Farvesætningen af Friluftsskolen er både i Gottlobs oprindelige projekt og i den netop udførte helhedsrenovering, en integreret og meget væsentlig del af arkitekturen og funktionaliteten.
→ SKOLEN
Friluftsskolen hører under Skolen ved Sundet, som er et arki tektonisk og pædagogisk hovedværk indenfor funktionalistisk skolearkitektur, opført af arkitekt Kaj Gottlob i 1938.
Bygningerne er fredet i 1990
Friluftsskolen er helhedsrenoveret i 2017-20. Hovedskolen forventes renoveret i 2022-23.
Friluftsskolen er den første og eneste af sin art, der er bygget i Danmark – en heldagsskole, hvor eleverne fik hjælpeunder visning, tre måltider i løbet af dagen, hvile samt sygepleje- og lægebehandling, -oprindelig kaldet svagbørnsskolen.
I dag fungerer Friluftskolen stadig som en heldagsskole, men nu for en specialklasserække samt fritidsordning for 38 elever med motoriske bevægehandicap og deraf afledte udfordringer. Fredning og værdisætning
De bærende fredningsværdier for Skolen ved Sundet er knyttet til bygningsværkets gennemarbejdede arkitektoniske hoved anslag og sammenhæng mellem funktion, overordnet struktur, rum og materialevalg.
Værdierne afspejles i de oprindelige klare planløsninger og den arkitektoniske opfattelse af ude- og inderum, overgangen
mellem dem og orienteringen i forhold til dagslys. Værdierne afspejles også i sammenhængen mellem de enkelte rums funktion, overflader, farver og detaljernes bearbejdning. De gennemførte analyser af bygningsværket viser, at skolen er disponeret omkring et centralt gårdrum med klasserum mod syd, bespisnings- og badefunktioner mod nord samt træning og behandling mod øst.
Skolen er bygget med hovedfokus på sundhed, lys, luft og en sammenhæng til naturen. En sammenhæng der afspejles i de tekniske, de arkitektoniske og de praktiske løsninger. Fokus områderne var helt i tråd med samtidens debat om sundhed og hygiejne, og om børn som selvstændige mennesker, der præges af, hvordan de behandles.
Det er karakteristisk for skolen, at overgangen mellem arkitek tur og natur er forsøgt opløst - og de mange store vinduespar tier kan åbnes og skydes væk, så undervisningen kan ske i det fri. Tilsvarende er arkitekturen, med flisearealer og pergolaer, trukket ud i ’naturen’.
Bygningernes interiør er præget af praktiske holdbare mate rialer og håndværksmæssig kvalitet. De bærende frednings værdier knytter sig til den oprindelige materialeholdning med få materialer og klare naturreferencer. Værdierne knytter sig
desuden til de oprindelige overfladers tyngde eller transpa rens, og sammenhæng mellem de forskellige materialers fysi ske egenskaber (robuste karakter), deres håndværksmæssige bearbejdning og deres arkitektoniske virkning.
De gennemgående materialer og den enkle detaljering gør at rummenes overflader sammen med farvesætningen, opleves som en sammenhængende del af den arkitektoniske ambition om en bygning, hvor ude- og inderum opløses og kædes sam men. Der er på skolen anvendt få materialer, der både funktio nelt og arkitektonisk understøtter den overordnede planmæs sige ide. Ud over det, er der de festlige og legende indslag i enkelte bygningsdele, i form af mosaikbeklædte søjler, farvede klasselokaler og de nummererede knagerækker.
Vi ved at Gottlob tegnede studenterhuset i Paris, nær Le Corbusiers Fondation Suisse, på den tid hvor Le Corbusier ud viklede sin farveskala, så det er nærlæggende at tro, at Gottlob har været inspireret af farverne og arbejdet med sammensæt ningen af farver i farveforløb/skalaer.
