Issuu on Google+

2011

17. å rg a n g

Danmarks største guide om karriere!

Tina Revsbech,

Senior Vice President hos TORM A/S Mød de førende

virksomheder! Quick-guide ansøgning, CV og samtale 50 interviews

”En dag på jobbet” Working in Denmark

Guide

Se også!

go.dk jobba nk.dk


Leif Johnsen HR-konsulent Sydbank

Brit Kannegaard Johannessen Corporate Vice President, People & Communication NNIT

Lars Ulslev Johannesen HR Manager Netcompany

Susanne Bjerre Mortensen HR Chef Accenture

Søren Rosenkrantz Larsen Rekrutteringsansvarlig Banedanmark

Martin Skyum Funch Rekrutteringsansvarlig PWC

Dorthe Hove Olesen Training & Development Manager hos FOSS

Niels Gregers Hansen Head of HR Banking Denmark Nordea

Sonja Admiraal Bentzen HR Country Director hos Schneider Electric


HR-cheferne om:

Efterspurgte kvalifikationer

Brancher Netværk

Opfordret ansøgning Uopfordret ansøgning Netansøgning

CV’et

Bilag Jobsamtaler

Det første indtryk Test Kontrakten Afslag

Det

første job


Ansvarshavende redaktør: Allan Bliss ab@moveon.dk Skribenter: Rasmus Thirup Beck Anders Boye Jacobsen Annemette Schultz Jørgensen Claus Mellergård Lasse Telling Salgsansvarlig: Allan Bliss ab@moveon.dk Anders Boye Jacobsen abj@moveon.dk Grafisk design & foto: Bart Dabrowski Produktionsledelse: Tine Wemmelund tw@moveon.dk Webmaster: Tomasz Otap to@moveon.dk Oplag 33.000 17. årgang • 1. udgave ISBN/EAN 978-87-90952-16-7 ISSN 0909-6272 Tryk: Stibo Graphic A/S Distribution: Distribueres gratis til sidsteårsstuderende på videregående uddannelser i Danmark og Øresundsregionen. Copyright: Move On Communications A/S. Kopiering kun tilladt efter aftale med Move On Communications A/S. Udgivet af: Move On Communications A/S Vornæs Skov • Tåsinge DK–5700 Svendborg +45 38 38 10 10 redaktion@moveon.dk Internetadresser: karrierevejviser.dk jobbank.dk go.dk moveon.dk

DECEMBER 2010

I

17. ÅRGANG, 1. UDGAVE


K a r r i e r eVe j v i s e r e n er en guide, der skal hjælpe dig hen imod dit fremtidige job. KarriereVejviseren handler om at gøre overgangen til dit nye job lettere for dig og de tusindvis af andre, der i år afslutter en videregående uddannelse. KarriereVejviserens ambition er, at give dig et kendskab til de mange muligheder, der åbner sig op for dig som dimittend. Og at være en solid guide i jagten på drømmejobbet. Derfor uddeles KarriereVejviseren til sidsteårsstuderende på videregående uddannelser, som kan bruge bogens inspiration og værktøjer i jobsøgningen.

1

Inspiration

2

En dag på jobbet

3

Jobsøgning

4

Dit fø rste job

5

V ir ksomheder

KarriereVejviser 2011 er opdelt i fem kapitler, der alle er møntet på at give dig et overblik over vejen fra dimissionsfest til det første job. Her kan du hente inspiration fra andres erfaringer og gode råd, tage med en dag på jobbet hos nogle af Danmarks førende virksomheder og få en grundig vejledning i, hvordan du søger job og tydeliggør dine kompetencer overfor din fremtidige arbejdsplads. Samtidig kan du løbende hente gode råd fra vores panel af HR-chefer.

Dit første skridt i jobjagten er at finde ud af, hvad du egentlig vil med dit fremtidige arbejdsliv. I dette kapitel kan du hente inspiration hos folk, der har gjort noget ekstraordinært med deres karriere og finde gode råd til valget af din egen.

Hvilke job kunne være relevante for netop dig? I dette kapitel kan du tage med en dag på jobbet hos forskellige danske virksomheder og få medarbejdernes egne ord for, hvordan det er at arbejde som eksempelvis farmaceut, ingeniør eller trainee.

Når du har fundet den foretrukne jobtype og arbejdsgiver, skal du rustes til dine fremtidige jobsamtaler. Dette kapitel besvarer dine spørgsmål om, hvordan du skal søge drømmejobbet.

Når dit første job er i hus, og kontrakten er sikkert på plads, når du frem til den første arbejdsdag. I dette kapitel kan du læse om overgangen fra studie til arbejdsliv. Hvordan falder du hurtigst muligt til på din nye arbejdsplads? Hvad forventer arbejdsgiveren af dig, og hvordan undgår du stress?

Sidst i KarriereVejviseren kan du finde en række virksomhedsprofiler, hvor virksomhederne præsenterer deres hovedaktiviteter, personalepolitik, virksomhedskultur og karrieremuligheder. Langt de fleste virksomheder modtager gerne henvendelser og uopfordrede ansøgninger fra dig.


8

16

Kapitel 1

Inspiration 6

Inspiration – indhold

8

Jeg syntes simpelthen, Danmark var for lille

.

Tina Revsbech, Senior Vice President TORM A/S.

12 Hvad er en god karriere?

Tonny Thierry Andersen, Bankdi rektør Danske Bank; Johanne Schmidt-Nielsen, Folketingsmedlem; Mikael Bertelsen, Journalist og tv-vært.

14 Efterspurgte kvalifikationer

HR-cheferne giver gode råd.

16 Jeg lever med mine egne valg - ikke andres

Eva Berneke, Koncerndirektør i TDC.

18 Kandidater klædt på {til fremtiden}

Johan Roos, rektor på CBS.

22 Brancher

26 Sådan netværker du dig til et job Charlotte Junge, foredragsholder og netværksekspert.

29 Netværk HR-cheferne giver gode råd.

30 Vores LEGO byggeplade er hele verden – ikke bare Danmark

Jesper Løvendahl i USA fortæller.

38 3 internationale karriereportræter Kenneth Jakobsen i USA, Rikke Winther Nørgaard i Johannesburg Tine Fredsted i Bangalore, Indien fortæller.

42 ErhvervsPhD’er får det bedste fra to verdener

Kort om ErhvervsPhD-ordningen.

44 Det handler om den gode ide

John Heebøll fra DTU Managment.

46 Hvis man ikke ved hvad man skal bruge det til – så du’r man ikke til det Anne Kirketerp leder af Aarhus Entrepreneurship Centre på Aarhus Universitet.

48 Lever af at være midtpunkt Laila Pawlak beskriver sin karriere

og skabertrangen.

HR-cheferne giver gode råd.

23 Test dit arbejdsmarked

34 Hvordan kommer jeg til udlandet?

Henrik Amsinck, CIO og IT-direktør i LEGO Koncernen.

Kapitel 2

En dag på jobbet 52 En dag på jobbet - indhold 54 Oversigt Medarbejderne fortæller om arbejds dagen i virksomheden.

56 En dag på jobbet og graduate

- 48 beretninger indefra.

30 Kapitel 3

Jobsøgning 104 Jobsøgning – indhold 106 Jobsøgning: Du er allerede i gang Forberedelserne til dit kommende job starter før du ved af det.

109 Den gode ansøgning

Få styr på teknikken i ansøgning.

110 Opfordrede ansøgninger

og HR-cheferne giver gode råd.

114 Uopfordrede ansøgninger

og HR-cheferne giver gode råd.

118 Netansøgninger HR-cheferne giver gode råd. 120 Har du ramt plet i job søgningen med dine guldhistorier? Lars Ulrik Jeppesen,

Karrierekonsulent CA a-kasse.

125 CV’et skal give overblik over, hvem du er Om at målrette CV’et til jobbet.

126 CV’et

og HR-cheferne giver gode råd.

130 CV er mere end papir! 132 Bilag

HR-cheferne giver gode råd.

134 10 tip til jobsamtalen Tjekliste om indsigt, fremtoning, attitude, engagement og indlevelse.

135 Forbered dig til jobsamtalen

Her er 90 spørgsmål...


48 137 20 skarpe & 10 ’dumpe’ spørgsmål ved jobsamtalen 138 Jobsamtaler

HR-cheferne giver gode råd.

103 Kapitel 4

Dit første job 166 Dit første job – indhold

140 Pikante spørgsmål ved jobsamtalen

Jacob Suhr, forhandlingsleder, Dansk Magisterforening.

142 Nervøsitet ved job samtalen - brug den positivt

Kom godt fra start.

168 Sig HVEM og ikke HVAD vil jeg være - Gen Y 170 Personlighed af afgørende

Ole Zinck, HR-direktør, Cheminova.

70 194 Working in Denmark indhold 196 Need-to-know about working in Denmark 198 Reach out! 200 Working in Denmark profile on:

Hao Yuan & Murina Chan

172 Specialet som springbræt Niels Borup, Karrierekonsulent i

Kapitel 5

144 Det første indtryk

174 Hvad er vikarbranchen?

202 Virksomheder – indhold

176 Hverken bredde eller specialisering?

204 Profilindeks

Lykke Pedersen, cand.psych., partner, Kjerulf & Partnere A/S.

HR-cheferne giver gode råd.

146 Værd at vide om test

Helle Milton Semler, cand.psyk.

148 Test

HR-cheferne giver gode råd.

150 Karrieremesser – energi kilde eller energispild? Hvordan får du udbytte af dem!

154 Hastværk er lastværk Karin Ingemann Rose Kolding, CBA og cand.mag., Magistrenes Arbejdsløshedskasse.

156 Kontrakten

HR-cheferne giver gode råd.

158 Løn er meget mere end bare penge

DM (DanskMagisterforening).

178 Udbyttet af at være vikar

206 Efterspurgte uddannelsesretninger

180 De personlige krav til vikarer

208 Profiler

182 Øg din markedsværdi fakta om tilskudsordninger

300 Brancheoversigt – indhold

.

Gitte Skydsbæk Hansen, kommunikationschef, Ingeniørernes A-kasse.

186 HR-cheferne om om det første job

HR-cheferne giver gode råd.

188 Brug din arbejdsløshed aktivt

Det er også pension, bonus, ferie, barsel, orlov, uddannelse...

190 Sig ja til en håndsrækning i det nye job

160 Afslag

192 Det første job tæller

HR-cheferne giver gode råd.

162 A-kasse og fagforening

Hans Christian Nielsen, HR & Kommunikationschef i AAK.

Virksomheder

Vicki Svenningsen, Miljøstyrelsen

Mads Kragh, Junior Manager i Carlsberg; Jens Mølbach, Sekreariatschef i AC; Bjarne Kalø, rekrutteringsfirmaet POINTER A/S.

100 virksomheder fra A til Å.

302 Brancher

19 brancher

321 Index Find navne, virksomheder, jobtitler og nøgleord.


1. Inspiration

Hvad vil du – og hvad kan du?


S

om dimittend har du sikkert mange forestillinger om, hvordan drømmejobbet ser ud, og skal snart ud at søge det. Det er en stor beslutning at vælge job – for du skal trives med dit valg hver dag, 37 timer om ugen, og måske flere år fremover. Der er mange praktiske overvejelser, der følger med. Løn, arbejdstider, mulighed for avancement er alle gode grunde til at (fra)vælge et job. Men hvad passer til lige nøjagtig dig? Hvad ønsker du dig af et arbejde, og hvad er du god til? Før du kaster dig ud i jobsøgningen, er det måske værd at bruge tid på at finde ud af, hvad du vil og kan. I dette kapitel kan du læse om nogle af de tanker, andre har gjort sig om det at gøre karriere og få inspiration til at vælge nøjagtig den karrievej, du brænder for.


»JEG SYNTES SIMPELTHEN, Danmark var for lille « Tina Revsbechs arbejdsdag REDERILEDEREN DELER SIT ARBEJDE IND I TRE LIGE STORE DELE:

1/3

går på at udvikle og coache personalet.

1/3

på at arbejde med forhold der kan forbedre bundlinjen: Er rederiets skibe det rigtige sted, sejler de med de rigtige produkter o.s.v. Hertil hører også kundebesøg rundt i verden, hvor man sporer sig ind på deres ønsker.

1/3

går på forandring og strategi. Har Torm de rigtige skibe, processer, medarbejdersammensætninger, og hvilken vej skal man gå for at gøre det bedre?

TINA REVSBECH, SENIOR VICE PRESIDENT TORM A/S

8

KV11 - Inspiration


Tina Revsbech er blot 38 år gammel, men sidder i en magtfuld position som Senior Vice President i rederiet Torm. Stillingen har hjemme i Danmark, og det er næsten atypisk for den fremadstormende vicepræsident, der har tilbragt det meste af sin karriere i udlandet.

Det er fascinationen af kulturelle forskelle, som gang på gang sender 38-årige Tina Revsbech til udlandet. Siden 1. september har hun godt nok siddet i stolen som Senior Vice President i rederiet TORM med base i hjemlige København, men ellers har hendes karriere været tilbragt mere i udlandet end i Danmark. Der var ikke anden vej, da arbejdslivet for snart en del år siden skulle til at begynde. »Jeg har altid været drevet af en kæmpestor udlængsel. Jeg tror, det skyldes min opdragelse. Jeg er opdraget til at være nysgerrig og til at være selvstændig. Jeg har i hvert fald altid syntes, at Danmark var for lille. Jeg har så stort et behov for at møde nye mennesker og prøve nye ting og se, hvordan verden hænger sammen», fortæller hun siddende i sofaen på sit stadig ret nye rummelige hjørnekontor på Tuborg Havnevej i Hellerup. Herfra har hun ansvaret for godt 80 mennesker, der passer det danske rederis aktiviteter rundt omkring i verden, og selv om den daglige kommunikation på kontoret foregår på engelsk, så har hun nu været så længe hjemme, at hun igen er begyndt at drømme på dansk, konstaterer hun med et grin. Hvis TORM ikke havde den skarpe internationale profil, og hendes job ikke indebar regelmæssige rejser til udlandet, så ville hun dog ikke have sagt ja til hjørnekontoret. Det er hun helt sikker på. »Det har altid været og vil altid være det vigtigste for mig. Også i dag. Jeg ville ikke kunne have et job, hvor jeg ikke kom ud at rejse ret tit« erklærer hun og uddyber: »Hver eneste gang jeg kan komme af sted med det, tager jeg ud – også rent privat. Jeg er på weekendferie et sted i Europa en gang hver måned og alle mine ferieuger, tilbringer jeg uden for landets grænser. Jeg synes, det er enormt lærerigt og dejligt at komme ud og møde andre mennesker og andre kulturer«.

Globetrotter-CV

Er man i tvivl om Tina Revsbechs udlængsel, behøver man blot kaste et hurtigt blik på hendes CV. Første gang hun i professionelt øjemed forlod Danmark var som 21-årig,

hvor England kaldte, og siden har hun kaldt både Singapore, USA, Schweiz og Holland for hjem. De mange skift – også det første – har i virkeligheden intet haft med karriereplanlægning at gøre, ligesom hun aldrig har haft en karriereplan. Hun ville bare ud, og når hun havde lært én kultur at kende, ville hun videre til den næste. »Mit skift fra Singapore til USA handlede f.eks. kun om, at nu havde jeg boet og rejst i Europa, jeg havde boet og rejst i Asien, og så syntes jeg, at jeg manglede den del af verden. At jobbet så også handlede om at starte et nyt kontor op og udvikle forretningen passede selvfølgelig fint, men nysgerrigheden – at det var uudforsket territorium – var en stor del af beslutningen«, konstaterer hun begejstret. Det er dog et uomtvisteligt faktum, at den unge erhvervsleder også i den grad har leveret varen i de skiftende stillinger i både indog udland. Ellers var hun ikke nået så langt, som hun er. Hun er heller ikke i tvivl om, at de mange år i udlandet i sig selv har gjort hende til et stærkere kort både personligt og karrieremæssigt. Hver gang man sætter sig ind i en kultur og den tilhørende måde at drive forretning på, lærer man nemlig noget, som man kan bruge i andre situationer.: »Det er f.eks. noget helt andet at gøre forretning i USA, end det er i Singapore. Det er fuldstændig forskelligt. Det er forskellige ting, der driver folk, og forskellige måder man opfører sig på overfor hinanden. Det er vildt spændende. Og jeg forsøger at tage det bedste fra de forskellige kulturer, hvordan de lever og tænker, med videre«. Udlandsopholdene trækker også i ens horisont, forklarer Tina Revsbech. Man får inspiration til at tænke nyt og bliver åben for anderledes ideer. Eller som hun siger med et vaskeægte dansk udtryk: »Danmark er lille. Man bliver en lille smule snæversynet, hvis man kun bevæger sig rundt i den hjemlige andedam«. De mange år i udlandet i virksomheder, som også internt har medarbejdere fra hele verden, har i hvert fald været med til at gøre hende mere bredsynet og tolerant »end de fleste«, er hun overbevist om. Hun fortæller f.eks. om sin flerfarvede, flerreligøse og i det hele taget

flersidede omgangskreds, der tæller alt fra muslimer til kinesere, og fortæller en anekdote fra Houston i Texas, der til hendes egen overraskelse var akkurat lige så eksotisk som Singapore i Asien. Efter blot et par uger i byen for Maersk dengang var hun til en forretningsmiddag, hvor hun mødte en fra olieindustrien, der naturligvis er interessant for Mærsk. Han kunne godt høre, at hun ikke var fra USA, og det affødte det naturlige spørgsmål »Hvor er du fra?« Det næste spørgsmål var også forventeligt: »Hvad arbejder du med?« Men så kom overraskelsen: »Hans tredje – tredje! – spørgsmål var »Hvilken kirke hører du til?« Vi andre har lært, at politik og religion tager man ikke med, når man skal snakke forretning. Det gør man i Houston«, konstaterer hun. Og tilstrækkeligt af den slags oplevelser påvirker en. »Jeg er utroligt opmærksom på mangfoldighed, og jeg viger i hvert fald ikke tilbage fra forskellighed. Som jeg ser det, skal man bare tage folk, som de er«, siger hun og afslutter med en konklusion, der overrasker lidt midt i det toptunede kontormiljø: »Jeg tænker ikke på forskellige folk som andet end, at de bare er mennesker«.

Lyst til verden et krav

Udsyn og udlængsel er bestemt heller ikke i vejen, hvis man som nyuddannet vil søge ansættelse i en international virksomhed som TORM, der udover København har kontorer i Indien, Filippinerne, Singapore og USA. Tina Revsbech er godt nok kun med til at ansætte på lederniveau, men hun har en god ide om kravene længere nede. Hun oplyser, at tidligere udlandsophold i forbindelse med studiet ikke er så vigtigt, men at det i ansøgning og en eventuel ansættelsessamtale gerne må skinne igennem, at man har lyst til at arbejde i et internationalt miljø. Det modsatte er i hvert fald et problem, for som hun siger: »Hvis der stod i en ansøgning, at man ikke havde lyst til at rejse, så ville vedkommende have researchet dårligt på TORM«.

KV11 - Inspiration

9


Danskernes lyst til at tage ud?

»Jeg ved faktisk ikke så meget om det – også fordi jeg jo har levet i et miljø, hvor det er noget, man gør – hvor det er ganske naturligt og almindeligt. Det umiddelbare svar på baggrund af min tid i Mærsk og Shell er, at »det gør alle jo«, men det ved jeg godt, at de ikke gør. Jeg kunne dog godt forestille mig, at danskerne måske er ved at blive bedre til det.« Rederilederen, der i Torm har ansvaret for Tankdivisionen, kan dog også godt genkende den udfordring, som stopper rigtigt mange danskere i at tage springet: Familien og vennerne i Danmark. Hun kan godt forstå, at det gør det svært. Men på spørgsmålet om, hvorvidt familierelationer har været et problem for hende i hendes karriere, bliver hun om ikke kort for hovedet så

bestemt afvisende. »Der er en masse spørgsmål om privatliv, som man kun stiller kvinder. Det synes jeg er irrelevant. Du ville ikke spørge ind til en mands familie i et interview om karriere, og det irriterer mig. Jeg vil gerne svare på de samme spørgsmål, som man stiller mænd – men jeg vil ikke svare på dem, man kun stiller kvinderne», erklærer hun.

Lær af det store udland

Hun vil dog hellere end gerne tale videre om udlandet og de mange ture derud. Senest er ferierejserne begyndt at gå til Afrika, hvor hun har en god ven boende. »Men jeg har stadig en liste så lang. Man bliver jo aldrig færdig«, konstaterer hun. Det er overhovedet heller ikke udelukket, at

re g

hs fi vsbec

2

er V – tende Fokhuarsværet eenting på dritolleC, en HR.-rDol-et

kten geeffe tendens

4

3

10

tyrkt edru skal s e n i på d ns til, a at du

Der forskellig n finans- å videre ere have kal have e -rolle og s et er vigtig rs s fo d n i e r, d d io bå ene erat r, for n i n en op ig i. Jeg m ærke side persone g , m r o le a r h uen og e st ellige å lem esker dre gø er jeg ge på sin ver forsk orienteret, al k Ungdetgunge me, nhnvad alle ea.n »Nu er hoagmså g æ e s r y lj , k b a t lv t e e s a på mm kal jeg e job u meget d e for dig s ælger, Me a ig e s ll g e t n ig k e e d k s s ss r. Er d on at sid til at rstræbe d met, så e der fået iotvogn e m profile godt lide ære brug som pers m t r u så eft vet forfre har hend gså udsta g o v e d s le u je kan ks. ikke oller, m du der b mes«, »N skal jeg o Det følte al e r hve e i nogle r rfaring, at f. e v u o k å d . m s in e ke ænk forfre ionering, eeffekten dt ind i. S så t end li t vel? T g så for a fil. Det er m å er det ik eg r udsta : Lemmin v trukket kan give, et, c s o ø fi r , li s t p a g g v « rli o le k g n. r til din neres selv, jeg b te råd, je du gør nog du er då årligt s passe lk perform di de er d rkert positio r også e det bed it liv for at e valg, at ofo fo fo en is, d når n iv e er i ndigv jeg g ele tiden i det er din ikke gør r, t fo u nødve men fordi d h t sørg rne vil – a g, og at d r der fare et rede, e d a sungd rv du ge r til hver d yld. Ellers tænker, » t e l e og er ikke me tlet.foOg n melde andres sk en dag og ville«. o i t r g jdet ma mo get fo vågner op det her, je Dyrrkæstere på uallrebepræsterldess-omad og kikukne at du entlig ikke na At p fra at sk n du viMcDo t var eg så ka h uskellig u lever af m natten, å at tage m e t y e s n o d g k r o ig r e is u d k v m s h fem ti å. Hu r. netvæ der giver nesker, d sover rdentligt p restituere o Huserknetværkefot,r at de m. eOng klæd rdligige u d e r r o æ v v h r de Det er. Sørg der dig med sæ ro leperio n lighed ende, ke i kontakt ærke, hv le a k m skal vis du vil al kunne ke bare t på, h ner. De sk – I skal ik perso u tænker d dan jret. e om v

e Tina R

1

reråd

arrie ode k

Tina Revsbechs karriere igen vil bringe hende ud over de snærende danske grænser, ligesom hun ikke tøver med at anbefale udstationeringer til alle andre. »Prøv at forestil dig, hvor meget du kan lære, når du kommer i konkurrence med de bedste fra hele verden. Jeg kunne se det i skiftet fra Mærsk – der stadigvæk har en ret dansk besætning – til Shell, der er en ekstremt international virksomhed. Dér måler man sig med toptalenter fra hele verden, og den lærdom, man får af at være sammen med dem, er uvurderlig«. Heller ikke det danske erhvervsliv burde se sig tilfreds med lille Danmark, hvis man spørger Tina Revsbech: »Rent forretningsmæssigt er hverken det danske eller det europæiske marked stort nok. Det er andre steder, der vokser i dag, og det er en skam, hvis man ikke søger der ud. Der er meget at lære!«

KV11 - Inspiration


Uddrag af CV Torm 2010: Senior Vice President, København

Dansk Shell 2009 - 2010: Regional Sales Manager, Holland 2007 - 2009: General Aviation Manager, Schweiz

A.P. Møller - Mærsk 2004 - 2006: General Manager, Maersk Tankers, København 2001 - 2004: General Manager, Maersk Tankers, Houston, USA 1999 - 2001: General Manager, Maersk Tankers, Singapore 1997 - 2001: Operations Manager, Maersk Tankers, Singapore 1995 - 1997: Operations Assistant, Maersk Tankers, København 1993 - 1995: Assistant, Container Division, Mærsk, London England 1991 - 1993: Trainee, Tankers and Line Divisions, København

UDDANNELSE 2006: MBA på IMD i Lausanne, Schweiz

KV11 - Inspiration

11


Hvad er en

GOD karriere? 3 skarpe spørgsmål til 3 profiler

Tonny Thierry Andersen, Bankdirektør og chef for Danske Bank Danmark Hvad er en god karriere? Jeg har aldrig tænkt: Hvad skal jeg gøre eller læse for eksempelvis at blive kreditchef eller økonomidirektør. Det var blevet for krampagtigt. For mig er en god karriere at forfølge sine interesser. Hvis hjertet ikke er med, kan man ikke lægge de timer i arbejdet, som er nødvendige. En tennisspiller når heller ikke top 10 ved kun at træne en time om dagen. Hvad er den største (måske sværeste) beslutning, du har taget i forbindelse med din karriere? I 1994 sagde jeg mit job op som kreditchef og direktør for leasingog ejendomsselskaber i en bank og rev to år ud af kalenderen til at læse en MBA på fuld tid i USA. Jeg vidste ikke, hvor det ville føre hen, men jeg var ret sikker på, at uddannelsen skulle være med til at vise mig vejen.

12

KV11 - Inspiration

Hvad er den bedste beslutning, du har taget i forbindelse med din karriere? Det er nok, at jeg tog de to år i USA. Men ellers at jeg har sagt ja til de udfordringer, som jeg har fået tilbudt hen ad vejen. Jeg har været så heldig at have chefer, der har givet mig udfordringerne, før jeg selv forventede det. Man må stole på, at den gode chef har en interesse i at udvikle dig som medarbejder, og derfor skal man ikke være bange for at svømme lidt ud på det dybe vand. Man bliver bedre af at turde miste fodfæstet for en stund.


Johanne Schmidt-Nielsen, Folketingsmedlem Hvad er en god karriere? En god karriere kan vel måles på, om man er glad de fleste dage hvis man de fleste dage tænker, at det bliver en god dag det her. Derudover tror jeg, det er meget forskelligt, hvad folk forbinder med en god karriere. Jeg har for eksempel ingen børn lige nu, så jeg kan arbejde mere. Der er forskel på, hvor meget det skal fylde alt efter, hvor man er i sit liv. Nogle perioder kan man knokle igennem, andre gange er det ikke det vigtigste. Jeg tænker ikke på mit eget job som karriere. Jeg har altid lavet politik, også da jeg studerede. Jeg gør jo det her, fordi jeg ikke kan lade være – derfor er det et privilegium at lave politik på fuld tid. Hvad har været den største beslutning, du har taget i forbindelse med din egen karriere? Den største beslutning var at stille op til folketinget, fordi jeg var så

ung. Jeg var 23 år, da jeg blev valgt ind i Folketinget. Det var en stor beslutning, fordi jeg var i tvivl om, om jeg var dygtig nok til det. Jeg stillede op, fordi jeg blev opfordret til det og følte mig forsikret om, at jeg ikke skulle gøre det her alene, men at der var et hold bag mig. Det var også en svær beslutning. Hvis det viste sig, at jeg var elendig til at være i Folketinget, ville det ikke kun gå ud over mig selv, men også dem, der har stemt på mig, og den politik, jeg mener, er vigtigt. Hvad er den bedste beslutning, du har taget i forbindelse med din egen karriere? Det var også at stille op. Det er privilegeret at få lov til at gøre hvad man brænder for, om det er at arbejde med ældre, at være professionel fodboldspiller, eller om det er at forsøge at ændre verden. Det vigtigste er, at man finder noget man brænder for og noget, der gør en glad - livet er for surt, hvis ikke man gør noget, man kan lide.

Mikael Bertelsen, Journalist og tv-vært Hvad er en god karriere? Det ligger lidt implicit i spørgsmålet, at jeg har en god karriere. Det er jeg ikke sikker på, jeg har. Jeg oplever mere mit arbejde som en konstant kamp for overlevelse. At man bliver ved med at kæmpe for det, man helst vil lave. Man tænker: har jeg sagt ja til det rigtige og nej til det forkerte? Jeg har personligt fundet ud af, at når jeg har det bedst med mit arbejde, er det fordi, jeg er i gang med noget, hvor jeg lærer noget nyt. Jeg har det bedst, hvis en opgave rummer noget, hvor jeg enten lærer noget nyt, eller hvor jeg ikke ved, hvad der sker. Hvad er den største (måske sværeste) beslutning, du har taget i forbindelse med din karriere? Jeg har altid kæmpet meget for at få lov til at lave tv, og da det endelig lykkedes, fik min kone et job i New York. Så blev jeg hjemmegående derovre i to år. Det var en svær beslutning at træffe. Alle

sagde, fordi det går enormt stærkt i medierne, at så er toget jo kørt, før du kan nå hjem. Men da jeg kom hjem, havde jeg enormt meget energi. Og så synes jeg, det var enormt morsomt, at folk syntes, det var så flot af mig at gøre det ”offer”, selvom jeg jo levede livet i to år i New York uden nogen forpligtelser. Hvad er den bedste beslutning? Den bedste beslutning var også svær. Jeg havde været chef i chefredaktionen på DR2 i tre år – og jeg er ikke sikker på, jeg var den perfekte chef, men jeg kunne trække på mine erfaringer og havde på egen krop mærket, hvordan det var at stege på tv-skærmen. Men jo længere tid, der gik, jeg var chef, jo mere hult begyndte mine erfaringer at klinge. Jeg kan huske, at en af mine venner sagde, at mit sprog også havde forandret sig. Der tænkte jeg, at det måske var på tide at træde af og selv fortælle nogle ting igen. I dag er jeg enormt glad for, at jeg gjorde det.

KV11 - Inspiration

13


HR-cheferne om

Efterspurgte

kvalifikationer

Leif Johnsen HR-konsulent hos Sydbank

Brit Kannegaard Johannessen Corporate Vice President, People & Communication NNIT

Hvilke faglige kvalifikationer lægger I vægt på? Det er vigtigt, at de faglige kvalifikationer matcher den stilling, man søger. Er man nyuddannet, kigger vi på karakterer og erfaringer fra eventuelle studiejobs. Ulla Kjær, Senior HR Manager hos Arla Foods Amba Det afhænger naturligvis af den konkrete stillingsbetegnelse. Generelt vægter vi højt, at vores kandidater har et højt fagligt niveau og at de, i studiejobs eller som færdiguddannede, har vist at de er i stand til at omsætte den viden de har erhvervet sig på studiet. Dorthe Hove Olesen, Training & Development Manager hos FOSS Vi ligger vægt på en solid teoretisk baggrund, som f.eks. cand.polyt, cand.it eller cand.scient i datalogi. Vi kigger på sammensætningen af fag på eksamensbeviset, da det fortæller os noget om dine kvalifikationer. Og selvfølgelig på karaktererne som fortæller os noget om evnerne. Lars Ulslev Johannesen, HR Manager hos Netcompany De faglige kvalifikationer skal først og fremmest være tilpasset det enkelte job. Derudover vægter vi forretningsforståelse og analytiske evner. Niels Gregers Hansen, Head of HR Banking Denmark hos Nordea

Hvilke personlige egenskaber kræver I af nyuddannede i forhold til erfarne? Lyst til forsat at udvikle sig fagligt og evne til at arbejde sammen med andre. Derudover

14

KV11 - Inspiration

Lars Ulslev Johannesen HR Manager hos Netcompany

Susanne Bjerre Mortensen HR Chef hos Accenture

Søren Rosenkrantz Larsen Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark

ønsker vi at vores yngre medarbejdere har personlige interesser, som de holder fast i, når de skal igang med arbejdslivet. Susanne Bjerre Mortensen, HR Chef hos Accenture

ger - beskriv hvordan du vil bidrage til at skabe værdi. Herudover skal ansøgningen være kort (max. 1 side) - undlad at gentage cv’et. Lars Ulslev Johannesen, HR Manager hos Netcompany

Det er naturligvis forskelligt alt efter jobbet, men generelt kan man sige, at vi kigger efter det selvstændige initiativ kombineret med en naturlig ydmyghed i forhold til opgaven. Derudover ser vi på om kandidaten matcher vores værdier Ambition, Direkte tale, Handlekraft, Troværdighed og Respekt. Søren Rosenkrantz Larsen, Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark

Til mange af vores stillinger modtager vi rigtig mange ansøgninger. Det er derfor vigtigt, at du målretter din ansøgning til det specifikke job. Vi kigger meget på, hvordan du beskriver dig selv og hvorfor du mener, at jobbet lige netop er det rette for dig. Og så er det vigtigt, at vi kan mærke, at der er en person bag teksten. Martin Skyum Funch, Rekrutteringsansvarlig hos PWC

Jeg mener ikke at vi kræver andre personlige egenskaber af nyuuddannede, end vi gør af de mere erfarne. Vi forventer at alle medarbejdere er fleksible, engagerede, samarbejdsdygtige, effktive samt vidensøgende og selvstændige. Leif Johnsen, HR-konsulent hos Sydbank

Vi lægger meget vægt på CV´et, men ser også på strukturen i ansøgningen; er den overskuelig, let at gå til og formår kandidaten at sælge sig selv på én side. Vi ser også på, om den er motiveret, dvs. at det tydeligt fremgår hvorfor kandidaten er motiveret for og egnet til den pågældende stilling. Ansøgningen er en appetitvækker og skal give mig lyst til at møde vedkommende. Så drop for mange facts; dem finder vi ovre i CV´et. Sonja Admiraal Bentzen, HR Country Director hos Schneider Electric

Hvad ser I på i ansøgningen? Personligt ser jeg mest på cv’et, og hvis det er interessant, så på ansøgningen. I ansøgningen søger jeg efter en klar tilkendegivelse af motivation for jobbet og vores virksomhed, en forståelse af vores konkrete udfordringer, og hvad ansøgeren kan tilbyde i den sammenhæng. Derudover ser jeg naturligvis også på om ansøgningen virker målrettet eller bærer præg af copy/paste. Søren Rosenkrantz Larsen, Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark Motivationen er vigtig. Du skal kunne fornemme, at ansøgningen ikke er tilfældig. Motivationen skal være specifik og argumenteret stilet til vores virksomhed. Og så skal du forholde dig til virksomhedens opgaver og udfordrin-

Hvilken rolle spiller et studiejob for ansøgerens kvalifikationer? Studiejob er ret vigtigt. Dels fordi du lærer, hvordan en arbejdsplads fungerer, dels fordi et relevant studiejob træner dig i at omsætte den teoretiske viden fra din uddannelse til praksis. Hvis du oven i købet har haft studiejob i NNIT, giver det selvfølgelig en ekstra fordel, at du allerede kender virksomheden indefra. Og vi tilbyder en hel del studiejob. Brit Kannegaard Johannessen, Corporate Vice President, People & Communication NNIT


Martin Skyum Funch Rekrutteringsansvarlig hos PWC

Dorthe Hove Olesen Training & Development Manager hos FOSS

Et studiejob er med til, at man får tilegnet sig noget praktisk erfaring og det giver samtidig en forretningsforståelse, som kan være vanskelig at læse sig til i bøgerne. Et studiejob er også med til, at man bliver mere afklaret omkring hvilken retning, man ønsker at gå rent karrieremæssigt. Derudover kan et studiejob sikre, at man får skabt sig et netværk, som kan være meget værdifuldt. Et studiejob gør en stor forskel, fordi det viser, at man helt elementært kan begå sig på en arbejdsplads. Niels Gregers Hansen, Head of HR Banking Denmark hos Nordea Vi vægter studiejobs højt. Både indholdet i jobbet i forhold til den stilling, du søger, men også, at du illustrerer, at du har (haft) evnen til at varetage et job ved siden af dit studie. Kombinationen af teori og praksis resulterer ofte i en bedre forståelse af de forretningsmæssige problematikker og det mener vi, skal anerkendes. Martin Skyum Funch, Rekrutteringsansvarlig hos PWC Et eller flere fritidsjobs viser bl.a. noget om din evne til at kunne klare tidskrævende ting ved siden af studierne. Det viser måske også noget om evnerne til at begå sig ude i ”den rigtige verden”. Der kan være gode årsager til at du ikke har haft fritidsjobs - men så skriv det. Leif Johnsen, HR-konsulent hos Sydbank

Har I særlige forventninger til nyuddannede? Det fantastiske ved nyuddannede er at de kommer med den nyeste teori, et friskt mindset og ikke er hæmmede af en masse gamle, indgroede vaner. Her har vi mulighed for at at blive udfordret og samtidig hjælpe dem til at

Niels Gregers Hansen Head of HR Banking Denmark hos Nordea

Ulla Kjær Senior HR Manager hos Arla Foods Amba

blive dygtige og værdsatte medarbejdere. Vi forventer til gengæld, at de er ivrige efter at vise deres værd, og at de er opsøgende og nysgerrige. Ulla Kjær, Senior HR Manager hos Arla Foods Amba Du skal kunne omsætte din teoretiske viden til en praktisk løsning ud fra en given problemstilling. Vi leder efter kandidater der vil noget med deres liv, og ønsker at bruge os aktivt i deres karriere. De faglige kvalifikationer er vigtigst - et godt resultat i skolen vidner om evnen til at indlære og formidle - hvilket er den vigtigste egenskab for en nyuddannet. Er du nyuddannet forventer vi selvfølgelig ingen særlig erhvervserfaring. Lars Ulslev Johannesen, HR Manager hos Netcompany Nyuddannede kommer med en opdateret teoretisk ballast og med helt friske øjne udefra. Det forventer vi, at den nyuddannede sætter i spil på en god måde og bruger hos os. Det kan være i form af gode indspark, nye idéer eller forslag til andre måde at gøre tingene på. Det lægger vi stor vægt på og opfordrer også særligt nyuddannede til at gøre, da det er med til at udvikle os som virksomhed. Sonja Admiraal Bentzen, HR Country Director hos Schneider Electric

Er det lige meget, hvilket studiejob en ansøger har (haft)? Ikke helt. Et studierelevant job er klart at foretrække, da kandidaten så allerede har oparbejdet relevant erfaring og kendskab til arbejdsområdet, hvilket er en stor fordel for både kandidaten selv og virksomheden. Ulla Kjær, Senior HR Manager hos Arla Foods Amba

Sonja Admiraal Bentzen HR Country Director hos Schneider Electric

Bestemt ikke. Studiejob er generelt en god ide, fordi du lærer, hvordan en arbejdsplads fungerer. Men hos NNIT er et relevant studiejob med fokus på it en rigtig vigtig kvalifikation for en nyuddannet ansøger. Brit Kannegaard Johannessen, Corporate Vice President, People & Communication NNIT Det optimale studiejob er et, som er studierelevant og et, der er med til at målrette den videre karriere og give noget erfaring, som kan kobles på det teoretiske fundament. Et ikke relevant studiejob kan dog også give nogle kompetencer, som kan være meget værdifulde. Et studiejob kan nemlig også være med til, at man udvikler sine personlige kompetencer, såsom evnen til at danne og indgå i netværk, have kulturel forståelse og have gode samarbejdsevner. Alt, hvad der har givet erfaringer på det personlige plan, har betydning. Man kan sige, at det vigtige ved et studiejob er, at man har været i stand til at trække noget læring ud af det – det være sig fagligt, personligt eller begge dele. Niels Gregers Hansen, Head of HR Banking Denmark hos Nordea Nej, det er klart bedst at de studiejob, en ansøger har haft har været relevant for det studie, de læser og for det job, de søger. Det er også altid et plus for os, hvis ansøgeren har boet i udlandet i en kortere eller længere periode. Det viser selvstændighed og gå-på-mod samt en interesser for andre lande, som er vigtigt for os som international virksomhed. Sonja Admiraal Bentzen, HR Country Director hos Schneider Electric

KV11 - Inspiration

15


Koncerndirektør i TDC, Eva Berneke har aldrig lagt skjul på, at hun faktisk

oftere tilbringer timerne om eftermiddagen på kontoret end på at hente ungerne tidligt i børnehaven. Også selvom det er ugleset blandt flertallet af danske kvinder. Hun har netop rundet de 41 år og er allerede en af de højest placerede kvinder i dansk erhvervsliv. Selv mener hun, at den præstation skyldes lige dele benhårdt arbejde, hjælp fra et godt netværk og mod til med jævne mellemrum at kaste sig ud, hvor hun ikke ved, om hun kan bunde.

er 41 år, koncerndirektør i TDC H un og blandt de otte højest place-

rede kvinder i Danmark. Og det gør hende helt automatisk til rollemodel for et stort antal danske kvinder, der drømmer om at gøre som hende og bryde igennem glasloftet til den lille eksklusive kreds af absolutte topledere i Danmark. Derudover er Eva Berneke også mor til fire børn i alderen to til ni år og det samtidig med, at hun har en arbejdstid, der nogle uger ligger på 80 timer, andre på 50 og de fleste uger et sted derimellem. Hvilket lige så automatisk gør hende til genstand for masser af løftede pegefingre fra dem, der mener, at et liv som top erhvervskvinde og mor til en storfamilie ikke kan kombineres. Men det ved Eva Berneke godt, og det lever hun ganske fint med. Hun er ambitiøs helt ud til fingerspidserne. ”Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville gøre karriere. Det handler jo om at erkende, hvad der driver en, og hvad der gør én glad,” siger Eva Berneke og fortsætter, ”jeg kender ikke ret mange, som har et super spændende topjob på 37 timer. Det kan godt være, at jeg lever et liv, som er anderledes end det, de fleste andre lever. Men det vigtigste er jo, om jeg selv kan stå inde for mine egne valg. Og det kan jeg,” siger hun. Eva Berneke er uddannet maskiningeniør og blev færdig med at læse i starten af 1990´erne. Og hvor hun egentlig havde troet, at hun skulle gå den klassiske vej som ingeniør i en produktionsvirksomhed, åbnede et studieophold i Frankrig hendes øjne for, at ingeniører kan lave andet og for eksempel også beskæftige sig med ledelse og strategi. Hun søgte derfor job i konsulenthuset McKinsey, kom igennem nåleøjet og startede som juniorkonsulent. Det var da et hårdt arbejdsmiljø med lange arbejdstider og også projekter med benhårdt arbejde. Men samtidig også en masse spændende og lærerige

16

KV11 - Inspiration

opgaver. Og man skal kunne lide opgaverne, ellers bliver det for slidsomt”, siger Eva Berneke, som dog ikke mener, at lange arbejdsdage alene er det, der har lagt kimen til hendes karriere.

Brug dit netværk aktivt En del af opskriften på hendes vej til

tops har nemlig også handlet om det at have et solidt netværk og ikke mindst også om selv at turde bruge det aktivt. ”Der er ingen tvivl om, at der har været nogle folk, som igennem årene har støttet mig, og som har givet mig nogle muligheder, som de troede, jeg kunne vokse af. Det har både været chefer, og det har været officielle og mere uofficielle mentorer, som har givet mig nogle chancer,” siger hun og fortsætter, ”men jeg har samtidig også været bevidst om at gribe fat i de folk, jeg gerne ville arbejde sammen med, og som jeg troede kunne lære mig noget. Derfor har jeg heller ikke været bleg for at gøre opmærksom på opgaver og projekter, som jeg gerne ville med på. Det var præcis, hvad hun gjorde, da hun efter et par år som juniorkonsulent i McKinsey’s kontor i København bankede direkte på døren til en partner i firmaets afdeling i Paris, hvor hun gerne ville ned og arbejde.

Færre fordomme i fransk arbejdskultur Kort tid efter rejste hun til Frankrig, hvor hun fortsatte som konsulent nu for virksomheder i Frankrig og i resten af verden. Arbejdspresset var ikke anderledes i Frankrig end i Danmark, men det var til gengæld arbejdskulturen. Og for Eva Berneke, der på det tidspunkt havde mødt sin mand og var gået i gang med at stifte familie, betød det, at hun kunne kombinere en karriere med det at få børn på en anden måde end den danske.

”Arbejdskulturen i Frankrig, specielt i Paris, er anderledes end i Danmark. Det er slet ikke ualmindeligt, at man selv med små børn arbejder til klokken syv om aftenen. Sådan er det bare. Samtidig er barselsorloven slut otte uger efter fødslen. Det havde jeg ikke problemer med, for jeg kunne rigtigt godt lide mit arbejde og egner mig ikke til at være den, der går hjemme i mange måneder. Jeg kunne finde en balance mellem familie og arbejde, som passede godt til mig,” siger Eva Berneke, som derfor lod familien vokse i Paris uden at føle, at hun måtte lægge låg på sine ambitioner og sætte karrieren i bero. Efter et par år steg hun igen i graderne, og i 1999 blev hun valgt til partner i McKinsey i Frankrig, hvor hun blev i syv år. I den periode blev der føjet yderligere tre børn til familien. Eva Berneke forlod først konsulenthuset, da hun i 2007 blev tilbudt jobbet som koncerndirektør og koncernstrategichef i TDC.

Spring ud på det dybe vand Eva Berneke havde aldrig selv regnet

med, at hun skulle blive i konsulentverdenen og endda i samme firma i 14 år. Men hun havde heller ikke just regnet med, at det første spring fra jobbet som partner i Frankrig skulle føre hende direkte ind i den lille eksklusive kreds af topledere i Danmark. Hun lægger heller ikke skjul på, at en vigtig ting for hendes karriere har været med jævne mellemrum at lade sig kaste ud på dybt vand, og TDC har ikke været nogen undtagelse. ”Der er ingen tvivl om, at når jeg sidder, hvor jeg gør i dag, så er det også fordi, jeg selv har turdet springe ud på dybt vand nogle gange, hvor jeg ikke har vidst, om jeg havde erfaring nok, og om jeg ville kunne svømme. I de situationer har jeg sat min lid til dem, der har stået bag mig, og som har troet på mig og til gode kollegers hjælp og støtte.


Jeg lever med

mine egne valg

– ikke andres

Spring på de sjove ting, når de kommer ”Jeg tror, det er vigtigt, at man, hvis

man er ambitiøs og gerne vil drive det vidt, springer på nogle af de ting, der pludselig opstår, også selvom de ikke lige passer ind i planen. Måske er man lige kommet tilbage fra barsel eller sidder måske midt i et andet godt projekt eller føler måske bare ikke, at det rigtigt passer ind i det billede, man havde forestillet sig for sin karriere,” siger Eva Berneke, som mener, det er vigtigt, at man i de situationer finder modet frem. I hendes øjne kommer tingene i arbejdslivet alligevel ofte ikke i den rækkefølge, man har planlagt. Tværtimod er man selv med til at skabe en god karriere ved skridt for skridt at tage imod de spændende tilbud og ved selv at presse på for at få nogle udfordringer undervejs. ”Det vigtige er, at det skal være sjovt, mens man bevæger sig mod målet. Det nytter ikke noget at skulle slæbe sig igennem ti års ørkenvandring for at komme til et karrieremæssigt nirvana. For så bliver det for hurtigt for surt, og så holder man ikke ud til slutningen alligevel,” siger hun, som selv aldrig har tænkt mere end et par år frem ad gangen i sin karriere. ”Jeg har aldrig haft et mål om at nå noget langt ude i fremtiden men har altid styret efter, hvor jeg kunne lære rigtig meget de næste par år. Og det har været et godt kompas for mig,” siger Eva Berneke.

Lær at acceptere dine valg og fravalg Hendes råd til alle, der står med ar-

bejdslivet foran sig, er derfor at finde ud af, hvad man brænder for. Men også at gøre sig den ulejlighed at kigge ordentlig indad og blive afklaret med sig selv, så man lettere kan leve med de valg og fravalg, man kommer til at gøre sig undervejs. ”Jeg har altid været ret afklaret med, at jeg elsker at blive udfordret. Og også, at det er et drive, jeg nok ikke bare får tilfredsstillet med en 40 timers arbejdsuge. Med tiden har jeg så lært, at det liv også betyder, at der er nogle ting, jeg må vælge fra. Jeg er ikke den, der henter i børnehaven hver dag eller sidder med i skolebestyrelsen. Men jeg prøver at nå de vigtigste ting i forhold til at være sammen med min familie. Jeg kunne også have valgt et andet liv, hvor jeg havde mere tid til at være træner på mine ungers fodboldhold. Men jeg kender mig selv godt nok til at vide, at det ikke ville gøre mig så glad, som jeg er i dag,” slutter hun.

KV11 - Inspiration

17


Rektor Johan Roos er 49 år, svensk og har en MSc i Landbrug fra Sveriges Landbrugsuniversitet, plus en PhD fra Handelshøjskolen i Stockholm. Hans erhvervskarriere har bl.a. budt på jobbet som administrerende direktør for Imagination Lab Foundation i Schweiz, professor på Stockholm School of Economics og ligeledes et professorat på IMD i Lausanne. Johan Roos har også været lektor på Handelshøyskolen BI i Oslo og forsker på Wharton School i Philadelphia og har således i de seneste godt 20 år indhøstet viden og erfaring om internationale kompetencer og læring fra et væld af forskellige vinkler og uddannelsesmiljøer.

KANDIDATER KLÆDT PÅ I

sidste års KarriereVejviser gav Copenhagen Business School’s netop nytiltrådte rektor Johan Roos sit bud på, hvordan fremtidens danske kandidater sikrer vores fortsatte konkurrenceevne. Johan Roos tog udgangspunkt i, at verden fremover vil føles mindre og mindre - bl.a. fordi alting hænger tættere sammen end tidligere. Eksempelvis er økonomiske og sundhedsmæssige problemstillinger nu oftest dybt forbundne. Paradokset er, at de problemer vi skal løse alligevel bliver større og større. Vil man forstå sammenhængene, skal man kunne koble forskellige fagdiscipliner – f.eks. indenfor netop medicin og økonomi. Jo mere problemerne hænger sammen, desto vigtigere er det således, at kandidaten kan tænke holistisk.

{ til fremtiden }

vende interessenter fra erhvervslivet og universitetsverdenen har deltaget aktivt i udviklingen af den ambitiøse strategi, der selvsagt også har fyldt meget i rektor Johan Roos’s arbejdskalender og tanker. Han har med andre ord helt fingeren på pulsen med, hvad erhvervslivet fremover vil efterspørge hos kandidaterne – og derfor har KarriereVejviseren atter lagt vejen forbi rektorkontoret på CBS.

Finanskrisens fordele

Helt i tråd hermed har CBS i sensommeren 2010 vedtaget en ny strategi ”Business in Society”, der fokuserer på, at fremtidens kandidater fremover skal skabe større nytteværdi for samfundet. Nytteværdien skal især udmøntes gennem store tværdisciplinære forsknings- og uddannelsesindsatser. Konkret skal CBS således bidrage aktivt til at løse aktuelle

Som Johan Roos overordnet ser det, er det CBS’s primære formål at lære de studerende at løse problemer – ikke at give dem en akademisk grad. Men spørgsmålet er så, om de nye kandidater allerede nu er klædt på til løse de samfundsmæssige problemstillinger? Johan Roos’s svar er et ”ja”, dog med visse modifikationer - for som han uddyber: ”Godt hjulpet på vej af finanskrise m.v. ved kandidaterne faktisk godt, at arbejdslivet handler om andet og mere end at putte penge og frynsegoder ned i deres egen lomme. De udviser således nok generelt en større ydmyghed overfor arbejdsgiveren end for blot et par år siden. Dertil kommer så en ansvars-

og komplekse udfordringer i den skandinaviske region. En lang række toneangi-

følelse overfor samfundet, som bliver os misundt ude i den store verden.”

Strategien

18

KV11 - Inspiration

Hjemme bedst Netop samfundssind og evnen til at tænke kritisk m.v. tæller ifølge rektor Johan Roos på de danske kandidaters plusside – og gør dem til attraktive medarbejdere. Til gengæld står kandidaterne svagere, når de skal måles på international erfaring og mobilitet etc. Han forklarer: ”Blot det at skulle flytte fra Jylland og over på ”Djævleøen”, er et kæmpe skridt for alt for mange. Samtidig opfatter kandidaterne endnu ikke konkurrencen fra de godt 500 mio. andre højtuddannede verden over som reel. For dem er det typisk en abstrakt problematik. Men kendsgerningen er, at der eksempelvis på de bedste kinesiske universiteter er hundredevis kvalificerede ansøgere til hver eneste plads. De, der slipper igennem nåleøjet, er derfor uhyre motiverede og ekstremt dygtige – og så studerer de døgnet rundt. Og det er dem, vores kandidater så senere skal konkurrere med om jobs på det globale arbejdsmarked. Også derfor er vi nødt til at være yderst ambitiøse med uddannelse og efteruddannelse herhjemme. I runde tal er omkring 1/5 af CBS’s i alt godt 18.000 studerende fra udlandet, og den vej rundt får de hjemlige studerende da en forsmag på både samarbejde med og konkurrencen fra udlændinge. Men alt i alt er der slet ingen tvivl om, at konkurrencen om de gode jobs øges i takt med, at verden bliver mindre. Og i den konkurrence tæller udlandserfaring.”


Flere højtuddannede iværksættere En nyligt offentliggjort undersøgelse påviser, at højtuddannede danskere nu har langt større succes med iværksætteri end tidligere – og også CBS har succes med kurser i entrepreneurship. Er det noget I vil søge udbygget i årene frem? ”Ubetinget”, svarer Johan Roos og fortsætter: ”Erfaringen har hidtil vist, at samfund med et højt uddannelsesniveau har sværere ved at skabe den nødvendige iværksætterkultur. Incitamentet til at tage en risiko mangler simpelthen – i øvrigt i lighed med den risikovillige kapital. Men i forhold til vores naboer i regionen tjener højtuddannede danskere faktisk relativt beskedent. Og det faktum er i hvert fald godt for iværksættermiljøet. Det er mit klare håb, at såvel CBS som kandidaterne vil bidrage til at skabe nye innovative virksomheder. Og det behøver faktisk ikke at være firmaer, der opererer globalt. At udvikle vores egen region yderligere er i sig selv en værdig målsætning.”

Kvik og hurtig! Opsummerende skal det således slås fast, at en forståelse for hvordan verden hænger sammen bliver afgørende for kandidaternes fremtidige succes - og i tråd hermed øges kravene til andre kompetencer, såsom sprog og kulturforståelse. Samtidig skal kandidaterne være dygtige til samarbejdsprocesser og direkte samspil med andre mennesker. Desuden giver det plusser i arbejdsgiverens karakterbog, hvis man kan formidle sit budskab – også mundtligt og overfor større forsamlinger. Endelig forudser Johan Roos så, at det at kunne forstå, identificere og ikke mindst løse problemer med meget høj hastighed også bliver en kompetence, som vil skille fårene fra bukkene fremover.

FREMTIDENS KANDIDATER

skal kunne løse komplekse

SAMFUNDSMÆSSIGE PROBLEMSTILLINGER

KV11 - Inspiration

19


TILFØJ DIN PROFIL PÅ

KAN VIRKSOMHEDERNE

FINDE DIG?

JOBBANK.DK


Danmarks største jobbank [ KUN FOR HØJTUDDANNEDE ]

Opret en jobagent og få relevante job på mail Opret et CV og lad virksomhederne finde dig


HR-cheferne om

Brancher

Leif Johnsen HR-konsulent hos Sydbank

Brit Kannegaard Johannessen Corporate Vice President, People & Communication NNIT

Har I eksempler på nogen ansatte med en uddannelse, som man ikke umiddelbart skulle forvente i jeres branche? Det har vi bestemt, og det understreger, at hvis ansøgeren kan formulere sig målrettet mod virksomheden, så er det ikke afgørende, hvilken akademisk baggrund han/hun har. Det vigtigste er den analytiske evne og et fokus på, hvad resultaterne kan bruges til. Susanne Bjerre Mortensen, HR Chef hos Accenture Vi er en stor organisation med mange medarbejdere, så jeg tror næsten, at vi har stort set alle uddannelsesretninger repræsenteret. Ulla Kjær, Senior HR Manager hos Arla Foods Amba Ja, vi har eksempelvis projektledere, der arbejder med anlægsopgaver, men som kommer med en helt anden baggrund. Et eksempel er en fyr, der er uddannet biolog men arbejder med det, vi kalder overkørsler - altså hvor et spor krydser eksempelvis en vej. Søren Rosenkrantz Larsen, Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark Blandt NNIT’s 1400 medarbejdere kan du finde en hel del med uddannelser, som ikke har noget med it at gøre. Som regel er de selvlærte eller har fået den nødvendige erfaring på en anden måde. Brit Kannegaard Johannessen, Corporate Vice President, People & Communication NNIT

22

KV11 - Inspiration

Lars Ulslev Johannesen HR Manager hos Netcompany

Susanne Bjerre Mortensen HR Chef hos Accenture

Mange bliver overraskede over, at vi i den finansielle sektor har en del personer ansat med en faglig baggrund indenfor fx matematik, fysik og endda også astrofysik. Men disse personer har unikke kompetencer, som kan bruges til at udarbejde økonomiske modeller. Vi har også haft en læge ansat, der skulle deltage i analysen af medicinalvare-virksomheder. Niels Gregers Hansen, Head of HR Banking Denmark hos Nordea Ja, vi har helt konkrete gode erfaringer med en gang imellem at ansætte ’skæve’ profiler, fx en humaniora-uddannet til en stilling i vores Kvalitetsafdeling. Vi får på denne måde tilført andre kompetencer, end dem afdelingen har i forvejen, ligesom det giver en god dynamik. Sonja Admiraal Bentzen, HR Country Director hos Schneider Electric

Savner I ind imellem ansøgninger fra nogle ud over de ’’sædvanlige’’ kandidater? Vi vil altid gerne høre fra kandidater, også dem som ligger udenfor den oplagte målgruppe. Vi laver indimellem nogle aktiviteter med studerende, som har en anderledes akademisk baggrund for at begge parter kan vurdere, om der kan være et match. Susanne Bjerre Mortensen, HR Chef hos Accenture Generelt synes jeg, at vi får rigtig god respons på vores jobannoncer, og vi ansætter også de mere ”skæve” kandidater. Ulla Kjær, Senior HR Manager hos Arla Foods Amba

Søren Rosenkrantz Larsen Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark

Jeg tror, at vi qua vores størrelse og status som offentlig virksomhed modtager stort set alle typer kandidater. Søren Rosenkrantz Larsen, Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark Kandidater med alternative baggrunde viser sig nogle gange at være en overraskende god ansøger til jobbet, men det er altså kun sjældent. Brit Kannegaard Johannessen, Corporate Vice President, People & Communication NNIT Nej – de få med ”alternativ baggrund”, som vi skal bruge finder vi ad anden vej. Niels Gregers Hansen, Head of HR Banking Denmark hos Nordea Vi har en tro på, at mangfoldighed giver det bedste resultat, da det ofte er forskelligheder, som sætter de kreative processer i gang. I sidste ende giver det ofte et resultat, som er ud over det sædvanlige. Men selvfølgelig skal profil og kompetencer til en vis udstrækning passe ind i det forretningsområde, som du søger til. Martin Skyum Funch, Rekrutteringsansvarlig hos PWC Nogle gange får vi ansøgninger fra kandidater, som har kombineret forskellige uddannelser eller fx har startet egen virksomhed. Nogen som har gjort noget ud over det sædvanlige og traditionelle. Dem er der ikke så mange af, og det kunne være godt med nogle flere af dem. Sonja Admiraal Bentzen, HR Country Director hos Schneider Electric


Arbejdsmarkedet nu. Drop økonomernes og avisernes overskrifter, når du skal finde ud af, hvordan arbejdsmarkedet ser ud for dig. De generelle udsagn fra eksperter og journalister siger ikke nødvendigvis noget om, hvordan arbejdsmarkedet er netop nu for netop dig. Her er tre hurtige metoder til at stille din egen diagnose for arbejdsmarkedet for dig. Scor fra 1-9 point alt efter om der er helt sorte udsigter eller om der er masser af job at vælge imellem.

Test dit arbejdsmarked

Hvordan har dit fag det i A ) din region? På Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside kan du finde ud af, hvordan jobmulighederne for dit fag er forskellige steder i landet. 1. Gå ind på: balance.ams.dk/Arbejds markedsbalance.aspx 2. Vælg din erhvervsgruppe 3. Sæt kryds i alle fem bokse under ”Balancestatus” og i ”Sammenlign søgeresultat i de fire regioner”. Klik på ”Søg”. 4. Under ”Søgeresultat” vælger du den region, du vil arbejde i. Klik på ”Vis”. Søgeresultatet viser dig nu en masse stillinger. Til højre kan du se jobmulighederne for hver stilling i din region. Find stillinger, der passer på dig.

Hvor mange konkurrerer B ) om jobbene i din region? På Danmarks Statistiks hjemmeside kan se ledigheden for dit fag i din region: 5. Gå ind på: statistikbanken.dk; klik på ”Arbejdsmarked” i venstremenuen 6. Vælg overskriften ”Ledige, registerba- seret” og klik herefter på den tredje linie under ”Måned”, som starter med ”AUP03: Fuldtidsledige i pct.…” 7. Vælg din region eller kommune under ”Områder”, og den a-kasse, der passer bedst på dig, under ”A-kasse”. Klik på ”Vis tabel”, nederst til højre. 8. Nu får du et tal på skærmen, som viser ledigheden.

Hvor mange job bliver der C ) slået op i dit fag? På Jobindex hjemmeside kan se, om der er slået flere eller færre job op inden for dit fag i forhold til sidste år. 9. Gå ind på: jobindex.dk/cms/ dansk/index.shtml 10. Klik på ”Se jobbarometeret….” 11. Scroll nedad og find dit fag. Se i den midterste kolonne om der er en procent vis stigning eller fald i antallet af joban noncer i forhold til sidste år. Søgeresultatet viser dig nu, om der er kommet flere eller færre job til inden for dit fag i det seneste år.

Nu kan du se, hvor mange ledige der er i din a-kasse i øjeblikket i dit område. Gå tilbage og sammenlign med hele arbejdsmarkedet ved at vælge ”I alt” under ”A-kasse”.

Er din(e) stilling (sæt X)

Ligger ledigheden i dit fag (sæt X)

Er udviklingen i dit fag (sæt X)

grøn giver (3 point) gul giver (2 point) rød giver (1 Point)

Under ledigheden ”I alt” (3 point) Nogenlunde den samme som ”I alt” (2 point) Over ledigheden ”I alt” (1 Point)

højere end 10 % i forhold til sidste år (3 point) mellem 10 % og -10 % (2 point) under -10 % (1 Point)

>>> Testresultat

>>> Hvad kan du gøre ved det?

Regn dine point sammen. Har du 9 point ser dit arbejdsmarked godt ud for dig. Har du 3 point ser det ikke så godt ud. Pointene her giver dig selvfølgelig ikke et ”korrekt” svar. Men de tre metoder ovenfor giver hver deres fingerpeg om, hvordan dit arbejdsmarked har det.

Mobilitet er et nøgleord. Hvis du er villig til at flytte dig geografisk eller fagligt, kan du ændre på dine arbejdsmarkedsudsigter. Du kan selvfølgelig ikke gøre noget ved, hvor mange job, der bliver slået op. Men du kan gøre noget ved, hvilke af jobbene det er muligt for dig at søge! KV11 - Inspiration

23


Af Charlotte Junge, forfatter, foredragsholder og netværksekspert.

Som nyuddannet er det afgørende at have eller kunne skabe et stærkt netværk og at være god til at bruge det. Det er i høj grad via dit netværk, at du kan finde de mange jobmuligheder, der ikke opslås på det synlige jobmarked. Samtidig kan dit netværk og deres netværk hjælpe med at skaffe dig den viden og de kontakter, du har brug for til din jobsøgning.

SÅDAN DU DIG TIL ET JOB A

t få vores hjerne programmeret til helt automatisk og naturligt at tænke i netværkssammenhænge er svært, især i vores kultur, hvor vi er opdraget til at skulle klare os selv. At lære at bruge sit netværk handler derfor om at udvikle den rette tankegang, hvor du skal vænne dig til at give og tage, skabe kontakter og have en tro på, at det er i orden at hjælpe hinanden. Hvilke personlige egenskaber en person skal have for at være den fødte netværker er umuligt at definere præcist, men vores personlighed spiller naturligvis en rolle. En egenskab, som vi dog må besidde, er mod. Nemlig mod til at sige ”Her er jeg, og jeg har noget at byde ind med” eller ”Jeg har brug for din/jeres hjælp til…”. Find din personlige netværksstil og brug følgende netværksmetode. Så er du godt på vej…

Netværk som vejen til dine mål Du skal ikke søge job direkte i dit netværk. Du skal anvende dit netværk og deres netværk til at få informationer og kontakter, der kan hjælpe dig med at finde jobmuligheder og kontakter inden for de områder og eventuelt også de specifikke virksomheder, du er interesseret i. Derfor skal du først og fremmest anvende dit netværk til informationsindsamling og etablering af nye kontakter – ikke til at sælge dig lige på og hårdt i.

26

KV11 - Inspiration

Netværksmetodens fire trin Jeg har udviklet en netværksmetode, der består af fire trin, som du ser nedenfor. Det er en model, du kan bruge, uanset hvad dit mål er. 1. Når du bruger metoden, så start med at opstille dine mål for det, du gerne vil have dit netværk til at hjælpe dig med. 2. Bryd derefter dine mål ned i konkrete delmål ved at spørge dig selv om, hvad du har brug for af viden, informationer og kontakter for at nå målene. 3. Kortlæg derefter dit eget netværk. Tænk bredt. Alle skal med. Kig på hvem i dit netværk, der kan hjælpe dig med dine delmål og altså både besvare dine konkrete spørgsmål og give dig konkrete kontakter. Og tænk også bredt her. Måske er der ikke umiddelbart nogen i dit eget nære netværk, der har den viden, du søger. Men så kan det være, at de har nogen i deres netværk, der har. 4. Udarbejd til sidst en strategi, som skitserer, hvem du skal kontakte om hvad, og hvordan du skal kontakte dem. På den måde kvalificerer du dine henvendelser og undgår at spamme dit netværk. Hvis du har flere mulige mål og målområder, så få dem alle sammen ned på papir efter samme metode. Det kan være udmærket at arbejde sideløbende med flere mål og målområder, da du aldrig helt kan vide, hvilke input du vil få af dine kontakter, hvem der ved hvad, kender hvem osv.

Netværksmetoden i forhold til jobsøgning Når du bruger netværksmetoden i forhold til din jobsøgning, kan første skridt være at forsøge at blive afklaret med dig selv om, hvorvidt du kunne tænke dig et job i et specifikt område eller inden for en særlig branche. Her kan du med fordel tale med udvalgte i dit netværk, som arbejder inden for netop det område eller den branche, eller som kender nogen, der gør. De kan give dig et indblik i området eller branchen, der kan hjælpe dig til en afklaring af, om det egentlig er det, du vil. Hvis du på forhånd er afklaret om dit mål og for eksempel ved, at du gerne vil arbejde inden for et specifikt område, så koncentrér dig om dine delmål, som for eksempel kan være: 1. At finde så meget viden som muligt om området; Hvad sker der i øjeblikket på det område? Hvordan ser udviklingen ud? Hvilke virksomheder går det godt for? Hvilke virksomheder kunne være relevante at komme i kontakt med? 2. At finde nogle kontakter, der kan give dig netop den viden, eller som kender nogen, der kan. Desuden også kontakter, der kan sætte dig i forbindelse med relevante virksomheder eller åbne døre til dem.


Her er min ti netværksregler:

1

Netværk er vejen til målet – ikke målet i sig selv

Kommuniker klart og ærligt

2 3 4 5 6 7

Lyt og spørg ind Udvis situationsfornemmelse Efterlev relevanskriteriet Tilpas din kontaktform Vær klar over eventuelle branchekutymer

Husk at give

8

Vær god til at tage imod og sige ”tak”

9 10

Husk at pleje dit netværk KV11 - Inspiration

27


Når først du har fået sat ord på de fire trin i metoden og konkret skal i gang med at aktivere dit netværk, vil jeg anbefale dig at arbejde på to fronter. Du skal have fortalt alle i dit netværk, hvad din situation er (eksponering), og du skal udv��lge de relevante i dit netværk, der kan hjælpe dig med opfyldelse af dine delmål (ekspandering). Du skal kunne melde klart ud i dit netværk, hvilke kompetencer du har, og hvilke områder du kunne ønske dig job indenfor. På den måde får du eksponeret dig præcist, og dit netværk kan give dig input, gode råd og kontakter.

28

Det fik en del flere på listen, og han begyndte at kontakte dem. Via en tidligere studiekammerats far fik han kontakt til en i den norske olieindustri, og ad den vej kom han i dialog med nogle norske firmaer og fik faktisk arbejde i et norsk oliefirma.

Er det nepotistisk? Mange kan være tilbageholdende med at systematisere deres netværk og bruge det aktivt, fordi de synes at det er at udnytte andre, at det virker som nepotisme, eller fordi det tager andre menneskers tid. Men de fleste vil faktisk gerne dele ud af deres viden og erfaringer og bliver glade for at blive spurgt. Psykologisk set anerkender du andre mennesker ved at spørge dem om deres viden og kontakter. Samtidig giver du også automatisk selv noget igen, når du netværker. Husk, at når mennesker mødes, sker der udveksling og udvikling og tænk derfor altid i, hvad du ved, eller hvem du kender, der kan være relevante for dit netværk. Også efter at du har nået dine mål.

Jobmulighederne ligger ofte ude i 3,4,5 led – og derfor er ekspanderingen af dit netværk også afgørende. Vær også klar over, at når så jobmuligheden opstår, så er det jobsøgning ”as usual”. Det, dit netværk altså kan gøre i jobsøgningssammenhæng, er at hjælpe dig med at grave jobmuligheder frem, at finde interessante virksomheder og få skabt dialog med interessante virksomheder. Det er ikke en garanti for, at du rent faktisk får jobbet. Et eksempel: Jeg rådgav engang en nyuddannet kandidat, der brændende ønskede at arbejde i olieindustrien. Jeg bad ham kortlægge sit netværk. Han kom tilbage med tre navne! Jeg bad ham tænke bredere og prøve at finde; 1. kontakter, der arbejdede i olieindustrien 2. kontakter, der kendte til olieindustrien 3. kontakter, der måske kendte nogen i olieindustrien

Held og lykke med at netværke – og husk, hvis vi alle er gode til at netværke, så kan vi hjælpe hinanden på vejen til vores mål. Hvis du har brug for flere input til at netværke, så se netvaerkvejentilmaalet.dk

ør jeg? rdan g o v H

1. Mål: Afklaring af, om jeg skal arbejde som konsulent

A.

H

Peter, Susanne, Poul, Grith og Karl Erik

4. Strategi:

Plan for hvem der kontaktes,

hvornår og hvordan

KV11 - Inspiration

Hv ad ha rj e

3. Relevante i mit netværk:

Netværksovers igt

Viden om: - fokus pt. - udvikling og trends i branchen - hvor går det godt - arbejdsopgaver - forventninger B. Kontakter: - der arbejder i konsulentbranchen - der arbejder sammen med konsulentbranchen - der kender nogen i konsulentbranchen

d hvad? ig me m e? pe kender d jæl m h e n Hv ka let? m nå må t ve a til or f ug br g it mål? rm e ad Hv

Mål

2. Delmål:

Delmål

Strategi

Eksempel på kandidat, der anvender modellen til afklaring af, om hun skal arbejde i konsulentbranchen

Det er ikke nogen god idé blot at maile dit CV ud til alle og skrive, at du gerne vil have, at de tænker på dig i forhold til job. Det virker sjældent. I stedet skal du bede dem om noget mere konkret. Det er her, du skal bruge dine delmål. De udgør nemlig det ”neutrale område”, hvor dine kontakter kan hjælpe dig uden at skulle anbefale dig.

Når du konkret går i gang med at kontakte dit netværk, så overvej igen, hvem der kan hjælpe dig med hvad. Og kontakt dem med et spørgsmål som for eksempel; ”I forbindelse med min jobsøgning søger jeg viden om konsulentbranchen og kontakter, der er i branchen eller kender nogen, der er i branchen. Kan du hjælpe mig?” På den måde får du ekspanderet dit netværk, fordi nogle af dine kontakter så forhåbentlig melder tilbage med viden eller kontakter.

NETVÆR KS

De to E’er – eksponering og ekspandering

N ODE ET M


HR-cheferne om

Martin Skyum Funch Rekrutteringsansvarlig hos PWC

Netværk

Dorthe Hove Olesen Training & Development Manager hos FOSS

Har I eksempler på, hvordan studerende eller nyuddannede indgår i netværk med jer? Ja, vi har et tæt samarbejde med mange af de studerende indenfor de, for os, relevante studieretninger. Samtidig har vi en tæt dialog med de nyuddannede vi ansætter for at opnå en endnu højere kendskabsgrad i deres netværk. Lars Ulslev Johannesen, HR Manager hos Netcompany Ud over vores netværksarbejde på diverse karrieremesser er vi også meget aktive på LinkedIn, hvor vi holder kontakt til både studerende og ikke-studerende. Brit Kannegaard Johannessen, Corporate Vice President, People & Communication NNIT Vi afholder gennem året en del arrangementer, hvor vi har kontakt til både studerende og nyuddannede. Den løbende kontakt gør selvfølgelig, at vi lærer hinanden bedre at kende og derigennem gør det nemmere for os sammen at finde det rette job, som matcher personens interesser og faglighed. Martin Skyum Funch, Rekrutteringsansvarlig hos PWC

Hvordan kan man bruge sit netværk i jobsøgningen hos jer? Man kan deltage i nogle af Accentures aktiviteter og tage kontakt, hvis man har tidligere studiekammerater eller bekendte som arbejder hos Accenture. Susanne Bjerre Mortensen, HR Chef hos Accenture

Niels Gregers Hansen Head of HR Banking Denmark hos Nordea

Ulla Kjær Senior HR Manager hos Arla Foods Amba

Gransk dit faglige og personlige netværk. Hvis ikke du kender nogen der arbejder hos FOSS, så kender du sikkert nogen der kender nogen. Vi oplever ofte at ansøgere refererer til, at de kender allerede ansatte. Dorthe Hove Olesen, Training & Development Manager hos FOSS Ved at opsøge os på messer og deltage i vores tema-aftener, kommer man i forbindelse med os. Man kan også blive registeret i vores job-emnebank, som vi bruger aktivt. Sonja Admiraal Bentzen, HR Country Director hos Schneider Electric

Hvor meget af jeres rekruttering foregår via netværk? Ikke så meget, da vi har en politik om, at alle ledige stillinger skal opslås. Dog kan der i enkelte tilfælde være undtagelser, og vi vil formentlig benytte det mere fremadrettet. Ulla Kjær, Senior HR Manager hos Arla Foods Amba Netværk er vigtigt - uanset hvor du søger job - og typisk den mest effektive vej ind i en virksomhed. Hvis du har arbejdet eller studeret sammen med en ansat i vores virksomhed, er det en fordel, hvis du kan få vedkommende til at give en anbefaling. Herudover er der rig mulighed for at opbygge et netværk med vores konsulenter og HR på de forskellige messer og andre aktiviteter, vi gennemfører på universiteterne. Netværk kan imidlertid aldrig erstatte kvalifikationer. Kvalifikationer er vigtige og en forudsætning - netværk kan vær nyttige. Lars Ulslev Johannesen, HR Manager hos Netcompany

Sonja Admiraal Bentzen HR Country Director hos Schneider Electric

Professionelle netværk er vigtige i rekrutteringen, men det er nok typisk medarbejdere med en del års erfaring, vi rekrutterer på den måde. Som nyuddannet er du altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning via vores hjemmeside. Brit Kannegaard Johannessen, Corporate Vice President, People & Communication NNIT Vi har ikke nøjagtige tal på det, men en større og større andel af vores ansættelser sker gennem netværk. Det kan både være til stillinger, som er annonceret eller som endnu ikke er blevet det og dermed ikke når det, førend vi har fundet den rette til jobbet. Martin Skyum Funch, Rekrutteringsansvarlig hos PWC

Læser I en ansøgers profil på Facebook, LinkedIn eller lignende? Ja, det kan vi sagtens finde på, og en del ansøgere henviser også selv til deres profiler i ansøgningen. Det kan fungere som et supplement til ansøgningen og være med til at danne det fulde billede af ansøgeren. Ulla Kjær, Senior HR Manager hos Arla Foods Amba Hvis du har en profil på LinkedIn, er det sandsynligt, at vi læser den. Vi bruger også Google i vores rekruttering. Vi læser ikke din Facebook-profil. Brit Kannegaard Johannessen, Corporate Vice President, People & Communication NNIT

KV11 - Inspiration

29


rnen, e c n o K EGgOen tvivl om, L i r ø t k e er in dir IO og IT- r. For ham er d rderer,

H

vu ve er C k verden o eden – og han c e d in n s la h 0 m enrik A t i mere end 5 legetøjsvirksom

re for præsente ssentielt mråde. der er re nalt udsyn er e på det o atio bagefter r at intern e lt a h erne at dansk

E D A L P E G G Y B O G E L S E VOR HELE VERDEN mark ER ikke bare Dan –

D

en barnlige begejstring lurer rundt om de fleste hjørner, når man bevæger sig rundt i og omkring LEGO Koncernen’s hovedkvarter. Receptionsområdet i hovedkvarteret er f.eks. domineret af to store borde fyldt med hvide klodser, som ventende gæster spontant kaster sig over. Og det er måske ikke så overraskende, at legetøjsfyrtårnet på denne måde gør opmærksom på sin kerneydelse, men at klodserne også dominerer indretningen inde i koncernens mere tørre IT-afdeling overrumpler alligevel en smule. Her er der også klodsbilleder over det hele, store LEGO figurer pynter i diverse hjørner, og mindre modeller står rundt omkring i kontormøblementet. CIO og IT-direktør Henrik Amsincks rummelige hjørnekontor er ingen undtagelse. De to vinduespartier er fyldt med et bredt udvalg af uåbnede LEGO æsker, og på et kabinet, der går langs hele den tredje væg, står færdigbyggede modeller på rad og række. »At vi har legoklodser stående fremme overalt har to forklaringer: For det første minder det os alle sammen – også os i IT – om, hvad det er, vi laver: Vi laver legetøj, som børn elsker. Og for det andet så giver det positive associationer. Det gør én glad,« forklarer den 49-årige direktør. Denne glæde er sammen med bl.a. en meget grundig omfattende medarbejderpleje en af grundene til, at de medarbejdere, der finder vej til LEGO Koncernen,

30

KV11 - Inspiration

for de allerflestes vedkommende bliver der længe – i mange tilfælde rigtigt længe. På en tavle ude på gangen hænger der f.eks. intet mindre end otte sedler, der inden for halvanden måned indkalder til fejring af folk, der har været i koncernen 25, 30, 35 eller 40 år. Dét er ikke normalt . »Når nye medarbejdere oplever, hvordan det er at arbejde i LEGO Koncernen, så bliver de. Vi har en meget lav medarbejderomsætning, under tre procent. Når man kommer ind i LEGO Koncernen, bliver man først forelsket i LEGO Koncernen, så elsker man LEGO Koncernen, og endelig bliver man her, til man skal på pension,« konstaterer Henrik Amsinck.

