Page 1

Peter Dørslund Lund's død ved Sankelmark 6. februar 1864

Redaktion: Bjørn Andersen http://bjoerna.dk, version 2:0: 26.04.2014


Indhold Titelblad Resumé Krigen i 1864 er svær at forstå 6. Februar Et skrift fra 1909 Billederne, Cai Mygind's sæt Foto 1: Peter Dørslund Lund stående i uniform med hue og sabel Kaptajnens og Farens brev Foto 2: Peter Dørslund Lund død Billederne, Museum Sønderjylland's sæt Foto 1: Peter Dørslund Lund stående i uniform med hue og sabel Foto 2: Peter Dørslund Lund død Avisomtale Jakob Plaetner Var Peter Dørslund Lund våbenmester? Og har det noget at sige? Den fælles begravelse Henvisninger BA


Resumé Peter Dørslund Lund der stammede fra København blev født i 1841. Han blev konfirmeret og kom på landet for at tjene; herefter gennemgik han en praktisk uddannelse som landmand og blev forvalter. I 1863 gennemgik han reserveofficersuddannelse i København hvor forældrene boede, blev sekondløjtnant i oktober og derefter ansat ved 9' infanteriregiment der var et reserveregiment. I begyndelsen af 1864 befandt Peter Dørslund Lund sig ved Dannevirke og var derfor blandt dem der deltog i tilbagetrækningen mod Flensborg. Den 6. februar blev han ramt af en østrigsk granat - eller som der står i et brev en “granatkugle” - og døde straks. Regimentet efterlod hans lig under den videre tilbagetrækning. Ukendte personer – østrigske soldater eller lokale danskere - fjernede efterfølgende det meste af hans tøj og formentlig også hans støvler. Én af de nærmestfølgende dage blev hans og andres lig samlet op af garvermester Jakob Plaetner og hans folk og ført til Flensborg. En fotograf – der muligvis hed I. Møller, muligvis Carl Hansen – tog et billede af liget (efter at man havde iklædt det en uniformsfrakke og et halsklæde), og dette billede er muligvis blevet brugt til at identificere Peter Dørslund Lund; muligvis er billedet sendt til »Berlingske Tidende« (som dog – så vidt det kan konstateres - ikke har trykt det)? 1 Den 8. februar skrev Peter Dørslund Lund's kaptajn, formentlig hans kompagnichef, fra Sønderborg til forældrene – palæforvalter Lund og hans kone, Caroline 2 – at sønnen var død. Fredag den 12. blev Peter Dørslund Lund begravet på Flensborg Kirkegård sammen med de andre faldne fra begge sider; en engelsk avis trykte kort efter et billede af begravelsen.

1 Jeg er ikke bekendt med at andre aviser har gengivet fotografiet, enten direkte eller som tegning. Tom Buk-Swienty oplyser i »1864 i billeder«, s. 205 der omhandler en svensk officer (Carl Roos) og Peter Dørslund Lund at man fotograferede svenskeren i en kiste, gjorde en tegning af fotografiet, aftrykte det i en avis og brugte avisomtalen som identifikations-grundlag. Peter Dørslund Lund afbildes (foto # 2) med bemærkningen at han (og andre faldne) havde forbavsende fredelige ansigtstræk. - I tilfældet Peter Dørslund Lund kan årsagen muligvis have været at han direkte eller indirekte var faldet for en “granatkugle”, dvs pludseligt og på nogen afstand? 2 En stedmor til Peter Dørslund – og en søster til hans afdøde mor.


Krigen i 1864 er svær at forstå Krigen i 1864 er svær at forstå, både med hensyn til dens dybere årsager og dens konsekvenser, politisk, socialt, kulturelt og personligt – mange myter har stået i vejen. Man kan finde materiale og henvisninger på: http://danmarkshistorien.dk/1864/1864forside/ Peter Dørslund Lund faldt i én af de første træfninger, nemlig under tilbagetoget fra Dannevirke. I et officielt værk om krigen i 1864, der først udkom mange år senere, står om tilbagetoget og også nogle få ord om Peter Dørslund Lund 3 :

3 Generalstaben: »Den dansk-tydske Krig 1864« bind 1, København 1890, s. 279 ff.


6. Februar

Som tidligere skildret, indtraf Hovedstyrken af Hærens Afdelinger efterhaanden i eller ved Flensborg i Løbet af Formiddagen d. 6. Hvilen i Flensborg blev imidlertid af kort Varighed; Geværerne sattes sammen paa Gaden, og Alt holdtes efter Ordre beredt til hurtig Opbrud. Modtagelsen i Flensborg var overordentlig hjertelig fra Indbyggernes Side; de flokkedes om Soldaterne og stræbte paa enhver tænkelig Maade baade ved Hvilepladser og Forfriskninger at styrke dem til de forestaaende nye Strabadser. General de Meza var alt Natten 5 . - 6 . forud for sin Stab ankommen til Flensborg. Hvilket Indtryk Efterretningen om Dannevirkestillingens Opgivelse havde gjort i Krigsministeriet, kom hurtigt til at staa klart, thi strax efter Ankomsten til Flensborg modtog Generalen følgende i Kjøbenhavn Kl. 1 10 Nat indleveret Telegram fra Krigsministeren:


