Bïegkefaamoen vööste gæmhpoeminie abpe Saepmesne

Kjemper mot vindkraft over hele Sápmi

Vaeride jïh eatnemem eerjedh lea oktegimse joekoen itjmies, men båatsose dïhte stööremes itjmiesvoete lea dïhte eksistensijelle aajhtoe mij bïegkefaamoe lea, dovne daelie jïh båetijen aejkien.

NSR ij bïegkefaamoebigkemem saemien båatsoedajvine jååhkesjh. NSR lea saemiej aamhtesi åvteste gymhpeme vielie goh 50 jaepieh, jïh lea tjirkije saemien reaktaj åvteste Saemiedigkesne.

Kruana kolonialisme – Båatsoe lea akte mijjen vihkielommes gïele- jïh kultuvreguedtiejistie, jïh gosse bïegkefaamoe båatsoen jieliemassevåaromem håvhtede, dïhte aaj saemien gïelem jïh kultuvrem håvhtede, Maja Kristine Jåma jeahta, mij lea NSR:n voestes kandidaate åarjelsaemien veeljemegievlesne.

Dagkerh bigkemi gaavhtan vihkeles gåatomedajvh industrijedajvine sjidtieh. Jåman sïjtesne akte bielie gåatoemistie seenhte daelvege gaarvanamme bïegkefaamoebigkemen gaavhtan Fovsenisnie. Gosse stoerre bielieh gåatoemistie dassa dellie dïhte sæjhta daanbeajjetje gïehtelimmiem baajnehtidh, jïh ellen vïerremes fuelhkieh noerhkedh bovtsigujmie orrijidh.

– Ibie sïjhth daan såarhts kruana kolonialismem jååhkesjidh! NSR kreava bïegkefaamoe ij edtjh bigkesovvedh saemien båatsoedajvine. Daelie reaktoe tïjje aktem vaarjelimmiem laaken tjïrrh åadtjodh bïegkefaamoen vööste, Jåma jeahta. Bïegkefaamoen vööste gæmhpoeminie noerhtene Aaj noerhtene bïegkefaamoebigkeme båatsoem håvhtede. Deatnun jïh Lebesbyn gaskesne Davvi bïegkefaamoevierhkiem soejkesjeminie. Bïegkefaamoevierhkie sæjhta 267 turbijnh tjeekedh, jïh dam lea soejkesjamme bigkedh dennie aejlies vaeresne Rásttigáisá.

Daelie tïjje båateme jiehtedh nuekie lea nuekie! Saepmie ij vielie bïegkefaamoebigkemem tööllh.

– Båatsoe Finnmarhkesne lea joe tjarke deadtoven nuelesne, jïh akte bïegkefaamoebigkeme sæjhta lissine båetedh gruvide jïh dan soejkesjamme 420 kV faamoeledningasse Skaidin luvhtie Lebesbyn gåajkoe, Mathis Nilsen Eira jeahta, mij lea båatsoeburrie jïh NSR:n voestes kandidaate Ávjovárri veeljemegievlesne.

– Joekoenlaakan båatsoem krööhkestidh gosse bïegkefaamoem vuarjesje, jïh båatsoe tjuara tjïelke nuepiem utnedh illedahkem bigkemeaamhtesinie baajnehtidh. Daelie tïjje båateme jiehtedh nuekie lea nuekie! Saepmie ij vielie bïegkefaamoebigkemem tööllh, Nilsen Eira jeahta.

Vindkraftutbygging truer reindrifta over hele Sápmi. Ødeleggelsen av fjellene og naturen er alvorlig i seg selv, men for reindrifta utgjør den en eksistensiell trussel.

NSR aksepterer ikke vindkraftutbygging i samiske reinbeiteområder. NSR har kjempet for samers sak i over 50 år, vil fortsette å kjempe for samiske rettigheter på Sametinget.

Grønn kolonialisme – Reindrifta er en av de viktigste språk- og kulturbærerne våre, og når vindkraft truer reindriftas livsgrunnlag, truer den også samisk språk og kultur, sier Maja Kristine Jåma som er førstekandidat for NSR i sørsamisk valgkrets.

Slike utbygginger gjør viktige beiteområder om til industriområder. I Jåmas sïjte har halvparten av senvinterbeitet gått tapt som følge av vindkraftutbyggingen på Fosen. Store tap av beite vil påvirke dagens drift og i verste fall tvinge familier ut av reindrifta.

– Vi aksepterer ikke denne formen for grønn kolonialisme! NSR krever at det ikke bygges vindkraft i samiske reindriftsområder. Det er på tide å få på plass en lovpålagt beskyttelse mot vindkraft, sier Jåma. Kjemper mot vindkraft i nord Også i nord trues reindrifta av vindkraftutbygging. Mellom Tana og Lebesby planlegges Davvi vindkraftverk. Anlegget vil bestå av opp mot 267 turbiner, og er planlagt å bygges på det hellige fjellet Rásttigáisá.

Tiden er inne for å si at nok er nok! Sápmi tåler ikke mer vindkraftutbygging.