DEN GEOGRAFISKE UDFORDRING Men før de kan blive ansat og opleve alt dette, skal de søge en stilling, og det er der ifølge Henrik Amsinck ikke nok, der gør. Det er ikke sådan, at LEGO Koncernen ikke kan få besat sine ledige positioner, men i betragtning af hvor attraktive de er, så burde der efter hans mening simpelthen være flere ansøgere. Eller som han tørt svarer, da vi spørger, om LEGO Koncernen har kunnet mærke finanskrisen i antallet af jobansøgninger: »Ikke nok – ikke nok.« Der er dog ikke sådan, at han klager sig. Han undrer sig snarere. Når nu virksomheden er så fantastisk et sted at arbejde, hvad kan så forklare, at det ikke vælter ind

med ansøgninger fra hele verden? »Er det fordi, vi går igennem de forkerte kanaler, eller er Billund bare ikke det nemmeste sted at trække medarbejdere til? Jeg tror, en stor del af forklaringen ligger i det sidste. Jeg kører en time for at komme på arbejde, og det gør jeg med glæde, men jeg har også snakket med mange, der siger, »Ved du hvad, jeg vil ikke køre frem og tilbage fra Århus hver dag – det passer ikke til min livsstil«. Den geografiske placering kan være en udfordring,« ræsonnerer han. På nogle fagområder, som f.eks. SAP, hvor der nærmest er kronisk mangel på kvalificeret arbejdskraft, og hvor der er flere andre store jyske virksomheder, som trækker de bedste til sig, bliver geografien en reel udfordring. Men der er jo masser af IT-folk i København. Hvorfor tror du ikke, de vil herover? »Ja, det kan jeg jo heller ikke forstå«, konstaterer IT-direktøren. I Corporate IT har Henrik Amsinck 140 medarbejdere under sig, ligesom han, indirekte er ansvarlig for 90 medarbejdere i koncernens driftscenter. Det hjælper dog på søgningen, at udlandet i stigende grad søger ind i den verdensomspændende virksomhed. LEGO Koncernen har også en IT-afdeling i Connecticut, USA, og har senest oprettet en særlig afdeling i Ungarn. Af de 400 personer, der trods alt hver dag registrerer sig online i virksomhedens jobdatabase, er cirka 20 procent i dag fra udlandet.


den hele vevr ære t a , u n Husk jdsplads. Ladlv til, at arbe ænse dig se by elin t d g r r e spu m e egr i din studie nke v li t b a t d r ke dig selv o me kab være Prøv nu at tæt du l s Du vilr sdik r det u se lvfølgelig sva r by. ger i, ar det je e o r h v h æ , r din evemntyr, der ligæ m ee l se at v b le o a jn å d k ø s e e u m in D e år. igt, men i m mål. Du det at rejse – is err nikke så vær et første jo t m å u p fe n d a s tl L n u ørg derhen, et skal udførste job. Dm re orde k medi ddisse tider. Dveer løst srp åske er ddet. cis fare en t håbg e it lo æ for kritis t – d s t t p u r e e d n e d d in e re d , n ø m r li te il e ed til – ikke ikke dit sidsåte hesten” er u kan g er etablerre kommeur vil, men du vvæ re m når cis nu, kdusset. Du ø, gdu æ p bliver ig ! Så ”op p ær forholdsr d e, som vil e o v g , li h job nærfo ass vad du faktisk vkile bejeg d mine råd. V ning – du vil Så slicphancer for at fofår at få et hel mm ik h r , e æ V r t r . e et af red i din søg ndigheder få s e g c din dine chan g du acceleat fo rst er i gan e har en fa k vis b r alle omstæ er faring, hvis fø ik u u øger dende job, o fordi du med d d r. ret, hveis– den komme unde ifuld erhver vst i gang med m y spændin karrierer, international k værd mmer hur tig estjern d rerer amme får en it CV. le o du k ejde. det s tionering på d et arb udsta

2

1

3

s k d c å r n i e s r e m i r A r k a i r k Hen e gode

tr

KV11 - Inspiration

31


Den yderste konsekvens af, at hele verden søger job i LEGO Koncernen, er jo, at danskere faktisk konkurrerer med alle dem ude i verden, der har de samme kompetencer som dem. Tror du, vi generelt er bevidste om det? »Det kommer nok an på faggruppen. Jeg tror ikke, at sygeplejersker tænker på det – det behøver de ikke, men vi i LEGO Koncernen er nødt til at tænke sådan. Vi er et globalt brand, vi har en global tilstedeværelse, og vores LEGO byggeplade er hele verden – den er ikke bare Danmark. Derfor har vi brug for medarbejdere, der mere end danskere generelt har et internationalt udsyn«.

MANGLENDE MOBILITET Af samme grund ligger lyst og vilje til at flytte sig højt, når LEGO Koncernens ledere evaluerer deres medarbejdere. Det betyder nemlig meget for virksomheden, at der sker en kontinuerlig cirkulation mellem virksomhedens afdelinger i de forskellige lande, både fordi det i dén grad er kompetenceudviklende, og fordi LEGO kulturen, der naturligvis er stærkest i arnestedet i Billund, på denne måde effektivt bliver spredt ud i verden. »Og hvis du har lyst til at skabe dig en karriere ved at skifte rundt mellem afdelingerne, så er mulighederne helt fantastiske. Vi er repræsenteret i mere end 32 lande

med kontorer, fabrikker og butikker. Har du mod på udlandet, og er du en energisk ung medarbejder, der demonstrerer, at du kan skabe resultater, så er alle døre åbne«, understreger Henrik Amsinck. Hvor gode er danskere generelt til at flytte sig, vurderer du? »Min intuition siger mig, at vi ikke er gode nok. Vi er ikke så mobile, som vi burde være. Danmark er jo et meget lille land, og i virkeligheden er det underligt, at der er så få danskere, der har fundet ud af, at hele verden er deres arbejdsplads – og legeplads. Hvorfor er der den begrænsning rent mentalt?« IT-direktøren mener også, at mobilitetsfleksibiliteten kunne være bedre i LEGO Koncernen. Han har flere gange oplevet, at eventyrglæden og spændingen er enorm hos dem, der beslutter sig for at tage ud, men at det at tage selve beslutningen er sværere. »Det, der gør det lidt udfordrende, er jo, at vi også drager stor omsorg for vores medarbejdere, og vi forstår jo godt, at det i mange tilfælde betyder, at ægtefællen mister sit arbejde. Det, tror jeg, er en af de skjulte forklaringer på danskernes manglende mobilitet – at det er normalt, at begge parter i et dansk forhold arbejder,« forklarer han. Faktum er bare, at evnen til at flytte sig er uhyre værdsat. »Bliver der kaldt på dig fra et land, hvor dine kompetencer er påkrævede, så ville det da være dejligt for os, hvis vi faktisk kunne lokke dig til at tage dertil i et eller to år,« som Henrik Amsinck diplomatisk siger.

HENRIK AMSINCK live

HENRIK AMSINCKS karriere i nedslag 32

KV11 - Inspiration

Uddannet Cand.oecon. Derefter en finanskarriere. Ansættelse som økonomi - og IT-direktør i Aarhus United (nu AAK). Så IT- og Systemdirektør i TDC Totalløsninger. Siden november 2007 CIO i LEGO Koncernen.


PÅ GO.DK FOKUSERER VI PÅ KARRIERE


Danskere i udlandet er en gevinst for Danmark.

37-årige Jesper Løvendahl er marketingsdirektør i firmaet Garia og bosat i USA siden 2005. Flytningen til ’guds eget land’ fra ’lille Danmark’ fik ham til at stifte netværket DABGO for danskere, der arbejder i udlandet. Stod det til ham, skulle mange flere danskere tage springet over grænsen.

Hvordan kommer jeg til

udlandet?

J

esper Løvendahl havde drømt om at få arbejde i USA længe, og da jobbet endelig blev landet i 2005, var det også fantastisk. Han blev salgschef og skulle i den rolle rejse det store land tyndt. Men der var en bagside. Efter de spændende møder fandt han gang på gang sig selv siddende alene på forskellige Mariotts foran fjernsynet med en Mariott-burger. Det var ikke særligt givende. Og det besluttede han sig for at gøre noget ved. ”Jeg tænkte, at der jo måtte være masser af spændende danskere i Chicago, LA, Dallas, og hvor jeg ellers var, men jeg havde ikke noget netværk at komme i kontakt med dem igennem. Det vurderede jeg så, at noget i stil med LinkedIn kunne bruges til, og da jeg ikke kunne få det danske handelskammer i New York, til at starte det op, så måtte jeg jo gøre det selv – jeg havde jo brug for det,” ræsonnerer han over en hjemmevant Starbuckskaffe en tidlig morgen i Kastrup Lufthavn. Her er han netop landet for at holde nogle møder med sin nuværende arbejdsgiver, Garia, hvor han er marketingsdirektør. Det første navn til det nye netværk var Danish American Business Group Abroad Online, men da en af Jesper Løvendahls gamle venner fra da han boede i München ret hurtigt bemærkede, at de altså virkelig også godt kunne bruge noget lignende i Europa, så blev konceptet udvidet og navnet ændret: Danes Abroad Business Group Online (DABGO). Siden den formelle stiftelse i New York i efteråret 2006 har netværket fået 7.500 medlemmer fordelt på 30 netværksgrupper på seks kontinenter – og målet er 25.000 medlemmer i 2011.

34

KV11 - Inspiration

Aktivering af udlandsdanskerne Netværket er 100 procent gratis, og alle kan melde sig ind. Og udover selve netværkets fordele og ønsket om at gøre danskeres karrierer i udlandet lettere, har stifterne bag DABGO også mere vidtrækkende ambitioner: ”Vi vil gerne gøre en forskel for dansk eksport,” erklærer 37-årige Jesper Løvendahl med en selvsikkerhed, der afspejler hans mange år i USA – år der efter eget udsagn har lært ham at tænke større. Men hvordan kan et netværk for udlandsdanskere decideret påvirke eksporten? ”Danmark er et lille land, og derfor må vi organisere os i udlandet – det er vi nødt til, hvis vi vil have de nødvendige kontakter. Det er DABGO et redskab til. Man kan se det lidt som sådan et interaktivt flykort, hvor der er tråde ud til alle de danskere, der bor i udlandet, og dem skal man så kunne aktivere. Det vil fremme den danske eksport. Men det kræver selvfølgelig, at der er nogen derude.” Der er mange, der mener, at danskere er for tilbageholdende, når det kommer til at flytte sig – til udlandet eller bare til Jylland. Hvad er dit indtryk af det? ”Jamen, det er jeg fuldstændig enig i. Et eksempel, jeg plejer at give, som sætter det lidt i perspektiv, er, at i USA, der går man ikke – man tager altid bilen, eller i sjældne tilfælde offentlig trafik. Det at ’gå’ en kilometer i USA indebærer, at man tager en bil. Det har vi danskere ikke nogle problemer med – vi går gerne. Men skal man køre 100 kilometer, så begynder danskerne at overveje, om vi ikke lige skal

have en overnatning med. Amerikanere kører 100 kilometer for at handle! Afstande for amerikanere er noget helt andet. Danskere er med andre ord meget mere lokalt forankrede, og derfor skal der brydes nogle grænser, når man skal flytte ud. Vi er bestemt ikke lukkede overfor udlandet, og vi ved meget om, hvad der sker ude i verden, men vi er også meget tæt knyttet til det nære.” Og hvad er konsekvensen af at så få danskere tager ud? ”Det er jo, at Danmark kommer til at stå dårligere i den globale konkurrence. Hvis der ikke er flere danskere, som får den her erfaring med, hvordan man tackler f.eks. det kinesiske, det russiske eller det brasilianske marked – hvis vi ikke får flere danskere til Beijing, Moskva og São Paolo – så kommer vi ikke med på vognen i de markeder. Konsekvensen er, at vi sakker bagud.”

Stamborde off line DABGO-netværket blev meget hurtigt mere end et virtuelt netvært – det gik off line, som Jesper Løvendahl siger. Inspireret af det ’stammtisch’ han og medstifteren Dan Trampedach mødtes ved for første gang i München, arrangerede han et fast ’stambordmøde’ for medlemmerne i New York. Igen syntes vennen, der på det tidspunkt var flyttet til Zürich, at de også kunne bruge sådan noget på den anden side af Atlanten, og så blev et decideret stambordskoncept udtænkt. Nu mødes 40 stambordsgrupper hver den første onsdag i måneden rundt omkring i verden


Fire gode råd til dem der tager springet 1.

Det første år efter man er flyttet ud, skal man være parat til at spørge om hjælp – ellers laver man bare de samme fejl, som alle andre har lavet. Det er bl.a. det, DABGO gør lettere. Man får muligheden for at spørge de rigtige mennesker om hjælp på det rigtige tidspunkt.

2.

Bosæt dig tæt på byen og der hvor det sker. Det er fristende at bosætte sig længere ude, hvor det er billigt, og hvor man måske er tættere på virksomheden, men det er vigtigt at bo i et område, hvor man kan falde til socialt – især hvis man rejser ud alene.

3.

Rejser man ud med familien er det vigtigt at fokusere på, at også de falder på plads socialt. Eventuelle børn vil have deres skole, men hvad med ens bedre halvdel? Hun skal også have et netværk.

4.

Efter det første år er tiden inde til at hjælpe de nye, der er kommet til, med de samme spørgsmål og problemer man selv havde, da man var ny. At give er selve essensen af at netværke – og man skal gøre det, før man selv får brug for den store hjælp til f.eks. at finde et nyt job. Det gælder også for folk, der bliver hjemme i Danmark. ”Det er ikke, hvem du kender, eller hvem som kender dig. Det handler om hvem og hvor mange, du har hjulpet.”

KV11 - Inspiration

35


Jesper Løvendahl – kort CV Juli 2009: Marketingsdirektør i Garia, der sælger luk suriøse golfvogne, Palm Beach. Siden 2008: Medejer af leasing-firmaet Lion Internationel Leasing i USA, New York. 2007-2008: Amerikansk direktør for det digitale reklame bureau Verticportals. 2005-2007: Nordamerikansk salgsdirektør for kamera producenten Phase One, New York. 2004-2005: Europæisk salgsdirektør for kameraprodu centen Phase One, København. 2003-2004: Business developer i HI3G Denmark, København. 2002-2003: Salgsdirektør for ’Digital Identity i Ascio Technologies, München. 1999-2002: Salgsdirektør Central- og sydeuropa i soft warefirmaet Ascio Technologies, München. 1996-1999: Account manager i Ford Credit, København. 1994-1996: Kunderådgiver I Danske Bank, København.

– i alt fra Tokyo over São Paolo til Cape Town. Stambordene er åbne for alle danskere, ikke kun DABGO-medlemmer eller for danskere som bor i udlandet. Det virtuelle netværk og de fysiske møder en gang om måneden tjener for langt de fleste allerførst som en social hjælp. Her finder man potentielle venner midt i alt det ukendte, og her får man svar på de spørgsmål om børnehave, kørekørt og alt muligt andet, som de ’garvede’ har stillet før en selv. Men netværket har for de fleste også en klar forretningsmæssig, karrierefremmende dimension. Den minoritet af danskere, der arbejder for danske virksomheder, får kontakter til den majoritet, der arbejder for

36

KV11 - Inspiration

ikke-danske virksomheder; selvstændige får lettere adgang til større samarbejdspartnere; og sælgere finder kortere veje til de rigtige personer i potentielle kundevirksomheder. Det sidste har Jesper Løvendahl, der oprindeligt er bankuddannet, selv benyttet sig af, da han var direktør for et marketingbureau på Manhattan og gerne ville trænge igennem til giganten Microsoft. »Det kastede to salg af sig. Vi solgte selvfølgelig primært til dem, fordi vi havde det rigtige produkt til den rigtige pris, men salget kom i stand, fordi jeg havde netværksindgangen,” konstaterer han og uddyber: ”Det, der er interessant for danskere, der flytter til udlandet, er jo, at man får adgang

til en bredde af kompetencer, brancher og erfaringer, som man ikke normalt støder på i sin almindelige omgangskreds i Danmark, hvor man meget bevæger sig i sin private omgangskreds. Man møder ikke nødvendigvis folk fra Mærsk, Hummel og andre virksomheder. Og dem, man møder, er som regel dem, der har gjort det godt – ellers ville deres virksomheder ikke have sendt dem ud. Det er de bedste ti procent. Derfor er der også mange gange en rigtigt spændende energi ved de her stambordsmøder. Det er ambitiøse mennesker, der ikke har sagt farvel til Danmark men goddag til nye eventyr. Det er med andre ord mennesker, der er parate til at møde nye mennesker.”


Vil du være vild med at arbejde? Find drømmejobbet hos Jobindex – Danmarks største jobportal

Som nyuddannet kan jobjunglen være svær at overskue, men hos Jobindex hjælper vi dig med at få overblikket. Hos os finder du 80% af alle danske jobannoncer, og du kan dagligt vælge mellem 10.000 stillinger. Så behøver du kun lede efter job ét sted på nettet. Gå aldrig glip af en god jobchance mere. Brug vores CV-database og e-mail service, så finder drømmejobbet dig – helt gratis. På Jobindex kan du både tjekke dit lønniveau og finde gode råd og tips til jobsøgning. Du kan desuden prøve vores personlighedstypetest, som kan give dig en værdifuld indsigt omkring dig selv og andre. Jobindex tilbyder dig det suverænt bedste udvalg, og effektive værktøjer til at sortere med. Vi glæder os til at give dig en fantastisk start på din karriere.

Klik ind på Jobindex.dk

Jobindex A/S | Holger Danskes Vej 91 2tv | 2000 Frederiksberg | Tlf. 3832 3355 | Fax. 3832 3350 | info@jobindex.dk


Hvorfor tog du til udlandet? Alder: 36 år Firma: CA Technologies Titel: Vice president for On Demand Solution Sales Tidligere jobs: 2006 – 2008: Senior Director for Office of the EVP and GM of Global Sales, CA Technologies 2005: Marketing Strategy MBA Intern, Boston Scientific, Fremont, USA 2000 – 2004: Account director for REPUTATION i Publicis Groupe, København/London/Paris. Uddannelse: 2004 – 2006: MIT School of Management, Cambridge, USA. 1997 – 2001: Copenhagen Business School – med udvekslingsophold på University of South Carolina, USA og Fudan University, Kina. Fritid: Bl.a. cykling, sejlads og golf – scorede MIT’s enlige point da de tabte 1-14 til Harvard i 2006.

”Jeg besluttede i løbet af min Bachelor, at jeg ville tage min Master i USA, da jeg følte, det ville åbne flere døre. Derefter arbejdede jeg målrettet i fem år på at forfølge fire kriterier, der giver nemmere adgang til topskoler i USA: 1. At have gode karakterer fra Bachelor 2. At få extra curricular erfaring (basalt set frivilligt arbejde) 3. At få noget god erhvervserfaring 4. At få en god GMAT score.”

Hvad får du ud af at arbejde udenfor Danmarks grænser? ”Det hele er større end i DK. For eksempel er mit nuværende ansvarsområde vokset fra nul dollar for to år siden til nu at være på 50 millioner dollar om året. Jeg tror, man skal kigge langt for at finde en dansk virksomhed, der kan gå fra 0 til 50 millioner på to år i en af deres nye enheder. Dette er muligt at realisere, når man er i USA og evt. Kina. Folk tænker større og bliver ikke så nemt tilfredse. Jeg har rimeligt høje ambitioner, og loftet er lidt højere udenfor DK.”

Kommer du tilbage til Danmark igen? ”De eneste to ting, der kunne få mig til at komme tilbage, er at blive CEO i en anerkendt dansk virksomhed, eller hvis min fremtidige familie ville have et ønske om det. Men efter at have været ni ud af de sidste 15 år af mit liv i USA bliver det en svær omstilling. Tror egentlig, at jeg ville bo i London, hvis jeg skulle tilbage til Europa. Sommerhus i Tisvildeleje er ikke et dårligt kompromis måske!”

38

KV11 - Inspiration


Hvorfor tog du til udlandet? ”Hele min uddannelse på Copenhagen Business School har haft et stærkt internationalt fokus, hvor man blandt andet bliver opfordret til udlandsophold i løbet af studiet, og så har jeg en stor appetit på at se verden. Derfor var det lige så naturligt for mig at kigge efter mit første job i udlandet som i Danmark, og jeg var så heldig at finde min første fuldtidsstilling i Sydafrika.”

Alder: 27 år Firma: Novozymes A/S Titel: Bæredygtighedsrådgiver Tidligere jobs: 2009: Studentermedhjælper i Novozymes A/S, Danmark 2008 – 2009: Studentermedhjælper i Novozymes South Asia, Indien 2007 – 2008: Assisterende udviklingskonsulent og analytiker i Dansk Industri Uddannelse: 2008: Udvekslingsstuderende på Indian Institute of Management Bangalore, Indien 2007 – 2009: Master i Internationale Virksomhedsstudier på Copenhagen Business School 2006 – 2007: Udvekslingsstuderende på Queen’s University, Canada 2004 – 2007: Bachelor i Virksomhedsadministration på Copenhagen

Hvad får du ud af at arbejde udenfor Danmarks grænser? ”Perspektiv! Vi bliver nødt til at kigge udenfor Danmarks grænser og acceptere, at vi som danskere nu lever i en globaliseret verden, og det er jo langt fra en dårlig ting. Jeg opnår endvidere en masse viden, indsigt og udfordringer på daglig basis, som jeg ikke ville få i en dansk hverdag.”

Kommer du tilbage til Danmark igen? ”Min kontrakt i Sydafrika slutter sommeren 2011, hvorefter jeg flytter til Danmark igen. Men jeg er langt fra færdig med at bo i udlandet. Det er en fantastisk måde at udvide sin personlige og faglige horisont på, som jeg tror vil blive et naturligt krav til ambitiøse, danske professionelle i fremtiden.”

Business School

Fritid: Bl.a. aktiv i Female Navigators – et netværk for unge forretningskvinder og Nova100 – et netværk for de mest talentfulde danske unge.

KV11 - Inspiration

39


Hvorfor tog du til udlandet? Alder: 36 år Firma: GLOBAL CSR Titel: Senior Advisor Tidligere jobs: 2007 – 2009: Forhandlingschef i Danske Bioanalytikere 2001 – 2007: Konsulent og viceforhandlingschef i Danske Bioanalytikere 1998 – 1999: Generalsekretær for The Ethical Student Conference under IFMSA – Den Internationale Sammenslutning af Lægestuderende 1997: Generalsekretær for ELSA – de europæiske jurastuderendes sammenslutning – med base i Bruxelles og rejser til hele Europa Uddannelse: 2006: Diplomprogram i ledelse ved University College Capital 1994 - 2001: Cand. jur. fra Aarhus Universitet Fritid: Har været engageret i ELSA – de europæiske jurastuderendes sammenslutning – siden 1995. Derudover bl.a. amatørmusiker med forkærlighed for klassisk kormusik.

40

KV11 - Inspiration

”Jeg var helt sikker på, at jeg skulle have et internationalt job – det blev bare ikke mit første job. Jeg fik smag for det, både da jeg boede i England før studierne, og da jeg boede i Bruxelles i forbindelse med jobbet for ELSA. Jeg synes, det er dejligt at rejse som turist – men man får meget mere ud af at bo et sted i længere tid. Jeg synes, det er virkelig interessant at se, hvordan andre mennesker fungerer, og hvordan vi er forskellige – og det lærer man ikke på 14 dage.”

Hvad får du ud af at arbejde udenfor Danmarks grænser? ”Jeg synes, det er en spændende udfordring at stille sig selv at tage et sted hen, hvor man ikke ved, hvordan tingene fungerer. Det er simpelthen givende at kaste sig selv ud på dybt vand. Konkret er Indien nok det sted i verden, hvor udviklingen går hurtigst , og det er et af de mest komplekse samfund, der findes. Et mere interessant sted findes ganske enkelt ikke lige nu, selv om der også følger svære udfordringer med. Karrieren i sig selv er ikke en primus motor for mig, men jeg ser vores ophold i Indien som en spændende mulighed for at udforske et andet karrierespor end det, jeg egentlig var landet på.”

Kommer du tilbage til Danmark igen? ”Ja, det gør jeg. Nu har vi (hun er der sammen med sin kæreste, der arbejder for Novozymes. Red) været i Indien i halvandet år, og vi skal være her to år til. Derefter er planen lige nu at tage hjem. Men vi kan sagtens finde på at tage et andet sted hen, så længe det bare er lidt tættere på Danmark. Det er ikke bare tre år ude og så aldrig mere.”


ErhvervsPhD Forskning og forretning Som ErhvervsPhD-studerende står du i spidsen for et forskningsprojekt, som ofte er både banebrydende og unikt. Claus Strue Frederiksen er f.eks. i færd med at kulegrave og analysere CSR-politikken i tre af landets største, men meget forskellige virksomheder: Danfoss, TrygVesta og Coloplast. Et projekt, der kræver kreativitet, systematik og fleksibilitet. Du kan derfor se frem til et farverigt forskningsforløb. ErhvervsPhD´er er ansat og forsker på et højt fagligt niveau i en virksomhed i tre år med fuld løn og er samtidig indskrevet som ph.d.-studerende på et universitet. Krydsfeltet mellem erhvervslivet og den akademiske verden giver vide muligheder for at skabe specialviden til gavn for dig selv, virksomheden og universitetet. Færdiguddannede ErhvervsPhD’er får hurtigt job. De får et godt job. Og en god løn. Hver fjerde får tilbudt en løn på mere end en halv million kroner om året. Læs mere på www.erhvervsphd.dk

Claus Strue Frederiksen


Som ErhvervsPhD-studerende

har du mulighed for både at fordybe dig i et forskningsprojekt og samtidig få praktisk erfaring fra erhvervslivet. Med ErhvervsPhD-ordningen kan du derfor høste fordelene fra både livet som forsker og ansat i en virksomhed. Og det er der flere og flere studerende, der gør.

ErhvervsPhD’er

får det bedste fra to verdener

S

kal jeg gå forskningens vej og fordybe mig fagligt eller søge et job i erhvervslivet, så jeg hurtigt kan få noget erhvervsfaring? Det valg markerede engang en klar skillevej, hvis man som nyuddannet kan-

ningsprojektet, som fx handler om at indsamle data og information. I den forbindelse samarbejder man med kolleger fra forskellige afdelinger og giver sin viden om projektets løbende resultater videre

didat ikke var helt sikker på, om man ville være forsker eller arbejde i en virksomhed. Sådan er det ikke i dag. Med ErhvervsPhDordningen kan man nemlig både fordybe sig i et forskningsprojekt, samtidig med at man er ansat i en virksomhed. Valget mellem forskning eller praktisk arbejde er altså ikke noget enten-eller, men et bådeog. Det var der sidste år 100 ErhvervsPhDstuderende, der havde fået øjnene op for. Et tal der vokser år for år.

til virksomhedens ansatte. Det er tiden på arbejdspladsen, der er med til at gøre projektet praktisk brugbart for virksomheden. I de perioder hvor man har sin daglige gang på universitet, fordyber man sig i de teoretiske aspekter ved projektet. Man indgår på samme vilkår som almindelige ph.d.-studerende og får stillet en kontorplads til rådighed, ligesom man også kan få dækket visse rejseudgifter.

”Det er vekselvirkningen mellem den akademiske fordybelse og det praktiske fokus i det konkrete arbejde på en virksomhed, som gør ErhvervsPhD-ordningen til noget særligt. Og det er også forklaringen på, at flere og flere vælger at gå vejen som ErhvervsPhD, ” siger Thomas Alslev Christensen fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Han er kontorchef og ansvarshavende for ErhvervsPhD-ordningen, som alt i alt lidt over 400 studerende følger lige nu. Som ErhvervsPhD-studerende bliver man både tilknyttet et institut på et universitet og samtidig ansat i en virksomhed, hvor man skal gennemføre sit forskningsprojekt, der tager tre år. Arbejdstiden fordeles mellem virksomheden og universitetet, og begge steder er man tilknyttet en vejleder. Når man er på arbejdspladsen, udfører man den praktiske del af forsk-

42

KV11 - Inspiration

”Mange af dem, der vælger at blive ErhvervsPhD-studerende, kan godt have gået og overvejet at blive traditionelle ph.d.-studerende. Men går man den vej, er man ikke helt sikker på, at det man forsker i rent faktisk bliver brugt til noget konkret bagefter. Som ErhvervsPhD´er ved man, at den viden, man kommer frem til, vil blive anvendt af den virksomhed, man arbejder for. Og mange melder tilbage til os, at det er en stor tilfredsstillelse,” siger Thomas Alslev Christensen og fortæller videre, at der typisk er to forskellige grunde til, at folk vælger at blive ErhvervsPhD-studerende. Enten står man som nyuddannet kandidat og har egentlig lyst til at fortsætte den faglige fordybelse efter studiet men vil samtidig gerne lave noget, der er mere erhvervsrettet og med et tydeligere jobperspektiv bagefter. Eller også er man

allerede ansat i en virksomhed og ser ErhvervsPhD-ordningen som en mulighed for videreuddannelse og en god anledning til at fordybe sig i et område. Og hvordan kommer man så i gang? Ifølge fuldmægtig Klaus Ammitzbøll skal man først og fremmest have en god idé til det konkrete forskningsprojekt, og derefter er der typisk to veje at gå. ”Man kan starte processen med at tage kontakt til det universitet, som man gerne vil tilknyttes i projektperioden. Måske har man stadig kontakt til sin gamle specialevejleder, som kan hjælpe en videre med kontakter og netværk. Den anden vej går via virksomheden. Måske er man allerede ansat eller har måske bare en eller flere virksomheder i tankerne, som kunne have glæde af ens projekt. Og så er det bare et spørgsmål om at tage kontakt og se, om man kan blive enige om et projekt,” siger Klaus Ammitzbøll og fortæller, at det formelt set er virksomheden, der ansøger, men at både den studerende, universitetet og virksomheden skal underskrive projektansøgningen. Han anbefaler derudover, at man selv hjælper virksomhederne med at få øjnene op for de fordele, der kan være ved at ansætte en ErhvervsPhD-studerende. Blandt andet den fordel, at man som virksomhed får udført et konkret forskningsprojekt til gavn for virksomheden og desuden får mulighed for at styrke det interne kompetencemiljø ved, at virksomhedens medarbejdere i det daglige udveksler teori og praksis med den ErhvervsPhD-studerende.


Kort om ErhvervsPhDordningen:

Konkret bedømmes ansøgningen af Erhvervsforskerudvalget under Rådet for Teknologi og Innovation. I modsætning til almindelige ph.d.-ordninger er der, når det gælder ErhvervsPhD-ordningen, ressourcer nok til at godkende alle kvalificerede projekter. Man har nemlig fra politisk side prioriteret at søsætte 100 ErhvervsPhDprojekter i 2010, hvilket er en fordobling i forhold til 2003. ”Konkurrencen blandt almindelige ph.d.projekter er hård, fordi der ikke er ressourcer nok i universitetsverdenen til at godkende alle gode projekter. Sådan er det ikke med ErhvervsPhD-ordningen. Her er der penge til alle kvalificerede projekter. Så går man med ph.d.-drømme i maven, er der bedre muligheder for at komme igennem med dem her end i den traditionelle forskerverden,” siger Klaus Ammitzbøll og fortæller videre, at et projekt for at blive kvalificeret både skal leve op til en række præcise formelle krav, og derudover også skal demonstrere en høj faglig kvalitet. Bliver man afvist første gang, skal man dog ikke give op af den grund. ”Man kan sagtens søge flere gange, og man står ikke dårligere af den grund,” forsikrer Klaus Ammitzbøll.

Initiativet til et nyt ErhvervsPhD-projekt kan komme fra den studerende som en god idé, et skitseprojekt eller et gennemarbejdet indspil. Men der er lige så mange eksempler på, at det er virksomheden eller universitetet, der lancerer nye ideer og projekter. På www.erhvervsphd.dk kan man finde en lang række informationer om ErhvervsPhDordningen og bl.a. få gode råd til, hvordan man finder en partner (virksomhed, universitet eller studerende), hvordan man udformer ansøgninger mm. Forsknings- og Innovationsstyrelsen afholder også løbende informationsmøder rundt om i landet, hvor det er muligt at møde potentielle partnere, ligesom universiteterne har deciderede ErhvervsPhD-vejledere. Endelig kan man kontakte ErhvervsPhD-sekretariatet eller ErhvervsPhD’er i ErhvervsPhD Foreningen. Det er Forsknings- og Innovationsstyrelsen, der sammen med virksomheden finansierer det tre-årige forløb. Virksomheden modtager et løntilskud på 14.500 kr. per måned eller 522.000 kr. i tre år. Derudover kan virksomheden få refunderet udgifter til bl.a. udlandsophold, ligesom universitetet får dækket udgifter til vejledning, kurser mv. Hvor det hidtil kun har været muligt at få tilskud til ErhvervsPhD-projekter i private virksomheder, er ordningen nu udvidet, og man kan i 2011 også få tilskud til ErhvervsPhD-projekter på en offentlig arbejdsplads. Læs mere om at være ErhvervsPhD på side 41 (annonce) og side 69 (Rasmus Mørk, ErhvervsPhD)

KV11 - Inspiration

43


Karriere, iværksætteri.

John Heebøll fra DTU Management

En levende iværksætterkultur er altafgørende for, hvordan et land klarer sig. Derfor er det centralt, at flere danske studerende ved, hvordan de starter egne virksomheder, mener John Heebøll fra DTU Management, der i snart 20 år har undervist og rådgivet entreprenører. For iværksætteri er noget, man sagtens kan lære.

ntreprenørskab gælder om at identificere et behov. For hvor der er behov, er der kunder – og hvor der er kunder, er der penge. ”Først skal man få den gode ide, og bagefter skal man pakke ideen rigtigt ind. Det rigtige team er også helt centralt, og det er det, vi lærer vores studerende her”. Sådan opsummerer centerleder John Heebøll fra Institut for Planlægning, Innovation og Ledelse, DTU Management, hvordan man som idérig studerende kan gå fra skolebænken til direktørstolen. Iværksætteri kommer nemlig mere og mere i fokus, og det er der en god grund til. ”Et lands entreprenørkultur kan direkte måles på BNP. Det er simpelthen videnskabeligt bevist og umiskendeligt klart, at jo mindre foretagsomme entreprenørerne er i et givent land, jo lavere er indtægten”, siger John Heebøll, der har undervist ingeniører i virksomhedsdannelse og entreprenørskab på Danmarks Tekniske Universitet siden 1992 og beskæftiget sig med opstartsvirksomheder siden 1988. Selvom der umiddelbart kan være langt fra universitets teoretiske viden og til et konkret virksomhedsprodukt, er iværksætteri noget, alle studerende kan lære. For uanset om de skal lave grundforsk-

44

KV11 - Inspiration

ning eller starte egen virksomhed bagefter, har alle godt af en grundlæggende forståelse for forretningssystemerne, der hvor de arbejder, siger John Heebøll. ”De studerende, der kommer på mine kurser er på et afgørende sted i deres karriere. Det er nu, de træffer de afgørende valg for fremtidens retning. Jeg prøver at spore dem ind på virksomhedsdelen og entreprenørskabet, og hvis det lykkes, har vi gjort meget. Men de skal selv have som formål at gøre en forskel, det drive er nødvendigt”, siger han.

Spørgsmålet er så, hvad man som studerende egentlig skal gøre for at gå fra viden til vækst. Her arbejder John Heebøll med to begreber i sin undervisning: mindset og skillset. ”’Mindset’ handler om den studerendes indstilling og holdninger til forretningsgangen, og hvordan der tænkes. Det er noget, man sagtens kan arbejde med og ændre gennem for eksempel undervisning og kurser”, siger John Heebøll. ”’Skillset’ handler om kompetencerne. Det er meget komplekst og multifagligt at skulle starte en virksomhed og gå fra studerende til entreprenør, det er ikke

normalt noget ingeniører og naturvidenskabsfolk har forstand på. Men kompetencerne er også noget, der kan læres. Man kan altså lære at identificere forretningsmulighederne”. For igen handler det om at gøre sig selv og sin virksomhed uundværlig. John Heebøll underviser ikke entreprenører, for at de skal skabe trivielle virksomheder, men for at de skal skabe virksomheder med perspektiv, der kan slå igennem. ”Det drejer sig om at vokse sig stor, fed og så vigtig, at man ikke kan undværes. Virksomheder, der virkelig batter, er dem der vokser konstant, og derfor er vi også fuldstændig optagede af vækst i undervisningen på mine kurser”. Undervisningen i entreprenørskab og virksomhedsdannelse på DTU sker i et meget internationalt miljø, og ifølge John Heebøll er det tydeligt at se, hvor de danske studerende er stærke – og hvor der er mangler. ”Danske studerende er rigtig gode til at styre innovationsprocesserne og generere ideer. De er gode til at finde et projekt og udvikle ideen. Jeg smider dem ud på dybt vand, og langt de fleste svømmer.” Til gengæld er danske studerende knap så gode til at udvikle forretningskoncepterne og starte helt fra bunden. Der er ikke så


mange, der arbejder hårdt nok på at bygge et ’skillset’ op, forklarer John Heebøll. Netop derfor handler det om at udnytte alle de muligheder, man har, fortæller han. ”Det er vigtigt som studerende at udnytte de tilbud, man får. Det kan være kurser, rådgivning i væksthuse, og konkurrencer i iværksætteri, som for eksempel Venture Cup. Det udvikler dine kompetencer og giver netværk, fællesskaber og erfaringer”. Og det virker. John Heebøll henviser til en ny amerikansk undersøgelse, der viser, at hvis man tager en almindelig blandet gruppe af studerende, deler dem op i to hold, og lader det ene køre igennem et entreprenørkursus, så starter de tre gange så mange virksomheder, som dem der ikke havde taget kurset. Men i sidste ende kommer det altid tilbage til ideen og behovet, understreger John Heebøll. ”Det er kun 1 ud af 200 projekter, der tiltrækker penge. Det er den barske sandhed, som man skal kende, når man starter. For at kunne få finansiering skal et projekt virkelig være sindssygt godt. Pengene er derude, og de er reserverede til opstartsvirksomheder, men efter den økonomiske krise er dem der investerer blevet meget mere forsigtige. Men viden om iværksætteri kan komme alle studerende til gode”.

KV11 - Inspiration

45


Anne Kirketerp

er faglig leder af det to år gamle Aarhus Entrepreneurship Centre på Aarhus Universitet. Hun har til opgave at inkorporere foretagsomhedstræning i universitetsstudierne – det har både de studerende og deres kommende arbejdspladser brug for.

HVIS MAN IKKE VED HVAD MAN SKAL BRUGE DET TIL – SÅ DU’R MAN IKKE TIL DET 46

KV11 - Inspiration


H

vis du læser det her, er du højst sandsynligt ved at lægge sidste hånd på din uddannelse. Kan du, når du kigger tilbage på dine studieår, se dig fri for en eller måske mange gange at have tænkt: ”Hvad skal jeg bruge det her til?!”? Hvis du har det – og det har de fleste – så er det et problem. Man skal altid kunne se meningen med det, man læser, og det der bliver forelæst om – ellers glemmer man det igen. Det er den lysende røde tråd i Ph.D. Anne Kirketerps forskning og arbejde som daglig leder af Aarhus Universitets (AU) to år gamle Entrepreneurship Centre. Der er nemlig alvorlige konsekvenser af ikke at kunne se meningen med og bruge det man læser. ”Som en af mine kolleger siger: ”Hvis man ikke ved hvad man skal bruge det til, så dur man ikke til det” – altså, så bliver man ikke god. Det er den overliggende ramme. Mere konkret udvikler man ikke sine entreprenante kvaliteter”, fortæller Anne Kirketerp. Og det er lige præcis det, det århusianske entreprenørskabscenter er sat i verden for at ændre på. Stik imod den gængse holdning kan man nemlig godt lære folk entreprenørskab – ved at træne deres foretagsomhed. ”De studerende skal eksponeres for X antal oplevelser med forandrende handlinger. De skal med udgangspunkt i deres faglighed identificere virkelige problemer i samfundet, og så skal de udtænke løsninger,” forklarer centerlederen og uddyber: ”Overskridelsen af at gå fra den akademiske verden til rigtige, uforudsigelige mennesker er enormt givende.” Satsningen på entreprenørskab og den

deraf følgende foretagsomhed skal ikke forstås sådan, at de studerende nødvendigvis skal ud og starte deres egne virksomheder. Det må de meget gerne, men det vigtigste er, at de får nogle kvaliteter, som er gode at have i alle erhvervsmæssige situationer. ”Der er jo ingen virksomhedsledere, der ikke gerne vil have medarbejdere, der rykker på problemer – altså er entreprenørielle”, erklærer Anne Kirketerp.

Lær gennem fejl Helt konkret sker træning af foretagsomheden ved, at man, efter at en indledende problematik er identificeret, skal til at ringe, maile og researche i virkeligheden. Det er svært, og det er hårdt, og man støder panden mod mange mure de første gange, men pointen er, at man bliver bedre af det. Ens telefonindledninger bliver mere flydende, man finder ud af, hvem man skal skrive til hvordan, man lærer at sælge sig selv og så videre. Valg og fravalg skal gøres bevidst. ”Det er en læringsproces. Det er ligesom med de folk, der starter virksomheder op. De fejler typisk med den første, den anden går lidt bedre, og den tredje bliver en succes,” forklarer Anne Kirketerp. Faktisk ligger Danmark i den bedre ende i den nationsrangering, Global Entrepreneurship Monitor (GEM) hvert år offentliggør, men der er masser at arbejde med, understreger centerlederen: »Det er ikke sådan, at de danske studerende er dårlige til at gå selv, men de giver for hurtigt op, fordi de mangler ”business skils” altså forretningsfærdigheder. Der er også en tendens til, at danskerne

er lidt for magelige og simpelthen ikke kæmper nok for at lykkes med deres projekter eller virksomheder. ”En af mine venner fra Cambridge siger, at danskere er ’cosy entrepreneurs’. Vi motiveres ikke i så høj grad af vækstiværksætteri og høj indtjening – vi vil være lykkelige og hygge os, og vi stopper, når det bliver hårdt. Det ser jeg også. Og det har nok lidt at gøre med den danske sikkerhedsmodel. Vi bliver grebet at systemet, hvis vi fejler,” konstaterer hun. Ud over arbejdet med at ’tone’ uddannelserne på AU i en mere entreprenøriel retning står entreprenørskabscenteret også for en række arrangementer i ’Studentervæksthus Århus’. Her er der ugentlige sandkassemøder, hvor studerende kan afprøve deres spirende ideer på andre, her er iværksætterworkshops og iværksættercafeer, og for dem, der har taget beslutningen om at gå selv, er der tilbud om en coach og kontorfaciliteter. Det man specifikt gerne vil væk fra, er den akademiske tradition bygget på 1700-talstænkeren Descartes’ filosofi om den abstrakte, originale tanke som menneskets højeste ideal. Det sidste kalder Anne Kirketerp også for silotanken: ”Man kan ikke bare proppe viden ind i de studerende og så regne med, at de selv finder ud af at bruge den til noget.” I stedet skal universiteterne i langt højere grad minde deres studerende om at spørge sig selv, hvad de kan gøre for, at deres nyerhvervede viden får værdi for andre. ”Det er frygteligt, hvis man har studeret i fem år og ikke ved dét,” erklærer Anne Kirketerp. Se studentervaeksthus.au.dk og aec.au.dk for mere info.

KV11 - Inspiration

47


B

L

AILA PAWLAK LEVER AF AT VÆRE MIDTPUNKT 48

KV11 - Inspiration


HUN ER KUN 33 ÅR GAMMEL MEN HAR TRE CHEFSTILLINGER OG FIRE FIRMAER PÅ CV’ET. LAILA PAWLAK BESKRIVER SELV DEN RØDE TRÅD I SIN KARRIERE SOM SKABERTRANGEN OG EVNEN TIL AT FORBINDE MENNESKER. Laila Pawlak havde en karriere på skinner både bag og foran sig. I en ekstremt ung alder havde hun haft chefstillinger ved Danfoss Universe, Business Kolding og Planetariet – og hun havde flere spændende jobtilbud på hånden, da hun i midten af 2008 ville i gang med noget nyt. Omkring dette tidspunkt hjalp hun også en ven med at finde egnede partnere til en virksomhed, han ønskede at starte. Det havde hun gjort masser af gange før - ført de rigtige mennesker sammen – men denne gang tog vennen fat i hende og stillede det gyldne spørgsmål:

netop det, som stifterens ven påpegede, at hun burde tjene penge på.

»Du er simpelthen så god til det her – hvorfor gør du det ikke til din levevej?«

Og det gør de på flere måder. Faktisk er DARE2 en paraply for fire selvstændige virksomheder – der supplerer hinanden: DARE2develop, DARE2academy, DARE2recommend og DARE2network. Den første af de fire hjælper på konsulentbasis andre virksomheder med at udvikle

Og det måtte Laila Pawlak så lige tænke lidt over. Tankerne blev hurtigt mere konkrete, de blev tegnet og skrevet ned, men selve skridtet ud i livet som selvstændig trak ud. Så kom endnu et af de gode jobtilbud, denne gang fra en meget attraktiv dansk organisation. Da de efter jobsamtalen ringede for at sige, at hun var i ’finalefeltet’, stod det pludselig lysende klart for hende.

«Jeg kunne bare mærke, at det overhovedet ikke var det, jeg skulle. Jeg skulle starte mit eget – baseret på mine egne værdier. Og derefter så jeg mig ikke tilbage«, konstaterer hun med et karakteristisk vindende smil siddende på sit kontor på Kongens Nytorv midt i København. Helt uden nervøsitet var beslutningen dog ikke – og det var faktisk afgørende for at den blev taget:

»Jeg havde siddet i chefstillinger, siden jeg var 22, og jeg kunne se min fremtid linet op foran mig. Det var ekstremt forudsigeligt, og det kunne jeg ikke have. Jeg ville gerne turde risikere min egen succes. Og jeg var enormt bange for at fejle!«

DU SKAL TURDE

Navnet på den virksomhed, Laila Pawlak siden stiftede, blev derefter: DARE2, for det handlede for Laila om at turde. Virksomhedens kernekompetence er oplevelser og transformationer, og dens overskud genereres primært ved at gøre lige

»Jeg betragter os som en ’hub’. Der er ikke et ordentligt dansk ord for det – det tætteste man kommer er ’midtpunkt’. På engelsk refererer det til et knudepunkt som f.eks. en havn, lufthavn eller banegård. DARE2 skal være et sted, hvor man kommer og læsser noget af for at tage derfra med noget nyt«, forklarer den 33-årige direktør.

HELE VEJEN RUNDT

den totaloplevelse, de skaber for kunder og medarbejdere. Den anden uddanner folk i principperne fra oplevelsesøkonomien – DARE2academy var f.eks. de første i Europa til at certificere ’Experience Economy Experts’ sammen med oplevelsesøkonomiens fædre, Pine & Gillmore. Den tredje er en agentvirksomhed. Og den fjerde er et eksklusivt netværk, hvor en diverst sammensat gruppe på ca. 100 mennesker betaler for at blive forstyrret af forskellige oplevelser en gang om måneden. De kan også hyres af virksomheder til brainstorms og konceptudvikling. Overskuddet herfra går til bl.a. iværksættercamps og talentudvikling. Det ligger i det hele taget dybt i Laila Pawlak at skabe noget, enten for andre eller for sig selv. Hun kalder det selv for den røde tråd i sin karriere. Hverdagsdrift er til gengæld ikke lige hende:

«Jeg er enormt god til at forestille mig, hvordan et skib skal se ud, og jeg kan få folk til at drømme om, hvordan der er derude på havet. Men når vi så har sejlet de første 200 sømil, er det en anden, som har lyst til at sejle 12 timer hver dag, som skal overtage roret – og så skal jeg bygge et fly eller et eller andet«.

Af samme grund er der et par nye DARE2grene på vej. Den energiske direktør tror ikke på at stå stille. Og hun har indtil videre ikke skullet låne en eneste krone for at realisere sine vilde tanker. Hvad er de største udfordringer for dig som selvstændig?

»For det første er det at passe begge spor på den motorvej, man kører på som selvstændig – man skal både køre i driftsporet og udviklingssporet. Det kan godt være, man har verdens fedeste ide, men hvis man ikke sælger noget, så dur det ikke – og hvis du kun fokuserer på at sælge, så bliver du overhalet af nogen, der får en bedre ide. For det andet er det at turde tænke stort og acceptere, at folk måske ikke lige med det samme forstår, hvad jeg snakker om«.

FIND MENINGEN

At tænke stort og søge en dybere mening i det man gør, tror hun, at danskerne snart bliver meget bedre til. Hun vurderer, at der kommer et større og større behov for ’purpose’, som det hedder i coaching-verdenen. Kombineret med det fortsatte behov for selvrealisering forudser hun således en radikal forandring af arbejdsmarkedet.

«Jeg tror, vi kommer til at opleve mange, som har et godt fast arbejde og så laver et eller andet helt anderledes ved siden af. Det er arbejdsmarkedet ikke gearet til lige nu – at man arbejder 30 timer i én virksomhed og så lægger den sidste dag i sin egen. Det skal det blive, for tænk på hvor meget virksomheder kunne profitere på at have sådan nogle medarbejdere«, uddyber Laila Pawlak. Og hvis nogle vil have hjælp med at finde meningen, er det det, hun er sat i verden til.

KV11 - Inspiration

49


LAILA PAWLAKS GODE RÅD TIL IVÆRKSÆTTERE IN SPE GØR DIG UMAGE MED DE MENNESKER, DU MØDER PÅ DIN VEJ

Giv af dig selv og smæk aldrig med døre bag dig. Det kan godt være, at du ikke lige kan se, hvad du skal bruge det her menneske til lige nu, men det kan du måske om fem år.

DER ER MANGE, DER TROR, AT MAN SKAL HAVE EN STOR ORIGINAL IDE OG EN KLIPPEKLAR FORRETNINGSPLAN

LÆR AF DINE SUCCES’ER. FOKUSER IKKE KUN PÅ DE TING, DU KAN GØRE BEDRE

Jeg tegner successkemaer, hvor jeg beskriver mine succesoplevelser. Jeg kortlægger hvilke omgivelser, der var for succesen, hvilke kompetencer der blev bragt i spil, og hvilke resultater det gav for andre og for mig selv. Så ser man et mønster, og det kan man lære af.

FOLK FORSTÅR DIG IKKE ALTID MED DET SAMME. ORIGINALITET MØDER ALTID MODSTAND

Det skal man altså ikke nødvendigvis. Jeg har aldrig haft en forretningsplan. Til gengæld har jeg haft en fuldstændig klar idé om mine værdier, og hvad der er vigtigt for mig. Har man det, er man aldrig i tvivl om, hvad man skal.

Forstår de dig med det samme, så skal du overveje, hvor original din ide er. Det er hårdt at vente på, at de gør, men tålmodighed betaler sig.

OMGIV DIG MED SÅ FORSKELLIGE MENNESKER SOM MULIGT

Din ydelse eller produkt skal gøre en forskel for mennesker – hvis ikke den gør det, så tænk igen.

Det handler ikke om, hvor stort dit netværk er, men hvor diverst netværket er. Hvis alle i dit netværk er ligesom dig, kan du sjældent bruge dem til noget forretningsmæssigt – så er I bare enige.

VÆR PARAT

til at arbejde non stop for din virksomhed – til den halve løn af hvad du får som ansat.

50

KV11 - Inspiration

GØR EN FORSKEL!

BESKRIV DIN STRATEGI PÅ ÉN SIDE

Jeg får sikkert tæsk af iværksættercentrene for at sige det, men kan du ikke beskrive strategien på én side, så er den for kompleks, og du vil få svært ved at virkeliggøre den. Brug f.eks. Alex Osterwalders skema på www.alexosterwalder.com


LAILA PAWLAK I KORTE TRÆK ARBEJDE 2008 : Stifter og ’Chief Experience Officer’ i DARE2 2008 : Salgs-, marketing og PR-direktør i Planetariet 2006 : Head of Sales & Customer Relations

i Danfoss Universe

2000 : Uddannelseskonsulent i Danfoss UDDANNELSE 2010 : Certificeret facililitator i ‘Lego Serious Play’ 2010 : Certificeret coach 2009 : Certificeret ’Experience Economy Expert’ af Pine & Gilmore 2008 : Master i Oplevelsesledelse på Roskilde Universitetscenter 2008 : Kurset ’Service America’ ved Disney m.fl. i USA 2003 - 2007: HD på Syddansk Universitet 1998 -Århus 2000 : Studerede Innovation & Entrepreneurship på Business College (findes ikke længere) ANDET 2010 : Diverse poster i advisory boards, bestyrelser og uddannelsesudvalg

2007: Blandt de udvalgte talenter i Berlingske

Nyhedsmagasins talent100

2007: På SDU’s ’Wall of fame’ for bedste hovedopgave

KV11 - Inspiration

51


2. En dag p책 jobbet Hvad kan du blive?


N

år du skal ud og søge job, er der et hav af muligheder åbne. Det gælder nu om at finde det arbejde, der passer bedst til dig – og hvem ved, om det er et, du har tænkt på i forvejen. Det er tid til at finde ud af, hvilke muligheder, der er mest interessante for dig og din karriere. Vil du arbejde i en stor virksomhed? Offentlig eller privat? Kan du bedst lide at fordybe dig i en enkelt opgave? Eller vil du hellere have det overordnede overblik over mange projekter? Vil du have fast, almindeligt job? Eller vil du prøve lykken som graduate/trainee? I dette kapitel præsenterer vi dig for en lang række medarbejdere fra danske virksomheder, der fortæller om deres arbejdsplads- og opgaver, så du kan se hvilke jobmuligheder, kan blive din karrierevej.


Specialist 100 Senior i Maersk Drilling

Clinical 81 International Trial Manager

96

i Ferring

- Kasper Karlsen

SAP Konsulent i Accenture - Lene Sander

- Eva Spillum Jørgensen

56 Afdelingschef i ABB A/S

64 Controller hos Cheminova

72 Financial Analyst i A. P. Møller-Mærsk

57 Afdelingsleder i Siemens Wind Power

65 Controller hos Post Danmark A/S

73 Forretningsanalytiker i Bankdata

58 Afdelingsleder i VELUX Gruppen

66 Customer Experience Coordinator og Maersk Line Graduate hos A. P. Møller-Mærsk

74 Forretningskonsulent hos SimCorp

- Kristian Ravn

- Lene Petersen

- Søren Møller Kristensen

59 Afdelingsleder i AAK

- Peter Luke

60 Analyst hos Accenture

- Esben Friis-Jensen

61 Automationsingeniør i Tetra Pak Hoyer

- Marianne Hjortlund

62 Business Controller i Nordea

- Mie Torp Hansen

63 Business Process Developer hos Arla Foods

- Pia Rasmussen

- Thomas Strande Kjærgaard

- Kira Christensen

- Emilia Bresser

67 Design Engineer hos Siemens Wind Power

75 Fuldmægtig i Fødevareministeriet Fiskeripolitisk Kontor

- Esben Sverdrup-Jensen

76 Global Finance Graduate i Novo Nordisk

- Daniel Bohsen

77 Global marketing trainee hos BAT

- Ashvind Guness

78 Graduate hos Energinet.dk

- Grzegorz Bartłomiej Frass

- Jakob Egense Laustsen

71 Finance manager hos Chr. Hansen

- Trine Hansen

- Rasmus Mørk

70 Export Manager i Arla Foods

- Kirsten Gasser

- Morten Hahn Hansen

69 ErhvervsPhD i Liftra

- Daria Krivonos

- Bjarne Hagensen Hansen

68 Entrepriseleder hos MT Højgaard

- Jakob Højsted

79 Graduate Trainee i ECCO

- Linda Jensen


92 Projektleder hos FLSmidth

- Steffen Hartvig Nielsen

58 Afdelingsleder i VELUX Gruppen

Process 63 Business Developer hos Arla Foods

- Søren Møller Kristensen

- Pia Rasmussen

80 Graduate / Assistant Sales Manager i Nordea

- Anders Børsting

91 Project manager i GEA Niro

- Morten Stenbroen Sørensen

- Lene Sander

- Morten Pryds

- Anne Evald

- Morten Boris

99 Senior Specialist hos Nokia Danmark

92 Projektleder hos FLSmidth

- Steffen Hartvig Nielsen

93 Revisor hos Deloitte

- Sussi Hansen

- Lene Rønberg Wolf

- Kenneth Schmidt Jensen

- Nicolai Svendsen

102 Systemudvikler i Nykredit

95 Rotation Employee i Grundfos

- Kasper Karlsen

101 Systemudvikler hos SimCorp

94 Revisorassistent hos DLBR

- Lars Gunder Knudsen

100 Senior Specialist i Maersk Drilling

- Nanna Lise Vester

87 Konsulent i Odense Kommune

- Signe Svane

86 Kommunikationskonsulent i Odense Kommune

98 Senior hos Ernst & Young

- Helle Uth

- Kristian Lerche

85 Jurist i Grønlands Selvstyre

90 Procesingeniør i Haldor Topsøe

- Martin Vilsbøl

84 It-projektleder hos Nets

97 Senior Associate 2 i PwC

- Camilla Skovsbo Erichsen

- Jesper Lillesø

83 IT-konsulent i LEGO Koncernen

89 Markedschef i TDC

- Eva Spillum Jørgensen

82 IT-arkitekt i Systematic

96 SAP Konsulent i Accenture

- Ulrich Østergaard

81 International Clinical Trial Manager i Ferring

88 Makroøkonom i Sydbank

- Tina Majlund Bach

103 Økonom i Nationalbanken

- Morten Hedegaard Rasmussen


Kristian Ravn, 32 år: Uddannelse: Civilingeniør, Bygning. HD(O) Jobtitel: Afdelingschef Første job efter eksamen: Konstruktionsingeniør i entreprenørvirksomhed i et år. Baggrund/erfaring: ABB i et år som konstruktionsingeniør, tre år som gruppeleder og et år som servicechef.

Afdelingschef i ABB A/S Kristian Ravn er en erfaren herre med et hurtigt avancement i ABB A/S bag sig. Personlig såvel som forretningsmæssig vækst motiverer ham, og i det daglige arbejde som afdelingschef skal personale-, forretnings-, organisations- og familieansvar gå op i en højere enhed.

K

ristian Ravn søgte til den store internationale koncern på grund af dens gode ry og mange karrieremuligheder. ”Min bekymring ved ansættelsen var dog, om jeg som bygningsingeniør kunne finde fodfæste i en virksomhed, som mest beskæftiger sig med el,” fortæller han. Fem år senere er bekymringen gjort til skamme. I ABBs flade hierarki, hvor ingen har patent på de rette løsninger, er der plads til, at medarbejderne kan præge deres karriereforløb. Dette har Kristian Ravn udnyttet med et afsluttet HD-studie og en lederstilling. Avancementet har været præget af, at han har synliggjort sine ønsker for ledelsen, tilegnet sig den nødvendige teoretiske ballast samt haft en god portion held. ”Jeg har vist, at jeg er en kompetent medarbejder og har derfor fået tilbudt stillingen som afdelingschef for to afdelinger i Esbjerg, som jeg tidligere har arbejdet i,” forklarer han.

Strategisk arbejde I arbejdet i Olie og Gasforretningen er ansvaret hos de enkelte medarbejdere lige så stort som kontaktfladen. Afdelingens sideløbende projekter, der typisk består af design og leverance af delsystemer til platforme, overlader Kristian Ravn derfor til

56

KV11 - En dag på jobbet

teknikerne. I stedet har han en finger på pulsen hos medarbejderne gennem møder med mellemlederne og uformelle besøg i afdelingerne. Han har ansvar for, at eventuelle problemer løses, at arbejdet er rentabelt, og at processerne optimeres. Desuden afdækker han kundens forventninger og behov under det indledende salgsarbejde, samt hvordan ABB kan indfri disse. Som leder af forretningen har han desuden økonomiansvar og skal inden for dette felt månedligt kommentere og rapportere udviklingen i afdelingen til ABBs øverste ledelse.

Konstant bevægelse I arbejdet i en stor koncern med faste kvalitets- og miljøsystemer samt HR-funktioner kan Kristian Ravn fokusere på udviklingen af forretningen. Men på trods af karriereudviklingen og de daglige udfordringer hviler han ikke på laurbærrene. ”Det gælder om ikke at gå i stå,” påpeger han. ”For at skabe vækst er pleje og udvikling af medarbejderne nødvendig.” I den forbindelse er han i gang med at finpudse en ny strategi for afdelingen, som skal præsenteres for medarbejderne og implementeres i arbejdsgangene. Desuden er fremtiden spækket med udfordringer, når de to afdelinger skal integreres. Her vil han anvende sin ingeniørtankegang til

at bryde det komplekse strategiarbejde op i mindre og mere overskuelige delkomponenter, men han må desuden finde redskaberne fra sin HD frem. ”Man kan ikke forcere alt igennem, når det drejer sig om mennesker, og processen mod den rette gruppedynamik bliver lang,” siger Kristian Ravn, der skal finde den rette vej til en positiv stemning omkring projektet.

Tid til det hele Det er et stort projekt at kombinere lederstillingen og familielivet, men i ABB oplever han den fleksibilitet, der skal til, for at projektet lykkes, og han selv kan forblive topmotiveret. Han kan nemlig gå hjem til familien i ordentlig tid, og når børnene sover, og stilheden sænker sig efter en begivenhedsrig dag, kan han genoptage det arbejde, der kræver ro og koncentration.

Vidste du, at ABB har en intern uddannelse i salg, ledelse og personlig udvikling? Den giver en fælles referenceramme blandt medarbejdere i salgs- og ledelsesfunktioner. Læs mere på side 210

Bedøm os: kv11.dk/abb


Lene Petersen, 27 år: Uddannelse: 2008 – Virksomhedssystemer, Ålborg Universitet Jobtitel: Afdelingsleder i Siemens Wind Power Baggrund/erfaring: 2009 – Head of Transfer of Technology 2008 – 2009 Layout Coordinator

Afdelingsleder i Siemens Wind Power Det er de færreste forundt at få mulighed for at bygge deres egen afdeling op - især når man endda kun er midt i tyverne og forholdsvis nyansat. Den chance fik Lene Petersen i Siemens.

U

dviklingen af vindkraft har først for alvor taget fart i de seneste 2-3 årtier. Branchen er således forholdsvis ny - og måske er det også derfor, at unge talenter tidligt får mulighed for at prøve kræfter med større ledelsesopgaver: Da ledelsen i Siemens Wind Power besluttede at ændre strukturen i den afdeling, hvor Lene Petersen var ansat, fik hun tilbudt at opbygge og lede en nyetableret afdeling - Transfer of Technology. Hun fortæller selv: ”Opbygningsprocessen har været fantastisk spændende med en bred vifte af udfordringer. Afdelingen beskæftiger sig med at koordinere og konkretisere de forskellige vindmølleprojekter, når de skal føres fra tegnebrættet og ud i virkeligheden. Vi står således også for aftaler med entreprenører og underleverandører – og er dermed en slags tovholder på de konkrete projekter. Gode samarbejdsrelationer er derfor alfa & omega.

Tid til sparring Oftest går en væsentlig del af min arbejdsdag med blot at snakke og sparre med mine medarbejdere om de specifikke problemstillinger, som de hver især har i projekterne. Generelt arbejder jeg meget på at sikre, at mine folk har mulighed for at løse deres arbejdsopgaver optimalt.

Jeg forsøger hele tiden at forbedre strukturen og rammerne i afdelingen, fordi dette letter medarbejdernes arbejde. Diverse møder, eksempelvis med præsentation af nye projekter, indgår også som en typisk del af hverdagen. Som afdelingsleder skal jeg naturligvis også sikre, at ledelsen i Siemens Wind Power altid er velinformeret og dermed har tilstrækkeligt med data til at træffe deres beslutninger.

Rettidig omhu Det har været en rigtig god dag, når jeg får en henvendelse fra interne kunder vedrørende leverancer fra vores afdeling, og jeg så uden tøven kan levere, hvad de skal bruge, fordi vi allerede har tænkt tanken og forberedt os. Yderligere er det fantastisk, når kunder eller andre samarbejdspartnere giver os feedback i forbindelse med måden, vores afdeling håndterer kommunikation og projektledelse på – at informere og motivere projektets mange parter er nemlig blandt vores væsentligste opgaver.

Lynkarriere I 2008 blev jeg som 24-årig færdig på universitetet og skulle så ud og finde mig et job. Men jeg havde da ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg kunne finde en arbejdsgiver, der på den måde havde tillid til, at jeg kunne klare en opgave så stor, som den jeg

løfter i min nuværende stilling. Siemens har simpelthen tilbudt mig unikke udviklingsmuligheder og chancen for at gøre en forskel - og det er jeg virksomheden meget taknemmelig for. Da Siemens Wind Power tilmed er en virksomhed i vækst, får den enkelte muligheden for at skabe sig en global karriere. Men den kan jo også foregå her i Brande, hvor Siemens Wind Power beskæftiger medarbejdere fra 70 forskellige lande fordelt over hele kloden. Og at kunne samarbejde på tværs af nationaliteter og kulturer bliver i mine øjne mere og mere vigtigt. Da Siemens er så stor en international koncern, er der samtidig rigtig gode muligheder for at deltage i diverse uddannelsesprogrammer. Tilsvarende har medarbejderne god mulighed for at rotere internt i Siemens Wind Power – eller eksternt til andre af koncernens divisioner.”

Vidste du, at Siemens blev grundlagt for 163 år siden og igennem de sidste 30 år har været i front i hele den moderne vindkraftudvikling? Læs mere på side 281

Bedøm os:

kv11.dk/siemenswind

KV11 - En dag på jobbet

57


Søren Møller Kristensen, 30 år: Uddannelse: Civilingeniør - Global Business Development/ International Technology Management fra Aalborg Universitet i 2007 Jobtitel: Afdelingsleder i New Products Manufacturing Management i VELUX Gruppen Første job efter eksamen: Direktionsassistent i VELUX Gruppen Baggrund/erfaring: Bl.a. trainee hos Mountain Hardwear, Californien og underviser ved sportscollege i Viborg

Afdelingsleder i VELUX Gruppen Ingeniør Søren Møller Kristensen har både hjerte og hjerne med, når han hver dag arbejder med at sikre, at fremtidens VELUX løsninger bliver sat i produktion på den rigtige måde. Dynamik og grundighed er kodeord, og han sætter en ære i, at virksomhedens værdier på papiret bliver omsat til noget konkret.

N

år Søren Møller Kristensen kigger ud over Århus’ tage fra sin lejlighed, er der især én ting, der fanger hans opmærksomhed: ovenlysvinduerne fra VELUX. ”Det er utroligt tilfredsstillende at være en del af VELUX Gruppen. Vi skal tage os af miljøet, og det er noget, der er helt centralt i vores virksomhed. Og så er jeg glad for at arbejde et sted, hvor man kan se produkterne i samfundet”, fortæller Søren Møller Kristensen, der står for produktionsmodning af nye produkter. ”Miljøprofilen i VELUX Gruppen tiltaler mig meget, og den er også tydelig i produktudviklingen, hvor vi er med til at etablere standarden for fremtiden og til at reducere udledningen af CO2. Det er stærke værdier, jeg kan identificere mig med, og i VELUX Gruppen omsætter vi værdierne til handlinger”.

Ingeniørmæssige udfordringer Produkterne fra VELUX Gruppen bringer lys og luft ind i huse. Det giver udfordringer: ”Vi tager del i produktudviklingsprocessen og sikrer, at det, der udvikles, også kan produceres i rette kvalitet til rette pris. Samtidig etablerer vi produktionsfaciliteterne og sørger for support og udvikling på de udenlandske fabrikker.

58

KV11 - En dag på jobbet

Eksempelvis er VELUX Gruppen lige nu ved at udvikle løsninger med vinduer til flade tage – VELUX Flat Roof System – og her er Søren Møller Kristensen involveret som afdelingsleder, hvor han har stået for produktionsmodningen og produktionsflytningen til VELUX Gruppens fabrik i Slovakiet.

Begyndte som studerende Sørens karriere i VELUX Gruppen begyndte, da han læste til ingeniør på universitetet. I løbet af sit afsluttende projekt om teknologiudvikling, spurgte han virksomheden, om de ville samarbejde. Det reagerede VELUX positivt på, og halvvejs inde i projektet tilbød de ham et job. ”Først var jeg assistent for en af direktørerne i et år, men jeg lavede også projektledelse og arbejdede videre med mit projekt fra universitetet. Efterfølgende blev jeg tilbudt en stilling som afdelingsleder, og det er det, jeg har været i knap to år nu”, fortæller Søren Møller Kristensen. Ambitionen er at komme til udlandet og arbejde på en af Gruppens fabrikker, helst inden for fabriksledelse. ”Det er en stor virksomhed, og der er gode karrieremuligheder og konstant nye udfordringer, fagligt som personligt – også på globalt plan. Tonen er meget åben, og man kan

altid gå ind til en leder. Der er løbende dialog, og hos nye medarbejdere fokuseres der meget på kompetenceudvikling”, forklarer Søren Møller Kristensen og fortsætter: ”Derfor er min fremtid også noget, jeg løbende er ved at blive klædt på til gennem blandt andet kurser og selvfølgelig mere erfaring. VELUX har mange erfarne medarbejdere, som jeg lærer af, og jeg får meget ud af at lytte - der er meget guld gemt hos de erfarne”.

Vidste du, at VELUX brand globalt er et af de stærkeste i byggematerialeindustrien, og at VELUX Gruppen har omkring 10.000 medarbejdere på verdensplan, heraf 2.500 i Danmark, og tilbyder en bred vifte af jobmuligheder flere steder i landet? Og at det er en del af VELUX Gruppens strategi at deltage aktivt i udviklingen af fremtidens bæredygtige bygninger og skabe balance mellem energieffektivitet, indeklima og udnyttelse af vedvarende energi? Læs mere på side 296

Bedøm os: kv11.dk/velux


Peter Luke, 38 år: Uddannelse: 2007 – Ingeniørernes Leder Uddannelse, Vitus Bering, Horsens, 2007 – Six Sigma Black Belt, DuPont, Wilmington, Delaware, USA 1997 – Kemiingeniør, Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum, Jobtitel: Afdelingsleder i AAK Baggrund/erfaring: 2010 – Afdelingsleder for OLQP (Olielogistik, kvalitet, planlægning, energioptimering og procesingeniører) 2006 – 2008 Procesingeniør hos Solae 2000 – 2001 Underviser på Bygge- og Anlægsskolen i Grønland 1998 - 2000 Produktspecialist hos Radiometer A/S

Afdelingsleder i AAK Som afdelingsleder færdes Peter Luke populært sagt både på direktionsgangen og i produktionshallerne – hvor der fremstilles raffinerede vegetabilske fedtstoffer til fødevareindustrien. Og han nyder afgjort afvekslingen.

P

eter Lukes karrierevej har været uhyre afvekslende, siden han i 1997 blev færdig som kemiingeniør. Han har både prøvet rollen som specialist og som leder, han har været offentligt og privat ansat, og han har arbejdet i udlandet. Sit første job fik han hos Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen i Nykøbing F. Han skiftede snart til jobbet som produktspecialist hos Radiometer A/S, inden udlængslen bragte ham til Bygge- og Anlægsskolen i Grønland som underviser. Hjemvendt herfra blev han driftsingeniør og senere procesingeniør og teamleder hos Århus Olie A/S. Dernæst var han atter ude i den store verden – nemlig som procesingeniør i den internationale fødevareingrediens virksomhed Solae med hovedkvarter i USA. Nu er han atter vendt hjem til Aarhus og AAK, hvor han nu er afdelingsleder og kan trække på sin indhøstede erfaring. Han siger:

Synlighed ”Jeg er næsten altid synlig og nærværende for mine medarbejdere - en væsentlig del af min arbejdsdag handler således om at snakke med medarbejderne og coache dem. Snakken kan f.eks. dreje sig om kvalitetsopfølgning på gårsdagens produktion - hvor jeg så bliver opdateret på eventuelle

afvigelser og punkter, hvor der skal tages aktion. Ofte drøfter vi også mere fremadrettede kvalitetsforbedringer. Introducerer vi et nyt produkt, kræver det samtidig en gennemgang af de enkelte mellemvarer, så vi sikrer, at vi kan lave produktet på en hensigtsmæssig måde på fabrikken - dvs. uden at gå på kompromis med hverken kvalitet eller kapacitet. Tilsvarende supporterer jeg også produktionen i forbindelse med procesmæssige udfordringer.

Præge udviklingen Alt i alt har jeg således mange forskelligartede opgaver af såvel ledelsesmæssig som mere fagspecifik karakter og deltager desuden dagligt i adskillige projektmøder: Enten når jeg anvendes som sparringspartner, eller når jeg selv leder det pågældende projekt. Der er aldrig to dage, der er ens. På min egen plusside tæller også, at jeg er med til at drive og implementere forandringer. Jeg har således rig mulighed for at præge og ændre forretningsgange i en meget spændende branche, der konstant er i udvikling, og hvor der fortløbende bliver stillet nye krav fra kunderne. De vegetabilske fedtstoffer vi fremstiller bruges bl.a. som erstatning for smør og kakaosmør i fødevarer, og her er det vigtigt, at såvel smag som konsistens m.v. er optimal.

I samme båd At vores arbejde er spændende, øger naturligt engagementet og skaber en helt speciel stemning på arbejdspladsen. Vi føler os i samme båd, og at det er vores fælles ansvar at tingene fungerer – en god korpsånd, om man vil. Derfor er der eksempelvis heller ingen, der er for fine til at lave et givent stykke arbejde. Alle tager fat. Som chef giver det mig tilsvarende stor tilfredsstillelse at dele min viden med mine medarbejdere. Inspirere og motivere dem til at dygtiggøre sig etc. Jeg er samtidig uhyre glad for at være ansat i en virksomhed, der levner plads til, at jeg kan udvikle mig i en hastighed, der er afstemt efter mulighederne og mine ambitioner. Og at der altid er en gensidig forventningsafstemning. Det giver arbejdsro og arbejdsglæde.”

Vidste du, at hvis man lægger chokoladeplader i forlængelse af hinanden fremstillet af den mængde vegetabilsk fedt til chokolade, som AAK fremstiller om året, vil rækken af chokoladeplader kunne nå 20 gange rundt om Jorden? Læs mere på side 299

Bedøm os: kv11.dk/aak

KV11 - En dag på jobbet

59


Esben Friis-Jensen, 25 år: Uddannelse: Civilingeniør i matematisk modellering og beregning fra Danmarks Tekniske Universitet, februar 2010 Jobtitel: Analyst hos Accenture Første job efter eksamen: Analyst hos Accenture Baggrund/erfaring: Assistent i Indenrigs- og Socialministeriet, Softwaretester for Auditdata og Matematisk model udvikler i Ea Energianalyse A/S

Analyst hos Accenture Som analyst hos Accenture taler Esben Friis-Jensen hver dag med mennesker fra hele verden for at kunne levere de bedste it-løsninger på markedet. Han er tændt af det internationale miljø i virksomheden og muligheden for at lave projekter for nogle af Danmarks største virksomheder.

L

ige for tiden er Esben Friis-Jensens arbejdsuge delt op mellem Danmark og Schweiz. Som analyst i systemintegration hos Accenture er han med til at sætte et helt nyt it-system op i en Schweizisk del af en stor dansk virksomhed. Dette er en del af et stort standardiseringsprojekt, der skal standardisere arbejdsprocesser for mange af virksomhedens afdelinger rundt omkring i Europa. Et arbejde som kræver grundig koordination og planlægning mellem udviklerne af IT-løsningen og kunden, de endelige brugere af systemet. ”Jeg er med i et såkaldt Release & Deployteam, hvor vi søger for, at alt er på plads til, at det nye system kan blive implementeret. Min rolle er meget projektledelsesorienteret, hvor jeg sørger for, at alle de tekniske detaljer bliver koordinerede. Jeg taler hver dag med en masse forskellige mennesker og sørger for, at de rigtige mennesker kommer til at tale sammen”, forklarer Esben Friis-jensen.

Global virksomhed

Han opdagede mulighederne hos Accenture, da han blev færdig som civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet, hvor han havde speciale i matematisk modellering og beregning. ”Jeg vidste hele vejen gennem min uddannelse, at jeg ville indenfor konsulentbranchen

60

KV11 - En dag på jobbet

og havde hørt om Accenture på blandt andet jobmesser. Det tiltalte mig, at det er en stor virksomhed med mange muligheder for udvikling, næsten som en slags skole, hvor man kan komme til at lave store projekter”, fortæller Esben Friis-Jensen om virksomheden, der har over 200.000 ansatte over hele verden. Og han blev ikke skuffet, efter han fik jobbet og kom i gang. ”Når man starter hos Accenture, kommer man på et tre-ugers kursus i Chicago, hvor man lærer virksomheden og dens værdier og arbejdsmetoder at kende. Det giver virkelig en fornemmelse af, hvor global virksomheden er, og samtidig får man et internationalt netværk, man kan bruge”. For det internationale fylder meget i jobbet som analyst hos Accenture. Arbejdsopgaverne er ikke hæmmede af landegrænser, og når et nyt it-system skal implementeres, rykker Esben Friis-Jensen derud, hvor det sker. ”Det er super fedt at arbejde med mennesker fra hele verden, og jeg bliver udfordret hver dag med forskellige opgaver. Det er noget, der virkelig motiverer mig, og som giver mig lyst til mit arbejde. Jeg arbejder med meget forskelligartede opgaver, og jeg lærer hele tiden noget nyt, som er med til at udvikle min faglighed inden for forretning, it og ledelse”.

At Accenture er så global giver også nogle karrieremuligheder, som Esben Friis-Jensen har tænkt sig at gøre brug af.

Man hjælper hinanden ”Jeg har store ambitioner om at udvikle mig. Her hos Accenture har vi et system, hvor vi hver især har tilknyttet en karrierevejleder, som hjælper med at føre dine egne ideer til karrieren ud i livet, for eksempel ved at komme på kurser. Der er mulighed for at arbejde nærmest over hele verden, og at arbejde permanent i udlandet kunne jeg godt tænke mig på et tidspunkt, når jeg har været her længere og lært mere om, hvordan virksomheden fungerer”, forklarer han og tilføjer: ”Men hvis man gerne vil arbejde med nationale projekter i Danmark, er det heller ikke noget problem. Det er meget op til en selv, hvilken retning man vælger at gå i – og man får støtte til det. Kulturen i virksomheden er, at vi hjælper hinanden”. Vidste du, at 300 millioner mennesker benytter sig af mobile serviceydelser, der er leveret gennem Accenture teknologi? Læs mere på side 211

Bedøm os:

kv11.dk/accenture


Marianne Hjortlund, 30 år: Uddannelse: 2005 – Diplomingeniør Jobtitel: Automationsingeniør Baggrund/erfaring: 2007 – Automationsingeniør Tetra Pak Hoyer 2005 – 2007 Automationsingeniør APV

Automationsingeniør i Tetra Pak Hoyer Som medarbejder i Tetra Pak Hoyer er der ikke langt fra teori til praksis. Automationsingeniør Marianne Hjortlund arbejder således dels ved computeren og dels nede i selve produktionshallen. Og hun nyder jobbets spændvidde.

M

arianne Hjortlund arbejder for det meste projektorienteret, enten med udviklingsprojekter eller med kunderelaterede opgaver. Eller med hendes egne ord: ”Mere specifikt udvikler jeg f.eks. nye generationer af pakkemaskiner og arbejder sideløbende med forskellige former for ingrediens fyldere, der typisk skal tilpasses den enkelte kundes specifikke behov. I samme boldgade er det også mig, kunderne henvender sig til, hvis de har tekniske problemer med Tetra Paks maskiner og udstyr. Desuden sørger jeg for support m.v. til vores servicefolk, eksempelvis når de installerer nye pakkeanlæg.

50/50 Generelt er der derfor tale om en dynamisk arbejdsdag, hvor man aldrig helt ved hvad næste arbejdstime bringer. Groft sagt foregår den ene halvdel af min arbejdsdag foran computerskærmen, mens jeg i den anden halvdel typisk er nede i produktionshallen for at diskutere en teknisk problemstilling med en af vores smede. Men det er netop denne afveksling og alsidigheden, der tiltaler mig ved jobbet. Jeg nyder således meget den spændvidde, som vel ellers ikke altid er ingeniøren forundt. Jeg er uddannet i informationsteknologi m.v., og så ligger det jo ellers lidt i luften, at arbejdslivet primært skal foregå foran skærmen.

Arbejdsglæde Overordnet er det altid vældig tilfredsstillende at se, at den maskine man nu har arbejdet på i så lang tid til slut kører perfekt. Tilsvarende er sammenspillet med mange gode kolleger og vores frie og afslappede omgangstone med til at give mig stor arbejdsglæde. At vi har det rart sammen kollegialt er også med til at øge mobiliteten internt i Tetra Pak Hoyer. Vi har en række forskellige afdelinger her i virksomheden, og vores HR enhed opmuntrer os faktisk til at søge jobs internt – hvis vi altså har mod på nye udfordringer. I det hele taget har virksomheden stærkt fokus på personlig udvikling. Eksempelvis har vi halvårlige personalesamtaler om udvikling og videreuddannelse etc.”

vi bl.a. iscrememaskiner, som så også fremstilles på Tetra Paks fabrik i kinesiske Shanghai. Derfor har vi mange medarbejdere, der for en periode udstationeres i Kina. Det kunne da også blive aktuelt for mig en skønne dag. Men netop nu er jeg på barselsorlov med vores barn nummer to, så udlængslen er i hvert fald stillet lidt i bero i øjeblikket. Et godt job for mig handler i øvrigt også mest om, at man er glad for at stå op om morgenen og skulle på arbejde, møde gode kolleger og få udfordrende og spændende arbejdsopgaver.”

Multinationale muligheder Svenskerne kan det der med at udvikle gode ideer til at blive til verdensomspændende og succesfulde virksomheder. Det der engang ”blot” var en smart måde at opbevare/sælge mælk m.v. på, er i dag den multinationale Tetra Pak koncern – der har specialiseret sig i diverse pakkemaskiner og produktionsanlæg m.v. til fødevareindustrien. Og som Marianne Hjortlund slutteligt siger: ”Koncernens størrelse og brede virkefelt giver os mulighed for at blive udstationeret mange steder rundt på kloden. Her i Tetra Pak Hoyer konstruerer

Vidste du, at Tetra Pak Hoyer er verdens førende leverandør af industrielle procesanlæg til iscremeindustrien, som de har lavet maskiner til siden 1948? Læs mere på side 292

Bedøm os: kv11.dk/tetrapak

KV11 - En dag på jobbet

61


Mie Torp Hansen, 27 år: Uddannelse: 2009 – Cand Oecon, Syddansk Universitet, 2007 – Ba. Negot – Engelsk, Syddansk Universitet Jobtitel: Business Controller Baggrund/erfaring: 2008 – 2009 Studentermedhjælper i Nordea Nordic Banking Planning & Control, 2007 – 2008 Instruktor/hjælpeunderviser på Syddansk Universitet, 2006 – 2008 Studentermedhjælper hos Advokat og Region Syddanmark, 2005 – 2006 Studentermedhjælper hos Revisionsfirma, 2003 – 2004 Skibsofficersaspirant hos A. P. Møller Mærsk

Business Controller i Nordea Som en af Nordens største finansielle virksomheder rummer Nordea nærmest uanede karrieremuligheder og udfordringer – dem tager Mie Torp Hansen imod med kyshånd.