»Jeg anerkjender ikke, at Armeens øverstkommanderende General har holdt sig Instruktionen efterrettelig, og forbeholder mig altsaa Undersøgelse i saa Henseende. Det er endnu min Mening, at Dannevirke burde forsvares. C.C. Lundby«. Hovedkvarterets Personale ankom c. Kl. 11 Formiddag til Flensborg. Strax efter Ankomsten hertil, paa Veien til General de Mezas Kvarter i Rasch's Hotel, mødte Stabschefen Konseilspræsidenten og fik af denne Underretning om Krigsministerens Misbilligelse af Tilbagetoget. Konseilspræsidenten yttrede ved denne Leilighed ikke den mindste Tvivl om dets Betimelighed, ja udtalte endog den beroligende Mening, at Krigsministerens Misbilligelse maatte forklares ved, at han ikke tidligere var bleven underrettet om Tilbagetogets Tiltrædelse. I Kjøbenhavn gjorde Efterretningen om Dannevirkestillingens Opgivelse en ubeskrivelig Virkning. Gange og Trapper i Krigsministeriet vare i flere Timer overfyldte af Folk, der ventede at faae nye Efterretninger. Paa Slotspladsen, i Rigsdagen, paa Børsen o. s. v . samledes talrige Grupper; i Gaderne vrimlede det af Folk, som vilde have Bekræftelse paa Efterretningen. Lidenskaberne vare paa sine Steder i stærk Bevægelse, og flere bekjendte Mænds Forsøg paa at standse og opløse Skarerne mislykkedes, medens ophidsende Taler besvaredes med Jubel. Bevægelsen havde saamegen større Vanskelighed ved at lægge sig, som Konseilspræsident Monrad efter sin Tilbagekomst til Kjøbenhavn saavel i Folkethinget som i Landsthinget udtalte, at han ikke saae sig i Stand til at give nogen Forklaring af de Grunde, som havde fremkaldt Opgivelsen af Dannevirkestillingen. Efterat Stabschefen havde konfereret med Generalen, begyndte Virksomheden i Hovedkvarteret. Korpsintendanten, der, som, tidligere bemærket, alt Dagen forud var ankommen til Flensborg, og Transportchefen, som strax indfandt sig, instrueredes om, at Skibene uden Undtagelse skulde benyttes til Evakuation af Magasiner, Lazarether og Armeens Materiel, men at ingen Tropper maatte indskibes i Flensborg. Tropperne beordredes, som tildels allerede omtalt, til i Løbet af Dagen at indtage følgende Kantonnementer: 1. Division (undtagen 3. Brigade) N . for Flensborg Fjord i Egnen Kollund - Tyrsbøl Ringenæs; Infanterireserven N. for Flensborg i Egnen Klus - Nyhus - Bov - Krusaa – Kobbermøllen; 3. Division (undtagen 7. Brigade) i Flensborgs sydlige Del, parat til hurtig Udrykning; 2. Division, indbefattet 4. Brigade, V. for Flensborg i Harreslev, Haraldsdal, Volmerstoft, Bov, Nr. Smedeby, Kidskelund; 4. Division med 7. Regiment og 5. Batteri i Hanved, Langbjerg, Ellund, Gotrupel, Timmersig og Frøslev. Reserveartilleriet skulde efter nogle Timers Rast N. for Flensborg marchere til sit oftnævnte Kantonnement i Sundeved, Ingenieurtropperne og Fæstningsartilleriet m. m. fortsætte Marchen til Sønderborg. I en Optagelsesstilling S. for Flensborg i Høide med Bomhuset stod fra om Morgenen, som det vil erindres, 3. Brigade med ½ 1. Batteri. Kl. 1½ Eftermiddag gav Overkommandoen, som ved sine Dispositioner paa dette Tidspunkt gik ud fra, at hele Hæren uantastet af Fjenden vilde naae Flensborg, 3. Brigade Ordre til at rykke frem og udstille Forposter paa en Linie over Kilsgaarde, Lille Solt og Munkvolstrup hvor Forbindelse skulde søges med Forposterne af 3. Division (7. Brigade), som atter paa høire Fløi skulde støtte sig til Forposter af 4. Division, der skulde udstilles Syd om Skovkro over Hyllerup og Vesterlund