– Reindrifta i Finnmark er allerede under hardt press, og en eventuell vindkraftutbygging vil komme i tillegg til belastningen fra gruver og den planlagte 420 kV kraftledningen fra Skaidi til Lebesby, sier Mathis Nilsen Eira, som er reindriftsutøver og førstekandidat for NSR i Ávjovári valgkrets.

– Hensynet til reindrifta bør gis avgjørende vekt når vindkraft vurderes, og reindrifta må ha en reell mulighet til å påvirke utfallet i utbyggingssaker. Tiden er inne for å si at nok er nok! Sápmi tåler ikke mer vindkraftutbygging, sier Nilsen Eira.

Aktene dan behtjiedihks tsiehkesne Eira veanhta vihkeles båatsoen kapasiteetem dåarjoehtidh jïjtse reaktah vaarjelidh, jïh båatsose tjïelke nuepiem vedtedh illedahkem bigkemeaamhtesinie baajnehtidh. Mubpien boelhken Saemiedigkesne NSR sæjhta jåerhkedh reakta-aajhteridie areaalevigkine dåarjoehtidh, jïh institusjovnide mah dennie barkosne viehkiehtieh.

– NSR lea Saemiedigkien tjïrrh, dåarjoeöörnegh tseegkeme jïh dåarjoehtamme båatsoesïjtide mah leah areaalevigkine. Mijjieh aaj institusjovnh dåarjoehtamme jïh tseegkeme goh Protect Sápmi mij båatsoem viehkehte. Mov mïelen mietie ajve vihkielåbpoe

Sårkoe lij, jïh annje lea sårkoe bïegkefaamoevierhkiem jïh dejtie gaajh stoerre turbijnide vuejnedh.

Læjhkan åvtese vuajna Sara Katrine Aleksandersen lea NSR:n njealjede kandidaate Gáisi veeljemegievlesne jïh bovtsigujmie gïehtele Kvaløyesne Romsesne gusnie bïegkefaamoebigkemem tjarke kråahpesne damteme.

– Sårkoe lij, jïh annje lea sårkoe bïegkefaamoevierhkiem jïh dejtie gaajh stoerre turbijnide vuejnedh. Bovtsese akte stoerre vaejvie jïh dajvijste rievieh gusnie jïjnjh darjomh, Sara Katrine jeahta.

Jalhts Sara Katrine jïh fuelhkie leah stoerre gåatomedajvh dasseme bïegkefaamose, dïhte 20 jaepien båeries nïejte guhte lea akte dejstie ellen nööremes NSR:n læstojne Saemiedigkieveeljemasse, veeljie åvtese vuejnedh. – Ibie daam gæmhpoem vitneme, men manne leam eajhnadovveme manne sïjhtem politihken tjïrrh barkedh guktie jeatjebh eah daarpesjh dam seamma dååjredh goh mijjieh libie dorjeme, Sara Katrine jeahta.

Minngemes tïjjen vuastalimmie bïegkefaamoen vööste lea læssanamme, jïh jienebh leah tjïelkelaakan vuajneme guktie bïegkefaamoe lea eatnemem eerjeme jïh mah konsekvensh dïhte eatnamasse, båatsose jïh jeatjah utniejidie miehtjiesdajveste vadta. NSR sæjhta jåerhkedh njueniehkisnie årrodh dennie barkosne mubpien Saemiedigkieboelhken.

I en så pressa situasjon mener Eira at det er viktig å støtte reindriftas kapasitet til å beskytte egne rettigheter, og gi reindrifta en reell mulighet til å påvirke utfallet i utbyggingssaker. I neste periode på Sametinget vil NSR fortsatt arbeide for å støtte opp om rettighetsinnehaverne i arealkonflinkter og institusjoner som bistår i det arbeidet.

– NSR har gjennom Sametinget bygd opp og styrket støtteordninger for reinbeitedistrikt som står i arealkonflikter. Institusjoner som Protect Sápmi bistår reindrifta i denne kampen. Jeg mener at det fremover bare vil bli viktigere å bygge opp slike støttesystemer for reindrifta, sier Eira.

Det var, og er enda en bunnløs sorg å se vindkraftverket og de svære turbinene.

– Det var, og er enda en bunnløs sorg å se vindkraftverket og de svære turbinene. For reinen er det en stor belastning og de skyr områder med mye aktivitet, sier Sara Katrine.

Selv om Sara Katrine og familien har tapt mye beiteland til vindkraft, velger 20 åringen, som er en av de aller yngste på NSR sine lister til sametingsvalget, å se fremover.

– Vi har ikke vunnet denne kampen, men jeg har kommet dit at jeg ønsker å arbeide politisk for at andre ikke skal trenge å oppleve det samme som vi har gjort, sier Sara Katrine.

I den siste tiden har motstanden mot vindkraft økt og flere har fått øynene opp for de store naturødeleggelsene og konsekvensene det gir for naturen, reindrift og andre utmarksbrukere. NSR vil fortsatt være med på å lede an i det arbeidet i neste sametingsperiode.

Ser likevel fremover Sara Katrine Aleksandersen er fjerdekandidat for NSR i Gáisi valgkrets og driver med reindrift på Kvaløya i Troms hvor hun har kjent vindkraftutbyggingen på kroppen.