Med sanser og fornuft - et formidlingsforløb om anskuelsesbilleder, af Rune Thøgersen Clark

I løbet af efteråret, udgav Give-Egnens museum en række korte tema-opslag på de sociale medier omhandlende nogle af anskuelsesbillederne i vores samling, hvor vi dykkede lidt ned i historien bagom ”hvad anskuelsesbilleder egentlig er”. Ud over en generel interesse, ledte det også til en forespørgsel fra Hedegård friskole, der havde nogle 7. og 8. klasses elever, der ønskede et forløb om anskuelsesbilledernes historie. Denne artikel tager afsæt i det afholdte forløb og uddyber de korte tema-opslag der udkom i efteråret 2021.

Forløbet foregik inde i museets skolestue, hvor eleverne tog plads ved de gamle skolepulte. Forløbet var et introforløb til videre undervisning om anskuelsesbilleder, som de skulle have med deres egen lærer efterfølgende. Jeg startede forløbet med en antagelse om, at de ikke kendte meget til anskuelsesprincippet, og jeg startede derfor ud med en lille øvelse for at ”vænne” dem til at bruge deres sanser. Jeg havde udvalgt en række genstande fra museets formidlingsmagasin, og eleverne fik hvide bomuldshandsker på – den samme slags, som vi bruger på museet, når vi arbejder med genstande fra vores samling. Eleverne fik derefter lov at vælge en genstand, som de hver især kunne undersøge. Øvelsen havde til formål at få eleverne til at undre sig, til at undersøge, til at bruge deres sanser og efterfølgende tale om genstandene, som de havde undersøgt. Der kom mange gode overvejelser og refleksioner, da de fleste af tingene ikke var nogle eleverne, var bekendte med, og der blev flittigt diskuteret, hvad tingene eventuelt kunne være blevet brugt til. Øvelsen var en smagsprøve på principperne bag anskuelsestavlerne. Elevernes erfaringer blev udfordret og igennem den efterfølgende snak om genstandene, gav jeg kontekst til nogle af deres spørgsmål om genstandene, som de havde undret sig over.

Skolestuen på Give-Egnens Museum er et omdrejningspunkt for mange skolebesøg i løbet af året, hvor eleverne oplever en skole fra en anden tid, en skole med stram disciplin og fokus på udenadslære. Der er kæft, trit og retning, og følger de ikke med, så truer spanskrøret ved lærerens bord. I skolestuen bliver eleverne taget med på en tidsrejse, der giver dem en barsk kontrast til den hverdag de er vant til, men den giver også eleverne mulighed for at reflektere over deres egen skolegang kontra en skolegang, som deres bedsteforældre og oldeforældre kunne have oplevet. Den gamle ”sorte” skole, giver dermed grundlag for nogle gode refleksioner og overvejelser. Men i skolestuen oplever eleverne ikke kun trusler om fysisk vold og forældede opdragelsesprincipper. Oplevelserne indeholder også en rig historie om undervisningsformer og emner, som lærere og elever har været optaget af igennem historien.

Rundt omkring i den gamle skolestue hænger der mange billeder af historiske scener, billeder af konger og indflydelsesrige danskere, som elever før i tiden skulle kende, men også billeder med scener af datidens bondeliv, og billeder af dansk og udenlandsk flora og fauna. De kulørte illustrationer er det, der kaldes anskuelsesbilleder, og billederne prydede væggene på de danske skoler, særligt i første halvdel af det 20. århundrede.

Anskuelighedsprincippet

”Erkendelsens begyndelse må til enhver tid tage sit udgangspunkt i sanserne. Hvis vi derfor vil bibringe eleverne et sandt og tilforladeligt kendskab til tingene, så må vi frem for alt undervise på grundlag af autopsi (egen-sansning) og sanselig demonstration.” Citat af Comenius, oversat ved Christian Glenstrup.

Før vi vender os imod anskuelsestavlernes indtog i de danske klasseværelser, skal vi kigge på teorien bag anskuelsesbillederne og de didaktiske principper der ligger til grund for dem. Anskuelsesbilledernes historie kan føres mange hundrede år tilbage. Vi må starte ved Johan Amos Comenius (1592-1670), en tjekkisk lærer og forfatter, der i dag anses som den moderne pædagogiks fader. Hans didaktiske metoder går ud på, at eleverne skulle bruge 2 evner; den første evne er deres sanser, som de skal bruge til at erfare verden. Den anden evne er fornuften, hvor eleverne guides af læreren til at systemati- sere og finde fornuft i deres sanseindtryk. Teorien bygger på en forventning om, at mennesket har nogle fælles sanser, der gør, at vi oplever verden på samme måde, dvs. mennesket ser, hører og mærker på samme måde.