S

ine kun 27 år til trods har Mie Torp Hansen allerede bred og brugbar erhvervserfaring fra en række midlertidige ansættelser. Hun har bl.a. været skibsofficersaspirant hos AP Møller Mærsk, studentermedhjælper i et revisionsfirma og på et advokatkontor og har desuden arbejdet som instruktør/ hjælpeunderviser på Syddansk Universitet. Via Akademikernes Jobbank blev hun ydermere i 2008 ansat som studentermedhjælper i Nordea – Nordic Banking Planning & Control, hvor hun nu er blevet fastansat som Business Controller. Her udarbejder hun især præsentationer/analyser vedrørende bankens udvikling til brug for ledelsen i Nordic Banking Nordea. Eller som hun forklarer: ”Jeg skal konstant have fingeren på pulsen og forholde mig til den overordnede udvikling i banken - det være sig på indtjeningen eller omkostningssiden etc. I vores afdeling står vi også for opfølgning på diverse Key Performance Indicators, som Nordea fastsætter hvert år. Derudover varetager vi koordineringsarbejdet omkring definering/ rapportering imellem de nordiske lande. Af mere rutinemæssige opgaver udfærdiger vi også månedlige rapporter m.m. til ledelsen i Nordic Banking. Rapporternes fokus varierer dog igennem året - og da ikke mindst i en tid med usikkerhed omkring bankpakker, renteniveau osv.”

62

KV11 - En dag på jobbet

Gavnlig perspektivering ”Alt i alt er det altid uhyre tilfredsstillende at kunne levere en fyldestgørende rapport/ analyse, som ledelsen rent faktisk kan bruge til at træffe de rigtige beslutninger. Det gode ved jobbet som controller i Nordic Banking er samtidig, at man lærer, hvordan en stor bank ledes og fungerer på det overordnede niveau. For hvis man så en skønne dag kunne tænke sig et mere speciliseret job, har man jo fordelen af at have set helheden – dvs. bankens forretningsvilkår etc. i et større perspektiv.”

Tal på tilfredsheden ”Selvom Nordea er blandt nordens allerstørste finansielle virksomheder, er det stadig det enkelte individ, som er i fokus. Man får simpelthen lov til selv at udvikle sin karriere og de tilhørende arbejdsopgaver, og det synes jeg er virkelig rart. Samtidig tror jeg også, at det samlet set styrker vores team, at vi er så forskellige som tilfældet er og derfor har forskellige præferencer mht. opgaver. Men medarbejdertilfredshed står også rigtig højt på Nordeas prioriteringsliste. Bl.a. udfylder vi hver især et såkaldt Employee Satisfaction spørgeskema, som vi bl.a. bruger i udarbejdelsen af de årlige udviklingsplaner og i samtalerne med vores daglige leder. Samtidig har hver afdeling tilknyttet en HR partner, som kan hjælpe den enkelte an-

satte med at sætte ord og fokus på karrieren og de muligheder der findes. HR partneren kan samtidig holde et vågent øje med de interne jobopslag i banken, som kunne have relevans for vedkommendes karriere og HR partneren kan tillige være behjælpelig med at skabe de rigtige/nødvendige kontakter, hvis man gerne vil prøve kræfter med nye arbejdsopgaver i banken. I sidstnævnte forbindelse tror jeg i øvrigt også, at mine mange studenterjobs er en klar fordel. Jeg har i hvert fald lært at sætte mig hurtigt ind i en masse forskellige problemstillinger. For nylig er jeg blevet tilbudt deltagelse i Nordeas Graduate Program, og på længere sigt håber jeg også på at kunne komme på Nordeas lederkursus.

Vidste du, at Nordea har fået tildelt prisen ”Best Regional Bank in the Nordic and Baltic regions” af det førende internationale finanstidsskrift Euromoney? Læs mere på side 266

Bedøm os: kv11.dk/nordea


Pia Rasmussen, 29 år: Uddannelse: Business Development Engineer fra Århus Universitet og Handels- og ingeniørhøjskolen i Herning. Master i Innovation og International Marketing fra Kalmar University i Sverige 2008 Jobtitel: Business Process Developer i Innovation hos Arla Foods Første job efter eksamen: F15 graduate hos Arla Foods Baggrund/erfaring: Trainee og specialestuderende hos Capacent A/S. Skrev master thesis hos Volvo Construction Equipment

Business Process Developer hos Arla Foods Som Business Process Developer hos Arla Foods samler Pia Rasmussen ideer og viden i hele organisationen og analyserer, hvordan den internationale virksomheds innovation kan blive den bedste.

P

ia Rasmussen har styr på ideerne. Lige nu er hun i gang med at lave et nyt ideudviklingssystem, der effektivt kan håndtere og kommunikere nye ideer ud i Arla Foods mange afdelinger på tværs af landegrænserne. ”Vi er i gang med at samle vores ideer og viden mere effektivt, og hvordan vi gør det i en så stor virksomhed som Arla, er jeg med til at finde ud af. Jeg ser på innovationsprocesserne på tværs af de nordiske lande, som Arla arbejder i og prøver at identificere de muligheder, der er for forbedringer”, forklarer Pia Rasmussen, der er Business Process Developer i Innovation hos Arla Foods. ”Først og fremmest arbejder jeg med at udvikle idégrundlaget omkring Arlas friskvareprodukter som yoghurt, supper, sovser og mælk. Jeg står for procesdelen, altså hvordan vi udvikler vores innovation til at blive bedre og mere effektiv. Det er en ret ny stilling, og Arla er begyndt at satse meget mere på området, så det er en spændende udfordring at være med til. Jeg står lige midt i orkanens øje, hvor der sker en helt masse, og hvor vi virkelig satser på at få succes”, fortæller Pia Rasmussen, der startede sin karriere i den store virksomhed i Arlas graduateprogram.

Startede som graduate ”Mit mål var at arbejde med innovation og produktudvikling, og det kunne de tilbyde mig her. Arlas planer så meget ambitiøse ud – specielt med hensyn til innovation, og som F15 skulle man desuden arbejde internationalt. Derfor startede jeg som graduate i 2008”, siger Pia Rasmussen. Graduateprogrammet er delt op i tre perioder af otte måneders varighed, og første periode tilbragte Pia Rasmussen i Arlas customer marketingafdeling i Danmark. Herefter tog hun til Argentina, hvor hun arbejdede med procesoptimering på tværs af salg, produktion og logistik, inden hun tilbage i Danmark sluttede af med 8 måneder i en af Arla Foods Business Development afdelinger. ”Da jeg begyndte, blev jeg spurgt, hvad jeg gerne ville, og det lyttede de meget til. Men samtidig har de også prøvet at udfordre mig, og jeg har set, hvordan Arla fungerer på tværs af forretningsområder og funktioner. Det har været en super-spændende måde at opleve virksomheden på, også selv om dele umiddelbart lå udenfor mit felt”.

Ingen spidse albuer Pia Rasmussen begyndte i sit job som Business Process Developer i Innovation

den 1. juli 2010, efter hun var færdig som graduate. Hun beskriver jobbet som meget projektorienteret, og så er der plads til ambitioner – men uden spidse albuer. ”Arla er så stor en virksomhed, at det giver utallige muligheder. Jeg vil gerne være kategoriansvarlig for for eksempel mælk i Norden eller arbejde som projektleder på innovative projekter. Arla opfordrer til, at vi rykker rundt i forskellige stillinger i virksomheden. Jeg synes at salg, marketing og innovation, hvor forbrugere og kunder er i fokus, er spændende. Desuden er detailkæderne i UK ekstremt professionelle og krævende. Derfor står et par år i Arla UK også højt på min ønskeliste. Der er masser af muligheder”.

Viste du, at Arla fremstiller en speciel rum-yoghurt til NASA’s astronauter? Læs mere på side 213

Bedøm os: kv11.dk/arla

KV11 - En dag på jobbet

63


Thomas Strande Kjærgaard, 30 år: Uddannelse: Cand. merc. aud (revisor) fra Århus Universitet Jobtitel: Controller i Cheminova Baggrund/erfaring: Revisor i revisionsfirma

Controller hos Cheminova Arbejdsdagene er aldrig ens for Thomas Strande Kjærgaard, der er controller hos Cheminova og har ansvaret for datterselskaber over hele verden. Han sørger for, at tallene altid stemmer og bliver hele tiden udfordret i sin kunnen.

T

homas Strande Kjærgaard er en mand med tjek på tallene. Som controller hos Cheminova har han ansvaret for regnskaberne hos dattervirksomheder og fra sin base i Vestjylland mellem Harboøre og Thyborøn, er han hver dag i kontakt med kollegaer over hele verden. ”Jeg sidder i økonomiafdelingen og skal supportere datterselskaberne og hjælpe dem med regnskaber og rapporteringer”, forklarer Thomas Strande Kjærgaard om sit arbejde i Cheminova, der laver kemiske produkter til plantebeskyttelse. ”Jeg laver controlling af kvaliteten af de interne rapporter, som datterselskaberne leverer til os. Det kan være deciderede økonomiske rapporter, månedsrapporter over hvordan det går, eller for eksempel om de finansielle forhold hos datterselskabet stemmer, og om de følger vores interne regnskabsregler. Desuden er der rigtig mange ad hoc-opgaver fra ledelsen, for eksempel om hvordan salget er stykket sammen i et specifikt land”, siger han og fortsætter: ”Hos Cheminova arbejder vi ud fra de internationale IFRS-regnskabsregler. Det er meget spændende at se, hvordan det håndteres rundt omkring i verden i de forskellige datterselskaber, hvor der både bliver jongleret med de internationale og de

64

KV11 - En dag på jobbet

nationale regnskabsregler. Det er en udfordring hver dag at navigere i det, og jeg bliver hele tiden udfordret teoretisk, for at det hele skal harmonere”.

Uopfordret ansøgning Karrieren hos Cheminova startede med en uopfordret ansøgning. Thomas Strande Kjærgaard er selv oprindeligt fra Vestjylland og kendte Cheminova i forvejen, og netop derfor var det et job, han drømte om. ”Jeg synes rigtig godt om virksomhedens visioner, for årsagen til at vi producerer plantebeskyttelsesmidler er for at fremme mængden af fødevarer”, siger han og fortæller om sin start i virksomheden: ”Jeg startede i gruppen af controllere og arbejdede tæt sammen med Chris, som var controller, og hvis rolle jeg skulle overtage. Jeg blev lært op ved 2-3 måneders tæt sparring med en erfaren kollega, hvor jeg lærte rutinerne og begyndte at bygge mine egne opgaver på”. Her, to år efter, sidder Thomas Strande Kjærgaard med ansvaret for datterselskaberne sammen med fire andre controllere. ”Vi har netop implementeret SAP og arbejder pt. på at få datterselskaberne, der har mange forskellige systemer over på SAP, så der rapporteres i det samme system.

International udsyn Cheminovas internationale udsyn gør samtidig, at der er mange muligheder for at komme til udlandet i kortere og længere perioder. ”Nogle gange om året er vi ude og besøge datterselskaberne og se på deres produkter og regnskaber. Jeg har for eksempel været i Bulgarien, England, Schweiz, USA, Canada og Australien. Men der er også gode muligheder for at blive udstationeret”. Selv vil Thomas Strande Kjærgaard blive ved med at udvikle sine kompetencer, og indtil videre bliver han i Vestjylland. ”Det der er spændende ved Cheminova er, at der er mange muligheder. Jeg kan udvikle mig videre til specialist inden for økonomi eller til generalist som leder. Der er heller ikke nogen der siger, at jeg skal være i den samme afdeling altid. Jeg har en stor berøringsflade og ved meget om virksomheden, som virkelig kan bruges til noget”.

Vidste du, at mere end halvdelen af Cheminovas medarbejdere er ansat i udenlandske afdelinger, så der er god mulighed for en international karriere? Læs mere på side 220

Bedøm os:

kv11.dk/cheminova


Kira Christensen, 31 år: Uddannelse: Cand.merc.mac Jobtitel: Controller i Finans og Økonomi Første job efter eksamen: Controller i Post Danmark, i afdelingen Forretningsintegration Baggrund/erfaring: Studiejob som Controllerassistent i en international konsulentvirksomhed i to år.

Controller hos Post Danmark A/S Kira Christensen har som Controller en finger med i spillet, når det handler om at gøre Post Danmark til en succesfuld økonomisk virksomhed. Hun sidder med en del af ansvaret for den løbende opfølgning på virksomhedens økonomi, som hun formidler videre til ledelsen.

K

ira Christensen havde store forventninger til arbejdet hos Post Danmark. Hun havde allerede en hel del erfaring som Controller fra sit studiejob og så i jobbet nogle rigtig gode muligheder for at gøre karriere i en stor og mangefacettet virksomhed. Forventningerne blev hurtigt indfriet. ”I Post Danmark er der generelt gode muligheder for at avancere internt, hvilket jeg oplevede efter halvandet år i virksomheden, hvor jeg skiftede til min nuværende stilling i Finans og Økonomi. Den stilling har givet mig rigtig gode muligheder, og samtidig sidder jeg i en stor afdeling, hvor der er mange at sparre med, og alle er dygtige og dedikerede,” siger Kira Christensen.

Controllerjobbet Når man arbejder som Controller, er hverdagens opgaver meget forskellige. Kira Christensen er overordnet med til at sikre det økonomiske styringsgrundlag til den interne styring i virksomheden. Og på en almindelig hverdag indebærer det et bredt spektrum af forskellige økonomisk relaterede arbejdsopgaver. ”En del af mit arbejde handler om at være med til at sikre, at de økonomiske mål for virksomheden nås, og at der dermed lø-

bende følges op på økonomien i de enkelte forretningsenheder. Samtidig indebærer Controllerjobbet også, at man fungerer som sparringspartner for beslutningstagerne i forretningsenhederne. Derudover udarbejder vi ledelsesrapportering, hvor den økonomiske status sammenfattes, og virksomhedens udfordringer formidles,” siger Kira Christensen, der ser det at udarbejde relevant information til ledelsen som en af de vigtigste opgaver i sit arbejde. ”Det essentielle er at kunne klæde direktionen godt på, så de har forudsætninger for at kunne træffe de bedste beslutninger og dermed styre virksomheden i den rigtige retning,” beretter hun og nævner, at det har rigtig stor betydning, at virksomheden er så langt fremme i forhold til de arbejdsområder, hun beskæftiger sig med. ”Post Danmark er en professionel og moderne virksomhed især på områder som økonomistyring og ledelsesrapportering. Det betyder noget, at her tænkes så innovativt, og at virksomheden har et stort fokus på at kvalitetsoptimere,” siger Kira Christensen.

Stort ansvar Med direkte rapportering til direktionen i virksomheden er det klart, at jobbet som Con-

troller også indebærer et stort ansvar. ”Controllerjobbet i Post Danmark er kendetegnet ved en stor delegering af ansvar. Virksomheden har en flad struktur, og det er rart, at vores ledere altid er meget tilgængelige, hvis man har en opgave, man har behov for at drøfte,” siger Kira Christensen, der er begejstret for den tillid, medarbejderne bliver vist hos Post Danmark. ”For mig er arbejdet som Controller utroligt motiverende, da det er et afvekslende og ansvarsfuldt job med en bred kontaktflade. Der er en høj grad af frihed til at finde nye løsningsmuligheder i opgaveudførelsen samtidig med, at der er et stort fokus på procesoptimering,” fortæller Kira Christensen.

Vidste du, at Post Danmark A/S er fusioneret med svenske Posten AB, og nu bliver Nordens største brevog logistikselskab? Læs mere på side 274

Bedøm os:

kv11.dk/postdanmark

KV11 - En dag på jobbet

65


Emilia Bresser, 27 år: Uddannelse: 2010 – Cand.merc. Finance and Strategic Management 2007 – B.Sc. in International Business (HA IB) Jobtitel: Customer Experience Coordinator og Maersk Line Graduate hos A. P. MøllerMærsk Baggrund/erfaring: 2009 – Graduate, Nordea European Fund Distribution, Luxembourg 2007 – 2008 Business Control, Nordea Investment Management 2006 – Finance assistant, A.T. Kearney

Customer Experience Coordinator og Maersk Line Graduate hos A. P. Møller-Mærsk Projektkoordinering på tværs af såvel afdelinger som landegrænser byder på store udfordringer. Men Emilia Bresser nyder sit meningsfulde og afvekslende job.

E

milia Bresser er koordinator/tovholder på en storstilet opgave, der sætter skarpt fokus på Customer Experience: Hvordan koncernens kunder verden over oplever deres relationer og sammenspil med Mærsk - og hvad der skal til for at gøre dem endnu mere tilfredse, end tilfældet er i dag. Hun uddyber selv: ”Overordnet handler det om at have kunden med i alt hvad man foretager sig – dvs. altid se tingene fra kundens synsvinkel. Det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort og kræver en kulturel forandring, der ikke sker over natten. Men vi arbejder målrettet med et idé katalog, der består af 20-25 ”kundeoplevelses initiativer”, som vores mange enheder rundt om i verden så kan vælge frit imellem. Eksempelvis inviterer Mærsk i Argentina en gang om måneden deres kunder til morgenmad med tilhørende konversation om aktuelle oplevelser med Maersk Line, gode såvel som udfordrende. Andre steder følger en Mærsk medarbejder kunderne nøje i timevis, og observerer og registrerer, hvordan arbejdsgangene og kundens samspil med Mærsk reelt fungerer.

Mellemmand Overskrifterne for mit arbejde kunne hedde stakeholder management, kommunikation og planlægning. Jeg skal så at sige koordi-

66

KV11 - En dag på jobbet

nere og vedligeholde Customer Experience netværket, og som mellemmand er jeg i kontakt med mange kolleger verden rundt hver eneste dag. Min arbejdsdag starter med, at jeg kigger på de mails, som er kommet i løbet af natten og laver en ”to-do-liste” for dagen. Ydermere går jeg til møder med andre afdelinger, da dette er et tvær-funktionelt initiativ og sætter nye møder op til de kommende dage og uger. Jeg rejser også meget, og når jeg er på besøg på et af vores mange udenlandske kontorer, står der også møder og kundebesøg på mit repertoire.

Et helt menneske Det mest tilfredsstillende ved mit job er, når jeg taler med en kunde, som har haft en god oplevelse med os. Jeg er samtidig 100 % overbevist om, at vores forstærkede fokus på kunderne og deres problemstillinger og tilfredshed etc. vil få positiv betydning for koncernen. Som ung og forholdsvis nyansat har man vel altid en række uafklarede spørgsmål. Men heldigvis er min chefs dør altid åben – og i det hele taget har vi en meget hyggelig stemning på kontoret, også selvom der oftest er pres på arbejdet. Vi arbejder hårdt men griner også meget. Jeg har det ganske enkelt sjovt på jobbet - og det en god følelse at stå op om morgenen og have lyst til at gå på ar-

bejde. Min chef siger i øvrigt også altid, at vi bruger for mange timer på jobbet til, at man skal have det dårligt. Der er tilsvarende også plads til at høre om kollegernes weekendplaner og om, hvordan deres børn har det osv. Kort sagt får man simpelthen lov til at være et helt menneske.

Utallige muligheder Dertil kommer, at ledelsen heller ikke er bange for at udtrykke deres tilfredshed med et stykke veludført arbejde – og anerkendelse er i mine øjne vigtigt. Da arbejdsforholdene er så gode, ser jeg mange muligheder i Mærsk, både i Danmark og i udlandet – også fordi man kan skifte mellem afdelingerne og dermed lære noget nyt gennem hele sin karriere. Hvilken afdeling min fremtid ligger i, ved jeg slet ikke endnu - men engang med tiden ville det da være spændende at lave noget helt andet, end det jeg gør nu.”

Vidste du, at gennemsnits-alderen i Maersk Procure-ment i dag er 35 år, og at der i afdelingen på Christianshavn er 12 forskellige nationaliteter? Læs mere på side 208

Bedøm os: kv11.dk/maersk


Bjarne Hagensen Hansen , 28 år: Uddannelse: 2009 – Elektroingeniør med stærkstrømsteknik som speciale 2005 – Adgangskursus for ingeniøruddannelserne i Århus 2004 – Elektriker med styrings- og reguleringsteknik som speciale Jobtitel: Design Engineer, Siemens Wind Power Baggrund/erfaring: 2009 – Electrical Design Engineer B.Sc.E.E Siemens Wind Power A/S

Design Engineer hos Siemens Wind Power For Bjarne Hagensen Hansen er videreuddannelse kodeordet, når karrieredrømmene skal realiseres. Til hans held arbejder han samtidig i en af verdens allerstørste koncerner og inden for et produktområde i kraftig vækst. Hans karrieremuligheder er derfor både mange og store.

B

jarne Hagensen Hansen blev i 2004 udlært som elektriker, men allerede under sin håndværksmæssige uddannelse fik han lyst til at læse videre. Og via et bestået adgangskursus til ingeniørstudierne blev han i 2009 færdig som elektroingeniør. Med eksamensbeviset i hånden fik han straks job hos Siemens Wind Power, der er en del af den gigantiske tyske Siemens koncern – som på verdensplan beskæftiger mere end 400.000 medarbejdere og dermed er en af verdens største virksomheder inden for elektronik i bred forstand. At Bjarne fortsat er videbegærlig og ambitiøs understreges i øvrigt af det faktum, at han nu er i fuldt sving med en HD i organisation – for som han selv siger: ”Det er bestemt ikke min plan at ende som teknisk nørd, fastklistret til computerskærmen. Jeg stiler nok mere efter en rolle som mellemleder eller lignende. Allerede i dag byder mit job heldigvis på stor afveksling.

udviklingsarbejdet af systemerne jo også testes. Til dette brug har virksomheden en særlig testvindmølle i Nordjylland, som jeg jævnligt besøger. Samtidig foregår en væsentlig del af mit daglige arbejde i et tæt samarbejde med underleverandører. Noget af det mest positivt overraskende ved mit job er faktisk det daglige sammenspil med mennesker af forskellig nationalitet og dertil hørende kulturel baggrund.

Grønt bidrag I takt med oliekriser m.v. og øget fokus på miljøet går udviklingen inden for vindmøllebranchen ekstremt hurtigt, men det gør det kun ekstra interessant at arbejde hos Siemens Wind Power. Desuden er det da dejligt at vide, at man yder sit eget lille beskedne bidrag til et mere grønt miljø – samtidig med at man oven i købet udvikler sig både fagligt og på det personlige plan.”

Sammenspil

Spændende fremtidsperspektiver

Nok er jeg ofte plantet foran computeren, når jeg eksempelvis udvikler el-styringssystemer til vindmøller eller udarbejder teknisk dokumentation. Til de daglige arbejdsrutiner hører også udarbejdelse af teknisk dokumentation og diverse beregninger relateret til vindkraft. Derudover skal

En verdensomspændende koncern som Siemens rummer naturligvis også et væld af interessante karrieremuligheder. Siemens har bl.a. etableret kompetencecentre i eksempelvis Tyskland og England, hvor man udvikler løsninger i tæt samarbejde med det lokale tekniske universitet. Bjarnes ”dom” er

krystalklar: ”Her kunne det stensikkert være spændende at være udstationeret i et års tid eller to. Indtil videre vil jeg nyde mit nuværende job og den uformelle og hyggelige tone kollegerne imellem – og samtidig glæde mig over, at jeg får lov til at anvende den viden, jeg foreløbig har tillært mig. Samtidig passer det mig fortrinligt, at Siemens har stort fokus på videreuddannelse. Hver enkelt medarbejder har eksempelvis en udviklingsplan, som vores HR-afdeling holder vågent øje med og vedligeholder. Desuden afvikler virksomheden løbende en række interessante interne kurser, så du kan heldigvis lære gennem hele din karriere.”

Vidste du, at Siemens Wind Power A/S er verdens førende leverandør af vindmøller til havvindmølleparker? Læs mere på side 281

Bedøm os:

kv11.dk/siemenswind

KV11 - En dag på jobbet

67


Morten Hahn Hansen, 29 år: Uddannelse: 2005 – Diplomingeniør, DTU Jobtitel: Entrepriseleder MT Højgaard

Entrepriseleder hos MT Højgaard Som entrepriseleder hos MT Højgaard er der næsten ingen grænser for, hvilke bygge- og anlægsopgaver du får mulighed for at prøve kræfter med – eller hvor i verden opgaverne befinder sig. Morten Hahn Hansen arbejder pt. på et motorvejsprojekt i Stockholm.

D

a Morten Hahn Hansen for godt fem år siden forlod eksamensbordet på DTU, gik han direkte i gang med jobbet som entrepriseleder hos MT Højgaard. En stilling han stadig er meget glad for at sidde i. Det er både udfordrende og lærerigt at arbejde hos Danmarks førende bygge- og anlægsvirksomhed: ”Vi arbejder konstant på at udvikle nye byggemetoder og andre innovative løsninger. Der er faktisk ingen grænser for, hvilken type entreprenørarbejde man kan arbejde med. Både på den udførende og den projekterende side. Og med MT Højgaards øgede fokus på udlandet, er der også mange muligheder for at komme ud i verden på spændende opgaver. Samtidig er der mulighed for hele tiden at udvikle sine kompetencer på vores interne projektlederuddannelse,” fortæller Morten og understreger, at det kun er dine egne ønsker, der sætter grænser for udfordringerne.

Omdrejningspunktet Morten ved, hvad han snakker om. I øjeblikket arbejder han nemlig på et projekt i Sverige, hvor han har en central rolle. ”Jeg er entrepriseleder på et nyligt opstartet broprojekt på E18 motorvejen ved Stockholm. I store træk går mine arbejdsopgaver ud på at styre produktionen på

68

KV11 - En dag på jobbet

byggepladsen og sørge for, at alt foregår inden for byggesagens økonomiske rammer. Samtidig skal jeg afstemme forventninger med bygherren og i det hele taget dokumentere byggeprocessen. Som entrepriseleder er du med andre ord en vigtig brik under hele byggeperioden. Og det er en tilfredsstillende følelse at kunne følge sit projekt hele vejen til døren, forklarer Morten.

Problemløsning ”I mine øjne er jobbet som entrepriseleder både interessant, selvstændigt og afvekslende. Jeg starter hver morgen med en bunke uløste problemstillinger, og det er bare lykken, når jeg så løser dem i løbet af arbejdsdagen, for jeg ved, at dagen i morgen bringer endnu flere. Samtidig er det tilfredsstillende at være en del af et kæmpestort byggeprojekt og stadig kunne påvirke dets udførelse – og navnlig at se sine egne ideer blive ført ud i livet. Lige siden min første dag i firmaet har jeg været overrasket over, hvor stor opbakning man får som nyansat. Der er altid hjælp at hente fra erfarne kolleger,” siger Morten.

Mobiliteten i top Morten Hahn Hansen ved også, hvordan den nærmeste fremtid ser ud rent arbejdsmæssigt: ”MT Højgaard er de næste fire år i gang med et svensk motorvejsprojekt, så jeg er netop flyttet

fast til Stockholm med min familie. Jeg har tidligere været udstationeret både på Færøerne og i Sverige, så jeg kender forretningsgangene og ser frem til opholdet. Jeg talte en dag tilfældigt med min leder om, at jeg boede på Færøerne som barn, og at jeg gerne ville udstationeres, hvis der manglede en mand på et projekt. Og efter ganske kort tid, var der bud efter mig.”

Drømmen ”Det har længe været min drøm at efterlade store byggetekniske fingeraftryk rundt om i verden. Af samme grund passer det mig selvfølgelig perfekt, at MT Højgaard fremover satser endnu mere på at få udenlandske byggeopgaver. Personligt er mit mål at blive projektleder på større beton- og anlægsprojekter – og gerne uden for Danmarks grænser. For mig er en god karriere nemlig et arbejdsliv, som altid byder på nye udfordringer – så mine kompetencer konstant udvikles,” slutter Morten.

Vidste du, at MT Højgaard anlægger vindmøllefundamenter i England, broer i Vietnam, genopbygger havne på Maldiverne og anlægger molybdænminer på Grønland? Læs mere på side 259

Bedøm os: kv11.dk/mth


Rasmus Mørk, 27 år: Uddannelse: 2008 – Civilingeniør Jobtitel: ErhvervsPhD studerende hos Liftra

ErhvervsPhD i Liftra Som ErhvervsPhD mødes teori med praksis på bedste vis - giver tid til fordybelse, og letter samtidig overgangen fra skolebænk til arbejdsmarkedet. Det kan Rasmus Mørk tale med om.

D

anmarks konkurrenceevne handler i høj grad om nytænkning og viden. Hvis de hjemlige virksomheder skal kunne konkurrere globalt, skal de således have innovative medarbejdere og let adgang til ny forskning fra universiteterne. Det er her ErhvervsPhD’ en kommer stærkt ind i billedet: Den studerende ansættes med løntilskud i en privat virksomhed og er samtidig indskrevet på et universitet, der får dækket sine udgifter til vejledning m.v. Rasmus Mørk uddyber:

Modeller ”Jeg er ansat og lønnet af virksomheden under hele det 3-årige ph.d.-forløb, men deler min arbejdstid ligeligt mellem firmaet og universitetet. Og som firmanavnet mere end antyder løser Liftra løfte- og transportopgaver og har specialiseret sig indenfor vindmølleindustrien. Jeg arbejder uhyre selvstændigt med mit ErhvervsPhD-projekt, der handler om udviklingen af en ny type hydraulikmotor. Overordnet står der typisk beregningsmodeller, prototype tests, litteratursøgning og læsning på mit arbejdsprogram. Eksempelvis arbejder jeg på en omfattende og detaljeret simuleringsmodel af motoren, der skal munde ud i at afspejle virkeligheden bedst muligt - inden motoren fremstilles rent fy-

sisk. Modellen skal således kunne bruges til at forudsige bl.a. virkningsgrad, tryk og moment for en ny motor. Den skal samtidig kunne bruges til at verificere nye motorstørrelser. Simuleringsmodellen indeholder desuden både fluidberegninger dvs. beregninger på flow og tryk i olien og strukturelle beregninger. En dagligdags arbejdsfunktion består så i at udvide simuleringsmodellen. For eksempel ved at implementere og undersøge hvad der sker, når to dele indeni motoren bliver presset imod hinanden. Hvordan påvirker det virkningsgraden? Med andre ord er mit ErhvervsPhD-projekt virksomhedsrettet, så Liftra direkte kan bruge mine forskningsresultater.

Det bedste fra to verdener Især holder jeg meget af den hyggelige og uformelle omgangstone hos Liftra, hvor jeg bliver behandlet fuldstændig som enhver anden ansat. Men jeg får vel at mærke samtidig den nødvendige tid til at fordybe mig i mit projekt. På plussiden tæller også, at vi har en vældig god frokostordning og en række sjove sociale arrangementer etc. Jeg nyder tilsvarende også min fortsatte gang på universitetet, hvor der sker en masse spændende ting - eksempelvis er de mere teoretiske forelæsninger med efterfølgende diskussioner en del af hverdagen her. Begge steder

er det i øvrigt helt legalt at stille spørgsmål og tage imod viden fra andre, og det værdsætter jeg højt. Generelt kan man vel sige, at ErhvervsPhD-projektet giver mig en rar og glidende overgang fra studie til erhvervsliv. Og så er der jo hele tiden dobbelt op af gode ting, to julefrokoster osv. Jeg skal derfor bestemt ikke klage og vil da heller ikke lægge skjul på, at jeg meget gerne fortsætter hos Liftra, når min ErhvervsPhD er afsluttet. Det tiltaler mig nemlig meget, at virksomheden både udvikler og producerer skræddersyede løsninger til on-site installation og vedligehold m.v. af vindmøllerne – og sørger for en sikker håndtering af de ofte meget tunge komponenter. Branchen er både interessant og fremtidsorienteret, og Liftra er da også en hurtigt voksende virksomhed. Det vil jeg gerne være en del af.

Læs mere om ErhvervsPhD i artiklen ”ErhvervsPhD’er får det bedste fra to verdener” på side 42

Bedøm os: kv11.dk/liftra

KV11 - En dag på jobbet

69


Jakob Egense Laustsen, 35 år: Uddannelse: Cand. merc. int. fra Copenhagen Business School i 2004 Jobtitel: Export Manager i Arla Foods Første job efter eksamen: Trainee hos Arla Foods Baggrund/erfaring: Arbejdet på hotel i Sydfrankrig, været rejseleder, haft studiejob i Udenrigsministeriet og arbejdet som praktikant på Ambassaden i Paris

Export Manager i Arla Foods Som Export Manager i Arla Foods rejser Jakob Egense Laustsen rundt i Asien flere måneder om året. Kundekontakt og social intelligens er kodeord i jobbet, og han kunne ikke forestille sig at tilbringe al sin tid bag et skrivebord.

J

akob Egense Laustsen giver altid sit visitkort med to hænder. Dét gør de i Asien, og efter flere år hvor han har rejst Asien tyndt som overordnet ansvarlig Export Manager for Arla Foods, kan han slet ikke lade være. ”Det giver en ekstra dimension til jobbet at arbejde i Asien. Der er en stor energi, og alle mennesker ser muligheder. Det er spændende at arbejde i det interkulturelle felt, der opstår herude”, fortæller Jakob Egense Laustsen fra sit hotelværelse i Shanghai, som han netop er ankommet til fra Taiwan. Som Export Manager er han ansvarlig for at sælge og repræsentere Arlas smør og ost i hele Asien med undtagelse af markederne i Japan og Korea. Men Jakob Egense Laustsen er vokset med opgaven, fortæller han.

Fleksibel trainee ”Da jeg blev færdiguddannet i 2004, kunne jeg meget godt tænke mig at arbejde indenfor mit felt i en stor virksomhed med en international profil. Derfor søgte jeg en stilling som trainee hos Arla”, forklarer Jakob Egense Laustsen. Som trainee var det meningen, at Jakob Egense Laustsen skulle følge et fastlagt forløb, der startede med en tremåneders introduktion til virksomheden, hvor han lærte om virksomheden og dens mejerier, produkter

70

KV11 - En dag på jobbet

og forretningsgange. Herefter skulle han så et halvt år til Malaysia for at lære om markederne i Asien, inden han efter planen igen skulle hjem til Danmark for at fortsætte i et nyt forløb. Men helt sådan gik det ikke, fortæller Jakob Egense Laustsen. ”I stedet for at fortsætte som trainee i Danmark efter forløbet i Malaysia, fik jeg lavet mit traineeforløb om, så jeg kunne fortsætte i Asien. Jeg fortsatte med at arbejde med markederne i Asien med eksport af ost og smør. Traineeforløbet var så fleksibelt, at jeg kunne tilrettelægge det efter mine egne ønsker – og de gik altså mod Asien”. ”Lige så langsomt overtog jeg dag til dag kontakten med kunderne. Jeg begyndte at køre projekter på de enkelte markeder og lancerede nye produkter for dem. Jeg produkttrænede sælgere og rejste i hele sydøstasien for at sælge ost og smør til hoteller og detailhandlen. Stille og roligt fik jeg mere ansvar”, fortæller Jakob Egense Laustsen, der efter det første halve år fik forlænget sin kontrakt i Malaysia til tre år.

Ansvar for Asien Hjemme i Danmark igen var Jakob Egense Laustsen med til at samle Arlas eksporterfaringer centralt, så forretningsgangene kunne strømlines. Snart overtog han ansvaret for

hele markedet i Asien som Export Manager – det job han har nu. ”Jeg har så meget kundekontakt som muligt. I går var jeg for eksempel i Taiwan, hvor jeg holdt møde med kaffekæden Starbucks. Jeg assisterede vores Taiwandistributør, og bagefter besøgte vi en stor detailkæde og talte om forskellige produkter, som de vil købe”. Når Jakob Egense Laustsen ikke er på farten, lægger han strategier og laver kundepleje fra kontoret i Danmark. Han rejser cirka 90 dage om året, og kombinationen af at arbejde ved skrivebordet og i felten kunne ikke passe ham bedre. ”Du kan få forskellige jobs og udfordringer afhængigt af, hvad du gerne vil. Selvfølgelig har det da været krævende, men det har givet gode erfaringer at arbejde sig op”, siger Jakob Egense Laustsen, der har planer om at lære kinesisk inden for en overskuelig fremtid.

Vidste du, at Lurpak sælges i over 100 lande verden over? Læs mere på side 213

Bedøm os: kv11.dk/arla


Jakob Højsted, 34 år: Uddannelse: Uddannet cand.merc.aud fra CBS Jobtitel: Finance manager Baggrund/erfaring: Revisor hos PricewaterhouseCoopers, Finance controller hos Berlingske Tidende

Finance manager hos Chr. Hansen I jobbet som finance manager hos Chr. Hansen holder Jakob Højsted styr på de økonomiske tråde og ser på, om tingene bliver gjort rigtigt. Det giver en arbejdsdag, hvor afveksling er et nøgleord.

K

an vi gøre det her smartere? Det spørgsmål stiller finance manager Ja­ kob Højsted sig selv flere gange om dagen. Som leder hos Chr. Hansen, der leverer naturlige ingredienser til sundheds- og fødevareindustrien, er han regnskabshef for to controllere og 8 regnskabsassistenter. ”Mit job er en god kombination af ad hoc opgaver og en mindre del mere rutineprægede opgaver. Hvis der er problemer, forsøger vi at løse dem bedst muligt. Vi forsøger hele tiden at tænke, om vi gør de rigtige ting, og hvordan de skaber værdi for virksomheden. Tænker hele tiden om vi ikke kan gøre tingene smartere”, siger Jakob Højsted og uddyber: ”Nu er vi ved at opgradere vores workflowsystem således, at det bliver meget mere automatiseret, og vi fjerner nogle af de mere kedelige manuelle opgaver omkring indtastning. Ligeledes er vi i gang med at udvikle et system til registrering af vores udviklingsomkostninger samt et rejseafregningssystem”.

Kort beslutningsproces Jakob Højsted startede hos Chr. Hansen i 2007. Det der fangede ham ved virksomhe­ den, var dens relativt lille størrelse med kun ca. 2.200 medarbejdere på verdensplan

i forhold til dens internationale profil. Der er ikke langt fra top til bund, og beslutningsprocessen er tæt på medarbejderne. ”Jeg startede som group controller, hvor jeg sad med rapporteringer fra datterselskaber. Jeg la­ vede konsolidering, cash-flow beregninger og den regnskabsmæssige behandling i forbindelse med køb og salg af virksomheder. I det hele taget fik jeg lov til at få ansvar med det samme”, siger Jakob Højsted. Stillingen havde han i halvandet år, inden han for en kortere periode blev udstationeret til en af Chr. Hansens udenlandske selskaber i Tjekkiet, hvor han hjalp med at få struktureret de økonomiske forhold. Derefter fik han tilbudt jobbet som finance manager, som han har i dag. ”Det bedste ved mit arbejde er afvekslingen. Det er mindre rutinepræget i forhold til ek­ sempelvis det revisorarbejde, som jeg lavede ,inden jeg blev ansat hos Chr. Hansen. Jeg kunne ikke tænke mig at være almindelig re­ visor, som jeg var tidligere, nu hvor jeg har arbejdet sådan her.” Men ambitionerne stopper ikke her. Hverken for Jakob Højsted eller Chr. Hansen.

Fokus på udvikling ”Der er gode udviklingsmuligheder, og jeg har lært meget, siden jeg startede. Jeg har

ikke kig på et bestemt job i fremtiden, men Chr. Hansen er gode til at anerkende folks bidrag”, fortæller han. ”Vi har et internt uddannelsesakademi, og der er meget fokus på faglighed og uddan­ nelse. Jeg har selv deltaget i såvel eksternt som internt lederkur­ sus samt præsentationsteknikkursus. Ledelsen er meget opmærksom på ud­ vikling af medarbejderne, så det er et godt sted for en control­ler med ambitioner om at lære nyt, og som ønsker at arbejde i et internationalt miljø”, siger Jakob Højsted og tilføjer: ”Men der er også plads til at have familie ved siden af karrieren. Arbejde og privatliv hæn­ ger meget godt sammen – vi sidder ikke og hænger over arbejdet til langt ud på aftenen”.

Vidste du, at Chr. Hansen i samarbejde med en anerkendt professor i Schweiz har fundet ud af, at de bedste enzymer til fremstilling af ost stammer fra kamelen og ikke fra koen, som man før troede? Læs mere på side 221

Bedøm os:

kv11.dk/chr-hansen

KV11 - En dag på jobbet

71


Daria Krivonos, 28 år: Uddannelse: 2010 – Cand.polit Jobtitel: Financial Analyst i A. P. Møller-Mærsk Baggrund/erfaring: 2010 – Mærsk International Finance Program 2009 – Financial Analyst A. P. Møller-Mærsk 2008 – 2009 Financial Controller A. P. Møller-Mærsk, 2007 – 2008 Student ved Folketingets Økonomiske Chef Konsulent, 2006 – 2007 Student ved Økonomigruppen i Folketinget, 2005 – 2006 Student i Folketingets EU-oplysning,

Financial Analyst i A. P. Møller-Mærsk Rettidig omhu har altid været et nøglebegreb i A. P. Møller-Mærsks virke. Helt i tråd hermed har koncernen selvsagt også fingeren på pulsen med, hvordan økonomien udvikler sig verden over – set med Mærsk øjne.

S

om finansiel analytiker følger Daria Krivonos udviklingen i verdensøkonomien – holder vågent øje med den makroøkonomiske dynamik - og analyserer efterfølgende udviklingens eventuelle betydning for Mærsks mange forskellige forretningsområder. Eller som hun uddybende forklarer: ”De økonomiske input kan eksempelvis omhandle nye arbejdsløshedstal fra USA eller friske salgstal fra Volvos eksport til Kina etc., og tallene skal så sættes i koncernens egen kontekst. Via de økonomiske analyser kan vores afdeling så holde de forskellige interne interessenter opdateret, og give vores bud på hvad tallene kan betyde for den nære fremtid. Ofte udarbejder jeg sideløbende også økonomiske modeller, der eksempelvis indikerer, hvordan en given handelsrute vil udvikle sig indenfor en tidshorisont på et par måneder: Hvilke økonomiske, politiske, sociale og måske endda demografiske faktorer påvirker samhandlen - og kan man ved hjælp af modellen skabe sig et overblik over, hvordan den allernærmeste fremtid kommer til at se ud? Desuden giver modellerne også et indblik i de muligheder og eventuelle risici, der er forbundet med et bestemt forretnings- eller landområde.”

72

KV11 - En dag på jobbet

Indblik i erhvervslivet Arbejdet i Group Finance & Risk Management giver medarbejdere en oplagt mulighed for at få et overblik over Mærsk koncernens mange forretningsområder. Samtidig kommer de i tæt berøring med store dele af erhvervslivet, lærer hvad der driver de forskellige brancher og får en forståelse for, hvordan man bedst bidrager til deres vækst. Og så er arbejdet internationalt med stort I! Som Daria begejstret forklarer: ”Det er ganske enkelt utroligt spændende at arbejde i et internationalt miljø og i en koncern med global tilstedeværelse. For mig er det desuden en sand fornøjelse, at omsætte tørre tal til brugbar viden som folk kan relatere til. Jeg føler mig samtidig privilegeret over reelt at bruge min økonomiske uddannelse, samtidig med at indlæringskurven er ekstremt stejl – det er en stærkt motiverende faktor, især når man til tider løber på anseelige udfordringer.

Spændende arbejdsmiljø I Group Finance & Risk Management arbejder et interessant mix af medarbejdere med forskellig nationalitet, alder og uddannelsesmæssig baggrund – primært indenfor økonomi- og finansdisciplinerne. Det giver en fantastisk chance for at skabe sig et unikt fagligt netværk, men samtidig er rammerne til hyggelig social omgang med kollegerne

afgjort også til stede. Hverdagen byder naturligvis mest på travlhed og faglige snakke, men der er samtidig plads til en øl efter fyraften om fredagen, DHL stafet deltagelse og andre sociale aktiviteter.

Utallige muligheder Mærsk er et sted med utallige muligheder, for organisationen spænder både vidt og bredt. Alt efter ønske og ambition kan man enten bevæge sig vertikalt dvs. rangstigemæssigt - eller horisontalt, hvor man gennem årene veksler mellem forskellige forretningsområder og arbejdsfunktioner. Da Mærsk rent faktisk er til stede over det meste af kloden, har man også mulighed for at arbejde trans geografisk - om man vil. ”

Vidste du, at det er en integreret del af Mærsk, at mange medarbejdere skifter job internt og derigennem opnår indsigt i de forskellige forretningsenheder? Læs mere på side 208

Bedøm os: kv11.dk/maersk


Kirsten Gasser , 43 år: Uddannelse: Ph.D. i datalogi fra SDU Jobtitel: Forretningsanalytiker og systemudvikler Baggrund/erfaring: Har været i jobbet i 10 år. Var to år på Århus Universitet som forskningsassistent. Og næsten 2 år på LEC ved Århus.

Forretningsanalytiker i Bankdata Bankdata hjælper 14 danske pengeinstitutter ved at levere den bedste netbank og top funktionelle IT-systemer. Når Kirsten Gasser logger på systemet i Bankdata, kan hun med stor tilfredshed se resultatet af sit arbejde. Hun er nemlig Ph.D. og systemkonstruktør og ved derfor præcist, hvordan det bedste IT-system udvikles.

I

nden Kirsten Gasser tog jobbet som forretningsanalytiker og systemkonstruktør i Bankdata, havde hun allerede solid erfaring fra det teoretiske felt. Hun er nemlig Ph.D. i datalogi, og det har været et rigtig godt udgangspunkt. ”Min uddannelse er meget teoretisk, så i det praktiske arbejde har jeg skullet gøre mig mine egne erfaringer. Men mit brede kendskab til forskning og de muligheder, der er inden for IT og datalogi, har været helt uundværligt i mit job. Det sikrer høj kvalitet i det, jeg laver,” siger hun. Kirsten Gasser brænder uden tvivl for det, hun laver: At analysere og programmere. Hun sørger for, at de danske pengeinstitutter hele tiden har de bedste IT-systemer ved en konstant videreudvikling og optimering af IT-systemerne. ”Jeg nyder at udføre et konkret stykke arbejde, hvor jeg kan præsentere et resultat, som er til gavn for pengeinstituttet og derfor også i sidste ende for kunden,” forklarer hun.

Videndeling Kirsten Gasser er med sin Ph.D. en kæmpe vidensressource for Bankdata. Og kombineret med ti år i virksomheden betyder, at hun er et oplagt mål for spørgsmål i alle retninger fra kollegerne. ”Der går ikke mange

minutter, fra jeg møder ind om morgenen, til jeg første gang bliver prikket på skulderen. Og det er jeg rigtig glad for! Jeg elsker, at kunne bidrage til at gøre de andres arbejdsdag lettere og være med til at løse alle mulige problemer,” siger hun.

Jobbet er mere end programmering Hun hører til i afdelingen ”Basissystemer”, hvor hun sammen med 35 kolleger løser diverse IT-problemer – både de interne, men også hvis der opstår akutte problemer i systemerne hos pengeinstitutterne. Det er altså ikke kun de omkringsiddende kolleger, hun dagligt hjælper og assisterer med sin viden men også de mange pengeinstitutter, der er placeret rundt om i landet, får gavn af hendes erfaring. Den primære assistance får institutterne ved at ringe til en Service-desk. Service-desken kan så spørge kompetente medarbejdere som Kirsten Gasser til råds, og hun er derfor dagligt i kontakt med rigtig mange mennesker, og det sætter hun stor pris på. Kirsten Gasser er med andre ord lidt af en blæksprutte i Bankdata. Hun og kollegerne i afdelingen er faktisk også dem, der bliver sendt ud til andre afdelinger i Bankdata for at vejlede medarbejderne i at bruge de IT-

systemer, som hun hele tiden er med til at udvikle eller videreudvikle. Det skaber adspredelse og en god menneskelig kontakt, der er vigtig for hende, og derfor er det en del af jobbet, som hun værdsætter højt. Det mest spændende tidspunkt i hendes arbejde er dog uden tvivl, når en opgave er så omfattende, at også weekenden må tages i brug. For eksempel da Løkken Sparebank A/S skulle konverteres til Nordjyske Bank. ”Det er selvfølgelig mindre sjovt at være væk fra familien i weekenden. Men at få lov til at lave noget, der er så stort, at det ikke kan vente til mandag, er da spændende! Og jeg nyder, når vi har sådanne opgaver,” siger hun.

Vidste du, at Bankdata var de første, der lancerede mobilbanken? Og at de er en af de største IT-installationer i Jylland? Læs mere på side 217

Bedøm os:

kv11.dk/bankdata

KV11 - En dag på jobbet

73


Trine Hansen, 34 år: Uddannelse: 2004 – MSc in Business Administration & Management Science, Cand.Merc.Mat., CBS, 2001 – BSc Business Administration & Management Science, HA(mat.) CBS Jobtitel: Forretningskonsulent hos SimCorp   Baggrund/erfaring: 2004 – 2006 Assistant Performance and Risk Manager, Nordea Invest Fund Management, Copenhagen 2006 – 2009 Business Consultant, SimCorp Nordic Consulting, Copenhagen 2009 – Senior Business Consultant, SimCorp Nordic Consulting, Copenhagen        

Forretningskonsulent hos SimCorp Hos SimCorp er vidensdeling mere end et populært buzzword. At drage nytte af kollegernes erfaringer er ganske enkelt en bydende nødvendighed – og giver oven i købet et rart arbejdsmiljø.

F

or Trine Hansen har en god karriere altid været at have mulighed for at påvirke arbejdsdagen på kort og langt sigt, at få faglige og personlige udfordringer og at levere tilfredsstillende. Inden Trine Hansen blev ansat som forretningskonsulent hos IT virksomheden SimCorp, arbejdede hun et par år som Assistant Performance and Risk Manager hos Nordea. De indhøstede erfaringer herfra kommer Trine til gode i dag, hvor hun udelukkende arbejder for kunder i den finansielle sektor. Virksomhedens flagskibsprodukt SimCorp Dimension styrer nemlig hele den komplicerede proces, det er at handle med værdipapirer.

Finanskrisens følger Eller som hun uddyber: ”Det er mine primære opgaver at analysere, vejlede, designe og implementere SimCorp Dimension hos kunder i hele Norden. Groft skitseret får jeg altså forelagt ønsker og krav til produktet og skal så finde løsninger og skabe et brugbart design. I de seneste versioner er der selvsagt især lagt vægt på funktioner, der kan hjælpe kunder igennem finanskrisen - som eksempelvis bedre kontrolmuligheder og forbedret risikostyring. Jeg skal under alle omstændigheder få løsningen til

74

KV11 - En dag på jobbet

at virke i den sidste ende. Herefter overlades produktet til kunden, som så varetager den daglige vedligeholdelse.

Erfaring tæller Hos SimCorp har jeg en arbejdscyklus, der varierer fra måned til måned og år til år. Jeg laver sjældent helt det samme, men omvendt er der mange ligheder, og mine hidtil indhøstede erfaringer er derfor uvurderlige. Min arbejdsdag afhænger således meget af, hvilken kunde jeg pt. er tilknyttet, og hvor i projektet vi er kommet til. I den indledende fase har vi f.eks. workshops, hvor vi diskuterer forretningsprocesser og kravspecifikationer. I designfasen designer og dokumenterer vi IT løsningen, mens vi i konfigurationsfasen rent praktisk konfigurerer softwaren til at kunne håndtere den specifikke kundes forretningsgange. Alt i alt er jobbet i høj grad et spørgsmål om at omsætte finansiel teori til praksis – forholde sig til, hvordan den virkelige verden rent faktisk fungerer. Hos SimCorp er det langt hen ad vejen mig selv, der sætter grænserne for, hvad jeg gerne vil arbejde med. Der er en høj grad af selfmanagement i jobbet, som passer rigtig godt til mig.

Vi deler viden Det er selvsagt altid tilfredsstillende at se tingene lykkes i den sidste ende. Men ar-

bejdsglæden næres også af delprojekter, der falder på plads – eller ved at man pludselig forstår den lille detalje, der ellers har voldt vanskeligheder. Jeg glæder mig desuden ofte over den samhørighed og team følelse, vi har hos SimCorp. Jeg oplever aldrig, at de andre ansatte holder på deres viden. Det er altid tilladt at spørge, endda igen og igen. Virksomheden investerer meget i såvel intern som ekstern uddannelse. Jeg har konstant mulighed for at uddanne mig inden for andre områder af hovedproduktet SimCorp Dimension. Der er ligeledes mulighed for at arbejde mere projektlederorienteret eller søge udstationering i en af SimCorps mange udenlandske datterselskaber. Sidste år tilbragte jeg f.eks 4 måneder på et implementeringsprojekt i Canada sammen med gode kolleger fra den Nordamerikanske markedsenhed. Konstante nye udfordringer er en vigtig del af min uddannelse her. Vidste du, at SimCorp fortsætter en stærk og positiv vækst-trend? Og at virksomheden er markedsleder i Skandinavien og har et bredt og internationalt fodfæste? Læs mere på side 282

Bedøm os: kv11.dk/simcorp


Esben Sverdrup–Jensen, 32 år: Uddannelse: 2008 – Cand. Scient. Soc, Offentlig Administration og Geografi, Roskilde 2004 – Bachelor, Copenhagen Institute for Political Science and Center for African Studies, KU Jobtitel: Fuldmægtig i Fødevareministeriet – Fiskeripolitisk Kontor Baggrund/erfaring: 2009 – Fuldmægtig, Departementet, Fiskeripolitisk Kontor, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2007 – 2009 Fuldmægtig, Fiskeridirektoratet, Fiskerikontoret, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Fuldmægtig i Fødevareministeriet – Fiskeripolitisk Kontor Esben Sverdrup-Jensen er opvokset i fiskerbyen Hirtshals, og under sin gymnasietid arbejdede han som guide på Nordsø Museet. Det lå derfor i kortene, at han skulle beskæftige sig professionelt med fiskeri. Og det har han så gjort også under sine brede studier.

O

m arbejdet i Fiskeripolitisk Kontor fortæller han: ”Hver eneste af kontorets medarbejdere er faktisk tovholder på én eller flere processer på fiskeriområdet. Selv har jeg bl.a. ansvaret for at forhandle en række af de væsentligste danske fiskekvoter i europæiske farvande på plads. Arbejdet indebærer drøftelser med biologer og fiskerierhvervet, udviklingen af danske prioriteter og løbende forhandlinger med EU-kommissionen m.v. i Bruxelles”.

Drøn på ”Kvoterne skal altid være forhandlet på plads inden årets udgang, ellers kan fiskerne ikke komme på havet. Derfor ender arbejdet ofte i hektiske forhandlinger til langt ud på natten under det sidste rådsmøde i december. Her arbejder embedsværk og politikere simpelthen for fulde gardiner. En typisk arbejdsopgave kunne netop være at forberede forhandlinger og koordinere en dansk holdning til EU-kommissionens beslutningsforslag. Samtidig udarbejder jeg fortløbende materiale til minister og Folketing omkring udviklingen på fiskeriområdet m.v. Tilsvarende er jeg med til at koordinere Fødevareministeriets samarbejde med forsknings- og rådgiv-

ningsinstitutioner. Og i det hele taget formidler jeg budskaber, prioriteringer og resultater fra Fødevareministeriet til relevante partnere og interessenter i øvrigt”.

Balancerede løsninger ”Vi har et meget tæt samarbejde med fiskeriets organisationer, biologer og andre interessenter. Udgangspunktet for meget af det arbejde, vi laver, er nemlig at udvikle balancerede løsninger, som tager hensyn til både fiskeriets interesser og miljø- og fiskeressourcernes tilstand inden for de teknologiske, juridiske og ikke mindst politiske rammer, der eksisterer i Danmark og i EU. Når det lykkes, og fiskerne kan komme på havet uden at formøble fremtidens fangster og ødelægge havmiljøet – så har det været en god dag.”

Turnusordningens fordele I lighed med andre ministerier anvender man også turnusordninger og jobrotation i Fødevareministeriet. Til Esbens tilfredshed: ”Selv om der er stor forskel på arbejdsopgaverne i direktorat og departement, har jeg haft god brug for den indsigt, som jeg har fået i fiskeriet og i forvaltningen. Det har også været en fordel, at jeg i forvejen havde opbygget et netværk og

kontaktflader i ministeriet, i EU-kommissionen og hos en række væsentlige interessenter på fiskeriområdet. På den måde kan man sige, at jeg er begyndt i et nyt job uden at starte forfra. Overordnet giver ministeriets turnusordning gode muligheder for at komme rundt i hele forretningsområdet – for derved at prøve evner af og søge andre udfordringer, som måske ikke lå i kortene, da man gik i gang på universitetet”.

MUS ”I forbindelse med den årlige MUS (medarbejderudviklingssamtale) lægger medarbejderen og nærmeste chef desuden i fællesskab planer for udvikling og uddannelse. Statens uddannelsesportal CAMPUS tilbyder også en bred vifte af kurser og uddannelsesforløb, ligesom der er fine muligheder for at finde faglige kurser mm. på egen hånd”. Vidste du, at man i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har en turnusordning, hvor du tilbydes jobrotation og udfodringer på flere forskellige arbejdsområder? Læs mere på side 257

Bedøm os: kv11.dk/fvm

KV11 - En dag på jobbet

75


Daniel Bohsen, 29 år: Uddannelse: 2008 – MSc. Finance and International Business, Aarhus School of Business Jobtitel: Graduate, (fra september 2010 Project Manager) Baggrund/erfaring: 2006 – 2008 Studentermedhjælper hos Rambøll Management

Global Finance Graduate i Novo Nordisk Hos Novo Nordisk kører Global Finance Graduate programmet efter rotationsprincippet, hvor kandidaten i løbet af to år arbejder i fire forskellige afdelinger og drager nyttige erfaringer til det fremtidige job, også fra det store udland.

A

llerede under sin uddannelse fik Daniel Bohsen via studieophold i Østrig og Australien smag for udlandet. Derfor passede Novo Nordisks Global Finance Graduate Programme som hånd i handske til Daniels jobønsker, idet Novo Nordisk er en af de få virksomheder i Danmark, som arbejder over hele kloden. Nu har han netop afsluttet medicinalkoncernens 2-årige Global Finance Graduate Programme, som han giver følgende ord med på vejen: ”Programmet består af fire rotationer, hver af seks måneders varighed. Så mine første to år i Novo Nordisk har budt på et væld af forskellige arbejdsopgaver og udfordringer: Jeg startede i Risk Office, hvor jeg arbejdede med strategisk risikostyring. Med andre ord var jeg med til at identificere og rapportere hvilke finansielle og ikke-finansielle risici, Novo Nordisk er eksponeret overfor. Dernæst gik turen til Corporate Treasury, hvor koncernens daglige likviditetsstyring – det vil sige køb og salg af valuta - var min primære arbejdsopgave. På min tredje rotation kom jeg til Novo Nordisks sydamerikanske hovedkontor, der ligger i Sao Paulo i Brasilien. Her deltog jeg i budgetteringsprocessen for 2010 og den månedlige rapportering til hovedkvarteret i Danmark. Sideløbende arbejdede jeg også på nogle tværgående

76

KV11 - En dag på jobbet

projekter sammen vores marketingsafdeling – blandt andet var jeg med til at åbne et nyt datterselskab i Sydamerika. I den forbindelse rejste jeg en del rundt for at deltage i forretningsmøder og lave analyser, og jeg fik derfor et rigtig godt indblik i, hvordan hverdagen er i koncernens datterselskaber. Min sidste rotation var i finansafdelingens projektafdeling, hvor jeg efterfølgende er blevet fastansat som projektleder. Her er jeg en del af et team, der driver et større projekt på tværs af koncernen med fokus på, hvordan Novo Nordisk fremover kan udnytte sine globale ressourcer endnu bedre.”

Stejl læringskurve ”For mig har graduate programmet været en perfekt start på min karriere i Novo Nordisk. Når man skifter afdeling hver sjette måned, får man en rigtig stejl læringskurve, og jeg har derfor hele tiden udviklet mig,såvel fagligt som personligt. På plussiden tæller også, at man aldrig bliver kastet ud på dybt vand helt alene, idet man som graduate løbende har udviklingssamtaler med den manager, som man arbejder for og den ansvarlige manager for graduate programmet. Desuden får man også tildelt en senior manager som mentor, og den ordning har jeg haft rigtig meget glæde af. I det hele taget er jeg blevet positiv overrasket over, hvor meget fokus her er på medarbejderudvikling, og man mærker tydeligt, at Novo Nordisk er en

virksomhed, hvor udvikling af medarbejderne altid har stået højt på dagsordenen. Jeg har for eksempel en personlig udviklingsplan, som jeg flere gange om året gennemgår med min leder. Og selvom Novo Nordisk er en ambitiøs virksomhed, er her et rigtig godt arbejdsmiljø.”

Globale udfordringer ”Som en global virksomhed i vækst rummer Novo Nordisk en mængde spændende jobmuligheder både herhjemme og i udlandet, hvad enten man har lyst til at arbejde med ledelse eller blive faglig specialist. Det vigtigste for mig er nu ikke titlen men at arbejde med noget, der udvikler mig, og hvor jeg føler, jeg er med til at gøre en forskel for patienter og samfundet generelt. Jeg har ikke udlængsel lige nu, men formentlig er det ikke sidste gang, jeg har boet i udlandet.”

Vidste du, at Novo Nordisk udbyder syv Graduate-programmer på hovedkontoret, som alle indebærer udstationering hos et datterselskab? Læs mere på side 268 og på www.novonordisk.com/graduates

Bedøm os:

kv11.dk/novonordisk


Ashvind Guness, 26 år: Uddannelse: Bachelor i international erhvervskommunikation fra CBS, cand. merc. i international business fra CBS og CEMS master degree fra Holland og Finland Jobtitel: Global marketing trainee Baggrund/erfaring: Selvstændig iværksætter

Global marketing trainee hos BAT Som trainee hos British American Tobacco får Ashvind Guness projektansvar og bliver konstant smidt ud på dybt vand. Det kræver, at han hele tiden udvikler sig, og det er netop det, der motiverer ham i arbejdet.

A

llerede den første dag hvor Ashvind Guness var trainee hos British American Tobacco, fik han ansvar for sine egne projekter. Og sådan er det fortsat, for under hele programmet bliver der hele tiden bygget ny viden på. ”Det er et karriereprogram for nyuddannede med videregående uddannelser, der kører over 18 til 24 måneder for derefter at fast-tracke vores karriere op gennem organisationen. Det er en periode med en meget stejl læringskurve, og når den er gennemført, forventer man også, at vi kan performe”, siger Ashvind Guness, der siden juli 2009 har været global marketing trainee hos British American Tobacco. Efter at have gennemført sin uddannelse på CBS drømte Ashvind Guness om at arbejde i en stor international virksomhed, hvor han kunne bruge sin viden om marketing og både arbejde på tværs af landegrænser og funktioner.

Internationale udfordringer ”Jeg vil udfordres internationalt og bruge det, som jeg har lært på CBS, og så synes jeg, at det er rart, at folk har et forhold til det produkt, som jeg er med til at lave. På den måde bliver det mere realitetsbaseret,

og man kan have samtaler med forbrugeren på gaden om det”. Han valgte derfor at søge ind som trainee hos British American Tobacco, hvor optagelsesforløbet startede med en to-dages samling, hvor man skulle finde de rigtige kandidater. ”Det var intensivt men alligevel behageligt. Man blev mandsopdækket, og det var tydeligt, at de kun ville have dem, der passede til deres profil. Stik mod mine forventninger var det faktisk en meget menneskelig indgang til virksomheden, som tændte mig meget”, siger Ashvind Guness. ”Jeg startede som delansvarlig for egne leverancer fra dag et, hvor jeg både arbejdede med interne partnere men også eksterne leverandører og konsulenter. Det var meget dag-til-dag-oplæring, hvor min chef fulgte mit arbejde”, forklarer han.

Jeg ser det som motiverende, at der hele tiden er store forventninger til, at jeg skal levere og udvikle mig”, forklarer Ashvind. Meget af Ashvinds arbejde har været centreret omkring store integrationsprojekter, fordi British American Tobacco opkøbte House of Prince i 2008. ”Jeg har tidligere arbejdet med forretningsudvikling indenfor trade marketing og finance. Lige nu sidder jeg i en international brand-gruppe for cigaretmærket Prince. Vi har ansvaret for de markeder, Prince sælges på, og vi laver strategiske projekter for at udvikle brandet og lancere nye produkter, som kræver meget kommunikation med blandt andet reklamebureauer. Prince er et af Skandinaviens største varemærker, så der er mulighed for store projekter, og det er en af de ting, der er rigtig godt ved British American Tobacco”.

Mere ansvar Efterhånden steg ansvaret og Ashvind Guness kom til blandt andet at have budgetansvar, kontakt til leverandører og samarbejdspartnere. ”Gradvis får man en bedre forståelse for organisationen og forretningen, og for hvordan man kan optimere sit eget udgangspunkt. Under forløbet stiger kravene hele tiden, men jeg kan også mærke, at jeg performer bedre og bedre.

Vidste du, at du ikke behøver at ryge eller anvende snus for at arbejde hos British American Tobacco Denmark? Læs mere på side 219

Bedøm os: kv11.dk/bat

KV11 - En dag på jobbet

77


Grzegorz Bartłomiej Frass, 28 år: Uddannelse: M.Sc.Eng in Telecommunications (DTU), M.Sc.EE Telecommunications and Computer Science Jobtitel / Første job efter eksamen: Graduate hos Energinet.dk Baggrund/erfaring: IT administrator/assistent job hos Informationsteknik A/S som studerende

Graduate hos Energinet.dk Grzegorz Bartłomiej Frass er ligeglad med landegrænser, og derfor rejste han til Danmark fra Polen for at udvikle sig indenfor det, som han brænder for. Som graduate hos Energinet.dk samler han erfaringer i ingeniørarbejdets kunst og lærer mere, end han nogensinde havde forestillet sig.

H

ver dag er Grzegorz Bartłomiej Frass med til at sørge for, at der er lys i lampen, at computeren kan tænde – ja, faktisk, at hele samfundet kører rundt. Han er i gang med sit andet forløb som graduate hos Energinet.dk, der styrer den overordnede infrastruktur til el og gas i Danmark. For ham er det den optimale måde at komme i gang på arbejdsmarkedet. ”Man prøver en masse i Energinet.dks afdelinger, men man er samtidig ikke bare elev. Det forventes nemlig, at man kan levere konkrete resultater, og man får en masse erfaring. Graduatestillingen er utrolig god til at opbygge et stort netværk, fordi man kommer til at møde så mange mennesker”, fortæller han og uddyber de tre ottemåneders-forløb i graduateprogrammet.

Tre graduateforløb ”I det første forløb var jeg i teknik og infrastruktur-sektionen, hvor jeg arbejdede med servere, netværk og tekniske løsninger og blandt andet opsatte en SMTP og DNS server på Electronic Highway. Her i andet forløb arbejder jeg med systemdriftsudvikling og har for eksempel beregnet hvor stort tab, der er i den elektriske Storebæltsforbindelse, som bliver brugt i vores DPS Drifts Planlægnings

78

KV11 - En dag på jobbet

System. Vi samarbejder tæt med kontrolcenteret, der er ansvarlig for balancen i el- og gassystemet i Danmark”, forklarer han og fortsætter: ”De styrer, hvordan strømmen skal køre, og at den altid er der. Forsyningssikkerhed er et nøgleord her hos os, og jeg er med til at forbedre systemet og løse problemerne, inden de opstår”. Grzegorz kommer fra Polen. Her tog han den første del af sin uddannelse, inden han rejste til Danmark og blev Master of Science in Telecommunications på Danmarks Tekniske Universitet. For ham var det naturligt at rejse ud for at forfølge sin drømmekarriere og hos Energinet.dk fandt han det, der passede perfekt til ham. ”Energinet.dk så meget interessant ud, og derfor søgte jeg hertil. Det er spændende, at vi både udvikler og laver direkte implementering, og det betyder, at jeg hele tiden kan se, hvordan det jeg laver påvirker det danske elsystem”, fortæller Grzegorz.

”Men jeg vil gerne have en fast stilling hos Energinet.dk, hvis jeg får et godt og interessant tilbud”, fortæller Grzegorz. Samtidig med at han laver systemdriftsudvikling, er han også ved at analysere vindproduktionen i det nordiske synkronområde. ”I tredje graduateforløb skal jeg til sektionen for miljø, forskning og udvikling, som blandt andet udvikler Smartgrid konceptet”. I jobbet som graduate er det centralt at samle en masse erfaring, og selvom der er travlt, er der altid tid til sparring med de erfarne kollegaer. ”I min sektion arbejder vi meget tværfagligt. Jeg sidder sammen med folk med vidt forskellige uddannelser, både IT-folk, stærkstrømsingeniører, økonomer, projektledere og andre, og det er meget udviklende for mig. Jeg får mange forskellige inputs og en masse viden hver dag – faktisk er det utroligt, så meget man kan lære. Læringsprocessen kører på fuld knald”.

Mulighed for udvikling Der er mange muligheder for udvikling i Energinet.dk, og Grzegorz er stadig i gang med at finde sin helt præcise kurs ved hjælp af graduateprogrammet. Det ville være svært for Grzegorz at vælge mellem et specialist spor, et projektleder spor eller et lederspor, fordi han betragter sig som en blanding af alle tre.

Vidste du, at 60 procent af de nyansatte i 1. halvår af 2010 hos Energinet. dk var kvinder? Læs mere på side 232

Bedøm os:

kv11.dk/energinet


Linda Jensen, 28 år: Uddannelse: 2010 – Cand. Mag. i Kultur og Formidling 2007 – BA i Logopædi Jobtitel: Graduate Trainee i ECCO Baggrund/erfaring: 2010 – 2012 Graduate Trainee – Corporate Conduct, ECCO

Graduate Trainee i ECCO Når man kun har haft sit job i et par måneder, giver det næppe den store mening at beskrive en typisk arbejdsdag – især ikke når introduktionsfasen er så grundig og langstrakt, som tilfældet er hos ECCO. Til gengæld kan Linda Jensen berette begejstret om starten på et alsidigt traineeforløb, der også vil bringe hende rundt i verden:

E

r jobmesser skidt eller kanel? Spørger man Linda Jensen er hun ikke i tvivl om messernes berettigelse. ”Faktisk blev jeg først opmærksom på ECCOs Graduate Program, via en jobmesse på SDU i Odense. Under en snak med ECCOs HR folk opfordrede de mig til at søge en traineestilling, som jeg så senere fik tilbudt efter to intense udvælgelsesrunder. Jeg startede så i august, hvor hele måneden var afsat til en introduktion af ECCO og virksomhedens forskellige afdelinger. I alt startede vi 15 trainees fra 6 forskellige lande, og i hverdagene var vi alle indlogeret på ECCO kollegiet i Tønder. Dermed fik vi en unik chance for at skabe et stærkt traineenetværk, inden vi ved månedens udgang hver især blev sendt ud i koncernens forskellige afdelinger.

Engagement smitter Jeg startede i Corporate Conduct, hvor jeg fik en grundig introduktion til afdelingens typiske arbejdsopgaver, der tæller alt fra præsentationer for interne og eksterne interessenter, til strategisk arbejde vedrørende ECCOs Code of Conduct – der via 10 etiske forpligtelser beskriver, hvordan vi som global virksomhed skal opføre os ansvarligt såvel med hensyn til medarbejdere, som til miljøet. Corporate

Conduct er i øvrigt mit faste faglige område i hele det 2-årige graduateforløb, hvor en af mine løbende arbejdsopgaver bliver at skabe et overblik over de Social Responsibility-aktiviteter, der arbejdes med rundt om i koncernens forskellige produktions- og salgsenheder. I oktober er jeg så flyttet til Corporate Communication, hvor jeg får mulighed for at få et indblik i arbejdsgangene, når der skal kommunikeres internt og med omverdenen. De har taget rigtig godt imod mig i de afdelinger, som jeg hidtil har været tilknyttet. Generelt er medarbejderne meget passionerede med deres arbejde, hvilket har en god afsmittende effekt.

Koncernen rundt Tilsvarende har det som nævnt haft stor positiv betydning at være indlogeret sammen under hele introduktionsmåneden, hvor der selvfølgelig især blev snakket rigtig meget om vores forventninger til det samlede traineeforløb. Graduateprogrammet rummer således en unik mulighed for at komme rundt i hele ECCO koncernen - og dermed få et solidt indblik i ECCOs værdikæde. ECCO blev jo grundlagt i Danmark i 1963, men er i dag førende i verden inden for innovativt og komfortabelt fodtøj – og meget af produktionen m.v. foregår udenfor de hjemlige grænser.”

Udstationering i Indonesien For Linda Jensen rummer de næste to år en masse rejseaktivitet. Dette efterår skal hun en uge til Kina, hvor hun bl.a. skal holde en præsentation og skrive ECCO nyheder til intranettet. Og kalenderen for 2011 er allerede næsten overbooket. På falderebet fortæller hun: ”I 2011 skal jeg tilbringe sammenlagt 9 måneder hos vore produktionsenheder, hvor jeg skal være hhv. 3 måneder i produktionen, 3 måneder i Environment, He­alth & Safety og slutter af med 3 måneder i en HR-afdeling. 2012 byder på 3 måneder i Retailafdelingen hos et salgsdatterselskab, formodentligt Boston, USA. Ind imellem må jeg faktisk knibe mig selv i armen. Jeg er simpelthen i gang med et uhyre spændende traineeforløb, fordi jeg ret så tilfældigt lagde min vej forbi en jobmesse og fik øje på ECCOs stand.”

Vidste du, at der arbejder mere end 25 forskellige nationaliteter på hovedkontoret hos ECCO Sko A/S i Tønder og Bredebro? Læs mere på side 229

Bedøm os: kv11.dk/ecco

KV11 - En dag på jobbet

79


Ulrich Østergaard, 26 år: Uddannelse: 2009 – MSc. in Finance fra Handelshøjskolen i Århus 2009 – Financial Modeling på Harvard Business School 2007 – HA fra Handelshøjskolen i Århus Jobtitel: Assistant Sales Manager i FX/MM Sales, Nordea Markets

Graduate/Assistant Sales Manager i Nordea Er du til analysearbejde, eller foretrækker du konkrete valutahandler? Som Graduate hos Nordea får du gode muligheder for at starte din karriere i den finansielle verden med udfordringer fra dag 1.

D

et var på jobmessen ”Karrieredagene” i Aarhus, at Ulrich Østergaard først fik øje på Nordeas Graduate program. Enden på den historie blev, at han i ni måneder roterede mellem tre forskellige afdelinger i Nordea Markets. Han startede i afdelingen for Economic Research, hvorefter turen gik til FX/MM Sales, der arbejder med valuta og pengemarkederne. Sidste stop var afdelingen for Fixed Income & Derivative sales, der bl.a. arbejder med obligationer og renteprodukter. Overordnet gav rotationen ham et solidt indblik i, hvad Nordea Markets generelt havde at tilbyde og hvilket jobområde, der passede bedst til hans interesser. For Ulrich var valutahandel sagen.

Arbejdstempoet optrappes ”For mig starter en typisk arbejdsdag med, at jeg læser de seneste markedsrapporter om, hvad der er sket på de finansielle markeder i løbet af natten. Samtidig med denne opdatering danner jeg mig et overblik over, hvad de vigtigste nøgletal og begivenheder er i løbet af dagen og ugen. Dette giver mig alt i alt den bedste mulighed for at forudse, hvad dagen vil bringe og dermed grundlag for at kunne rådgive kunderne optimalt. Selve rådgivningen foregår per telefon, mails, chats og via interne og eksterne kundemøder. Sidelø-

80

KV11 - En dag på jobbet

bende hermed er det meget vigtigt fortsat at holde sig opdateret, så beslutningsgrundlaget konstant er bedst muligt.”

En hjælpende hånd ”Udover den direkte rådgivning udarbejder jeg bl.a. strategier til kundernes valutaafdækning m.v. Jobbet giver altså en masse ansvar og udfordringer, og læringskurven er stejl. Man bliver så at sige smidt ud på dybt vand, men der er dog altid en redningskrans i nærheden – i form af en flink kollega, der er klar til at give dig en hjælpende hånd, hvis du har brug for det. Og vi har det altid sjovt sammen kollegerne imellem.”

Fuld fart frem ”Det tiltaler mig også, at tempoet i Nordea Markets er så højt, og at vi her hos Nordea befinder os i centrum af de finansielle begivenheder. Det gør arbejdsmiljøet vildt dynamisk. Samtidig kan jeg glæde mig over at have stor frihed i forhold til min egen udvikling, og valgmulighederne er mange. Med friheden følger så også et ansvar, men dette er blot med til at udvikle mig som person. På plussiden tæller også, at der altid vil være nye ting at lære, da markederne konstant udvikler sig med nye produkter og nye udfordringer. I tråd med det har vi i Nordea Markets et akademi med fokus på faglig udvik-

ling, især for yngre ansatte. Derudover er der mulighed for at tilmelde sig diverse kurser og seminarer, hvor interne undervisere deler ud af deres erfaringer. Graduate programmet sætter tilsvarende også fokus på den personlige udvikling og har kurser i præsentationsteknik, forhandlingsteknik m.m.”

Klædt på til karrieren ”Deltagelse på graduate programmet har givet mig et godt fundament til min videre udvikling i Nordea. Jeg oplever alt i alt, at banken giver mig optimale muligheder for at skabe en god og begivenhedsrig karriere med fokus på udfordringer og faglig og personlig udvikling.”

Vidste du, at Nordea har fået tildelt prisen ”Best Regional Bank in the Nordic and Baltic regions” af det førende internationale finanstidsskrift Euromoney? Læs mere på side 266

Bedøm os: kv11.dk/nordea


Eva Spillum Jørgensen, 29 år: Uddannelse: Farmaceut fra Danmarks Farmacautiske Universitet, færdig 2007 Jobtitel: International Clinical Trial Manager Første job efter eksamen: International Clinical Trial Coordinator hos Ferring Pharmaceuticals Baggrund/erfaring: Underviser i statistik på Danmarks Farmaceutiske Universitet, har lavet speciale indenfor farmakologi på UCLA, Los Angeles

International Clinical Trial Manager i Ferring Når et nyudviklet lægemiddel mod prostatakræft inden længe kommer på markedet i Taiwan, er det farmaceut Eva Spillum Jørgensen, der har haft ansvaret for at teste det. Som projektleder hos Ferring Pharmaceuticals styrer hun kliniske studier i hele verden, og det giver hende klare kompetencer til fremtiden, mener hun selv.

D

et hele startede med et syv-måneders vikariat, da Eva Spillum Jørgensen var blevet færdig med sin uddannelse som farmaceut. ”Mit mål var at komme inden for clinical research and development, og jeg kendte en del, der havde arbejdet hos Ferring. De talte godt om stedet og arbejdede inden for præcist det, som jeg havde læst. Jeg søgte jobbet, og lige fra starten blev der taget godt imod mig. Jeg fik mit eget projekt om prostatakræft”, fortæller hun. I projektet havde hun ansvaret for, at der ikke manglede data i den kliniske database og skulle sørge for, at hospitalerne var udstyrede med den rigtige forsøgsmedicin”.

Begyndte som vikar Nu tre år senere har hun fået endnu mere ansvar hos den internationale lægemiddelvirksomhed, og hun fortryder ikke et øjeblik, at hun startede i vikariatet, der senere blev til en fast ansættelse. ”Det var en rigtig god måde for mig at komme ind i virksomheden på, og ansvaret gjorde, at det var meget motiverede at komme på arbejde – lige som det stadigvæk er”, siger Eva Spillum Jørgensen. I vikariatet blev hun ansat som International Clincal Trial Coordinator, hvor hun skul-

le koordinere tests af Ferrings produkter. Hun tog et par skridt op ad karrierestigen og blev International Clinical Trial Manager. ”Det betyder, at jeg er projektleder for kliniske studier af vores lægemidler i fase to og tre, hvor vi er kommet så langt i udviklingen af midlerne, at vi prøver dem på rigtige mennesker for eksempel patienter. Typisk tester vi hvor store doser, der skal bruges, hvor effektivt lægemidlet er og for bivirkninger”, forklarer Eva Spillum Jørgensen.

”Man kommer til at kende et internationalt miljø, og får mange forskellige faglige kompetencer ud af det, som er en klar fordel for fremtiden. Det er vigtigt at vide noget om de folk, man kommunikerer med. For eksempel skal man ikke skrive til asiatere på samme måde som amerikanere. Man bliver nødt til at tænke over, at folk er forskellige”, siger Eva Spillum Jørgensen, der rejser 3-4 gange om året og har arbejdet blandt andet i Europa, USA og Asien.