→ RENOVERING AF KULTURARVEN
Den første af de to skoler fremstår atter som ved deres opfø relse, fulde af lys og luft. Målet med den meget omfattende renovering og modernisering af den fredede skole har været at genskabe bygningsværkets gennembearbejdede arkitekto niske hovedanslag; sammenhængen mellem funktion, rum strukturer, materialevalg, samt opfattelsen af ude- og inde rum, overgangen mellem dem og anvendelsen af dagslys og farveforløb/sammenhænge. Alt sammen sådan at Gottlobs, i sin tid meget moderne skole, igen fremstår som et enestående arkitektonisk værk - og samtidig som en moderne skole, hvor arkitekturen understøtter børnenes udvikling og trivsel. I restaureringen er der lagt vægt på at fremdrage og istand sætte oprindelige bygningsdele, overflader, materialer og farver/farveforløb, og at rekonstruere væsentlige rumstruktu rer. Nyere løsninger bevares eller ombygges hvor de ikke lader sig genskabe meningsfuldt og hvor de giver mening i forhold til de nye funktioner.
Den oprindelige ide om ude- og inderum og sikring af lys og frisk luft, bevares og styrkes som en væsentlig fredningsvær di og som en forudsætning for en velfungerende moderne og tidsvarende skole.
Der er i den overordnede omdisponering af skolen arbejdet på at skabe og genskabe pædagogiske og arkitektoniske mulig heder, ved fx at flytte tilkomne moderne funktioner til lokaler der er velegnede til funktionen, fremfor at ombygge lokaler, så de strider mod de oprindelige tanker
→ FARVEARKÆOLOGISKE UNDERSØGELSER
Københavns Konservators farvearkæologiske undersøgelser viste at farvesætningen i tre af Gottlobs funktionalistiske bygningsværker, Tårnet på Knippelsbro, Skolen ved Sundet og Friluftsskolen, på en ganske anden måde end den farveskala man fandt i 2017, har været en integreret del af bygningen. Interiørerne har oprindeligt været farvemættede – men det var ikke bare leg med farver for farvernes skyld; det har været et vigtigt greb fra Gottlobs side, til at understrege bygningernes udtryk og funktion.
Den farvearkæologiske undersøgelse kunne afdække, hvor dan Gottlob på friluftskolen havde brugt farvesætningen til at understrege bygningernes budskab om sunde, lyse forhold. Ly segule og lyseblå farver ses i friluftsskolen, hvor lysegul findes på væggene og lyseblå, sammen med hvid, i lofterne. I tillæg har de ottekantede klasseværelser som et dekorativt – men også vejvisende – element været malet i vekslende lyse farver, gule, grønne, røde, blå, orange.
→ OVERSÆTTELSE AF FARVERNE
Efter undersøgelserne arbejdede parterne sammen om at fin de den rigtige oversættelse - flytning - af farverne til nutidige malingstyper. Efter mange forsøg med NCS-farver og forskel lige malingstyper, underlag og strukturer blev den oprindelige farveskala omsat til tonede KEIM silikatmalinger.
Oprindelig var der på vægge i gange udført limfarver foroven og oliemaling forneden, men den udførelse ville ikke kunne fungere i en moderne skole. Det vellykkede resultat er opnået – efter mange insisterende forsøg og afprøvninger på stedet - ved en keim maling på hele væggen, samt en lak udenpå på det nederste vægfelt.
Vi har valgt at bevare enkelte felter af de farvearkæologiske undersøgelser i de farvede vægge, så historien kan aflæses af eleverne.
→ FARVERNE ER IGEN EN INTEGRERET DEL AF ARKITEKTUREN
I renoveringen og moderniseringen er der arbejdet med at gen skabe og istandsætte oprindelige rumstrukturer, bygningsde le, overflader, materialer, farver og farveforløb/sammenhænge.
Den naturlige og meget væsentlige sammenhæng mellem ude- og inderum, med dagslys, frisk luft og sammenhængende farver, er bevaret og styrket som en væsentlig fredningsvær di – der harmonerer fint med en velfungerende, moderne og tidssvarende specialskole. Farverne og ikke mindst farve forløbet er en naturlig integreret del af den moderne skole tilpasset elever med funktionsnedsættelser, hvor det er vigtigt at farverne opleves harmoniske og rolige – både den enkelte farve når man fx opholder sig i en af kuberne (de otteformede klasselokaler), men også sammenhængen i det afstemte far veforløb når man fx passerer ned ad gangen forbi alle 6 kuber. Kubernes farver er ført videre ud i gangen, så det afstemte farveforløb fungerer som naturlig ’wayfinding’ for elever med nedsatte funktioner.