For at forstå verden, måtte eleverne bruge deres sanser til at opleve den, de skulle ”anskue” den, for at tilegne sig læring. Men Comenius var også klar over, at sanserne ikke kunne stå alene, og lærerens rolle var vigtig i hans teori. Sat på spidsen, ville Comenius kalde den terpende udenadslære for en undervisningsform, der kun benyttede ”fornuften”, en undervisning der ikke gav eleven mulighed for at forbinde det, som de lærte med den praktiske verden udenfor klasselokalet.

På den anden side, kunne sanserne ikke stå alene, ufiltrerede sanseindtryk ville lede til en kaotisk og uforstående oplevelse af verden. Læreren rolle var altså at skabe orden og systematisere sanse- indtrykkene, læreren hjalp med at kontekstualisere og skabe fornuft ud af det, eleverne så og oplevede.

Comenius udgav et stort praktisk hovedværk ”Orbis Sensualium Pictus” – ”Verden anskuet i billeder”, hvor han eksemplificerede sine teorier. Det var en bog med 150 små anskuelsestavler, hvor hver tavle viste et billede fra naturen, sociale lag eller kristendommen. Efterfulgt af billederne var der billedforklaringer, som læreren kunne bruge i sin undervisning til at hjælpe eleverne med at forstå, hvad de så på.

Erfaringslæren og anskuelsesbillederne blev ligeså langsomt udbredt i Europa i løbet af 1700-tallet, teorien blev gennemgået af flere af oplysningstidens filosoffer og deres interesse for børns dannelse. Anskuelsesbillederne gik fra at være små billeder i læringsbøger til at blive de store tavler, der siden kom til at hænge i klas- seværelserne! Det var en langsommelig proces, datidens skolebegreb og årsag til skolegang var ikke nødvendigvis lig med det, som vi kender i dag, men ændringer skete der!

Kobberstikket portrætterer Comenius i færd med at skrive, hans blik er rettet udad, men med sin hånd henviser han til den åbne dør, hvor en forsamling lytter foran en prædikestol. På væggen hænger anskuelsesbilleder, de viser scener af natur, videnskab, religion, kunst og ikke mindst forskellige facetter af livet – alt det undervisningen skal rumme. Forsiden af Comenius ”Didactica Opera Omnia” 1657, designet af Crispijn de Passe.

En Skole Reformeres

I 1739 blev; ”Forordning om Skolerne paa Landet i Danmark, og hvad Degnene og Skoleholderne derfor maa nyde” udstedt af Christian 6., og det var den spæde påbegyndelse af det danske skolevæsen. Forordningen gjorde det obligatorisk for alle børn, at gå i skole. Men formålet var hovedsageligt at forberede børnene til deres konfirmation, derfor gjaldt det i undervisningen om at lære børnene ”Martin Luthers Lille Katekismus” udenad. Dernæst kunne læreren forsøge at lære børnene at læse, men dette var ikke et krav. Denne skolelov blev der gjort op med i 1814, hvor der kom en ny skolelov, ”Almueskoleloven”. I forhold til loven fra 1739, blev der sat strammere krav til undervisningen. Kristendommen var stadig det centrale i undervisningen, men nu skulle børnene også kunne skrive og regne.

Almueskoleloven var opdelt i 3 forskellige skolelove, en for København, en for købstæderne og en for landet. De 3 skolelove var primært forskellige med hen- syn til det antal timer børnene skulle gå i skole, fx skulle børnene på landet kun gå i skole hver anden dag, og deres ferier var sat efter landbrugets travle perioder. Men det var også med almueskoleloven, at anskuelsesprincipperne langsomt begyndte at blive udbredt i Danmark. Under paragraf 11 i almueskoleloven, henvises der til, hvordan læreren skal fremme børnenes nysgerrighed og brugen af deres sanser;

”… Denne Hensigt vil bedst kunne opnaaes, deels ved fattelige Anmærkninger over det, som læses, deels ved Samtaler om enkelte Ting i Naturen, som falde i Sandserne; deels endelig ved lærerige Fortællinger, som give Anledning til at vække Indbildningskraften og øve Hukommelsen”