Lige for tiden arbejder hun igen med studier af prostatakræft, som Ferring er ved at starte op i Taiwan. Her har Eva Spillum Jørgensen det overordnede og daglige ansvar. ”Når vi går i gang med vores kliniske studier, er jeg er med til at udarbejde en forsøgsprotokol for at finde ud af, hvordan midlet skal testes, hvor mange patienter skal indgå i studiet, i hvilke lande skal det foregå og hvilke hospitaler vi skal samarbejde med. Jeg skal også sørge for, at vi får et personale, der kan udføre studierne, og vi skal have godkendelser fra myndighederne. Jeg er projektleder og sørger for, at det hele overordnet fungerer”, forklarer hun.

Siden hun startede hos Ferring, har der været fokus på hendes fremtidige karriere, og hvad der vil passe bedst til hende og hendes passion for clinical research and development. Hun er også blevet udvalgt til en række interne kurser for dygtige Ferring-medarbejdere, der specielt fokuserer på personlig udvikling. ”Mine chefer er rigtig gode til at bakke mig op, og jeg lærer hele tiden noget nyt”, fortæller hun.

Internationalt miljø Hun deltager ofte i telefonkonferencer med folk fra hele verden.

Vidste du, at Ferring i år fejrer 60 års fødselsdag? Læs mere på side 234

Bedøm os: kv11.dk/ferring

KV11 - En dag på jobbet

81


Jesper Lillesø, 38 år: Uddannelse: 2002 – HD O 1996 – Datalog Jobtitel: IT-arkitekt Baggrund/erfaring: 2006 – Software arkitekt Systematic 2001 – Head of development Logiva 1996 – Lead developer hos Stibo

IT-arkitekt i Systematic Systematic er en stor spiller på det hjemlige IT marked. Det giver gode udviklingsmuligheder for medarbejderne – blandt andet i form af skræddersyede interne kurser og et stærkt fagligt miljø.

E

fter 10 år på arbejdsmarkedet, ligeligt fordelt på to ansættelser, fik Jesper Lillesø atter lyst til nye græsgange. Han sendte derfor en uopfordret ansøgning til ITvirksomheden Systematic, der især udvikler forretningsløsninger til forsvaret, sundhedssektoren og finanssektoren. Ansøgningen gav bonus i form af et job som software arkitekt. Inden man udvikler et givent IT system og koder systemets komponenter, fastlægger man således en softwarearkitektur, som en slags ramme for systemet. Eller som Jesper Lillesø uddybende forklarer:

Kassetænkning ”Populært sagt er jeg arkitekten, der tegner kasserne, som andre så fylder noget i. Overoverordnet handler mit job altså om at beskrive det pågældende IT systems komponenter og sammenhængen mellem disse. Jeg forbereder nye features sammen med andre og gør dem klar til udvikling. Desuden gennemgår jeg systemfejl og forslag til forbedringer af systemet – ligesom jeg assisterer vores software udviklere med afklaringer – hvis der eksempelvis er noget i systembeskrivelserne, der kan forstås på flere måder.

Kompetent sammenspil Mit job er både spændende og afveks-

82

KV11 - En dag på jobbet

lende. Og jeg har det rigtig fint med en vis grad af uforudsigelighed. At man ikke altid ved præcis, hvad næste punkt på arbejdsprogrammet er. Men mest af alt nyder jeg at samarbejde med kompetente kolleger. Såvel internt i Systematic, som på kundesiden. Det er også en tilfredsstillelse for mig, at vores konstante fokus på processer reelt hjælper os med at udvikle systemer af høj kvalitet.

Trivsel frem for karriereplan Da Systematic er en forholdsvis stor arbejdsplads, har man som ansat også mulighed for at flytte rundt mellem de forskellige afdelinger i virksomheden – og det giver nye kolleger, kunder, projekter og faglige udfordringer. Så selvom jeg nu også har været her i en håndfuld år, har jeg ingen planer om endnu et jobskifte. Rent faktisk har jeg i øvrigt aldrig haft en karriereplan - for kan man fortsat trives, udfordres og udvikles i det job man nu engang er i, er der jo ingen grund til at haste videre. Det er derfor også rart, at Systematics størrelse giver muligheder for at afholde skræddersyede og relevante interne kurser, der for eksempel kan handle om en opgradering af rollen som software arkitekt. I det hele taget gør virksomheden meget ud af at sikre medarbejderne videreuddannelsesmuligheder,

ligesom der bliver fulgt op på vores udviklingsplaner m.v.

Plads til familieliv Samlet set rummer Systematic alt, hvad jeg forlanger for at have en god karriere: Rart arbejdsmiljø med flinke og interessante kolleger og fine udviklingsmuligheder både fagligt og personligt. Jeg føler, at jeg er kommet på den rette hylde og får brugt både min oprindelige uddannelse som datalog og min efterfølgende HD i Organisation. Og det er i sig selv en stor tilfredsstillelse. Som familiefar med tre børn har det også stor betydning, at virksomheden levner plads til familielivet. Livet er jo heldigvis andet og mere end blot arbejde.”

Vidste du, at Systematics motto er: Hellere uddanne folk og risikere, at de forlader os, end ikke at uddanne dem og risikere, at de bliver? Læs mere på side 286

Bedøm os:

kv11.dk/systematic


Martin Vilsbøl, 28 år: Uddannelse: Kandidat i erhvervsøkonomi og datalogi, cand.merc.dat Første job efter eksamen: IT-integrationskonsulent i Norriq Baggrund/erfaring: Studiejob som underviser på Handelshøjskolen i Århus og juniorkonsulent i U9Consult.

IT-konsulent i LEGO Koncernen Smidige og effektive software-systemer er rygraden i moderne virksomheder – også i LEGO Koncernen. Martin Vilsbøl sørger både for at vedligeholde eksisterende systemer og for at udvikle nye programmer til f.eks. efteruddannelse og aflønning.

A

lle direktører i LEGO Koncernen er udstyret med et helt særligt personalegode: Visitkort i form af LEGO minifigurer, der er specialfremstillet, så de rent faktisk ligner den person, hvis navn de bærer på brystet. Sådan et vil IT-konsulent Martin Vilsbøl, der har været ansat i den verdensberømte Billund-virksomhed siden 1. februar 2010, også meget gerne have en dag. Den 28-årige kandidat i erhvervsøkonomi og datalogi er faktisk så fascineret af LEGO Koncernen – og af visitkort LEGO minifigurerne – at han satte et billede af én med sit navn på ind i nederste højre hjørne, da han uopfordret sendte sin jobansøgning. Det betalte sig tilsyneladende. Han blev i hvert fald kaldt til samtale. ”Jeg var til tre samtaler, og det var et meget behageligt forløb med en meget mere åben stemning end den, jeg havde oplevet andre steder. Det lagde jeg tydeligt mærke til. Det var kulturen herude, der afspejlede sig – det ved jeg nu,” forklarer Martin Vilsbøl, der efter underskrivelse af ansættelseskontrakten også var igennem et meget imponerende introforløb.

SAP-konsulent I stillingen som IT Application Consultant for LEGO Koncernens finans- og HR-

afdelinger arbejder Martin Vilsbøl primært med SAP. Det er et område, hvor der er nærmest kronisk mangel på velkvalificeret arbejdskraft, og han er af samme grund i gang med et større efteruddannelsesforløb, da han heller ikke havde stor erfaring. Det skrider dog hurtigt fremad: ”LEGO Koncernen er en travl organisation, og der har tidligt været masser af reelle opgaver til mig. De har også været gode til at lade læringskurven få den helt rigtige stigning. Vi har ret ofte medarbejdersamtaler, hvor vi taler om, hvilken retning jeg gerne vil i – hvad jeg gerne vil specialisere mig i. Der er mange veje. De lægger meget vægt på, at vi bliver ved med at videreuddanne os”. Da Karrierevejviseren er på besøg, er Martin Vilsbøl både i gang med fejlretningsprocessen på et projekt, han selv har været med til at udvikle og sat på som ekstra hjælp på et andet projekt med snarlig deadline. Der ud over er der de fortløbende vedligeholdelsesopgaver. Dagen er med andre ord ”fyldt godt ud,” og sådan kan han bedst lide det: ”Der er ikke noget værre end ikke at have noget at lave,” som han siger.

Udlandet venter Den fremtidige rolle i koncernen må meget gerne være uden for Danmarks grænser. ”Der er dejligt store muligheder i LEGO Koncernen. Hvis chancen byder sig, vil jeg uhyre gerne være med til at udvikle nogle af de afdelinger, vi har i udlandet. Det er fede opgaver”, siger han. Dette ønske lægger koncernen mærke til, når den tegner medarbejderprofiler: ”Og selvfølgelig er det vigtigt. Som Jørgen Vig Knudstorp (LEGO Koncernens CEO. Red.) siger, så har LEGO Koncernen kun to procent af salget i Danmark. Der skal med andre ord være fokus på udlandet.” Om den professionelle udlængsel så en dag fører til en LEGO minifigur med ”Martin Vilsbøl” trykt på brystet, vil tiden vise.

Vidste du, at LEGO er verdens fjerdestørste producent af legetøj? Børn i mere end 130 lande har glæde af firmaets legetøj, spil og læringsmaterialer. Midt under finanskrisens værste hærgen sidste år præsterede koncernen sin største vækst siden 1981. Læs mere på side 251

Bedøm os: kv11.dk/lego

KV11 - En dag på jobbet

83


Kristian Lerche, 33 år: Uddannelse: Cand. scient. datalogi Jobtitel: It-projektleder Første job efter eksamen: It-udvikler og projektleder i Danske Bank Baggrund/erfaring: Ni års erfaring med softwareudvikling

It-projektleder hos Nets En stærk netværkskultur og uformel omgangstone var noget af det første, Kristian Lerche bemærkede, da han startede som it-projektleder hos Nets. Samtidig er det interessant at sidde i hjertet af Danmarks finansielle infrastruktur og arbejde med ting, som berører alle danskere.

K

ristian Lerche finder det sjovt at arbejde med noget, alle har en relation til. ”Det er spændende at arbejde med både Betalingsservice og betalingskort. Stort set alle familier og virksomheder i Danmark benytter sig af Betalingsservice, og næsten alle har et Dankort. Det er noget, vi kender og har brugt i årtier. Nu sidder jeg bag tæppet og ser, hvordan dette stykke Danmarkshistorie i virkeligheden hænger sammen,” siger han. Der er da heller ingen tvivl om, at det er nogle meget populære produkter, Kristian Lerche arbejder med. ”Dankortet og Betalingsservice er klart to af de største itsucceser nogensinde i Danmark. De har fået et niveau af pålidelighed, der gør, at de er blevet et fasttømret element i hverdagen. At arbejde med et system, som i den grad har effektiviseret betalinger for millioner af danskere i så mange år, er dels en spændende udfordring, dels en ære,” fortæller han.

Hverdagens udfordringer På Kristian Lerches visitkort står der softwareprojektleder. En stor del af hans arbejde består i at planlægge arbejdet i hans team og holde sig opdateret på igangværende projekter.

84

KV11 - En dag på jobbet

”Jeg skal hele tiden være ajour med, hvad status er. Det vil sige, at jeg bruger meget tid på at kommunikere med alle de folk, der er med til at påvirke projektet, så jeg ved, hvor vi er i forløbet. Samtidig skal jeg forsøge at se fremad mod nye muligheder. At være projektleder består i at være mellemled mellem team og omverden, så alle får, hvad de gerne vil have,” siger Kristian Lerche, der nyder både at kunne bruge sin faglige ballast fra studiet og sine kompetencer som projektleder i sit job. ”Jeg trækker naturligvis på begge erfaringer. Min ambition som projektleder er at kunne skabe større ting, end jeg nogensinde ville have haft mulighed for alene. Det at samle dygtige folks arbejde og sørge for, at det hele går op i en højere enhed, er essensen af min projektlederprofil. For at kunne lede tingene i den rigtige retning kræver det en bred forståelse for software, og her bruger jeg naturligvis min tekniske ballast. Så mit arbejde består i at koble den tekniske forståelse med god ledelse,” siger Kristian Lerche.

Kulturen og arbejdet i Nets Et positivt aspekt ved arbejdet hos Nets er den netværkskultur, der kendetegner virksomheden, mener Kristian Lerche.

”Der er en stærk netværkskultur i Nets. Man arbejder meget på tværs i virksomheden. Vi lærer derfor hinanden rigtig godt at kende på tværs af afdelinger og har generelt et meget uformelt og afslappet samarbejde,” siger han. Det afslappede miljø betyder dog ikke, at der slækkes på ansvaret. ”Der er altid en opmærksomhed på vigtigheden af vores systemer. Vi har ofte millioner af brugere, der hurtigt vil opdage, hvis noget ikke fungerer, som det skal. Det går jo ikke at lægge Dankortsystemet ned på grund af en programfejl. Vi må konstant være OBS på systemerne, så vores produkter bliver ved at leve op til Nets’ gode omdømme,” beretter han.

Vidste du, at Nets’ talentprogram har fokus på blandt andet forretningsforståelse og personlig indsigt, hvilket giver gode betingelser for at blive en af vores fremtidige nøglepersoner? Læs mere på side 261

Bedøm os: kv11.dk/nets


Signe Svane, 34 år: Uddannelse: Jurist fra Københavns Universitet, 2004 Jobtitel: Jurist i Grønlands Selvstyre Første job efter eksamen: Jurist i DJØF Baggrund/erfaring: Bl.a. jurist i Ankestyrelsen i Danmark

Jurist i Grønlands Selvstyre Jurist Signe Svane vil udfordres, og derfor rejste hun 3500 kilometer fra København til Nuuk for at arbejde i Grønlands Selvstyre. Her laver hun alt fra love til borgerkontakt, med den smukkeste natur hun kan forestille sig lige udenfor døren.

E

t isbjerg flyder forbi i fjorden udenfor vinduet, sælerne svømmer rundt, og det skulle også være muligt at se hvaler. I Grønland er naturen altid tæt på, og det var blandt andet det, der tiltrak Signe Svane. Hun arbejder som jurist i Departementet for Sundhed i Grønlands Selvstyre og bliver hver dag udfordret af forskellige juridiske arbejdsopgaver. ”Lige nu er jeg ved at lægge sidste hånd på en lov til landstingssamlingen, og så er jeg også i gang med at udarbejde en bekendtgørelse om rygning, der specielt handler om rygning for indsatte i fængslerne”, fortæller Signe Svane, der er på tidsubegrænset orlov fra en stilling som jurist i Ankestyrelsen i Danmark. ”Det er en meget varieret arbejdsdag, der aldrig er ens, og jeg besvarer også løbende juridiske spørgsmål fra departementet og borgerhenvendelser”.

op i Selvstyret. Sundhedsret har altid interesseret mig, og jeg har altid gerne ville se Grønland, opleve kulturen og naturen og møde det grønlandske folk. Det lød spændende og udfordrende, og jeg har ikke fortrudt det”, fortæller Signe Svane.

Egentlig havde Signe Svane det rigtig godt hjemme i trygge København med gode venner, en lækker lejlighed og et fint job. Men der manglede noget: nemlig udfordringer.

En af de ting som Signe Svane sætter mest pris på ved sit arbejde som jurist i Selvstyret er, at hun arbejder meget tættere på almindelige mennesker end i Danmark.

Møde med Grønland

Alsidige arbejdsopgaver

”Der skulle ske noget nyt, og da jeg gerne vil have nye udfordringer hele tiden, lød det til at være mig med den stilling, der var slået

”Der er ikke så langt fra borgeren på gaden og op til toppen af magten her, og det synes jeg rigtig godt om. Jeg arbejder både med

I forvejen kendte hun én i Nuuk, hvor hun arbejder, men ellers var det meste anderledes. Hun skulle sættes ind i helt nye arbejdsopgaver og skabe sig et nyt netværk. Men hverken arbejdsmæssigt eller privat har det været svært. ”Alle, både på arbejdet og ude i byen, har været rigtig flinke til at hjælpe mig med omstillingen. Det lyder måske lidt klicheagtigt, men det fedeste ved at være her er faktisk sammenholdet mellem menneskene. Folk er meget åbne og venlige, og der er altid noget at lave i byen eller naturen, så jeg keder mig ikke”.

borgerhenvendelser om patientrettigheder og rygeforbud eller spørgsmål om udstedelse af alkoholbevillinger m.v., og så er jeg også med til landstingssamlingen”, fortæller Signe Svane og fortsætter: ”Jeg får hele spektret med, og derfor bliver mit arbejde også meget konkret. Det er en effektiv arbejdsgang med meget ansvar, og det er meget tilfredsstillende at arbejde på den måde”. Signe Svane har netop gennemført et kursus om lovteknik i Danmark og tager nu et år ad gangen i Grønland. ”Det har været en rigtig, rigtig god beslutning for mig, både personligt og fagligt. Man lærer meget af det, og det er noget helt andet end at være i Danmark”.

Vidste du, at de til personaleudflugterne hos Selvstyret ofte sejler ud i fjorden, går i land, og fisker, plukker bær eller går på jagt? Læs mere på side 242

Bedøm os: kv11.dk/nanoq

KV11 - En dag på jobbet

85


Nanna Lise Vester, 33 år: Uddannelse: Bachelor i Filosofi og Cand.mag. i Kultur og Formidling (2004) Jobtitel: Kommunikationskonsulent Baggrund/erfaring: Frivillig ved Brandvæsenet i Odense Kommune i studietiden, hvilket førte til et job som informations- og projektmedarbejder ved brandvæsnet og siden som kommunikationskonsulent i kommunens kommunikationsafdeling.

Kommunikationskonsulent i Odense Kommune At være kandidat i Kultur og Formidling giver mange jobmuligheder. Nanna Lise Vester har valgt at følge kommunikationsvejen, hvor hun blandt andet sørger for, at kollegerne i Odense Kommune får et interessant medarbejderblad og et brugbart intranet.

N

anna Lise Vester arbejder i Odense Kommunes HR & Kommunikationsafdeling, hvor kommunikationsafdelingen overordnet sørger for Odense Kommunes pressearbejde, rådgiver kommunens forvaltninger om kommunikation og bidrager til at udvikle organisationens kommunikative kompetencer. Det er derfor især den interne kommunikation i kommunen, der er i fokus i Nanna Lise Vesters arbejdsopgaver. Konkret betyder det, at hun i det daglige sørger for, at der er forbindelse og kontakt mellem de forskellige forvaltninger og afdelinger internt i kommunen, som i alt rummer 18.000 medarbejdere. ”Jeg har selvfølgelig ikke kontakt med hver enkelt medarbejder i kommunen, men jeg har en generel kontakt med de forskellige afdelinger og de forskellige forvaltninger, som gør, at jeg har et kæmpe stort netværk på arbejdspladsen. Det er rart, for der er altid nogle kompetente kolleger, jeg kan få assistance fra, hvis jeg arbejder med områder, som jeg ikke umiddelbart selv er specialiseret i,” siger hun.

Udvikling og implementering af et nyt intranet Et konkret eksempel på et redskab til at kontrollere og styrke den interne kommunikation i Odense Kommune er personalebladet og

86

KV11 - En dag på jobbet

intranettet, og Nanna Lise Vester bruger en stor del af sin tid som redaktør for de to medier. ”Inden for det kommende halve år skal vi udvikle og implementere et nyt, webbaseret intranet i kommunen. Det bliver en kæmpe og spændende opgave. Der er mange ønsker og behov i organisationen for at kunne vidensdele og samarbejde digitalt, og dem skal vi sørge for at imødekomme”, fortæller Nanna Lise Vester. Hun kan bidrage væsentligt til udviklingen, fordi hun samarbejder tæt med mange forskellige mennesker og fagpersoner i kommunen til daglig. Også som rådgiver kommer Nanna Lise Vester i kontakt med mange forskellige faggrupper: ”Jeg er ofte ude i organisationens forvaltninger og institutioner for at rådgive dem om, hvordan de kommunikerer hensigtsmæssigt med en given målgruppe. For nogen er det en fremmed proces at sætte ord på, hvordan vi egentlig taler til/med vores borgere og samtidig få lagt en plan for kommunikationen, så den understøtter driftsmål og godt samarbejde.

Klæder organisationen på En anden væsentlig opgave for kommunikationsafdelingen er at kompetenceudvikle Odense Kommunes medarbejdere inden for kommunikation. ”Jeg er med til at udvikle og gennemføre vores interne kommunikationsuddannelse, der imødekommer en masse af de

behov, vores kolleger i organisationen har på kommunikationsområdet. Ind imellem er jeg selv underviser - og det er fantastisk at møde kolleger fra f.eks. hjemmeplejen og give dem noget med hjem, som de har brug for. Samtidig får jeg også noget med hjem, både nye erfaringer som underviser og input fra de enheder, vi ikke lige samarbejder med til hverdag. Og det er værdifuldt”, fortæller Nanna Lise Vester.

Kommunen er en arbejdsplads – også i fremtiden Det alsidige arbejde er en af de ting, der gør, at Nanna Lise Vester har været ansat i Odense Kommune i over seks år, og at hun agter at blive. ”Der er nærmest uendeligt mange muligheder for forskellige jobprofiler. Samtidig er der masser af udfordringer, og der er god mulighed for at rykke rundt mellem afdelingerne. Det synes jeg er en kæmpe styrke for arbejdspladsen.” Vidste du, at Odense Kommune har en overordnet vision der hedder ”At lege er at leve” der sætter leg, kreativitet og innovation øverst på dagsordnen i hele kommunen? Læs mere på side 271

Bedøm os: kv11.dk/odense


Morten Boris, 29 år: Uddannelse: Cand.merc. i International Management fra SDU Jobtitel: Konsulent i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Odense Kommune Baggrund/erfaring: Skrev speciale i relation til arbejdet: Leaders and work/life balance.

Konsulent i Odense Kommune Mange nyuddannede cand.merc.’ere drømmer om en karriere i det private. Men for Morten Boris var en kontrakt med det offentlige lige så attraktiv. Han fik nemlig drømmejobbet som konsulent i HR-funktionen i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Odense Kommune.

D

er er mange fordomme og skrøner blandt nyuddannede om arbejdet i det offentlige, som derfor ofte bliver nedprioriteret i jobsøgningen i forhold til de private virksomheder. Men det er ifølge Morten Boris kun fordomme, som skyldes en manglende indsigt i livet bag de offentlige vægge.

Konkret er han tovholder på en række projekter, der orienterer sig imod det psykiske arbejdsmiljø og forvaltningens kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere. Et arbejde som både giver mulighed for selvstændighed og frihed under ansvar, hvilket Morten Boris finder helt gennemgående for hans arbejde i kommunen.

”Jeg kunne måske få en lille smule mere i løn i det private, men til gengæld er jeg her sikret nogle gode overenskomstmæssige vilkår som for eksempel en arbejdsuge på gennemsnitligt 37 timer. Det har faktisk været rigtig rart som helt nyuddannet, da det er min opfattelse, at mange nye ofte arbejder utrolig mange timer i starten, fordi de føler, at de skal bevise deres værd,” siger han.

En stor organisation afføder store projekter

Konsulent med fokus på medarbejdernes trivsel Morten Boris er konsulent i HR-funktionen i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, som omfatter BorgerServiceCenter, Ydelsescentret, Socialcentret og Jobcentret. HRfunktionen er en stabsenhed i forvaltningen, og Morten Boris´ opgave er at understøtte ledelsen i at igangsætte og implementere tiltag, der skal sikre at forvaltningens strategiske fokus forankres blandt ledere og medarbejdere.

Et af de større projekter han arbejder på er den trivselsundersøgelse, som Odense Kommune gennemfører hvert tredje år i alle kommunens afdelinger. Her svarer medarbejderne på spørgsmål om det psykiske og fysiske arbejdsmiljø i deres afdeling. Og den store udfordring er at finde frem til de helt rette spørgsmål og i sidste ende samle resultaterne og danne sig et overblik over den aktuelle tilstand blandt medarbejderne i henholdsvis forvaltningerne og i Odense Kommune. ”Vi kan for eksempel ud fra sådanne undersøgelser se, i hvilke afdelinger eller forvaltninger medarbejderne trives godt, og i hvilke det måske halter lidt. Her kan undersøgelsen fortælle noget om, hvad de konkrete årsager kan være. Opgaven ligger så for mig i at løse problemerne gennem forskellige lokale

initiativer. Altså hjælper vi i HR-funktionen i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen den lokale ledelse med at implementere de nødvendige tiltag for at forbedre arbejdsklimaet, og det gør mit arbejde yderst meningsfuldt,” siger han, som netop finder den type projekter vildt spændende, da det giver ham mulighed for at komme i berøring med mange medarbejdere og ledere fra forskellige afdelinger. ”Det giver mig et utroligt bredt netværk i kommunen og relationer til kolleger fra helt andre afdelinger. For mig giver det rigtig meget, at jeg har et fysisk ansigt på de medarbejdere, som jeg rent faktisk er med til at gøre hverdagen bedre for. Det giver mig både energi og stor arbejdsglæde,” slutter han.

Vidste du, at Odense Kommune er Fyns største arbejdsplads? Her får du cirka 18.000 kollegaer. Vi arbejder i 5 forskellige forvaltninger. Læs mere på side 271

Bedøm os: kv11.dk/odense

KV11 - En dag på jobbet

87


Camilla Skovsbo Erichsen, 27 år: Uddannelse: 2010 – Bestået level 1 af CFA eksamen 2008 – Cand.oecon med nationaløkonomisk liniebetegnelse 2008 ved Aarhus Universitet Jobtitel: 2008 – Makroøkonom Sydbank

Makroøkonom i Sydbank Arbejdet i en dealerhal er ofte præget af hektisk aktivitet og deraf følgende højt støjniveau, men alligevel formår Camilla Skovsbo Erichsen at fordybe sig i økonomiske analyser.

M

ens Camilla Skovsbo Erichsen var godt i gang med sit økonomispeciale, så hun sit drømmejob på Sydbanks egen hjemmeside. Hun fik jobbet - og oven i købet et par måneder til at færdiggøre specialet, inden arbejdslivet skulle påbegyndes.

Livligt arbejdsmiljø Camilla arbejder i Sydbanks dealerhal i Aabenraa, hvor hun sidder sammen med godt 100 kolleger, der er travlt beskæftiget med at handle aktier, obligationer, valuta etc. Hun fortæller: ”Ofte går bølgerne højt i det store åbne kontorlandskab, og er der positive nøgletal eller plusser på aktiemarkedet, får den gode stemning et mærkbart nøk opad. Når man lige har siddet alene og bakset med sit speciale, var det som at komme fra asken og ind i ilden. Men jeg trives i det livlige arbejdsmiljø og har hurtigt vænnet mig til støjen – og fundet ro til at fordybe mig i mine økonomiske analyser.

Udkig efter nøgletal I jobbet som makroøkonom får jeg brugt såvel min økonomiske viden som min analytiske sans. Jeg følger dagligt og minutiøst en masse økonomiske nyhedskilder, f.eks. Reuters, Bloomberg og Børsen. På baggrund af de indhentede informationer

88

KV11 - En dag på jobbet

udarbejder jeg så økonomiske analyser, både til bankens øvrige medarbejdere og til kunderne. Mine analyser kan eksempelvis handle om Sydbanks forventninger til valutakurser, inflationsudviklingen eller til den generelle udvikling i BNP – og skal give rekvirenterne det optimale beslutningsgrundlag. Ind imellem skal analyserne være færdige hurtigst muligt: Måske har den schweiziske nationalbank netop offentliggjort sin rentebeslutning, som er et vigtigt nøgletal. Jeg går så straks i gang med at skrive en kort kommentar – typisk på godt en sides penge – om, hvilken betydning det nye nøgletal må formodes at få. Kommentaren bliver så mailet til alle, der er tilmeldt Sydbanks nyhedsservice for Schweiz.

Opdatering Med andre ord opdateres Sydbanks medarbejdere, vores investeringskunder samt en række journalister: Får at vide hvad der er sket og hvordan det vil påvirke Sydbanks makroøkonomiske skøn for det pågældende land. Men ofte har jeg også mulighed for selv at planlægge min arbejdsdag, og herunder at vælge hvilke økonomiske problemstillinger jeg vil analysere – og hvor dybt jeg vil gå ned i det enkelte problem.

Fjernstudier Det giver grobund for såvel faglig som personlig udvikling. I det hele taget er Sydbank en meget fleksibel arbejdsplads, der ikke hænger sig i om man møder klokken 8 eller 9 - når blot man samlet set er på jobbet i de ugentlige 37 timer. Tilsvarende er der stor opbakning omkring videreuddannelse. Jeg påbegyndte selv uddannelsen som Chartered Financial Analyst (CFA) i 2009 – en uddannelse, der typisk tager 3-5 år. CFA uddannelsen udbydes af CFA Institute, en international organisation med medlemmer i mere end 130 lande, og foregår som selvstudie. Det er selvsagt hårdt at komme igennem et ca. 2.500 siders stort eksamenspensum, men også spændende og udbytterigt at lære om porteføljemanagement og etik på finansmarkederne etc. Og der er slet ingen tvivl om, at jeg kan bruge det tillærte. Nu, såvel som i fremtiden.

Vidste du, at Sydbank har sit eget rock- og jazzband, der spiller ved særlige begivenheder i banken? Læs mere på side 285

Bedøm os: kv11.dk/sydbank


Helle Uth, 34 år: Uddannelse: 2003 – Cand.merc. Strategi og Ledelse Handelshøjskolen i Århus Jobtitel: Markedschef i TDC Baggrund/erfaring: 2010 – Markedschef, TDC Privat, SoHo 2009 – 2010 Programchef, TDC Privat, SoHo 2006 – 2009 Projektchef, TELMORE 2005 – 2006 Projektchef, TDC Mobil, Privat Marked, Forretningsudvikling

Markedschef i TDC Overblik er et kodeord, når jobbet som markedschef i TDC skal bestrides. Og for Helle Uth bevares overblikket via stor mødeaktivitet.

N

ogle mennesker får røde knopper af hektisk mødeaktivitet, mens andre slet ikke kunne leve og arbejde uden daglige møder. Helle Uth tilhører heldigvis sidstnævnte kategori. Hun fortæller selv: ”Som markedschef har jeg en meget bred kontaktflade i organisationen, og arbejdsdagen er præget af stor mødeaktivitet – i snit har jeg vel møder 3-4 timer dagligt. Netop nu er jeg ansvarlig for et strategisk initiativ, hvor vi vil øge TDC’s markedsandel i SOHO segmentet/Small Office Home Office. Derfor starter jeg dagen med at kigge i vores salgsstyringssystem, hvor jeg ser hvordan salget er gået den foregående dag - fordelt på de forskellige typer af produkter TDC sælger.

Slag i slag Så starter møderne ellers: Måske skal jeg først til et ”strategisk deep dive” med mine to nærmeste chefer, hvor jeg gennemgår status m.v. og næste skridt ift. opgaven. Da øget salg via online er et af mine vigtigste fokusområder, har jeg sikkert senere et møde med TDC’s online afdeling, hvor vi diskuterer, hvordan vi bedst muligt kan optimere tdc.dk. Efterfølgende kunne jeg sagtens have en snak med teamledere i vores telemarketing eller kundeservice om nogle udfordringer,

de har ift. salg og/eller rådgivning til SOHO segmentet etc.

Når 1+1 = 3 Overordnet er det med andre ord min vigtigste opgave at danne mig et tværgående overblik over, hvordan vores strategiske initiativer udvikler sig – og herunder påpege områder, hvor vi kan sætte ind med specielle projekter, som forbedrer vores tilgang til markedet. Og det mest tilfredsstillende er, når jeg kan se, at summen af de mange initiativer - der foregår i alle de forskellige funktioner - ender med at blive til gode løsninger for kunderne og dermed øget salg og kundetilfredshed i vores segment. Tilsvarende er det særlig rart, når jeg kan se, at vi rykker ved at lave nye ting, som vi ikke har prøvet tidligere.”

ofte føles som et komplet nyt job. Derudover har jeg netop gennemgået et 1½-årigt forløb i TDC’s Talent Excellence program - som man kan blive indstillet til. At være med i talentprogrammet giver et fantastisk internt netværk samt fokus på personlig udvikling og karriereønsker og –planer. Samtidig arbejder TDC med de hotteste nye produkter inden for kommunikation og er i front med den teknologiske udvikling – om det så handler om markedsføring via sociale medier, de nyeste smartphones etc. Vi har desuden midlerne og brand’et til virkelig at rykke noget, hvis vi sætter ind et sted – og kan dermed ændre en hel markedssituation. Og det er selvsagt uhyre interessant at være med til.”

Mulighedernes koncern TDC er giganten på det hjemlige telemarked, og en arbejdsplads med nærmest uendelige muligheder – eller som Helle selv forklarer det: ”Vi har stort set alle jobfunktioner, og der er oven i købet meget stor villighed til, at vi flytter rundt internt. Den vej rundt har jeg så at sige lavet mit eget ”Graduateprogram”, idet jeg har haft rigtig mange forskellige jobs i løbet af forholdsvis kort tid. Jeg trives nemlig bedst med at få nye udfordringer løbende, og TDC er så stor en virksomhed, at et skifte

Vidste du, at TDC er det eneste selskab inden for telekommunikation, som kan tilbyde alle typer af kommunikationsprodukter, uanset om man er erhvervs- eller privatkunde? Læs mere på side 287

Bedøm os: kv11.dk/tdc

KV11 - En dag på jobbet

89


Anders Børsting, 29 år: Uddannelse: Civilingeniør i kemi og kemiteknik Jobtitel: Procesingeniør

Procesingeniør i Haldor Topsøe Da Anders Børsting efter studiet skulle vælge fremtidig arbejdsplads, var han ikke i tvivl. I Haldor Topsøe var der i kraft af virksomhedens størrelse og forretningsområder plads til interne jobrokeringer, så han langsomt kunne pejle sig ind på det helt rigtige. Men han ramte plet i første hug.

D

et var opgaverne, der fangede Anders Børstings opmærksomhed, da han stod med stillingsopslaget i hånden. Som procesingeniør i Haldor Topsøe fik han mulighed for at være med til at designe kemiske anlæg fra scratch og følge dem under opstarten rundt omkring i verden. I dag, 3½ år senere, er det de samme faktorer, der driver ham. Han sidder i miljøafdelingen, hvor han og kollegerne designer anlæg, der er i stand til at behandle de svovlholdige afgangsgasser fra raffinaderier og andre kemiske industrier, så de udenlandske kunder kan slippe en renere gas op i atmosfæren og dermed overholde miljølovgivningen, der hele tiden opstrammes. ”Det holder motivationen i top, når man rejser ud og ser, at det, man har været med til at designe på papiret, tager form i virkeligheden,” fortæller han.

Fornemmelse for hele processen Rejseaktiviteten er afgørende for Anders Børstings forståelse for arbejdet. Han indgår i et team med ingeniører fra virksomhedens øvrige afdelinger, hvor hans ansvarsområde ligger inden for det procesmæssige og kemitekniske vedrørende anlæggets udseende og udstyret til be-

90

KV11 - En dag på jobbet

handling af gassen. Når han har udarbejdet de tekniske specifikationer og sendt dem ud til de potentielle leverandører, står han for godkendelsen af de indkomne tilbud. Herefter rejser han ud og kontrollerer, at udstyret overholder det, der står i tilbudet og købsordren, før der kan gives grønt lys for opstarten af anlægsbyggeriet. Når anlægget er bygget færdigt og skal sættes i drift, arbejder Anders Børsting sammen med kundens procesoperatører og ingeniører og fungerer som supervisor under opstarten. ”Rent fagteknisk lærer jeg meget af at følge hele processen og komme ud og se anlægget blive sat i drift. Det giver en bedre forståelse for, hvorfor eksempelvis en kontrolventil skal sidde et bestemt sted,” forklarer han.

Selvstændigt arbejde Men også på det personlige plan er arbejdet fyldt med udfordringer. I starten følger nye medarbejdere en erfaren medarbejder og er med som føl ude på anlægget og til møder med kunden. Men så snart man i samarbejde med sin leder vurderer, at man kan klare mosten, rejser man alene ud og superviserer opstarten. ”Det er vigtigt at være ordentligt klædt på til arbejdet. Når jeg befinder mig i Kina eller Chile, er kollegerne ikke mere end et telefonopkald væk, men pga. tidsforskellen er der mange komplekse beslutninger,

jeg selv må træffe i situationen,” forklarer Anders Børsting, der rejser mellem 40 og 100 dage om året.

Meget at lære I kraft af det store ansvar og selvstændige arbejde er den faglige stolthed tilsvarende stor, når testen af et anlæg viser, at det fungerer i henhold til de garantier, som er formuleret i kontrakten. Og Anders Børsting, der stadig har meget at lære, er da også sikker på, at han bliver i sin nuværende stilling i et godt stykke tid endnu. Han er i samarbejde med sin nærmeste leder i gang med at undersøge mulighederne for at supplere de interne tekniske kurser med kurser i projektledelse med henblik på en dag at blive hovedansvarlig for projekterne.

Vidste du, at Haldor Topsøes katalysatorer og teknologier anvendes over hele verden til miljøløsninger og energioptimering? Læs mere på side 243

Bedøm os: kv11.dk/topsoe


Morten Stenbroen Sørensen, 38 år: Uddannelse: Maskiningeniør fra Ingeniørhøjskolen i Århus år 2000 Jobtitel: Project manager i GEA Niro Første job efter eksamen: Professionel triatlet Baggrund/erfaring: Køleingeniør hos Nissens og projektleder for AB&CO TT Boilers

Project manager i GEA Niro Når et frysetørreanlæg skal sættes op og stå klar til produktion, er det Morten Stenbroen Sørensen, der har overblikket. Som project manager i GEA Niro arbejder han med store dele af kloden, og han bliver ustandseligt udfordret af frysetørringens komplekse verden.

D

et kræver både overblik og blik for detaljen at have Morten Stenbroen Sørensens job. Som project manager i GEA Niro skal han både koordinere og uddelegere arbejdet til sine ca. 10 medarbejdere, lave økonomiske rapporter til ledelsen og samtidig kunne hjælpe til med konkrete tekniske løsninger omkring for eksempel komponenter og indkøb. ”Mit job er i GEA Niros Food & Dairy-afdeling, hvor jeg er projektleder af frysetørringsprojekter. Vi leverer komplette linjer til produktion af frysetørrede produkter og laver primært anlæg til kaffe. En sjælden gang handler det også om andre frysetørrede produkter som for eksempel jordbær. Nogle gange leverer vi hele frysetørringsløsningen altså lige fra inddampning til frysetørring, mens vi andre gange kun leverer for eksempel frysetørringsdelen”, forklarer Morten Stenbroen Sørensen.

Utraditionel karriere Vejen til stillingen som project manager har været lidt utraditionel, fordi det for Morten Stenbroen Sørensen hele tiden handler om at finde nye udfordringer, både personligt og arbejdsmæssigt. ”Mens jeg læste på Ingeniørhøjskolen, dyrkede jeg triatlon. Efter at jeg havde taget min eksamen, besluttede jeg mig for at

satse på sporten, og jeg levede som professionel triatlet i to år. Da jeg savnede ingeniørarbejdet for meget, blev jeg ansat som køleingeniør hos Nissens, inden jeg skiftede til AB&CO TT Boilers, der producerede luftforvarmere og blandt andet leverede til GEA Niro. Da GEA Niros virksomhedsprofil var så interessant, søgte jeg job hos dem – og fik det i 2006”. ”Jeg startede som projektleder, hvor jeg kom under vingerne hos en meget erfaren projektleder. Jeg var blandt andet med til at starte frysetørringsanlæg op for Sara Lee i Holland og fik hele tiden kyndig vejledning”, fortæller Morten Stenbroen Sørensen, der i øjeblikket har ansvaret for at starte et projekt op for Nestlé i Rusland. Her skulle han specificere indkøb af komponenter, lave dokumentation og stå for at være med til at starte anlægget.

leveret, superviserer mit team og jeg under byggeriet og opstillingen, og når det står klar, er jeg med til at få det hele op at køre”. GEA Niro arbejder over hele verden, og derfor fylder rejseaktivitet meget i jobbet som project manager, fortæller Morten Stenbroen Sørensen. Det har blandt andet ført ham flere gange til Rusland, Holland og Brasilien. ”Jeg rejser meget, specielt inden en fabrik skal startes. Der er mange møder med kunder og en masse dokumenter, der skal gennemgås. Rent arbejdsmæssigt er det et perfekt job, for det er en unik måde at have kontakt med mange forskellige mennesker og kulturer på. Kombinationen af at arbejde ude og hjemme fungerer rigtig godt for mig”, fortæller han.

Karrierehop ”Det er gået hurtigt, og vi har haft forrygende travlt”, siger Morten Stenbroen Sørensen og forklarer, hvordan hans arbejde er delt op: ”Der er to job: det på kontoret og så det på siten (fabrikken). Når vores salgsafdeling i GEA Niro har lukket et salg med en kunde, har jeg ansvaret for at afvikle projektet for kunden. Jeg skal sørge for, at de tekniske tegninger er klar, at økonomien overholdes og lave indrapporteringer. Når tingene er

Vidste du, at forløberen til GEA Niro blev grundlagt af den danske opfinder og ingeniør Johan Ernst Nyrop i 1933? Læs mere på side 239

Bedøm os: kv11.dk/gea

KV11 - En dag på jobbet

91


Steffen Hartvig Nielsen, 36 år: Uddannelse: 2004 – elingeniør fra DTU 1997 – maskinmester fra Københavns maskinmesterskole Jobtitel: Projektleder hos FLSmidth i Air Pollution Control Baggrund/erfaring: Teknisk projektleder ved Søværnets Materielkommando. El-ingeniør hos FLSmidth A/S. Servicetekniker hos FLS miljø a/s. Maskinmester hos A.P. Møller/MAERSK

Projektleder hos FLSmidth Som projektleder hos FLSmidth har Steffen Hartvig Nielsen hele tiden millionprojekter kørende. Han er ansvarlig for, at varen lever op til kundens behov, og kommunikation spiller en væsentlig rolle i hans arbejde.

S

teffen Hartvig Nielsen kalder sig selv for blæksprutte. I jobbet som projektleder hos FLSmidths Air Pollution Control er han engageret i projekterne fra start til slut, og hans opgaver ændrer sig hele tiden. ”Vi leverer udstyr til afstøvning og røggasrensning af forskellige processer indenfor cement- og mineralindustrien, så udledningen til atmosfæren overholder gældende miljøkrav eller giver den ønskede driftbesparelse. Jeg har 4 til 10 projekter kørende sideløbende, som alle sammen er i forskellige faser. Det giver en hverdag, der er meget varieret, og som kræver meget forskelligt af mig som leder og manager”, fortæller Steffen Hartvig Nielsen.

Job med nytteeffekt Det var en tidligere kollega, der anbefalede ham at søge jobbet som projektleder hos FLSmidth. Efter et par jobsamtaler blev de enige om en ansættelsesaftale i maj 2007. ”Jeg var meget tiltalt af virksomheden og dens profil. Det er en god følelse for mig at vide, at mit arbejde har en nytteeffekt – specielt for miljøet. Og så var jeg meget tiltrukket af, at jobbet gav mulighed for at være i direkte kontakt med forskellige kulturer. Jeg rejser mellem 20 og 60 dage om året”, siger han.

92

KV11 - En dag på jobbet

Når Steffen Hartvig Nielsen og hans hold starter et nyt projekt op, starter de altid med at få kontrakten på plads. Herefter går de blandt andet i gang med at allokere ressourcer, konvertere den solgte løsning til tekniske specifikationer og sørge for, at der er styr på økonomien. ”Jeg vedligeholder kontrakten og sørger for, at interne og eksterne aftaler overholdes. Vores projekter ligger mellem 1 og 50 millioner kroner i værdi, og det overordnede ansvar er mit. Når projektet er startet op, er der løbende deadlines og leveringer, og vi er i konstant dialog med kunden, så han er tryg og har tillid til det, der sker”.

det appellerer til hans nysgerrighed og analytiske evner. ”Der er udfordringer i alle faser. Her i Air Pollution Control har vi alle slags funktioner som en selvstændig enhed, og i FLSmidth er der rig mulighed for at udvikle sig. Det handler om at vide, hvad det er, man vil og være åben omkring det. Jeg vil gerne udvikle mit lederskab med retning mod linieledelse for at arbejde med samspillet mellem ledelse, produktion og mennesker. I FLSmidth er der mulighed for at komme til at arbejde på kryds og tværs af organisationen og også uden for det område, som man er uddannet indenfor – det er her mange eksempler på”.

Forskellige kulturer ”Mit ansvarsområde er kunderne i Sydamerika, Asien, Tyrkiet og Oceanien, så der er mange kulturer indblandet. Jeg skal hele tiden sætte mig ind i modtagerens tanker og forventninger, og det giver udfordringer i kommunikationsarbejdet, for vi tænker ikke ens i hele verden. Det er noget jeg godt kan lide, for jeg ønsker hver gang at opbygge et tillidsfuldt forhold til kunden”. Ifølge Steffen Hartvig Nielsen giver jobbet som projektleder ham rig mulighed for at udforske, hvordan organisationen fungerer, og

Vidste du, at med tre ingeniørcentre i henholdsvis Danmark, USA og Indien og kontorer i 40 lande over hele verden er der altid nogen på arbejde hos FLSmidth? Læs mere på side 236

Bedøm os: kv11.dk/flsmidth


Sussi Hansen, 32 år: Uddannelse: Cand.merc.aud. Jobtitel: Revisor Første job efter eksamen: Deloitte Baggrund/erfaring: Har læst matematik og statistik på Københavns Universitet i to år. Et-årig HH fra Handelsskolen. HD i regnskab. Cand.merc.aud.

Revisor hos Deloitte For medarbejdere høj som lav er tillid og vidensdeling en fast del af hverdagen hos Deloitte. For Sussi Hansen betyder karrieren som revisor en konstant udvikling, og efter ni år i virksomheden føler hun stadig, at hun lærer noget nyt hver dag.

S

ussi Hansen har høje ambitioner, og derfor er hun glad for sin stilling hos Deloitte. Hun startede uden erhvervsmæssig erfaring og kombinerede i mange år oplæringen hos Deloitte med studierne. I dag indeholder hendes hverdag både praktisk arbejde og et ansvar for at oplære yngre medarbejdere. ”Det følger naturligt med ens erfaring her hos Deloitte, at man bliver jobansvarlig på opgaverne. Man vokser med sin erfaring og får ledermæssige funktioner på de teams, vi arbejder med,” siger hun. Det indebærer en del planlægning. ”Jeg er ansvarlig for, at alle deadlines overholdes over for kunder, teams og myndigheder. Det er min opgave at have det forkromede overblik og sørge for, at opgaven hos kunderne bliver løst tilfredstillende for alle parter,” fortæller Sussi Hansen og fortsætter: ”En af de ting jeg er glad for ved mit arbejde er, at mine ansvarsområder hele tiden ændrer karakter. Det betyder, at jeg efter ni år i Deloitte fortsat føler, at jeg udvikler mig både fagligt og personligt, og dermed bliver bedre til at lære fra mig,” siger hun.

Solidt vidensgrundlag Sussi Hansens job handler i bund og grund om at opnå forståelse for de virksomheder, hun bliver tilknyttet som revisor. ”Det er nødvendigt for os at lære de enkelte virksomheder godt at kende, så vi har et grundlag for at revidere og rådgive den enkelte virksomhed. På baggrund af denne forståelse revideres kundens forretningsgange med udgangspunkt i det, der hedder interne kontroller. Det vil sige, at vi skal vide præcis, hvad der laves i virksomheden, for eksempel hvilke varer de bestiller hjem, og hvordan de håndterer og registrerer dem for derefter at kunne forstå og teste virksomhedens egne kontrolprocedurer,” siger Sussi Hansen, der rigtig godt kan lide vekselvirkningen mellem rådgivning og talarbejdet.

der på her hos Deloitte,” siger hun og fortæller, at det er fordi, de erfarne medarbejdere er dygtige til at vidensdele på et højt niveau. ”I Deloitte arbejder medarbejdere med forskellig erfaring tæt sammen. Derfor er det en naturlig del af arbejdet, at vi kan lære fra os og dele viden med hinanden. Det kræver et åbent samarbejdsklima og en god omgangstone, og det synes jeg er utrolig positivt,“ fortæller Sussi Hansen, som godt kan lide at udfordre sine medarbejderes og sin egen kunnen. ”Jeg går gerne efter de opgaver, der ikke ligger lige til højrebenet. Det er spændende, når jeg får opgaver, hvor jeg har mulighed for at udfordre mig selv og mit team. Og dem er der mange af her i huset,” fortæller hun.

Erfaring forpligter En anden vigtig del af hendes arbejde består som erfaren medarbejder i at give sin viden videre til de yngre medarbejdere. ”På de enkelte teams er det mit ansvar, at medarbejderne får den faglige udvikling, de skal have for at blive dygtigere. Derudover er jeg involveret i modtagelse og introduktion af nye medarbejdere. Vi får altid en positiv respons fra dem, omkring måden vi samarbej-

Vidste du, at en af Deloittes kerneydelser er rådgivning inden for Climate & Cleantech, og at vi hjælper virksomheder med at få styr på deres klimarelaterede opgaver? Læs mere på side 226

Bedøm os: kv11.dk/deloitte

KV11 - En dag på jobbet

93


Lene Rønberg Wolf, 27 år: Uddannelse: HA fra Syddansk Universitet og i gang med cand.merc.aud på SDU sideløbende med revisorassistentarbejdet Jobtitel: Revisorassistent Ansat hos: Jysk Landbrugsrådgivning, Partner i DLBR Baggrund/erfaring: Bl.a. arbejdet i byggemarked og i en skobutik

Revisorassistent hos DLBR Det er kombinationen af teori og praksis, der gør, at Lene Rønberg Wolf altid glæder sig til at komme på arbejde. Samtidig med at hun arbejder som revisorassistent hos DLBR, går hun nemlig også på universitetet. Det er en kombination, der passer perfekt til hendes karrieredrømme.

U

gens første to dage arbejder Lene Rønberg Wolf som revisorassistent. De næste to dage sidder hun på skolebænken, hvor hun er i gang med at læse til cand.merc.aud. Og om fredagen arbejder hun hjemme og laver lektier.

Uddannelse og job Lene Rønberg Wolf er ved at uddanne sig til cand.merc.aud., kombineret med at hun arbejder som revisorassistent hos DLBR. Hun er i gang med sit tredje år ud af fire, og kombinationen af teori og praktisk arbejde kan ikke passe hende bedre. ”Det er virkelig rart at læse og arbejde samtidig. På den måde får jeg en masse erhvervserfaring, jeg kan bruge i min karriere i fremtiden. Samtidig undgår jeg, at der går rutine i nogen af delene”, fortæller hun. Målet for Lene Rønberg Wolf er at blive revisor. Når hun er færdig med studiet, har hun så meget praktisk erfaring, at hun kun mangler et halvt års arbejde mere, før hun kan gå op til revisoreksamen. Og det er noget, hendes arbejdsplads støtter hende i. ”Allerede da jeg blev ansat som revisorassistentelev og skrev kontrakt, talte jeg med cheferne om, at jeg gerne ville være revisor. Det var slet ikke noget problem”.

94

KV11 - En dag på jobbet

En masse finurligheder Hun hørte om DLBR fra en veninde, der anbefalede virksomheden, og lige fra dag et var der masser af udfordringer for en revisor in spe. ”Jeg er med i hele revisionsprocessen og har masser af kundekontakt. Mit primære arbejde går ud på at bogføre for kunder og lave revisionsplanlægning. Om foråret laver vi regnskaber, så de er klar til at revisoren kan godkende dem”, forklarer Lene Rønberg Wolf. Først og fremmest arbejder DLBR for store landbrugsselskaber og almindelige landmænd, men der er også andre erhvervskunder som for eksempel mekanikere. ”Den største og mest interessante udfordring er, at vi skal navigere i alle mulige særregler, der findes inden for landbruget. Og det er vi rigtig gode til her, for vi kender en masse til detaljerne”, forklarer Lene Rønberg Wolf. ”Der er en masse finurligheder, når der skal laves revision i landbruget, og ved paragrafferne er der 117 forskellige undtagelser, så man skal være meget vågen hele tiden. Der er ikke bare en klar rød tråd, man kan følge, og det er meget udfordrende”.

Undervisningen bliver konkret I næste forløb af hendes uddannelse skal Lene Rønberg Wolf lære mere om det egentlige revisorarbejde, så hun i 2012 selv kan

blive den, der skriver regnskaberne under. ”Jeg vil gerne udbygge mine kompetencer inden for selskaber og de udfordrende landbrugskunder, der hele tiden vokser i kompleksitet og størrelse. Man kan specialisere sig i bestemte erhvervsgrene – eller for eksempel blive skatterådgiver. Men der er ingen grund til at lægge sig for fast for tidligt, og det sagde de også, da jeg blev ansat”, fortæller hun og understreger, hvorfor netop DLBR passer så godt til at udvikle hendes karriere: ”Jeg kan tydeligt mærke i undervisningen på universitetet, at jeg har lettere ved at genkende, det vi har om og gøre det konkret. Og samtidig er de også rigtig gode til at hjælpe mig her hos DLBR – også med mit skolearbejde. Der er en meget stor frihed, og det er fedt med kombinationen af praktik og teori”.

Vidste du, at DLBRs slogan er: ”Vi gøre det lettere...”? Læs mere på side 228

Bedøm os: kv11.dk/dlbr


Kenneth Schmidt Jensen, 29 år: Uddannelse: 2011 – I gang med at læse HD på Handelshøjskolen i Aarhus 2009 – Maskiningeniør fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus Jobtitel: Rotation Employee Baggrund/erfaring: Rotation Employee hos Grundfos

Rotation Employee i Grundfos Som Rotation Employee hos Grundfos følger Kenneth Schmidt Jensen en personlig udviklingsplan, der tager ham hele vejen rundt i virksomheden. Målet er at blive projektleder inden for Business Development.

L

ige nu arbejder Kenneth Schmidt Jensen som projektleder og er ansvarlig for udarbejdelsen af et af Grundfos’ nye Production-Road-Map’s, hvilket skal bruges til et nyt produktionsprogram med fokus på perioden 2012 til 2018. Det er hans fjerde projekt, siden han i 2009 startede som Rotation Employee hos Grundfos. ”Jeg beskæftiger mig med, hvor vi skal producere, vores cash-flow samt de produktions- og teknologistrategier og den forsyningskæde, der skal støtte op om Productions-Road-Map’et”, forklarer han. ”Meget af tiden går med at indsamle information fra de forskellige produktionschefer og projektledere, indkøbere samt flere med det formål at danne et billede, som Grundfos kan navigere efter i fremtiden.”

Personlig udviklingsplan Som Rotation Employee er Kenneth Schmidt Jensen i gang med at gennemføre et to-årigt udviklingsprogram, hvor der skal gennemføres fire forskellige projekter på to år, hvoraf et helst skal foregå i udlandet. Der er både ingeniører og økonomer i programmet, og man har selv ansvaret for at planlægge sine projekter i henhold til sin udviklingsplan.

”I løbet af de første seks måneder af Graduate programmet skal vi udarbejde en personlig udviklingsplan, der beskriver, hvor vi vil være om fem til otte år med særligt fokus på, hvordan vi tager de første skridt mod visionen. I mit tilfælde fokuserer jeg i Graduate Programmet på produktudviklingsprocessen og har derfor fordybet mig i processen fra marked til idé og koncept videre over i udvikling og produktion for gennem salg at komme tilbage til markedet”, fortæller han. Kenneth Schmidt Jensen har lige siden studiet vidst, at det var Grundfos, han ville arbejde for. Han stammer selv fra Randers, der ligger tæt på Grundfos, og under sin uddannelse var han i praktik i virksomheden for at skabe et netværk og få en fornemmelse for arbejdet i Grundfos. Sit speciale, som handlede om konceptudvikling af en mekanisk akseltætning, lavede han også i samarbejde med Grundfos. Da han startede i Graduate Programmet, var han i et New Business selskab det første halve år, hvor han arbejdede med konceptudvikling af mekaniske konstruktioner.

Projektleder i Kina ”I mit andet projekt kom jeg så til vores R&D-afdeling i Kina, hvor jeg stod for at ud-

vikle og påbegynde implementeringen af en idéledelses proces. Og i mit tredje projekt var jeg i forretningsudviklings- og salgsafdelingen i Kina, hvor jeg var projektleder på et forretningsudviklingsprojekt, der havde som mål at bringe et nyt produkt på et eksisterende marked”. Nu er Kenneth Schmidt Jensen tilbage i Danmark, hvor målet er at blive projektleder inden for produktudvikling eller forretningsudvikling. ”Graduate Programmet giver hele tiden nye udfordringer, og man får set store dele af virksomheden. Som Rotation Employee skal du selv tage initiativet og styringen for at nå dine mål med programmet, men du får også støtte gennem blandt andet en mentorordning. Jeg har fået et godt indblik i de forskellige trin i produktudviklingsprocessen og set processen fra flere perspektiver, og det vil jeg bygge videre på som projektleder efter programmet”.

Vidste du, at et Grundfos boosteranlæg (BMET) leverer vand til familien Beckhams feriebolig i Dubai? Læs mere på side 241

Bedøm os:

kv11.dk/grundfos

KV11 - En dag på jobbet

95


Lene Sander, 27 år: Uddannelse: Cand.it i IT, kommunikation og organisation fra SDU, 2008 Jobtitel: SAP Konsulent i Accenture Første job efter eksamen: Analyst i Accenture Baggrund/erfaring: Har blandt andet arbejdet som studentermedhjælper i eBusiness afdelingen i Kwintet

SAP Konsulent i Accenture Kvinder kan sagtens være konsulenter i it-branchen, siger Lene Sander, der arbejder for den globale konsulentvirksomhed Accenture, der har speciale inden for management consulting, teknologi og outsourcing. Hun har fået ansvar og støtte til at udvikle sig i virksomheden, hvor hun laver alt fra konfiguration til koordinering.

D

er er ikke to dage, der ligner hinanden for Lene Sander, der er konsulent hos konsulentvirksomheden Accenture. I jobbet er hun med til at udvikle komplekse it-systemer for store virksomheder, og det giver en dagligdag, hvor hendes rolle hele tiden skifter. ”Jeg er med til at udvikle og konfigurere systemer efter kundens behov og ønsker. Lige nu er jeg i gang med et projekt, hvor jeg sætter SAP op inden for HR”, forklarer Lene Sander, der blev anbefalet at søge ind til Accenture af en kollega fra hendes studiejob, hvor hun arbejdede med e-handel.

Stærk faglighed ”Min rolle i projektet går ud på at udvikle og implementere løsninger i SAP, der gør at kundens forretningsprocesser indenfor tidsstyring og administration af personale og løn, understøttes. Det har løbet over et år, hvor vi startede med en planlægningsfase, så en analysefase, en designfase, en testfase, en træningsfase og så en implementeringsfase. Jeg er en del af alle faser, og mine opgaver varierer meget fra det overordnet koordinerende til selve udviklingen af en teknisk løsning. Det stiller store krav til fagligheden, og det er vigtigt for min udvikling, kan jeg mærke. Samtidig er det meget afvekslende, fordi der hele tiden sker noget nyt”.

96

KV11 - En dag på jobbet

Da hun søgte job hos Accenture, blev Lene Sander i første omgang tiltrukket af virksomhedens profil med dygtige ansatte og store muligheder for dynamisk udvikling. Noget der derfor også har været fokus på lige fra starten af hendes ansættelse.

Fokus på udvikling ”Jeg begyndte som Analyst i Accenture. Mit ansvar er herefter gradvist vokset, og jeg er nu blevet konsulent efter 2 år. Som nyuddannet oplevede jeg virkelig at få et ansvar, og det er vigtigt. Men man får den træning, der er behov for, så man kommer aldrig ud på for dybt vand”, forklarer Lene Sander og uddyber: ”Alle nye ansatte får en fast career counselor tilknyttet, som man snakker med om sine ønsker til karriereforløb, og hvad man gerne vil i virksomheden. Der er hele tiden fokus på at komme fremad og på at udvikle sine kompetencer”. Allerede efter en uges ansættelse var Lene Sander på kursus i fire uger i Tyskland med kollegaer fra hele verden om SAP HR, som hun skulle arbejde med, og lige efter hun var kommet hjem, blev hun sendt på kursus i USA. ”Man får en virkelig grundig indføring i virksomheden, når man starter og får træning i at klare de udfordringer, der stilles. Det er

utrolig godt, når man kommer som nyuddannet, og det har virkelig været en god måde at komme i gang med karrieren på”, siger Lene Sander.

Globalt netværk ”Der er meget ”hands on”-arbejde i mit job, og jeg trækker hele tiden på andre af vores konsulenter over hele verden, der er specialister inden for hver deres område. Det er en meget global virksomhed, og det er tydeligt, også selvom jeg fysisk sidder her i Danmark. Og selvom man er helt grøn, bliver man lynhurtigt en del af et stort fællesskab”, fortæller Lene Sander, og tilføjer: ”Selvom rygterne nok siger modsat, er vi er faktisk en del kvinder her, og en af Accentures værdier er at respektere det enkelte individ og dermed også balancen mellem arbejde og privatliv. Konsulentbranchen behøver slet ikke være så hård, som den nogle gange har ry for”.

Vidste du, at 50 procent af verdens post er håndteret af Accentures systemer? Læs mere på side 211

Bedøm os:

kv11.dk/accenture


Morten Pryds, 28 år: Uddannelse: Cand.merc.aud. Jobtitel: Senior Associate 2 i PwC Første job efter eksamen: Revisor i PwC Baggrund/erfaring: Instruktør på Handelshøjskolen i Århus i fire år. Et halvt års arbejdsophold i New Zealand.

Senior Associate 2 i PwC En uddannelse som statsautoriseret revisor, udstationering, trivsel på arbejdspladsen og måske et skift til konsulentafdelingen. Morten Pryds har mange drømme om fremtiden, og i PwC kan de alle sammen blive til virkelighed.

M

ange tror, at revisorarbejdet udelukkende handler om at lave selvangivelser ud fra stakkevis af bilag, så klienterne kan spare penge i skat. Men for Morten Pryds er en revisors vigtigste rolle at fungere som offentlighedens tillidsrepræsentant. ”Gennem mit arbejde er jeg med til at sikre et effektivt kapitalmarked ved at revidere regnskaberne og derved sikre, at brugerne kan stole på dem,” fortæller han.

Stor kundekontakt og varierende arbejdsopgaver De udadvendte arbejdsdage overraskede ham, da han for et år siden blev ansat i virksomheden. ”De færreste forbinder revisorarbejdet med dynamik og stor kundekontakt, men i PwC arbejder vi i teams med fokus på at bidrage til optimering af klienternes forretningsgange ud fra komplicerede regelsæt,” fremhæver han. Der er stor variation i virksomhedens kundeportefølje og derfor også i Morten Pryds’ arbejdsopgaver. Klienterne spænder fra selvstændige enkeltmandsvirksomheder, som er ved at starte deres livsdrøm op til store børsnoterede virksomheder. Arbejdet med de helt små klienter udføres ofte af en enkelt revisor, hvor kontakten klares fra kontoret via telefon eller mail. For at løse

opgaverne hos større klienter arbejdes der i stedet i teams, som sidder ude hos kunden i tæt samarbejde med dennes økonomifunktion. ”Et sådant projekt starter altid med omhyggelig planlægning og afdækning af indsatsområderne ud fra vores kendskab til kunden,” påpeger han. Herefter gennemføres klientbesøg i løbet af året, hvor klientens processer såsom registrering af fakturaer eller optælling af lageret gennemgås. Det er ud fra disse observationer, at statusrevisionen planlægges, hvor der med udgangspunkt i virksomhedens årsrapport tjekkes op på områder som f.eks. løn og debitorer, inden Morten Pryds og kollegerne vurderer, hvorvidt den samlede årsrapport er retvisende og skal have en blank revisionspåtegning.

på vidensdeling, og at revisorerne tidligt i karrieren får erfaring med at lede teams,” fastslår Morten Pryds, der kan bekræfte, at virksomheden har et lærerigt indslusningsforløb, hvor der tages hånd om medarbejderne. ”Som nyansat opdager man hurtigt, at man er kommet til en virksomhed med styr på sagerne,” siger han. ”Ved introduktionsforløbet sættes den nye medarbejder ind i organisationen, lærer folk at kende og kommer efterfølgende på en uges kursusforløb. Her sættes nye medarbejdere fra alle afdelinger blandt andet ind i virksomhedens IT-systemer og begreber,” forklarer Morten Pryds, der i et ledigt øjeblik kan tænke tilbage på de mange sociale arrangementer, han allerede har deltaget i.

Plads til alle Morten Pryds må ofte knibe sig i armen, for i PwC har han fundet en arbejdsplads, der møder medarbejderne, hvor de er og sikrer, at de får en stejl læringskurve inden for trygge rammer. Selvom han er forholdsvis ny i faget, har han allerede haft en nyansat medarbejder under sine vinger, som han har vejledt mht. arbejdsopgaverne under en revision. ”Dette har været en stor udfordring for mig og er udtryk for, at virksomheden har fokus

Vidste du, at man som nyansat ud over sin Counselor, der fungerer som karriererådgiver, får tilknyttet en Host, som skal hjælpe én til rette på kontoret? Læs mere på side 275

Bedøm os: kv11.dk/pwc

KV11 - En dag på jobbet

97


Anne Evald, 28 år: Uddannelse: Cand.merc.aud. fra Handelshøjskolen i Århus, 2008 Jobtitel: Senior hos Ernst & Young Første job efter eksamen: Trainee hos Ernst & Young Baggrund/erfaring: Øvelseslærer i finansiering på Handelshøjskolen i Århus og studentermedarbejder i en regnskabsafdeling

Senior hos Ernst & Young Anne Evald elsker tal, og som senior hos revisions- og rådgivningsvirksomheden Ernst & Young er hun blandt andet med til at rådgive små og store virksomheder om, hvordan de kan få mest muligt ud af deres forretning. Målet er at blive statsautoriseret revisor.

D

er er én vej, og det er fremad. Siden Anne Evald i 2006 startede som trainee hos en af verdens største revisions- og rådgivningsvirksomheder, Ernst & Young, har hun næsten ikke haft tid til at se sig tilbage. Og hun håber på, at det fortsætter: ”Jeg vil være revisor, fordi der er nye udfordringer hele tiden. I hver virksomhed er opgaven forskellig, og der er hele tiden nyt at sætte sig ind i. Mit job er alt andet end stillestående”, fortæller Anne Evald. ”En del af mit arbejde går ud på at gennemgå og forstå virksomhedens forretningsgange, så vi ved, hvilke processer der giver tallene i regnskabet. Forståelsen af forretningsgangene opnås gennem observationer, interview med virksomhedens medarbejdere og walk-through (gennemgang) af processerne. Men en stor del af tiden er jeg også fysisk på besøg hos kunderne, og det er noget, jeg rigtig godt kan lide, fordi det er med til at skabe en god dynamik i arbejdet mellem noget praktisk og noget teoretisk”, forklarer Anne Evald.

International virksomhed Efter hun tog sin revisoruddannelse som cand.merc.aud. på Handelshøjskolen i Århus, ville hun gerne starte sin karriere i en stor revisionsvirksomhed, hvor der var muligheder for at dygtiggøre sig, samtidig

98

KV11 - En dag på jobbet

med at der var gode muligheder for hurtigt at skabe sin egen karriere. Hun valgte derfor at søge en trainee-stilling hos det internationale Ernst & Young, der har 141.000 medarbejdere fordelt over det meste af verden. ”At virksomheden er så stor, så jeg som en mulighed for at komme hurtigt fremad. Den har mange forskellige slags kunder, store som små, og det gør, at opgaverne spænder fra revision og regnskab til rådgivning. Der er hele tiden noget nyt i gang, og når man som jeg er vild med tal, er der hele tiden spændende arbejdsopgaver. Det er også attraktivt, at der er muligheder på tværs af vores forretningsområder - og landegrænser”, siger Anne Evald.

Tilknyttet en buddy De to første år hos Ernst & Young arbejdede Anne Evald som trainee, hvor hun som noget af det første blev tilknyttet en såkaldt buddy. Det er en mere erfaren kollega, som hjælper nyansatte i gang. ”Lisbeth hjalp mig meget med de praktiske ting og spørgsmål, som jeg havde i starten. Så der var en del oplæring i virksomhedens arbejdsmetoder men også meget teamarbejde med mine kollegaer. Man bruger teamet til at diskutere og vende ting omkring revisionen af den enkelte virksomhed. På den måde blev jeg hele tiden coachet af erfarne folk,

og lige så langsomt begyndte jeg at stå for kundekontakten, og jeg fik ansvar for planlægning og udførelse af revision”, forklarer Anne Evald. Hun begyndte også selv at fungere som coach for nyansatte, og gennem forskellige målrettede kurser styrker hun løbende sine kompetencer – både fagligt og personligt. ”Ernst & Young tilbyder et spændende internt kursusforløb, som betyder meget for min videre udvikling, for det giver en god blanding af det teoretiske og det praktiske. Der er mange muligheder for at gøre karriere i virksomheden og for at gøre det hurtigt”, siger Anne Evald. ”Min plan er at blive statsautoriseret revisor – altså blive den, der skriver under på regnskaberne og har ansvaret. Det er også noget, som Ernst & Young støtter op om og vil hjælpe mig med”.

Vidste du, at i Ernst & Young har du frihed til at skabe din egen karriere også på tværs af forretningsområder og landegrænser? Læs mere på side 233

Bedøm os:

kv11.dk/ernstyoung


Lars Gunder Knudsen, 33 år: Uddannelse: 2004 – Civilingeniør Jobtitel: Senior Specialist, Nokia Danmark Baggrund/erfaring: 2009 – Senior Specialist, Nokia Danmark 2008 – 2009 Software Specialist, Nokia Danmark 2006 – 2007 Software Engineer, DiviTech A/S 2004 – 2007 Selvstændig/konsulent, 2002 – 2004 Senior Software Engineer, Mobile Cohesion, Belfast

Senior Specialist hos Nokia Danmark Mange forbinder mobilbranchen med rivende udvikling – og deraf følgende spændende udfordringer og karrieremuligheder. Og med god grund:

S

kønt han kun er 33 år har Lars Gunder Knudsen allerede godt 15 års relevant erhvervserfaring. Umiddelbart efter sin studentereksamen løste han nemlig IT opgaver for Radiometer Medical A/S. Senere startede han så sit eget softwarefirma og var også en overgang freelancekonsulent, inden han fik en specialopgave for Nokia Danmark og efterfølgende sagde ja tak til et fast job med store udfordringer og muligheder. Selv siger han: ”Jeg er næppe stået op om morgenen, før jeg tjekker min telefon for de mails, der i nattens løb er kommet ind fra de Nokia-sites, jeg pt. arbejder med verden over – og alt efter vigtigheden besvarer jeg måske lige et par stykker, inden jeg begiver mig til kontoret. Her er jeg typisk ved 9 - tiden, hvor jeg starter med at skaffe mig et overblik over dagens afvekslende opgaver. De vil typisk overordnet handle om at validere kommende software-teknologi. Opgaverne giver mig rig mulighed for selv at påvirke udfaldet, hvilket også giver et større ansvar. Det får én til at komme ”op på dupperne”, og det holder jeg meget af.”

Fitness, musik m.m. I øjeblikket arbejder Lars på noget teknologi, der skal bruges i en bred vifte af Nokias produkter.

”Jeg udvikler således software til både desktops og mobiltelefoner. Projektet involverer folk fra mange forskellige Nokia-kontorer rundt om i verden, så mit arbejde er delt ligeligt mellem softwareudvikling, kommunikation og koordination af delprojekter m.m. I udviklingsarbejdet bruger jeg primært Linux, men også Windows og andre IT systemer. I den sags natur tilbringer jeg dagligt mange timer foran skærmen. Men i løbet af dagen er der heldigvis masser af adspredelsesmuligheder. Jeg kan f.eks. dyrke fitness i Nokias eget træningslokale eller udnytte et af de mange klubtilbud, der findes i huset. Jeg er både medlem af squash- og musikklubben, der også har øvelokale i virksomhedens kælder.”

Arbejde i Finland I foråret 2010 var Lars udstationeret i Oulu i det nordlige Finland – i minus 36 grader, når det var koldest. ”Det var en stor og god oplevelse. Alt i alt glæder jeg mig dog især over, at karrieremulighederne i Nokia er uendelige - så længe, at man selv vil og driver det til noget. Men man skal selv tage en aktiv rolle, for at få tingene til at ske. Alle ansatte opfordres til at udnytte de mange muligheder der er for at komme omkring og dygtiggøre sig inden for forskellige grene af organisationen. Det giver et meget dynamisk og inspirerende arbejdsmiljø.”

Indflydelse Næppe nogen anden branche har udviklet sig så eksplosivt som mobilbranchen – telefonerne bliver mindre og mindre og kan alligevel mere og mere. Lars kan også fortsat imponeres: ”Man kan særdeles nemt blive grebet af at arbejde med det nyeste nye inden for kommunikationsløsninger. Har man samtidig som jeg en god chef, der ikke begrænser én, er det faktisk muligt at få stor indflydelse globalt i Nokia. Hvis man ytrer ønske om det, er der også gode muligheder for en længere eller kortere udstationering på et af de mange Nokia-sites, der findes.”

Vidste du, at Nokia blev grundlagt som papirfabrik i 1869? I 1898 begyndte en produktion af gummi-produkter som gummistøvler og bildæk. I dag producerer virksomheden udelukkende mobiltelefoner, overvågningsudstyr, tv, paraboler m.v. Læs mere på side 265

Bedøm os: kv11.dk/nokia

KV11 - En dag på jobbet

99


Kasper Karlsen, 30 år: Uddannelse: 2007 – Civilingeniør/skibsingeniør med speciale indenfor offshore, DTU Jobtitel: Senior Specialist i Maersk Drilling Baggrund/erfaring: 2010 – Senior Specialist i Maersk Drilling 2009 – 2010 Assistant General Manager i Maersk Drilling, 2007 – 2009 MITAS ingeniør i Maersk Drilling, 2001 – 2007 Rambøll, Teknisk IT afd. som udviklingsmedarbejder indenfor integreret IT i byggebranchen; Teknisk Forvaltning på DTU som CAD-tegner; Diverse hjælpelærer-jobs på DTU blandt andet i CAD kurser, FE- analyse og Yachtdesign/sejlads,

Senior Specialist i Maersk Drilling Mærsks borerigge borer efter olie under næsten alle himmelstrøg, men kontrollen m.v. med riggene foregår fra Maersk Drilling’s kontorer – her sidder Kasper Karlsen klar til bl.a. at yde teknisk bistand.

K

asper Karlsen arbejder både til lands og til vands og nyder sit afvekslende arbejdsliv: ”Mine arbejdsopgaver består overordnet i at yde ingeniørsupport til alle Maersk Drilling’s enheder – og samtidig står jeg bl.a. for den tekniske evaluering og godkendelse af nye lokationer til vores borerigge. Jeg starter gerne arbejdsdagen med at tjekke de e-mails, der er kommet siden gårsdagens fyraften – da vi har borerigge i stort set alle verdenshjørner, tikker der nemlig mails ind hele døgnet. Omtrent halvdelen af dagen går så gerne med dag til dag support/problemløsning og projektstyring, hvilket bl.a. indebærer udarbejdelse af tekniske procedurer og instruktioner samt kreativ problemløsning m.v.

Flytninger til havs Sideløbende med den daglige support bruges arbejdsdagen på rigflytninger. I første omgang indsamler jeg data og koordinerer planer med den pågældende rig ledelse samt kunden (olieselskabet) og indimellem også myndighederne. Hos ingeniørfirmaer får jeg herefter udarbejdet to uafhængige geotekniske analyser samt en strukturel analyse. Med andre ord bliver den nye lokation gennemanalyseret for at sikre, at vind-, strøm- og bølgepåvirkning er acceptable, og at havbundsforholdene er gode

100

KV11 - En dag på jobbet

nok til at riggen kan stå der. Det handler først og fremmest om besætningens sikkerhed og om at undgå at beskadige riggen, såvel under installation som i operation - i værste fald kan en Jack-up rig nemlig knække et eller flere ben og totalhavarere. Ud fra de samlede analyser laver jeg afslutningsvis en evaluering, som udmunder i procedurer for, hvordan riggen kan flyttes sikkert.

En verden udenfor Generelt set er min arbejdsdag således både uforudsigelig, alsidig og ganske krævende. Men jeg nyder faktisk at møde problemstillinger og udfordringer, der kræver nye løsninger. Jeg er desuden rigtig glad for mit samarbejde med folk fra mange forskellige tekniske fagområder. Men mest af alt er det meget tilfredsstillende med den daglige kontakt med den ”virkelige verden” – dvs. operationen ombord på Maersk Drilling’s rigge.

Korte kommandoveje Der er aldrig langt fra beslutning på kontoret til handling offshore. Og blandingen mellem et kontorarbejde og rejseaktivitet i forbindelse med møder og tilsyn osv. giver en god afveksling i hverdagen. I snit er jeg vel ude af kontoret 30-40 dage om året og både på riggene og hjemme på kontoret, er omgangstonen ligetil og afslappet – og indimellem er

der også tid til at tale om andet end arbejde. Jeg har tilsvarende et meget direkte forhold til min chef, hvor vi dagen igennem veksler mellem faglige diskussioner, venligt drilleri og kollegialt gas.”

Udfordringer og ansvar Kasper Karlsen har på blot få år bevæget sig et par trin op af karrierestigen hos Maersk Drilling og nyder afgjort det større ansvar, der følger med: ”Jeg er lige blevet forfremmet til Senior Specialist og har indtil videre kontinuerligt fået mere ansvar og nye arbejdsopgaver. På kort sigt forventer jeg at udvikle mig i min nuværende stilling og derigennem opsamle mere erfaring og viden indenfor mit specifikke fagområde og projektledelse generelt.”

Vidste du, at der i A.P. Møller-Mærsk er en politik om, at medarbejderne på et hvert tidspunkt i deres karriere frit kan søge nye stillinger internt via en intern job portal? Læs mere på side 208

Bedøm os: kv11.dk/maersk


Nicolai Svendsen, 28 år: Uddannelse: 2008 – Cand. Scient i matematik fra KU Jobtitel: Systemudvikler hos SimCorp   Baggrund/erfaring: 2008 – SimCorp A/S

Systemudvikler hos SimCorp Nicolai Svendsen nåede faktisk aldrig at søge et job. Umiddelbart efter sin kandidateksamen og en velfortjent sommerferie blev han nemlig selv kontaktet af SimCorp – der havde fået Nicolai anbefalet af en af hans medstuderende fra matematikstudiet.

D

et er ikke tilfældigt, at mange af SimCorps medarbejdere har læst matematik. At udvikle IT systemer har nemlig adskillige lighedspunkter med løsning af komplicerede matematikopgaver. Nicolai Svendsen uddyber: ”Det mest tilfredsstillende ved jobbet er faktisk, når man har stået overfor en særdeles svær opgave og så afslutningsvis får løst den. Det svarer lidt til, når man i matematik har fået stillet en kompleks opgave, hvor løsningen ikke ligger lige for. Følelsen i kroppen, når man har gennemskuet problemet og når frem til en korrekt løsning, er simpelthen den skønneste fornemmelse i verden. Nyudvikling af applikationer i vores hovedprodukt SimCorp Dimension er netop en af mine væsentligste arbejdsopgaver, så jobbet passer mig som hånd i handske. Ikke alene designer vi de nye applikationer, vi implementerer dem også i IT systemet. Fejlretning i eksisterende applikationer og kundesupport er andre elementer i en typisk arbejdsdag.

skeliste læses, forstås og diskuteres internt med en gruppe af systemudviklere m.v., indtil man er enige om, hvad der skal laves. Herefter udarbejder systemudvikleren så et design, der ned i mindste detalje beskriver løsningen - og hvordan den skal implementeres. Sluttelig vil man så sammen med en række andre udviklere stå for at implementere den valgte løsning. En del af det daglige arbejde foregår således i tæt sammenspil med gode kolleger, mens resten foregår alene foran skærmen. Til adspredelse under og efter arbejdet har SimCorp indrettet et hyggeligt rum til personalet med diverse aktiviteter såsom bordfodbold, bordtennis, billard, dart og videospil m.v. – vi har sågar også et fadølsanlæg og et velindrettet fitness rum ikke at forglemme. Virksomheden lægger i det hele taget stor vægt på de ansattes ve og vel. Et andet eksempel kunne være, at jeg selv netop er vendt tilbage til min pind efter 10 ugers barselsorlov med fuld løn.

Ønskeliste

SimCorp går samtidig meget op i at de ansatte fortløbende udvikler sig - og at den enkelte ikke føler at han/hun sidder fast i en eller anden given stilling eller funktion. Der er således konstant fokus på personlig udvikling og videreuddannelse. Her har man

Når en ny applikation skal udvikles får systemudvikleren allerførst stukket en såkaldt requirement specification i hånden – der simpelthen omhandler alle kundens særlige ønsker til systemet. Denne øn-

Fastlåshed – nej tak!

mulighed for at gå i dybden med et givent område, både forretningsmæssigt såvel som teknisk. Omvendt er det også en mulighed at blive lidt af en generalist, hvis man hellere vil det.