til Meden Aa. I Henhold hertil afmarcherede16. Regiment mod Lille Solt Kirke, 17. Regiment mod Munkvolstrup, Halvbatteriet mod Hvilberg Kro. 1. Division (undtagen 3. Brigade) brød op fra Flensborg Kl. 2-3 Eftermiddag for at indtage de befalede Kantonnementer, nemlig Stabskvarter Ringenæs, 1. Brigade med 6. Eskadron af 4. Dragonregiment og 2 Batteri Hokkerup og Tyrsbøl, 2. Brigade med 5. Eskadron Kollund, idet dog to Kompagnier og en Deling Kavaleri efterlodes i en observerende Stilling fra Klusris langs Kobbermølleskovens Vestlisiere til Nr. Smedeby. 10. og 13. Batteri skulde kantonnere i Ringenæs, 4. Eskadron af 4. Dragonregiment i Bækken. Først Kl. 9-10 Aften begyndte Afdelingerne at indtræffe i disse Kvarterer, idet nemlig Passet ved Krusaa en Tid lang var spærret af Armeens Train; Veiene vare speilglatte, endel Vogne hindrede Færselen, og Mandskab og Heste vare anstrængte. Divisionens Train var tidlig Morgen passeret Flensborg og naaet til Parkpladsen ved Teglværket, hvorfra det ved Middagstid efter Ordre afgik til Hokkerup. 4. Division i Forbindelse med 7. Regiment og 5. Batteri naaede i Løbet af Formiddagen sine Kantonnementer, hvorpaa Forposter udstilledes. Hovedkolonnen udgjorde den dybeste Marchekolonne og havde af den Grund de største Besværligheder at kæmpe med. Reserveartilleriet naaede først sent paa Natten sine Kantonnementer i Adsbøl, Avnbøl og Ullerup, efterat flere af Batterierne henimod Marchens Slutning havde brugt 5-7 Timer om at naae en Mil frem. Infanterireserven ankom omtrent Kl. 12 Middag til det anviste Kantonnement, nemlig Staben Kobbermøllen, 8. Regiment Bov, 15. Regiment Krusaa, Nr, Smedeby, Klus og Nyhus. Disse Afdelinger kom forholdsvis tidligt i Kvarter, men deres Ro blev. som det strax vil ses, kun af kort Varighed. 2. Division (undtagen 4, Brigade), der efter afholdt Hvil N . for Oversø atter havde fortsat Marchen naaede K1. 3 Eftermiddag Harreslev og i Løbet af Eftermiddagen det anviste Kantonnement, Staben Volmerstoft, 5. Regiment og to Eskadroner Gardehusarer Harreslev, 10. Regiment og 9. Batteri Bov, 12. Regiment Nr. Smedeby og Kidskelund. En Kavalerifeltvagt stilledes ved Skæferhus til Forbindelse med 4. Divisions Forposter. Fra 4. Brigade modtoges Kl. 6 Eftemiddag Melding om, at den i Forbindelse med 6 . Eskadron af 1. Halvregiment Gardehusarer og 7. Batteri Kl. 2 ½ var indtruffet ved Skovkro uden at være angrebet af Fjenden. Da dens Afdelinger maatte trænge til Hvile efter den anstrængende Marche fra Frederikstad, befaledes Brigaden a t begive sig til den nærmeste By Harreslev, som 5. Regiment skulde rømme for at slutte sig til 10, Regiment i Bov. Lyden af Skydning S. for Flensborg fra en opstaaet Kamp ved Sankelmark medførte imidlertid, at Brigaden fandt det rettest at indtage en Fægtningsstilling ved Skovkro for i denne at afvente Begivenhederne; først da Kampen var endt, og Forposttjenesten var bleven overtaget af de dertil beordrede Eskadroner (2. og 5. Eskadron af 3. Dragonregiment), og Brigadens Tilstedeværelse ved Skovkro ikke længer kunde være til Nytte, afmarcherede den til Harreslev, hvor den indtraf efter en Marche paa 9 1/4 Mil siden den foregaaende Aften Kl. 7-8. Som senere vil blive viist, alarmeredes Brigaden paany, netop som Kvartererne skulde indtages. Divisionens Train naaede paa denne Dag Kvers. Ved 3. Division maatte de bageste Afdelinger, navnlig paa den sidste Del af Marchen, værge sig mod Angreb, som efterhaanden udviklede sig til en alvorlig Arrieregardefægtning, der først endtes ved Mørkets Frembrud. En Del af Divisionen var, som det vides, paa Marche mod Flensborg; af Arrieregarden var 8. Brigade KI. 3 Morgen


