. Business Week’s artikel ”So many ads. So few clicks” [Holahan, 2007]. En af årsagerne er muligvis, at virksomhederne stadig satser meget på bannerreklamer, hvilket brugerne efterhånden er blevet indifferente overfor. Det er også muligt, at virksomhederne endnu ikke er klar over, hvor meget de bør respektere det ikke-kommercielle grundlag, som har udviklet de populære fan communities. Vi har valgt at følge Wellman et al.’s definition på communities, og det er den, som vi fremover vil referere til: ”networks of interpersonal ties that provide sociability, support, information, a sense of belonging, and social identity” [Wellman et al., 2005: 4] 56
Jenkins siger følgende om problematikken ved at kommercialisere det ikke-kommercielle indhold: ”[...] the industry tends to think of “content” as something which can be commodified and thus isolated from the social relations which surrounds its production and circulation. Yet, fan culture stresses the ways that this material emerges from a social network of fans who have their own aesthetics, politics and genre expectations. And for many fans, the non-commercial nature of fan culture is one of its most important characteristics.” [Jenkins, 22. maj 2007]
Når han taler om fans og fankulturer er det ud fra en betragtning om, at brugerne deler en række æstetiske, politiske og genredefinerede værdier og forventninger. Det kan sammenlignes med konsulent Arthur Armstrong og direktør Jogn Hagel’s definition af et såkaldt interesse-community: ”[it] brings together participants who interact extensively about specific topics of interest. Participants not only carry out transactions with one another, but their interactions are generally focused on a specific topic.” [Armstrong & Hagel, 1996: 85] Vi mener, at denne søgen mod fælles emner, interesser og værdier er gældende for “almindelige” brugere indenfor førnævnte communities, men vi anerkender, at der kan være tale om gradbøjning af værdierne. Derfor sidestiller vi fans med kernebrugere, hvor deres fællestræk er en større investering i det brugergenererede indhold og de tilknyttede værdier til det konkrete community. Fans, kernebrugere og Lead Users, som vi vil uddybe senere, vil ofte være dem som producerer og manipulerer med indhold udelukkende pga. deres egen passion. I forbindelse med en analyse af online-servicen FanLib, siger Jenkins følgende om forholdet mellem fans og deres fan-fiction historier: ”These stories are a labor of love; they operate in a gift economy and are given freely to other fans who share