Her kan man vokse Virksomhedens uddannelsesprogrammer og udviklingsplaner m.v. håndteres i et system der hedder GROW. Heri er det nemt at udforske sine muligheder. Desuden har vi regelmæssige samtaler med chefen om, hvordan og i hvilken retning vi godt kunne tænke, at vores karriereforløb skulle gå. Desuden har vi selv en hel del indflydelse på – til en hvis grænse, naturligvis – hvilke områder og opgaver vi skal beskæftige os med. Alt i alt er jeg således rigtig godt tilfreds med, at SimCorp ringede mig op.

Vidste du, at SimCorp har sit eget Party Band, SimJam, der spiller ved særlige lejligheder, og en stor fredagsbar ved navn Flemmings Frikvarter? Læs mere på side 282

Bedøm os: kv11.dk/simcorp

KV11 - En dag på jobbet

101


Tina Majlund Bach, 31 år: Uddannelse: 2004 – Cand. scient i Informatik, AAU Jobtitel: Systemudvikler Nykredit

Systemudvikler i Nykredit Er udvikling af it-systemer et ensomt og lidt nørdet job foran skærmen? I hvert fald Ikke hos Nykredit!

F

or Tina Majlund Bach bliver arbejdsdagen aldrig triviel, for som hun siger: ”Jeg arbejder med systemudvikling på diverse it-projekter og deltager i alle udviklingsfaser – fra analyse og design over programmeringen og til den afsluttende test. I Nykredit er der mange forretningsområder, bank, realkredit og pension – og det øger selvfølgelig også jobbets spændvidde. Senest har jeg eksempelvis arbejdet på implementering af tinglysning i finanssektoren. Indholdsmæssigt kan den enkelte arbejdsdag samtidig variere meget afhængig af, hvor i projektforløbet man er. For eksempel kan jeg sidde helt på egen hånd og programmere en ny funktionalitet til et system. Men jeg kan også blive involveret i opgaver, hvor kravene til systemet m.v. skal drøftes indgående med kunden. Fejlfinding og retning af systemfejl etc. er andre facetter i et meget alsidigt job.”

Teknologi og mennesker mødes ”Mit arbejde omhandler således både tekniske og forretningsmæssige aspekter inden for den finansielle sektor, og det motiverer mig meget. Samarbejdet på tværs af fagområder er uhyre spændende. Jeg har nemlig interesse for både teknologi og mennesker, og det er derfor en tilfredsstillelse for mig at finde systemløsninger, som

102

KV11 - En dag på jobbet

giver god mening hele vejen rundt. Det er simpelthen motiverende at udvikle løsninger, som kunden konkret har brug for.”

Adskillige karriereveje ”Hos Nykredit er der plads til at udvikle sig i mange retninger. Og det trygge arbejdsmiljø har givet mig en større tiltro til egne evner og samtidig en stigende interesse for programmering. Derved har mit job nu taget en retning, som jeg er rigtig glad for. I øjeblikket tager virksomheden i øvrigt også mange gode initiativer for netop at synliggøre mulige karriereveje - og anerkende vigtigheden af andre karriereveje end ledervejen. I Nykredits afdeling for IT Udvikling er der f.eks. fremtidsmuligheder inden for forretningsanalyse, men man kan også dygtiggøre sig inden for de mange nye teknologier, som hele tiden dukker op både i forhold til drift og forvaltning og til nyudvikling. Endelig kan man gøre karriere inden for it-ledelse.”

Din markedsværdi fastholdes ”Nykredit afholder årligt en udviklingssamtale, hvor man kan komme med ønsker til karrieren og kompetenceudvikling. Her planlægges både kortsigtede og langsigtede mål, hvilket kan medføre kurser, uddannelse, interne praktikophold m.m. Virksomheden gør rigtig meget ud af, at alle medarbej-

dere opretholder deres markedsværdi gennem hele karrieren i Nykredit, hvorfor der er mange muligheder for at uddanne sig ved både interne og eksterne kurser. Der er ligeledes fortrinlige muligheder for at udvikle sig personligt gennem en lang række personlighedsudviklende kurser, såsom ’Trivsel i travlhed’ etc.”

Drømmen ”Jeg har fået mulighed for at forfølge mine karrieremæssige drømme. For mig er det nemlig vigtigt både at blive stimuleret og udfordret i mit job, og det bliver jeg her hos Nykredit. Samtidig hænger jobbet fint sammen med mit privatliv, hvilket jeg sætter stor pris på.”

Vidste du, at Nykredit er en af Danmarks førende finanskoncerner med bank og realkredit som de to bærende elementer? Læs mere på side 270

Bedøm os: kv11.dk/nykredit


Morten Hedegaard Rasmussen, 25 år: Uddannelse: Cand. oecon. fra Aarhus Universitet Jobtitel/Første job efter eksamen: Økonom i Nationalbanken Baggrund/erfaring: Blandt andet værnepligtig i Fredericia, instruktor i økonomi på Aarhus Universitet

Økonom i Nationalbanken Krydsfeltet mellem fordybelse og travlhed er en af de ting, Morten Hedegaard Rasmussen værdsætter mest ved jobbet som økonom i Nationalbanken. Han analyserer, hvor økonomien i samfundet er på vej hen, men han skal også kunne tænke hurtigt, når der opstår et akut økonomisk problem, der skal løses.

D

et var ønsket om at have indflydelse på samfundet, der fik Morten Hedegaard Rasmussen til at sende en uopfordret ansøgning til Nationalbanken, mens han skrev speciale. Han hørte om Nationalbanken på et par jobmesser og var ikke i tvivl om, at de havde det rigtige job til ham. ”Jeg vil gerne arbejde med noget, hvor jeg kan se, at der sker noget. Og her gør vi noget konkret, men samtidig er der også tid til fordybelse, som der ikke er i en almindelig kommerciel bank”, fortæller Morten Hedegaard Rasmussen om sit job som økonom i Nationalbanken. Han sendte sin ansøgning, kom til samtale, og da hans værnepligt var slut i december 2009, ventede jobbet på ham.

Penge- og valutaforhold Nu sidder han i Økonomisk Afdeling, hvor han arbejder med penge- og valutaforhold sammen med nogle af landets dygtigste økonomer. ”Jeg holder for eksempel øje med udlånet hos penge- og realkreditinstitutter. Deres udlån siger noget om, hvad der sker med økonomien i samfundet, og hvor vi er på vej hen, og det laver vi analyser på”, forklarer Morten Hedegaard Rasmussen. Lige for tiden ser han også på, hvilke problemer det giver, hvis forskellige

banker ikke har råd til at låne ud. Han er med til at udvikle initiativer og løse problemerne – helst inden de opstår. Og kedeligt er det absolut ikke. ”Der er sådan set ingen dage, der ligner hinanden. Jeg har længerevarende projekter, men der kommer også mange ad hoc-opgaver, som for eksempel at skrive et notat om udlånsudviklingen”, fortæller Morten Hedegaard Rasmussen. ”Jeg er utrolig glad for krydsfeltet mellem fordybelse og travlhed i mine opgaver – at der både er en lang og en kort horisont – og det er meget tilfredsstillende at se, at ens arbejde bliver til noget konkret. Det er også derfor, at jeg synes, policy-delen er så spændende ved mit job”, fortæller han.

God sparring Hvis der er noget, Morten Hedegaard Rasmussen er i tvivl om, er der altid hjælp at hente. ”Der er altid tid til sparring – og også svar på de dumme spørgsmål, som man kan have, når man starter et nyt sted. I starten hjalp de mig både med at finde rundt, men også med det faglige, for eksempel hvordan jeg skulle skrive i ”Nationalbankens sprog”. Men de er vant til nye medarbejdere, der lige skal ind i tanke- og arbejdsgangen, og det fungerer rigtig godt”. ”Heldigvis fik jeg umiddelbart efter start en konkret arbejdsopgave af lidt længere varighed, hvor jeg skulle automatisere en række procedurer til at få nye data for blandt andet penge-

og realkreditinstitutternes udlån og renter ind i nogle regneark og databaser, så det blev nemmere at tolke på det. Derefter er der blevet lagt lidt ekstra oven på, så jeg hele tiden får mere ansvar. Det er i hvert fald helt sikkert, at læringskurven er stejl i Nationalbanken”. Indtil videre skal Morten Hedegaard Rasmussen arbejde op til tre år i Økonomisk Afdeling, inden han skal et halvt år til en af Nationalbankens samarbejdspartnere i udlandet som en del af bankens økonomprogram. Den plan kom allerede på bordet ved ansættelsessamtalen. Målet er hele tiden at udvikle sig og få en større forståelse for økonomien i samfundet. ”Jeg vil gerne blive rigtig god til at analysere, hvordan pengeforhold påvirker samfundet og dig og mig. Nationalbanken er et rigtig godt sted at være, for her får jeg en god ballast, et stærkt netværk, og der er masser af muligheder for at udvikle sig, både som leder og økonomisk specialist”. Vidste du, at Nationalbanken ejer 67 ton guld, og der er en enkelt guldbarre udstillet i forhallen, som man kan løfte? Læs mere på side 225

Bedøm os:

kv11.dk/nationalbanken

KV11 - En dag på jobbet

103


3. Jobsøgning

Søg jobbet og FÅ det!


H

vordan skriver man en god ansøgning? En af de største udfordringer kan være at få forvandlet det hvide skærmbillede til en fængende salgstale, der klart og præcist skal præsentere dig som en fortræffelig medarbejder. Samme udfordring gør sig gældende, når CV’et skal udarbejdes. For hvordan får du lige beskrevet hele dit liv på en side eller to? Og hvordan skal det egentlig se ud? Når først ansøgning og CV’et er udarbejdet, bliver jobsamtalerne aktuelle og flere spørgsmål melder sig: Hvordan forbereder man sig til en jobsamtale? Hvilken påklædning er passende? Hvordan skal man takle nervøsiteten, og hvordan sikrer man egentlig en ordentlig kontrakt? I dette kapitel kan du finde svar på dine spørgsmål og få nogle tips til at gøre samtaleforløbet til en positiv oplevelse. Så du kan blive virksomhedens endelige valg!


> > > g n i n g ø s ! g Job n a g i ede r e l l a r e Du

½ år før: Træning 1 år før: Begynd! Årene før I årene op til dit første job former du din faglige identitet og de kompetencer, der senere skal få arbejdsgiveren til at vælge dig.

Studiejob og praktik

Studiejob og praktik skal ligge i god tid inden du er færdig, så du når at få nok erfaring med arbejdslivet. Se virksomheder med tilbud i kapitel 5 og søg studiejob og praktik på GO.dk

Brug sommerferien

Sommertrainee og internships giver en god arbejdserfaring i perioder, hvor du ikke samtidig skal bruge tid på studier. Se muligheder i kapitel 5.

Prisopgaver

Prisopgaver er en måde at gøre opmærksom på dit faglige talent. Det tager tid at skrive. Kom tidligt i gang.

Vikariater

Vikarbureauer kan give dig gode erfaringer i et jobmarked, som du ellers ikke har adgang til, og hvor du får lov at prøve forskellige ting.

106

KV11 - Jobsøgning

Den bedste måde at finde ud af, hvad du kan lide at arbejde med er ”smagsprøver”. Opsøg mulighederne for at lære mere.

Karrieremesser

På karrieremesser møder du firmaer og får indtryk af opgaver, kolleger, arbejdsform og ambitioner. Besøg Karrieredagene i marts 2011. Gå på karrieremessen.dk.

Du ved, hvad du vil arbejde med og har kig på brancher og opgaver. Nu begynder træningen i at søge job. Det tager tid at komme i form. Tjek brancherne i kapitel 6.

Åbent hus/foredrag

Mange virksomheder tilbyder events som åbent hus og foredrag. Gå til arrangementerne. Virksomhederne er der for at møde kandidater. Find events i Karrierekalenderen på jobbank.dk Tal med de ansatte fra virksomheden!

Inspiration

Virksomhedsprofiler

Speciale

Din net-identitet

Talentprogrammer

Mentor

Du holder aldrig op med at søge nye interesseområder. Se i kapitel 1, hvordan du systematisk samler viden og inspiration.

Udnyt specialet, når du søger job. Find 10 arbejdspladser i kapitel 2 og 5 som kunne være interesseret i dine resultater. Find flere på go.dk. Læs ”Specialet som springbræt” i kapitel 4.

Mange virksomheder køber adgang til at søge talenter via CV’er i jobbank.dk eller Talent Relationship Management. Hvis du er et talent, så læg dit CV i jobbank.dk.

I kapitel 2 og 5 finder du en masse virksomheder og kontaktpersoner, som du kan kontakte. Det er meningen, at du skal gøre det!

Nu skal arbejdsgivere finde dig. Det er nemt på nettet. Sørg for, at de finder det rigtige. Få dit CV på plads. Sørg for, at din profil på facebook og LinkedIn giver et rigtigt billede af dig.

En mentor har måske 5-10 år mere erfaring end dig. Find en mentor, som passer dig socialt og fagligt.


Kom godt i gang 3 måneder før: Du søger Din motivation og indlevelse afgør alt. Du skal vise de kompetencer, der får din næste chef til tænke: ”Så får vi opgaven løst.”

Find opslaget

Og lad jobbet finde dig. Brug jobagent og CV i jobbank.dk og GO.dk. Med CV på nettet kan du blive fundet, når virksomhederne bruger CV og profil til at søge talenter i jobbankerne.

Ansøgning og CV

Kapitel 3 vejleder i at skrive og bruge CV og ansøgning. Artiklerne ligger også på jobbank.dk og GO.dk, hvor du kan lægge dit CV ind.

Søg uopfordret

Uopfordret ansøgning kan tage tid. Timingen skal passe virksomheden. Søg tidligt og vær tålmodig. Se i kapitel 5, hvor du kan søge uopfordret. Dit initiativ gør forskellen.

Grundig research

Brug al info i opslaget, og søg mere information. Ring til kontaktpersoner og hør mere. Lav god research, som du kan bruge til at beskrive, hvad du kan bidrage med i jobbet.

Ansættelsesforløb Læs tips og råd i kapitel 3, så du kan koncentrere dig om de faglige udfordringer og mulighederne med kolleger.

Følg op

Måske skal du presse på for at få en samtale. Find under alle omstændigheder ud af, hvad virksomheden synes om ansøgningen. Læs i kapitel 3, hvad HR-cheferne mener.

Samtaler

Samtaler kræver forberedelse. I kapitel 3 finder du en guide til samtaler, typiske spørgsmål, og hvad HR-chefer lægger vægt på.

Test

Hvis du ikke har prøvet at blive testet, kan du læse i kapitel 3 om forskellige typer, du kan møde, og hvordan du kan træne tests på nettet. Det gør en positiv forskel, at du har prøvet formen.

I prøvetiden

En god jobstart er sidste del af forløbet. Det er første skridt i din næste jobsøgning. Hold mulighederne åbne. Læs første artikel i kapitel 4.

Den første tid

I kapitel 4 kan du hente gode råd om at få godt fat på opgaver og kolleger på din nye arbejdsplads i den første tid.

Kontrakt og vilkår

Du har måske ikke erfaring i, hvad en kontrakt skal indeholde. I kapitel 4 giver eksperter deres bud på, hvad du skal huske, og hvordan du kan bruge din fagforening.

Ajourfør dine profiler

Ajourfør CV’er og profiler på nettet, så andre arbejdsgivere ved, at du er i job. Giv ordentlig besked, så du bevarer et godt netværk til andre firmaer. Det er faktisk nemt at holde kontakt.

Næste skridt

Erfaringer fra dit nye job bygger op til det næste job – i samme virksomhed eller i en anden. Hold styr på, hvad du lærer og ajourfør dit CV.

Du er sikkert på prøvetid de første måneder i det nye job. Vær opmærksom på andre jobmuligheder, hvis prøvetiden ikke går som forventet. Behold dine jobagenter. Husk at virksomheden også er på prøve hos dig.

Quick-guide til jobsøgning.

Flere år før første arbejdsdag lægger du de første grundsten til dit job. Her er seks led, som indgår i din jobsøgning. Brug alle mulighederne i god tid. Det giver dig en effektiv jobsøgning.

KV11 - Jobsøgning

107


Husk

14-dages fristen

- når du dimitterer Meld dig ind på aak.dk som nyuddannet senest 14 dage efter, du er dimitteret - ellers skal du arbejde et helt år, før du kan få dagpenge. Med 88.000 medlemmer er vi landets foretrukne, specialiserede a-kasse for akademikere. Udover dagpenge tilbyder vi dig individuel, målrettet karrierevejledning og mulighed for kurser og job via vores egen jobservice. Alt dette får du til 391, - kr. per måned før skat.

Meld dig ind på aak.dk eller sms ”AAK” til 1919 (SMS koster 0,- kr + Alm. sms-takst)


Den gode ansøgning Hvordan gør du dine hoser grønne hos din kommende arbejdsgiver? En god ansøgning sender dig et skridt i den rigtige retning, men der findes ingen klar opskrift på, hvordan den perfekte jobansøgning skal se ud. I denne artikel kigger vi nærmere på et par eksempler, som du kan lade dig inspirere af.

D

u kan betragte arbejdet med at skrive ansøgninger som en proces, hvor du bliver bedre og bedre til at beskrive og fremhæve dine kvaliteter, som tiden går. For hvert job du søger, skal du sørge for at tilpasse din ansøgning til den stilling og virksomhed, du søger. Standard-ansøgninger – det vil sige ansøgninger, hvor du blot skifter virksomhedens navn ud – vil hurtigt blive gennemskuet og sorteret fra.

Der er forskel Det kan være meget forskelligt, hvilke kvaliteter de forskellige virksomheder forventer hos deres kommende medarbejdere. Det svinger oftest lige så meget som jobindholdet. Derfor bør du øve dig i at matche dine kompetencer med dét, som virksomheden efterspørger. Og er der tale om en uopfordret ansøgning, er det vigtigt, at du har en god forestilling om, hvilke kompetencer virksomheden kan have brug for. Det essentielle ved en ansøgning er, at læseren ganske hurtigt får en begrundelse for, hvorfor du søger, hvad du kan tilbyde virksomheden, og hvorfor det er dig frem for den næste ansøger i bunken, der skal have jobbet. Derfor bør du overveje, hvilke fraser der kan skille dig ud fra mængden og sende dig over grænsen til det forjættede ´samtale-land’. Ud over alle de gode argumenter for, hvorfor du er den rette medarbejder, bør du sikre dig, at ansøgningen er spændende læsning for din modtager, så ved-

kommende får lyst til at lære dig bedre at kende ved en personlig samtale.

Gør det ikke sværere, end det er Der er ingen grund til at fare hen i reolen og finde fremmedordbogen frem for at skrive en god ansøgning. Snarere tværtimod! Brug aldrig ord eller sætninger, som du normalt ikke ville bruge. Skriv din ansøgning, så den afspejler den person, du er, og juster sproget, så det passer til den virksomhed, du søger arbejde i. Søger du for eksempel en stilling, hvor du skal være kreativ og dygtig til at formulere dig, er det ikke nok at skrive, at du er kreativ, hvis din ansøgning ikke afspejler kreativiteten. Du er nødt til at vise i din ansøgning, at du også mestrer de spændende og levende formuleringer. Samtidig bør du indholdsmæssigt også skrive noget om, at du trives med at være kreativ, at du er god til at brainstorme og finde på gode ideer. Det er i hvert fald ikke hér, du skal skrive, at du har det svært med deadlines eller frie opgaver, der appellerer til opfindsomhed.

Vær positiv Generelt skal du fokusere på alle de positive ting – både ved jobbet og dine evner. Er der for eksempel opremset nogle opgaver i stillingsbeskrivelsen, som du ikke lige synes om, bør du springe dem over og i stedet fremhæve de opgaver, du synes er spændende. Husk dog på, at der vil være rutinemæssige arbejdsopgaver i stort set alle job. Så du kan ikke forvente altid kun

at lave alt det sjove. Desuden bør du heller ikke blive skræmt, hvis der i jobopslaget er beskrevet nogle opgaver, som du måske ikke lige er verdensmester i. Alting har en begyndelse, og det vigtigste er, at du får beskrevet alt det, du kan – og ikke mindst brænder for.

En kort – en lang… En ansøgning bør under normale omstændigheder ikke fylde mere end en A4-side. Det er derfor vigtigt, at du strukturerer den godt, så modtageren hurtigt kan danne sig et overblik over, om du er kvalificeret til at blive lagt i samtalebunken. Kom med de gode argumenter, og gør det kort og præcist. Dog må ansøgningen heller ikke være for kort, for så ser det ud som om, du ikke har argumenter eller kvalifikationer nok til at fortælle om, hvorfor du er den rette til jobbet.

Opfordret eller uopfordret Der er to forskellige ansøgningstyper: Den opfordrede ansøgning, der svarer på et stillingsopslag. Og den uopfordrede, hvor du på eget initiativ henvender dig og tilbyder din arbejdskraft. I de to artikler her giver vi eksempler på, hvordan de Opfordrede ansøgninger & Uopfordrede ansøgninger kan tage sig ud. Desuden kan du i denne CV-artikel få gode råd til at lave det CV, som skal gøre din ansøgning følgeskab.

>>

KV11 - Jobsøgning

109


OPFORDRET HVAD

1

Firmanavn og kontaktperson Du skal stile ansøgningen til den person, som er kontaktperson i annoncen.

2 3

Overskrift Giv din ansøgning en overskrift, der fænger.

4

Du tilbyder… Beskriv kort, hvad du kan tilbyde med hensyn til at ud-

læseren hurtigt får indblik i, hvilken person, der er bag ansøgningen. Og ikke mindst, hvorfor den person søger det annoncerede job.

fylde det annoncerede job og løse de opgaver, jobbet indeholder. Gem dine krav til virksomheden til senere samtaler.

5

Besvarelse af krav Her skal du fokusere på kravene i annoncen, og du

6

Dig selv Her kan du skrive lidt om dig selv og dine personlige

7 8 9

110

Hvorfor dig Skriv en kort og præcis præsentation af dig selv, så

skal have in mente, at dine faglige kompetencer og annoncens krav skal matche bedst muligt. ’Sælg’ dig selv bedst muligt – også selv om du måske ikke opfylder alle kravene fra annoncen. Begynd med de vigtigste krav. Undgå at skrive noget om de krav, du ikke opfylder.

kompetencer, så din læser også får et indblik i, hvem du er som menneske.

Afslutning Du skal i afslutningen vise, at du er interesseret i det videre forløb og aktivt vil følge din ansøgning til dørs.

Husk Underskrift, navn og henvisning til medsendte bilag. Læs korrektur Overraskende mange ansøgninger rummer sjuskede fejl, stavefejl eller andre fejl.

KV11 - Jobsøgning

CUR

IT-So m Agade h 2345 2 B Att.: S ys aB lgÆ s D IN JV E VITAE – RICULUM

Jensen Gammelgaard rnalist Petra Gift med jou år 1 på 82 ni 19 i Far til Jan født 10. jul orger, 28 år, Dansk statsb

lig chef og ø rfaren offenti forhold til mi E – e um es R iftsøkonom søkono mi. er en stærk dr S

Jeg afædr lgift erenr, at ska r med st yring der få rne fo jo bfunktione de he ig ul m og i om on øk ist yring om J on e fent lig øk g om s le øge t specia fr en og har skreve ringer af inite sorcihalereveg amm ed ue psroda r Jans tte je J k re fået gode eval e vo t g a år rbej fik sidste har en la måde, n kæreste og jeg jeg ha g, rele r besk re Jegi er økonom blevet ed offentlig m g rin fa er regnmune cand.m Erhvervs , Århus Kreom skaebssys un temer e Fuldmægtig mnmsk hus Kog År a i 2010t b sa s tan d ek Proj iftS. Je . De med. tiplastrA/ g haon r om på Percep ift og supervisi on øk ds lti De ig dr 2008-2009 svar foJredagl ktør en o re di ce vi g Jeg ha vde an til veter d, jeter dir ektøren omirappor dere nye økon B g kan irksinogmgaavt ef dæk rapporter aflg ed sig tighedsæ sen. Den nye s A/S nnhem ædr ge e lg be , som e e n de i f or Bir u ringer, ford dv kso mh dA økonomi. sK Jeg er altningen, Randeer /So miforvudadv sommerperiod Vikar, Økonopreslsv ndt, h ikeariat ieen rse sed 2007 mgode situam t.uJe rislto 4 måneders ba Jeg fo t iorånde i eskoleo lk a r er en på rutnd b er e ng og, he ni jd mun m opfølg e etpånaskt olerneeri ko r va d a g li m u g ste r t sy li rings anlagt gt forløb i et konk i mB mer. hverd arbejd ogditaejgob er m d ASin veig p er,sstu læg a la led ej d iev ud s fo St eannsv ar r ltatidpltan id etilin 7 . 00 ed -2 m t 05 en 20 nsul SpecialJko etoplæg om ny dg egsohmr bu , er åd ud ar og tilsk er, de vedhæftet r kan øge je mit cv og v re a kommilunga n så lg I er m onomistyringsi sde Uddannelse ram eget v ft m forkko i Speciale: Øk e ng lk ra aro mnementer forma re fle 2009 d ve ag e br tt i In redr foM ag t il og a el artik k e til t o d ve n re v sk t ak er om enlig h ilse(9n,0) ASB, Studieophtoe liciteri . merc. int.,

5

2007-2009

Cand

rne med ud s på erfaringe

foku Jomhed n Fleg s. gmÅrahu ASB, A, nn H 2004-2007

8

rifts- og in IT og sprog rojekter, IT-d anlægge IT-p pl at ed m g Erfarin S og Log grænseflader. med Traen A/ ed til projekter m t re væ r ha Jeg desuden stud gelsk og har er flydende en tal og er riv Sk med min fa Fritid nske farvande jlsport i de da fritid dog dr ejet sig om Jeg dyrker se al t har stort se Det seneste år

ringet op ge til at blive S, noe@ Referencer ersoner er villi A/ To referencep els Ørnholt, Perceptiplast mmu Ni aard, Århus Ko Videdirektør thrine Birkeg Ka ef ch gs lin Afde


hed A /S

HVORDAN

1

strup M scKH Æ hefOL Conta kta

ej 4, 2. sal

Akom Højkærsv00 Århus C ota 80 56 78 90 Telefon 34

Charlo økonom et en del ttenlu i jeg har prøv for ofnd 20 in alder, ford sse re te in r /1-200 sto et eg m r r, te ha g lta 9 . Je resu e sig æs sm nd fu m r sa ha de g go Je . or abe kt se al ci so mmunale åir de in jenreko s sa adfærd som ko llega. M 21 % et tid med. nskaber og lg p ind vi bruger moeg st ili,liso en ok nn ngm tober e jde, at n som sælg er, so IT-So m I ha evant mhed ra sa A evet i lgserfaring /S har væs nnonceret på Ak ent lig mit sp , som e a eciale je , der f g kan brug problemer demikernes ik top m erc.au karak edvti-il at vend ed at sælg Jobbank. J d. fra eg e eren e salg Sy a . Jeg udformede ten erfor sresult sine produ ved niet hssarebjeoghodldder sk Un orter til bestyrel-12. kter. aterne g ogkv noaf iversit srapp tal gska ar s p å eå og å rit e den fa visse omt prfoior inør den dsen og direkt igt an 14nsd-a ng tilglige ni i led d e gn tio ge b oduk dagligtiplasts pr ns eget udsa e udfo aggrund fo siden med er i Percep r at fo rdring spec kkede problem e r , som b rstå jeres s iale i elekt jeres p r r r u o g d e u r ne af o ftware til oniske vikler e kt. Jeg dgetjeres p munog sæ h r nfo r månedlige bu e r e ansvaar Som lg o re m vd ist d ,des,ohv ha e eg li u jeg er r g or k e ligter m båd et ftim t sidde or ét å steneinngdaf e implemt en r r siden omisy e s oøk og desuden i mine ako fton nbmmunen w a isdekr odagtatransport til efalinger, are. Jeg ha fsluttet 3½ r v å eferen h d r ant til ar en god cer og e meget sto som sælge po a r v -, drifts- edlagte s r succes m hos kurren t arbejde m rtion sve gs læ e an lv på algsst ed at ce preræ og bevielli d ngslo ironi.TiJlli gee TR. a t e ett get m buredds is g g v. dgg dg m t e age bu b ik t ka r m viser. at arb FFL, presase rkbe ed og ål på måne god til at b iejde lniatia m e t lytivtter e til m ed kortsig går forrest d og årsbas vare overb for at te likket is s ine ko g en i llegae de olg ldt nå måle amt dead landegsho lines. igec t. Lig teial g fø g har reftoer etsa d Je s . e k or e kt a Sp se le . b pKL ica des er lg af e en g et s er f ng gale o ra ar ernhae nd r od ste lø ktører æcia mning b. Jeg er s det aleprso senldteire m igun ing. ocialt på t. omistreyrm 8 ig for 00 -2 atik & Økon 07 20 , jeonomics School of Ec r, så I har on nd Lo d . mulig ol e dmve ig påfentlige sociale ydelser hed fo 23 34 ing af of r at se 45 56 , hvem eller p det å john fleggm awe n n@ho ing af btmail.c ring og udvikl o m. ver, digitalise

A

Motiveret Du skal for det første være meget skarp på, hvad

B

Forberedt Den opfordrede ansøgning udmærker sig ved at følge

C

Fokuseret Du har alle muligheder for at være fokuseret, når du

D

Koordineret Din ansøgning bliver set i sammenhæng med dit CV

E

Fulgt op Din opfordrede ansøgning skal være fulgt op. Hvis

2

3

4

6

ndkøbsopga

uger. MS-Office br gica. Trænet . en i spansk denter eksa m

7

mmen. båd, vi har sa amilie på den nni. Ja r tte da s re vo

mig: udtale sig om spørgsmål og for at svare på on 99 34 78 90 telef @pplast.dk, 99 .dk, 33 92 99 une, kbi@åk

du kan udrette for den virksomhed, du skriver til, og hvordan. Det er det, der gør dig relevant. Udfordringen er, at du med din ansøgning og dine andre aktiviteter skal vise virksomheden, at den har behov for dig, og at du kan løse opgaven.

en annonce eller lignende. Der er ingen undskyldning for ikke at sætte sig ind i, hvad jobbet er. Alligevel ringer 9 ud af 10 ikke til den kontaktperson, der står i opslaget, for at høre mere om jobbet. Sørg altid for at få ringet og høre nærmere. Det giver dig en bedre baggrundsinformation end de øvrige ansøgere, og måske kan arbejdsgiveren huske dig, når hun sorterer ansøgninger. Du kan f.eks. få oplysninger om, hvorfor stillingen er slået op nu, hvem kollegerne bliver, detaljer om opgaverne, og mange andre ting, du kan bruge til at gøre din ansøgning mere præcis.

søger et annonceret job. Derfor skal du være konkret og skrive om de opgaver, du har fundet ud af ligger i jobbet. Prøv at undgå passivt sprog og generaliserende sammenfatninger og skriv i stedet konkret, hvad du vil gøre i jobbet.

og profil i øvrigt, men også i sammenhæng med, hvordan du har virket til de forberedende telefonsamtaler, om du har været til arbejdspladsens arrangementer og messestande osv. Arbejdspladserne husker overraskende godt. Sørg for, at du præsenterer dig på en måde, der hænger sammen med din tidligere kontakt til virksomheden.

du ikke følger den op, virker den brændende motivation, du har skrevet om, utroværdig. Det er meget almindeligt og legitimt at følge op på sin ansøgning. Måske kan du med din opfølgning selv være med til at presse dig ind til en samtale ved at sætte nogle ekstra ord på, hvorfor du skal med videre til samtaler.

ansøgning KV11 - Jobsøgning

111


HR-cheferne om

Opfordret ansøgning

Leif Johnsen HR-konsulent hos Sydbank

Brit Kannegaard Johannessen Corporate Vice President, People & Communication NNIT

Hvad er en rigtig god ansøgning? Den er først og fremmest skræddersyet til den stilling, man søger. En rigtig god ansøgning er desuden velskrevet og udstråler, at man har gjort sig umage, og at man rigtig gerne vil have jobbet. Den skal fungere som en appetitivækker og gøre læseren nysgerrig efter at ville vide mere. Ulla Kjær, Senior HR Manager hos Arla Foods Amba En god ansøgning er overskuelig, inddelt i afsnit, nem at læse, uden kryptiske eller indforståede termer, og holdt på én side. Den skal også afdække de områder, der er nævnt i selve jobannoncen. Og frem for alt skal det fremgå, hvorfor ansøgeren er motiveret for jobbet, og hvorfor vi som virksomhed skal vælge at invitere ansøgeren til et interview. Det er også vigtigt, at ansøgeren giver et sandfærdigt billede af sig selv, at der ikke bliver ’pyntet’ på tingene, og at ansøgeren formår at fremhæve sine absolut bedste kompetencer. Især ifm. personlige kompetencer ser vi tit, at ansøgerne i flæng nævner en række personlige kompetencer. Der vil jeg anbefale at udvælge de 2-3 mest kendetegnende og uddybe disse. Det virker langt mere troværdigt og fængende. Sonja Admiraal Bentzen, HR Country Director hos Schneider Electric Kort, præcis og målrettet. Den må også gerne beskrive, hvad du brænder for. Leif Johnsen, HR-konsulent hos Sydbank

Hvad er forskellen på en ansøgning og et CV? CV’et skal fortælle om din historik og dine erfaringer - altså fokusere på fakta, mens

112

KV11 - Jobsøgning

Lars Ulslev Johannesen HR Manager hos Netcompany

Susanne Bjerre Mortensen HR Chef hos Accenture

ansøgningen skal fortælle mere om dig som person. Hvad motiverer dig, hvordan ser du det job, du søger, og hvordan kan du bidrage. Søren Rosenkrantz Larsen, Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark I ansøgningen skal du skrive din motivation for at søge stillingen og uddyb gerne, hvorfor det lige netop er dig, som skal have stillingen. Ansøgningen er din mulighed for at sælge dig selv. CV’et er der, hvor du angiver, hvad du har lavet, hvilken uddannelse, du har taget og hvad du har af fritidsinteresser. Det er vigtigt, at CV’et er overskueligt og nemt at læse. Du skal tænke på, at der formentligt er mange andre, som har søgt jobbet og det er derfor vigtigt, at den person, som læser dine papirer igennem, ikke skal bruge for meget tid på at navigere rundt i CV’et. Martin Skyum Funch, Rekrutteringsansvarlig hos PWC En ansøgning viser motivationen, og hvad ansøgeren kan tilbyde virksomheden, mens et CV giver alle facts om uddannelse, erhvervserfaring, udlandsophold, privat status mv. Sonja Admiraal Bentzen, HR Country Director hos Schneider Electric

Hvordan skiller man sig positivt ud fra mængden af ansøgere? Man sikrer, at ansøgningen er relevant for jobbet. Hvis man laver en anderledes ansøgning, f.eks. en ansøgning der er foldet eller pakket ind på en speciel måde el. med specielt papir, skal man sikre sig, at det er en kompetence, der lægges vægt på i jobbet. Susanne Bjerre Mortensen, HR Chef hos Accenture

Søren Rosenkrantz Larsen Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark

Først og fremmest: Brug din tid på at lave et kort og præcist CV ledsaget af en inspirerende ansøgning. Det er facts og overskuelighed, der tæller. Når det er sagt, så er der forbavsende få, der gør noget ud af det grafiske udtryk. Du behøver bestemt ikke få en designer til at layoute din ansøgning, men lidt ekstra omhu i opsætningen kan gøre din ansøgning mere appellerende og give bedre overblik over CV’et. Brit Kannegaard Johannessen, Corporate Vice President, People & Communication NNIT Det handler om at fange sin læser – at brænde igennem med sit budskab. Det tager tid at lave en god ansøgning og et godt CV, men det er tiden værd. Jo længere tid man arbejder med det, jo større er sandsynligheden for, at det bliver et godt resultat. Niels Gregers Hansen, Head of HR Banking Denmark hos Nordea

Hvordan skal sproget være? Hvor meget betyder retstavning og grammatik? Sproget skal være skarpt og stringent uden alt for mange lærebogstermer - det virker popsmart. I min bog er det bedre at kunne forklare et begreb end at ”namedroppe” det. Stavefejl og grammatik er også vigtigt, men ikke så meget som indholdet. Søren Rosenkrantz Larsen, Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark Sproget skal være nemt at gå til for modtageren, dvs. ingen kryptiske eller tvetydige ord, som kan misforstås. Retstavning og grammatik skal være i orden, men få aldrig en anden til at lave din ansøgning, vi er interesseret i din ansøgning. Sonja Admiraal Bentzen, HR Country Director hos Schneider Electric


Martin Skyum Funch Rekrutteringsansvarlig hos PWC

Dorthe Hove Olesen Training & Development Manager hos FOSS

Normalt fælder vi ikke nogen dom over din ansøgning fordi der er en fejl eller to. Men det viser naturligvis noget om din omhu, så der er grænser. Ved jobs hvor der forventes stærke kommunikative evner, er kravene naturligvis højere. Leif Johnsen, HR-konsulent hos Sydbank

Hvilke fejl begår kandidater ofte i ansøgninger? At genfortælle deres CV - det giver ingen værdi for læseren. Derudover er det meget typisk, at ansøgningen ikke er stilet mod os som virksomhed, men bærer præg af at være copy/paste. Søren Rosenkrantz Larsen, Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark Mange fokuserer for meget på, hvorfor stillingen er interessant for ansøgeren – og ikke hvorfor ansøgeren er interessant for stillingen. Det er selvfølgelig dejligt med en motiveret medarbejder, men vi er i første omgang mere interesserede i, hvorfor du er den oplagte kandidat til stillingen. Og så er der jo klassikeren med standardansøgninger, hvor ansøgeren ikke har fået fjernet navnet på den forrige virksomhed, de har søgt hos. Det er en sikker måde at blive diskvalificeret på. Brit Kannegaard Johannessen, Corporate Vice President, People & Communication NNIT Den mest almindelige fejl er, at man ikke tilpasser ansøgningen til den specifikke stilling. På denne måde får man ikke beskrevet sin motivation for at søge netop denne stilling, og så vil man ofte miste terræn i forhold til de ansøgere, der rent faktisk beskriver deres motivation for at søge netop denne stilling. En anden meget

Niels Gregers Hansen Head of HR Banking Denmark hos Nordea

Ulla Kjær Senior HR Manager hos Arla Foods Amba

almindelig fejl er, at man har så travlt med at fortælle om sin hovedopgave og sig selv, at man helt glemmer budskabet om, hvorfor man er den rette kandidat til jobbet. Niels Gregers Hansen, Head of HR Banking Denmark hos Nordea

Hvor lang skal en ansøgning være? En ansøgning skal være kort. Max. en A4 side - og nej, det skal ikke være font size 8. Start med en motivation og fortæl hvad du kan bridrage med, så det bliver helt klart, hvorfor vi skal vælge netop dig. Rund af med en afslutning, hvor du kort fortæller lidt om din personlighed. Resten skulle gerne fremgå af CV’et. Lars Ulslev Johannesen, HR Manager hos Netcompany En god ansøgning er ikke længere end én side – uanset hvor godt du skriver, eller hvor meget erfaring du har. Der skal også være noget at tale om til samtalen. Brit Kannegaard Johannessen, Corporate Vice President, People & Communication NNIT Hvis ansøgningen er velskrevet og engagerende, må den gerne være på 1½ side. Leif Johnsen, HR-konsulent hos Sydbank

Hvilken ansøgning husker I som den bedste, I har set? Og den værste? Der er heldigvis mange gode, og jeg kan ikke fremhæve en enkelt som den bedste. Ligeledes med de dårlige er det vanskeligt at fremhæve en specifik, men den klassiske fejl er at

Sonja Admiraal Bentzen HR Country Director hos Schneider Electric

sende den samme ansøgning ud til mange virksomheder og glemme at rette virksomhedens navn. Det bliver man altså frasorteret på. Ulla Kjær, Senior HR Manager hos Arla Foods Amba I alle de rigtigt gode ansøgninger, vi får, kan vi tydeligt se, at du har brugt meget tid på at tilrette den til det specifikke job og vores virksomhed. Der er desværre også en del eksempler på dårlige ansøgninger, hvor vi får en meget kort standardskrivelse og måske endda et privat billede af kandidaten med et kæledyr. Brit Kannegaard Johannessen, Corporate Vice President, People & Communication NNIT Vi får mange gode ansøgninger – heldigvis – men de bedste er der, hvor ordene fortæller, at man brænder for jobbet – allerede før man har fået det præsenteret i dybden. De værste er dem, hvor der fx står et andet firmanavn i teksten, fordi man har brugt en ansøgning fra tidligere uden at rette den til. Niels Gregers Hansen, Head of HR Banking Denmark hos Nordea Den bedste ansøgning vi har haft var målrettet, konkret og korrekt i teksten og der var sendt dokumentation på de opnåede resultater. Det efterlader et godt indtryk, at der er tænkt over tingene og at der er orden på tingene. Den værste var målrettet modebranchen, hvilket var et stykke ved siden af. Martin Skyum Funch, Rekrutteringsansvarlig hos PWC De bedste ansøgninger bærer præg af engagement og målrettethed. De værste er upersonlige, lange og omstændelige. Leif Johnsen, HR-konsulent hos Sydbank

KV11 - Jobsøgning

113


UOPFORDRET HVAD

1

Adressat og kontaktperson Find den person, som du mener bør have din ansøgning i hånden. Skriv personens navn på dit brev eller nævn navnet, når du møder virksomheden eller ringer.

2

rn Gift med jou på 1 år 82 Far til Janni født 10. juli 19 orger, 28 år, tsb Dansk sta

Beskriv dit tilbud Du kan lige så godt fyre din salgstale af med det sam-

4

Resumé Beskriv kort og præcist dine kompetencer, hvad du har

5

Baggrund Fremhæv de vigtigste ting, der kan underbygge, at du kan

6

Personlige data Sørg for, at dine personlige data er tilgængelige enten

me. Sørg for, at blive hørt ved at komme til sagen med det samme. Hvis tilbuddet er interessant nok, skal læseren nok nå til at læse om din baggrund, uddannelse osv. Det samme gælder, hvis du får kontakt i telefonen, på en messe eller lignende. Tilbuddet er din businesscase – hvorfor det er en god idé for arbejdspladsen at tage dig ind.

beskæftiget dig med, og hvad du brænder for at arbejde med. Vær præcis og konkret.

indfri det tilbud, du har givet virksomheden. Har du f.eks. lovet virksomheden, at du kan stå for hele regnskabsdriften er det f.eks. relevant, at du er uddannet revisor.

på din ansøgning, eller i form af visitkort eller noget du kan udlevere, hvis du skaber kontakt ved et personligt møde. Dine personlige data giver virksomheden mulighed for kende dig og vende tilbage til dig.

Sørg for at søge Den mest hyppige fejl ved uopfordrede ansøgninger er, at

de ikke kommer afsted. Ansøgeren bliver i tvivl, om man nu kan søge, om det er skrevet rigtigt, hvem der skal have ansøgningen osv. Men husk, at dit initiativ udmærker dig.

KV11 - Jobsøgning

A

m

om chef og økon en offentlig old til min alder, ford ar rf E – e rh Resum har meg søkonom i fo

C

bejdspladsen – og sørg for, at det er en overskrift, som du både kan sige og skrive. Du skal kunne bruge den, når du henvender dig personligt eller pr. telefon.

3

7

114

Overskrift Formulér en overskrift, som betegner dig i forhold til ar-

G

IT-So m Agade hed A/S 2 KHOLM 234AE – yEsJVIND BÆ M VIT 5 B LU CU RI UR Att.: S trup C algsch ef Con sen takta mmelgaard Jen Ako Ga tra Pe st ali

rk drift mi. Jeg Jeg er en stæ af driftsøkono de sam r med st yring for at skabe go mm e rn jo bfunktione de he ig ul ko m n og de i i g om in fent lig økon økonomist yr t spSecæialgle om e sociale egenskaber og a og har skreve ringererafenm, in der få m vi b ue r tte jerreJas nni, so fået gode eval Je sidste år vores da salg 2 fikg tilla jeg og 1% ste re d kæ e

B sA/S har værsemig hermed a

o t søge ntlige om je i g proble s ntlig økonomkan mer tilling ring med offe fik topkar unberuge til a Erhvervserfa t vend med at s omamkteren K s hu År , e salg Fuldmægtig J hus Kommune 12. sresu i eÅr 2010Projektansat g er blev A/S st la e tip t rom ep c e rc and.msupervision af kassebog Pe gnpå s k on a øk bssglyig rc.aud og direktøren Deltids re stedrmifte ogdiere g ar foar da 2008-2009 sv ør en. fra . Derkt bppsdorrter Jeg ha vde an nskira til virce dasangn for rens egSetydud if m om t on . e øk sk J d e dir e ny . ter v gefhar ektøharkk dere lem jeed ga g g eopr in ter or o pp g dæ ra g af e sob d ny s å de he n å tig De sig in sen. em d nn ge s e ig dr be t i de Jerdgi vdeen da ringer, fo d e Bi.irkso , at jeg kan økonom ers Kommun nd Ra n, m ge s in ælge jeg h tn h or al hv e rv , d ifo de m rio s koeno A/S jeerrepe mm s rogddesuden i i Vikar,æØlg forse mso r Blsvkikariat, sioen u Jeg deplto ukt. Je p 2007 sokomleo 4 måneders ba foir mrådedt.vik ler ond tatragnsh h es lk e d på er sæda he Aun , ru g er en /S lger et m m opføJelggnieng , ko i s o ne er r m ol sk u på b d m å ad de min l rinpgsresysste sede vendt, hum e an odrisAS mJer eg. arb situat ionej ve tisBk og di erob e budgetter o stu e jd , h gg g er læ a e led an e r r ej pl r etud dag n g r i FF St naiev svar fovr aatnt til initieati tuko rlins 2005-2007 gtulfoenrt mliedgtani eeto nyaet arb veod po aSp nlaecgial nkuom ejde m dg t kploæg ådløerb, bu t r i mr r o m so e ud g n ed sk in c til t e præ hve arog bejdsp ager mig alt id t rdag at arb get mar ladsen id e . til at ly unalejdhae nd mica edpm et UddannelseJeg ha ing i den kom ttm il in sociak recviaele: Økonomist yr ko munmale e r fo koom ter d Sp en h em l er, de æ et re arrang 2009 mit cv og bragt i Informatik & Økon kadrnagøgvedftfle for re el og v tik ar e til t je ve il gern phold ved Londo res sa er omskre lg så kB, Studieo e præs offentli I er m raft ig geaf eCa getndv.emerc. int., (9,0) AS ed udt.liciterin ntere mi lkos m faringerne m er 2007-2009 på n ku e fo t il at k Med v med ontakt enligA, ASB, Århus. e mig H hilsen på 23 2004-2007 34 45 5 indkøbsopgav g og ro tsohsp rif -d ITJog n Fleg , IT ter jek ro -p IT gatmplaan nnlægge Erfaring med M

E

et Logica. Træn grænseflader. Traen A/S og projekter med men til sa ek ed er m t nt re de Jeg har væ desuden stu gelsk og har er flydende en Skriver og tal e på den ed min fa mili ke farvande m sig om vores datter J Fritid ns da de i rt t jlspo fritid dog dr eje Jeg dyrker se har stort set al Det seneste år for at svare p ive ringet op Referencer villige til at bl t A/S, noe@pplast.dk, te er r ne so er .d To referencep els Ørnholt, Perceptiplas mune, kbi@åk Ni , Århus Kom Videdirektør e Birkegaard rin th Ka ef ch Afdelings


mota

Et fysisk brev er ikke nødvendigvis det bedste eller eneste medium for en uopfordret ansøgning. Derfor er mange af vores råd her, også fokuseret på din personlige henvendelse f.eks. på messer, eller du kan ringe eller maile til virksomheden.

HVORDAN 2. sal Højkærsvej 4, s C 8000 Århu 78 90 Telefon 34 56

et en del di jeg har prøv for ofe ss re te in get stor e resultater, mfundsmæssig or. Jeg har sekt munale so cial ga. Min lle adfærd som ko med. tid et eg m er ug br

op ind

Charlo tt

en ok to

enlund

20/1-2

009

ber gen so m sælg sælge er. Jeg sin veeen d dv frai- mit odfo ultate eJepgrud ukrmed t. r n p rie r.beJesty gholde e på deorterte g re til hal-r en rojektarbejd pp n sra tal m ar ådpr ela og kv e, rit e io n , om je e g ns viss ha- r be g, relevant at IT-Somh n anledning til skreve sa ed lasts produktio tip ep rc sm Pe t k er i i mit s lgserfaring, Unive p r e s it c ia e t le, der en fag for 14 li aglige ge baggrun digage ebusdg ideetn- m dl d u ne d e må f r o d f fo r atistforearrdrin ha vde ansvo rstå je speciale i e er,tim s ermegisy ing afget lek res bruste implementer ens økonoom g erne a so ftware t troniske un m rt til kom il f jeres hpo ar nem p roduk t sidd lignen lig for ét år er d sid n-, driftsftwvearpå afslut nbe fa e sngoslo anlæegs e . t li lli . et 3½ Jv. e TR g ge og bevinger, r lli h Ti a år som efka reds erbenmce vde meg sæ FL, pressebe et r og v ortion edlagt stor succe lger hos selviro s e salg s d bud n statist med at Jeg een getmå i. er holdt ik de r lg viser. g fø o r-se kektdoro. Jeg hal rpeft å mån KL.dSptilecaialt et bevare g gåar er et afed og raong r er f k ør å o kt o r r ire v r r s ald tsigte est e basis samt d rblikket i g.de og la for at nå llmeist eadlin gayrein 8 t. ngsics åle 00 07-2m r og sEcon ig ,te20 e s. L om ig d e eled salg on School of kabere. en g od ste sforløb. Je es er det els ige sociale yd mning g er so på cialt ig for jer, så I har m ulighe d r abt se, h vikling affowe isering og ud al vem d 5ve6r,edi git ller på et johnfle g g m a . nn@h uger MS-Office br otmail .co m. n i spansk.

mmen. båd, vi har sa Janni.

D

F

om mig: l og udtale sig på spørgsmå 90 78 34 99 elefon 99 dk, 33 92 99

A

Motiveret Du skal for det første være meget skarp på, hvad du kan

B

Timet Timing er det centrale punkt for den uopfordrede ansøg-

C

Troværdig CV’et lugter ikke af overdrivelser. Beskrivelserne er de-

D

Fokuseret Ansøgningen skal ikke bare handle om, at du en dag sy-

E

Koordineret Din uopfordrede ansøgning kan ikke stå alene. Den er blot

F

Fulgt op Din uopfordrede ansøgning skal også være fulgt op. Hvis

udrette for den virksomhed, du skriver til, og hvordan. Det er det, der gør dig relevant. Udfordringen er, at du med din ansøgning og dine andre aktiviteter skal vise virksomheden, at den har behov for dig.

ning. Du skal være så godt i kontakt med virksomheden, at du kan time din uopfordrede ansøgning på et tidspunkt, hvor du fra virksomheden ved, at der kunne være muligheder. Det forbedrer modtagelsen af din ansøgning markant.

taljerede uden at blive overtekniske. Alt er oplyst, og der er ikke huller, der kan gøre læseren mistænksom. Der er ingen abstrakte og generaliserende formuleringer, der kan dække over huller og bluf.

nes, at det kunne være dejligt at arbejde i virksomheden. Vær ultra-fokuseret på, hvad du vil arbejde med, hvor, og hvad det er du kan udrette. Det kan også give dig bedre chance for, at du bliver sendt videre til den relevante faglige chef. Den fokuserede ansøgning vil typisk også være mere detaljeret og dermed også signalere bedre forberedelse.

en del af de redskaber du bruger til at åbne virksomhedens. Dine chancer for succes er ringe, hvis det eneste du gør er at sende en uopfordret ansøgning pr. brev. Sørg for at have talt med de medarbejdere, der modtager ansøgningerne og personer i de afdelinger, du gerne vil arbejde i.

du ikke følger den op, virker den brændende motivation, du har skrevet om, utroværdig. Ofte vil du heller ikke kunne ramme timingen i, hvornår, der er brug for folk med dine kompetencer. Men måske er situationen ændret 6 måneder efter, at du har sendt en ansøgning. Følg op og mind om, at du er interesseret.

ansøgning KV11 - Jobsøgning

115


HR-cheferne om

Uopfordret ansøgning

Leif Johnsen HR-konsulent hos Sydbank

Brit Kannegaard Johannessen Corporate Vice President, People & Communication NNIT

Lars Ulslev Johannesen HR Manager hos Netcompany

Susanne Bjerre Mortensen HR Chef hos Accenture

Hvad er vigtigt, når jeg søger uopfordret hos jer?

listisk og ikke rigtig har tænkt over, hvad du vil. Sonja Admiraal Bentzen, HR Country Director hos Schneider Electric

At du har sat dig ind i virksomheden og de muligheder, der kan være hos Accenture. At du beskriver, hvorfor du er relevant for virksomheden. Susanne Bjerre Mortensen, HR Chef hos Accenture

Hvor meget bruger I uopfordrede ansøgere i rekrutteringen?

At du er meget konkret i din henvendelse, både i forhold til dine jobønsker og i forhold til, hvad du kan tilbyde Arla. Ulla Kjær, Senior HR Manager hos Arla Foods Amba

Vi bruger uopfordrede ansøgere på linje med opfordrede. Hvis uopfordrede ansøgninger er relevante, gennemgår vi de job, vi har ledige, for at vurdere om nogle af dem kan matche ansøgeren. Susanne Bjerre Mortensen, HR Chef hos Accenture

Som offentlig virksomhed skal vi slå alle stillinger op, så vi bruger ikke uopfordrede ansøgninger. Søren Rosenkrantz Larsen, Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark At du har sat dig ind i virksomheden, og klart beskriver hvilke spidskompetencer du har. Samtidig bør du om muligt være konkret i forhold til hvad du søger. Lars Ulslev Johannesen, HR Manager hos Netcompany Det er vigtigt, at du har gjort dig nogle tanker omkring mulighederne i PwC og sørger for at målrette din ansøgning, så den rammer dine interesser. Dermed kan vi sikre, at din ansøgning bliver vurderet af de rette personer, så vi kan tage stilling til, om vi har en mulighed, som passer til dine ønsker og din profil. Martin Skyum Funch, Rekrutteringsansvarlig hos PWC Det skal tydeligt fremgå, hvilket job du er interesseret i. Det duer ikke, at man skriver, at man er så fleksibel, at man kan arbejde inden for alt. Hvis du ikke præciserer, hvad du er interesseret i, kan vi tolke det som om, du ikke er rea-

116

KV11 - Jobsøgning

Ikke ret meget, da vi har en politik om, at alle ledige stillinger skal opslås. Af samme grund opfordrer vi også altid ansøgere til at holde øje med stillingsopslag på vores hjemmeside. Her har man også mulighed for at opette en jobagent, så man automatisk får besked, når der er en ledig stilling, der matcher ens ønsker. Ulla Kjær, Senior HR Manager hos Arla Foods Amba Vi opfordrer altid lederne til at gennemgå CV banken for relevante kandidater når en stilling slås op. Det varierer meget fra job til job, hvor mange der kaldes til samtale ad denne kanal. Dorthe Hove Olesen, Training & Development Manager hos FOSS Vi indkalder alle uopfordrede ansøgere til en samtale, forudsat de skriver en velmotiveret ansøgning og har gode resultater fra skolen. Lars Ulslev Johannesen, HR Manager hos Netcompany At man forsøger at være meget specifik og målrettet i forhold til, hvad man godt kunne tænke sig at arbejde med. I en uopfordret

Søren Rosenkrantz Larsen Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark

ansøgning kan det være fristende at skrive, at man er åben for alle muligheder, men det kan gøre det svært for virksomheden at finde det rette match til netop dig. Fokuser derfor på det, du virkelig brænder for at komme til at arbejde med. På nordea.com/career er der et link, man skal bruge til at sende os en uopfordret ansøgning. Niels Gregers Hansen, Head of HR Banking Denmark hos Nordea Normalt vil vi afsøge markedet for egnede kandidater. Men det sker da en gang imellem at en uopfordret ansøgning rammer os lige på det tidspunkt, hvor vi står og mangler netop den type person. Leif Johnsen, HR-konsulent hos Sydbank

Hvilke procedurer har I ved uopfordrede ansøgninger? De samme som ved opfordrede - vi læser alle ansøgninger igennem og kontakter ansøgere med positivt eller negativt svar, enten skriftligt eller mundtligt. Susanne Bjerre Mortensen, HR Chef hos Accenture Så snart vi modtager ansøgningen i vores system, tjekker vi den op mod det aktuelle behov for nye medarbejdere. Men ansøgningen bliver også lagt i vores CV-database, hvor vi løbende søger efter de kompetencer, som vi får brug for. Ansøgeren har altid mulighed for at logge ind og opdatere eller slette sin ansøgning. Brit Kannegaard Johannessen, Corporate Vice President, People & Communication NNIT Proceduren er, at du indtaster din ansøgning via vores hjemmeside. Herefter er der en HC


Martin Skyum Funch Rekrutteringsansvarlig hos PWC

Dorthe Hove Olesen Training & Development Manager hos FOSS

konsulent, som vil kigge dine papirer igennem og du vil modtage svar, såfremt vi har en stilling, som matcher dine ønsker og din profil. derudover bliver du tilmeldt en jobagent, hvor du får besked, når vi har en stilling, som matcher din profil. Martin Skyum Funch, Rekrutteringsansvarlig hos PWC Hvis ansøgninger er for ”almindelige” eller dårlige får de et pænt afslag. Hvis de er mere ”brugbare” får de normalt et afslag, med en samtidig melding om at vi placerer ansøgningen i vores emnebank. Leif Johnsen, HR-konsulent hos Sydbank

Hvad er fordele og ulemper for jer ved uopfordrede og opfordrede ansøgninger? Fordelen ved de opfordrede ansøgninger er, at de (forhåbentlig) er skræddersyede til den stilling, der søges. Ulempen kan være, at vi til nogle typer stillinger næsten drukner i ansøgninger. Fordelen ved de uopfordrede ansøgninger er, at de nogle gange kan ramme et endnu ikke opdaget behov og på den måde komme ”som sendt fra himlen”. Ulempen er, at vi bruger mange administrative ressourcer på dem, og at de kun sjældent fører til et job, da vi har en politik om, at alle ledige stillinger skal opslås. Ulla Kjær, Senior HR Manager hos Arla Foods Amba Fordelen er, at du kan komme i betragtning før kandidater, der søger opfordret, idet bunken af uopfordrede ansøgninger ofte vendes som det første, når der opstår behov for yderligere ressourcer. Herudover undersøges det, om der kan skabes plads i organsiationen, hvis vi

Niels Gregers Hansen Head of HR Banking Denmark hos Nordea

Ulla Kjær Senior HR Manager hos Arla Foods Amba

modtager uopfordrede ansøgninger, der kunne dække et nært forestående behov i organisationen. Kravene er de samme som ved opfordrede ansøgninger, og det er alene i den første del af processen frem til samtalen, at det er en fordel. Ulempen er, at man i visse perioder kan forsvinde i mængden, når ledigheden stiger eller mange søger samtidigt omkring tidspunktet for færdiggørelsen af studiet eller lign. Lars Ulslev Johannesen, HR Manager hos Netcompany Fordelen ved en opfordret ansøgning er i sagens natur, at den er målrettet et aktuelt rekrutteringsbehov hos os. Omvendt kan der være meget arbejde forbundet med at gennemgå en mængde ansøgninger til et opslået job. En uopfordret ansøgning kan i nogle tilfælde ramme lige i plet, og så er det en let måde at ansætte en kvalificeret medarbejder på. Til gengæld har vi løbende en del arbejde med at gennemgå de mange uopfordrede ansøgninger, vi modtager. Konklusionen er, at vi er glade for både opfordrede og uopfordrede ansøgninger. Brit Kannegaard Johannessen, Corporate Vice President, People & Communication NNIT Det er en billig måde at rekruttere på, da vi hverken har omkostninger til annoncer eller eksempelvis headhunter bureau. På den anden side kommer der mange mindre relevante ansøgninger. Niels Gregers Hansen, Head of HR Banking Denmark hos Nordea Fordelen ved den gode uopfordrede ansøgning kan være, at vi lige netop står og skal bruge sådan en person. Ulempen er at vi skal bruge tid på afslag til de dårlige. Men det lever vi nu fint med. Leif Johnsen, HR-konsulent hos Sydbank

Sonja Admiraal Bentzen HR Country Director hos Schneider Electric

Tager I nogle gange personer direkte til samtale efter at have mødt dem på messer, præsentationer, forelæsninger m.v.? Sjældent. For det meste oplever vi, at en motiveret ansøgning og et CV enten til os som virksomhed eller til et specifikt job danner det bedste udgangspunkt for en samtale. På den måde har ansøgeren også mulighed for at tænke mere specifikt over, om det er Accenture, han eller hun er interesseret i at arbejde hos. Susanne Bjerre Mortensen, HR Chef hos Accenture Det sker meget sjældent og i så fald vil det nok mere bære præg af en kaffe-snak end en egentlig jobsamtale. Søren Rosenkrantz Larsen, Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark Ja, det hænder. Særligt hvis de har gjort et godt indtryk, og selv er proaktive. Men aldrig uden, at de først har sendt os deres eksamensbevis. Lars Ulslev Johannesen, HR Manager hos Netcompany Ja, det kan sagtens ske, hvis vi møder den rette person og vi ser en mulighed i organisationen. Martin Skyum Funch, Rekrutteringsansvarlig hos PWC Ja, det kan vi godt finde på. Det kan være en god, effektiv måde for os at rekruttere meget målrettet på. Sonja Admiraal Bentzen, HR Country Director hos Schneider Electric

KV11 - Jobsøgning

117


HR-cheferne om

Netansøgning

Leif Johnsen HR-konsulent hos Sydbank

Brit Kannegaard Johannessen Corporate Vice President, People & Communication NNIT

Hvordan bruger I nettet i ansøgningsprocessen? Vi bruger udelukkende online systemer og annoncering på nettet. Vi modtager stort set aldrig en ansøgning med posten. Susanne Bjerre Mortensen, HR Chef hos Accenture Vi søger stort set kun efter kandidater via elektroniske medier, og vores ansøgningsprocedure foregår også på nettet, via vores egen hjemmeside. Dorthe Hove Olesen, Training & Development Manager hos FOSS Alle vores ansøgninger behandles elektronisk gennem vores hjemmeside. Det gør vi for at sikre, at alle ansøgninger håndteres professionelt og for at undgå, at en ansøgning bliver glemt i en mailbox eller i en skuffe. Når vi får en ansøgning med posten, bliver den sendt retur til afsenderen med besked om, at personen bedes ansøge via vores hjemmeside, hvor der også er mulighed for at ansøge uopfordret. Martin Skyum Funch, Rekrutteringsansvarlig hos PWC Vi opslår alle annoncer på vores hjemmeside og bruger forskellige jobportaler i søgningen. Vi har også virksomhedsprofiler liggende på flere jobportaler. Sonja Admiraal Bentzen, HR Country Director hos Schneider Electric

Lars Ulslev Johannesen HR Manager hos Netcompany

Susanne Bjerre Mortensen HR Chef hos Accenture

Hvad skal man være opmærksom på, hvis man søger hos jer via nettet? Vi modtager kun ansøgninger pr. e-mail. Alle ansøgere får en bekræftelse på, at vi har modtaget deres ansøgning. Det er klart en fordel for os, hvis man har samlet alle dokumenter i én vedhæftet fil, f.eks. en pdf-fil. Det sparer os for at klikke os igennem en hel masse vedhæftede filer. Ulla Kjær, Senior HR Manager hos Arla Foods Amba Vi har grundlæggende brug for tre ting. Et CV, en ansøgning og et eksamensbevis. Sørg for alle tre ting er med fra starten af. Lars Ulslev Johannesen, HR Manager hos Netcompany Du skal være opmærksom på, at du har mulighed for at redigere din ansøgning, selvom du har sendt den. Du bliver bedt om at oprette et log in, hvorfra du kan tilgå dine papirer. Det er praktisk, hvis du f.eks. er i gang med at afslutte studiet, men endnu ikke har afsluttet alle dine eksaminer, da du efterfølgende kan uploade dine resultater. Martin Skyum Funch, Rekrutteringsansvarlig hos PWC

Skal man sende links eller vedhæftninger med på det, man eventuelt har lavet? Hvis det er relevant for jobbet, er det absolut en god idé. Og kan det samles med ansøgning og CV i ét dokument, er det en klar fordel for os. Ulla Kjær, Senior HR Manager hos Arla Foods Amba

118

KV11 - Jobsøgning

Søren Rosenkrantz Larsen Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark

Det er en mulighed – men du skal omgås den med forsigtighed og undgå en masse forvirrende links i din ansøgning. Keep it simple. Brit Kannegaard Johannessen, Corporate Vice President, People & Communication NNIT Det er altid velset, hvis du har mulighed for at dokumentere dine erfaringer, men det er ikke altafgørende. Det er vigtigere, at du har gjort dig tanker om eventuelle referencepersoner, som vi kan kontakte, hvis det bliver relevant. Martin Skyum Funch, Rekrutteringsansvarlig hos PWC

Hvis jeg indtaster min opfordrede ansøgning via en formular på jeres hjemmeside, hvad sker der så med den? Så ryger den ind på den stilling, som du søger og kun den stilling - vil du søge flere stillinger, skal du sende flere ansøgninger. Men det gode er, hvis du først har søgt én gang, så kan du genbruge dine oplysninger, da du får en profil hos os, når du søger. Søren Rosenkrantz Larsen, Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark Når du indtaster en uopfordret ansøgning, bliver den læst igennem af en HC konsulent og vi tager kontakt til dig, hvis vi har en stilling, som matcher din profil. Derudover tilmeldes du en jobagent, så du får besked, hvis der kommer et job, som kunne være relevant. Du er ikke afholdt fra at søge en annonceret stilling, hvis du har søgt hos os uopfordret. Martin Skyum Funch, Rekrutteringsansvarlig hos PWC


Er du klar til en karriere på lægemiddelområdet? Er du klar til en karriere på lægemiddelområdet?

Pharmadanmark sikrer dig de Pharmadanmark sikrer dig de bedste løn- og arbejdsvilkår bedste løn- og arbejdsvilkår

Pharmadanmark er den faglige organisation, der samler alle akademikere på lægemiddelområdet. Vi kender Pharmadanmark den faglige organisation, derforudsætsamler området og sikrerervores medlemmer de bedste alle akademikere på lægemiddelområdet. Vi kender ninger i den globale konkurrence. Vi hjælper dig godt på området ogførste sikrer job. voresPharmadanmark medlemmer de er bedste forudsætvej med dit kendetegnet ved ninger i den globale konkurrence. Vi hjælper dig på fælles identitet og interesser kombineret med godgodt service, vej med dit første job.enkelte. Pharmadanmark skræddersyet til den Og så gør er detkendetegnet heller ikke ved fælles identitet og interesser kombineret med god service, noget, at du som medlem har en lang række fordele, skræddersyet til faglighed den enkelte. Og økonomi. så gør det heller ikke som styrker din og din noget, at du som medlem har en lang række fordele, som styrker din faglighed og din økonomi. Velkommen i Pharmadanmark

www.pharmadanmark.dk

Velkommen i Pharmadanmark

www.pharmadanmark.dk

Oversigt over de øvrige medlemsfordele Arbejdsløshedssikring Pharmadanmarks Arbejdsløshedskasse (PDA) er en ekstra arbejdsløshedssikring, du får som medlem af Pharmadanmark. Jobsøgning vi holder jobsøgningskurser og hjælper med CV, ansøgninger og forberedelse til en samtale. Tillægsforsikring Via Pharmadanmark kan du tegne en personlig tillægsforsikring hos Topdanmark og således sikre din indtjening i tilfælde af ufrivillig arbejdsløshed. Kontraktgennemgang Vi gennemgår din ansættelseskontrakt, inden du skriver den under. Bare giv os 24 timer. Karriereudvikling Vi tilbyder dig individuel karriererådgivning og hjælp til udformning af ansøgninger Oversigt over de øvrige medlemsfordele og CV. Forenede Gruppeliv Alle erhvervsaktive medlemmer af Pharmadanmark inklusive arbejdsløse og personer påmedlem orlov er af omfattet af en gruppelivsforsikring Forenede Gruppeliv. Hospitalsforsikring Du Arbejdsløshedssikring Pharmadanmarks Arbejdsløshedskasse (PDA) er en ekstra arbejdsløshedssikring, du får som Pharmadanmark. Jobsøgning vii holder jobsøgningskurser og hjælper med CV, kan tegne en hospitalsforsikring i Skandia på favorable vilkår. Rabat hos TRYG har mulighed for at tillægsforsikring tegne en fordelagtig forsikringsordning hos Tryg. administreres Forsikringsforeningen ansøgninger og forberedelse til en samtale.Lifeline Tillægsforsikring Via Pharmadanmark kan Du du tegne en personlig hos Topdanmark og således sikreOrdningen din indtjening i tilfælde afafufrivillig arbejdsløshed. for Farmaceuter. Pharmabank Pharmadanmark tilbyder sammen med & Spar gennem Pharmabank. Avisabonnement kan tegne avisabonnement til særdelesaffavorabel pris. Kontraktgennemgang Vi gennemgår din ansættelseskontrakt, inden du Lån skriver den Bank under.attraktive Bare giv banktilbud os 24 timer. Karriereudvikling Vi tilbyder dig individuelDu karriererådgivning og hjælp til udformning ansøgninger Sommerhuse Du Gruppeliv har mulighed forerhvervsaktive at leje Pharmadanmarks til en favorabel Forbrugsforeningen Duorlov kan blive medlem 1886 og fåGruppeliv. bonus, når du handler. Coaching og CV. Forenede Alle medlemmersommerhuse af Pharmadanmark inklusivepris. arbejdsløse og personer på er omfattet af af enForbrugsforeningen gruppelivsforsikringafi Forenede Hospitalsforsikring Du Pharmadanmark tilbyder alle medlemmer coachingforløb til reduceret pris. Pensionsrådgivning kan en få personlig om dine samlede hos PFA Pension. Mediation Du kan tegne en hospitalsforsikring i Skandia individuelle Lifeline på favorable vilkår. Rabat hos TRYG Du har mulighed for atDu tegne fordelagtigrådgivning forsikringsordning hos Tryg.pensionsforhold Ordningen administreres af Forsikringsforeningen kan få hjælp til atPharmabank løse arbejdsrelaterede konflikter. Skatterådgivning duSpar får arbejde i udlandet, kan du få en times gratis rådgivning om dine danske skatteforhold i forbindelse med dit udenlandsarbejde. for Farmaceuter. Pharmadanmark tilbyder sammen med Hvis Lån & Bank attraktive banktilbud gennem Pharmabank. Avisabonnement Du kan tegne avisabonnement til særdeles favorabel pris. Rådgivning om Bliver for du at tilbudt aktieaflønning, kansommerhuse du få rådgivning Pharmadanmark. Uddannelses- Du og kan udviklingsfonden U2F U2F er en fond, kanogsøges af apoteksansatte farmaceuter. Sommerhuse Duaktieløn har mulighed leje Pharmadanmarks til enhos favorabel pris. Forbrugsforeningen blive medlem af-Forbrugsforeningen af der 1886 få bonus, når du handler. Coaching Studiefonden kan du søge om projektog rejsestøtte. Hjælpefonden Kommer du i akut trang af sygdom eller andre sociale begivenheder, kan du hos søgePFA fonden om hjælp. Pharma PharmadanmarkI Studiefonden tilbyder alle medlemmer individuelle coachingforløb til reduceret pris. Pensionsrådgivning Du på kangrund få personlig rådgivning om dine samlede pensionsforhold Pension. Mediation Du Courses Vores efteruddannelsesportal hjælper dig medHvis at finde i det store udbud af fåkurser og efteruddannelse på lægemiddelområdet. Vores kan få hjælp til atelektroniske løse arbejdsrelaterede konflikter. Skatterådgivning du fårrundt arbejde i udlandet, kan du en times gratis rådgivning for om akademikere dine danske skatteforhold i forbindelse Fredag med dit Formiddag udenlandsarbejde. elektroniske digduoverblik ugens relevante på lægemiddelområdet. Rådgivning nyhedsbrev om aktieløngiver Bliver tilbudt over aktieaflønning, kan dunyheder få rådgivning hos Pharmadanmark. Uddannelses- og udviklingsfonden - U2F U2F er en fond, der kan søges af apoteksansatte farmaceuter. Studiefonden I Studiefonden kan du søge om projekt- og rejsestøtte. Hjælpefonden Kommer du i akut trang på grund af sygdom eller andre sociale begivenheder, kan du søge fonden om hjælp. Pharma Courses Vores elektroniske efteruddannelsesportal hjælper dig med at finde rundt i det store udbud af kurser og efteruddannelse for akademikere på lægemiddelområdet. Fredag Formiddag Vores elektroniske nyhedsbrev giver dig overblik over ugens relevante nyheder på lægemiddelområdet.

100929_PD_coporate.indd 1

30/09/10 09.59


Storytelling som afgørende faktor til dit drømmejob, hvem havde troet det?

Har du ramt plet [i jobsøgningen] med dine

Ikke desto mindre er det et centralt punkt i verdens bedste og mest træfsikre interviewmetode til rekrutteringer – der går under betegnelsen det strukturerede interview. Lars Ulrik Jeppesen, Karrierekonsulent CA a-kasse

guldhistorier? Guldhistorier i jobsøgningen – er de virkelig så vigtige? I dine succesfulde historier om dine tidligere bedrifter, kan du finde værdifulde informationer om dig og dine kvaliteter i forhold til dit kommende drømmejob. Kunsten er blot at få det interessante ’gravet’ frem og præsenteret på en – for dig – lukrativ måde. Så svaret til spørgsmålet er et klingende JA. Guldhistorierne er vigtige for profileringen af dig selv som værdig kandidat til et givent job. De skaber et bedre beslutningsgrundlag for virksomheden i deres rekrutteringsproces (da du synliggør din fremtidige forventede adfærd i centrale situationer, du vil blive bragt i, hvis du bliver ansat til jobbet), og de hjælper med at matche kvalifikationskrav til de kvaliteter, du repræsenterer. For at du kan præsentere dine guldhistorier på en succesfuld måde, skal du lære fremgangsmåden. Find situationer frem, hvor du tidligere har høstet succes og beskriv dem. Opbyg historien via STARK modellen, læs senere i artiklen om, hvordan du gør det og få gerne hjælp af andre til at få dine STARK historier ’til at sidde lige i skabet’. Brug en af historierne i din ansøgning, som er med til at understøtte de kvaliteter, du fremhæver der omkring dig selv.

120

KV11 - Jobsøgning

Hav resten af guldhistorierne klar til jobsamtalen, så du virker overskudsagtig og velforberedt og dermed kan perspektivere kompetencekravene fra virksomheden.

Hvad er det, historierne skal matche? Når du som jobsøgende skal beskæftige dig med historier (fortællinger om din adfærd i specifikke situationer), skal de sige noget centralt om, hvordan du vil håndtere situationer i jobbet, hvis du bliver ansat i virksomheden. Har du styr på dine Critical Incidents? Tilbage i 50’erne formulerede psykologen J. Flanagan, (1954) modellen om ’Critical Incidents’, som handler om de nøglesituationer, der er i ethvert givent job. Det er en af grundantagelserne i udvælgelsesprocessen, at hvis du håndterer disse nøglesituationer på en succesfuld måde, så vil du også være en succes i det givne job, du søger. En anden del af grundantagelsen er også, at vores situationsbestemte adfærd har en tendens til at gentage sig, dermed forstås at hver gang DU møder en ny situation, vil du håndtere den på nogenlunde samme måde, som du har håndteret en lignende situation på tidligere. Hvilket forklarer interessen for situations-specifik adfærd hos dem, der rekrutterer.

Trin 1: Få sat ord på dine Guldhistorier ”Al begyndelse er svær”, og det vil det også være, når du skal spotte dine mest brugbare erfaringer og få sat ord på dem og det, de siger om dig og din adfærd.

Ting, der er gode at huske, er: Situationer/ansvarsområder/beslutninger du har truffet Hvad det var du helt præcis gjorde og tænkte i situationen Hvilke resultater du specielt gerne vil fremhæve Hvad det var ved situationen, du specielt gerne vil huskes for Hvordan du vil bringe det i spil en anden gang.

Trin 2: S-T-A-R-K Modellen For at forberede dine guldhistorier kan du bruge STARK modellen. Den består af forskellige faser (elementer), der skal indgå i dine guldhistorier. STARK står for Situation-Task-Action-Result-Knowledge. Modellen er blevet den mest udbredte model, der anvendes til jobinterview. Virksomheder anvender denne metode til at indhente informationer om kandidaters adfærd i situationer, så de kan træffe be-


Den der fejler i forberedelsen, forbereder sine fejl! Hørt på et salgskursus

Situation?

Task

Action

Result

Knowledge

KV11 - Jobsøgning

121


slutninger om, hvilke kandidater der skal satses på ved at udvælge dem til jobbet. Her ser vi bare på modellen fra jobsøgers synsvinkel.

S

ituation: beskriv en situation tidligere, der minder om den situation, som du vil blive bragt i, hvis du bliver ansat i jobbet. Hvilken situation har du stået i tidligere, der minder om dette? Hvornår har du sidste gang skulle forholde dig til at være målrettet/at holde styr på mange detaljer/være udadvendt/være serviceorienteret…?

T

ask: beskriv de opgaver, du arbejdede med (de problemstillinger, du skulle forholde dig til). Hvilke opgaver skulle du løse? Hvad var de typiske problemstillinger? Hvilke ansvarsområder havde du i situationen?

A

ction (adfærd), hvordan håndterede du situationen den gang, hvad var din adfærd i situationen? Hvad gjorde du konkret i situationen? Hvad var din aktuelle adfærd i den måde, du løste problemet på? Hvad sagde du til de andre? Hvilke overvejelser gjorde du dig? Hvad havde du ønsket, du havde gjort?

R

esult: hvad blev resultatet af den måde, du håndterede situationen på? Hvad blev resultatet af situationen? Hvad blev løsningen på konflikten? Hvor meget steg omsætningen/hvor meget faldt omkostningerne?

K

nowledge: hvad lærte du af situationen, som du vil bruge i en lignende situation en anden gang? Hvilken læring bringer du med fra situationen? Hvad vil du gøre anderledes en anden gang, hvis du havner i en lignende situation?

Forberedelsen af dine STARK HISTORIER: Jeg møder ofte studerende, der har opfattelsen, at når de først er kommet igennem det første nåleøje – og er blevet inviteret til jobsamtalen, så kan de sagtens ’køre resten på rutinen’. Men ofte kommer de tilbage efter et jobinterview eller efter deltagelse i et seminar omkring jobinterviewet og siger: ”… der er alligevel en del, jeg skal

122

KV11 - Jobsøgning

hjem og se på inden mit næste interview”. En væsentlig del af din forberedelse før dit næste jobinterview skal være at udarbejde STARK historier på de centrale områder i jobbet. Brug max 50-100 ord til at beskrive hver af modellens 5 trin. Ofte er det en hjælp at opstille det i et skema. Når du sidder i jobsamtalen, eller hvis du bruger modellen til at fortælle om en erfaring (en anekdote) i din motiverede ansøgning, så er det ofte action-delen og resultdelen, der er det centrale og interessante for virksomheden. Derfor er det en stor fordel at lægge vægt på disse dele for at skabe de rigtige og brugbare billeder, når virksomheden skal vurdere, i hvilken grad du er den rette kandidat til jobbet. En stor fordel ved at være forberedt på de centrale områder i det job, du skal til samtale omkring er, at du vil virke mere rolig, mindre nervøs og mere i balance under interviewet, da du ved, du har forberedt dig så godt som muligt. Det vil yderligere få dig til at virke mere overskudsagtig og med større selvtillid. Du vil også perspektivere nøglesituationerne i jobbet bedre, da det så ikke virker som om, at du sidder under interviewet og opfinder historierne.