brudt op fra Taterkro tilligemed de fire Kanoner og Forposteskadronen, som kun var 92 Heste stærk, og som fra Isted Kro paa Grund af det glatte Føre maatte lade Mandskabet føre Hestene. Noget senere fulgte de inddragne Forpostkompagnier af 8. Brigade (3. og 7. Kompagni af 20. Regiment), og nærmest Fjenden endelig de inddragne Forpostkompagnier af 7. Brigade (6. og 7. Kompagni af 1. Regiment) under Forpostkommandøren, Ritmester Castenschiold, tilligemed endel forsinkede Marketendervogne og Ægtvogne Under idelige Standsninger naaedes henimod Helligbæk, da henved Kl. 10 Formiddag de første fjendtlige Kavaleripatrouiller naaede ind paa de bageste Infanteriafdelinger. Ved Helligbæk Kro gjorde c. 50 østerrigske Husarer uventet Indhug paa Bagtroppen, der kastede sig ind mellem de efterfølgende Vogn, som kjørtes sammen for at spærre Chausseen; Angrebet, der førtes dristigt frem, afsloges med et Tab paa vor Side af 1 Mand, der dræbtes og et Par Saarede, medens Fjenden efterlod en falden Underofficer paa Pladsen. Til Forstaaelse af hvad der her forefaldt, maa kortelig angives Forholdene paa fjendtlig Side i Centrum. Melding om Dannevirkestillingens Rømning indtraf i II. Korps's Hovedkvarter d. 6. Morgen Kl. 4 dels fra det ligeoverfor Hadeby staaende Regiment Coronini, dels fra en østerrigsk Officer, der som Parlamentær skulde overbringe Svar angaaende en af os udbedt og for Morgentimerne d. 6 Februar gjældende Vaabenhvile, og som, da han fandt Dæmningen forladt, nærmere erkyndigede sig om Aarsagen hertil. Kl. 6 Morgen rykkede Regimentet Coronini ind i Slesvig; Kl. 7 indtraf General Gablenz. Han bestemte, at Regimentet Coronini foreløbig skulde forblive i Slesvig som Besætning, og at alle øvrige østerrigske Tropper strax skulde tiltræde Forfølgelsen. De forhaandenværende 3 3/4 Eskadroner af Regimentet Lichtenstein-Husarer sendtes frem saavel mod Flensborg som mod Vedelspang saa hurtigt. som det lod sig gjøre paa de glatte Veie. Brigaden Nostitz rykkede mod Flensborg, Brigaden Tomas mod Vedelspang, Brigaden Gondrecourt senere ligeledes mod Flensborg. Det var Teten af de Lichtensteinske Husarer, som efter Kl. 9 Morgen ved Isted Kro at være stødt paa endel efter Arrieregarden følgende Vogne ved Helligbæk gjorde Indhug paa Kjøretøierne, men forjoges ved Bagtroppens Ild. Kort efter ankom Regimentskommandøren med den øvrige Del af sit Regiment og to Stykker Skyts for at deltage i Forfølgelsen. Imidlertid havde General Steinmann paa Melding om Fjendens Nærmelse og for at give Groset tilstrækkeligt Forspring K1. 10 Formiddag beordret 8. Brigade at indtage Fægtningsstilling; Brigaden i Forbindelse med 6. Eskadron af 5. Dragonregiment og 3 Sektioner af 2. Ingenieurkompagni havde netop da naaet Skovene (Vester Skov) ved Stenderup. Medens 20. Regiment midlertidigt besatte den sydlige Rand af Skoven, tog 9. Regiment Stilling noget nordligere bag Passet ved Stenderup Kro (Bollingsted Aa), hvor Bro og Vadested barrikaderedes af Ingenieurerne. 20. Regiment trak sig derpaa tilbage gjennem 9. Regiment til Høiderne ved Sr. Smedeby, efterfulgt af de to Kompagnier af 1. Regiment, der nu stødte til deres Bataillon og med denne afmarcherede til N. for Oversø; derhen afmarcherede ved en Misforstaaelse ligeledes 20. Reg.'s I [Bataljon]. I Stillingen ved Sr. Smedeby forblev 8. Brigade i to Timer uden at se andet til Fjenden end hans Kavaleripatrouiller. Groset maatte nu antages at have tilstrækkeligt Forspring, hvorfor Retraiten efter Ordre fortsattes, idet Regimenterne afvexlende trak sig igjennem hinanden. Under denne Marche angrebes Brigadens Queue imellem Sr. Smedeby og Oversø af c. 30 fjendtlige Kavalerister; den halve 6. Eskadron af 5. Dragonregiment, som fulgte vort bageste Infanteri, kastede sig i Galop og sluttet Formation ad den glatte Chaussee mod


Fjenden, der gjorde Modangreb, men dog snart vendte om, da han saae sig udsat for vort Infanteris Ild. Nogle fjendtlige Husarer faldt, 2 Mand samt 6 Heste bleve fangne; vore Dragoner fik 3 Mand saarede, og 1 Mand blev taget tilfange. Efterhaanden blev ogsaa det østerrigske Artilleris Virkning følelig. 8. Brigades Marche blev stedse vanskeligere fordi Marchekolonnerne, som maatte holdes godt sluttede, eftersom fjendtligt Rytteri truede med at angribe, bøde det østerrigske Artilleri, der nu var voxet til 6 Kanoner, et udmærket Maal. Navnlig 9. Regiment, der havde taget Stilling bag Chausseebroen, et Par tusind Alen S. for Frørup led under Tilbagegangen herfra endel Tab. For at foretage Afløsning af Brigaderne havde General Steinmann imidlertid ladet 7. Brigade med to Kanoner af 11. Batteri tage Opstilling N. for Oversø, 8. Brigade trak sig igjennem denne omtrent Kl. 2 Eftermiddag og fortsatte nu i Forbindelse med de to Kanoner af 12. Batt. efter Ordre af General Steinmann, som ingen alvorlig Kamp ventede, og som desuden ansaa Brigaden alt for overanstrængt til at kunne anvendes, Marchen til Flensborg, hvortil den ankom i Eftermiddagstimerne. 7. Brigade med to Kanoner af 11. Batteri dannede altsaa nu Arrieregarden. 6 . Eskadron af 5. Dragonregiment forblev indtil videre S. for Bilskov Kro. 8. Brigades Tab under dette Tilbagetog var: Faldne eller kort efter døde af deres Saar: 1 Off., [ingen] Underoff. og 6 Underkorp., Spillem. og Menige. Saarede paa egne Lazarether: 1 Off., [ingen] Underoff. og 18 Underkorp., Spillem. og Menige. Saarede fangne: [ingen] Off, [ingen] Underoff. og 9 Underkorp., Spillem. og Menige. Usaarede fangne: 1 Off., 7 Underoff. og 88 Underkorp., Spillem. og Menige. Savnede: [ingen] Off, [ingen] Underoff. og 3 Underkorp., Spillem. og Menige. I alt altsaa: 3 Officerer, 7 Underofficerer og 124 Underkorporaler, Spillemænd og Menige. Den faldne Officer var Sekondlieutenant af Infanteriets Krigsreserve P. D. Lund af 9. Regiment; Kommandøren for 9. Reg.'s I [Bataljon], Major J. Nørager blev saaret og Premierlieutenant P. L. C. F. Hansen af 9 . Regiment faldt usaaret i Fangenskab.


