Ved infektioner eller kemiske belastninger af nyrerne kan man tage det homøopatiske middel Cantharon. Det støtter nyrefunktionen og opbygger nyrevævet. Cantharon er et homøopatisk middel, som er udviklet til blærebetændelse og nyrebækkenbetændelse. Cantharon kan tages over længere tid for at styrke nyrerne, blæren og slimhinderne. Man kan veksle med Cuprum ars. D12. Dette middel har en stærkt opbyggende virkning på nyrecellerne og binyrerne og modvirker træthed. Renoron er et plantemiddel, som styrker nyrevævet og nyrefunktionen, og det styrker nyrernes blodrensende virkning. Tages på samme måde som Heparon i intervaller. Renoron bør
altså ikke tages over lange perioder, men kun i intervaller, f.eks. i forbindelse med en udrensningskur. Et andet mildt, men dybtvirkende nyremiddel er Solidago comp. Dette kan anvendes på samme måde som Renoron. Solidago comp. er et homøopatisk lægemiddel og må gerne indtages over længere tid. Renes/Equisetum organocomp. er et homøopatisk middel, som især anvendes til slidte nyrer og ved forhøjede nyretal. Som ved leverbehandling er det en god ide at veksle mellem forskellige nyremidler. Gyldenriste er nyrestyrkende te med en meget mild virkning.
11