Det har været naturligt at forsætte Gottlobs farvesætning af gulve i jordfarver - og i liggehallen, hvor børnene oprindeligt sov middagslur er farverne genskabt. Liggehallen benyttes i dag som et uopvarmet lege- og bevægelsesrum med oplukke lige glasfacader, – et indendørs uderum, hvor de mest sarte børn er beskyttet mod vind og nedbør, under himmelblåt loft, på jordfarvet blødt gulv og med sartgule vægflader.
→ PARTERNE
Farvesætningen er udført i et meget tæt og integreret samar bejde mellem:
NØHR & SIGSGAARD ARKITEKTFIRMA , som er projektets skole- og fredningsfaglige restaureringsarkitekter
CAROLINE KRAG GRAFIK, som er projektets farvegrafiker/konsulent
KØBENHAVNS KONSERVATOR, ANNE SIMONSEN som har forestået de farvearkæologiske undersøgelser
Malerarbejdet er udført af: MALERMESTER C. MØLLMANN & CO fra Rødovre, ved Kim Fischer
Hovedentreprenør er JAKON.
Bygherre er Københavns Kommune, Byggeri København, ved Projektchef Nanna Siegfried.
Bygherre har med stor forståelse for bygningens kvaliteter sikret en renovering, så skolebygningerne igen får mange års levetid.
REFLEKSIONER FRA FARVESÆTNINGSPROCESSEN I NOTEFORM
Tankerne bag gen-farvesætningen i noteform Fokus på farven og farvearbejdet Intention ”En moderne genskabelse af farverummet” Målgruppen – de bevægelseshæmmede elever Præmis
Farverelevans En dialog med farven Æstetik/ pragmatik Farvens proveniens Polykrom arkitektur Farvearbejdets profil ’et møde i farvefaglighedens rum’
Opsamlede Noter om det der åbnende måtte kunne sige noget om farve/ farvearbejdet, en gennemførsel af en opmærksom farveprojektering på Friluftsskolen.
Afgørende for projektets samlede farveudformning har været at favne de mangefacetterede farveforhold både i forhold til brug/holdbarhed, fredningen/ historien, brugerne og æstetik
GRUNDLAGET
Arbejdet: farvedialogproces, arbejde med fokus på den sammenhængende farvesætning udfra projektets farveprofil beskrevet i en række dokumenter vedr. farver på Friluftsskolen: Værdisætning, udarbejdet af Varming/Nøhr & Sigsgaard Arkitekter: Registreringen og restaureringsholdningen mht. farver og overflader. Notatet der sammenfatter de farvearkæologiske undersøgelser der er foretaget. Og sidst alle undersøgelsesrapporterne.
Den tids/ stedsspecifikke farve En aflæsning / læsning af intention/ sprog/ farvesanselighed i Gottlobs oprin delige farvesætning af Friluftsskolen – et funktionalistisk hovedværk i Dansk skolearkitektur, et gennembrud i 1938.
De væsentlige værdier i den oprindelige farvesætning er den gennemgående arkitektoniske ide om sammenhæng mellem ude og inde, mellem natur og arkitektur, lyset fra nord og syd, og en farveskala med reference til elementerne luft, jord, vand (ild)
Ud fra det grundlæggende fokus i funktionalismens arkitektur på lyse, velfun gerende rum og trivsel ved frisk luft og sol tilbyder bygningens særegne trans parens/ (glaspartier) farven et ”fyldigt refleksionsrum” at fungere i.
Gottlobs farveskala
‘En sydvendt polykrom farveskala (med en ”sydlandsk” farvekonnotation) i farveforløbet af lyse farver, gule, grønne, røde, blå, ”orange. ” Himmelblå i loftet i liggehallen, blå vægge i gymnastiksalen, jordfarver til gulvene, den blå accentu
ering i fliser ved bygningselementer forbundet med vand, og en mere dæmpet farveholdning mod nord. Mulig farverelationel spejling i Le Corbusiers farvear bejde (De polykrome arkitektoniske farvekollektioner ,1931(Med repræsenta tive navne såsom rum, himmel, fløjl og sand)
Den kontekstuelle farve Indkredsning af de mange afgørende faktorer i farveoplæggets undersøgelse ≈ previsualisering i spændvidden mellem farve- faglighed, farvenotation og farve-intuition i en bevægelse fra farveafdækningen til det statiske farvekort/ lokalfarven til/ farveopstrøgene/ farveprøverne, i rummet mellem aflæs ningens autencitet og det ambiente i den tredimensionelle, indtryksfarven/ farvens sanselige dimension...