Et skrift fra 1909 Kaptajn Axel F. Hansen udgav i 1909 – med støtte fra Carlsbergfondet - et skrift til minde over de faldne officerer:

SEKONDLØJTNANT PETER DØRSLUND LUND fødtes den 26. April 1841 i København og var Søn af Kammerassessor, Palæforvalter hos Arveprins Ferdinand, Niels Peter Lund og Hustru Caroline Græntzmann. Til sit fjortende Aar gik Lund i Melchiors Borgerskole i København, hvorefter han konfirmeredes og straks efter kom han paa Landet hos en af Faderens bekendte. Her fik han mere og mere Lyst til Landvæsenet, uddannedes derfor til praktisk Landmand og blev Forvalter. Fra 1860-63 var han Avlsforvalter paa Gaarden Peterslyst ved Holstebro. Den 4. November 1862 meldte han sig paa Sessionen i Holstebro og blev udskreven til Infanterist for Aaret 1863. Han søgte om at komme paa Reserveofficersaspirantskolen, fik sin Ansøgning bevilget og gennemgik nu en saadan paa Landkadetakademiet fra den 2. Februar til den 15. Oktober 1863. Han udnævntes den sidstnævnte Dag til Sekondløjtnant i Infanteriets Krigsreserve og ansattes ved 9. Infanteri Bataillon4 . Sognepræsten i Holstebro udtalte om Lund, at han var et stræbsomt, flittigt og velbegavet ungt Menneske, der i en sjælden Grad forstod at gøre sig afholdt og elsket af alle, baade ældre og yngre, til hvem han traadte i Forhold. Den 6. Februar faldt han paa Retræten fra Dannevirke. Lund viste under Kampen stort personligt Mod og var saa ivrig, at han selv gentagne Gange skød paa den fremtrængende Fjende5 . En Mand fra Flensborg6 begav sig efter Kampen den 6. Februar ud til Valpladsen og fandt der Lunds Lig aldeles udplyndret, saa at det kun havde Benklæderne tilbage. Liget førtes til Flensborg, hvor det blev fotograferet og paa den Maade senere genkendt 7 . Det begravedes den 12. Februar paa Flensborg Kirkegaard.

4 Ansættelsen skete – så vidt vides - ikke ved 9' Infanteri Bataillon, men ved 9' Infanteri-regiment (der var en del af 8' Brigade), men formentlig har kaptajn Hansen tænkt på at ansættelsen er sket på et tidspunkt før mobiliseringen? Ifølge Generalstabens værk om krigen, bilagsdelen, bilag 7, s. 22, var der i 1863 en 8de Infanteribrigade bestående af to bataljoner, den 9de og den 20de som begge skulle ligge i Altona. 5 Den primære kilde er ukendt, men kan måske have været sognepræsten i Holstebro som Axel F. Hansen direkte eller indirekte har trukket på i sin beskrivelse? 6 Der er givetvis tale om garvermester Jakob Plaetner og hans folk, se nærmere i det følgende. 7 Muligvis er oplysningen korrekt i denne meget korte form.


Billederne, Cai Mygind's sæt Der findes to billeder af Peter Dørslund Lund i to sæt, det ene sæt i Cai Mygind's arkiv 8 . Det andet sæt på Museum Sønderjylland på Sønderborg Slot. Billederne stammer fra de samme to originaler, men de to sæt har forskellige angivelser af fotograferne. Foto 1: Peter Dørslund Lund stående i uniform med hue og sabel

8 Cai Mygind (1925-2012) var en efterkommer efter Caroline Ishøy, født Lund, der var storesøster til Peter Dørslund Lund. Han har arvet sine billeder fra hende, eller rettere fra én af hendes efterkommere. Caroline Lund flyttede fra København til Ærø i 1859 hvor hun åbnede en skole; hun blev (i Slotskirken i København) gift med Johan Ishøy i 1862; parret boede i Prinsensgade i Marstal under krigen i 1864.


Fotografen er angiveligt M. Meyer & Co., Klædeboderne 47 ”tæt ved Gammel Torv”. Adressen svarer til Skindergade 47. Om fotoet oprindelig er taget af M. Meyer & Co. eller om der er tale om en kopi vides ikke, men det er sandsynligt. I så fald kunne billedet være taget i oktober 1863 i forbindelse med at Peter Dørslund Lund afsluttede sin reserveofficersuddannelse i København - og før han blev sendt til Dannevirke 9 .

