Fremtidens mentor ucl

Page 1

Fremtidens Mentor -den relationskompetente procesarbejder -

Kursusplan


Kursusplan - Fremtidens Mentor Kursistmålgruppe Fokus for kurset:

Mål:

Arbejdsløse lærere, pædagoger, socialrådgivere og jobkonsulenter, samt ansatte i det sociale arbejdsområde, som ønsker at udvide deres faglige og personlige kompetencer til at kunne varetage mentorrollen. Det procesorienterede udviklingsarbejde gennem den nære relation. Kursusforløbet strækker sig over 4 ugers intensiv undervisning og træning i mentorfunktionen.

At give et solidt teoretisk og praktisk fundament for arbejdet som mentor, og give redskaber og inspiration til kursisternes reflektion over egen praksis. At give læring og inspiration til en stadig faglig og personlig udviklingsproces, som et væsentligt element i arbejdet med procesorienterede professionelle relationer.

Undervisningsform

Tilrettelæggelse og varighed:

Undervisningen vil veksle mellem teoretiske oplæg og praktisk træning i grupper, gruppereflektion, observatørfeedback, skriftlige opgaver, mundtlig og skriftlig evaluering samt certificering. 4 sammenhængende ugemoduler. Undervisning hver dag fra kl. 9.00 til 15.00, og sideløbende med undervisningen etableres kursistrelationer, hvor der skal arbejdes med mentor-­‐mentee rollerne over hele forløbet. Dette arbejde vil indbefatte få møder


Litteratur

Praktiske spørgsmål

udenfor undervisningstiden. Vi inddrager gæsteundervisere i modul 3.Frokost hver dag fra kl. 12-­‐12.45 Der vil blive udleveret et kompendium med MentorAkademiets eget materiale ved kursets start, og da det er et meget undervisningsintensivt kursus, er øvrige litteratur frivillig læsning til inspiration. Mentor -­‐ En hjertesag -­‐ Steen Hildebrandt/Birgit Toft MentorAkademiet -­‐ Kompendium Coaching -­‐ og kunsten at leve -­‐ Ole Vadum Dahl Coaching -­‐ Sofie Manning Enneagrammets Visdom -­‐ Riso & Hudson Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at maile eller ringe til Viggo Müller, MentorAkademiet, som er underviser på kurset på mail: viggo@im1.dk eller ringe på tlf. 22 50 27 64, eller du kan kontakte Pernille Højgaard på mail: ph@mentorakademiet.dk eller ringe på tlf. 26 55 12 34. Pernille og Viggo står for indholdet i kurset, og kan hjælpe med spørgsmål til undervisning, undervisningsplan mv.


Modul 1: Opstart og grundelementer i mentorarbejdet Indhold

• Mentorrollen og tilstødende arbejdsområder. • Mentoren -­‐ fremtidens relationsarbejder. • Introduktion til Mentor/Mentee roller-­‐ øveforløb • Kompetancer & udviklingsområder -­‐ kursister • Det gode møde & den bæredygtige relation. • Arbejdet med personlige grænser & selvomsorg

Formål -­‐ indholdsmæssige Du vil i modul 1 blive præsenteret for vores billede af, hvad og didaktiske overvejelser. fremtidens mentorfunktion stiller af krav til vidensområder, faglighed og personlige kvaliteter, og høre om vores erfaringer og ambitionsniveau for, hvad mentorarbejdet i sin mest positive form kan skabe af positive forandringer. Den første uge omhandler bevidstgørelse om, og træning i, mentorfunktionen. Med det formål, at du lærer, hvad der kræves på det personlige og faglige plan i arbejdet som mentor. Vores undervisning retter dig mod praksis, og det teoretiske stof du indlærer, vil hele tiden funderes gennem træning og reflektion over praksis i forløbet. Du vil derfor gennem hele kurset indgå i en mentor/mentee relation med en medstuderende, så du oplever mentorfunktionen fra begge sider -­‐ som udøver og modtager. For at kunne arbejde i nære relationer, er du nødt til at kende til dine egne styrker og udviklingspunkter, og vi vil, allerede i den første uge, "rette lampen"mod dig selv, så dine kompetancer og arbejdspunkter kommer i fokus, i en udviklingsproces som varer hele forløbet. Som mentor bruger du din personlighed og egne livserfaringer som fundamentet for dit arbejde, og det er vigtigt at lære, hvordan du gør det på en professionel og sund måde. Man må i mentorarbejdet turde kigge sig selv "efter i sømmene", fordi en mentorrelation er en arbejdsform, hvor du ikke kan distancere dig