Farverenoveringens præmis
At finde ind til selve farven - om bag en hinde hen over den oprindelige farvesætning opstået ved tidligere farverenoveringer indbefattende flere aspekter.
FARVEREGISTRERINGEN
‘Forholden sig til identifikations/beslutnings-processen vedr. rekonstruktions farverne‘
Farvemålingen og dialog om oversættelsen
Arbejdet med en overbliks opskitsering af den intentionelle farverepræsenta tion sammenholdt med de noterede NCS koder fra de forskellige farvearkæol ogiske undersøgelsesrapporter til dialogen om den iboende udfordring ved, og den farvemæssige konsekvens af oversættelsen af det oprindelige pigment til NCS-systemet/ nærmeste noterede NCS. - (I noteringerne viste NCSsystemet sig udfordret af ”svag repræsentation ” specielt i det lyse, røde farv erum - både mod blå og gul.)
Intention med den opskitsering / kortlægningsproces: at som udgangspunkt at have set på farveløsningsmuligheden ud fra direkte brug NCS-systemet og der ud fra se med på farvekonsekvensen Brug af særfarver, en anden farvesøg ninge, for så vidt laboratoriets farveundersøgelse, farvesøgningen af en mulig beslutning om at flytte farveløsnigen til et andet farverum: Konkret Københavns Konservators, forslag om brug af tonet silikatmaling- det endelige produkt her KEIM – funderet i flere samtidige farvearkæologiske undersøgelse af den oprindelige farvesæt nings projekter af Kaj Gottlob I 2017, tårnet på Knippelsbro, Skolen ved Sundet og Friluftsskolen.
OM FARVEARBEJDET
Selve farvearbejdet - det konkrete -har bestået af mange afprøvninger og har indbefattet involvering i den fælles beslutningsproces vedr. farvens repræsentation/ udvælgelse/ Stillingtagen til forskellige farveopstrøg, afprøv
ninger af /grunderinger/påførsel med rulle/ pensel - farvekvalitet - den stoflige fremtræden/ helmat/pigmentets fremtræden / malings materialet /kornets virkning/ lysreflektion/farvedybden i det lakerede pragmatik /brug/ farveforløb i + øvre /nedre væg i gangforløb
Indstilling af de specifikke farver og det deraf mulige farvesammenhængende forløb. Samt overveje glans i forhold til oprindelige farvesætnings materialer limfarve og oliemaling.
‘Farvemålingen og det endelige farve-niveau i den arkitektoniske sammen hæng/ lysforhold mm. konstans/stimuli- farveniveau intensitet/ lysforhold, ” Flytning” af en farve…
Farvesætning af træværk: Flere grå toner til træværk fks. glaspartiers indra mningen af lysindfaldet, farvens genskærsafsmitning. At genskabe farv erepræsentationer i flere eksisterende materialer særligt træ - farver i lak/ bejdse mm
Finde flere grå toner til træværk, glaspartiers indramningen af lysindfaldet, farve afsmitning mm.Flere faktorer med indlydelse på en endeligt fungerende farve i forhold til farven og lyset ‘nordlige hesmisphere For så vidt lyset farvens repræsentation ‘overvejelser vedrørende Lyskilden LED lux/ farve. UV filter i glasset samt lysfiltrerende tekstil.
Derudover har arbejdet med den sammenhængende farvesætning indbefattet farvesætning af ”den anden” medspillende grundfarve – gulvfladen i linoleum, samt indkredsning af farvens sprog og reference i tillægsfarver repræsenteret i møbellinoleum, laminat, corian, tekstiltyper, ud fra funktionalismens vægtning af at bruge kvalitative og naturlige materialer.
OM FARVETILNÆRMELSER
Gottlobs farvesætning, set som værende i dialog med det arkitektonisk polykrome arbejde under funktionalismen, og dermed det farvereferencielle til elementerne må tænkes at have haft et særligt ” formuleret ” sensorisk sigte i forhold til modtagerne / værensspheren , 1937-38 ”Svagbørnskolen”.