Kaptajnens og Farens brev I Cai Mygind's arkiv findes et brev som Peter Dørslund Lund's far – palæforvalter Lund – skrev til Caroline og Johan Ishøy på Ærø. Billedet nedenfor af faren er formentlig fra omkring 1860.

9 Tilskriften på reversen: Peter Dørslund Lund død 6. feb. 1864 er foretaget af Cai Mygind.


Brevet lyder10 : Kiøbenhavn d. 11. Februari 1864.

Kjære Børn.! Med dyb Sorg og Smerte, maae jeg meddele Eder den sørgelige Tidend[e] at vor kjære Peter, Eders elskede Broder er falden for en Granatkugele [haardt saaret], og død med det samme. Jeg haver faaet Brev fra hans Capitain 10 Brevet er trykt i faksimile af Cai Mygind i: »Caroline Ishøy« (2003), s. 61-62. Transskriptionen ovenfor er efter Cai Mygind's i »En Ishøy-slægt« (1988), s. 108.


hvilket jeg hermed skal meddele Eder

Sønderborg d. 8: Februari 1864 Det er en tung og sørgelig Pligt, jeg opfylder i det jeg underretter Dem om, at Deres Søn, der stod ved mit Compagni, dødelig saaret faldt for en fjendtlig Granatkugle den 6te paa Retraiten fra Slesvig til Flensburg, de der saa ham falde, tvivler ikke om at han er død samme Øieblik. Tabet af ham smerter os Alle dybt, han var en tapper Soldat og en flink og brav Kammerat, der i den Tid han tjente under mig gjorde sig afholdt af Alle.

Moder og jeg er uhyre bekymret. Jeg kan ikke skrive mere. Vi haaber at det gaaer bedre med Johan, Gud være med Eder Alle


Foto 2: Peter Dørslund Lund død


Fotografen er angiveligt I. Møller Photographie. Fotografens adresse eller by er ikke angivet, men kan muligvis være Flensborg? Det originale billede kan med stor sikkerhed siges at være taget i Flensborg kort efter at Peter Dørslund Lund's lig var blevet bragt dertil (og før begravelsen fredag 12. februar). Hvem der har taget det originale billede vides ikke, måske er det af I. Møller, måske af en anden?11 Hvornår eller hvordan dette foto er kommet i Caroline Ishøy's besiddelse vides ikke.

11 Tilskriften på reversen: Peter Dørslund Lund falden i Slaget ved Helgoland 6. Februar paa Retræten fra Slesvig til Flensborg er foretaget i 1800- eller 1900-tallet, måske af Caroline Ishøy, men måske snarere af et andet og yngre familiemedlem. Den seneste del af teksten kunne tyde på at være inspireret af brevet fra Peter Dørslund Lund's far til Caroline og Johan Ishøy af 11. februar 1864. Omtalen af Slaget ved Helgoland skyldes muligvis at Peter Dørslund Lund's ældre bror – styrmand Carl Peter Ferdinand Lund – også deltog i krigen 1864, men som søløjtnant; han overlevede krigen og døde flere år efter, i 1891.


Billederne, Museum Sønderjylland's sæt Foto 1: Peter Dørslund Lund stående i uniform med hue og sabel

Information fra MS: MSS 00020X06452 Fotografi i kabinetformat af Friedrich Brandt (Carl Hansen), med helportræt af Peter Dørslund Lund som deltog i krigen 1864 som våbenmester. Ifølge oplysninger er fotografiet taget i Slesvig by få dage før slaget ved Sankelmark. Stemmer ikke overens med oplysninger om fotografen.


Arne Reggelsen fra Museum Sønderjylland har i en mail til mig skrevet: ”Vi har i vores samling to fotografier af Lund. Der er dog nogen usikkerhed mht. dateringen da begge fotografier stammer fra Friedrich Brandts atelier i Flensborg, men fra da det var Carl Hansen der havde atelieret. Det overtog han en gang i 1880’erne. Nævnes i adressebogen for Flensborg 1889. Det kan altså ikke være samtidige fotografier, men måske senere kopier efter den originale glasplade.”

Som følge heraf må påskriften på reversen af # 2 nedenfor også være sket i 1880'erne, måske omkring 1889 eller senere, dog formentlig før 1920, dvs tidligst 20-25 år efter krigen i 1864 og muligvis så sent som 50 år efter.


Foto 2: Peter Dørslund Lund død


Håndskrevet tekst på reversen: ”Vaabenmester Lund, falden i Slaget ved Sankelmark, fundet af Jakob Plaetner fuldstændig afklædt af Østerigske Røvere. Plaetner tog den afsjælede med til Flensborg, lod det indsvøbt i en Soldaterkappe[,] fotografere op mod Kapellets Mur, sendte Billedet til Berlingske Tidende i Kbh., hvor det genkendtes af hans


Forældre, der kom til Flensborg og var til Stede ved Sønnens Bisættelse ved Kammeraternes Side.”