I løbet af de følgende år, kom der en voksende interesse for historie og naturvidenskab, og her blev anskuelsesprincipperne brugt. Særligt med den industrielle udvikling fra midten af 1800-tallet kom der et ønske fra borgerskabet om, at skolen skulle forbedres. Det var ikke nok, at børn skulle kunne læse, skrive og regne, de skulle også kunne forstå verden omkring dem og lære om videnskab og natur. Her blev anskuelsestavlen et praktisk værktøj. Reformpædagoger inspireret af undervisningsteorier fra udlandet begyndte at udfolde deres ideer på landsdækkende møder og i artikler, herunder om anskuelsesbillederne, deres anvendelse og hvorfor denne undervisningsmetode var særlig effektiv i at styrke barnets naturlige udvikling. I det følgende citat fra Kirstine Frederiksens lærebog, ”Anskuelsesundervisning, Haandbog for Lærere”, fra 1889, fortælles om, hvordan lærerne kunne bruge anskuelsesundervisningen;

”For at en iagttagelse skal komme i Stand, maa Sansningen indgaa et Forbund med Tænkningen. Kan Læreren paa en heldig Maade indlede og knytte dette Forbund, er det forberedende Skolearbejde godt gjort. Men for at kunne iværksætte dette maa han være vel hjemme i det Grænseland, der ligger mellem den bevidste Reflexion og den umiddelbare Sansefornemmelse.” Citatet står i forbindelse med en passage om, hvordan læreren skal bevare elevernes opmærksomhed, der kan være flyvsk og umiddelbar. Citatet er interessant i et historisk perspektiv med dets klare relation til den måde Johan Amos Comenius tænkte om fornuft og sanser. Reformpædagogernes arbejde bar frugt i slutningen af 1800-tallet, og kulminerede med en ny skolelov. I 1899, blev den nye ”folkeskolelov” vedtaget, her blev forskellen mellem land og by udvisket omend ikke helt fjernet – og det selvom et af lovens formål var at gøre op med det tidligere standssamfund.

Den 6. april 1900 kom der yderligere ændringer til skoleloven i Danmark med ”Det Sthyrske cirkulære”. Skolereformer og nytænkning af undervisningen blandt lærer og pædagoger havde der været meget af i løbet af det forrige århundrede, men der var stadig fokus på udenadslæren på mange af landets skoler. Cirkulæ- rets var med til at ensrette folkeskolerne, det gjaldt både vejledninger og rammer for, hvordan der skulle undervises i de forskellige fag og begrundelserne for, at eleverne skulle undervises i dem.

”Det Sthyrske cirkulære” er centralt i den danske historie om anskuelsesbillederne, da det er her det danske kulturministerium blåstemplede billederne og undervisningsprincipperne bag dem. Billederne og principperne var en nydannelse og i modstrid med tidens hidtidige almindelige udenadslære og terpende skoleform. Anskuelsesbillederne og deres principper blev et værktøj der kunne bruges i alle fag, men det blev også del af den generelle dannelse og udvikling af børnenes sanser med ”anskuelsesundervisningen” som et separat fag til de yngste elever.

De Danske Anskuelsesbilleder

Før folkeskoleloven blev vedtaget i 1900, havde lærerne importeret anskuelsesbilleder fra udlandet. Men med det større fokus på anskuelsesundervisningen, kom der ønsker om mere nationale illustrationer, der kunne bruges til at fortælle om Danmarks historie og det danske land. I starten af 1900-tallet trådte flere forlag til med samlinger af anskuelsestavler illustreret af anerkendte akademi uddannede kunstnere, de forestillede mennesker i danske klædedragter og omhandlede hverdagsscener, som børnene ville kunne genkende.

Steffensens ”Tørvemose” og Brendekildes ”I skoven” er gode eksempler på denne tendens. Værkernes brugbarhed som pædagogiske redskaber er tydelige ved måden kunstnerne fremhævede de for- skellige elementer. Særligt farverne på de enkelte elementer blev fremhævet så det var nemt at se, hvad tingene forestillede. Fx værktøjet og hvordan det blev brugt, var fremhævet, så læreren kunne tale om dets funktioner, landskabet fremvises med flora og fauna fra den danske natur, som børnene ville kunne genkende og spørge ind til.