Valget af flere forskellige farver til en rumserie, ”kuberne”, med samme funk tion – her læringsrummet – fremsætter at se en farveovervejelse der lægger sig et andet sted end dén kategorisering at farvens placering i farvecirklen er afgørende og definerer velegnetheden i forholdet til funktion, og lægger sig snarere op ad tesen at et vellykket forhold mellem farve og funktion involverer den endelige stedsspecifikke finjusteringen af farveudtrykket.
Tilgang til Farverenoveringen 2020 - At se Gottlobs oprindelige farvesætning i øjnene – har vedrørt farvemåling udfra indlevelse og begrebsliggørelse, ligeledes med et sensorisk sigte i forhold til værensspheren for børn med særlige behov
Derudfra igangsætter indstillingen af den endelige renoveringsfarve en refle ktiv søgning, det tekstuelle vedrørende farve, samt farvetilnærmelser ud fra et perceptivt farvesætningsgreb og involverer, som æstetisk greb, en opmærksom omsorgsfuldhed overfor autenciteten i farverekonstruktionen og samtidig det kropsligt farvesensoriske. Dermed farveintuition og søgning af selve farvens inderlighed.
OM SAMARBEJDETS BETYDNING
Betydningen af de mange involverede parters holdning og indsats i forhold til farvesætning: skolearkitekter/ restaureringsarkitekter / konservator / farvegrafiker
Den opmærksomme registrering og afdækning af detaljerne i bygningsmassen ‘arkitekturhistorie og farve i fodsporene på Gottlobs egne restaureringsar bejder/ farveopmærksomheden sat i forhold til detaljer og bygningsværdier I praksis detaljeringen via N&S Arkitekter og restaureringsarkitekters tilst edeværelse, registrering, dagligt vedholdenhed i forhold til den kvalitative løsning
Københavns Konservator /Afdækningen / viden om funktionalistiske farver/ pigment her funderet i flere samtidige farvearkæologiske undersøgelse af den oprindelige farvesætning i Kaj Gottlob projekter: tårnet på Knippelsbro, Skolen ved Sundet og Friluftsskolen.
Fagmaler arkiv farvehistorik viden og pigmentet
Den kvalitative udførsel af malerarbejdet Farvesætter/konsulent: Fokus på den sammenhængende farvesætning Arkitekt, sammenhæng med arkitekturens øvrige intentioner og materialers sanselighed.
Arkitekt og malermester: tæt samarbejde om malingstyper, særlige metoder og udførelse med KEIM
Bygherre
Entreprenører, det gode håndværk
Slots- og Kulturstyrelsen, Væsentligheden af fredning 1990 og dermed genska belsen af det oprindelig farverum...
NOTE
(Ud over KEIM farver er der i projektet fundet koder hos Farrow & Balls og i RAL og NCS- systemet.)
Farve oversættelse indbefatter ofte manøvrering i industriens farve ”diktation”
Farve notater Friluftsskolen
06-02 -2020
- Et møde i farvefaglighedernes rum -
1: Kraftigere lys gul limfarve AJS: (1020-Y).
1: Lys gul oliefarve med grålig/ hvidlig staffering oliefarve AJS: (2020-Y10R) / (1015-Y)
1: Kraftigere lys grøn lim farve AJS: (1510 -G40Y).
1: Lys grøn oliefarve med grålig/ hvidlig staffering oliefarve AJS: (2010-G70Y )
1: Lysere rød limfarve AJS: (2005 -R90B).
1: Lys rød oliefarve med grålig/ hvidlig staffering oliefarve AJS: (1510-Y80R )
1: Lysere blå limfarve AJS: (1020 -R20B) ???
1: Lys gul/rød limfarve AJS: (1015-Y50R)
1: Lys blå oliefarve med grålig/ hvidlig staffering AJS (1010-R80B )
1: Lysere gul/rød oliefarve med grålig/ hvidlig staffering(oliefarve) AJS: (1015-Y) (+- R)?
Rekonstruktion 2002 → Rekonstruktion 2002 → Rekonstruktion 2002 → 2020 → (+- S/ Y)?