Teksten må – jf ovenfor - antages at være påført i 1880'erne, måske omkring 1889 eller senere, dog formentlig før 1920. Den er ikke skrevet med gotisk håndskrift - som brevet fra Peter Dørslund Lund's far var det - men med latinsk. Efter indholdet og efter ordvalget at dømme - fx brugen af udtrykket “den afsjælede” - er teksten formentlig fra de sidste årtier af 1800-tallet eller fra begyndelsen af 1900-tallet Dette støttes i nogen grad af at forfatteren tydeligvis er gået ud fra at læseren kendte navnet Jakob Plaetner.12 Eftersom der (mig bekendt) ikke foreligger noget i Peter Dørslund Lund's familie om at faren (og stedmoren) deltog i begravelsen, må det ud fra en samlet betragtning formodes at de ikke gjorde det - og at denne del af den flensborgske påskrift på foto # 2 beror på en erindringsforskydning, en misforståelse eller en anden fejl. Dette understøttes af at foto # 2 - hvad enten det faktisk blev sendt til »Berlingske Tidende« eller ej - ikke synes at være blevet trykt dér13 . Teksten bag på foto # 2 på Museum Sønderjylland er tydeligt nationalt farvet og synes at være skrevet med henblik på at blive offentliggjort i en avis, i en bog eller på anden måde. Måske har tekstens forfatter lagt mere vægt på at teksten skulle virke i én eller anden propagandistisk henseende end på at den var sand fra ende til anden? Formentlig rummer teksten dog en kerne af sandhed: Omtalen af at liget var blevet bjerget af Jakob Plaetner m.fl., at 'nogen' havde fjernet Peter Dørslund Lund's tøj og at liget (muligvis med henblik på identifikation) var blevet fotograferet. Den konkrete påføring af teksten på foto # 2 må være sket i 1880'erne eller senere, muligvis på et tidspunkt helt frem til 1920? Påskriften kan dog bygge på et ældre forlæg, men almindelig forsigtighed må tilråde at man – nuomstunder - tager indholdet med et betydeligt forbehold, dvs at man ikke går videre end at man noterer sig at man tidligere synes at have haft behov for at ytre sig meget skarpt om eller imod de østrigske (eller tyske) tropper … og uden at man på nogen måde ville antyde at 'røverne' kunne være danskere, evt civilister.

12 Plaetner var en kendt person i Flensborg, men døde i 1893. 13 Alle udgaverne for februar 1864 er gennemset i 2014 ud fra en filmkopi på Frederiksberg Bibliotek. Tilsvarende udgaver af »Illustreret Tidende« og af en annonceavis – »Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger« - er også gennemgået henholdsvis på internettet og i et indbundet eksemplar på Frederiksberg Bibliotek.


Avisomtale Peter Dørslund Lund's død blev omtalt i pressen, i det mindste i »Illustreret Tidende« nr. 232 (1864), s. 192. Som man kan se er omtalen dér meget kortfattet og ikke forsynet med et billede (desuden er Peter Dørslund Lund betegnet som sekondløjtnant og ikke som våbenmester).


Jakob Plaetner

Jakob Plaetner [Jacob Plætner]. Fotoet er fundet i »Flensborg Bys Historie«, bd 2, København 1955, s. 275. Plaetner fik tildelt ridderkorset i 1864.

Jakob Plaetner er omtalt flere steder, han er biograferet i »Dansk Biografisk Lexicon« (1' og 3' udgave – som begge er tilgængelige på internettet) og af Knud Kretschmer i et kapitel i »Flensborg Bys Historie«, bd 2, København 1955, s. 275 f. H. R. Hiort-Lorenzen skriver således om ham i »Dansk Biografisk Lexicon« (1' udgave) bd. XIII s. 185. Se: http://runeberg.org/dbl/13/0187.html: Plaetner, Jacob, 1823-93, slesvigsk Patriot og Filanthrop, Søn af Garver og Læderhandler i Flensborg Jacob Gottfried P. og Christine f. Jørgensen, var født 20. April 1823 i Flensborg og overtog med en ældre Broder Faderens Forretning efter dennes Død. Blandt de mange flensborgske Patrioter, som under Krigen 1864 toge sig af de danske saarede, stod P. fremmest i Rækken. Efter Slaget ved Sankelmark opsøgte han personlig Ligene og de saarede paa Valpladsen, lod Ligene begrave paa Flensborg Kirkegaard, de saarede bringe i Pleje, og han sørgede utrættelig for dem i mange Maaneder. Ogsaa paa anden Vis var han fattiges og syges Hjælper, en sand «barmhjærtig Broder». Sammen med sin Broder oprettede han et Hjem for 12 gamle flensborgske Borgerægtepar og senere alene et lignende Hjem med 22 Friboliger. Til den danske Kirke i Flensborg skjænkede han et Ur og en Kapital til Kirkens indre Vedligeholdelse, saa længe der prædikedes Dansk hver Søndag. Flere Gange var han Medlem af Deputationer fra Slesvig for at lykønske det danske Kongehus ved glædelige Familiebegivenheder. Han døde ugift 10. Juni 1893.