Hvor kan du hente erfaringerne fra? Ofte tænker du nok ikke på, at du indsamler kompetencer og brugbare kvalifikationer gennem hele livet. Kompetencer er ofte overførbare mellem forskellige kontekster, så selv om DU har fået erfaringer fra sportsklubben, fra projektarbejde på uddannelsen eller i et tidligere job, så kan effekten, adfærden og læringen med succes anvendes i et kommende job eller en kommende karriere. Eksempler på steder du kan hente situationsbestemte erfaringer: • I projektarbejde på studiet, hvor du har ageret i forskellige teamroller. • I den seneste præsentation du holdt ifm. dit frivillige arbejde i sportsklubben, hvor du holdt et motivationsforedrag om, hvordan andre kan forbedre sine resultater. • Som leder af håndboldholdet af drenge og piger i alderen 10-14 år, hvor du har fået erfaringer med at håndtere konflikter, men også i at være coach for den enkelte og give ham/hende den motivation, de lige står og mangler. • Dit 6 måneders praktikophold på ambassaden i Mexico, hvor du arbejdede

med at hjælpe danskere på gennemrejse og udbyggede dine analysekompetencer som del af en stor undersøgelse, som udenrigsministeriet gennemførte blandt ambassader i Syd- og Mellemamerika. • Dine rejseaktiviteter i Mellemøsten, hvor du har bevist dit værd ved at håndtere tilspidsede situationer med lokalbefolkningen, hvor sprogbarrieren var et særligt stort problem. • Familieaktiviteter, hvor du har brudt ud af den rolle, du ellers altid spiller der og har skabt nogle fantastiske oplevelser for hele familien ved de seneste 2 fætterkusine sammenkomster. • Lønnet job (uanset branche) hvor du har arbejdet i forskellige service-sammenhænge og skabt særdeles gode salgs- og serviceoplevelser for kunder.

Trin 3: Anvendelse af STARK modellen i ansøgningsskrivningen og ved job-interviewet Som beskrevet tidligere er modellen meget anvendelig til at beskrive fortællinger fra dit liv – både i ansøgningen, men i særdeleshed under jobinterviewet.

Når du skriver ansøgningen Undgå at skrive trivialiteter og klicheer i ansøgningen. Til gengæld virker det meget effektfuldt at have en historie med, der kan være med til at belyse (eller understøtte) de ting (personligt eller fagligt), du fremhæver omkring dig selv i din ansøgning.

Under jobinterviewet Du skal i din forberedelse til jobinterviewet have afdækket de centrale situationer for jobbet, som der er sandsynlighed for, at I kommer til at tale om under samtalen. Din forberedelse skal gå ud på at have beskrevet STARK historier om disse, så du har dine guldhistorier ’på lager’ lige til at plukke og bruge. Hvis I taler om at være Målorienteret, er det historie A, du bringer i spil, hvis det er Detaljefokus, er det historie C, du bringer i spil, etc. Den bedste måde at finde frem til de fleste af jobbets ’Critical Incidents’ er at gå igennem stillingsopslaget. Her vil du få en del af situationerne foræret via de forventninger og krav, virksomheden stiller til dine kvalifikationer. Held og lykke i jobsøgningen!


OBS: Få et gratis studiemedlemskab inkl. Career Acad emy!

KICKSTART DIN KARRIERE NU OG NÅ ENDNU LÆNGERE Selvom du er studerende, er det ikke for tidligt at gøre noget ved karrieren. Hvis du vil give dig selv det bedste udgangspunkt – også økonomisk – kan du med fordel starte med et gratis studiemedlemskab i CA a-kasse allerede i dag. Har du været gratis studiemedlem i mindst ét år, inden du afslutter din uddannelse, har du ret til dagpenge allerede dagen efter, du dimitterer. Det giver dig 13.607 kr. ekstra, hvis du står uden job.

CAREER ACADEMY

Som studiemedlem har du også gratis adgang til Career Academy, hvor du får brændstof til at nå dine karrieremål: Personlig karriererådgivning Workshops og kurser: fx Jobsøgning, Præsentationsteknik og Karriereplan Netværk, inspirationsarrangementer – og meget mere! Start nu og kickstart din karriere – læs mere og meld dig ind på studiemedlem.dk

Læs mere på CA.dk CA er en selvstændig a-kasse. De ca. 37.000 medlemmer arbejder primært inden for ledelse, kommunikation, økonomi, HR, logistik, rådgivning, jura, IT og consulting. Det giver os ekspertisen til at hjælpe dig med din karriere inden for disse områder.

SNART DIMITTEND?

Hvis du snart afslutter din uddannelse, kan du melde dig ind i CA med de særlige dimittend-rettigheder og få ret til dagpenge allerede en måned efter, du dimitterer. Samtidig får du adgang til markedets højeste serviceniveau og en lang række karrierefremmende tilbud, som er gratis, uanset om du er i job eller ej. Læs mere om indmeldelse som nyuddannet på ca.dk/dimittend

.dk w w w.c a 9045 4 31 3 . lf T

96-okt10

GRATIS STUDIEMEDLEMSKAB


AKADEMIKERE FRA DANMARKS TOP-UNIVERSITET

”Der er nogen, der leder efter dig” ...KU Jobbank har over 13.000 karrieremuligheder i 2011

Kan virksomhederne finde dig? Tilføj din profil på jobbank.ku.dk


CV’et

CV’et skal give din læser et hurtigt og godt overblik over dine kompetencer. Derfor handler det blandt andet om at medtage og fremhæve de ting, læseren vil finde relevant. Kig med her og få inspiration til, hvordan du bygger dit CV op.

C

urriculum Vitae (CV) betyder livsløbebane og handler om at præ-

findes til gengæld nogle meget anvendte skabeloner for, hvordan et CV kan se ud,

sentere dine erfaringer – både faglige og personlige. CV’et favner både uddannelse, studiejob, sprog- og IT-kundskaber, personlige interesser og så videre. Du udvikler dig jo hele tiden, og derfor udvikler CV’et sig med, når du ajourfører det. Kort sagt giver CV’et et hurtigt overblik over, hvem du er. Det traditionelle CV på papir er kun en del af overblikket over, hvem du er – se mere om det i de næste sider. Det kan virke uoverskueligt at skulle starte på at udarbejde et CV. Hvis du ikke har skrevet et CV før eller lige er færdig med din uddannelse føler du måske også, at der ikke er så meget at skrive. Men hvis du arbejder dig gennem punkterne på de næste sider får du struktur og indhold på dit CV. Du bør behandle dit CV, som du behandler din ansøgning: Tilpas det efter det job, du søger. Du behøver ikke nødvendigvis lave et helt nyt CV hver gang, du søger job, men det kan være hensigtsmæssigt at tilpasse sit CV til en given stillingstype som for eksempel journalist, kommunikationsmedarbejder, webredaktør eller marketingkoordinator. Søger du eksempelvis en stilling som journalist, er dine skriveerfaringer sikkert det væsentligste, hvorimod en marketingkoordinator muligvis bør have større fokus på evner inden for layout og salg end skriveriet. Derfor er det vigtigt, at du jonglerer rundt med dine

som du kan lade dig inspirere af på de følgende sider. Det billede, du giver af dig selv, skal have bund i virkeligheden. Det er vigtigt, at man kan genkende dit billede af dig selv fra CV’et, hvis man tjekker dig på nettet, eller hvis man senere møder dig til en samtale. Det betyder omvendt også, at CV’et er en rigtig god lejlighed til at sælge sig selv og gøre opmærksom på, hvad man kan.

erfaringer og justerer dem i forhold til de job, du søger. Det forholder sig nøjagtig med CV som med ansøgninger: Det skal være personligt, og der findes ingen endegyldig opskrift på, hvordan det skal se ud. Men der

Gør dit CV personligt og husk, at det er din mulighed for på ganske overskuelig måde at præsentere dig i punktform. Nogle personalechefer læser CV’et før selve ansøgninge – derfor skal du tænke på, at CV’et skal være let tilgængeligt.

Gode skabeloner

Du er måske stødt på gode råd om at vælge kronologisk CV, der er bygget op efter årstal, eller et funktionsopdelt CV, der er opbygget efter dine kompetencer som overskrifter. Det er en smagssag, hvilken opstilling, du vælger. De grundlæggende krav til, hvad CV’et bør rumme, er imidlertid ingen smagssag. Der er både etikette, normer og traditioner omkring CV’er. Vores råd er at følge normerne, etikette og traditioner. Så undgår du, at det skurer i læserens ører, og læserens kan koncentrere sin opmærksomhed på det indhold, du prøver at formidle. På næste side har vi stillet de vigtigste etiketteregler og normer for CV’et op for dig. Uanset hvilken opstilling af dit CV, du vælger, har du mulighed for at få hjælp til opsætningen. Jobbank.dk rummer skabeloner til CV, som du kan bruge – eller lade dig inspirere af.

>>

KV11 - Jobsøgning

125


CV’et HVAD

1 2 3 4

Overskrift CV eller Curriculum Vitae.

G

Personlige data Navn, adresse, (mobil-)telefonnummer, e-mail, civilstand etc. Resumé Beskriv kort og præcist dine kompetencer, hvad du har be-

Erhv ervse r 2010-

A

skæftiget dig med, og hvad du brænder for at arbejde med. Det er afgørende, at resuméet er personligt og beskriver lige netop dig som person.

20082009

Faglige kompetencer Find f.eks. 4-6 hovedoverskrifter med kompetencer af relevans for det job, du søger – tænk over rækkefølgen og brug tid på at udarbejde relevante underpunkter, der uddyber hver af dine hovedkompetencer. Du kan evt. inddrage erhvervsarbejde, du har haft i studietiden, og relevant erfaring, du har fået i forbindelse med kurser, projektarbejde, specialeskrivning m.v. i din studietid.

5 6 7

Sprogkendskab Her kan du skrive hvilke sprog du behersker, og om du både

8 9

Ansættelser Husk at opgive navnene på de virksomheder du har været an-

126

G F D

kan tale, skrive og læse sproget samt på hvilket niveau.

IT-kendskab Her kan du skrive hvilke IT-programmer du har erfaring med og evt. påføre din kendskabsgrad til det pågældende program.

Uddannelse Du skal nævne de uddannelser du har gennemført. Begynd

altid med den senest afsluttede. Du kan også vælge at skrive de kurser du har deltaget i, og som har relevans for det job du søger.

sat i. List dem kronologisk og med seneste ansættelse først.

Andre relevante oplysninger Her kan du skrive om andre oplysninger du finder relevant

at fortællle en kommende arbejdsgiver om. Det kunne f.eks. være fritidsinteresser eller personlige forhold (fødselsdato, familiære forhold, børn).

KV11 - Jobsøgning

2007

20052007 Udda nnels e 2009 20072009 20042007

IT og

s ri øk

Vik 4m opfø ringss mer. Studie Specia v og tils lk ku

Specia for ed le: Ø ra er om g ve skr ev e Cand . med f merc. okus på HA, A SB, Å rh

sprog Erfarin g græns med at p eflade lanlæ gge IT r. Jeg ha -pro r vær et me d til p Skriv er og rojekte taler f r med lyden de en Fritid gelsk og Jeg dy Det s r ker sejlsp eneste ort i d ed år har stort s anske farv Refer et al f a encer ritid d n To re og f Vided erencepers o ir Afdeli ektør Nie ner er villi ls ge ngsch ef Ka Ørnholt, P til at bliv e thrine e Birke rceptiplast gaard , Århu s


Gift m CURR Far ti ed journali ICUL l s UM V Dansk Janni på 1 t Petra Ga mmelg ITAE år statsb – EJV aard J orger, ensen IND 28 år, BÆK født 1 HOL 0. juli M 1982

F R

HVORDAN E

esum

Højkæ Jeg er e – Erf rsvej a 4, 2. s jo bfu en stærk d ren offen 8 riftsø nktion Telefo 000 Århu al t l i g konom s c n fent li e h r 3 e 4 m fo 56 78 C ed g 90 og ha økono mi o st yring af i forhold t il g økono m r skre d g m r m if in a tsø uli v fået g ode e et speciale ghederne kono mi. J lder, fordi va fo eg kæres je o te og lueringer m økonom r at skabe har mege g har prøv af jeg fik go ts et is sidste mine socia t yring i de de samfun tor interes en del se n rfarin d le år vor g med es datt egenskab kommuna smæssige for o fre le er offen er Jan tlig ø ni, so og adfærd so cialsekt sultater , Fuldm kono m or. Je s o æ v m m i g i bruge tig g Proje r meg ko llega. M har ktans , Århus K at i Å et tid in o m m r h Deltid med. une us Ko søko mm

B

une Jeg ha nom p der e n vde ansvar å Percept iplast ye øk for da sen. D onom A/S glig d ira rif e inger, n nye rapp pporter til t og supe rvisio orterin fordi viced n den b ir konom edre g g ga v efter ektør en o af kassebo i. g dir e ennem dir ektø ktøren gholderiet. sigtig kar, Ø r e n se Je o hed a fdækk get udsagn g kvartals g udfor me måne konomifo der r d ede p rv roblem anledning apporter til e endv iølgnin s barselsv altningen til b ika er i P ,R ge ercep visse omp estyr elsystem r på folke riat i en so anders K tiplas sko om m på sk ts pro riorit eolerne leområde merperiod mune duktio t. J e, i kom n smune eg deltog hvor jeg ha vejled desud n, her v d under en i im e ansvar er, st udiej konsu datatr f o le anspo plementerin or månedli udsom nt med an b ved ASB rt til k g svar f ommu g af et tim e budgetråder, er e or nens ø budge toplæ at planlæg konom gistreg om g isyst e nye in e budgette r itiativ Økon er i F og bevillin FL, p omist gslov r y ed fle e esseb ring i er eds på anlæg re d kab m s et til a arrangeme en kommu v. Til -, driftsnter f nale h rtikel lige T o og br a ndic r kom R. a a gt i In m p int., ( for ma unale soc -sektor. Je 9 ialdir g har tik & erfarin ,0) ASB, S e e Ø k fter tu tør ger ne konom med u dieophold istyrin er arrange følgende h hus. ve dlicite r et af g. KL. S oldt ring a d London peciale f offe S ntlige chool of E t sociale co ydels nomics, 20 er. 07-20 ojekte 08 r, ITdrifts - og in dkøbs opgav d Tra er, dig en A/S italise og Lo ring o g har g ic a. Træ g udv desud net M ikling en stu S-Off dente af we ice br r eksa buger. men i spans nde m k. ed min g dr eje t sig o fa milie på d m vor es datt en båd, vi har sa er Jan mmen ni. . e ring et op for at A/S, svare noe@ på pp s Kom mune last.dk, te spørgsmål lef , kbi@ o åk.dk on 99 34 7 g udtale sig , 33 9 om m 2 99 9 8 90 ig: 9

C

A

Overskueligt CV’et er f.eks. kun på én side. Nyuddannede

B

Vinklet CV’et har et klart budskab og personen får en

C

Troværdigt CV’et lugter ikke af overdrivelser. Beskrivelser-

D

Dokumenteret Der er referencer, der kan dokumentere indhol-

E

Layoutet Indholdet er gjort lækkert at se på. D.v.s. at det

F

Digitaliseret Brug nye digitale dokumenter til at indlejre film-

G

Suppleret Der er vedlagt et eksamensbevis og anbefalin-

har sjældent udrettet noget, der behøver fylde mere. Overskrifter og struktur er klar

klar identitet. En god metode til at opnå en klar identitet i CV’et er at udelade overflødigt.

ne er detaljerede uden at blive overtekniske. Alt er oplyst, og der er ikke huller, der kan gøre læseren mistænksom. Der er ingen abstrakte og generaliserende formuleringer, der kan dække over huller og bluf.

det. Referencerne er klare, tilgængelige på mail eller telefon, og referencerne er forberedt på, at de kan blive kontaktet.

hele ikke er sat op i courier 10. Der kan være brugt kvalitetspapir, baggrundsfarve, professionelt foto, professionelt print eller andre elementer, der giver et kvalitetsindtryk. Layout må dog ikke stjæle opmærksomheden.

klip med præsentationer af dig selv, optagelser af resultater, oplæg, du har holdt osv. Det giver læseren mulighed for at grave videre efter behov og dig mulighed for at påvirke det indhold, læseren finder om dig.

ger, hvor det virker relevant, eller hvor arbejdsgiveren har efterspurgt det.

D

KV11 - Jobsøgning

127


HR-cheferne om

Leif Johnsen HR-konsulent hos Sydbank

Brit Kannegaard Johannessen Corporate Vice President, People & Communication NNIT

Hvordan bruger I CV’er? CV’et bruges til at danne sig et hurtigt overblik over ansøgeren. Oftest er det CV’et man læser først for at se, om ansøgeren lever op til de faglige krav, der stilles i det pågældende job. Ulla Kjær, Senior HR Manager hos Arla Foods Amba Vi læser dem som et aspekt af en ansøgning til et job. Vi gemmer som sådan ikke CV’er men er der andre åbne stillinger, hvor en kandidat kunne bruges, så forsøger vi at videreformidle på tværs. Søren Rosenkrantz Larsen, Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark CV’et læses som oftest først, og skal derfor hurtigt give indtryk af, at du er kvalificeret til stillingen. Man bør derfor sikre sig, at CV’et er fuldt opdateret og sat op i forhold til den stilling man søger, så de relevante kompetencer fremtræder tydeligt. Lars Ulslev Johannesen, HR Manager hos Netcompany CV’et er afgørende, fordi det giver overblik over dine erfaringer på en overskuelig måde. For en nyuddannet er det naturligvis mindre omfattende, men skal alligevel give et hurtigt indtryk af uddannelse, studiejob og andre relevante oplysninger. Brit Kannegaard Johannessen, Corporate Vice President, People & Communication NNIT Vi bruger CV’er til at få et overblik over dine kompetencer og hvilke resultater, du har opnået. Det er ofte CV’et, som angiver, hvorvidt

128

CV’et

KV11 - Jobsøgning

Lars Ulslev Johannesen HR Manager hos Netcompany

Susanne Bjerre Mortensen HR Chef hos Accenture

du er kvalificeret til jobbet. Martin Skyum Funch, Rekrutteringsansvarlig hos PWC CV’et skal være enkelt bygget op, så det giver læseren et hurtigt overblik. Vi bruger CV’et til at danne os et indtryk af, om kandidaten er kvalificeret til jobbet og til at give os det første indtryk af kandidaten. Niels Gregers Hansen, Head of HR Banking Denmark hos Nordea CV´et er det vigtigste; oftest er det dét, som vi kigger på først. Hvis de fornødne kvalifikationer fremgår af CV´et, går vi videre til ansøgningen. Sonja Admiraal Bentzen, HR Country Director hos Schneider Electric

Hvad mener I, at CV’er bør indeholde? En oversigt over uddannelsesforløb, relevant arbejdserfaring og gerne nogle fritidsaktiviteter eller andet, som tiden går med ved siden af arbejde og evt. studie. Susanne Bjerre Mortensen, HR Chef hos Accenture CV’et må lige som ansøgningen gerne være målrettet til det job, du søger, og bør indeholde alle relevante oplysninger om uddannelsesbaggrund, erhvervserfaring og øvrige kvalifikationer. Det er vigtigt, at der ikke er huller i CV’et.Hellere være ærlig og skrive at man har været uden job i en periode end forsøge at dække over det. Derudover skal CV’et være opdateret og indeholde kontaktoplysninger. Ulla Kjær, Senior HR Manager hos Arla Foods Amba

Søren Rosenkrantz Larsen Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark

Personligt mener jeg, at CV’et er det vigtigste salgsparameter, så det skal indeholde en kronologisk gennemgang af karriere og uddannelsesforløb - gerne hvor det er kort beskrevet, hvad man konkret har arbejdet med, og hvilke resultater man har opnået. Søren Rosenkrantz Larsen, Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark CV’et skal kunne stå alene, og indeholde alle relevante kvalifikationer og kompetencer. Det er ikke hensigtsmæssigt, at ”gemme” kvalificerende elementer til ansøgningen. Lars Ulslev Johannesen, HR Manager hos Netcompany Et CV skal indeholde information om uddannelsesforløb og erhvervserfaring. Derudover kan det også være en god idé at beskrive sine færdigheder og interesser inden for IT, sprog og andre færdigheder, der måtte have relevans for jobbet. Når du beskriver din erhvervserfaring er det en god idé at tydeliggøre, hvad du har opnået af kompetencer og hvilke resultater, du har opnået. Har du eksempelvis arbejdet med projektledelse, bør du skrive eksempler på de forskellige projekter, du har stået for osv. Niels Gregers Hansen, Head of HR Banking Denmark hos Nordea

Hvordan foretrækker I, at CV’et er stillet op? Det kan være enten kronologisk eller funktionsopdelt. Det vigtigste er, at det er let at overskue, og at det indeholder alle relevante informationer, gerne præsenteret på en indbydende måde. Ulla Kjær, Senior HR Manager hos Arla Foods Amba


Martin Skyum Funch Rekrutteringsansvarlig hos PWC

Dorthe Hove Olesen Training & Development Manager hos FOSS

Kronologisk startende med den seneste erfaring først. Under hvert erfaringspunkt er det vigtigt, at du beskriver dine kompetencer nærmere, så man får et indtryk af i hvilken udstrækning eller omfang den enkelte kompetence har været anvendt. Udvalgte resultater kan med fordel også medtages. Herudover skal kontaktoplysninger, uddannelse og sprog fremgå. Fritidsinteresser kan også nævnes, da det er med til at nuancere billedet af dig. Lars Ulslev Johannesen, HR Manager hos Netcompany Vi vil gerne have et CV, hvor vi hurtigt kan få overblik over kronologien i din karriere og uddannelse – gerne i omvendt kronologisk rækkefølge. Den grafiske opstilling skal lette læsningen og overblikket. CV’et skal være en demonstration af din ordenssans og evne til at prioritere. Brit Kannegaard Johannessen, Corporate Vice President, People & Communication NNIT Opstilling af CV’et angiver noget omkring din personlighed og struktur. Vi anbefaler, at du beskriver din erhvervserfaring, uddannelse, eventuelle ekstraordinære beskæftigelser og dine fritidsinteresser. Start med det nyeste og gå baglæns, så du sikrer, at det mest relevante står først. Martin Skyum Funch, Rekrutteringsansvarlig hos PWC

Hvor langt skal et CV være? Hvor ansøgningen helst skal begrænse sig til en enkelt side, er der ikke på samme måde begrænsninger for CV’et. Det skal indeholde alle relevante oplysninger, og så længe det er opbygget på en måde, så oplysningerne er lette

Niels Gregers Hansen Head of HR Banking Denmark hos Nordea

Ulla Kjær Senior HR Manager hos Arla Foods Amba

Sonja Admiraal Bentzen HR Country Director hos Schneider Electric

at overskue, gør det ikke noget, at det er langt.

ring og øvrige kvalifikationer.

Ulla Kjær, Senior HR Manager hos Arla Foods Amba

Ulla Kjær, Senior HR Manager hos Arla Foods Amba

Det har jeg ingen holdning til, men bliver det længere end 6-8 sider er vi nok ude i, at man ikke kan begrænse sig. Søren Rosenkrantz Larsen, Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark

Rodet, og hvor man som læser skal gætte sig til, hvad oplysningerne dækker over. Eksempelvis er det en dårlig ide bare at skrive, at man har været projektleder fra 2008 til 2010. Selve titlen forklarer ingenting - der skal flere ord på. Søren Rosenkrantz Larsen, Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark

Så langt som nødvendigt og ikke mere. Det vigtige i CV’et er, at det giver et kronologisk overblik over dine kvalifikationer og erfaringer, så vi hurtigt kan afgøre, hvor egnet du er til at bestride den stilling, du søger. For en nyuddannet bør et CV normalt kunne holdes på en A4-side. Brit Kannegaard Johannessen, Corporate Vice President, People & Communication NNIT Et CV skal være lige præcis så langt, at man har taget alt det væsentlige med og udeladt det uvæsentlige. Typisk er et CV dog omkring 2-3 sider. Niels Gregers Hansen, Head of HR Banking Denmark hos Nordea Det er naturligt at jo mere erfaring, man har, jo længere er CV´et. Som nyuddannet er det naturligt, at CV´et fylder 1-2 sider. Sonja Admiraal Bentzen, HR Country Director hos Schneider Electric

Hvordan ser et dårligt CV ud? Et dårligt CV er mangelfuldt og svært at overskue. Et CV skal være en hurtig vej til at danne sig et overblik over ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund, erhvervserfa-

Det dårlige CV er rodet, uoverskueligt, for langt og indeholder irrelevante oplysninger. Brit Kannegaard Johannessen, Corporate Vice President, People & Communication NNIT Undgå at opstille CV’et rodet, skrive meget tæt og med en lille skriftstørrelse og husk på, at CV’et skal matche den stilling, som du søger. Pas derfor på med at krydre det med alt for kreative indspark, som sjove figurer og sprudlende farver, hvis det ikke passer til jobbet og virksomheden. Martin Skyum Funch, Rekrutteringsansvarlig hos PWC Typisk alene en liste over, hvor man har været i hvilket tidsrum, suppleret med oplysning om ens fritidsinteresser. Niels Gregers Hansen, Head of HR Banking Denmark hos Nordea Det er ikke struktureret og overskueligt samt har ’huller’ i forløbet, dvs. perioder som der ikke er redegjort for. Sonja Admiraal Bentzen, HR Country Director hos Schneider Electric

KV11 - Jobsøgning

129


CV Hjerne

Ansigt – din google-profil

Din fremtoning

Er du velfriseret, og dufter du af roser? Det behøver du måske heller ikke ligefrem. Men din fysiske fremtoning siger noget om, hvem du er: Er du sjusket, pertentlig? Hovedsagen er, at din fremtoning skal være betryggende og ikke stjæle opmærksomheden. Få taget nogle professionelle billeder. Tænk bare en lille smule over, hvad du tager på. Brug din fremtoning aktivt. Har du en smittende glæde, så skal du måske bruge fysiske møder mere.

Håndtrykket dine møder med virksomheden

Du kan møde virksomheden i mange sammenhænge. Dels karrieresammenhænge. Men kan du møde virksomheden, når den har paraderne nede? Brug messer, virksomhedsbesøg, forelæsninger. Har du mulighed for vikariater, studiejob, projekter, praktik, summerinternship i virksomheden? Har du mødt medarbejderne til DHL-stafet? Har du venner eller bekendte, der kan tage dig med ind til frokost, introducere dig mv.

130

KV11 - Jobsøgning

Du kan blive bedømt på afstand på dit ansigt og din Google-profil. Så lad være med at afskrække nogen. Google-profilen giver et andet billede og konkurrerer med dit CV: Google-profilen er autentisk, og det er noget, arbejdsgiveren selv har fundet. Derfor tror man på den. Styr din Google profil. Fjern ting du ikke ønsker på nettet. Brug din LinkedIn m.fl. proaktivt.

Din faglige kernekompetence viser sig i dine projekter, dine akademiske resultater, dine karakterer fra din uddannelse, udtalelsen fra din vejleder m.v. Formulér dine akademiske styrker klart. Vis dine produkter i artikler, få dem udgivet, få projekter/artikler i biblioteker og tidsskrifter. Send artikler til relevante faglige personer i virksomheden.

Drive

Kraften og viljen i din udvikling er vigtig. ”Hvad vil du udrette her i livet?”, ”Hvad har du allerede udrettet og hvorfor?”. Vis trofæer og resultater du er stolt af. Gør dig klart hvad du har af resultater Få anbefalinger der anmelder dit drive og resultater. Find din interesse. Det kan mærkes, hvis din interesse er uægte.

Vitale værdier Hvad gør forskellen for dig, og hvordan lever du dit liv. Virksomheder begynder i stigende grad at formulere værdier, dyrke CSR og sociale regnskaber og bruge værdier i ledelse. Måske har du her nogle kontaktpunkter med din kommende arbejdsplads. Formuler værdier du lever efter. Vær klar til at forklare, hvordan du har ladet dig styre af dine værdier.

Dit netværk Det er fint med mange kontakter på LinkedIn. Men det er endnu bedre, hvis du demonstrerer, at du kan bringe dit netværk i arbejde for dig. Det demonstrerer både sociale kompetencer, overblik mv. Få personer til at anbefale dig direkte over for virksomheden. Klæd dine referencepersoner godt på. Bliv en del af virksomhedens netværk. Få synliggjort dit netværk på nettet og sociale medier.


V

er mere end papir! Det er ikke nok at tegne din profil op på et stykke papir. Tænk på CV’et som det samlede indtryk, du giver en arbejdsgiver. Det indtryk er sammensat af dit papir-CV, men også af din profil på LinkedIn, på Facebook, Googlesøgningen på dit navn, dine referencer, det indtryk du efterlader på virksomhedsbesøget, kvaliteten af dine projekter og meget mere. Pointen med denne opremsning er, at det alle er elementer, du kan bringe i spil for at påvirke virksomhedens billede af dig.

KV11 - Jobsøgning

131


HR-cheferne om

Leif Johnsen HR-konsulent hos Sydbank

Brit Kannegaard Johannessen Corporate Vice President, People & Communication NNIT

Skal man vedlægge eksamensbevis (hvis det ikke kræves i annoncen, eller hvis man søger uopfordret)? Vedlæg en kopi af relevante eksamensbeviser, hvis du er nyuddannet og har ingen eller begrænset erhvervserfaring. Ulla Kjær, Senior HR Manager hos Arla Foods Amba Det er altid en god idé at vedlægge dine eksamensresultater i din ansøgning, uanset om du søger en specifik stilling eller om det er uopfordret. Virksomhederne modtager mange ansøgninger og alle elementer, som kan differentiere dig fra nogle af de andre ansøgere, er vigtige at få med. Martin Skyum Funch, Rekrutteringsansvarlig hos PWC Nej, vedlæg ikke eksamensbeviser hvis det ikke står nævnt i jobannoncen. Så er det ikke et udvælgelseskriterie i første omgang; og det kan være, du bliver bedt om at vise dem senere i processen. Sonja Admiraal Bentzen, HR Country Director hos Schneider Electric Ja, vi vil altid gerne se eksamensbeviser og finder det naturligt at det vedlægges, selvom vi ikke har bedt om det. Leif Johnsen, HR-konsulent hos Sydbank

Hvad bruger I eksamensbeviset til – hvad kan det sige og ikke sige? Vi bruger det primært til at tjekke, om folk reelt har den uddannelse, de siger, de har men

132

Bilag

KV11 - Jobsøgning

Lars Ulslev Johannesen HR Manager hos Netcompany

Susanne Bjerre Mortensen HR Chef hos Accenture

Søren Rosenkrantz Larsen Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark

vi kigger vi da også på, hvordan karakterne ser ud - uden at det er altafgørende. Søren Rosenkrantz Larsen, Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark

bejdsgiver ikke er større end, at det bekræfter et givent ansættelsesforhold. Søren Rosenkrantz Larsen, Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark

Eksamensbeviset fortæller os noget om, hvilke interesser du har haft på studiet gennem dit valg af fag. Derudover siger det noget om din indsats og prioritering. Eksamensbeviset kan dog ikke stå alene og der bliver altid foretaget en samlet vurdering af de informationer, som du sender. Martin Skyum Funch, Rekrutteringsansvarlig hos PWC

Nej, vi beder selv om referencer, hvis det er nødvendigt. Udtalelser og anbefalinger vil som oftest være positive, så pr. definition tillægges de ikke den store vægt. Niels Gregers Hansen, Head of HR Banking Denmark hos Nordea

Det er først og fremmest dokumentation på, at du har taget den/de uddannelser, du har nævnt i CV´et. Hernæst kan det bruges som udgangspunkt for at tale lidt mere om dine forcer og interesser og omvendt, det du ikke bryder dig så meget om. Som nyuddannet giver det en indikation af, hvor du har dine styrker og svagheder. Men det er vigtigt at få knyttet nogle kommentarer til det, da der kan være andre faktorer, der spiller ind på de opnåede karakterer end dine evner og interesser. Derfor er det min erfaring, at det får mest værdi, når man tager en dialog med ansøger om det. Sonja Admiraal Bentzen, HR Country Director hos Schneider Electric

Skal man vedlægge udtalelser, anbefalinger m.m.? Personligt vil jeg hellere have, at man opgiver referencer, vi kan tale med. De udtalelser, man får nedskrevet vil i 99,8% af tilfældende være så positive, at værdien for os som ar-

Nej, udtalelser og anbefalinger er oftest skrevet ud fra en meget positiv vinkel og meget ofte klichefyldt. Det fortæller os ikke særlig meget om ansøgeren. Skriv hellere referencer i dit CV, som virksomheden, efter nærmere aftale med dig, kan kontakte. Det er god skik, at virksomheder ikke kontakter referencerne, før det er aftalt med ansøgeren. Sonja Admiraal Bentzen, HR Country Director hos Schneider Electric Hvis det er udtalelser der taler til fordel for dig, vil det da være en rigtig god ide. Du skal jo sælge dig selv. Men glem dem der er meget gamle, f.eks. den fra folkeskoletiden. Leif Johnsen, HR-konsulent hos Sydbank

Skal man vedlægge foto? Det er på ingen måde et krav. Vælger man at gøre det, bør man dog vælge et foto, der egner sig til at blive vedlagt en jobansøgning. Vi ser mange fest- og feriefotos, og det kan i nogle tilfælde virke useriøst. Ulla Kjær, Senior HR Manager hos Arla Foods Amba


Meld dig ind i Magistrenes Arbejdsløshedskasse • MA servicerer over 53.000 universitetsuddannede medlemmer fra humaniora, it, samfundsvidenskab, science og sundhed. • Hvad enten du er biolog, fysiker, sproguddannet, antropolog, litterat, datalog, historiker, geograf, sociolog, psykolog - eller har et hvilket som helst andet fag – finder du et fagligt fællesskab med dine fagfæller i MA. • I MA er vi specialister på dit arbejdsmarked som højtuddannet. Vi har en bred kontaktflade til erhvervslivet og arbejder løbende på at udvide og udvikle netop dit arbejdsmarked. Vi formidler job og tilbyder gratis rekrutteringsservice. • MA tilbyder individuel rådgivning, workshops om jobsøgning, faglige netværk og meget mere. Vi arbejder kontinuerligt på at tilpasse tilbud og service til dine behov. • Og vi udbetaler dagpenge også til dig som nyuddannet og hjælper med, hvis du fx vil have dine dagpenge med til et andet EU land, eller du har lyst til at benytte tilbuddet om selvvalgt uddannelse. • MA har kontorer i København, Odense, Århus og Aalborg.

Meld dig ind i MA op til 4 måneder før, du er færdig med din uddannelse - og senest 14 dage efter. Klik ind på ma-kasse.dk


10 tips til

jobsamtalen 1. Få indsigt i virksomheden

4. Undgå kontaktbrølere

7. Vis interesse og positivitet

Succes til jobsamtalen starter hjemme hos dig selv med et solidt forarbejde, der handler om, at du skal sætte dig ind i den virksomhed, du skal til samtale hos. I artiklen HR-panelet om jobsamtaler på side 154 får du en række gode råd til, hvordan du får indsigt i virksomheden. Er du velforberedt, viser du, at du interesserer dig for virksomheden og har givet dig tid til at undersøge, om det er et sted for dig.

Undgå de klassiske kontaktbrølere, der skaber et kedeligt første indtryk: Det slappe håndtryk, det vigende blik, det manglende smil, armene over kors, fumlen ved håret eller vriden med hænderne. Spørg eventuelt dine venner, om du har nogle irriterende vaner, eller optag og se dig selv på video. Måske vil videooptagelserne vise, at du virker på en anden måde, end du troede. Med hensyn til talefacon er det en god idé at tilstræbe en vis neutral opførsel i de første minutter, indtil du har ’læst’ situationen. Måske skal du være mere udadvendt eller dæmpe din trang til vittigheder og hurtige bemærkninger.

En typisk jobsamtale starter med, at arbejdsgiveren eksempelvis fortæller om virksomheden, dens arbejdsområde og udvikling. Her skaber det en god stemning, hvis du forholder dig interesseret og positiv til det, du hører. Undlad at afbryde hele tiden, men kom i stedet af og til med bemærkninger og uddybende spørgsmål. Nysgerrighed og interesse giver intervieweren et godt indtryk af dig.

2. Forbered spørgsmål Inden jobsamtalen er det en god idé at forberede et par spørgsmål, som du kan stille i løbet af samtalen. De kan blandt andet handle om faglig udvikling – får du mulighed for at komme på kurser? Får du tilknyttet en mentor? Eller det kan handle om mere ’bløde’ ting, såsom hvordan frokostordningen fungerer, eller om der er nogle sociale arrangementer på arbejdspladsen. Se flere eksempler i artiklen ’Dine 20 skarpe spørgsmål ved jobsamtalen’ på side 160. Det er også en god idé at medbringe en kopi af din ansøgning, CV, eksamensbevis, eventuelle anbefalinger og jobannoncen, hvis du har søgt opfordret.

3. Kom nervøsiteten i forkøbet Det er meget naturligt at være nervøs forud for en jobsamtale, men det kan dæmpes, og din nervøsitet er ikke noget, der skiller dig negativt ud eller diskvalificerer dig i forhold til jobbet. Er du virkelig meget nervøs, så overvej at fortælle intervieweren det – for det dæmper ofte nervøsiteten. Læs også artiklen Nervøsitet ved jobsamtalen på side 162. Desuden kan du træne interviewsituationen ved for eksempel at forberede svar på de almindelige samtalespørgsmål, der ses i artiklen Forbered dig til jobsamtalen på side 158 – eller ved at forberede nogle konkrete spørgsmål. Endelig kan du gøre dig dine egne styrker, svagheder og arbejdsmæssige ønsker klart eller gennemføre ’prøvesamtaler’ med studiekammerater eller familiemedlemmer.

134

KV11 - Jobsøgning

5. Fortæl, hvad du kan Når du sidder til jobsamtalen, er det i høj grad op til dig at få formidlet dine kvalifikationer tydeligt. Du skal ikke tage for givet, at intervieweren er fuldstændig klar over, hvad en person med netop din uddannelse kan, for der findes mange studieordninger og kandidatgrader. Fortæl hvad det er, du kan i forhold til jobbet: At din erfaring med at analysere Shakespeare-sonetter har givet dig et forståelsesværktøj, du kan bruge til virksomhedens computerprogrammer, eller du har holdt foredrag om disse sonetter, så du kan sagtens holde foredrag om virksomhedens produkter.

6. Tal, men hverken for lidt eller for meget En anden måde at vise begejstring på er ved at tale. Naturligvis skal du ikke tale så meget, at du virker afbrydende eller forhindrer intervieweren i at få stillet sine spørgsmål. Men du skal heller ikke tale så lidt, at du fremstår som et intetsigende interviewoffer, der kun fåmælt siger noget, når arbejdsgiveren spørger. Det handler om at tale på eget initiativ ved at komme med konkrete svar, drage paralleller fra samtaleemnet til egne erfaringer og stille spørgsmål.

8. Klæd dig, så du matcher stedet Match det sted, hvor du skal til samtale. Er det en konservativ finansvirksomhed, så undlad at komme med ring i næsen. Og er det et lille afslappet webbureau, så overvej om det mørke jakkesæt med slips og vest nu også er den rette stil. Være tro mod dig selv. Tag ikke noget tøj på, som du føler dig utilpas i, og klæd dig ikke i noget, du aldrig ville gå i, hvis du fik jobbet.

9. Opfør dig som ansøger og gæst Opfør dig som om du er til prøve, ikke tager noget for givet og ikke udstråler, at du er mere attraktiv for virksomheden end omvendt. Foruden ansøgerattituden bør du også opføre dig som gæst. Det handler om at udvise ydmyghed samt holde dig lidt tilbage, indtil du har fornemmet ’spillereglerne’ og stemningen ved jobsamtalen.

10. Ærlighed sælger Hvis du svarer ærligt og udstråler ærlighed under jobsamtalen, så tæller det godt på plussiden – hvis du i øvrigt har været fornuftig at høre på. Så vær oprigtig og forsøg ikke at gætte, hvilke svar der vil være taktisk klogest.


Forbered dig til

jobsamtalen

Vi har spurgt de personaleansvarlige i det offentlige og private i forskellige brancher, i små såvel som store virksomheder: ”Hvilke spørgsmål stiller I en nydimitteret ansøger til en jobsamtale?” Her følger resultatet – 90 spørgsmål du typisk kan blive stillet til en jobsamtale.

Indledning 1. 2. 3.

Fortæl kort om dig selv. Hvorfor søger du netop dette job? Fortæl med dine egne ord, hvad du forestiller dig, at du skal lave i jobbet?

13. Hvilke typer personer finder du irriterende at arbejde sammen med? 14. Hvilken rolle har du typisk i gruppe sammenhæng? 15. Hvilket råd tror du, dine rigtig gode venner ville give dig med på vejen?

Personlighed

16. Er du et ordensmenneske? Beskriv. 17. Er du kreativ? Giv nogle eksempler. 18. Handler du analytisk eller intuitivt?

4. 5. 6.

Hvad er dine personligt stærke sider? Nævn tre af dem. På hvilke områder ønsker du at styrke din personlighed? Nævn tre af dem. Hvordan vil dine venner/familie beskrive dig?

19. Er du impulsiv af natur? Giv eksempler. 20. Holder du af at fordybe dig? Giv eksempler. 21. Hvordan vil du beskrive dit temperament?

7. 8. 9.

Hvad synes du er mest interessant at lave? Hvad synes du er mindst interessant at lave? Beskriv en konfliktsituation, du har befundet dig i – hvad gjorde du for at løse konflikten?

22. Opfatter du dig selv som en selvstændig person? 23. Holder du af at tale i forsamlinger? 24. Beskriv et menneske, du beundrer. Hvorfor beundrer du vedkommende?

10. Hvordan oplevede modparten den måde, du løste konflikten på? 11. Hvordan oplever du at modtage kritik fra andre? 12. Hvilke typer personer foretrækker du at arbejde sammen med?

25. Hvilke beslutninger er i dine øjne de vanskeligste at træffe? Og de letteste? 26. Hvad irriterer dig mest? Hvorfor? 27. Hvordan kommer din irritation til udtryk over for andre? 28. Hvad er du mest stolt af i dit liv? 29. Hvilke personlige egenskaber sætter du

30. Hvad har du gjort for at udvikle dig selv de sidste fem år?

Fritid 31. Hvad laver du i din fritid? 32. Hvilke sportsaktiviteter deltager du i – om nogen? 33. Er du politisk engageret? 34. Er du socialt engageret? Aktivt? 35. Har du haft tillidshverv? Hvilke? Hvorfor påtog du dig dem? Hvilket udbytte fik du? 36. Hvordan foretrækker du at slappe af?

Teoretisk baggrund 37. Hvad er dine fagligt stærke sider? 38. Hvor ønsker du at styrke dig selv fagligt? 39. Hvilket udbytte har du fået af din uddannelse? 40. Hvorfor valgte du den studieretning, du valgte? 41. Kunne du bedst lide mundtlig eller skriftlig eksamen? 42. Hvad er den væsentligste ting, du lærte på dit studie?

mest pris på?

KV11 - Jobsøgning

135


43. Har du taget kurser i din fritid? Hvilke? Hvorfor? 44. Er du optaget af forskning og udvikling? Hvorfor? 45. Taler du andre sprog end dit modersmål? Hvilke og hvor godt? 46. Hvilke it-programmer har du erfaring med? Hvor god er du til at bruge dem? 47. Når du ser tilbage på dit studieforløb - er der så noget, du ville gøre anderledes?

Praktisk baggrund 48. Har du haft studiejob? Beskriv det (opgaver/timeantal/ansvar). 49. Hvordan vil du beskrive dit sidste arbejdssted? 50. Fortæl om et par opgaver, du ikke har løst tilfredsstillende efter din egen mening. 51. Fortæl om et par opgaver, hvor du har haft succes. 52. Har du referencer fra tidligere arbejdsgivere?

Arbejdsmetoder 53. Hvad er betegnende for din måde at arbejde på? 54. Er der mennesketyper, du har svært ved at samarbejde med? 55. Hvilke typer mennesker arbejder du bedst sammen med? 56. Hvordan foretrækker du at arbejde – alene eller sammen med andre? 57. Holder du af at tænke langsigtet – planlægger du morgendagen? 58. Hvordan arbejder du under pres? Har du prøvet det? Beskriv.

136

KV11 - Jobsøgning

59. Hvilke arbejdssituationer får dig typisk til at føle dig presset? 60. Hvordan kan dine omgivelser se og mærke på dig, at du er presset? 61. Hvad er dine erfaringer med projek tarbejde? Hvad er din rolle typisk i en gruppe? 62. Synes du om at lede andre mennesker? 63. Fortæl om en vanskelig opgave, og hvordan du løste den. 64. Har du nogensinde grebet en opgave an på utraditionel vis? 65. Hvilke typer arbejdsopgaver trives du mindre godt med? Beskriv sådan en opgave. 66. Hvad motiverer dig? 67. Er du en ”fighter” for det, du mener, er rigtigt? Giv et eksempel. 68. Hvad kender du til vores virksomhed? 69. Hvad er dine forventninger til jobbet? 70. Hvilke forventninger har du til det sociale aspekt på arbejdspladsen? 71. Hvad er din indstilling til overarbejde? 72. Hvilke forventninger har du til din karriere i øvrigt? Og til dit liv? 73. Hvad kan få dig til at sige op? 74. Hvad syntes du bedst om i dit sidste job? Og mindst? 75. Hvad lærte du mest af i dit tidligere job? 76. Hvad tror du er afgørende for en persons succes i en virksomhed? 77. Hvad kan du tilføre vores virksomhed? 78. Hvilke kvalifikationer har du, som er afgørende for netop dette job? 79. Hvilke forventninger har du til en eventuel kommende chef? 80. Hvad tror du, der bliver henholdsvis det letteste og sværeste i dette job?

81. På hvilke områder skal en eventuel kommende chef være særligt opmærksom på at støtte dig? 82. Hvilke forventninger har du til løn? 83. Hvad er dine fremtidige uddannelses planer? 84. Hvor længe kunne du tænke dig at arbejde i vores virksomhed? 85. Hvad er dit endelige karrieremål? Når du bliver 30 år? 40 år? 60 år? 86. Har du overvejet, hvordan du vil holde din faglighed ajour? 87. Hvad lægger du mest vægt på i dit familieliv/din fritid? 88. Hvad er din civilstatus? 89. Er der noget, vi burde spørge dig om, som vi ikke har spurgt om? 90. Har du nogle spørgsmål til os?


Dine 20 skarpe spørgsmål ved jobsamtalen Ikke to jobsamtaler er ens. Derfor findes der ikke en liste med ’rigtige’ spørgsmål at stille, for spørgsmålenes relevans vil afhænge meget af samtalens forløb, og hvilke informationer virksomheden oplyser om sig selv. Her giver vi dig nogle spørgsmål, som måske kan inspirere dig til at formulere flere, der passer mere præcist på lige netop den virksomhed, du skal til jobsamtale hos. Indledende spørgsmål 1. Hvor mange kandidater har I taget til samtale? 2. Hvilke kompetencer har kvalificeret mig til denne jobsamtale? Uddybende spørgsmål 3. Hvilken virksomhedskultur præger arbejds pladsen? 4. Har I et introduktionsforløb, eller hvordan kommer jeg godt i gang i mit nye job? 5. Hvilke forventninger har I til mig? Hvad er mine succeskriterier? 6. Hvad er målene for det forretningsområde, jeg skal arbejde inden for i jeres virksomhed? 7. Hvor mange kollegaer er der i min afdeling? 8. Hvilke kompetencer findes i min afdeling? Og hvor kan jeg bidrage? 9. Arbejder I i teams, eller hvordan løser I opga verne i afdelingen?

10. Hvilke udfordringer er der ved at arbejde i en virksomhed som jeres? 11. Hvem er min leder? Og hvilken form for ledelse udøver min leder? 12. Får jeg en mentor tilknyttet? 13. Hvad er mulighederne for efteruddannelse? (internt/eksternt) 14. Er der faste mødetider på kontoret? 15. Afvikler I medarbejdersamtaler? Hvor ofte? 16. Hvilke lønforventninger har I? 17. Hvad følger med i lønpakken (pension, frokost, internet etc.) Afsluttende spørgsmål 18. Hvor lang tid forventer I, at der går, til jeg hører noget fra jer (igen)? 19. Hvad er det videre forløb fra nu? (2. samtale, test etc.) 20. Ønsker I at indhente yderligere oplysninger om mig hos mine referencer?

10 ’dumpe’ spørgsmål ved jobsamtalen Det er selvfølgelig også en subjektiv vurdering, når talen falder på de spørgsmål, som ikke er så heldige at stille ved jobsamtalen. Her giver vi dig nogle eksempler på spørgsmål, som ikke er faldet i god jord ved samtaler i en række virksomheder. Du må være opmærksom på, at timing i dine spørgsmål er afgørende. Gode spørgsmål kan nemt blive opfattet som kluntede og uovervejede, hvis de falder på et helt forkert tidspunkt i samtalen. 1. 2. 3. 4. 5. 6.

Hvad laver I egentlig mere præcist? Har I gode erfaringer med, at en stilling hos jer er et godt springbræt til en bedre stilling? Kommer jeg til at sidde ved et vindue? Hvordan er arbejdsforholdene her? Hvordan er mit skrivebord? Har I rygerrum? Og hvor finder jeg det?

7. Hvor mange private samtaler må jeg føre fra min arbejdsmobil? 8. Hvordan er jeres barselsordning? 9. Kan jeg ikke starte i en af jeres afdelinger, der ligger tættere på min bopæl? 10. Er vi ved at være ved vejs ende, jeg skal nå en bus? KV11 - Jobsøgning

137


HR-cheferne om

Jobsamtaler

Leif Johnsen HR-konsulent hos Sydbank

Brit Kannegaard Johannessen Corporate Vice President, People & Communication NNIT

Hvad bruger I jobsamtalerne til hos jer? Ultimativt bruges samtalen til at vurdere om vi kan finde ud af at arbejde sammen - om den rette kemi er til stede. Lars Ulslev Johannesen, HR Manager hos Netcompany For os skal jobsamtalerne uddybe og kvalificere det indtryk, som vi har fået af dig via ansøgningen. Men det er jo også din samtale – og dermed din mulighed for at stille spørgsmål til NNIT og den stilling, du søger. Typisk gennemfører vi to samtaler – den første handler om jobbet og dine faglige kvalifikationer, den anden mere om din personlighed. Brit Kannegaard Johannessen, Corporate Vice President, People & Communication NNIT Normalt bliver man indkaldt til en eller to samtaler. Samtalen varer som regel en time. Her møder man en leder og/eller en repræsentant fra HR-afdelingen. Formålet med samtalen er at se, hvor godt ansøgeren går i spænd med det team, man vil indgå i, og hvor godt man passer ind i Nordeas kultur og opfylder kravene til jobbet. Vær forberedt på at svare på spørgsmål om dine stærke og svage sider, dine mål både på kort og lang sigt og dine kompetencer i forhold til kravene til jobbet. Niels Gregers Hansen, Head of HR Banking Denmark hos Nordea

Hvordan bør man forberede sig til en jobsamtale? Man skal læse sin ansøgning og cv grundigt, så man ikke bliver overrasket over de

138

KV11 - Jobsøgning

Lars Ulslev Johannesen HR Manager hos Netcompany

Susanne Bjerre Mortensen HR Chef hos Accenture

spørgsmål man får. Man kan skrive små succeshistorier ned og forberede sig ud fra, hvis man vil tale mere om sine resultater. Susanne Bjerre Mortensen, HR Chef hos Accenture Sæt dig ind i, hvilket job du søger. Forklar, hvordan du vil udfylde stillingen, hvorfor du kan yde en særlig god indsats i netop dette job, og hvordan jobbet passer ind i din generelle karriereplan. Sæt dig desuden ind i, hvilken virksomhed du søger job hos. Det gør et godt indtryk, hvis du kender vores værdier og mål og kan forklare, hvordan du synes, du passer ind i det billede. Brit Kannegaard Johannessen, Corporate Vice President, People & Communication NNIT Man bør sætte sig godt ind i den virksomhed, hvori man søger job. Læs hjemmesiden, og sæt dig godt ind i, hvad virksomheden laver. Forbered også relevante spørgsmål, som du vil stille til jobsamtalen. Prøv at finde ud af, hvilken kultur der er i den pågældende virksomhed, og match det med det tøj, du vælger at tage på den dag, du skal til samtale. Sonja Admiraal Bentzen, HR Country Director hos Schneider Electric

Hvad bør nyuddannede være særlig opmærksomme på? At det er en samtale og ikke et forhør. Nyuddannede skal også have svar om virksomheden med hjem, så de finder ud af, om jobbet er det rette for dem. Susanne Bjerre Mortensen, HR Chef hos Accenture

Søren Rosenkrantz Larsen Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark

Som nyuddannet har du naturligt ingen eller lidt erfaring, hvorfor du skal slå på andre ting og forberede dig godt. Vær ærlig, men undlad at vedblive med at fremhæve din manglende erfaring. Sæt dig grundigt ind i virksomheden, dan dig et indtryk af hvordan hverdagen kunne være i stillingen og tal om muligt med nogen af de ansatte, som kan be- eller afkræfte din forestilling. Ud fra din forestilling om hvordan hverdagen ser ud, skal du fremhæve dine faglige og personlige styrker i forhold hertil. Lars Ulslev Johannesen, HR Manager hos Netcompany Den tøjstil man som studerende er vant til, er ofte en anden i en virksomhed. Det er værd at tænke på, så man ikke diskvalificerer sig selv på forhånd ved ikke at have været opmærksom på fx at tage lange bukser på (i stedet for shorts) en sommerdag. Det handler om at vise, at man passer ind, også i valget af sit tøj eller udseende. Som nyuddannet skal man også huske at fremhæve sine relevante studiejobs, fortæl hvad du lavede, hvorfor du godt kunne lidt det osv. Sonja Admiraal Bentzen, HR Country Director hos Schneider Electric

Husker I en ansøger, som faldt igennem til en jobsamtale? Jeg har for nylig kørt en samtale med en person, der i løbet af samtalen afbrød flere gange, når andre talte og generelt var bedrevidende - det sælger bare ikke særlig godt. Det er helt ok at udfordre, hvad der bliver talt om - men man bør afveje situationen og gøre det på en respektfuld måde. Søren Rosenkrantz Larsen, Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark


Martin Skyum Funch Rekrutteringsansvarlig hos PWC

Dorthe Hove Olesen Training & Development Manager hos FOSS

Personer som fortæller hvad de ikke vil (vækfra-orienteret), og undlader at argumentere for deres kompetencer ved at holde sig på et overordnet plan. Det er typisk et negativt og uklart indtryk de efterlader. Lars Ulslev Johannesen, HR Manager hos Netcompany Vi havde en ansøger, som tydeligvis ikke selv havde lavet sin ansøgning og CV. Det var nogle helt andre ord, han brugte, når han talte ift. den ansøgning og det CV, han havde fremsendt. Det virkede først og fremmest utroværdigt, og han diskvalificerede sig selv meget hurtigt. Sonja Admiraal Bentzen, HR Country Director hos Schneider Electric

Husker I en ansøger, som var god til en jobsamtale? Jeg var med til at ansætte en person til en tung stilling i organisationen. Den person, vi valgte, viste til samtalerne en utrolig god forståelse for jobbet og de udfordringer, vi stod med - på trods af, at han ikke havde forudgående kendskab til os. Han brugte sin analytiske sans og erfaring til at pointere, hvad han så som udfordringerne - han ramte plet, og det giver gode point. Søren Rosenkrantz Larsen, Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark Jeg husker en ansøger, som havde sat sig meget grundigt ind i vores forretning og vidste utroligt meget om os. Det gav hun udtryk for på en meget naturlig måde i løbet af samtalen. På den måde fik vi opfattelsen af, at hun var oprigtigt interesseret i vores virksomhed og ikke bare havde været inde og læse om os for at gøre et godt indtryk. Sonja Admiraal Bentzen, HR Country Director hos Schneider Electric

Niels Gregers Hansen Head of HR Banking Denmark hos Nordea

Ulla Kjær Senior HR Manager hos Arla Foods Amba

Sonja Admiraal Bentzen HR Country Director hos Schneider Electric

Må man spørge om lønnen til en jobsamtale hos jer?

Hvad er et godt spørgsmål at stille, når man er til jobsamtale?

Ja. Ofte er det en god idé at finde ud af ansættelsesforløbet. Hvis der er flere samtaler i forløbet, vil jeg råde til, at man venter til 2. eller 3. samtale med at spørge til løn. Susanne Bjerre Mortensen, HR Chef hos Accenture

Det afhænger af, hvad man selv har fokus på i et job. Hvis fleksiblitet i arbejdsdagen er vigtigt, skal man spørge om det, hvis lønnen er, skal man spørge til det, osv. Det gode spørgsmål er det, som hjælper til en afklaring af, om jobbet er det rette - både når spørgsmålet kommer fra virksomheden og fra ansøgeren! Susanne Bjerre Mortensen, HR Chef hos Accenture

Du må gerne spørge om lønnen, du skal bare være opmærksom på timingen. I første omgang handler det om en forventningsafstemning i forhold til dine kompetencer og ønsker samt vores jobmuligheder og behov. Konstateres det, at der i relation til denne forventningsafstemning er et match, er det mere legalt at tale om vilkårene. Det skal gerne være de faglige udfordringer du vælger ud fra, men selvfølgelig skal vilkårene være tilfredsstillende for begge partere. Så overvej rækkefølgen i forhold til dine afklarende spørgsmål. Vi er sjældent uenige om lønnen. Lars Ulslev Johannesen, HR Manager hos Netcompany Vi forventer, at du spørger ind til lønnen. Det bør ikke være en afgørende parameter, men lønnen skal være i overensstemmelse med dine forventninger ellers er der en risiko for, at du starter med en negativ fornemmelse og det ender sjældent ud i et langvarigt samarbejde. Martin Skyum Funch, Rekrutteringsansvarlig hos PWC

Dem er der heldigvis mange af. Generelt er det vigtigt, at man er godt forberedt og har gjort sig tanker om, hvad man gerne vil sige. Og så er det altid godt at underbygge med eksempler fra f.eks. tidligere jobs eller studietiden. Det er ofte eksemplerne, som man husker bagefter, fordi de skaber billeder og sætter sig fast i bevidstheden. Ulla Kjær, Senior HR Manager hos Arla Foods Amba Der er ikke et hemmeligt ’superspørgsmål’, som du skal stille for at få jobbet. Ethvert spørgsmål, der viser din interesse i jobbet er godt – med mindre du kunne have læst svaret på vores hjemmeside på forhånd. Brit Kannegaard Johannessen, Corporate Vice President, People & Communication NNIT

Ja, det vil da være naturligt at du som ansøger også er interesseret i lønnnen. Men jeg synes ikke det bør være det eneste spørgsmål du har forberedt. Leif Johnsen, HR-konsulent hos Sydbank

KV11 - Jobsøgning

139


Jacob Suhr, forhandlingsleder, Dansk Magisterforening

Skal du snart have børn, hvor mange sygedage havde du sidste år, og hvad stemte du ved sidste folketingsvalg? Man kan blive stillet mange forskellige mere eller mindre relevante spørgsmål til samtalen, og ikke alle spørgsmål er lovlige. Hvor går grænsen ifølge loven, når det kommer til de pikante spørgsmål ved jobsamtalen, og hvad gør man, hvis man får ét af dem, der går lige til eller over grænsen?

Pikante spørgsmål ved jobsamtalen D

er findes en række spørgsmål, som ifølge lovgivningen er ulovlige at stille eller hvor besvarelsen er ulovlig at lægge vægt på. Og af samme grund skal du vide, at du ikke er forpligtet til at svare på de spørgsmål, som vi kommer ind på i den følgende artikel.

Helbredsoplysninger

Ifølge loven om brug af helbredsoplysninger på arbejdsmarkedet må en arbejdsgiver ikke stille spørgsmål vedrørende dit helbred. Hverken før, under eller efter ansættelsen. Arbejdsgiveren må altså ikke spørge, om du er sund og rask, om du lider af arvelige sygdomme eller om dit generelle, hidtidige sygefravær.

Og dog…

Der er dog en undtagelse, hvis der er tale om en (aktuel) sygdom, som har væsentlig betydning for, om du kan bestride arbejdet. Her har du faktisk pligt til at oplyse det og svare på spørgsmål vedrørende denne sygdom. Men! Der skal være tale om en specifik sygdom, som har en direkte konsekvens for din evne til at bestride jobbet.

Graviditet og adoption

Spørgsmål om graviditet, adoption og familieplanlægning er i sig selv ikke ulovlige, men det er nærliggende at gå ud fra, at arbejdsgiveren vil bruge svarene til at vurdere, hvilken kandidat man ønsker at ansætte. Og det er ulovlig diskrimination. Derfor er du ikke forpligtet til at svare på spørgsmål om graviditet, adoption eller fremtidig familieplanlægning. Hvis du er kvinde og allerede ansat i en virksomhed, har du dog pligt til at oplyse din arbejdsgiver om forventet fødselstidspunkt senest tre måneder før dette tidspunkt. En mand-

140

KV11 - Jobsøgning

lig lønmodtager skal oplyse sin arbejdsgiver, hvis han ønsker at udnytte sin ret til orlov senest 4 uger før forventet fødsel. Skal du i stedet adoptere et barn, skal du så vidt muligt varsle fravær med samme frister.

Private forhold Loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. forbyder forskelsbehandling på grund af blandt andet race, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering eller etnisk oprindelse. Det gælder både i forbindelse med ansættelse og i løbet af ansættelsen. Hvis virksomheden virker for at fremme et bestemt politisk eller religiøst standpunkt, eller det i øvrigt er afgørende, at du for eksempel er af en specifik etnisk oprindelse, kan det dog være lovligt, at arbejdsgiveren spørger ind til den slags forhold. I visse tilfælde skal virksomheden dog på forhånd have indhentet godkendelse hos Beskæftigelsesministeren for lovligt at kunne lægge vægt på kriteriet. Det betragtes dog som en privat oplysning, hvorvidt du er medlem af en fagforening, så det er du ikke forpligtet til at svare på. Endelig har din kommende arbejdsgiver ret til at spørge til din privatøkonomi, og blandt andet om du er registreret i RKI, hvis det er hensigten, at du skal varetage en særligt betroet stilling.

Hvis der stilles ulovlige spørgsmål? Det er som alt overvejende hovedregel i orden, hvis du afviser at svare på de nævnte spørgsmål. Bliver du stillet over for ulovlige spørgsmål eller spørgsmål, hvor der ikke må lægges vægt på svaret, vil jeg råde dig til i første

omgang at svare med et modspørgsmål om, hvilken betydning det har. På den måde kan du dels høre, om det handler om en af de grunde, der står nævnt oven over, og dels kan du undersøge arbejdsgiverens motivation for at stille spørgsmålet. Du er i din fulde ret til at ’lyve’. I praksis vil det dog oftest betyde, at efterfølgende samarbejde desværre bliver mærket af det.

Løn – et pikant spørgsmål? Mange nyuddannede oplever også spørgsmålet om løn som et pikant spørgsmål. I den offentlige sektor er ansættelserne dækket af overenskomster, og det er som hovedregel fagforeningerne, som forhandler og indgår aftaler om løn. Du kan afvise at indgå i en lønforhandling og i stedet henvise forhandlingen om løn til din fagforening. I det private er det som udgangspunkt dig selv, som forhandler løn. Med henvisning til Funktionærloven kan du dog kræve, at lønnen forhandles af din fagforening. Her skal du i øvrigt altid tænke på, at løn ikke bare er det, der kommer ind på kontoen én gang om måneden. Løn er for eksempel også pension, ferie, merarbejde, vilkår under barsel, fryns. Derfor bør du også sikre dig viden om disse forhold, inden du spiller ud med et lønniveau. Læs mere om lønforhandling i artiklen: Løn meget mere end bare penge på side 180. Inden du søger ansættelse, bør du have gjort dig klart, hvilke lønforventninger du har. Overenskomster, lønstatistikker, vejledende minimumslønninger mv. er i den forbindelse vigtige. Alle disse informationer samt råd og gennemgang af kontrakter, kan du få hos din fagforening.


dm.dk

Til dig, der snart er færdig med at læse til cand.mag., cand.scient., cand.comm., cand.it. – læs videre her

Du skal snart søge job, og som medlem af DM hjælper vi

blandt andet hjælpe dig med kompetenceafklaring og give

dig med jobsøgning og inside information om lønniveau

dig mulighed for at netværke og diskutere karriere med

og arbejdsforhold på den virksomhed, hvor du skal til sam-

andre akademikere til faglige arrangementer.

tale. Et medlemskab indebærer mange andre fordele. Vi kan

Bliv medlem i dag og endnu klogere på www.dm.dk/medlem


NERVØSITET

ved jobsamtalen – BRUG DEN POSITIVT!

S

vedige hænder og bankende hjerte. De fleste kender fornemmelsen af

Lykke Pedersen, cand.psych, partner, Kjerulf & Partnere A/S

den nervøsitet, der kan melde sig, når man skal til jobsamtale. For nogen starter det allerede med en spænding, når indkaldelsen til samtalen dumper ind af brevsprækken. For andre melder den sig først, når man sætter sig i stolen foran ens – måske – kommende arbejdsgiver. Der er mange, der formår at styre balancen mellem nervøsitet og spænding. Men der er også mange, der oplever et sådant adrenalinchok, at nervøsiteten fuldstændig overtager styringen og er til så stor gene, at den sætter sine tydelige spor ved selve jobsamtalen.

’God’ nervøsitet Overordnet findes der to former for nervøsitet: Den gode og den dårlige. Den gode form for nervøsitet er den tilstand, hvor du er spændt og ’sat op’ til at yde og præstere – og det er bestemt ikke noget dårligt tegn. Sommerfuglene i maven er kroppens signal om, at du er parat til at løse den forestående opgave. Den gode nervøsitet er faktisk tegn på, at du tager opgaven alvorligt, og det er ubetinget et godt tegn, for du SKAL være sat op, når du går til jobsamtaler. Ellers virker du ikke interesseret nok i jobbet – og det vil intervieweren hurtigt finde ud af. Det bliver aldrig rutine at gå til jobsamtaler uanset hvor mange, du bliver inviteret til gennem din karriere. Så hvis du virkelig er interesseret i et job, vil du mærke nervøsiteten stige selv ved jobsamtale nummer 100.

142

KV11 - Jobsøgning

Og på den måde kan den gode nervøsitet faktisk være med til at forbedre din præstation til samtalen.

’Dårlig’ nervøsitet Nogle mennesker oplever også nervøsitet som utroligt hæmmende. Adrenalinen, som normalt er med til at forhøje præstationsniveauet, får i disse tilfælde systemet til at kollapse. Nervøsiteten har fået overtaget, og du har svært ved at mane til indre ro og besindighed. Forestil dig en enorm supertanker, der blot har lagt kursen og ikke er til at vende. Resultatet er, at tankerne flimrer, og du bliver forvirret og mister overblikket. Du har sværere ved at formulere dig og glemmer måske, hvad du gerne vil sige. Dit hjerte begynder at banke, kroppen spænder over det hele, og sveden pibler på panden, i håndfladerne og ned ad ryggen. I værste fald gør du et ynkeligt indtryk ved jobsamtalen.

Hvorfor opstår ’dårlig’ nervøsitet? ’Dårlig’ nervøsitet kan skyldes flere ting. Måske har du været til en samtale tidligere, der gik dårligt, og så fokuserer du på den i stedet for at viske tavlen ren og tage nærværende samtale som en ny opgave. Undersøgelser viser, at der skal ti gode oplevelser til at udviske én dårlig. Du kan også opleve ’dårlig’ nervøsitet,

Nervøsiteten til jobsamtalen er noget, de fleste kender. For nogen kan nervøsiteten dog blive så voldsom, at den overtager styringen og virker hæmmende. Men sådan behøver det ikke være. For din nervøsitet kan faktisk bruges positivt. Her giver cand.psych. Lykke Pedersen gode råd til hvordan.

hvis du er underlagt et stort forventningspres – enten fra dig selv eller dine omgivelser. Søger du en stilling hos en eftertragtet virksomhed, hvor der virkelig er prestige i at arbejde, kan du nemt opleve at blive nervøs. Måske har din familie høje forventninger til din karriere, og så er du bange for at skuffe dem, hvis du ikke får jobbet. Dertil kommer, at du muligvis oplever et større pres, hvis du kun er blevet kaldt til den ene jobsamtale ud af måske ti ansøgninger. Billedet vil uden tvivl være helt anderledes, hvis du er indkaldt til ti jobsamtaler; så vil du sikkert ikke være så nervøs for, at denne jobsamtale glipper – for så er der jo ni andre ’skud i bøssen’. Men sådan ser billedet desværre ikke ud for de fleste. Det er derfor mere vigtigt, at du fokuserer på at komme nervøsiteten til livs.

Det kan du gøre Mange mennesker lider under illusionen om, at alle andre kan se, når de er nervøse. Flere nye forskningsresultater viser dog, at man stort set aldrig kan se på et menneske, hvor nervøs vedkommende er indeni. Hvis du har tendens til at blive meget nervøs, så husk på, at det faktisk ikke er sikkert, at intervieweren kan se det på dig. Desuden er den professionelle interviewer udmærket klar over, at mennesker bliver nervøse ved samtaler, og tager det derfor ikke som noget negativt, så længe der ikke er tale om ekstremer.


HER ER NOGLE RÅD TIL, HVAD DU KAN GØRE FOR AT KOMME ’dårlig’ nervøsitet TIL LIVS:

1

. VÆR GODT FORBEREDT

Opfordringen er klassisk. Det er altid godt at være velforberedt – både med hensyn til viden og spørgsmål om virksomheden. Men det er også vigtigt, at du er godt forberedt på at præsentere dig selv. Du kan forberede en 20 minutters ’salgstale’, som du holder for dine forældre eller venner. Kort sagt: Overvej nøje, hvad du har på hjerte. Det er nu, du har muligheden for at sælge dig selv, så grib chancen!

2

. TÆNK PROGRESSIVT

Se mulighederne for at give intervieweren en god oplevelse, så vedkommende husker dig som noget særligt. Se også jobsamtalen som en enestående chance, hvor du med en times god performance kan sikre dig dit drømmejob. Du skal tænke i muligheder og ikke begrænsninger. Du kan samtidig arbejde med at udvide din tryghedszone, så du ved, i hvilke situationer du har det godt, og hvornår du bliver utryg og nervøs. Tryghedszonen kan bedst beskrives som nogle mentale grænser, inden for hvilke du føler dig tryg og komfortabel. Udenfor derimod, føler du dig utryg og usikker. Tryghedszonen bestemmes af flere forskellige omstændigheder f.eks. din opvækst, dine egne forventninger og det so-

ciale miljø. De mentale grænser, du sætter for dig selv, er ofte bestemmende for din præstation. Udnyt jobsamtalen til at udfordre din tryghedszone, så den udvides for hver gang, du går til samtale.

3

FORBERED DIN . INDLEDNING GRUNDIGT

En god start giver oftest en god samtale. Det er derfor vigtigt, at du øver dig på at komme godt i gang med at tale med intervieweren. Tal om noget dagligdags, eller hvis du har læst en avisartikel om virksomheden for nylig, så kommentér den. Således får du også aktiveret intervieweren og får banet vejen for tovejs- frem for envejskommunikation. Det er for eksempel også helt legalt at sige, at du er nervøs, for på den måde får du måske løst op for noget af nervøsiteten. Det er i hvert fald ikke nogen god idé at forsøge at skjule, at du er nervøs – hverken indledningsvist eller gennem samtalen.

4

. VÆR POSITIV

Du skal tro på dig selv og på, at det hele forløber positivt, så får du selvtillid. Nervøsitet er oftest betinget af dit selvværd, så du bør gå ind til jobsamtalen med den forestilling, at du har noget værdifuldt, som virksomheden kan have gavn af. Husk også, at det sjældent ender med en

katastrofe. Forestil dig det værste, der kan ske, og tænk over, hvordan du kan redde situationen. Men primært skal du fokusere på de gode ting: saml på de gode oplevelser (gerne fra eksamen eller fra en oplevelse, du havde som kioskpasser på tanken, hvor du hjalp en kunde og klarede situationen godt) og prøv så vidt muligt at glemme de dårlige.

5

. ACCEPTÉR NERVØSITET

Har du tendens til at blive meget nervøs, når du skal til jobsamtale, er dit første skridt faktisk at acceptere, at nervøsitet er en del af dig, når du skal præstere. Det er i de fleste tilfælde noget naturligt og gavnligt. Får du svedige hænder, så tag et lommetørklæde med i tasken. Ryster du på hænderne, så hold fast i stolekanten, så du får fornemmelsen af fast grund og tryghed. Er din vejrtrækning hurtig, så tag et par dybe indåndinger helt ned i maven. Lad være med at dulme nervøsiteten med alkohol eller medicin. Det gør det kun værre. Nervøsitet er en form for fobi. Den eneste måde at bekæmpe det på er ved at gøre det.

HELD OG LYKKE MED SAMTALERNE!

KV11 - Jobsøgning

143


HR-cheferne om

Det første

Leif Johnsen HR-konsulent hos Sydbank

Brit Kannegaard Johannessen Corporate Vice President, People & Communication NNIT

Hvordan gør man et godt indtryk til en jobsamtale hos jer? Ved at vise oprigtig interesse for stillingen og virksomheden. Ved at svare velvilligt på spørgsmål og selv stille relevante spørgsmål. Og ikke mindst ved at virke positiv og imødekommende. Ulla Kjær, Senior HR Manager hos Arla Foods Amba Ved at komme til tiden, være nysgerrig og engageret og i det hele taget deltage aktivt i samtalen. Søren Rosenkrantz Larsen, Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark Det er ok at være nervøs til en jobsamtale, men det er en fordel at virke velforberedt og opsat på at få jobbet. På den anden side skal man ikke oversælge sig selv. Så du skal finde din egen balance. Brit Kannegaard Johannessen, Corporate Vice President, People & Communication NNIT Det er altid en god idé at være positiv og imødekommende og have en nysgerrighed overfor virksomheden og det specifikke job. Niels Gregers Hansen, Head of HR Banking Denmark hos Nordea Førstehåndsindtryk betyder meget, så det kendte råd om et fast håndtryk er altid godt at huske på. Derudover gør du et godt indtryk, hvis du viser, at du har tænkt over tingene og spørger, hvis der er noget, som du er i tvivl om. Det illustrerer selvstændighed og interesse. Martin Skyum Funch, Rekrutteringsansvarlig hos PWC

144

KV11 - Jobsøgning

indtryk

Lars Ulslev Johannesen HR Manager hos Netcompany

Susanne Bjerre Mortensen HR Chef hos Accenture

Du skal komme til tiden, være godt forberedt, høflig og så ellers bare være dig selv. Det handler for os om at få et sandfærdigt billede af dig som ansøger – kun på den måde får vi lavet et godt match til glæde for begge parter. Sonja Admiraal Bentzen, HR Country Director hos Schneider Electric Ved at være en god lytter, at du giver tilpas uddybede men præcise svar og at det i det hele taget bærer præg af at du er velforberedt. Vi værdsætter også glimt i øjet og lidt humor. Leif Johnsen, HR-konsulent hos Sydbank

Hvad er det første, I lægger mærke til? Vi lægger mærke til, om ansøgeren er tilpas med at komme til samtale og ikke f.eks. er meget nervøs. Det er vigtigt, at en ansøger har de bedste muligheder for at få en konstruktiv samtale. Susanne Bjerre Mortensen, HR Chef hos Accenture At komme til tiden er en god idé hos os - rettidighed er et naturligt tema i vores virksomhed og noget vi går meget op i. Derudover så må man gerne være afslappet - så vidt muligt. Jeg tror også, det hjælper en til at performe bedre til samtalen. En ansættelsessamtale vil altid være lidt speciel, men vi anstrenger os for ikke at gøre det alt for formelt. Søren Rosenkrantz Larsen, Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark Det første indtryk er præget af, om du formår at skabe en god kontakt til den person, som du skal til interview hos. Øjenkontakt, et smil

Søren Rosenkrantz Larsen Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark

og et godt håndtryk er en god start. Brit Kannegaard Johannessen, Corporate Vice President, People & Communication NNIT Det første, man lægger mærke til, er humøret og indstillingen hos kandidaten. Selvom situationen kan være fremmed, er det en fordel at forsøge at være afslappet og naturlig, så man giver interviewpersonen et oprigtigt billede af, hvem man er som person. Niels Gregers Hansen, Head of HR Banking Denmark hos Nordea Håndtryk, kropsprog og beklædning er de første ting, som siger noget om personer. Derudover siger din attitude, når du kommer ind i lokalet, også mange ting, så tænk over, hvordan du gerne vil fremstå. Når det er sagt, så har vi stor forståelse for, at du kan være nervøs, når det måske er din første jobsamtale. Martin Skyum Funch, Rekrutteringsansvarlig hos PWC Om der er en god øjenkontakt, et fast håndtryk, imødekommenhed og passende påklædning. Sonja Admiraal Bentzen, HR Country Director hos Schneider Electric God øjenkontakt og et fast håndtryk er en god start. Leif Johnsen, HR-konsulent hos Sydbank

Hvilken påklædning er passende? Det afhænger lidt af virksomheden, men hos Accenture er et par mørke bukser og en bluse eller skjorte fint. De fleste mænd har jakke på,


Martin Skyum Funch Rekrutteringsansvarlig hos PWC

Dorthe Hove Olesen Training & Development Manager hos FOSS

men slips er ikke nødvendigt til en samtale. Susanne Bjerre Mortensen, HR Chef hos Accenture Almindeligt, pænt hverdagstøj. Det er ikke meningen, at man skal ud og investere i ny garderobe for at få et job hos os. Man bør klæde sig til lejligheden og undgå tøj med huller eller pletter. Ulla Kjær, Senior HR Manager hos Arla Foods Amba Det er meget forskelligt alt efter, hvor i organisationen jobbet er placeret. Det kan være alt fra jakkesæt til orange keddeldragt. Søren Rosenkrantz Larsen, Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark Det er en god idé at forsøge at afspejle medarbejderne i den enkelte virksomhed. Niels Gregers Hansen, Head of HR Banking Denmark hos Nordea Påklædning siger meget om dig som person og tommerfingerreglen er, at det altid er bedre at være lidt for konservativ end det modsatte. Men husk på, at det er dig som person, der skal ansættes og skal du trives i jobbet i længere tid, så udgiv dig ikke for en person, som du ikke er. Martin Skyum Funch, Rekrutteringsansvarlig hos PWC

Niels Gregers Hansen Head of HR Banking Denmark hos Nordea

Ulla Kjær Senior HR Manager hos Arla Foods Amba

Og hvordan finder jeg som ansøger ud af, hvilken påklædning, der passer til jeres virksomhed? Man kan altid ringe og spørge inden man skal til samtale, det er helt normalt. Susanne Bjerre Mortensen, HR Chef hos Accenture Vi har som sådan ikke en dress code. Men Arla er generelt en uformel arbejdsplads. Ulla Kjær, Senior HR Manager hos Arla Foods Amba Man kan jo altid ringe til den pågældende leder for at høre ad, men hvis man synes, det er for grænseoverskridende, kan man prøve vores reception. Søren Rosenkrantz Larsen, Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark

Sonja Admiraal Bentzen HR Country Director hos Schneider Electric

Er du i tvivl, så kig på hjemmesiden. Virksomheder har ofte en beskrivelse af deres forventninger til din adfærd osv. i deres Code of Conduct, som mange gange kan findes på hjemmesiden i en elektronisk udgave. Det kan også anbefales at tale med personer i dit netværk. Ofte er der en, som har et kendskab til den virksomhed, hvor du skal til samtale. Martin Skyum Funch, Rekrutteringsansvarlig hos PWC Kig på vores hjemmeside og på nogle af de medarbejdere, som fortæller om deres karriere hos os. Sonja Admiraal Bentzen, HR Country Director hos Schneider Electric Du kan jo finde stilen ved f.eks. at kigge ind i en af vore mange filialer Leif Johnsen, HR-konsulent hos Sydbank

Ved at kigge på hjemmesiden. Der er billeder af flere af vores medarbejdere. Lars Ulslev Johannesen, HR Manager hos Netcompany

Alt efter hvilken stilling der er tale om, går man ikke galt i byen ved at tage lange bukser og skjorte på for mænd og tilsvarende for kvinder. Sonja Admiraal Bentzen, HR Country Director hos Schneider Electric

Man kan ikke sige, at noget bestemt tøj passer til NNIT. Vi er mange forskellige mennesker med forskellige jobtyper rundt om i virksomheden. Nogle salgsfolk og konsulenter går i jakke og slips, mens it-specialister ofte er mere afslappet klædt. Brit Kannegaard Johannessen, Corporate Vice President, People & Communication NNIT

Din påklædning skal være tilpasset jobbet. Find den pæne mellemvej mellem den sorte Hugo Boss habit og de hullede jeans. Leif Johnsen, HR-konsulent hos Sydbank

Man kan ofte få en idé om passende påklædning ved at se på billederne på virksomhedens hjemmeside. Niels Gregers Hansen, Head of HR Banking Denmark hos Nordea

KV11 - Jobsøgning

145


STUDIETIDEN ER FORBI, OG DU SKAL UD PÅ ARBEJDSMARKEDET. I EN ANSÆTTELSESRUNDE KAN DU BLIVE BEDT OM AT TAGE EN TEST. MEN HVAD ER EN TEST? HVORFOR BRUGER VIRKSOMHEDERNE DEM? OG HVAD KAN DU SELV VÆRE OPMÆRKSOM PÅ? CAND.PSYCH. HELLE MILTON FORKLARER. AF HELLE MILTON, CAND. PSYCH. OG BESTYRELSESMEDLEM I VIDENSCENTER FOR PROFESSIONEL PERSONVURDERING

Der har gennem de sidste mange år været heftig debat og mange myter om, hvad man skal igennem, når man søger en ledig stilling. Dele af pressen har valgt at fokusere på beretninger om negative og dårlige test-oplevelser. På den måde er test af mange medier, ofte helt uretmæssigt, blevet udråbt til syndebuk, når en jobsøgende har haft en dårlig oplevelse i forbindelse med en rekrutteringsproces.