Hele fremtoningen af tavlerne giver dog også et indtryk af en romantiseret landidyl med stendysser og landskaber, der var som næsten taget ud af et guldaldermaleri. De arbejdsomme mennesker kunne ses i gang med hårdt og beskidt arbejde, men de var klædt i rene klæder uden huller eller slid. Eleverne skulle kunne genkende de forskellige elementer på tavlerne, men målet var ikke at fremstille et fotorealistisk billede af livet på landet, eller et geografisk specifikt sted i landet.

Afslutning

Imod afslutningen af forløbet på museet, fandt jeg forskellige anskuelsestavler frem fra vores formidlingssamling. Vi brugte nu tid på at ”anskue” billederne, herefter talte vi om, hvad de havde kigget på, og hvordan billederne kunne være blevet brugt i forskellige fag. Hvordan billederne af fx et tværsnit af en kirsebærplante og -frø kunne bruges i biologi, med henblik på at fortælle om plantens udvikling på en måde, der ville være svær og abstrakt at forstå uden illustrationen.

I 1937 blev faget ”Anskuelsesundervisning” fjernet fra skoleskemaet, men brugen af anskuelsestavler fortsatte, selvom fagets karakter ændrede sig. Et eksempel på et anskuelsesbillede, som mange nok husker fra deres skolegang, er de store kort over Danmark eller verden, der hang foran tavlen i klasseværelserne. Men den nok tydeligste fortsættelse, ser vi ved anvendelsen af bøger med illustrationer i undervisningen. De bruges stadig flittigt i skoleundervisningen, hvor de på god Comenius manér giver sanserne noget, der kan afbalancere fornuft og forestilling.

Kilder:

Comenius, Johan Amos: ”Didactica Opera Omnia” 1657, digitaliseret af CAMENA projektet, Heidelberg-Mannheim

Frederiksen, Kirstine: ”Anskuelsesundervisning, Haandbog for Lærere” 1889. Genstrup, Christian: ”På jagt i en billedskat” 1991

Qvortrup, Lars: ”Anskuelsestavler: Historisk, didaktisk og æstetisk” 2009 https://archive.org/details/johamoscommeniio00come https://www.cabinet.ox.ac.uk/opera-didactica-omnia-1657 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/skole-og-undervisning-1814-2014/ https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/forordning-om-skolerne-paa-landet-i-danmark-1739/ https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/bilag-til-skoleloven-1814/ https://denstoredanske.lex.dk/Johann_Amos_Comenius https://skolehistorie.au.dk/temaer/anskuelsesundervisning/anskuelsesbilleder

Museets samling og det lokalhistoriske arkiv er fyldt med spændende, finurlige og skønne genstande og historier, og kun en lille del af disse er tilgængelige i museets udstillinger. Derfor har vi introduceret det, vi kalder for en fredagsgenstand på Facebook og Instagram, hvor vi hver fredag viser en genstand frem og fortæller lidt om historien bag. Hvert opslag består af et eller flere billeder og en kort tekst, og det er forskelligt fra uge til uge, hvilken museumsperson, der udvælger genstanden og historien der fortælles.

Den første fredagsgenstand var en hjemmelavet krystalradio fra 1950’erne. Opslaget blev lagt op på de sociale medier den 16. juni 2021, og det fik 50 likes og blev delt 6 gange. Radioen var udvalgt af to kollegaer, som var i færd med at gennemgå en del af museets store samling i nærmagasinet. De var selv meget begejstrede over genstanden og tænkte, at det måske også ville interessere andre at se den. Og det gjorde det bestemt! Fra da af, har #fredagsgenstanden været et fast ugentligt indslag på både Facebook og Instagram.

To gange har der imidlertid været et ønske på museet om at tage fat på et emne, hvorigennem flere genstande og flere fortællinger kan foldes ud. Det er blevet til to små serier, som forløb over flere fredage. Én serie om anskuelsestavler i skoleundervisningen og én om madhistorie. I forbindelse med temaet om anskuelsestavler, fik museet en henvendelse om et skoleforløb, hvilket resulterede i det forløb som Rune Clark har skrevet om i sin artikel ’Med sanser og fornuft – Et forløb om anskuelsesbilleder’.

Disse opslag har vist sig at være en fantastisk måde for museet at invitere interesserede med ind bag kulisserne og vise vores samling frem. Det har også betydet at museet nu har fået faste læsere på de sociale medier, som følger med i de ugentlige opslag, og det har givet anledning til mange sjove og spændende kommentarer fra læserne, som for eksempel dengang fredagsgenstanden var to byskilte fra Riis, hvorpå bynavnet blev stavet med henholdsvis et eller to i’er.