Fantasi-portrætter malet til Frederiksborgmuseet af C.N. Overgaard, o 1880
Kongerækken i tidlig vikingetid Der er store vanskeligheder ved at opstille en præcis kongerække: Kilderne er få, årstallene varierer, og ofte er flere konger på samme tid og over et uklart territorium. Godfred den Store
804 - 810
Hemming
810 - 812
Sigfred II og Anulo
812
Reginfred og Harald Klak
812 - 813
Horik I og hans brødre
813 - 819
Harald Klak (samt nogle af Horik I’s brødre)
819 - 827
Horik I
813 - 854
Harald Blåtand
Horik II
854 - efter 864
Halfdan og Sigfred III
Efter 864 - efter 891
Helge den Retfærdige
Efter 891 - 895 (?)
Olav den Svenske
895 (?) - 917 (?)
Gnupa og Gurd
Ca. 917
Sigtrugg
Ca. 917
Hardeknud
Ca. 918 - ca. 948
Gorm den Gamle
Ca. 948 - ca. 958
Harald Blåtand
Ca. 958 - 987
Svend Tveskæg
987 - 1014
Harald 2.
1014 - 1018
Knud den Store
1018 - 1035
Svend Tveskæg
var frankerne i konflikt med Godfred. I denne krig ødelagde den danske konge den slaviske by Reric og tog købmændene derfra med til Hedeby. Der ville han befæste sit riges grænse mod Saksen med en vold fra Østersøen til Vesterhavet. Knud den Store
At dømme efter De Frankiske Rigsannaler har magtforholdene blandt danerne mindet om tilstandene i dele af Afghanistan i dag. I 810 blev kong Godfred myrdet af en af sine egne mænd og efterfulgt af sin nevø Hemming. Fra 811 var den frankiske kejser involveret i konflikterne mellem danske herskere. Dette engagement indledes med en fredsforhandling ved Ejderen. Her præsenteres danernes rangorden med kongens brødre i spidsen for et antal ansete mænd over for de frankiske delegerede grever. Kong Hemming døde i 812, og hans død udløste en blodig strid om kongemagten. Efter et mægtigt slag valgtes Harald Klak og Reginfred til konger. Men Godfreds sønner, der sammen med deres støtter havde levet i landflygtighed i Sverige, vendte tilbage og fjernede Harald og Reginfred midlertidigt.
Kong Gorm gjorde disse kumler efter Thyra sin kone Danmarks bod JELLING
STEN
1
73