fra dine egne arbejdspunkter og sårbare sider. Du er nødt til at kende dem, og arbejde med dem, for at udvikle din personlige rummelighed og dit faglige råderum. Dette indebærer evnen til at mærke andres og egne grænser, og du vil få skærpet disse evner gennem hele forløbet, så du lærer ikke at udsætte dig selv for unødig stress og blive mere præcis i dit arbejde. Du vil få ligeledes få viden om, hvilke opmærksomhedspunkter du skal forholde dig til, når du skal etablere dit første møde med din mentee, og hvad du skal tage højde for, i dit arbejde med at skabe en bæredygtig relation. Underviser/Undervisere

Litteraturanbefalinger

Mentor for socialt udsatte -­‐ forfatter: Tom Thingaard Pedersen. Mentor -­‐ En hjertesag -­‐ Steen Hildebrandt/Birgit Toft

Pernille Højgaard -­‐ Skuespiller, mentor, enneagramcoach Viggo Müller, lærer, ID psykoterapeut, coach og mentor

Modul 2: Psykologiske typer og personlig motivation

Indhold

Formål -­‐

• Introduktion til Enneagrammet som fokus for psykologiske typer, motivationsfaktorer og handlemønstre • Personlige værdier -­‐ grundlaget for måden vi oplever andre og verden på. • Fordybelse af samtaler -­‐ spørgeteknik, lytteteknik og træning i nærvær.


indholdsmæssige og didaktiske overvejelser.

Arbejdet som mentor kræver evnen til at møde og rumme mange forskellige typer mennesker, og vi arbejder med din forståelse for forskellighed, og udviklingen af din professionelle evne til arbejde med mange typer udfordringer, og alligevel bevare et overblik for, hvilke metoder du skal anvende for at din mentee udvikler sig. Undervisningen har fokus på teori og praksistræning, og du vil komme til at arbejde med din egen enneagramtype, dine personlige værdier, selvreflektion og træning i selvobservation. Du vil få en grundæggende viden om forskellige personlighedstypers måde at opfatte verden på, med udgangspunkt i deres personlige værdier, motiveringsfaktorer og handlemønstre. Vi har, blandt mange psykologiske typemodeller, valgt enneagrammet som konkret ramme for undervisningen i psykologiske typer. Du vil få indblik i typernes personlige værdier, hvad der motiverer dem i livet, og deres foretrukne måde at møde omverdenen på, hvilket udvikler din forståelse for dine medmenneskers forskelligartede personlige universer. Undervisningen har til formål, at anvise dig forskellige vinkler på, hvordan du kan møde din mentee, alt efter dennes personlige præferencer og værdier. Sidst på ugen indledes arbejdet med samtalen som redskab, og du vil lære teori og få praksistræning i, hvordan man arbejder konkret med at fordybe samtaler som væsentligt element i procesorienteret udvikling. Formålet er, at du lærer at sætte den praktiske ramme for en god samtale, at være nærværende, træne din evne til at lytte og stille den type spørgsmål, som fordyber et møde og giver samtalen mening. Du får desuden viden om nonverbal kommunikation, så du træner din opmærksomhed i at skabe et optimalt møde.

Underviser/Undervisere

Pernille Højgaard, Skuespiller, mentor, enneagramcoa Viggo Müller, lærer, ID psykoterapeut, coach og mentor


Litteraturanbefalinger

Enneagrammets Visdom: Ruso & Hudson Enneagrammet: Flemming Christensen

Modul 3: Coaching, potentialefokusering, og samarbejde

Indhold

• Coaching: Grundform, procesarbejde og handleplaner • Mentoren som tovholder i samarbejdsrelationer • Introduktion til arbejdet med unge med diagnoser. • Introduktion til afdækning af begyndende misbrug.

Formål -­‐ indholdsmæssige og didaktiske overvejelser.