Det flersidede bedømmelsesgrundlag I erkendelsen af, at der findes både gode og dårlige test, men navnlig, at en test ikke er bedre end den, der bruger den, er der sket et skift i opfattelsen. Fokus er langsomt, men sikkert skiftet fra en ’enøjet’ opfattelse af testen som det vigtigste værktøj i forbindelse med rekruttering til en mere facetteret opfattelse af, at testen indgår som en væsentlig, men ikke afgørende del af det flersidede bedømmelsesgrundlag. Test, interview og referencetagning er de tre metoder, der oftest indgår i det flersidede bedømmelsesgrundlag. De fleste testudbydere og virksomheder er i dag enige om at stille krav til kvaliteten i hele processen.

Gennemsigtighed og kvalitetssikring Der gøres efterhånden meget for at sikre gennemsigtighed og kvalitet i hele rekrutteringsprocessen. Mange virksomheder investerer i dag be-

146

KV11 - Jobsøgning

tydelige ressourcer i at uddanne deres rekrutterings- og uddannelsesansvarlige (HR) i at håndtere det flersidede bedømmelsesgrundlag. Det vil sige, at HR-ansvarlige typisk gennemgår en uddannelse hos en testudbyder, som kvalificerer dem til at anvende et givet testsystem. I et sådant uddannelsesforløb, som afsluttes med en prøve/certificering, lægges der også vægt på at træne de HR-ansvarlige i den dialog og interviewteknik, der anvendes i en rekrutteringsproces.

Hvor lang tid varer en test? Et standard test-set-up findes ikke. Som kandidat til en stilling skal du som hovedregel forvente at blive informeret om processen i rekrutteringsforløbet. Hvis det ikke sker helt automatisk, så spørg! Valg af testpakke afhænger af den enkelte HR-afdeling eller det pågældende konsulentfirma. Det kan tage alt fra 12 minutter til det meste af en dag. Forhør dig om, hvilket forløb du skal igennem, og hvor lang tid du skal afsætte til det, inden du møder op!

Hvorfor anvender virksomhederne test? For at skærpe træfsikkerheden i udvælgelsen af den rette kandidat anvendes test i mange virksomheder som en naturlig del af rekrutteringsprocessen. Testen bruges til at kvalificere interviewet og matche ansøgerprofil med jobprofil.

Der kan anvendes forskellige typer test i en rekruttering, som afhænger af jobbeskrivelsen: Færdighedstest, der som regel er på tid, beskriver diverse almene færdigheder som for eksempel talfærdighed, retskrivning etc. IQ-test, der som regel også er på tid, beskriver din intelligensmæssige kapacitet. Persontest, der som regel sjældent er på tid, beskriver karakteristika hos dig som person, for eksempel i form af præferencer i forhold til orientering af omverdenen, informationer, beslutninger, struktur/fleksibilitet etc. Nogle persontest kommer så at sige hele vejen rundt om dig som person. Andre er mere målrettede ’job-personligheden’. Både for virksomheden og for dig som potentiel medarbejder/kandidat kan det have betydelige konsekvenser i negativ retning, hvis virksomheden ikke er i stand til at udvælge den rigtige person. Eller hvis den på et mangelfuldt grundlag har afvist en kvalificeret kandidat til jobbet.

Kan man ’dumpe’ i en test? Svaret er ikke et entydigt ja eller nej. Hvis du er kandidat til et job som pilot, og du er farveblind, så ’dumper’ du. En pilot må ikke være farveblind, da det er af afgørende betydning, at man kan aflæse instrumenterne i cockpittet korrekt. På samme måde kan der i en stillingsannonce være opstillet bestemte krav til


VÆRD AT VIDE

OM TEST ansøgerens kompetencer – både faglige, personlige og færdighedsmæssige. En sådan kompetenceprofil vil i en professionel rekrutteringsproces være det ’målebånd’, ansøgerens/kandidatens profil bliver holdt op imod. Alligevel sker det ofte, at en kandidat, der ikke opfylder alle de stillede kompetencekrav, ender med at få jobbet. På den ene side er der ikke noget, der er bedre end noget andet. Det er blot forskelligt. På den anden side er der i rekruttering altid tale om at opnå det bedste match mellem job- og personprofil. ’Dumper’ du, vil jeg opfordre dig til at bede den ansvarlige tilbagemelder om at forklare dig, på hvilke punkter din profil ikke matchede den profil, virksomheden søgte. Det er en konstruktiv måde at komme videre på. For hvem vil have et job, der ikke passer til en?

Hvad skal du være opmærksom på? Man kan anvende test ’forkert’ på mange måder. Det kan for eksempel være, hvis testen alene afgør, om kandidaten får jobbet eller ej. Eller hvis resultatet gemmes i flere år for derefter at blive taget frem igen og danne grundlag for forfremmelse eller lignende. I den forbindelse overskrides forældelseskriteriet. Og endelig kan test misbruges ved, at resultatet uden testtagers vidende eller accept videresendes eller fremstilles for tredje part. Nedenfor ses en række punkter, som du kan være opmærksom på, når du bliver

præsenteret for en test i forbindelse med en stillingsansøgning: Ifølge dansk lovgivning skal alle, der tester, indhente et informeret eller skriftligt samtykke hos kandidaten samt redegøre for, at dette samtykke når som helst kan tilbagekaldes. Det betyder, at du, inden du lader dig teste, skriver under på en samtykkeerklæring. I Dansk lovgivning er der helt specielle retningslinjer for indhentning og opbevaring af personfølsomme data – langt de fleste virksomheder efterlever disse krav. Hvis testen skal foregå i virksomhedens HR-afdeling, så spørg efter virksomhedens testpolitik. Her finder du en nøjagtig beskrivelse af hele proceduren. Du vil blive overrasket over, hvor mange virksomheder der i dag har en nedskrevet, officiel testpolitik. Hvis testen skal finde sted hos et konsulentfirma, så forhør dig om deres omdømme i branchen. Uanset om det er i virksomheden eller hos et konsulentfirma, er det helt i orden at spørge til test-brugerens kvalifikationer og uddannelse – gør det! Det er også i orden at spørge til ’instrumentets’ kvalitet, og hvilken vægt resultatet af testen tillægges i den samlede vurdering af din profil. Insistér på at få en tilbagemelding i samtaleform.

sultatet’ betyder ikke nødvendigvis, at du får en lang rapport, den grafiske fremstilling af din personprofil eller et stykke papir med svaret. Det betyder, at den, der er ansvarlig for rekrutteringen, skal give dig tilbagemelding på din profil eller konkrete resultater af for eksempel en færdighedstest. Det kan ske i samtaleform, som ikke er en ’enetale’, men en dialog. Det vil sige, at du og tilbagemelderen i fællesskab forholder jer til profilen. Tilbagemelderen lytter til dine kommentarer og besvarer eventuelle spørgsmål. Hvis du er uenig i måden, profilen beskriver dine kompetencer på, så sig det! Bed tilbagemelderen om at uddybe og redegøre for de forhold, du stiller dig tvivlende overfor. Stil spørgsmål, til du synes, du har fået et tilfredsstillende svar! For de fleste er testprocessen heldigvis en positiv oplevelse, som på mange måder er med til at øge bevidstheden om personlige ressourcer og specifikke kompetencer – og måske frem for alt give dig bedre mulighed for at afgøre, om en given stilling er den helt rigtige for dig.

Tilbagemelding Du har krav på at få en tilbagemelding, uanset om du får stillingen eller ej! At få ’re-

KV11 - Jobsøgning

147


HR-cheferne om

Leif Johnsen HR-konsulent hos Sydbank

Brit Kannegaard Johannessen Corporate Vice President, People & Communication NNIT

Bruger I test i forbindelse med rekruttering? Hvilke? Med hvilket formål? Vi bruger test afhængig af erfaringsniveau og job. For nyuddannede bruger vi af og til cases, som omhandler vores hverdag i virksomheden. Vi bruger det for at give ansøgeren et indtryk af de opgaver han eller hun skal løse, og samtidig for at vurdere om vi tror, at ansøgeren vil trives med jobbet. Susanne Bjerre Mortensen, HR Chef hos Accenture Ja, til leder- og specialiststillinger vil kandidaten blive bedt om at udfylde en problemløsningstest og en personprofiltest forud for anden samtale. En konsulent fra HR vil deltage i samtalen og forestå testtilbagemeldingen. De tests, som vi bruger, giver et godt indblik i kandidatens foretrukne måde at arbejde på. Baseret på indtrykkene fra testen og de to samtaler vælges den kandidat, som matcher stillingen og dens krav bedst. Ulla Kjær, Senior HR Manager hos Arla Foods Amba Ja, vi bruger ofte test. Som regel er det personlighedstest, men der er i nogle tilfælde også tale om færdighedstest. Vi bruger test dels for at få en ekstra dimension på samtalerne, og dels fordi det giver en større ensartethed i, hvordan vi spørger ind til kandidaterne. Søren Rosenkrantz Larsen, Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark Vi bruger stort set altid test i forbindelse med rekruttering. Vi bruger SHL’s og Thomas International’s tests med det formål at sætte fokus på det personlige match imellem virk-

148

Test

KV11 - Jobsøgning

Lars Ulslev Johannesen HR Manager hos Netcompany

Susanne Bjerre Mortensen HR Chef hos Accenture

somhed og ansøger. Dorthe Hove Olesen, Training & Development Manager hos FOSS Vi bruger faglige tests til at vurdere kandidatens faglige evner. Vi bruger ikke tests til at vurdere personlighed - her baserer vi os på en menneskelig vurdering under samtalerne. Lars Ulslev Johannesen, HR Manager hos Netcompany Vi bruger et personprofilværktøj til at skabe en dialog om ansøgerens personlighed. I NNIT bruger vi en internationalt anerkendt personlighedstest, som vores konsulenter naturligvis er certificerede i. Brit Kannegaard Johannessen, Corporate Vice President, People & Communication NNIT For nogle stillinger benytter vi os af test som et supplement til samtalen. Testresultaterne vil aldrig stå alene, og du får altid feedback på testen. Alle test foretages af professionelle repræsentanter fra HR-afdelingen. Niels Gregers Hansen, Head of HR Banking Denmark hos Nordea Vi benytter en logisk test bestående af et antal opgaver, som skal gennemføres på tid og en personprofil, som beskriver nogle af dine personlige præferencer. Formålet med de to forskellige værktøjer er forskelligt. Den logiske test giver os et billede af din arbejdsmetodik og din evne til at løse opgaver af logisk karakter, mens personprofilen giver os mulighed for at snakke om, hvilke præferencer du har som person, samt hvordan din personlighed passer til den pågældende stilling. Martin Skyum Funch, Rekrutteringsansvarlig hos PWC

Søren Rosenkrantz Larsen Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark

Ja, vi benytter typisk to slags test. En problemløsningstest som fortæller os, hvor hurtigt du er til at integrere nyt. Derudover laver vi en personlighedsprofil, som vi bruger som udgangspunkt for en dialog om, hvordan du er som person og hvilke præferencer, du har. Begge test øger chancerne for, at vi vælger den kandidat, der passer bedst til jobbet. Sonja Admiraal Bentzen, HR Country Director hos Schneider Electric

Hvilke råd vil I give ansøgere omkring det at tage en test? Vær dig selv og svar ærligt og så godt du kan. Vi bruger ikke en test for at ”afsløre” noget, men i stedet for at få en samtale med så mange relevante detaljer som muligt. Susanne Bjerre Mortensen, HR Chef hos Accenture Svar så ærligt som muligt, og ikke efter hvad du tror, er det rigtige svar. Det vil næsten altid kunne aflæses i testen, at man ikke har svaret sandfærdigt. I sidste ende gør man hverken sig selv eller virksomheden en tjeneste ved at tage et job under falske forudsætninger. Ulla Kjær, Senior HR Manager hos Arla Foods Amba At tage det helt roligt. Vi vælger aldrig til eller fra på testen alene - det er kun én del af den samlede vurdering. Man kan også vælge at se det som en mulighed for at blive klogere på sig selv. Søren Rosenkrantz Larsen, Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark


Martin Skyum Funch Rekrutteringsansvarlig hos PWC

Dorthe Hove Olesen Training & Development Manager hos FOSS

Vær ærlig og svar hurtigt uden for mange overvejelser. Lars Ulslev Johannesen, HR Manager hos Netcompany Vær tro mod dig selv. Husk, at det er i din interesse, at testen viser dine reelle personlige præferencer og profil. Hvis ikke du svarer ærligt på testen, risikerer du at blive forkert matchet op imod det job, du søger. Brit Kannegaard Johannessen, Corporate Vice President, People & Communication NNIT Se det som en mulighed for at lære noget om dig selv. Niels Gregers Hansen, Head of HR Banking Denmark hos Nordea Det kan kun anbefales, at du er ærlig i din besvarelse og ikke fokuserer på, hvad du tror, at vi ønsker. Vi har ikke ansat én slags profil, og vi fokuserer på en mangfoldig sammensætning af medarbejdere med egen personlighed. Martin Skyum Funch, Rekrutteringsansvarlig hos PWC Hvis du er usikker på, hvordan testene bruges i processen, så spørg ind til det. Jeg vil råde ansøgere til at tage imod og lave testene. Hvis virksomheden har en god etik og moral, bruges disse med høj grad af respekt og etik for den enkelte. Sonja Admiraal Bentzen, HR Country Director hos Schneider Electric

Niels Gregers Hansen Head of HR Banking Denmark hos Nordea

Ulla Kjær Senior HR Manager hos Arla Foods Amba

Kan man sige nej til en test hos jer? Det kan man godt, men så skal man ikke regne med at komme i betragtning til jobbet. Ulla Kjær, Senior HR Manager hos Arla Foods Amba Ja, det kan man godt, men det er klart, at det diskvalificerer, fordi vi så mangler et element i vurderingen. Jeg har heller aldrig været ude for, at en kandidat siger nej tak. Søren Rosenkrantz Larsen, Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark Heldigvis har vi ikke været ude for, at nogen har sagt nej. Personlighedstesten er en fast del af ansættelsesproceduren, og vi kan ikke behandle vores ansøgere forskelligt – det ville være uretfærdigt – så testen er obligatorisk. Brit Kannegaard Johannessen, Corporate Vice President, People & Communication NNIT

Sonja Admiraal Bentzen HR Country Director hos Schneider Electric

Det er et krav, at alle ansatte skal have gennemgået vores personprofil og derfor er det ikke en mulighed at sige nej, hvis du ønsker ansættelse. Er du usikker på, hvordan værktøjerne skal bruges, kan du altid kontakte den person, der står som afsender, som vil kunne besvare dine tvivlspørgsmål. Martin Skyum Funch, Rekrutteringsansvarlig hos PWC Man diskvalificerer sig selv ved at sige nej til en test, da vi så ikke har det rette sammenligningsgrundlag mellem ansøgerne. Men mit råd er at spørge ind til testene, såfremt man er usikker på brugen af dem. Sonja Admiraal Bentzen, HR Country Director hos Schneider Electric

Ja, det kan man godt – men det er klart, at vi vil spørge noget ind til baggrunden for, at man ikke vil gennemføre en test. Niels Gregers Hansen, Head of HR Banking Denmark hos Nordea

KV11 - Jobsøgning

149


Karrieremesser er andet og mere end haller fyldt med stande,

hvor virksomheder uddeler popcorn og pamfletter. En messe kan nemlig være god inspiration i din jobjagt. Men hvordan ”messer” man?

Karrieremesser

– energikilde eller energispild?

E

r du på udkig efter drømmejobbet eller -virksomheden? Studiejob eller projektidéer? Eller bare på jagt efter generel inspiration til karrieren? Så kan tiden på en karrieremesse vise sig at være godt investeret. Det hænder, at virksomheder med stande på en karrieremesse

På messerne får virksomhederne mulighed for at vise, hvad de kan og står for, så de jobsøgende genkender virksomheden den dag, den rent faktisk opslår en stillingsannonce – eller så jobsøgende får lyst til at søge uopfordret. Når virksomheden fortæller om sin kultur og sit arbejds-

Find ud af, hvilke virksomheder der deltager på messen. Udvælg gerne nogle virksomheder, du vil tale med – og tag gerne et par ”outsidere” med i form af små eller ukendte virksomheder. For hvem ved: måske er en lokal ukendt virksomhed lige så spændende som en stor, multinational

har ledige job med i posen. Dog bør du ikke besøge en messe med forventningen om at blive modtaget med en lind strøm af jobtilbud, for så bliver du let skuffet.

område, giver den også de studerende en klarere opfattelse af en ønskværdig arbejdsplads eller virksomhedskultur.

koncern?

Gode researchmuligheder Karrieremesser bør snarere ses som brobyggere mellem studerende og virksomheder, hvor brobygning ikke nødvendigvis kun handler om at få et job her og nu, men også om at skabe et netværk. Du kan helt uformelt stille virksomhederne en masse spørgsmål og få nogle kontakter i virksomheden, så du kan målrette din ansøgning på et senere tidspunkt. Messen kan også afsløre, hvad virksomheden gemmer bag facaden, fordi du på virksomhedernes stande kan få indblik i, hvordan dagligdagen ser ud, hvem der arbejder i virksomheden, og hvordan kulturen er. Endelig kan et messebesøg åbne dine øjne for muligheder for forskellige job og brancher, du ikke kendte. Kort sagt har du gode muligheder for at researche mere indgående på de deltagende virksomheder.

Profilering og talentpuljer Hvis virksomhederne ikke nødvendigvis har konkrete job at tilbyde de besøgende på en karrieremesse, undrer det dig måske, hvad virksomhederne egentlig får ud af at deltage. Svaret er kort og godt: Profilering.

150

KV11 - Jobsøgning

Desuden skal man heller ikke undervurdere udbyttet af den tætte face-to-face-dialog med de studerende, hvor virksomhederne får feedback og inspiration til, hvad de unge gerne vil have. Netop den tætte dialog giver begge parter et større udbytte end en telefonsamtale eller e-mail. Mange virksomheder og organisationer ønsker også at skabe en længerevarende relation til udvalgte studerende og dimittender ved deres deltagelse på messer. Når du besøger en stand, vil du muligvis blive bedt om at registrere dig i virksomhedens talentdatabase. På den måde kan virksomheden kontakte dig efterfølgende, hvis de vil invitere dig til en samtale, til et fagligt arrangement eller lignende. Messerne kan på den måde blive et led i virksomhedernes opbygning af deres talentpuljer.

Få mest muligt ud af messen Messer kan altså være ganske givende for dig som studerende/nyuddannet – men det forudsætter, at du bruger dem rigtigt. Hvad du vil have ud af messen? Er det inspiration, du kommer efter? Er det kontakter til din kommende hovedopgave? Eller vil du finde en håndfuld arbejdsgivere, som du kan sende en uopfordret ansøgning? Det er lettere at få et fuldt udbytte, hvis du på forhånd ved, hvad du går efter.

På den måde er du godt rustet, hvis du skulle falde i snak med en af virksomhedens medarbejdere. Det kan dreje sig om spørgsmål om for eksempel virksomhedens holdning til dine idéer omkring en opgave, hvordan en arbejdsdag i den pågældende virksomhed forløber, eller hvad arbejdsgiveren lægger vægt på i en ansøgning. På nogle messer er det muligt at booke personlige samtaler med repræsentanter fra virksomhederne eller forhåndsregistrere dig med henblik på at komme i virksomhedernes talentpuljer. Tilmelding/ registrering sker som regel på messens hjemmeside. Herunder er listet nogle messer, som henvender sig specielt til studerende og nyligt dimitterede. Tag ud og skab dit netværk og mød din måske kommende arbejdsgiver – god fornøjelse!


Karrieredagene

Karrieredagene er en af de absolut største job- og karrieremesser. Messen henvender sig til alle typer af studerende på sidste del af deres studie, inklusiv nyligt dimitterede, da de deltagende virksomheder spænder bredt over både den private og offentlige sektor. Besøg Karrieredagene, hvis du er på udkig efter netværk, studiejob, opgaveidéer, job til færdiguddannede m.m. I 2011 afholdes Karrieredagene i uge 10 i Aalborg (8/3), Århus (9/3), Odense (10/3) og København (11/3). Det er en god idé at forhåndsregistrere sig til messen – så kan virksomhederne kontakte dig både før og efter messen med tilbud om faglige arrangementer, job, projekter m.m. Se mere på www.karrieredagene.dk.

Karrieremessen ved Aalborg Universitet Karrieremessen samarbejder med Karrieredagene og arrangeres af Aalborg Universitet. I 2011 foregår messen den 8. marts i Gigantium nær universitetet og har deltagelse af en lang række offentlige og private virksomheder, inklusiv en hel del lokale arbejdspladser. Karrieremessen sigter ikke kun mod nyuddannede på jagt efter job, men også mod studerende på for eksempel sjette eller ottende semester, der er på udkig efter en specialevirksomhed eller et studiejob.

DSE Messe DSE afholder to messer om året, henholdsvis DSE Messe Lyngby og DSE Messe Jobtræf Aalborg. Messerne henvender sig primært til studerende inden for de teknisk-naturvidenskabelige fag, men alle er naturligvis velkomne. Næste messe i Lyngby finder sted 13 og 14 april 2011 og i Aalborg 12 og 13 oktober 2011. Se mere på www.studerende.dk.

KV11 - Jobsøgning

151


KARRIEREMESSEN.DK

Besøg karrieremessen.dk og mød virksomheder og deres medarbejdere. Få inspiration og forbered dit næste messebesøg.


Mange dimittender kaster sig med stor iver ud i jobsøgningsprocessen, og det er rigtig godt. Men det kan dog også gå så hurtigt, at man ikke når at finde ud af, om det er det rigtige job, man er på vej ind i. Brug derfor tid på både at blive klogere på dig selv og på den virksomhed, du søger job hos, så du kan finde den helt rigtige arbejdsplads for netop dig.

Hastværk er lastværk S

om dimittend er det naturligvis vigtigt hurtigt at få et job. De fleste glæder sig til at skulle bruge deres uddannelse og kompetencer, og desuden koster det at vente på jobbet, fordi man er uden lønindtægt. Men det har faktisk også en pris at kaste sig ud i det forkerte job. Det kan nemlig koste ærgrelse, tid og økonomi, hvis en hurtig ansættelse kommer til at betyde, at man hurtigt ryger ud af jobbet igen. Kom derfor i gang så hurtigt som muligt – og gerne allerede inden eksamensbeviset er i hus – med at researche efter den eller de virksomheder, du vil i dialog med, og som du kunne tænke dig at søge ansættelse hos. Så er du meget bedre rustet til at finde ud af, hvad det bedste job er for dig, og hvorhen du skal rette din ansøgning og dit fokus, når du står som nyuddannet kandidat.

Grundig research skaber et godt jobforløb Sideløbende med at du går i gang med at skrive en målrettet ansøgning, kan du med fordel foretage en grundig research af virksomheden. Du kan skabe dig et overblik over virksomhedens ejerforhold, økonomi/ soliditet og produkter via diverse virksomhedsdatabaser. Ved at analysere virksomhedens hjemmeside kan du finde ud af, hvordan de udtrykker deres egen selvforståelse og danne dig et billede af, hvordan virksomheden ser sig selv og dermed få en indikator på kulturen i organisationen. Du kan også bruge dit eget personlige netværk til at få informationer om virksomheden. Der er næsten altid en, der har hørt om virksomheden eller kender en, der er eller har været ansat i virksomheden. Benyt dig af den viden, når du skal skrive din ansøgning eller tage kontakt med virksomheden.

154

KV11 - Jobsøgning

Endelig kan du forsøge at finde ud af, om der er mulighed for at møde virksomheden ved en virksomheds- eller karrieremesse, hvor du kan få et personligt indtryk og uforpligtigende kan stille spørgsmål til virksomhedens kultur, produkter og de opgaver, der ligger inden for dit interesse- og kompetencefelt. Inden du får set dig om, kan det let vise sig, at du har fået en masse information om virksomheden. Den viden er god at have, inden du kaster alt dit hjerteblod ind i en ansøgning til netop den virksomhed. For det kan måske resultere i, at det job, du troede var et drømmejob, mister noget af glansen.

Kend dig selv Klarlæg dine egne værdier, kompetencer og udviklingspotentiale, inden du går til jobsamtale og forhandling med din kommende arbejdsgiver. Find ud af, hvad dine kerneværdier er. De værdier har du med dig blandt andet fra dit studie og din familie. Du kommer med en baggrund og en personlig bagage – lær den at kende. Det giver dig først og fremmest en styrke, at du ved, hvad du står for, og det efterlader et stærkt indtryk hos den HR-person fra virksomheden, der skal ansætte en ny kandidat. Faglige og personlige kompetencer er det, der har salgsværdi i ansættelsen, fordi de giver dig mulighed for at løse de opgaver, som jobbet kræver. Allerede i den del af processen, hvor du skriver dit CV og din ansøgning, bør du have fokus på dine kompetencer og for eksempel med eksempler vise, hvordan du vil løse de opgaver, som virksomheden efterspørger i stillingsopslaget. Det betyder, at du skal kombinere din faglighed med en forståelse for forretningen for dermed at synliggøre, hvor du kan tilføre værdi til virksomheden. Det skaber klarhed for dig selv over, hvad dine styrker er, og giver et godt forhandlingsudspil i ansættelsesprocessen. Vær opmærksom på,

at du har masser af kompetencer at byde på, selvom du måske som nyuddannet endnu ikke har stor erhvervserfaring. Som ung er du omstillingsparat og har fingeren på pulsen, og det er i sig selv en gevinst for en arbejdsplads i dag. Samtidig kommer du som nyuddannet også med state of the art inden for dit fag og kender til alle de nyeste metoder på dit uddannelsesområde. Det skal du slå på, for det har stor værdi for virksomheder i dag. Du kan se dit eget udviklingspotentiale som virksomhedens investering i fremtiden. Som nyuddannet skal du faktisk først i gang med at udvikle dine kompetencer fra studiet. Virksomheden får derfor mere ud af dig, end det umiddelbart koster at ansætte dig – nemlig den gevinst, der ligger i det, som du med din personlighed og uddannelse kan udvikle dig til over tid. Vær derfor fokuseret på dit potentiale, som også er med til at give en god ballast i forbindelse med ansættelsen.

Hvad får dig til at blomstre? Og hvad får dig til at visne? Medarbejdere er forskellige. Det, der får den ene medarbejder til at springe glad af sted om morgenen med tanke på de opgaver, der venter, får måske en anden til at slæbe sig af sted, træt ved tanken om det, der venter i løbet af dagen. Du kan gøre dig selv en stor tjeneste ved at kortlægge, hvad det er for nogle opgaver, hvilken type samarbejder og hvilke arbejdspladskulturer der får dig til at blomstre og yde dit bedste. De fleste kandidater, der har taget en lang uddannelse, har gennem årene fået en god fornemmelse for, hvornår det rykker i forbindelse med opgaverne, eller hvornår man skal slide med tingene. Og hvordan samarbejde med kolleger om løsning af opgaver kan inspirere eller dræne en for energi. Gå naturligvis efter det, der får dig til at blomstre, fordi det giver liv og gode muligheder i jobbet.


Det kommer tydeligt til udtryk under en jobsamtale, når du får givet et godt indtryk af dit personlige potentiale, og det gør du, når du er bevidst om, hvad du kan gøre for at blomstre i jobbet. Det viser overskud og selvindsigt, som vil være en gevinst for dig i jobbet og dermed også for arbejdsgiveren.

Få din faglige organisation til at gennemlæse din kontrakt I begejstring over at jobbet er i hus, overser man let væsentlige detaljer i kontrakten. Det kan være spørgsmål om, hvordan lønpakken er sammensat, om der er goder i forbindelse med ansættelsen, og om der er tale om afspadsering eller udbetaling af overtid. Inden du indgår en endelig aftale om ansættelse, er det derfor en rigtig god idé at få din faglige organisation til at gennemlæse kontrakten, inden den underskrives. Kontrakten kan indeholde krav om ingen øvre arbejdstid, og det kan være væsentligt at være klar over, så du ikke efterfølgende får ubehagelige overraskelser. Ved for eksempel større projekter kan der let oparbejdes mange arbejdstimer, og så er spørgsmålet, om de skal afspadseres, og hvordan man tilrettelægger det i praksis. Et andet eksempel er megen rejsetid i forbindelse med løsning af opgaver, hvor en arbejdsuge på den led hurtigt kan komme op på mange timer. Den slags ting er rare at vide inden ansættelsen, så du i din livssituation kan tage højde for dette. Så hav is i maven, inden du kaster dig ud i dit første job. Du bør hellere bruge lidt tid på at tænke dig om. Så er der større chance for, at du når at sikre dig, at du og din kommende arbejdsgiver er enige om, hvilke opgaver du skal varetage, dine udviklingsmuligheder samt indholdet af den formelle ansættelseskontrakt. Held & lykke!

KARIN INGEMANN ROSE KOLDING, CBA OG CAND.MAG., STRATEGI OG UDVIKLING, MAGISTRENES ARBEJDSLØSHEDSKASSE

teno p s ling stering k i v d get u ens inve et skal e t i se d somhed uddann udvikle n a Du k som virk Som ny med at t. tiale mtiden. st i gang a studie e ud af i fre ktisk før tencer fr rfor mer ster at du fa kompe n får de lbart ko evinst, dine omhedet umiddeig den g ed din Virks end de – neml du m e kan dig, tte dig det, som dannels ud ansæligger i g o . der onlighedl over tid pers kle dig ti udvi

KV11 - Jobsøgning

155


HR-cheferne om

Leif Johnsen HR-konsulent hos Sydbank

Kontrakten

Brit Kannegaard Johannessen Corporate Vice President, People & Communication NNIT

Forventer I, at nyuddannede forhandler om løn og arbejdsforhold? Vi forventer, at nyuddannede interesserer sig for løn og arbejdsforhold og har forberedt sig på en dialog om det. Susanne Bjerre Mortensen, HR Chef hos Accenture Vi kommer typisk med et lønudspil, når vi tilbyder kandidaten stillingen. Forinden har vi til jobsamtalen spurgt til kandidatens forventninger til løn, så vi er sikre på, at vi er på samme niveau. Ulla Kjær, Senior HR Manager hos Arla Foods Amba Både ja og nej. Som statslig virksomhed er der nogle helt faste satser for lønnen til nyuddannede, men når det er sagt, så kan man jo godt komme med erfaringer, vi gerne vil honorere. Søren Rosenkrantz Larsen, Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark Som nyuddannet forventer vi ikke, at der bliver forhandlet. Vi følger de tilgængelige statistikker og markedsforholdene generelt. Vi er sjældent uenige, så forhandling er unødvendig. Lars Ulslev Johannesen, HR Manager hos Netcompany Det er naturligt at tage en diskussion om løn og forhold. Men i de fleste tilfælde kan en nyuddannet kun flytte lønniveauet, hvis vedkommende har en helt særlig erfaring. Arbejdsforholdene i en stor virksomhed som NNIT er langt hen ad vejen ens for alle. Brit Kannegaard Johannessen, Corporate Vice President, People & Communication NNIT Løn følger som oftest stillingen og er noget,

156

KV11 - Jobsøgning

Lars Ulslev Johannesen HR Manager hos Netcompany

Susanne Bjerre Mortensen HR Chef hos Accenture

der forhandles individuelt. Imidlertid er vi ret præcise i, på hvilket niveau vi aflønner nyuddannede. Niels Gregers Hansen, Head of HR Banking Denmark hos Nordea

Søren Rosenkrantz Larsen Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark

Nej, det ligger fast grundet vores overenskomster. Uddannelse er en undtagelse, men det fastlægges som regel i forbindelse med den årlige udviklingssamtale. Søren Rosenkrantz Larsen, Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark

Ofte vil der være nogle faste rammer omkring løn og arbejdsforhold, når du kommer som nyuddannet. Jo mere erfaring, du får, jo større er muligheden for at påvirke tingene. Martin Skyum Funch, Rekrutteringsansvarlig hos PWC

Typisk ikke. De ligger fast, og kan normalt først forhandles efter nogle års erfaring. Lars Ulslev Johannesen, HR Manager hos Netcompany

Nej, vi kommer med et tilbud i form af en lønpakke. Denne lønpakke er normalt ikke til forhandling. Leif Johnsen, HR-konsulent hos Sydbank

Der er nogle elementer - eksempelvis pensionssats som vil være givet på forhånd, mens der er elementer, som kan være op til dialog og kan forhandles individuelt - eksempelvis efteruddannelse. Niels Gregers Hansen, Head of HR Banking Denmark hos Nordea

Kan man som nyuddannet forhandle om ting som ferielængde, frynsegoder og efteruddannelse? Hvis man ikke synes, man bliver mødt med et attraktivt tilbud, skal man overveje, hvad der har værdi ifht. den situation, man står i. Så må man tage en drøftelse af mulighederne med den virksomhed, man søger hos. Susanne Bjerre Mortensen, HR Chef hos Accenture Længden på ferie er i henhold til gældende lovgivning. Vi er naturligvis interesserede i, at vores medarbejdere løbende udvikler sig både fagligt og personligt, og derfor vil der være mulighed for at deltage i kurser og uddannelser, men det er noget, som man i samarbejde med sin chef lægger en plan for. Ulla Kjær, Senior HR Manager hos Arla Foods Amba

Ferielængde og frynsegoder ligger normalt fast. Vi er generelt meget ”rundhåndede” med efteruddannelse, så der er nomalt ikke behov for at forhandle om efteruddannelse allerede ved ansættelsen. Leif Johnsen, HR-konsulent hos Sydbank

Hvilke krav kan man stille som nyuddannet? Man skal forberede sig ud fra de lønstatistikker, som hører til éns fagområde. Derudover er det individuelt, hvad nyuddannede har behov for, og kravene vil derfor ofte være individuelle. Susanne Bjerre Mortensen, HR Chef hos Accenture Vi er generelt lydhøre over for ønsker og parate til at indgå i en dialog. Ulla Kjær, Senior HR Manager hos Arla Foods Amba


Martin Skyum Funch Rekrutteringsansvarlig hos PWC

Dorthe Hove Olesen Training & Development Manager hos FOSS

Du kan kræve, at du udvikler dig hurtigt, får mere ansvar, spændende opgaver og meget dygtige kollegaer. Lars Ulslev Johannesen, HR Manager hos Netcompany Langt de fleste af NNIT’s vilkår er standardiserede og dermed ens for alle. Bonus- og pensionsordning, antal feriedage, feriehuse og fitness-rum, kantine- og massageordning osv. Brit Kannegaard Johannessen, Corporate Vice President, People & Communication NNIT Det er en god idé at stille spørgsmål til de ting, som følger med jobbet såsom ferie, kompetenceudvikling og andre goder, men spørg gerne ind til tingene, så du er helt afklaret med, hvad virksomheden tilbyder. Martin Skyum Funch, Rekrutteringsansvarlig hos PWC At være omfattet af de samme politikker som alle øvrige medarbejdere. Og så synes jeg, det er en god idé for nyuddannede at få en stillingsbeskrivelse udleveret, så man ved hvilke opgaver, det forventes, at man skal løse, og at man også har det på skrift. Sonja Admiraal Bentzen, HR Country Director hos Schneider Electric Som nyuddannet kan du forlange at virksomheden lever op til det den har lovet. Leif Johnsen, HR-konsulent hos Sydbank

Og hvad skal man være varsom med at kræve? Jeg tror, at man generelt skal være varsom med at kræve og i stedet for formulere sine

Niels Gregers Hansen Head of HR Banking Denmark hos Nordea

Ulla Kjær Senior HR Manager hos Arla Foods Amba

ønsker, og gerne så de fremstår til gavn for både en selv og virksomheden. Susanne Bjerre Mortensen, HR Chef hos Accenture Generelt bør du holde dig fra direkte at kræve, men i stedet være bevidst om hvilke prioriteter du har i livet, og veje det op i mod hvad virksomheden kan tilbyde. Ud fra denne vurdering må du afgøre, om der er et match eller ej. Lars Ulslev Johannesen, HR Manager hos Netcompany Du skal være varsom med at kræve forhold, som stiller dig markant bedre end andre medarbejdere på samme niveau, eller som er urealistiske i forhold til din stilling. Hvis du søger et job, hvor man fx følger funktionærlovens bestemmelser, så læs om dem på nettet, inden du forhandler kontraktvilkår. Brit Kannegaard Johannessen, Corporate Vice President, People & Communication NNIT

Hvilke ønsker og krav er gennemgående blandt nyuddannede for tiden?

Sonja Admiraal Bentzen HR Country Director hos Schneider Electric

være interessante såvel som udviklende både det første og det sidste er vi gode til at honorere. Der er naturligvis forskel på chefer men generelt er det mit indtryk, at vi i Banedanmark er gode til at give rum og ansvar. Søren Rosenkrantz Larsen, Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark Løbende kompetenceudvikling, karriereveje, varierede arbejdsopgaver og fleksible rammer med mulighed for en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv. Og det kan vi langt hen ad vejen give dem i NNIT. Brit Kannegaard Johannessen, Corporate Vice President, People & Communication NNIT Vi oplever, at der er et ønske om fleksibilitet i arbejdet både i forhold til arbejdsopgaver og arbejdstid. Mange vil gerne kunne påvirke planlægningen og arbejde på mere skæve tidspunkter, end vi tidligere har oplevet. Martin Skyum Funch, Rekrutteringsansvarlig hos PWC Fleksibilitet i arbejdstid og mulighed for videreuddannelse / kurser og udstationering. Sonja Admiraal Bentzen, HR Country Director hos Schneider Electric

Jeg synes faktisk, at de fleste nyuddannede er ydmyge og varsomme med at stille deciderede krav, men de fleste har et ønske om hele tiden at udvikle sig og kunne se nye udfordringer, hvilket er både forståeligt og rimeligt. Ulla Kjær, Senior HR Manager hos Arla Foods Amba Work-life balence, ansvar og selvstændige opgaver er højt på listen. Derudover har man en ekstremt høj læringskurve fra studiet og derfor skal opgaverne i det nye job også

KV11 - Jobsøgning

157


Den løn, du forhandler om som dimittend, dækker ikke bare over den månedlige bankoverførsel fra din arbejdsgiver. Den kan også dække over pension, bonus, ekstra ferie, barsel og orlov. Og alt det skal du også have med i overvejelserne ved forhandlingsbordet.

Lø ne r meget mere end

e g n e p e bar

D

en løn, du får som nyuddannet, er langtfra en entydig størrelse. Ud over at afspejle din uddannelsesmæssige baggrund og den sektor, du har fået job i, kan den også være betinget af det sted i landet, du arbejder, ligesom jobtypen også har noget at skulle have sagt. Men derudover er det også vigtigt at være opmærksom på, hvilke øvrige goder der følger med, når lønningsposen skal fyldes op. Dem ser vi nærmere på i det følgende.

Pension Det kan være svært som nyuddannet at skulle forholde sig til sin pension allerede nu. Alligevel er det dog vigtigt at kigge nærmere på, hvorvidt pension er en del af din løn. Hvor højt er det arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag, eller skal du selv betale pension ud over den aftalte løn? I det offentlige er pensionen i øjeblikket henholdsvis 16,9 procent af nettolønnen i kommunerne og regionerne og 17,1 procent af nettolønnen i staten. Det vil sige, at du i tillæg til din overenskomstaftalte grundløn vil få betalt pension. I det private erhvervsliv varierer retten til pension. Samtidig vil du opleve, at nogle private arbejdsgivere indregner pension i lønnen, og derfor omtaler din løn som

158

KV11 - Jobsøgning

bruttoløn. Dette betyder, at du af det angivne lønbeløb selv skal afsætte en vis procentdel til pension. Pensionen kan også være arbejdsgiver administreret. Det betyder, at din arbejdsgiver har en fast ordning, som du som ny medarbejder automatisk bliver inddraget i. Det betyder, at din arbejdsgiver betaler en vis procentdel af din løn til pension og vil stå for indbetalingen til pensionsselskabet. Herefter er det op til dig selv, om pensionsindbetalingen skal være større. Andre steder vil du opleve, at der ikke er nogen pensionsordning tilknyttet jobbet, og i de tilfælde skal du selv være aktiv og etablere en pensionsordning.

Præstationsafhængig løn I den private sektor bliver det mere og mere almindeligt at lade en del af den aftalte løn afhænge af din præstation. Din præstation og dine resultater kan både blive opgjort som økonomiske mål (indtjening, omsætning, kundeportefølje, omkostningsreduktion etc.) og/eller ikkeøkonomiske mål (kvalitet, planlægning, kundetilfredshed etc.). Opnår du de aftalte mål, får du udbetalt en bonus.

Du kan også opleve, at du får tilbudt en lav grundløn, men med potentiale for at opnå en højere samlet løn i form af provision. Mange synes, at provisionsløn virker motiverende for at levere en ekstra indsats på jobbet. Andre foretrækker en fast og samtidig sikker månedsløn.

Arbejdstid Arbejdstid er ikke en fast størrelse. På nogle arbejdspladser er en arbejdsuge 35 timer, på andre kan den være 39 timer. Nogle medarbejdere får betalt frokostpausen, mens de i andre virksomheder skal lægge den oven i arbejdstiden. Mens man på nogle arbejdspladser ansættes med flekstid, møder man andre steder fra kl. 8-16. På helt tredje arbejdspladser har man måske ret til to ugentlige hjemmearbejdsdage. Noget helt andet er, om du får ekstrabetaling for, eller om du skal afspadsere, merarbejde på et senere tidspunkt? Og om du overhovedet kan afspadsere eventuelt merarbejde? Er du ansat uden højeste arbejdstid, og har du på forhånd en fornemmelse af, at det forventes, at du arbejder mere end for eksempel 37 timer om ugen, kan en høj løn hurtigt vise sig at være ensbetydende med en meget lav faktisk timeløn. Spørg derfor altid din kommende arbejdsgi-


ver, hvordan man på arbejdspladsen forholder sig til merarbejde og afspadsering. Har du ligefrem pligt til merarbejde uden betaling og afspadsering, skal din arbejdsgiver oplyse om det i ansættelseskontrakten.

Ferie/feriefridage/ omsorgsdage Ifølge ferieloven har du krav på fem ugers ferie med fuld løn, hvis du har været ansat i et helt kalenderår. Ellers har du ret til det antal feriedage, der forholdsmæssigt svarer til den tid, du har været ansat. I det offentlige og på en stor del af det private arbejdsmarked er der derudover aftalt ekstra feriefridage, ligesom omsorgsdage indgår i visse ansættelsesaftaler. Som nyuddannet har du typisk ikke optjent ret til betalt ferie. Dette betyder, at du i det første og eventuelt en del af det kommende ferieår vil opleve selv at skulle betale din ferie.

Graviditet og barsel Mænd og kvinder har ret til orlov grundet graviditet og barsel. Om du får udbetalt løn under orloven, er derimod afhængig

af, hvilken overenskomst du er ansat under, eller om du har aftalt en sådan ret til løn under barsel med din arbejdsgiver. Formuleringen ’barsel i henhold til funktionærloven’ betyder, at kvindelige ansatte har ret til halv løn i perioden fire uger før forventet fødsel til 14 uger efter fødslen. Herefter indtræder en eventuel dagpengeret. Fuld løn under barselsorlov er altså ikke en automatisk rettighed. Forældre har tilsammen ret til 52 ugers orlov på fuld dagpengesats. Heraf har moderen ret til at gå af på graviditetsorlov fire uger før den forventede fødsel efterfulgt af 14 ugers barselsorlov efter fødslen. Faderen har ret til to ugers fædreorlov i løbet af barnets første fjorten uger. Fra barnet er 14 uger gammelt, har forældrene tilsammen ret til 32 ugers forældreorlov med fulde dagpenge. De kan frit fordele de 32 uger imellem sig og kan frit afholde ugerne samtidig eller i forlængelse af hinanden.

Efteruddannelse Du er selvsagt ikke nyuddannet resten af dit liv, og på et tidspunkt vil det måske være relevant at genopfriske dit fag,

udvide dit fagområde, opnå nogle certificeringer eller lignende. Vær derfor opmærksom på, om din kontrakt indeholder muligheder for det, og hvem der betaler gildet.

Frynserne Endelig er der alt det løse, som er værd at tænke igennem, inden du forhandler løn med din nye arbejdsgiver. Det handler om de såkaldte frynsegoder – fri (mobil)telefon, betalt internetforbindelse og PC, hjemmearbejdsplads, fri avis, betalt transport, ekstra ferie, særlig efteruddannelse mm. Alle disse ting er med til at højne din løn, og selvom de ikke står læselige på din lønseddel, er de bestemt værd at regne med, når du skal vurdere virksomhedens løntilbud/-forhandling.

Snak med din faglige organisation Det vil i øvrigt altid være en god idé at konsultere din fagforenings hjemmeside eller tage en snak med en af deres konsulenter med henblik på at få en idé om, hvad du kan forvente at få i lønningsposen, samt hvad du skal være særlig opmærksom på i forbindelse med kontrakt- og lønforhandling.

KV11 - Jobsøgning

159


HR-cheferne om

Leif Johnsen HR-konsulent hos Sydbank

Brit Kannegaard Johannessen Corporate Vice President, People & Communication NNIT

Skal man ringe og få begrundelse, hvis man får afslag på en ansøgning? Det synes jeg sjældent er relevant, da man som regel får at vide, at man ikke er kvalificeret eller at der er nogle andre der er mere kvalificerede. Susanne Bjerre Mortensen, HR Chef hos Accenture Kun hvis man virkelig undrer sig. Dog må man gerne have forståelse for, at den ansættende chef har en travl kalender og ikke blive skuffet, hvis der kun er begrænset tid til rådighed til at begrunde afslag. Ulla Kjær, Senior HR Manager hos Arla Foods Amba Som udgangspunkt kan man godt, men det er ikke noget, vi tilbyder. Vi modtager næsten 10.000 ansøgninger om året, og lederen har derfor ret til at fravælge at uddybe afslaget, hvis man ikke har været til samtale. Søren Rosenkrantz Larsen, Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark Vi begrunder altid vores afslag. Det er helt acceptabelt at kontakte virksomheden for at bede om en uddybning. Lars Ulslev Johannesen, HR Manager hos Netcompany Ikke per automatik. I NNIT får vi nogle gange rigtig mange ansøgninger, og vi kan være tvunget til at afvise selv kvalificerede ansøgere. Derfor kan det være små marginaler, der gør om en ansøger kommer til samtale eller ej, og hvis du ringer efter en begrundelse, vil det banale svar ofte være,

160

Afslag

KV11 - Jobsøgning

Lars Ulslev Johannesen HR Manager hos Netcompany

Susanne Bjerre Mortensen HR Chef hos Accenture

Søren Rosenkrantz Larsen Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark

at en anden ansøger var en lille smule mere kvalificeret. Brit Kannegaard Johannessen, Corporate Vice President, People & Communication NNIT

Nej, vi har den politik, at alle, som har været til samtale og ikke bliver tilbudt ansættelse, får en mundtlig begrundelse. Søren Rosenkrantz Larsen, Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark

Man er altid velkommen til at ringe, hvis man ikke synes, at den tilbagemelding, man har fået, har været tilstrækkelig. Har man fået afslag på selve ansøgningen, skal man dog være opmærksom på, at det kan skyldes et meget stort ansøgerfelt, og at begrundelsen derfor ofte er, at der var nogle, der matchede jobbet bedre end dig. Niels Gregers Hansen, Head of HR Banking Denmark hos Nordea

Det synes jeg personligt er en god idé, da det kan være med til at styrke dig i din videre søgning. Gør altid din henvendelse positiv, hvis hensigten er, at bruge inputtet konstruktivt. Eks. ”Jeg har fuld forståelse for jeres rekrutteringsproces, og respekterer jeres afgørelse. For at styrke mig i den videre søgeproces, vil jeg høre jer, om I kan sætte lidt flere ord på afslaget?”. Lars Ulslev Johannesen, HR Manager hos Netcompany

Hvis man ikke selv ved, hvorfor man har fået afslag på en ansøgning, kan man godt ringe til virksomheden og spørge. Ofte er det dog et kæmpe arbejde for virksomheden at svare ansøgere individuelt på afslag på ansøgninger. Men hvis du ringer, er det vigtigt at være tilpas ydmyg og lytte godt efter det svar, virksomheden giver – uden at gå i forsvarsposition. Sonja Admiraal Bentzen, HR Country Director hos Schneider Electric

Skal man ringe og få begrundelse, hvis man får afslag efter en jobsamtale? Man vil typisk få et mundtligt afslag efter en jobsamtale. Her får man begrundet afslaget og får desuden lejlighed til selv at stille uddybende spørgsmål. Ulla Kjær, Senior HR Manager hos Arla Foods Amba

Ikke per automatik, men hvis samtalen er gået rigtig godt, og du har indtryk af, at du på alle måder levede op til kravene og havde gode svar på spørgsmålene, så er det selvfølgelig i orden og kan måske hjælpe dig videre. Brit Kannegaard Johannessen, Corporate Vice President, People & Communication NNIT Vi opfatter det som positivt, når en ansøger ringer og spørger til feedback på et afslag efter et interview. Oftest ringer vi dog selv til kandidater, der har været til samtale hos os og begrunder vores afslag til dem mundtligt. Sonja Admiraal Bentzen, HR Country Director hos Schneider Electric


Martin Skyum Funch Rekrutteringsansvarlig hos PWC

Dorthe Hove Olesen Training & Development Manager hos FOSS

Hvad skal man gøre, hvis man modtager afslag på afslag uden at komme til jobsamtale? Man skal se nærmere på sin ansøgning og cv. Man kan opsøge kurser eller tilbud om at få noget sparring på ansøgning og cv. Det kan også være en bekendt, der bare kan se på det med lidt andre øjne Susanne Bjerre Mortensen, HR Chef hos Accenture Det kunne være en god idé at opsøge noget karriererådgiving og/eller et kursus i at skrive ansøgninger, der virker. Eller søge sparring i sit netværk. Måske søger man de forkerte jobs, eller måske er der noget i ens ansøgninger, som ikke er hensigtsmæssigt.Dog er det også vigtigt at huske på, at der ovenpå finanskrisen er mange ansøgere til de opslåede stillinger, og at man er i hård konkurrence med mange kvalificerede ansøgere. Ulla Kjær, Senior HR Manager hos Arla Foods Amba Det første, man skal gøre, er nok at overveje, om man passer på de profiler, vi søger. Dernæst kan man jo kigge på sit CV eller ansøgning igen og se, om der er noget, man kan optimere. Søren Rosenkrantz Larsen, Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark Afslag er en naturlig del af en søgeproces, og du må aldrig miste modet. Det er helt naturligt at få mange afslag før du kommer til en samtale. Mange stillinger besættes gennem netværk, hvorfor det er hårdt arbejde at søge på de åbne stillinger, da der er kamp om dem. Det

Niels Gregers Hansen Head of HR Banking Denmark hos Nordea

Ulla Kjær Senior HR Manager hos Arla Foods Amba

man skal spørge sig selv om, er: - Søger jeg de rigtige stillinger i forhold til mine kompetencer og erfaring (hvis du har nogen)? - Hvis ja – fremhæver jeg mine kompetencer og kvalifikationer ordenligt? Skriver jeg en målrettet ansøgning hver gang, som er møntet direkte på den pågældende virksomhed? Bruger jeg mit netværk fuldt ud, når det er muligt. Eksempelvis ved at opnå forhåndsanbefalinger, m.m. - Hvis nej – indstil dig på, at virksomhederne for tiden tager det sikre valg, og prioriterer dem med præcis de rigtige kompetencer og erfaring først. Enten skal du ændre din søgning eller optimere dine kompetencer. Du kan f.eks. tage supplerende kurser, certificeringer, el.lign. Lars Ulslev Johannesen, HR Manager hos Netcompany Har du oplevet at få afslag fra flere virksomheder, så er det en god idé at ringe og spørge, om du kan få input til din ansøgning og hvad du kan gøre anderledes fremover. Det kan være, at personen, som du snakker med, ikke har tid, når du ringer, men spørg så ind til, om du har mulighed for at tage kontakt på et andet tidspunkt, som passer bedre. Det er de færreste, som siger nej til at afsætte fem minutter, hvis du henvender dig høfligt. Martin Skyum Funch, Rekrutteringsansvarlig hos PWC Hvis du aldrig kommer til samtale, må du stille dig selv spørgsmålet om det er den rigtigt type stilling du søger. Hvis der er nogle negative sider ved din ansøgning (fx. dårlige karakterer, underlige huller i dit CV m.v.) så giv en åben forklaring herom næste gang du sender en ansøgning. Leif Johnsen, HR-konsulent hos Sydbank

Sonja Admiraal Bentzen HR Country Director hos Schneider Electric

Hvor lang tid går der fra ansøgningsfrist til afslag. Får man altid svar uanset udfaldet? Det kan variere, men vi tilstræber, at der fra ansøgningsfristen udløber til kontrakten er underskrevet, ikke går mere end 5 uger. Og alle ansøgere får svar på deres ansøgning. Ulla Kjær, Senior HR Manager hos Arla Foods Amba Vi bestræber os på at give afslag hurtigst muligt, så man ikke venter forgæves. Alle, der søger, og som ikke får jobbet, får tilsendt et afslag. Søren Rosenkrantz Larsen, Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark Du bør altid modtage et svar på din ansøgning. Som minimum bør det omfatte en bekræftelse af modtagelsen og besked om, at processen er afsluttet. Det er forskelligt, hvor lang tid rekrutteringsprocessen tager, men har du ikke modtaget besked, så ret henvendelse til virksomheden og få en status på din ansøgning. Martin Skyum Funch, Rekrutteringsansvarlig hos PWC Du vil altid få svar om udfaldet af din ansøgning. Oftest inden for 14 dage efter ansøgningsfristens udløb. I enkelte tilfælde kan der gå længere tid. Leif Johnsen, HR-konsulent hos Sydbank

KV11 - Jobsøgning

161


&

A-KASSE FAGFORENING 1. Hvad er en a-kasse? En a-kasse – arbejdsløshedskasse – er en privat forening af lønmodtagere og/eller selvstændige. Ligesom i fagforeningen er medlemskab frivilligt. Bliver du ledig, sikrer a-kassen dig økonomisk i form af dagpenge, herunder supplerende dagpenge ved deltidsarbejde. Betingelsen er, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet og altså er aktivt jobsøgende.

2. Hvad kan en a-kasse tilbyde? Ud over at udbetale dagpenge kan a-kassen for eksempel tilbyde: • Personlig vejledning og rådgivning om jobsøgning. • Jobtilbud, der matcher dine faglige kompetencer (nogle a-kasser). • Dagpenge i op til tre måneder, hvis du søger job i et andet EØS-land (EU-lande, Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein). • Tilmelding til efterlønsordningen. • Mulighed for tillægsforsikring.

162

KV11 - Jobsøgning

3. Hvilken a-kasse kan/skal jeg

5. Kan jeg trække kontingentet

Valget af a-kasse kan afpasses, så det matcher dine personlige behov, herunder medlemskreds, kontingent og servicetilbud – for eksempel Akademikernes a-kasse (AAK) hvor vi er specialister i højtuddannede.

Ja, fagforenings- og a-kassekontingent er fradragsberettiget.

være medlem af?

4. Hvad betaler man i kontingent til henholdsvis fagforening og a-kasse?

Kontingentet varierer en del fra fagforening til fagforening, men et gennemsnit af 25 store fagforeninger ligger på cirka 1.000 kr. i kvartallet. A-kassernes kontingenter varierer også, og du kan selv vælge, om du vil betale til en efterlønsordning, hvilket vil gøre kontingentet dyrere. Et helt ordinært medlemskab af a-kasse uden efterlønsordning ligger i gennemsnit på 1.250 kr. i kvartallet.

fra i skat?

6. Hvordan får jeg dagpenge? Som nyuddannet skal du melde dig ind i en a-kasse senest 14 dage efter, at din uddannelse er afsluttet. Derudover skal du tilmelde dig jobcenteret som ledig. Dette kan du gøre elektronisk på www. jobnet.dk eller ved at henvende dig personligt hos dit lokale jobcenter samt udfylde en ledighedserklæring til a-kassen. Du skal senest en måned efter, du blev ledig, taste dit CV ind på www.jobnet.dk Har du været i arbejde og bliver ledig, er proceduren ikke meget anderledes. Du skal ud over ovenstående også sende kopi af de sidste 14 måneders lønsedler samt kopi af ansættelseskontrakt, opsigelse og skattekort til a-kassen. A-kassen beregner så en dagpengesats.


Hans Christian Nielsen, HR & Kommunikationschef i AAK, Akademikernes Arbejdsløshedskasse

KV11 - Jobsøgning

163


7. Hvad er dagpengesatsen p.t.?

9. Hvor kan jeg få tjekket min

I 2011 er dagpengesatsen for dimittender 628 per dag, svarende til ca. 13.600 per måned. Vær opmærksom på, at du som nyuddannet ikke er berettiget til dagpenge den første måned, efter at du er færdig med din uddannelse, og at dagpenge – i modsætning til SU – er bagudbetalte. Du kan dog få dagpenge fra første dag, hvis du allerede har meldt dig ind i a-kassen, da du blev bachelor og har fortsat på kandidatuddannelsen, eller hvis du har meldt dig ind senest 1 år, før du dimitterede på baggrund af et studiejob. Husk i begge tilfælde at meddele a-kassen, at du er blevet kandidat inden for 14 dage efter, du er dimitteret.

Uanset om dit kommende job er i det offentlige, hvor ansættelsesbetingelserne er nogenlunde faste, eller i det private erhvervsliv, hvor betingelserne kan variere meget, er det altid en god idé at få tjekket din kontrakt. Kontakt din fagforening for en nærmere drøftelse af ansættelseskontrakten. En fagforening kender normerne for ansættelsesbetingelser i forskellige sektorer og fagområder og kan som regel udpege punkter, hvor din kontrakt eventuelt kan forbedres.

8. Hvor får jeg vejledning om jobsøgning?

Råd om jobsøgning kan fås mange forskellige steder: A-kassen, fagforeningen, jobcenteret, internettet, aviser, fagblade m.m. Det handler bare om at være opsøgende. Ud over individuel sparring arrangerer mange fagforeninger og a-kasser jobsøgningskurser, workshops, temamøder, erhvervsintroducerende kurser og lignende.

ansættelseskontrakt?

10. Hvordan kan jeg bruge fagforeningen ved løn­forhandlinger?

Lønnen afhænger af mange faktorer – blandt andet jobfunktion, virksomhed og uddannelse. Hvad netop du som nyuddannet kan forvente at få i lønningsposen, kan fagforeningen hjælpe dig med at finde ud af. Mange fagforeninger udarbejder en årlig lønstatistik. På samme måde kender fagforeningen også til lønforholdene for

Hans Christian Nielsen, HR & Kommunikationschef i AAK, Akademikernes Arbejdsløshedskasse

164

KV11 - Jobsøgning

en medarbejder, der har været ansat i en længere periode og kan således assistere dig ved en lønforhandling eller et jobskift.

11. Hvordan kan fagforeningen/ a-kassen hjælpe mig i tilfælde af opsigelse?

Bliver du opsagt, kan fagforeningen hjælpe dig med at undersøge, om de gældende love og eventuelle overenskomster er overholdt, herunder om du har fået det rigtige opsigelsesvarsel, og om der evt. skal opgøres et krav om feriepenge, udbetaling af overarbejdsbetaling etc. Hvis din arbejdsgiver går konkurs, kan din fagforening tage hånd om det praktiske og juridiske. A-kassen hjælper dig økonomisk i form af dagpenge og hjælper dig med at komme i arbejde igen.


12. Hvad sker der, hvis jeg

bliver arbejdsløs uden at være i en a-kasse?

Hvis du bliver arbejdsløs uden at være medlem af en a-kasse, er der ikke mulighed for at få dagpenge. Hvis du ikke kan forsørge dig selv, kan du søge kontanthjælp på social- og sundhedsforvaltningen i din bopælskommune, men her er ingen økonomisk støtte at få, hvis du har formue for eksempel i form af bolig eller bil eller er gift med ægtefælle, der er i job.

13. Hvad er en fagforening? Det er en forening af personer, som arbejder eller er uddannede inden for et bestemt fag eller fagligt område. Fagforeningens hovedformål er at tage sig af medlemmernes løn- og ansættelsesvilkår, så de bliver så gode som muligt. Desuden engagerer de fleste fagforeninger sig i samfundspolitiske forhold – for eksempel arbejdsmarkedspolitik, kompetenceudvikling, forskning og teknologi – for at præge udviklingen inden for deres fagområde.

14. Hvad kan en fagforening

15. Er det frivilligt at blive

• Råd og vejledning, når du søger job. For eksempel kan du få hjælp til CV og ansøgning, og du kan få vejled ning om lønniveauer. • Gennemgang af din ansættelses kontrakt, når du får nyt job. • Et medlemsblad, som orienterer dig om dit fags udvikling og ledige stil linger. • Aktiviteter for medlemmer i form af kurser, netværkstilbud og lignende. • Individuel rådgivning ved eksempel vis fyring eller opsigelse samt juri disk støtte. • Råd om karriere- og kompetenceud vikling. • Adgang til faglige foreninger og net værk. • Kontante medlemsfordele som for eksempel forsikringer, rabatordnin ger til diverse arrangementer m.m.

Ja. Det er ikke lovpligtigt at være medlem af en fagforening, men du kan blive ansat et sted, hvor alle medarbejderne er organiserede og tager det som en selvfølge, at du også bliver det.

tilbyde?

Fra studium til a-kasse Meld dig ind i en a-kasse inden 14 dage efter bestået eksamen. Det gør du lettest via a-kassens hjemmeside. Er din afsluttende eksamen mundtlig, regnes dagen for denne eksamen for dimissionsdag. Er den skriftlig, er dimissionsdagen, når du modtager resultatet af din opgave. Afslutter du med speciale/hoved opgave, og har du afsluttet al anden studieaktivitet, er din dimissionsdag at regne fra den dag, du modtager en forhåndsgodkendelse fra vejleder og censor.

medlem af en fagforening?

16. Hvilken fagforening skal jeg vælge?

Du kan blive medlem af en fagforening, der optager den faggruppe, du tilhører som studerende eller medarbejder.

17. Kan min arbejdsplads afgøre, hvilken fagforening jeg skal melde mig ind i?

Nej. Men i flere virksomheder er medarbejderne organiserede i den samme fagforening.

- trin for trin Tilmeld dig jobcenteret på den første dag, du er ledig – gør det på jobnet.dk Udfyld en ledighedserklæring. Den finder du på din a-kasses hjemmeside. Send den herefter hurtigst muligt til a-kassen. Hvis du arbejder på nedsat tid (for eksempel et studiejob som du ønsker at beholde), kan det være nødvendigt, at du sender en frigørelsesattest til a-kassen. Læs mere på a-kassens hjemmeside eller kontakt a-kassen. Frigørelsesattesten kan du printe fra din a-kasses hjemmeside.

Udfyld dagpengekortet for alle dage – også lørdage og søndage – og send det til akassen den næstsidste søndag i måneden. Husk at skrive CPR-nummer på og krydse af, om du fortsat er ledig i den næste periode. Hvis alt er i orden, sætter a-kassen pengene ind på din Nemkonto og sender dig en udbetalingsspecifikation.

KV11 - Jobsøgning

165


4. Dit første job

Kom godt fra start


D

agen er oprundet, og du skal starte på dit nye job. Nu skal du vise, at de mange år på skolebænken ikke har været spildte – og at du er din løn værd. I den første tid på jobbet har du alle antenner ude og er sikkert opsat på at vise, at din arbejdsgiver har valgt rigtigt. Det er vigtigt at komme godt fra start som nyansat. I dette kapitel får du en række gode råd fra eksperter, personalechefer, fagforeninger og a-kasser om, hvordan du håndterer din nye arbejdsplads, ligesom du også får en personlig beretning fra den første tid på jobbet fra et ikke helt almindeligt startjob.


hvem og ikke jeg vil være hvad Tænk mindre på

hvad og mere på hvem

du vil være som menneske, når du starter din jobsøgning. Og indstil dig på at skulle være mere omstillingsparat, så du kan springe til Plan B eller C, hvis nu du ikke scorer drømmejobbet med det samme, lyder det fra en ungdomsforsker og en erhvervscoach, der her giver en karakteristik af din generation: Generation Y og et par råd med på vej til din jobsøgning.

D

u er veluddannet, ambitiøs og fuld af høje forventninger til din fremtid. Og så er du født mellem 1978 og 1994. Du er med andre ord et klassisk medlem af den velkendte Generation Y, og det har du al mulig grund til at være glad for. For selvom din generation ofte skydes i skoene, at I er både forkælede, individualistiske og selvcentrerede, så er I til gengæld også langt mere selvstændige, forandringsparate og målrettede end generationerne før jer. I har fra barnsben fået at vide, at I kan vælge på alle hylder og derfor bare skal gå efter det bedste. Og det er, hvad I har gjort, og frem til i dag er det meste også lykkedes for jer. Men af samme grund kender Generation Y heller ikke ret meget til smagen af nederlag eller fornemmelsen af de jobafslag, som langt de fleste kommer til at stifte bekendtskab med i løbet af arbejdslivet. ”Den generation, der træder ind på arbejdsmarkedet i dag, er på mange måder meget bedre rustet end tidligere generationer. De er opflasket med visheden om, at alle muligheder står åbne for dem og samtidig har de fået individuelle handleplaner ind med modermælken helt fra folkeskolen. De er derfor vant til at mærke efter,

168

KV11 - Dit første job

bruger

Sig

Gen

venner

skole universitet eksamen

hvad de brænder for, de er gode til at træffe valg og har et utroligt stærkt drive. Derfor er de også vant til at lykkes med de ting, de laver, og det er jo godt. Men problemet er, at mange har utroligt høje forventninger til sig selv og en tro på, at hvis bare man arbejder målrettet nok, så lykkes alting. Og derfor kommer det helt bag på dem, når de starter deres jobsøgning og møder de jobafslag, som man jo uundgåeligt ramler ind i igennem arbejdslivet. De er så ambitiøse og får så stort et chok, når de ikke får drømmejobbet i første hug, at de slet ikke ved, hvordan de så skal finde på noget andet,” siger Jens Christian Nielsen, som er forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning på Aarhus Universitet.

Vær ikke for fastlåst i Plan A Han oplever en klar tendens til, at folk i dag er så vant til at tage ansvar for deres egen udvikling, at mange giver sig selv og eksempelvis ikke den aktuelle recession skylden, hvis man ikke får det job, som

kyndige

cool

man har sat sig for. Og selvom han i udgangspunktet ser det som positivt, at unge jobsøgere i dag er meget ambitiøse, så er der samtidig en tendens til, at de har så høje forventninger til karrieren og det første job, at mange slet ikke kan bære at skulle tage drømmejobbet op til revision, hvis nu de ikke får det. Jens Christian Nielsen opfordrer derfor alle, der står på tærsklen til arbejdslivet, til at blive bedre til at revurdere de ambitioner og forventninger, man har til sit arbejdsliv, hvis ikke tingene lykkes med det samme. ”Det er godt at have drømme og gå efter dem. Men husk på, at det altså også er godt at være omstillingsparat og derfor også tænke i en Plan B eller C, hvis nu Plan A ikke holder,” siger han.

Tænk på, hvad drømmejobbet skal kunne give dig Sofia Manning er coach og indehaver af et af landets førende coachingfirmaer, Man-


tillid afhøring

teknologi

anti-hype

-Y

sjov

autonomi frem-tænkning verdensomspændende indflydelse mistillid

mål

ægthed

ning Inspire, hvor hun rådgiver folk, der søger støtte i deres faglige og arbejdsmæssige valg og i deres privatliv. Hun ser også en tydelig tendens til, at folk, der starter på arbejdsmarkedet i dag, går helt ned med flaget, hvis ikke de får lige præcis det job, de har haft i kikkerten. Og i hendes øjne, er et af problemerne, at man i dag fokuserer på det forkerte, når de første skridt skal tages ind på arbejdsmarkedet. ”Folk i dag er meget fokuserede på at få en ganske bestemt stillingsbetegnelse, når de søger deres første job. Og det første jeg gør, når unge kommer her og er dybt skuffede over ikke at have fået det job, de har drømt om, er derfor at spørge dem, hvad det konkrete job vil kunne give dem. En vil måske gerne være chefredaktør og finder ud af, at det bunder i en lyst til at kommunikere. En anden måske tøjdesigner og finder frem til, at det bunder i en lyst til at skabe noget med sine hænder, hvilket man jo også kan på mange andre måder. Pointen er derfor, at det er utrolig vigtigt, at man forsøger at grave et spadestik dybere og mærke efter, hvad det egentlig er, drømmejobbet vil kunne give en, og hvilket behov det dækker over. Og

sandfærdig

familie

så tænke på nogle af de mange andre muligheder, der findes for at få samme behov tilfredsstillet,” forklarer Sofia Manning.

tegnelse eller et klart drømmejob i kikkerten, forsøger hun at få dem til at tænke mere på, HVEM de vil være som mennesker.

Unge kender ikke til nederlag, før de når 20´erne

”Jeg spørger dem, hvad det er, de gerne vil udtrykke som mennesker. Hvis man gerne vil være studievært, men ikke kan blive det, så må man jo finde ud af, hvad det er for et behov, det handler om. For det drejer sig jo ikke bare om det erhverv, men om, at det giver en noget særligt som person,” siger Sofia Manning, som derfor råder unge til altid at forsøge at brede perspektivet for deres drømme ud, og dermed ikke hænge alle ambitionerne på én knage.

Hun tror, at én af årsagerne til den store skuffelse er, at den unge generation i dag er kendetegnet ved at være vokset op med en solid forældrestøtte i ryggen og med en far og en mor, der ikke bare har givet deres børn masser af selvtillid, men også fjernet de sten, de unge er stødt på i livet. Og når hun møder folk i starten af 20´erne, som lige har fået et afslag på et job, er det for manges vedkommende første gang i livet, de oplever et rigtigt nederlag, hvilket de slet ikke ved, hvordan de skal håndtere. Sofia Manning forsøger derfor at lære unge at se anderledes på sig selv og på missionen med deres liv.

”Livet handler ikke kun om at nå målet, men også om rejsen derhen. Derfor er det en god idé at indstille sig på at være nysgerrig på livet. Hvis ikke det lige bringer en i den retning, man havde planlagt, så tænk bredere og vær åben overfor, hvor livet så kan føre en hen,” slutter Sofia Manning, der netop har udgivet selvudviklingsbogen ´Hvad venter du egentlig på?´

Hvor mange har en præcis idé om, HVAD de vil være og altså har en klar stillingsbe-

KV11 - Dit første job

169


Personlighed

er afgørende!

Fortvivl ikke, hvis ikke du har årgangens bedste eksamensbevis eller en lang række studierelevante jobs i rygsækken, når du søger job. For din personlighed kan også være afgørende for, om du får et job. Her giver HR-direktør, Ole Zinck sit bud på, hvad der kendetegner en attraktiv medarbejder.

Det er også afgørende, at du udviser samarbejdsvilje og evne til at skabe menneskelige relationer – både internt og eksternt.

170

KV11 - Dit første job


V

i har for længst passeret de tider, hvor chefen spottede dygtige medarbejdere ved at kaste et flygtigt blik på ansøgernes karakterer. Og hvor høje karakterer var sikre adgangskort til et godt job. Sådan er det ikke mere – heldigvis. Vi er blevet klogere. For i dag kigger virksomheder også efter andre kompetencer end blot de rent faglige. Dermed ikke sagt, at dit karakterblads udseende er uden betydning. Bestemt ikke. Men det er også væsentligt for en arbejdsgiver, at du har nogle personlige kompetencer, som gør dig til mere end blot en fagligt dygtig medarbejder. Du skal derfor ikke fortvivle, hvis du ikke har årgangens højeste karaktergennemsnit, eller dit CV ikke bugner af studierelevante jobs. For er du god til at samarbejde, vise initiativ, har du mod og god dømmekraft, så har du nemlig nogle andre vigtige kompetencer, som virksomheder i dag også er på jagt efter. Det er kompetencer, som karaktererne ikke lige afslører, men som mange HR-ansvarlige, ligesom jeg, lægger vægt på at udforske ved en given jobsamtale.

Høje karakterer afgør ikke alt Når jeg modtager en ansøgning, kigger jeg naturligvis på eksamenskarakterer, da det selvsagt er et vigtigt grundlag for udvælgelsen. I Cheminova, som er en førende, kemisk virksomhed, skal de kemikere, vi søger, have deres faglige kompetencer i orden for at kunne matche virksomhedens ambitioner og ønsker om fortsat udvikling. Når det er sagt, er det ikke så afgørende, om du har 8 eller 10 i gennemsnit. Det tæller nemlig også, hvordan du har brugt din (fri-)tid, så du undervejs i studiet samtidigt også har udviklet nogle personlige kompetencer som for eksempel evnen til at opbygge relationer, udvise mod og initiativ og dømmekraft. Måske har du haft studierelevant arbejde, men måske har du opnået kompetencerne i ikke-studierelevante job og aktiviteter som eksempelvis bestyrelsesarbejde, butiksarbejde eller udlandsophold. Alt, hvad der har givet dig erfaringer på den personlige konto, har betydning.

Enhver ansættelse er altid et kompromis. Arbejdsgiveren søger den ideelle kandidat (som for eksempel er den nyuddannede kandidat på 28 år med 15 års erfaring !), men det er min påstand, at vedkommende ikke findes. Derfor er det nemmere for arbejdsgiveren at gå på kompromis med de faglige kompetencer, for du kan som regel lære det, du eventuelt mangler. Derimod kan det være meget vanskeligt at ændre din personlighed. Set i dette lys er det derfor ikke overraskende, at vi lægger afgørende vægt på de personlige kompetencer.

Udvis passion og gå-på-mod For mig er det afgørende, at du udviser en passion for dit fag og for virksomheden. Du skal brænde for det job, du søger, og du skal udvise initiativ og gå-på-mod. Som kandidat bringer du den nyeste viden med dig, og du skal være med til at løfte udviklingen hos os. Du skal derfor vise mod til at være frontløber og forandringsagent i vores virksomhed, for du er ansat til at udfordre de eksisterende holdninger og måder, vi gør tingene på og hjælpe med at udvikle vores virksomhed og kultur i den ønskede retning. Det er også afgørende, at du udviser samarbejdsvilje og evne til at skabe menneskelige relationer – både internt og eksternt. På de fleste arbejdspladser arbejder medarbejderne i dag på kryds og tværs af afdelinger og fagområder, og du skal bidrage kraftigt til, at dette tværfaglige samarbejde fungerer og kaster nogle gode og nye resultater af sig.

Kom godt fra start Generelt handler det jo om, at du kommer bedst muligt fra start i dit nye job. Og her er din nye arbejdsplads ikke uden ansvar. Jeg håber derfor, at du finder en arbejdsplads, der har etableret et godt introduktionsprogram, så du bliver ordentligt klædt på til at varetage dit job. For det er arbejdsgiverens forpligtelse at sikre, at du føler dig velkommen, og at du får den nødvendige viden om jobbet og arbejdspladsen. Du skal også selv være indstillet på at gøre et godt benarbejde – særligt i starten, hvor

du skal ind i virksomheden, dens tankegang, produktsortiment, samarbejdsrelationer, vision, værdier og mission – bare for at nævne nogle. Jeg vil også råde dig til hurtigt at opbygge et netværk på arbejdspladsen. Udvælg nogle nøglesamarbejdspartnere, som du kan have brug for i dit job både internt og eksternt, og skab dig gode relationer, så du kan kontakte disse personer, når du har brug for det. Som nævnt foregår meget arbejde i dag på kryds og tværs af organisationen. Derfor er det vigtigt, at du har et netværk at trække på, når du skal løse dine arbejdsopgaver.

Find en mentor Det er udbredt i mange virksomheder, at nyansatte medarbejdere får tildelt en mentor eller en coach. Hvis det ikke er tilfældet på din nye arbejdsplads, vil jeg råde dig til selv at opsøge muligheden for at få en kontaktperson, som du kan sparre med. Ikke bare fagligt, men også personligt. I den henseende synes jeg, du skal vælge en person, som IKKE er din egen nærmeste leder. Årsagen er, at der kan være naturlige barrierer mellem dig og din chef, som gør, at du holder dig tilbage med enten spørgsmål eller forslag.

Tag dig god tid Det kan virke selvmodsigende at råde dig til at tage dig god tid til at komme ordentligt ind på din nye arbejdsplads, når jeg netop har opfordret dig til at være opsøgende og udvise gå-på-mod. Ikke desto mindre er det vigtigt, at du bruger tid på at lære din arbejdsplads at kende. Stik en finger i jorden. Hvilke mål er der sat for den afdeling, du arbejder i? Hvordan fungerer hele virksomheden som forretning? Hvordan er dine kolleger? Og hvad foregår der på det sociale plan? Her skal du igen gøre brug af og udvikle dine personlige kompetencer – i hvert fald i forhold til dine kolleger. Vær imødekommende og engageret. Vær kommunikerende og positiv. Så lever du helt sikkert op til din arbejdsgivers forventninger og får en god start på din karriere.

Held og lykke! KV11 - Dit første job

171


Specialet som springbræt M

ange faste akademikerstillinger i både det offentlige og det private kræver brede sociale og administrative kompetencer og i langt mindre grad specialistviden. Og ser man på brugbarheden af et nørdet specialeemne, skal man kigge langt efter jobopslag, der efterspørger dette indhold af høj forskningskvalitet og interessante detaljer. Jeg har fx aldrig hørt om arbejdsgivere, der søgte en specialist i kongerejser eller DNA hos fugle. Men den viden, du som specialeskriver har opbygget i den sidste del af din studietid, er alligevel i høj grad anvendelig. Fordi du sandsynligvis er den, der ved mest om emnet i Danmark, og fordi reel viden er interessant og tiltrækkende. Det er den, hvis indpakningen bliver lidt mere sexet end den videnskabelige moppedreng, du afleverede til specialekontoret, og hvis du sprogligt kan omsætte den høje lix og det indforståede fagsprog til dagligdansk. Drop den lange, historiske indledning og smid forbeholdene og de litterære henvisninger væk. Så skal der nok være et stort publikum parat til at modtage din viden og dit budskab, selv om det selvfølgelig også kræver noget benarbejde! Men hvem er det publikum? Og hvordan og hvornår skal det kontaktes? Det kan være kulturelt interesserede mennesker. Politiske aktivister. Erhvervsfolk. Institutioner. Det afhænger af dit emne og af tid og sted.

172

KV11 - Dit første job

Stik fingeren i jorden og fornem, hvor din viden kan være brugbar. Indkreds målgruppen og sæt navne og adresser på. Som en skakspiller skal du tænke strategisk ved at lave en prioriteret liste over, hvordan du vil åbne, og hvad dit næste træk skal være. Og brug så SURFF-modellen som udgangspunkt. SURFF er grundigt beskrevet i bogen ”Specialet som springbræt”, der er udgivet af Akademia.dk og DM (Dansk Magisterforening). Metoden er sammensat af forbogstaverne i Skriv, Undervis, Rådgiv, Foredrag og Forsk. Det er de fem vigtigste veje til at kapitalisere sit speciale. Fem veje, der kan suppleres af udstillinger, interaktive spil, rejseguide, tv/ radio og accessories. Hvis du fx har skrevet speciale om regeringsdannelser i mellemkrigstiden, er det måske en populærvidenskabelig artikel (Skriv) eller et foredrag for LOF, du kan begynde med (Foredrag) for derefter at henvende dig til en potentiel arbejdsgiver på Christiansborg og tilbyde et konkret projekt med udgangspunkt i din viden (Rådgiv). Du kan starte hvor som helst, men bliv ved. For jo flere foredrag og artikler du producerer, jo nemmere får du ved at blive hyret som specialkonsulent og indkaldt som gæstelærer senere. Der er en dominoeffekt ved disse opgaver. Du opnår erfaring og troværdighed, hvilket igen giver dig nye henvendelser og kontakter. Og pludselig har du

overskredet den magiske grænse, der gør dig til specialisten, som både medier og erhvervsliv kontakter, når de har brug for rådgivning. Det er på dette tidspunkt, hvor du for alvor får så mange opgaver, at du kan leve af dit speciale, at du bør overveje at etablere dig som selvstændig, eventuelt som bibeskæftigelse. Her kommer nogle stikord til SURFF-modellens fem ben:

1. SKRIV

Du har måske lige rejst dig fra specialeskrivebordet og kan stadig huske den salige fornemmelse af hurtige fingre, der danser hen over tastaturet. Udnyt fornemmelsen og skriv en artikel eller et læserbrev, hvor du sætter dine specialistøjne på et aktuelt emne. Artiklen kan være skåret til et landsdækkende blad som Samvirke eller Ud og Se, eller den kan opfylde kriterierne for en kronik i et af de større landsdækkende dagblade. Det er svært at spinde guld på skriveprocessen, for der er mange om buddet og mange modtagere, som ikke betaler honorar. Men gør det alligevel. For spinoff-effekten er som sagt betydelig. Du kan også oprette din egen blog på nettet, og så skal du naturligvis huske at opdatere den og svare på de reaktioner, du møder. Længere henne i processen venter der en lærebog med dig som forfatter. Og måske bliver du bedt om at være konsulent eller medforfatter på et stykke interessant tv-fiktion.


