Mearrasámi Silje lea nanu nisu boahtteáigái

Sámediggepresideanta berre sihke dustet daid riđuid mat bohtet go sámi áššiiguin bargá ja maiddái máhttit movttiidahttit olbmuid. Ja sus fertejit leat čielga višuvnnat boahtteáigái. Silje Karine Muotka deavdá buot dieid eavttuid.

Dan oaivvildeaba sihke NSR jođiheaddji Runar Myrnes Balto ja dálá Sámediggepresideanta Aili Keskitalo.

– Silje lea dál áidna guhte sáhttá deavdit presideanttarolla albma láhkai. Ferte šaddat Silje, jurddašii Runar Myrnes Balto go Aili Keskitalo dieđihii ahte ii šat dáhto searvat válggaide.

Gáibiduvvo hui olu sámiid njunušolbmos. – Presideanta ferte leat gearggus dálkkiin bissut ceaggut go sámi áššiin bargá, ja sus fertejit jođihanattáldagat go galgá min jođihit oadjebasat boahtteáigái. Dása heive Silje hui bures, go son lea moanat dálkkiid vásihan barggadettiin Sámi ovdánahttimii, dadjá Myrnes Balto.

Rápmi “hoavddas” NSR-jođiheaddji doarju maid son guhte buot buoremusat diehtá mii gáibiduvvo presideantan. Aili Keskitalo leamaš oktiibuot ovcci jagi presideantan ja lea dainna dat guhte lea guhkimus leamaš presideanta Sámedikkis. Ja son maid rámiida iežas maŋisboahtti, NSR:a boahtte presideanttaevttohasa.

Son lea hui čeahppi, sus lea buolli dáhttu Sámi ovddas bargat, son movttiidahttá, son lea mearrediđolaš ja doaimmalaš.

– Mun lean beassan Siljen ovttasbargat máŋggaid jagiid. Son lea hui čeahppi, sus lea buolli dáhttu Sámi ovddas bargat, son movttiidahttá, son lea mearrediđolaš ja doaimmalaš. Go sus leamaš ovddasvástádus olu ja stuorra áššesurggiin, nu mo guolásteami, boazodoallu ja areálaáššiin, de lea sus olu vásáhus jo mo sáhttá fallehuvvot fámolaš bealálaččain sihke politihkas ja industriija bealis, dadjá Keskitalo.

– Ná han mii diehtit ge ahte son lea nanus ja duostil, lasiha NSR-jođiheaddji Myrnes Balto.

Sjøsamen Silje er ei stødig dame for fremtida

En sametingspresident bør stå stødig i stormen for samiske saker, kunne motivere folk og må ha tydelige fremtidsvisjoner. Silje Karine Muotka tikker alle boksene.

Det mener både NSR-leder Runar Myrnes Balto og dagens sametingspresident Aili Keskitalo.

– Silje er den eneste som nå kan fylle presidentrollen. Det bare må bli henne, tenkte Runar Myrnes Balto da Aili Keskitalo ga beskjed om at hun ikke tok gjenvalg.

Det kreves mye av samenes fremste talsperson. – Presidenten må være beredt på å stå i stormen for samiske saker, og samtidig evne å lede å oss trygt mot fremtiden. Til dette er Silje perfekt, for hun har stått av mang en storm i sitt arbeid for en positiv utvikling for Sápmi, sier Myrnes Balto.

Lovord fra «sjefen» NSR-lederen får støtte av den personen som vet best av alle hva som kreves av en sametingspresident. Med til sammen 9 år er Aili Keskitalo den presidenten som har sittet lengst. Også hun er full av lovord om sin arvtaker som presidentkandidat for NSR.

Hun er kunnskapsrik, har et brennende engasjement for Sápmi, motiverer, er målrettet og får ting gjort.

– Jeg har fått lov å samarbeide med Silje i en årrekke. Hun er kunnskapsrik, har et brennende engasjement for Sápmi, motiverer, er målrettet og får ting gjort. Fordi hun har ansvar for store saker, slik som fiskeri, reindrift og arealsaker, så har hun allerede erfaring med å bli angrepet av mektige krefter i politikken og industrien, sier Keskitalo.

– Det er sånn vi vet at hun er så stødig og uredd, skyter NSR-leder Myrnes Balto inn.

Mearrasámi nisu Unjárggas eret Silje lea Unjárggas eret ja dovdá bures makkár vuođu mearrasámi kultuvra gáibida. – Guolástus, veahá eanadoallu bohkosat ja juonat, leaikkastallá Silje go čilgesta mii mearrasámi kultuvra lea.

– Olmmoš fertii váldit atnui dan maid sáhtii go galggai birget dálkkiin ja buollašis. Jurddaš go ain vuhttojit duháhiid jagiid boares luottat min máttuid eallimiin Ceavccageađggis! Dat lea erenoamáš, jurddaš makkár olbmot dat leat leamaš, dadjá presideantaevttohas.

Easkka go veahá stuorrulii ja rávisolmmožin Silje duođas oahppagođii sámegiela. – Munnje lea sámegiella okta dain deháleamos áššiin man ovdii mii sáhttit bargat. Mun dieđán man váttis dat lea, muhto mun dieđán maid ahte lea sihke vejolaš ja dehálaš váldit giela ruovttoluotta, dadjá Silje.

Jáhkku boahtteáigái – Mun jáhkán boahtteáigái mas Sápmi eallá. Mas gielat ja kultuvra ahtanuššet ja mas mis leat sihke barggut, ássanbáikkit ja astoáiggedoaimmat. Mun jáhkán mis dalle lea Sápmi gos mii fuobmát ođđa doaimmaid, seammás go áimmahuššat sihke eatnamiid ja čáziid, ealáhusaideamet ja árbevieruideamet.

– Dán dihtii mun politihkken, ja mus lea nanu jáhkku iežamet čovdosiidda, loahpaha presideantaevttohas čielgasit.

Sjøsamen fra Nesseby Silje kommer fra Nesseby, og kjenner godt til forutsetningene for den sjøsamiske kulturen. – Fiske, litt jordbruk, galgenhumor og kløkt, spøker Silje om hva den sjøsamiske kulturen handler om.

– Man måtte ta i bruk det man hadde til rådighet for å klare seg gjennom vær og vind. Tenk at vi kan finne spor etter våre forfedre på Ceavccegeađge i Nesseby tusenvis av år tilbake! Det er utrolig, og for noen folk de må ha vært, sier presidentkandidaten.

Det var som tenåring og i voksen alder Silje virkelig lærte seg samisk. – For meg er samisk språk noe av det viktigste vi har å arbeide for. Vi må gjøre det enklere for folk å ta tilbake språket og kulturen. Jeg vet godt hvor vanskelig det er, men jeg vet også at det er både mulig og viktig å ta tilbake språket, sier Silje.

Fremtidsoptimist – Jeg tror på en fremtid med et levende Sápmi. Der språket og kulturen blomstrer og vi har både jobber, boliger og fritidstilbud. Et Sápmi der vi skaper nytt samtidig som vi tar vare på både naturen, næringene og tradisjonene våre.

– Dette er grunnen til at jeg driver med politikk, og jeg har steintru på våre løsninger, sier en klar presidentkandidat.