I uge 3 fokuseres på, hvordan du mest effektivt medvirker til din mentees udviklingsproces, og undervisningen indeholder konkrete redskaber og anvisninger til, hvordan du kan hjælpe mentee mod sine mål, og hvordan du kan tage ansvaret for at skabe gode samarbejdsrelationer. I ugen vil du desuden møde gæsteundervisere med specialfaglig viden om diagnoser og misbrug, samt høre en mentees oplevelse af at være i en mentorrelation. Vi videreudvikler dine samtalekompetencer gennem et grundkursus i coaching. Coaching, som metode, er et af de mest virkningsfulde værktøjer til at sætte struktur, energi og retning på vejen mod et mål. Du lærer, hvordan du sætter praktiske rammer om jeres arbejde, hvordan du afdækker potentialer og!arbejder med modstand, hvordan du laver handleplaner der holder, og hvordan du hjælper mentees potentialer til at folde sig ud. Fremfor alt er coaching orienteret mod empowering -­‐ du lærer at hjælpe et menneske til at hjælpe sig selv. Funktionen som tovholder i forhold til samarbejdspartnere er væsentlig. Der er i mange mentees liv ofte sat mange hjælpeforanstaltninger i gang, som i antal og forskellighed kan


være overvældende. Som mentor er det vigtigt, at du lærer dig, hvad der skal til for at få et overblik i forhold til samarbejdsrelationer, så din mentee kan få den rigtige hjælp og støtte på den mest præcise måde. Du får undervisning i de forskellige kommunale forvaltningers ansvars/fokusområder, deres arbejdsmetoder og specifikke "fagsprog", så jeres kommunikation bliver præcis og samarbejdet optimeres. Du vil ligeledes få indblik i, hvordan du opdager og forholder dig til, hvis din mentee er på vej ind i patologiske tilstande eller begyndende misbrug, og hvor du kan henvende dig for at skaffe den nødvendige ekspertise til at hjælpe din mentee.

Underviser/Undervisere

Pernille Højgaard, Skuespiller, mentor, enneagramcoach Viggo Müller, lærer, ID psykoterapeut, coach og mentor

Litteraturanbefalinger

Coaching og kunsten at leve -­‐ Ole Vadum Dahl Coaching -­‐ Sofie Manning

Modul 4: Coaching, potentialefokusering, og samarbejde

Indhold

Formål -­‐ indholdsmæssige og

• • • •

Din personlige mentorprofil Introduktion til Disney’s model for kreativitet Hvordan skaber vi fremtidens mentorarbejdspladser? Certificering

I uge 4 forbereder vi dig på dit fremtidige virke som mentor, og hjælper dig til at finde din egen profil i arbejdet. Hvad er dine specielle kompetencer og potentialer? Hvad gør dig unik i


didaktiske overvejelser.

mentorarbejdet? Vi hjælper dig til at samle det du har lært på kurset, så du kan målrette din indsats som mentor, og sørger for at dine faglige og personlige kvaliteter står stærkt og tydeligt i din bevidsthed. Du vil få undervisning i fremtidig jobsøgning som mentor, og beskrive din egen personlige mentorprofil. Vi vil guide gruppen gennem Disney's model for kreativitet med fokus på skabelsen af fremtidige områder for mentorarbejdet, så den enkelte kan byde ind med egne visioner og ideer for, hvordan rollen som mentor kan varetages. Formålet er, at gøre dig til medskaber af fremtidens brug af mentorer, og åbne op til dine kreative ideer, og de mange potentielle muligheder, der er for brug af mentorer i positivt forandrende relationsarbejde. Du vil gennemgå vores certificering, som består af en skriftlig del som sikrer os, at du har tilegnet dig det teoretiske stof, og en mundtlig evaluering af den enkelte kursist, hvor vi giver dig konstruktiv og empatisk feedback, med fokus på dine kvaliteter og inspiration til, hvordan du kan fortsætte din faglige udvikling.

Underviser/Undervisere

Viggo Müller, lærer, ID psykoterapeut, coach og mentor Pernille Højgaard, Skuespiller, mentor, enneagramcoach

Litteraturanbefalinger

MentorAkademiets Kompendium


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.