Digital 1./ 2: farverepræsentation ≈ NCS koder med henblik på visualisering/ overblik/ åbning af farve dialog Fra limfarve/ oliefarve → oversættelse til NCS → nærmeste NCS notation ? 2002 BK Rum 1:
2002 BK Rum 4: ≈ NCS S 2010 R90B BK → NCS S 10200 R90B?= NCS S 1020 R90B ?
2002 BK Rum 4: ≈ NCS S 1030 Y50R
2002 BK Rum 4: ≈ NCS S 2030 G70R
Overvæg : silikat maling? OPTIL KEIM?
FARVE: Et materiale reræsentationsforhold Glans forskel Bygherre krav til slidstyrke / vedligeholdelse maling + glans under væg? Overvejelser som tilhørere denne type genfarvesætnig hvilket fks også ses i forbindelse med Farverennovationsbeslutninger i vedr. Brorfelde-observatoriet Gottlob(1962). Arkitekten 07/2020
Farveforløb – valeur Over/ undervæg noterede oversættelser til NCS Koder ?
Farve notation NCS ?
→ Farveforløb SKALA PRINCIP gang– valeur /intensitet kuber
Farvearkæologiske undersøgelser/afdækninger Anne Simonsen, Københavns Konservator
1: Kraftigere lys gul limfarve AJS: (1020-Y).
1: Lys gul oliefarve med grålig/ hvidlig staffering oliefarve AJS: (2020-Y10R) / (1015-Y)
1: Kraftigere lys grøn limfarve AJS: (1510 -G40Y).
1: Lys grøn oliefarve med grålig/ hvidlig staffering oliefarve AJS: (2010-G70Y )
1: Lysere rød limfarve AJS: (2005 -R90B).
1: Lys rød oliefarve med grålig/ hvidlig staffering oliefarve AJS: (1510-Y80R )
1: Lysere blå limfarve AJS: (1020 -R20B) ???
1: Lys blå oliefarve med grålig/ hvidlig staffering AJS (1010-R80B )
1: Lys gul/rød limfarve AJS: (1015-Y50R)
1: Lysere gul/rød oliefarve med grålig/ hvidlig staffering(oliefarve) AJS: (1015-Y) (+- R)?
1: Lys grøn limfarve AJS: (1510-G40Y)
1: Lys blå/grøn olie farve med grålig/ hvidlig staffering AJS: (1510-G60Y)
Overvæg : silikat maling? OPTIL KEIM? Glans forskel Bygherre krav til slidstyrke / vedligeholdelse maling + glans undervæg? Farveforløb – valeur Over/ undervæg ? ” farveharmoni / ” for hver kube Valeur tilrettes / intensitet valeur bund forløb top forløb? Bindemiddel glans forskel top/ bund?
Foto med henblik på valeur oprindelig linoleum
Farverne indbyrdes
Reference foto DLW Marmorette LPX 121-182 valeur AFS 2019/20
Foto med henblik på valeur
Materialer: Farver: Væg & træ maling, støbeas
falt Prøver placeret på: Uni walton 101-060
Nuværende katalog: Edition 2016 2008: NCS kodes: 060 Deep Brown NCS kode NCS 6020 Y 70 R
Uni walton 101-060
Nuværende katalog: Edition 2016
2008: NCS kodes: 060 Deep Brown
NCS kode NCS 6020 Y 70
ET FARVE FORHOLD ?
Oprindelig gulvfarve? materiale Linoleum
oprindelig Støbe asfalt valeur
DLW Marmorette LPX 121-182 valeur
Uni walton 101-060 1970`erne →
Farven på Linoleum svarende til Uni walton 101-060 har flyttet / forykket sig siden 1937-38:
Første kollektion 1863: Mørkere brun bundtone: Mere valeur, mindre gul/ mindre rød
Ændret i 1970erne Lysere - mere rød, mere gul
Uni walton 101-060
Nuværende katalog: Edition 2016
2008: NCS kodes: 060 Deep Brown
NCS kode NCS 6020 Y 70 R
? ?
Farveintensitet rum lys Note: farveintensitet (2002)
Lysets svingninger sol /grårvejr –
Op i intensitet: Farveoplevelse ≈ ”mindre” svingning---? ≈ mere ”konstant” farverum? Indvirkning af farve værens sphere/ farvestimuli
Ned i farveintensitet ≈ mere subtil svingning---? mindre ”konstant” farverum? Indvirkning af farve værens sphere/ farvestimuli