Var Peter Dørslund Lund våbenmester? Og har det noget at sige? Museum Sønderjylland oplyser om sine versioner af de 2 fotos at Peter Dørslund Lund var våbenmester. Det kan han muligvis have været, hvad enten det var i formel forstand eller i uformel. En våbenmester var på den tid en specialist, en håndværker eller tekniker som ikke havde officersopgaver eller -rang, men det er muligt at Peter Dørslund Lund – der i årene 1860-1863 var avlsforvalter på en gård ved Holstebro - havde praktiske erfaringer med redskaber og våben som kunne bruges ved Dannevirke og på retræten derfra? Ingen andre kilder støtter imidlertid en sådan opfattelse, hverken breve, personalelister eller trykte kilder som Cohen's oversigt over de faldne i 1864, Generalstabens værk om krigen i 1864 eller kaptajn Hansen's biografier over de faldne officerer. Ifølge Generalstabens værk14 skulle et infanteriregiment bestå af en stab og 2 bataljoner. Hver af bataljonerne skulle bestå af 4 kompagnier og … Hvert Kompagni skulde bestaa af: 1 Kompagnichef, 3 Lieutenanter, 1 Kommandersergent, 1 Fourer, 1 Vaabenmester, 1 Sergent, 6 Korporaler, 3 Spillemænd, 20 Underkorporaler, 180 Menige foruden indtil 4 Frivillige (engagerede).

Når der på billederne på Museum Sønderjylland er brugt en - formentlig - forkert betegnelse af Peter Dørslund Lund's bestilling kan det understøtte en fornemmelse af at kilden ikke har været helt vel orienteret?

14 Bilagsdelen, bilag 9, s. 30.


Den fælles begravelse Fredag den 12. februar 1864 fandt der en højtidelighed sted på Flensborg Kirkegård hvor man i samdrægtighed begravede 58 faldne soldater uanset nationalitet, én af dem var Peter Dørslund Lund. En formodning om at hans forældre har deltaget i begravelsen kan ikke bekræftes og forekommer heller ikke at være videre sandsynlig 15 .

Tegningen er fra The Illustrated London News March 5, 1864, s. 228. Billedteksten lyder: BURIAL OF SIXTY AUSTRIAN AND DANISH SOLDIERS AT FLENSBURG. - FROM A SKETCH BY OUR SPECIAL ARTIST.

15 Ifølge en notits på billede # 2 på Museum Sønderjylland deltog faren og moren i begravelsen. Faren måtte formodes at have omtalt begravelsen i sit brev til Caroline og Johan Ishøy dagen før, den 11. februar hvis han – på dét tidspunkt – agtede at deltage [se brevet ovenfor]. Der foreligger intet andet i familien om at faren og moren har deltaget, således kendes der ikke et senere brev fra faren. En evt deltagelse fremgår (mig bekendt) heller ikke af andre kilder.


Henvisninger - 9' Infanteriregiments oversigt over faldne, fangede, sårede og savnede [1864]: http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=16584775#39689,5769360, især http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=16584775#39689,5769362 (løbenummer 18) - Vilhelm Cohen: »Krigen 1864 og de faldnes Minde«, København 1865, s. 122 m.fl. - Generalstaben: »Den dansk-tyske Krig 1864«, I. Del, København 1890, s. 279 ff., især s. 284 f. - Axel F. Hansen: »Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer«, København 1909, især s. 137 f. - Tom Buk-Swienty: »1864 i billeder«, København 2012, især s. 212. - Erik Ingemann Sørensen: »1864 – En guide i krigens fodspor«, 2013, især s. 113 f. og s. 126. Erik Ingemann Sørensen's omtale af Peter Dørslund Lund's død hviler på billedteksterne fra Museum Sønderjylland og bør derfor – indtil videre - tages med et gran salt16 . Erik Ingemann Sørensen har over for mig beklaget at han har viderebragt den forkerte information om at foto # 2 var aftrykt i »Berlingske Tidende«. I øvrigt: - Erik Kroman: »Skriftens Historie i Danmark«, Andet Oplag, Viborg 1964.

16 Museum Sønderjylland har oplyst at billede # 1 er blevet taget i Slesvig (men er usikker på hvem fotografen har været m.v.). Erik Ingemann Sørensen har tilsyneladende 'flyttet' fotografen til Flensborg (s. 113). Alt andet lige er det mindre sandsynligt at fotografiet er taget dér (og ikke i Slesvig). Afstanden fra Dannevirke til Flensborg var mindst 30 km, til Slesvig (hvor Overkommandoen befandt sig) kun ca 1/3 heraf. Dertil kommer at den militære situation var så anspændt – og vejret så udfordrende - at man næppe har ladet en officer (i givet fald formentlig som leder af en mindre gruppe soldater) tage til Flensborg … og tilbage med mindre der har været ganske særlige grunde hertil … grunde som der (mig bekendt) ikke foreligger noget om.


BA Bjørn Andersen (f. 1946) er kultursociolog; cand.mag. Har arbejdet i industrien, været lærer og fagkonsulent; har siden da arbejdet med planlægning og administration; har skrevet om albansk historie og arbejder nu på et projekt om Holberg og nogle af hans efterfølgere. Har udgivet hæftet »Holberg og bønderne« for Tersløsegaard, se http://holberg.nu/megetkort-sagt-38.htm, og »Danske Lov af 1683« som e-bog. Web-sider: http://bjoerna.dk og http://holberg.nu

Sankelmark 1864  

Krigen 1864, tilbagetoget fra Dannevirke, kampene ved Sankelmark 6.2.1864, Peter Dørslund Lund

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you