2. UNDERVIS

Det er temmelig usandsynligt, at din specialetitel står som punkt på skoleskemaet i folkeskolen eller gymnasiet. Men måske er der en mulighed indenfor de grundtvigske skoleformer eller som aftenskolelærer? De grundtvigske skoleformer dækker både friskolen for de yngste årgange, efterskolen for de 15-17-årige og højskolen for de voksne. Her er omdrejningspunktet i højere grad den enkelte undervisers viden og ildhu end pensum og udenadslære. En kendt definition på en god højskoleundervisning er, at den finder sted i mødet mellem elevens behov og underviserens kunnen og engagement. Et ideelt udgangspunkt for en tændt specialist, der har noget på hjerte og kan formidle det, så det fænger. Et andet oplagt område er fritidssektoren. Det kræver, at du kan overbevise en lokal leder i et oplysningsforbund, og at der er nok interesserede, der tilmelder sig dit hold, så det bliver oprettet. Undervisningsrammerne indenfor efterskole, højskole og aftenskole kan strække sig fra enkelte temadage, over ugekurser, til faste undervisningsseancer på faste ugedage. Formen kan både være den aktiverende og den mere forelæsende som på Folkeuniversitetet. Der er jo intet pensum, og derfor heller ikke eksamen og objektive krav om at tjekke kvaliteten af undervisningens effekt.

3. RÅDGIV

En spindoktor er sat i verden for at kurere uviden. Altså sørge for at researche grundigt og levere skytset til de rigtige beslutninger. En uhyre fornuftig bestilling, der også findes udenfor de politiske snirkler, men bare kaldes noget andet her. Den mest almindelige titel for en sådan specialist og rådgiver er

konsulent, og sådanne konsulenter findes i alle dele af det danske samfund. De rådgiver om landbrug og pesticider, om it og økonomi, om idrætshaller og sund levevis. Ja, og om arbejdsmarkedet som denne artikels forfatter. Og der er endnu ingen, der kvalificeret har kunnet fortælle ham, hvad ”konsulentbranchen” dækker over. Nogle mener, at det dækker it og finans, andre at det er job, oprettet af de rådgivende ingeniørfirmaer. Men konsulent er ikke en beskyttet titel, og hvis du ved noget ekstraordinært om et emne, vil det være oplagt at søge at få penge for denne viden som konsulent. Enten ved at tilbyde din rådgivning som enkeltstående ydelse, eller ved at nedsætte dig som selvstændig med egen konsulentvirksomhed.

4. FOREDRAG

Det var den gamle Niels Frederik Severin, der opfandt ”Det levende ord” i Skolen for livet. Og Danmark er blevet et Eldorado for foredragsholdere. Et foredrag er en folkelig formidling af et emne med et personligt touch af cirka en times varighed. Efterfølgende kan der være spørgsmål fra salen og muligvis debat, og i mange sammenhænge er der kaffe og kage i tilknytning til arrangementet. Der er ingen begrænsninger i emnevalget. Det kan være personligt oplevede historier, det kan være orientering om spat hos heste eller fortolkninger af den nordiske mytologi. Selvfølgelig er der stor forskel på, om foredraget skal holdes til generalforsamlingen i automobilklubben, eller om det er det faste fredagsforedrag på Smededal Efterskole. Men der holdes foredrag i tusindtal hver dag i Danmark, både på højskoler, i husmoderforeninger, via oplysningsforbundene og på arbejdspladserne. Et oplagt sted at begynde sin karriere som specialist.

N i el s B

orup,

Ka r r i e

rekons

5. FORSK

Den måske mest oplagte mulighed for at kickstarte sin karriere med specialet er ved at forske videre. Brug den unikke viden du har opbygget til at få en ph.d. eller måske ansættelse i en stor dansk virksomhed, hvor du kan lave en erhvervs-ph.d. Mange stejler over udsigten til endnu en årrække, hvor man skal arbejde solo og kun se solen og vennerne i weekender og ferier, men i dag findes der både forskningscentre og miljøer, der tilgodeser de sociale behov samtidig med, at det faglige niveau er højt og målrettet. Konklusionen er kort sagt, at dit speciale er en guldgrube af yderst interessant viden, hvor du som forfatter lufter dine forskningstalenter og kaster dig over et hjørne af verden med akademisk iver, grundighed og opfindsomhed. Stol på, at der findes folk, som er villige til at betale for at få del i denne viden. Sammenlign det med, at næsten halvdelen af alle højtuddannede kandidater ikke begynder karrieren med et fast fuldtidsjob. Så har du opskriften på en anderledes karrierevej, der virker.

u l e nt i

DM ( D

a nskM

ag i s te

r foren

KV11 - Dit første job

i ng )

173


Hvad er

vikarbranchen?

Engang var vikarjob andenrangsarbejde for højtuddannede. Man blev vikar, hvis man ikke kunne få job. Nu bliver flere og flere højtuddannede vikarer.

”Young professionals starter hos os lige efter uddannelsen typisk efter universitetet.” Charlotte Widing, Managing Director i Academic Work Denmark A/S fortæller om højtuddannede vikarer i det to år gamle datterselskab af den svenske koncern Academic Work. Bureauet, der har hovedkontor i København, har speciale i unge akademikere. ”Vi startede i Danmark en uge efter, at kollapset i den amerikanske storbank Lehmann Brothers for alvor satte gang i finanskrisen i 2008. Men vi er vokset lige siden. Især nu er der vækst”, siger Charlotte Widing om perioden siden april 2010. I årene før finanskrisen voksede antallet af vikarbureauer og vikarer eksplosivt. Men fra midten af 2008 til midten af 2010 blev vikarbranchen næsten halveret. Antallet af ansatte faldt fra 32.500 til 18.800. Men flere peger nu på, at mulighederne er mere stabile – også for højtuddannede. Vibeke Nørly, der er medejer af Dania Vikar & Rekruttering, understreger også, at udsigterne langtfra kun er sorte: ”Vi mærker selvfølgelig også de hårdere tider på arbejdsmarkedet og har selv måtte skære i vores bemanding. Omvendt er der jo fortsat en række brancher og virksomheder, der er i vækst og derfor har brug for vikarydelser.”

174

KV11 - Dit første job

Akademiker og vikar?

Flere melder sig til

Den typiske vikar på det danske arbejdsmarked har aldrig været akademiker. Men flere og flere med en videregående uddannelse prøver at være vikar i kortere eller længere perioder. Og der er måske nogle særlige ting, der kendetegner den højtuddannede vikar i forhold til vikarer uden uddannelse eller med en erhvervsuddannelse: ”For højtuddannede er det ofte projektansættelser. Vikariaterne for højtuddannede er typisk længere, fordi kompleksiteten i opgaverne er større. Vi ser ikke mange vikariater på under én måned. De er måske 1-3 måneder i gennemsnit,” fortæller driftschef Peter Graugaard fra JKS A/S med hovedsæde i Ringkøbing og kontorer i det meste af landet.

Der er klar tendens til større søgning mod vikarbureauerne også blandt de højtuddannede: ”I krisetider er der generelt set flere, der ønsker at blive optaget i vikarbureauernes jobkartoteker – også som en slags gardering mod arbejdsløshed. Overordnet har vi desuden flere særdeles kvalificerede kandidater end før finanskrisen”, konstaterer Vibeke Nørly. Og hos JKS A/S anbefaler man endda også vikarerne at søge til flere vikarbureauer samtidig. ”Vi anbefaler, at man søger i flere vikarbureauer. Vi har jo ikke monopol på de gode job”, slutter Peter Graugaard. Men den mulighed benytter kun de færreste vikarer.

Alle har brug for fleksibilitet ”Vi oplever ikke mindre efterspørgsel i udkantsområder. Alle virksomheder har brug for fleksibilitet,” fortsætter Peter Graugaard og afliver dermed myten om, at vikarer er et storbyfænomen. Det afgørende for virksomhederne er at kunne få fat i relevant viden og arbejdskraft i metermål. Fleksibiliteten med vikarer er stor, fordi virksomheden hurtigt kan skrue op eller ned for arbejdskraften. Derfor er der efterspørgsel efter vikarer. Peter Graugaard uddyber: ”I lyset af sådan en krisetid er virksomhederne meget opmærksomme på at kunne få hurtig og præcis adgang til den viden, de har brug for”.

Om vikarbranchen Mange vikarvirksomheder er også samtidig rekrutteringsbureauer. Kundevirksomhederne har brug for kompetencer – nogle i form af vikarer og nogle i form af fastansættelser. Branchen har i mange år været domineret af mange små og specialiserede bureauer f.eks. lokale bureauer i Randers eller bureauer specialiseret inden for laboranter og sygeplejersker. Vikarbureauer for akademikere er forholdsvis nye i Danmark. Devo-Team og Academic Work er eksempler på forholdsvis nye typer vikartjenester i Danmark, som forsyner vikarer til akademisk arbejde. Se branchens førende virksomheder i kapitel 5 på side 319.


DET BEDSTE FRA DANMARKS BREDESTE UNIVERSITET

Vi markedsfører dig – gør du? ...Gør dig joblækker med profil og CV, så tager vi ud og fortæller om dig.

Kan virksomhederne finde dig? Tilføj din profil på sdu.dk/jobbank


Hverken

bredde eller specialisering? Der er ikke noget bestemt mønster i, hvordan vikarer får erfaring fra mange områder eller bliver meget specialiserede. Vikariaterne fører typisk til, at man får en værdifuld erfaring ved at opleve forskellige virksomheder og brancher. Dermed kan man trække erfaringer på tværs af

sering, man har uddannet sig i. Men for de højtuddannede er den slags specialer ikke det typiske i vikarverdenen. ”Selvom vikaren ikke har en uddannelse

arbejdspladser og have mere at byde på, der hvor man er vikar. En længere periode med arbejde som vikar kan føre til specialisering inden for et bestemt felt. F.eks. kan man med flere forskellige vikariater i forskellige virksomheder lære meget om sit ekspertiseområde. Man kan også blive ”specialiseret” i en kundevirksomhed – forstået på den måde at man er vikar i samme virksomhed over flere forløb eller i længere perioder og eventuelt med skiftende opgaver. Hos Academic Work er det et kendt fænomen: ”Vores vikarer følger ofte kunden i flere perioder. Bagefter kan de vælge at lave noget andet hos os eller forlade os. Vi oplever, at de gerne bliver hos kunderne, for kunderne holder gerne på dem,” siger Charlotte Widing. ”Til gengæld så udvikler de sig hos kunden. Kunderne er smarte – de vælger blandt 2-3 kandidater fra os og sørger så for for, at vikaren vokser med opgaverne.”

med et oplagt speciale, er denne kategori super gode. De har fået et større mindset, og det kan man have rigtig stor glæde af som kunde – det handler lidt om at folk er parate til at gå mere selvstændigt til opgaven. Står man og vælger mellem to typer af vikarer, vil dem der har læst være dygtige til at samle informationer og til at bruge forskellige typer af IT-systemer. De har ikke problemer med at få gjort en masse ting og er lidt hurtigere og kvikkere.”

Fleksibilitet som speciale

Graden af specialisering, man kan opnå som vikar, afhænger meget af den uddannelse, man kommer med. Generalistuddannelser giver ofte færre umiddelbare og oplagte specialiseringsmuligheder. På specialiserede vikarbureauer, som forsy-

Mulighederne for specialisering eller for at få bred erfaring er også defineret af kundernes efterspørgsel. ”Virksomhederne søger i højere og højere grad mod vikarerne på den måde, at de søger mere fleksibilitet. Arbejdet bliver mere projektorienteret. Virksomhederne har en kortere horisont, hvor virksomhederne er mere sikre på, hvor stort behovet er”, forklarer Peter Graugaard fra JKS A/S. ”De tekniske områder har måske lidt større efterspørgsel end andre områder hos os, men vikarbranchen er ikke længere kun noget med at finde den rigtige kompetence. Fleksibiliteten er

ner specialister til veldefinerede områder, fortsætter man selvfølgelig den speciali-

blevet vigtig.”

Afhænger af uddannelsen

176

KV11 - Dit første job

meget

Flere bureauer i branchen bekræfter tendensen. Charlotte Widing uddyber: ”Vi oplever egentlig ikke så meget specialisering for den enkelte vikar. Der er mange, der tænker effektivisering. Måske bliver vi bedt om at finde en yngre ingeniør, som en kundevirksomhed selv har mulighed for at forme.” Dermed bliver evnen til hurtigt og effektivt at sætte sig ind i et arbejdsområde og løse opgaver, et speciale i sig selv.

Hvad er en vikar? En vikar er traditionelt forstået en person, der arbejder i en afgrænset periode i en kundevirksomhed men er ansat og lønnet af vikarbureauet, som får honorar fra kundevirksomheden. I dag findes der imidlertid mange andre ansættelsesformer, der minder om vikaren, og som derfor også er vigtige at prøve som akademiker, f.eks.: - projektansættelser - sommerstudiejob - barselsvikariater - videnpiloter - trainee-stillinger Disse ansættelsesformer er blevet meget mere typiske for højtuddannede over de seneste år.


BRED REKRUTTERING FRA TOPPEN AF DANMARK

”HELE DANMARK REKRUTTERER FRA AALBORG UNIVERSITET!”

...Jobbene i resten af Danmark hører du ikke om på gangene

Kan virksomhederne finde dig? Tilføj din profil på jobbank.aau.dk


UDBYTTET af at være vikar Hvad står man egentlig tilbage med efter et par år, hvis man vælger et arbejdsliv som vikar fremfor at vælge et fast job lige efter uddannelsen?

En af de allerførste fordele, man får som vikar, er adgangen til et jobmarked, som aldrig bliver synligt i annoncer på jobbankerne, i aviser eller blade. Når en virksom-

Peter Graugaard fra JKS A/S har samme oplevelse. ”En af fordelene er også de netværk, som man har mulighed for at opsøge, og som man kan bruge i sit videre

Et typisk vikarforløb

hed bruger et vikarbureau, annoncerer de ikke efter medarbejdere til at løse opgaven. Dermed får man kun adgang til at få foden indenfor ved at være meldt til vikarbureauet. Dermed supplerer vikarbureauerne også de traditionelle jobsøgningskanaler med nye jobmuligheder. Vikarjobbene er nemlig ikke synlige på jobbanker, karrieremesser eller de uformelle jobsøgningskanaler gennem netværk eller sociale medier.

jobsøgningsforløb. Man får nogle kontakter. Vikarerne ønsker at gøre sig attraktive. De bruger vikarperioden som en del af jobsøgningen.

bureauets hjemmeside eller på kontoret. Næsten alle vikarbureauer har en emnebase på nettet, som man kan registrere sig frit i.

Det giver fordele for højtuddannede i vikarbranchen, allerede når man starter med at skrive sig op som vikar. Men der er også fordele efter nogle år som vikar.

Vikariat som jobsøgning En af de traditionelle fordele efter en periode som vikar er, at man har prøvet forskellige brancher og virksomheder. Dermed har man bredere erfaringsgrundlag end akademikere, som kun har været på én arbejdsplads i samme periode. ”Man kan prøve forskellige virksomhedskulturer og dermed også skyde sig ind på sin karriere,” forklarer Peter Graugaard fra JKS A/S. For nogle vikarer bliver der imidlertid også tale om gode erfaringer fra samme sted: ”Mange af vores vikarer bliver, hvor de var første gang – fordelen er, at man har muligheden for at overgå til ansættelse hos kunden. Så har vi som vikarbureau været springbræt mellem studieverdenen og arbejdslivet,” siger Charlotte Widing fra Academic Work.

178

KV11 - Dit første job

Hurtigere erfaring En anden stor fordel ved vikararbejdet lige efter uddannelsen er ifølge Charlotte Widing, at man kan komme hurtigere i gang: ”Man kan få foden ud på arbejdsmarkedet lidt før de andre – og så tjener man selvfølgelig nogle penge, som også giver frihed til at studere, hvis man starter som vikar, allerede mens man studerer. Det at være vikar ser jeg som en meget, meget smart måde at få tilgang til arbejdsmarkedet lidt før de andre. Og selvom et vikarjob måske ikke lige er fagligt studierelevant, kan det være relevant for at få noget erfaring.” Charlotte Widing fremhæver, at eksempelvis administrative opgaver på et kontor kan være en fin erfaring. Det forklarer også, at det arbejde, de akademiske vikarer har, langtfra altid kræver en videregående uddannelse. Udbyttet af arbejdet som vikar kan måske også forklare, at kun 9 procent havde en negativ oplevelse af arbejdet som vikar i en undersøgelse fra vikarfirmaet Adecco A/S i 2006.

Et typisk forløb for en vikar kan være: 1) En kandidat registrerer sig på vikar-

2) Vikarbureauet får en henvendelse fra en kunde, som ønsker en specifik kompetence i en periode eller til en afgrænset opgave. Kundevirksomheden afgiver en ordre. 3) Vikarbureauet kigger i sin database og finder de kandidater, bureauet mener, der kan klare opgaven. Herefter kan følge interview med vikarbureauet og i visse tilfælde også med kunden. 4) Kandidaten starter i kundevirksomheden og afrapporterer løbende timer og afregning til bureauet. 5) Efter forløbet kan kunden genbestille en vikar – ofte den samme vikar som tidligere. 6) Kundevirksomheden betaler løbende vikarbureauet og afgiver ofte også en evaluering af forløbet og vikaren.


ITU Job- og projektbank & IT Match Making

FREMTIDENS CAND.IT

”Mød de virksomheder, der ikke har hørt om dig” ...Du kan møde dem på ITU Jobbank eller til IT Match Making i april og oktober

Kan virksomhederne finde dig? Tilføj din profil på itu.jobbank.dk


De personlige krav til vikarer Kræver det en særlig stærk psyke som vikar at arbejde med evige goddag-og-farvel til nye arbejdspladser? Og hvad kræves der af en god vikar? Risikerer man at være lidt udenfor på arbejdspladsen, når man er der som vikar? Det er der måske mange, der frygter. Men det er der ingen grund til at frygte, at man

Peter Graugaard fra JKS A/S udtrykker det på denne måde: ”Man skal hurtigt kunne sætte sig ind i tingene og tage opgaven til sig. Man skal have god og hurtig finger-

Krav til vikarbureauet

skulle være særlig udsat som vikar. En af de ting, der kan overraske vores unge, højtuddannede vikarer positivt er, at de føler, at de bliver behandlet som medarbejdere ude hos kunderne. Der er nogle, der bliver rigtig glade. Det er ikke sådan, at de har fornemmelsen af at have et vikarstempel i hovedet. Nu her i forhold til julefrokoster er der mange der bliver rigtig glade for også at blive inviteret med til virksomhedens julefrokost.

spidsfornemmelse og hurtigt komme ind i de relationer, der er i en virksomhed. Man skal tro på, at man kommer med den faglighed, der er brug for. Vi har jo som vikarbureau forholdt os til, at vi tror på, at vikaren kan løfte opgaven.”

lakken. Vikarbranchen er i de senere år blevet organiseret og ordnet. Bureauerne har oprettet en brancheorganisation under Dansk Industri, og medlemskabet garanterer i en vis udstrækning, at bureauet er seriøst. Et særligt godkendelsesnævn holder øje med, at medlemsvirksomhederne overholder branchens regler og overenskomsterne for vikarerne. Andre bureauer har organiseret sig i Danske Erhverv og lægger vægt på at være certificerede som vartegn for kvalitet og sikkerhed i ydelserne.

Til gengæld skal du altså være af en bestemt støbning for at kunne begå dig som vikar. Du skal turde tage kontakt til og snakke med vildtfremmede mennesker – fra første dag. Du skal altid kunne præsentere dig selv og dine kvalifikationer. Udadvendthed er således et must. Samtidig skal det være naturligt for dig at servicere og supportere andre.

Særligt vigtige personlige egenskaber Det vigtige er, at man er nysgerrig og engageret. Man skal også vise, at man er meget engageret. ”Det er vigtigt at forstå, hvor vigtig opgaven er for kunden og have respekt for opgaven,” understreger Charlotte Widing. Det betyder ikke, at man skal være meget ydmyg og stille. Academic Work oplever fra en del kundeevalueringer stor tilfredshed med, at vikarer har foreslået nye arbejdsgange eller på anden måde tager del i at udvikle den virksomhed, de er ude hos.

180

KV11 - Dit første job

Dermed er der heller ikke nogen grund til, at vikarer ikke skal levere resultater fra starten i de virksomheder, de arbejder i. Man skal hurtigt kunne bevise sit værd, hvis man vil bruge det som karriereplatform.

Nye arbejdsformer Arbejdet som vikar kræver også, at man tilsidesætter sine forventninger til et 8-16 job. Ligesom mange unge akademikere ønsker sig stor fleksibilitet, så søger arbejdsgiverne det også. ”Der er mange virksomheder, der ikke føler, at de skal erstatte en fuldtidsmedarbejder med en ny fuldtidsmedarbejder. De har det fint med, at det bliver én der kommer f.eks. tirsdag og fredag formiddag. Det passer utrolig godt på de unge højtuddannede, fordi de er utrolig fleksible,” slutter Charlotte Widing.

Som vikar kan du tage nogle få forholdsregler mod brodne kar blandt bureauerne, som tidligere har givet branchen ridser i

Spørg i vikarbureauet inden du starter, om de overholder branchens godkendelsesordning.


TOPPEN AF INGENIØRER

”Du kan noget, andre ikke kan – Vil du se” ...Mange virksomheder søger specifikt ingeniører fra DTU

Kan virksomhederne finde dig? Tilføj din profil på jobbank.dtu.dk


182

KV11 - Dit første job


ØG DIN MARKEDSVÆRDI FAKTA OM

TILSKUDSORDNINGER VIRKSOMHEDSPRAKTIK Når du som ledig akademiker søger ud i en privat virksomhed, kan du tilbyde virksomheden at prøve dine kompetencer af i op til fire uger helt uden omkostninger. Det forudsætter kun, at virksomheden bliver godkendt som ’praktikvært’ af jobcentret, og at der ikke er for mange ansatte, der er i tilskud samtidig. I praktikperioden får du ikke løn, men i stedet en aktiveringsydelse, som svarer til de dagpenge, du ellers ville være berettiget til. Virksomhedspraktikken giver dig mulighed for at undersøge den pågældende branche i praksis, og du vil få noget af den joberfaring, som arbejdsgiverne efterspørger. Dette gælder, uanset om det fører til efterfølgende ansættelse eller ej. Du bliver forsikret via jobcenteret, og du får befordringsgodtgørelse efter de gældende regler.

LØNTILSKUD TIL ANSÆTTELSE HOS PRIVATE VIRKSOMHEDER Det er også en god idé at gøre de private virksomheder opmærksom på, at der måske er mulighed for at opnå løntilskud, hvis de ansætter dig. Løntil-

skuddet i 2010 udgør 67,27 kroner i timen, men dine løn-og ansættelsesvilkår følger den almindelige overenskomst på området. Hensigten er at give dig muligheden for at ’bide dig fast’ i virksomheden, så din ansættelse fortsætter, når løntilskudsperioden ophører. Der tages udgangspunkt i en periode på seks måneder, men du har mulighed for at blive ansat med løntilskud i op til ét år, og du har derfor god mulighed for at styrke dine faglige kvalifikationer. Du skal være opmærksom på, at løntilskudsperioden og ansættelsesperioden er to forskellige ting. Selvom tilskuddet kun varer i seks måneder, kan ansættelsen godt vare længere. Det er jobcentret, der afgør varigheden af forløbet og om den virksomhed, du søger ansættelse i, kan få tilskud. Der er dog nogle krav, som skal opfyldes, for at du kan blive ansat med løntilskud. For eksempel skal din ansættelse være en nettoudvidelse af virksomhedens medarbejderstab. Virksomheden må altså ikke fyre en person og så ansætte dig til at lave det samme arbejde. Desuden skal du have været ledig i 26 uger for at kunne blive ansat med løntilskud hos en privat arbejdsgiver. Når jobcentret har godkendt virksomheden, dig og dine arbejdsopgaver, er vejen banet mod dit nye job.

VIDENPILOTER TIL UDVIKLINGSPROJEKTER Videnpilotordningen er et populært tilbud til små og mellemstore virksomheder (dvs. 2 - 100 ansatte) om ansættelse af en højtuddannet medarbejder til at gennemføre et konkret udviklingsprojekt. Det kan være, at virksomheden har et projekt, som de ønsker gennemført. Eller måske har du selv et godt projekt, som du gerne vil gøre til virkelighed i en virksomhed for at komme inden for døren. Både nyuddannede og erfarne kan blive videnpiloter, men du skal dog mindst have en bachelorgrad eller en diplomingeniøruddannelse for at komme i betragtning. Virksomheden kan opnå tilskud i op til 12 måneder. Tilskuddet udgør 12.500 kroner per måned. Hertil kommer, at virksomheden kan få et yderligere tilskud på op til 50.000 kroner til køb af mere viden til projektet, for eksempel rådgivning eller efteruddannelse af videnpiloter. Virksomheden ansøger direkte til Videnskabsministeriet om tilskud til din ansættelse som videnpilot, men da ordningen er meget populær, har der været tidspunkter, hvor der ikke har været nok penge. Derfor kan det være nødvendigt at spørge Videnskabsministeriet, om der er penge lige nu, inden du går i dialog med virksomheden. Du kan læse mere på www.videnpiloter.dk.

Gitte Skydsbæk Hansen, kommunikationschef, Ingeniørernes A-kasse MANGE VIRKSOMHEDER ER SKEPTISKE OVER FOR AT ANSÆTTE HELT NYUDDANNEDE AKADEMIKERE. DET KAN DERFOR VÆRE NYTTIGT FOR DIG AT KENDE TIL DE TILSKUDSORDNINGER, DER FINDES. DET VIL NEMLIG OFTE VÆRE DIG SELV, DER SKAL GØRE VIRKSOMHEDERNE OPMÆRKSOM PÅ DE FORSKELLIGE MULIGHEDER, DE HAR FOR AT FÅ TILSKUD TIL DIN ANSÆTTELSE. I DENNE GUIDE KAN DU LÆSE OM DE FORSKELLIGE TILSKUDSORDNINGER, DER FINDES LIGE NU OG OM, HVILKE ANDRE MULIGHEDER DU HAR FOR AT ØGE DIN MARKEDSVÆRDI, IMENS DU SØGER JOB.

KV11 - Dit første job

183


TILSKUDSJOB I DET OFFENTLIGE Når man skal have erfaring, netværk og en platform, hvorfra man kan søge job, kan det også være en god idé at søge ind i det offentlige. Staten, regionerne, kommunerne eller én af de organisationer, der får mindst 50 procent i offentlig støtte, er gode muligheder, hvor du kan prøve dig selv af i et konkret job. Her kan du udføre fagligt relevant arbejde og danne netværk med kolleger, der har en faglig baggrund, som ligner din. Din praktiske erhvervserfaring kan desuden suppleres med kurser, hvor jobcentret hjælper med vejledning og eventuel finansiering. I et tilskudsjob i det offentlige får du løn svarende til dine dagpenge. Hvis du er ansat i et område, hvor du ellers ville være omfattet af en pensionsordning, skal arbejdsgiveren betale både din og arbejdsgiverdelen af pensionen oven i din løn. Du får desuden befordringsgodtgørelse efter gældende regler. Også her skal jobbet udvide medarbejderstaben, og det er jobcentret, der godkender oprettelsen af jobbet.

FRIVILLIGT ARBEJDE Selvom praktik- og tilskudsordninger giver dig en stor fordel, når du skal søge job, er det også meget vigtigt, at du udnytter ledighedsperioden optimalt ved at få en masse erfaring, der optimerer dine kvalifikationer, og styrker din markedsværdi. Det er derfor en god idé at arbejde frivilligt, da det samtidig viser, at du har interesse, gåpåmod og overskud. Frivilligt arbejde fremmer karrieren, da virksomhederne efterspørger praktisk erfaring, uanset om arbejdet er lønnet eller ej. Du må dog ikke udføre frivilligt arbejde, som almindeligvis kunne udføres på lønnede vilkår. Du kan for eksempel arbejde frivilligt med

kommunikation, projektledelse, strategiudvikling og mange andre job, der kan udvide din organisatoriske erfaring. Det er dog en forudsætning, at du udfører arbejdet for en frivillig organisation eller lignende. Det gode ved frivilligt arbejde er, at du kan engagere dig alt efter tid og overskud. Du kan prøve det af i en afgrænset periode og samtidig få styrket CV’et og din viden om branchen. Du kan finde konkrete jobopslag og læse mere om mulighederne på www.frivillligjob.dk

KURSER FOR LEDIGE Især som nyuddannet og nyledig har du også mulighed for at deltage i kurser, hvor du samtidig får dagpenge. Mange a-kasser udbyder for eksempel jobsøgningskurser for nyuddannede og ledige, som det kan være givtigt at deltage i for at få sparket gang i jobsøgningen og lære de forskellige metoder og værktøjer at kende, som kan gøre vejen til jobbet kortere. Når du er i første ledighedsperiode, det vil sige de første ni måneder, du er ledig, kan du få uddannelsesydelse, hvis du deltager i fuldtidskurser på videregående uddannelser. Kurset skal vare fra en til seks uger og betragtes som heltidsundervisning, og du skal være mellem 25-65 år. Du kan ofte finde kurser, som er ydelsesberettigede, på for eksempel Copenhagen Business Academy, Ingeniørhøjskolen i København og Danmarks Journalisthøjskole i Århus, men udbuddet ændrer sig løbende, så hold godt øje og søg flere informationer på din a-kasses hjemmeside, hvor der også er en genvej til ansøgningsblanketten. Hvis du deltager i kurser, der styrker dine kvalifikationer og faglige profil, kan du derfor gå ud af en ledighedsperiode med en styrket markedsværdi.

BLIV KLOGERE OM AFTENEN Du kan også følge traditionel aftenskoleundervisning samtidig med, at du får dagpenge, så du kan udvide din viden og få mere erfaring. Der er ingen begrænsning på antallet af timer. Derfor kan du også følge aftenskoleundervisning samtidig med andre kurser. Åben Uddannelse i op til seks timer om ugen er endnu en mulighed for at tage opkvalificerende kurser, hvis uddannelsen har relation til dit faglige område og din hidtidige uddannelse. Undervisningen har til formål at udvikle dine jobkompetencer i samspil med erfaring fra erhvervslivet. Hvis du er under 30 år gælder retten til at følge Åben Uddannelse kun i de første 13 uger af din ledighedsperiode. Det er også vigtigt, at du altid er opmærksom på, hvilke regler der gælder inden for de forskellige kursusmuligheder. For eksempel skal du selv betale for næsten al åben uddannelse. Du kan finde informationer om åben uddannelse på www.vidar.dk

HOLD ØJNE OG ØRER ÅBNE Selvom du her er blevet præsenteret for nogle af tilskudsordningerne, opfordrer vi dig til, at du holder dig løbende opdateret på området, for der skydes nye projekter og ordninger i gang med jævne mellemrum, mens andre bliver lagt på hylden. Ud over de landsdækkende kan der også være særlige tilskudsordninger og projekter på regionalt plan, som du kan få gavn af, så surf rundt på internettet og se, hvad der findes netop nu. Der er mange muligheder for at gøre din markedsværdi høj, selvom du ikke har et helt arbejdsliv i rygsækken. Det er bare at gribe mulighederne, du skal dog altid søge a-kassen om tilladelse, inden du begynder på uddannelse eller frivilligt arbejde.

ØG DIN MARKEDSVÆRDI - FAKTA OM TILSKUDSORDNINGER

184

KV11 - Dit første job


Nyuddannede ingeniører bør regne lidt på fremtiden her:

på iak.dk Skriv resultatet og deltag i konkurrencen

822 x=Danmarks billigste a-kasse for dig I Ingeniørernes A-kasse er vi godt klar over, at nyuddannede ingeniører har mange andre ting, de gerne vil bruge deres første løn på end os. Men du skal nok lige prøve at regne ud, om det ikke er et rigtigt dumt sted at spare. For hos IAK kan du komme i godt selskab med landets laveste kontingent for akademikere. Alle vores medlemmer er nemlig folk med en højere teknisk uddannelse, som er vant til at regne sig frem til de bedste løsninger. Det er der 72.000, der allerede har gjort. Hvis du også kan regne den ud, er du mere end velkommen.

Ingeniørernes A-kasse


HR-cheferne om

det

Leif Johnsen HR-konsulent hos Sydbank

Brit Kannegaard Johannessen Corporate Vice President, People & Communication NNIT

Hvad skal nyansatte dimittender koncentrere sig om i den første tid? At lære kolleger og jobbet at kende. Hos Accenture går den første måned med træning og introduktion på projekter, så det gælder om at være åben og lære en hel del ting. Susanne Bjerre Mortensen, HR Chef hos Accenture Lige som alle andre nyansatte skal de bruge en del energi på at lære virksomheden at kende. Vi er en stor og kompleks organisation, så det tager tid. Derudover er det vigtigste at blive fortrolig med sine arbejdsopgaver og ikke mindst at lære sine kolleger at kende, så man kan føle sig som en del af afdelingen. Ulla Kjær, Senior HR Manager hos Arla Foods Amba Som helt nyuddannet så handler det jo om at komme i gang. Jeg ville søge bredt og ikke være alt for fokuseret på noget bestemt. Man kan formentlig sagtens nå dertil alligevel, men måske er vejen ikke helt så direkte, som man tror. Søren Rosenkrantz Larsen, Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark Det er vigtigt, at du kommer ordentligt på plads i organisationen. Den første tid er ofte lidt mere stille, så det er her, at du skal have afklaret så meget som muligt omkring de interne forhold. Du skal derfor spørge ind til de ting, som du er i tvivl om og stil gerne spørgsmål til eksisterende procedurer og retningslinier, hvis du ikke synes, at det giver mening. Mange gange giver det nogle gode input, når en udefra kigger på processer mm. Martin Skyum Funch, Rekrutteringsansvarlig hos PWC

186

KV11 - Dit første job

første job Lars Ulslev Johannesen HR Manager hos Netcompany

Susanne Bjerre Mortensen HR Chef hos Accenture

Det er vigtigt at du finder ind i den rigtige rytme og at du tilpasser dig den kultur der er i virksomheden. Men vær ikke anonym og intetsigende. Leif Johnsen, HR-konsulent hos Sydbank

Hvilke råd vil I give nyuddannede på tærsklen til deres første job? Gå ind til jobbet med et åbent sind og benyt lejligheden til at lære af kolleger. Det er ofte krævende med alt det nye, så sørg for at bevare nogle af dine rutiner ifht. sport, venner og familie udenfor det nye job. Susanne Bjerre Mortensen, HR Chef hos Accenture Det første job er det store spring fra teori til praksis. Giv gerne udtryk for din mening og undren, men vær også indstillet på at lytte til dine mere erfarne kolleger. Vis, at du er åben, interesseret og ivrig efter at komme i gang. Ulla Kjær, Senior HR Manager hos Arla Foods Amba Mærk efter om valget er rigtigt. Hvis du ikke bliver glad i stillingen, bliver det ikke en succes. Lars Ulslev Johannesen, HR Manager hos Netcompany

Søren Rosenkrantz Larsen Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark

oftest, vil du falde rigtig hurtig til i det nye job. Niels Gregers Hansen, Head of HR Banking Denmark hos Nordea Gør dig tanker om, hvad du vil og hvor du gerne vil hen. Det er altid svært at vælge en retning til at starte med og der er store chancer for, at du ændrer fokus i takt med, at du får mere erfaring. Når det er sagt, så er nogle indledende tanker og ønsker altid en god idé. Martin Skyum Funch, Rekrutteringsansvarlig hos PWC Fokuser på at lære virksomheden godt at kende, vis interesse og vis, at du kan omsætte teori til praksis. Forventningsafstem med din leder omkring opgaver, og vær åben over for ændringer, der måtte komme. Sonja Admiraal Bentzen, HR Country Director hos Schneider Electric

Hvad er jeres forventninger til nyuddannede ansatte? At de gerne vil lære virksomheden og jobbet at kende og tager positivt imod udfordringer. Susanne Bjerre Mortensen, HR Chef hos Accenture

Brug din lyst til at omsætte skolefagligheden til praktiske erfaringer. Sig ja til nye opgaver. Søg udfordringer. Lær. Brit Kannegaard Johannessen, Corporate Vice President, People & Communication NNIT

De er såmænd ikke så anderledes end vores forventninger til andre nyansatte – nemlig at man er indstillet på at suge til sig og stille spørgsmål, så man hurtigst muligt kan blive fortrolig med sit nye job. Og at man viser interesse for den virksomhed, man nu er blevet en del af. Ulla Kjær, Senior HR Manager hos Arla Foods Amba

Få hjælp til at finde ud af, hvad du er rigtig god til og gå efter jobs, hvor de kvaliteter kan komme til fuld udfoldelse. På denne måde er du autentisk i jobsøgningsprocessen og som

Vi forventer, at du som nyuddannet har lyst til at udforske arbejdslivet og at du er villig til at tage en udfordring og få afprøvet, hvordan tingene fungerer i praksis. Du skal være for-


Martin Skyum Funch Rekrutteringsansvarlig hos PWC

Dorthe Hove Olesen Training & Development Manager hos FOSS

beredt på at blive udfordret og trives med det. Martin Skyum Funch, Rekrutteringsansvarlig hos PWC At de kommer med friske idéer og opdateret teoretisk ballast qua deres uddannelse. Men også at de er åbne over for at lære mere og hurtigt kommer ind i virksomheden. Sonja Admiraal Bentzen, HR Country Director hos Schneider Electric

Hvordan bliver man integreret bedst muligt? Ved at sige ja til nogle opgaver og tage kontakt til nogle kolleger. Hos os løses de fleste opgaver i projektteams, så man får hurtigt nogle kontakter. Susanne Bjerre Mortensen, HR Chef hos Accenture Ved at være social aktiv i afdelingen eller på projektet, og ved at deltage i de sociale arrangementer, der gennemføres i virksomheden. Lars Ulslev Johannesen, HR Manager hos Netcompany Det er en god ide at deltage i de mange sociale begivenheder, som vi har både i den enkelte afdeling og på tværs af virksomheden. Det kan være alt fra fester til sportsarrangementer. Men det allervigtigste er nok at vise åbenhed over for nye arbejdsopgaver og samarbejdsmuligheder. Brit Kannegaard Johannessen, Corporate Vice President, People & Communication NNIT Vi laver en integrationsplan, og det handler om at følge den og samtidigt vise interesse og engagement. Herudover er det vigtigt at

Niels Gregers Hansen Head of HR Banking Denmark hos Nordea

Ulla Kjær Senior HR Manager hos Arla Foods Amba

få etableret et netværk og lære kolleger at kende, gerne på tværs af organisationen og ikke kun i egen afdeling. Sonja Admiraal Bentzen, HR Country Director hos Schneider Electric Vis at du også er her. Spis forkost sammen med dine kolleger, og deltag i sociale arrangementer. Leif Johnsen, HR-konsulent hos Sydbank

Hvordan bevarer man sin faglighed, når man først er kommet i job? Gennem en stor del træning og løbende vejledning fra mere erfarne kolleger omkring karriereudvikling. Nogle finder ud af, at de gerne vil specialistvejen og andre går efter lederroller. Hos Accenture har vi stort fokus på begge karrieremuligheder. Susanne Bjerre Mortensen, HR Chef hos Accenture Ved at være nysgerrig og opsøgende – både i sin hverdag og sit netværk. Men også ved at deltage i relevante kurser og seminarer. Ulla Kjær, Senior HR Manager hos Arla Foods Amba I mange af vores stillinger er det helt naturligt, at man skal vedligeholde sin faglighed, men ellers har man mulighed for at aftale deltagelse på kurser eller seminarer med sin chef. Søren Rosenkrantz Larsen, Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark

Sonja Admiraal Bentzen HR Country Director hos Schneider Electric

områder, der interesserer dig mere end andre, du kan dyrke som specialist. Lars Ulslev Johannesen, HR Manager hos Netcompany En god portion nysgerrighed kan være med til, at man bevarer sin faglighed. Og så er det en god idé at blive ved med at tage imod nye udfordringer, så man bliver ved med at udvikle sit kompetenceniveau. Niels Gregers Hansen, Head of HR Banking Denmark hos Nordea Du bliver bedst integreret ved at vise initiativ, engagement og vilje og at du har lysten til også at tage del i aktiviteter, som sker uden for arbejdstiden. Det kan være at drikke en øl med kollegaerne i fredagsbaren, tage med ud at spise med afdelingen osv. Det er vigtigt, at der er andet indhold end blot det faglige og det giver ofte et bedre samarbejde og sammenhold. Martin Skyum Funch, Rekrutteringsansvarlig hos PWC Man kan holde sig opdateret via faglige netværk, bøger, artikler, kontakt til det studie man har gået på, kurser mv. Sonja Admiraal Bentzen, HR Country Director hos Schneider Electric Man må forvente at du har fået jobbet p.g.a din faglighed. Så derfor vil fagligheden blive holdt ved lige i jobbet. Kombineret med relevant efteruddannelse vil du også have gode muligheder for at følge med i udviklingen inden for dit fag. Leif Johnsen, HR-konsulent hos Sydbank

Fagligheden skal ikke kun bevares, den skal konstant udvikles. Du kan overveje om du ønsker at bevare din brede faglighed som generalist. Eller om der er særlige retninger eller

KV11 - Dit første job

187


Brug din

arbejdsløshed

aktivt E

fter mange år på skolebænken drømmer de fleste nyuddannede om straks at komme i gang med arbejdslivet og bruge deres viden til noget aktivt. Men i stedet for at få sparket karrieren i gang, modtager mange det ene jobafslag efter det andet og kommer til at stå som arbejdsløse, nu hvor det hele ellers lige skulle til at gå i gang. Men arbejdsløsheden kan faktisk udnyttes til at forbedre dine karrieremuligheder og give en klarhed omkring fremtiden, som du kan bruge i hele dit kommende arbejdsliv. Det handler om, at du tager din jobsøgning i egen hånd, og bruger arbejdsløsheden aktivt. ”Først og fremmest skal du i gang med en proces, hvor du skal vide, hvad du kan, og vide hvad du kan tilbyde virksomhederne. Du skal afklare dig selv og virksomhedernes behov”, forklarer Anne Marie Andersen, der er chefkonsulent hos Konsulenthuset ballisager, som blandt andet holder jobsøgningskurser og rådgiver ledige om vejen til arbejdsmarkedet. Som første skridt til at bryde arbejdsløsheden er det vigtigt at gøre sig klart, at der

188

KV11 - Dit første job

er stor forskel på at sidde bag uddannelsesinstitutionens mure og så at komme ud i det virkelige arbejdsliv.

Bliv klogere gennem praktik

”Det er i mødet med virkeligheden, afklaringen sker, og derfor begynder den ideelt set allerede under uddannelsen. Her kan du finde ud af, hvad du vil og kan, ved et gå på for eksempel karrieremesser og være til virksomheders åben hus-arrangementer. Som arbejdsløs nyuddannet kan det også være med til at give dig et billede af, hvilken retning du skal i,” forklarer Mette Vestergaard, der er administrerende direktør i Mannaz, som arbejder med kompetenceudvikling for virksomheder og enkeltpersoner. Umiddelbart kan det godt lyde lidt abstrakt, men det er faktisk ret enkelt at gå til, siger Anne Marie Andersen fra Konsulenthuset ballisager.

Næste skridt i processen er så at kunne sætte ord på det, du er blevet afklaret omkring. Hvad er dine mål? Hvor vil du hen med din karriere? Hvad kan du tilbyde? Og du skal kunne præsentere det både mundtligt og skriftligt. For når du er kommet så langt, kan du nemlig begynde at finde ud af, hvad det er ved netop dig, som virksomhederne bare ikke kan undvære. ”Hos virksomhederne er der nogle megatrends, man som nyuddannet kan prøve at spore sig ind på. Grønne investeringer er for eksempel i fokus hos rigtig mange virksomheder, så der er rigtig mange nye jobs, der relaterer til energi og vedvarende energi. Det handler om at spore sig ind på, hvordan du som nyuddannet kan bruge den grønne revolution – også selvom det umiddelbart er uden for dit felt. Pointen er, at du altid skal forholde dig til virksomheden, se på dens udfordringer og muligheder, og hvad du selv kan bidrage med”, siger Mette Vestergaard fra Mannaz.

”Vores erfaringer er, at der sker en stor afklaring, når man kommer ud i den virkelige verden. For at blive afklaret kan man se på folk med samme baggrund som en selv: hvad laver de? Man kan lade sig inspirere af stillingsopslag, og se hvad de kræver. Det kan godt være lidt af et detektivarbejde, men det virker”.

Og så handler det ellers om at komme ud i virkeligheden og gøre sig nogle erfaringer.


Din karriere behøver ikke slutte, før den kommer i gang, bare fordi du bliver arbejdsløs efter endt uddannelse. For arbejdsløsheden kan bruges til at lære mere om dig selv og udvikle dine evner – og måske skabe et job for fremtiden.

Det kan for eksempel være gennem virksomhedspraktik eller job med løntilskud, som man har mulighed for at få som arbejdsløs. ”Vi lægger stor vægt på kontakt til virksomheder hos ballisager. I praktikken er der mulighed for, at du kan vise dig frem i fire uger for en arbejdsgiver, så de kan se, hvad du kan. Mange skaber sig også et helt nyt arbejdsområde under praktikken, og alene det at have kontakten til virksomheden er med til at skabe yderligere afklaring og netværk. Vi oplever gang på gang, at kontakt skaber jobs”, siger chefkonsulent Anne Marie Andersen fra Konsulenthuset ballisager og giver et eksempel: ”Man bliver klogere på sig selv i praktikken. En nyuddannet jurist, jeg talte med den anden dag, der er i praktik, vidste slet ikke, at hun var så god til sit arbejde, som hun faktisk er. Det giver selvtillid at prøve sig selv af”.

Vis initiativ og vilje Når du har etableret kontakten og står i virksomheden, er det nu, du har muligheden for at vise, hvad du duer til. Både overfor virksomheden og overfor dig selv. ”Du skal simpelthen vise, hvad det er, du

kan”, siger Mette Vestergaard fra Mannaz og forklarer, hvordan hun deler processen i mødet med virksomheden op i to: det adfærdsmæssige og det værktøjsmæssige. ”Rent adfærdsmæssigt handler det meget om at vise initiativ og vilje. Virksomheden skal tænke, at du kommer som et friskt pust, som virkelig ved noget om det nyeste nye fra DTU, CBS, eller hvor du er uddannet fra. Og så skal du vise en enorm kapacitet og effektivitet. Det er et krav. Du skal simpelthen kunne få noget fra hånden”, forklarer hun. Værktøjsmæssigt er det naturligvis relevant med den rigtige baggrund og faglighed – og specielt fagligheden har virksomhederne et stigende fokus på, fortæller Mette Vestergaard. ”Sproget er også blevet helt centralt. Hvis du taler flere sprog flydende, er det virkelig noget, der lægges mærke til, og det er et område den her generation virkelig har fordele i. Så man kan forbedre sig ved at tage på sprogkurser og udvikle sig”. I værktøjskassen er de digitale kompetencer også virkelig noget, virksomhederne lægger mærke til – og her skal man slå til som nyuddannet. ”Virksomhederne vil bruge de sociale medier aktivt, og det har mange unge nyuddannede en viden om,

som de kan udnytte. Her skal du igen vise overfor virksomheden, hvad det er du kan, som de ikke kan undvære”, siger Mette Vestergaard fra Mannaz og opsummerer det, hun ser som de bedste råd til nyuddannede, der vil videre med karrieren: ”Bliv spids på, hvad det er, du kan. Du skal slå på dit initiativ, din vilje og din effektivitet. Vær opmærksom på, hvordan du arbejder, hvilke redskaber, du bruger og hvilke resultater, du skaber. Det er værktøjer, du kan bruge i hele din fremtidige jobsøgning og karriere”.

Bryd arbejdsløsheden! find ud af hvad du vil, kan, og er god til – og hvad du skal stramme op på afklar hvad netop du kan tilbyde en fremtidig arbejdsgiver sæt dig ind i tidens virksomhedstrends og tænk kreativt – også uden for dit fagområde kom ud til virksomhederne og vis, hvad du kan – kontakt skaber jobs!

KV11 - Dit første job

189


VICKI SVENNINGSEN

Sig ja til en TUTORORDNING MENTORORDNING SIDEMANDSOPLÆRING FØLORDNING

Flere og flere arbejdspladser indfører ordninger, hvor man som nyansat kan støtte sig til en ældre kollega i den første tid. Vicki Svenningsen fik en tutor fra første dag i Miljøstyrelsen, og det hjalp hende til både hurtigt at få føling med de faglige opgaver, og komme ind i det sociale fællesskab.

D

a Vicki Svenningsen havde første dag på job i Miljøstyrelsen sidste forår, nåede følelsen af at være ny og fortabt nærmest ikke at ramme hende. Hun fik nemlig allerede fra første dag følgeskab af en erfaren kollega som led i styrelsens tutorordning for nyansatte medarbejdere. Det betød både, at Vicki Svenningsen hurtigt fik styr på alle de nye faglige ting, hun skulle lære, men også, at hun allerede efter et par dage følte sig godt med i det sociale fællesskab på arbejdspladsen. ”Man kan nemt komme til at føle sig isoleret, når man starter som nyansat og er hægtet af både fagligt og socialt. Den første, jeg hilste på, da jeg havde første arbejdsdag, var min tutor. Han fulgte mig nærmest hele den første dag og i de følgende uger, var han altid lige i nærheden. Det var en utrolig tryg måde at blive introduceret til både jobbet og arbejdspladsen på,” siger Vicki Svenningsen. Hun er cand.oecon. fra Aalborg Universitet og blev i marts 2008 ansat som fuldmægtig i Miljøstyrelsens organisationsenhed i sit

190

KV11 - Dit første job

første job som færdiguddannet. I styrelsen har man en særlig ordning for alle arbejdspladsens nyansatte, som man kalder for en tutorordning. På andre arbejdspladser kalder man det alt lige fra mentorordninger til følordninger eller sidemandsoplæring. Alle sammen sigter de på at tage særligt hånd om nye medarbejdere. Og får man tilbuddet, er det ifølge Vicki Svenningsen noget, man som ny og grøn i jobbet absolut bør tage imod med kyshånd.

Tutoren besvarer både store og små spørgsmål

Den tutor, hun fik tildelt, var en mandlig kollega fra hendes egen afdeling, som havde været i styrelsen i en årrække, og som derfor kendte hendes jobfunktioner rigtig godt. Han var derfor ikke bare den, der viste hende rundt i huset, og introducerede hende for de nye kolleger, men også den, der satte hende ind i alle hendes arbejdsopgaver fra første gang, hun loggede på sin computer. ”Det betyder, at man meget hurtigt får en god føling med de opgaver, man konkret skal varetage. For man sidder ikke lang tid alene og tumler med tingene, når man går i stå,” siger Vicki Svenningsen.

”Man har jo, fra man træder ind af døren 1000 spørgsmål, som man er nødt til at stille for at kunne komme ind i sit arbejde. Det er både de faglige og tekniske spørgsmål, som handler om de opgaver, man skal

Hun beskæftiger sig i det daglige blandt andet med styrelsens resultatkontrakt og arbejdsprogram og er desuden koordinator for regelforenkling over for virksomheder, men deltog som nyansat også

løse og de jobfunktioner, man har. Men det er jo også de helt lavpraktiske ting, som hvor man finder en kop kaffe, hvad tid man plejer at gå til frokost, eller hvordan tidsregistreringsskemaet fungerer,” siger hun.

i styrelsens budgetlægning og styring. Hendes tutor sad helt konkret ved siden af hende første gang, hun skulle taste tal ind i budgettet og var der også, når hun for eksempel havde tvivlsspørgsmål om


håndsrækning i det nye job

opfølgningen på budgetterne eller om at skrive de første indstillingsnotater til direktionen.

En fordel, at man ikke skal rende chefen på dørene Vicki Svenningsen mener, at en klar fordel ved tutorordningen og lignende mentorordninger er, at man som nyansat undgår at skulle banke på chefens dør i tide og utide. Dels kan chefen være svær at få fat på, og dels kan det også føles ubehageligt at skulle blotte sig over for sin nye chef med både store og små spørgsmål. ”Selvom man har en sød og forstående chef, kan der jo godt være nogle barrierer forbundet med at være ny i jobbet og hele tiden skulle ind og banke på med både praktiske, men også med faglige spørgsmål. Det gode ved en tutor er, at her har man en almindelig kollegial relation, og derfor holder man sig ikke tilbage, når man er i tvivl om noget,” siger Vicki Svenningsen.

Den sociale gevinst er lige så vigtig For hende har det store udbytte af Miljøstyrelsens tutorordning dog i lige så høj grad handlet om det sociale, som det faglige. ”Det sociale aspekt er også utroligt afgørende for, hvor hurtigt man føler, at man trives i et nyt job. Selvom det lyder banalt, så føles det altså rart, at der er en at følges med ned i kantinen til frokost første dag, og en der spørger, om man har haft en god weekend. Og for mig var den sociale gevinst ved tutorordningen lige så afgørende som den faglige,” fortæller Vicki Svenningsen og forklarer, at der i Miljøstyrelsens ordning ikke er sat nogen tidsgrænse for, hvor lang tid en tutorordning skal vare. I princippet kan den fortsætte ubegrænset, men i praksis aftager behovet efter nogle måneder i takt med, at man som nyansat føler, at man får mere og mere fod på jobbet.

Sjovt selv at være tutor Vicki Svenningsen syntes dog så godt om styrelsens ordning, at hun allerede efter at have været ansat et år selv blev tutor. Det har været en berigende oplevelse at få tildelt rollen som den erfarne, der sidder på den anden side af bordet. Derfor er det også noget, hun klart kan anbefale andre at springe ud i. ”Det har været sjovt at skulle formidle sit arbejde videre til en anden. Samtidig er det jo en hurtig måde at få opbygget nogle gode kollegiale relationer til de nyansatte, som man måske senere skal arbejde sammen med. Og alt i alt er det jo de gode relationer, der gør, at man få opbygget et godt fællesskab på jobbet, både fagligt og socialt,” slutter Vicki Svenningsen.

KV11 - Dit første job

191


Det første job tæller Karrieren starter første dag i dit allerførste job. Fra det øjeblik du træder ind på kontoret i startjobbet, begynder du at opbygge de kompetencer, der skal være med til at bane vejen for dit næste job. Jo mere bevidst du er om det, jo bedre karrieremuligheder kan du også skabe for dig selv. Derfor er det en god idé allerede fra starten at være opmærksom på det, du lærer.

”Da jeg startede i mit første job, var jeg nok meget fokuseret på lige præcis de kompetencer, der ville syne af mest på mit CV. Derfor overså jeg, at jeg i mit daglige arbejde tilegnede mig en lang række andre færdigheder, som har vist sig at have stor markedsværdi. Det gik først op for mig, da jeg for nylig skiftede job og begyndte at arbejde på en anden måde. For pludselig kunne jeg se, at jeg havde meget mere med fra mit første job, end jeg var klar over,” siger Mads Kragh. Han har læst Business Administration og HR, blev færdig med at studere i 2007, og har netop taget hul på karrierens job nummer 2 som junior manager i Carlsberg. Mads Kraghs oplevelse af springet fra første til andet job overrasker ikke headhunter og chefkonsulent Bjarne Kalø. Tværtimod kalder han aha-oplevelsen meget almindelig blandt nyudklækkede kandidater

Bliv din egen marketingschef ”Det første job tæller rigtig meget, for det er her mange får sat en retning på karrieren gennem de kompetencer, de oparbej-

192

KV11 - Dit første job

der allerede fra starten. Men det overser mange nyudklækkede kandidater. De oplever, at de starter helt fra bunden i organisationen og føler sig grønne i karrieren. Derfor glemmer de, at de allerede lægger kimen til den videre karriere i det første job. Det er ærgerligt, for dermed er de heller ikke så bevidste om at få det optimale ud af startjobbet,” siger Bjarne Kalø, ansat i rekrutteringsfirmaet POINTER A/S Odgers Berndtson Denmark. Han oplever, at især kandidater med en generalistuddannelse bag sig, kan være meget forhippede på bare at få sig et job, når de er færdige med at studere. Og hvis de ikke lige får et job, som ligger i direkte forlængelse af studiet eller præcist matcher drømmejobbet, overser de, at det er i startjobbet, at de skal tilegne sig de mange kompetencer, som de skal sælge sig selv videre på. Bjarne Kalø opfordrer derfor kandidater til at betragte sig som deres egne marketingschefer, og det allerede fra de søger det første job. Senere i arbejdslivet vil kommende arbejdsgivere og headhuntere som ham selv nemlig kigge nøje på selv de aller første trin på karrierestigen.

Resultater trækker spor ”Selv når vi kigger på kandidater, som er langt i karrieren, ser vi på CV´et helt tilbage fra startjobbet. Vi undersøger, hvad folk har beskæftiget sig med i de første job og forsøger at afdække, hvad det er, de har lært i den første del af karrieren. Selvom man har befundet sig nederst i organisationen, kan man have arbejdet med nogle områder og på nogle projekter, hvor man har tilegnet sig nogle stærke kompetencer. Vi ser også på, om der er en rød tråd i det, folk har beskæftiget sig med og hvilke resultater, de har været med til at skabe. Det kan virke svært at være målrettet, hvis man i sit første job, føler sig langt nede i hierarkiet og synes, der lang vej op til de mere prestigefyldte jobs. Men lige meget, hvad man laver, og hvad man beskæftiger sig med, er man altid med til at skabe nogle resultater. Og det er en god idé at fokusere på dem allerede fra starten, så man kan sælge sig selv på dem senere,” forklarer han og uddyber, at det ikke behøver at være resultater, man har skabt alene. Måske er det resultater, man har


været med til at skabe i et team eller en afdeling, men som man alligevel har lært meget af. Samtidig understreger Bjarne Kalø, at man i det første job selv aktivt kan være med til at øge sin markedsværdi, også selvom man måske ikke synes, at jobbet rummer et stort ansvar eller bevægelsesfrihed. For eksempel ved at vise, at man er forandringsvillig, at man gerne vil have nye udfordringer, og at man følger med i virksomhedens udvikling og markedsvilkår.

Åben for muligheder Jens Mølbach er sekretariatschef i AC, Akademikernes Centralorganisation og oplever også en tendens til, at nyudklækkede kandidater undervurderer betydningen af de første skridt i karrieren. Især hvis startjobbet ikke ligner det drømmejob, som man har håbet på under sit studie. ”Karrieren går i gang den dag, man starter i sit første job, og det skal man huske på. Mange kandidater har et drømmejob under studiet, og det er også godt at have. Men det er jo de færreste, der rammer

drømmejobbet lige med det samme. Til gengæld har mange en oplevelse af alligevel at blive engagerede og glade for deres første job, og det ændrer ofte deres billede af den perfekte karriere. Er man for fastlåst i drømmen om et særligt job, glemmer man at gribe de muligheder, der løbende viser sig, og så glemmer man at have fokus på at opbygge de kompetencer, der skal bringe en videre,” siger Jens Mølbach. Han mener derfor, at man, uanset det job man starter i, skal huske at udvide sin såkaldte employability, altså sine videre jobmuligheder. Hvilket kan gøres på mange måder. ”Det gør man først og fremmest ved at forsøge at gøre sit arbejde godt og ved at dygtiggøre sig inden for det arbejdsområde, hvor man er ansat. Men også ved at gribe de muligheder, der byder sig og give nye projekter en chance, selvom man ikke lige kan se, hvor de fører hen. Samtidig er det også en god idé fra starten at tænke på at pleje sit netværk og deltage aktivt i det forskellige fællesskaber, der er

på arbejdspladsen,” siger Jens Mølbach og understreger, at det også er vigtigt fra starten at signalere overfor sin nærmeste chef, at man gerne vil udvikle sig.

Tag initiativ ”Det er vigtigt, at man ikke læner sig tilbage og venter på, at der kommer nogen og sætter en i gang. Selvom man er grøn og ny i jobbet, må man gerne råbe højt, når nye opgaver viser sig. Det er altid i orden at sige, at man godt nok ikke har den store ekspertise endnu, men at man til gengæld gerne vil lære. På den måde kan man oparbejde mange kompetencer allerede i det første job, som kan være meget afgørende for, hvordan man kommer videre,” slutter han. Og det er Mads Kragh helt enig i. Han glæder sig over, at hvor han måske ikke selv var helt bevidst om, hvor bred en pallette af kompetencer, han egentlig havde fået i sit første job, så var hans nye arbejdsgiver det til gengæld. For det var det, der gjorde, at han kunne tage et vigtigt skridt videre i arbejdskarrieren.

KV11 - Dit første job

193


Work Denm What you,

need-to-know about

working in Denmark

194

KV11 - Dit første job


king in mark Working in Denmark

profile on: Hao Yuan & Murina Chan

>> KV11 - Dit første job

195


Work while studying in Denmark: If you are a Nordic, EU/EEA or Swiss citizen, there are no restrictions to the number of hours you can work in Denmark while you study. Nordic citizens can work in Denmark without a permit. EU/EEA and Swiss citizens must apply for a work permit, which can be done when applying for a registration certificate.

DANISH FOR BEGINNERS:

danskherognu.dk ultimatedanish.dk netdansk.dk dansk.nu bbc.co.uk speakdanish.dk stellacourses.eu FIND MORE COURSES AT:

newtodenmark.dk workindenmark.dk

O ften associated with H.C. Andersen and his ’Little Mermaid’, Denmark is of-

ten portrayed as a fairy tale kind of place. Denmark is first and foremost a socially balanced and progressive society - and a great place to start your career.

Need-to-know

about

working in Denmark nicipality. Further information can be found at newtodenmark.dk and workindenmark.dk.

EU/EEA-citizens and nationals of Switzerland

Entering the Danish labour market

- are also free to enter, reside, study and work here. However, if you want to stay in Denmark for more than three months, you will have to apply for a registration certificate at your Regional State Administration (‘Statsforvaltning’). Subsequently, you must apply for a civil registration number (‘CPR number’) at the Citizen Service in your municipality, if you plan on staying for more than six months. After graduation you may stay in Denmark for up to six months to look for a job. Further information can be found at statsforvaltning.dk and workindenmark.dk.

Nordic citizens of Finland, Iceland, Norway and Sweden

Citizens from the rest of the world

- are free to enter, reside, study and work in Denmark. If you want to stay in Denmark for more than six months, you have to apply for a civil registration number (‘CPR number’) at the Citizen Service in your mu-

- are generally not allowed to enter, reside, study and work in Denmark without a visa, residence or work permit. When you graduate from an institution of higher education in Denmark, you may stay here for up

As an international graduate it is time to put to use what you have learned. Once you have been through our free-thinking education system, we know that you will thrive in our innovative and flexible work culture/environment. Below have we provided you with the following need-to-know information about working in Denmark.

196

KV11 - Dit første job

BY THOMAS ALEXANDER HOELGAARD AND KIM NIEMANN, THE DANISH AGENCY FOR INTERNATIONAL EDUCATION

Students from the rest of the world may work in Denmark for up to 15 hours per week, and full-time during the months of June, July and August. The only requirements is a work permit sticker in your passport. If you were not granted a work permit when you received your permission to study in Denmark, you can apply for it at The Danish Immigration Service.

to six months to look for a job, however your residence permit must be valid for an additional six months after you graduate. If you have not previously been granted an extension to your permit, you can apply for it at The Danish Immigration Service. When you find a job in Denmark, your employer must apply for a work permit at The Danish Immigration Service on you behalf. In order to look for a job, you can also apply for a residence permit through the ‘Greencard’ scheme. If you do not already hold a civil registration number (‘CPR number’) and want to remain in Denmark for more than three months, you must apply for it at the Citizen Service in your municipality. Further information can be found at newtodenmark.dk.

Getting your international diploma assessed In order to work in certain professions in Denmark – so-called ‘regulated professions’ – you must meet certain requirements


The Danish Agency for International Education is an authority within the Danish Ministry of Science, Technology and Innovation responsible for supporting the internationalisation of education and training in Denmark.

The flexible Danish labour market: A central feature of Danish labour market is the importance attached to balancing work and private life. The official working week is 37 hours. If you work overtime, you will usually be compensated financially or given time off in lieu. As an employee you are also entitled to five weeks of holidays and to take time off on full pay for the first day of your child’s illness.

regarding your professional qualifications. Access to each regulated profession is administered by a public authority called the ‘competent authority’. This authority will assess your qualifications in your professional field, subsequentlty granting or denying you permission to pursure your profession in Denmark. This permit is usually called an authorisation. Most of the professions subject to regulation in Denmark are listed on the website of The Danish Agency for International Education. Here you can see whether your profession requires authorisation and, if so, what you must do to work within your field. Please note that some regulated professions - for example professions within the field of land and air transport as well as certain maritime professions - are not listed. If you are in doubt about whether your profession is regulated, you can consult the competent authority or The Danish Agency for International Education. If you are an EU/EEA-citizens or a national of Switzerland, certain EU rules concerning recognition of your professional qualifications apply. You can find out more about these ru-

les in the ‘Guide to recognition of foreign professional qualifications’ on the website of The Danish Agency for International Education. Further information can be found at en.iu.dk.

Unemployment insurance Unemployment insurance in Denmark is optional. You can become a member of an unemployment insurance fund if you are between 18-63 years of age and work and reside in Denmark or another EU/EEA country. You must either: Have been employed within a profession covered by the unemployment insurance fund. Be a business-owner or a co-owner of a family run business. Have completed a business-related education of at least 18 months and applied for a membership of the unemployment insurance fund no later than two weeks after graduation.

Further information can be found at workindenmark.dk.

Learning Danish Even though nearly everyone in Denmark speaks English, being able to speak some Danish will benefit you enormously and increase your chances of finding employment in Denmark. As an employee or student in Denmark, you have the opportunity to take Danish language lessons for free. To find out about courses in your area, please contact the Citizen Service or the job centre in your municipality. Further information can be found at laerdansk.dk/en. Online Danish courses are also available. These web-based courses are targeted at both beginners and those who already have some knowledge of the language. Students and graduates can use them to reach a good level of linguistic proficiency. Further information can be found at laerdansk.dk/en.

KV11 - Dit første job

197


EARLY ON, YOU NEED TO OPEN A DIALOGUE WITH PERSONS RELEVANT FOR YOUR FUTURE CAREER IN DENMARK. YOUR OPTIONS TO DO SO ARE MANY, EVEN THOUGH THEY MAY NOT BE OBVIOUS TO YOU AT THIS POINT. HERE ARE AF FEW STARTING POINTS…

Reach 198

Student & alumni associations A large number of student and alumni associations facilitate contact with business. If you join an association and participate in the work, you will learn about what Danish employers are looking for in future employees through your contacts with the companies. DSE (an association of engineering students), is a good example. DSE is facilitating contact between industry and students and thereby offers different ways of getting in touch with Danish and foreign companies: career fairs, company presentations, jobbanks etc. And

while several thousand engineering students profit from this work, you can also join approximately 100 students organizing the events. Through their contacts with industry, they learn a lot about the companies, and network. It is a brilliant way to make yourself known and test your ability to communicate with Danish employers. A number of associations have similar profiles: sicef in marketing and business (Business students), Økonomisk forening, Juridisk Diskussionsklub (Law students) etc.

Social media offers a lot

Facebook, LinkedIn and other social media does not yet host large numbers of expat groups in Denmark. However, you will find a number of groups and associations, e.g. associations of students from China, Bangladesh or the US. Also you can find nonnational associations as the European Law Students Association (ELSA) or International Veterinary Students Association (IVSA). And you can find generally accessible associations like AEISEC or ISIC. These associations may not all be focused on career issues. But they can nevertheless provide you with potentially very helpful contacts. Consider starting your own group and invite members to open a dialogue with potential coworkers or employers.

KV11 - Dit første job

Your local contacts

Career centres, professors etc. at your university are perhaps some of the most effective contacts available to you. Your professors will often have both contacts to business and an eye on your academic skills. Their knowledge of your academic skills allows them to recommend you to companies without any prior evaluation by HR-departments etc. The career centre at your university or college can facilitate your contacts to industry as well and often has first hand knowledge of companies looking for specific skill sets..


h out! Expat in Denmark

Expat in Denmark is a network for foreign professionals in Denmark. run by the Danish Ministry of Economics and Business Affairs and a consortium made up of the Danish Chamber of Commerce, The Copenhagen Post, and the Danish Bankers Association. Craig Till of Expat in Denmark explains: Can all expats use Expat in Denmark? Yes, there are quite a wide range of students, first jobbers, middle management, executives, spouses, service personnel, and everything in between, in our network.   Which benefits can an expat in Denmark draw from your organization? Firstly, it’s the personal contact. ExpatInDenmark.com is an online portal, but most everything we do for our Expat members is “real-life”. It’s all about getting people to meet, socially and professionally, with other Expats or with Danes. Secondly, thay can attain information. We have built quite an extensive Infocentre with information on everything from schooling to how to exchange your foreign driver’s license, which is free and open to everyone. We have also collected a range of best practice articles, and other publications of relevance to the Expat community in Denmark which users can freely browse through.   What are in your experience the most common challenges facing expats in Denmark? The two main challenges are the Danish language, and establishing social connections, especially with Danes. Some Expats also find it difficult to find a new job, and the extensive public sector can be a challenge – if you’re not used to it.   What is main benefit for expats working in Denmark? The main benefit is perhaps the famous work-life balance. The salaries are fairly competitive, on a European scale, and even though cost of living is high, so is the quality of life. In particularly expats with children appreciate the focus on family time, and work flexibility.

Work in Denmark

Work in Denmark is one of a number of government programmes to attract international jobseekers to Denmark. The organization runs offices in Høje Taastrup south of Copentagen, in Odense and in Århus. It also offers a jobsite in english and a number of links to information for jobseekers as well a hotline to answer any questions you might have concerning working in Denmark.

Your practical web-guide: newtodenmark.dk iu.dk/en workindenmark.dk studyindenmark.dk skat.dk/english laerdansk.dk/en virk.dk/english jobbank.dk expatindenmark.com

KV11 - Dit første job

199


the weekends at local cafes.” She inevitably used these informal discussions to further her network and to understand the most effective way to maneuver her job search in a Danish context.

Careful preparation

Canadian Murina Chan relocated to Copenhagen in the autumn of 2010 from Toronto. A few months later, her extensive experience in the financial sector and careful networking has allowed her land an opportunity as a Portfolio Manager at ATP, a large Danish pensions and investment group.

Knowing people

Networking has played a significant role in acquiring a job in Denmark for Murina Chan. Murina recently relocated to Denmark to work as a Portfolio Manager at the Danish pension powerhouse, ATP. “When I decided to relocate to Copenhagen I leveraged my network in Toronto to make local connections, which inevitably lead to my current position”, stated Chan. ”My strategy for finding employment in Demark was enhanced by the close connections I had developed over the past 10 years, and their extensive global networks.” Chan began her search over a 5 month period where she made several trips to Copenhagen for meetings and informational interviews. Over this period she found herself proactively reaching out to a variety of actors in the Danish investment landscape which required a flexible approach toward making local professionals. ”I found myself spending a considerable amount of time in Toronto making connections via e-mail and LinkedIn and arranging meetings for my next visit,” explained Murina. ”I also had to be quite flexible with regard to the schedules of these new contacts by sometimes meeting informally on

200

KV11 - Dit første job

From the start, she realized that perhaps best option for employment in Copenhagen would be to target an international company, headquartered locally. As she had not yet learned Danish, an international company would provide an English speaking environment and would enable an easier transition into work life. Also, an international company would appreciate her broad international experience and global mindset. Chan found that ATP would provide such an environment and would also benefit from her international network in their future investment strategies. ”I kept finding that the new connections I was making in Demark had experience with organizations that I had done deals with in the past,” explained Murina. ”The knowledge that I had gained about how these organizations operate allowed me to build credibility and integrity locally.” In addition, Murina found that through attaining international designations like the Chartered Financial Analyst (CFA) would pay dividends in the local market. She also supported her networking with careful preparation for interviews and related questioning. She found that the interview process was quite different from what she had previously become accustomed to in Canada, with increased scrutiny around details related to her experience. Although the timing around her contact with ATP was very good, the preparation and study of the company’s business model proved valuable. Murina summed up her experience in the interview process as requiring significant persistence, attention to detail, and follow-up. ”Over the 5 month period that I was searching, I spent considerable time studying almost every detail related to the companies I visited,” stated Murina.” I enhanced these interactions by making sure that I always followed up to thank the contacts I made and to keep them informed of my progress.”

Striking differences

Now, after a few months in her new job, Murina shares a few observations on striking differences between working in Denmark and elsewhere. “In Denmark, I have found that there is increased focus on work-life balance – of course, we are all expected to work hard, but I have yet to experience management pressure or micromanaging,” mentioned Murina. Murina also remarks that the logistics of foreigners settling into Denmark is sometimes time consuming and not very well organized. Fortunately, her employer was very helpful with much of the immigration related paperwork, formalities and procedures alleviating the pressure and allowing her to concentrate on her career and life in Denmark.


Far sighted career plans

“When I achieved my master’s degree, I decided to follow the supervisor of my master thesis to Denmark to continue this important work”. Hao Yuan is now a PhD student at DTU, the Technical University of Denmark working on a research in Petroleum Engineering.

After his master’s degree, Hao Yuan, a Chinese national from Beijing never thought that his study would lead him to Denmark. Yuan found himself considering continuing his study as a PhD in Petroleum Engineering at DTU. Hao Yuan finished a bachelor degree on Material Science at Beijing University of Chemical Technology before moving to Denmark. “Before my masters study, I had no connections to anyone in Denmark. Compared to other EU countries, Denmark is quiet and secure. That is the main reason why I chose Denmark in the first place.” He finished his master’s degree on Petroleum Engineering at Technical University of Denmark in 2009, and has now been a PhD student for over a year. His decision to continue his education in Denmark was not without effort. “I contacted my current supervisor directly months before I graduated”, says Yuan when asked how he made contact with his present employer. His advice to others is this: “Make yourself known to the professor. Let him/her know that you are up for the challenge, that you are devoted to the career and the most importantly, and that you are able to work closely with him/her.” His resolve and decision to become a PhD student stems from his ambition to become a petroleum engineer – an ambition which requires a strong academic background. He believes that a PhD from DTU will further enhance his employability as after he completes his studies. Yuan also believes that it is a valuable to experience to learn other cultures for a period. He plans to use this experience combined with his education when he returns to China at some point in the future.

Highly specialized and satisfying work life

Hao Yuan works with four colleagues: “In our project we have different tasks for different aspects the study. My task involves literature review and simulation. As our supervisors are working on multiple projects, we must meet frequently to update the team and learn of new developments. During a typical work day, Hao Yuan spends half of the time working on literature reviews simulations or writing papers. The other half is split equally between teaching and meetings with supervisors or co-workers. “The job holds several highly satisfying ingredients,” proclaims Yuan. “The creativity and productivity in scientific research is quite rewarding, as is the achievements in teaching and educating new students. We also solve problems and carry our research not performed by anyone else in the world. This leads to publications in international scientific journals. Our students, often entering our courses with limited knowledge at the beginning, are often able to perform some very sophisticated modeling at the end of the course,” says Yuan of the 50-60 students attending his classes. Do you have any advice for other expats looking for work in Denmark? Revel in the security and quality of life in Denmark. It is easy to concentrate on the job and be quite productive because of the local work and life culture Are you a member/participant in networks for expats in Denmark? Yes, it is called Association of Chinese Students & Scholars in Denmark (ACSSD). What is the most interesting thing you have noticed about working in Denmark? Everything moves at a harmonious pace and is not tense, leading to high productivity.

KV11 - Dit første job

201


5. Virksomheder Find din fremtidige arbejdsplads


areer with a ke a look at

de range of ns, and the job almost any al science to

han your nd is your competitive, mpany that

keep adapting ovative ideas new market

ourage you

D

et er ikke kun dig, der er interesseret i at komme i kontakt med virksomhederne – interessen er gensidig. Virksomhederne søger jævnligt nye medarbejdere med rette kvalifikationer og præferencer. I dette kapitel finder du profiler af en bred vifte af potentielle arbejdsgivere fra erhvervslivets mange brancher og offentlige institutioner. Virksomhederne er også præsenteret online på KarriereVejviser.dk og Jobbank.dk. Her kan du få et indblik i deres hovedaktiviteter, personalepolitik og dine fremtidige karrieremuligheder hos dem.

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE

Visioner handler om at se muligheder Hvilke kan du få øje på? Det er hævet over enhver tvivl, at vores levevilkår bliver forværret, hvis vi ikke gør noget for at mindske den belastning, som udledningen af CO2 og energi-forbruget har på miljøet. I Danfoss har vi en klar vision. Vi vil være de førende udviklere af innovative teknologier

Finder du en virksomhed som fanger din interesse, så fortæl dem at du har ’mødt’ dem i KarriereVejviseren eller på Jobbank.dk. Det vil mange virksomheder gerne vide.

inden for klima og energi og gøre vores til, at fremtidens globale levevilkår er bæredygtige. Det er her, du kommer ind i billedet. For at nå vores mål, har vi brug for mennesker, der deler vores vision om at spare energi og gøre det moderne liv muligt. Hvad er din?

25-90%

Så meget kan CO2 -udledningen stige

med i 2030, hvis vi bruger energi, som vi plejer. Vores udfordring er at forhindre, at det sker. Vil du være med?

Danmarks rygrad

Udfordring

Gør noget som du måske ikke ville have gjort? Det er meget simpelt: tjek banedanmark.dk – for dedication, and the idea that we all have hvem siger, at det behøver være kedeligt at arbejde our med at bringe jernbanen ind i fremtiden? something to learn from colleagues.

og mod fra medarbejdere, der har lyst til at arbejde med den nyeste teknologi på området og at bringe jernbanen ind i fremtiden.

2200 har taget valget Vi er 2200 medarbejdere, der alle har taget ansvar

Vi vil være de sundeste i Danmark Vi tror på, at sundhed er en god investering. Derfor arbejder vi benhårdt på at blive sundhedscertificeret - som den første virksomhed af sin størrelse i Danmark. Det betyder, at vi forpligter os til at give vores medarbejdere tilbud om motion og nye sunde vaner. Vi ved at man alligevel kan få ondt et sted, så derfor har vi også gratis fysioterapi, kiropraktor, massage mv.

a career of yourformakinG jernbanen - og vi skal bruge endnu flere. Til sørger tools vi både for den traindaglige drift og for Maersk offers all thedagligt learning and fornyelse af jernbanen, og de fleste af os synes, at det er mere endfrom almindelig spændende at sørge ing programmes you’d expect a comfor, at Danmarks rygrad – jernbanen - er i så god pany of our size, andform, we’ll encourage torejser hvert år. at den kan klare 226 you millioner assume genuine ownership over your learning, Flere og større projekter end nogensinde Banedanmark skal forny mere jernbane end as you help shape your own career path.

nogensinde før. Vi har i de seneste år tredoblet arbejdet på banen, og i de kommende fem år skal vi lave endnu mere.

We’ll give you plenty of opportunity to achieve Vi er blandt gået i gang medacet gigantisk results, and we’ll reward your andet achievements signalprojekt til 22 mia. Inden 2021 skal vi indføre mest you moderne signalsystem Europa på den cordingly. But we alsodet want to win in thei right danske jernbane. Det er noget, der kræver hjerne way – guided by our company’s distinctive values. about us Operating mainly in the shipping and energy industries, Maersk is a global conglomerate with 115,000 employees in 130 countries. Our shipping companies provide comprehensive coverage of the world’s need for cargo, oil and gas transport, terminal services and on-land logistics. Our energy-related busi-

Vi har mange forskellige typer jobs og derfor er vi også en virksomhed med mange karriereveje og muligheder for at specialisere sig indenfor forskellige fagområder. Faglig udvikling vægtes højt, og bliver du en del af Banedanmark, bliver du også en del af et stærkt fagligt miljø. Så tag udfordringen op! Læs selv mere om os, og hvad vi laver på banedanmark.dk

www.danfoss.com


039610

Brug dine intelligenser

281 Siemens 275 PWC Wind Power

Vedvarende energi vil få en hastigt stigende betydning i fremtidens energiforsyning

225 Danmarks Nationalbank

Fordi vi værdsætter dem

Synes du, at succes er skabt af mere – og vindkraft spiller en afgørende rolle i denne udvikling.

end blot at være benhård talknuser eller-verdensmester i effektivisering? Hvis du har lyst til at gøre en forskel for et renere miljø og sam tidig blive fagligt udfordret på højt niveau, har vi mulighed Er fordu god til at opbygge menneskelige relationer, og scorer du højt på de at opfylde begge hos Siemens Wind Power. sproglige, personlige og sociale kompetencer, og ikke udelukkende på de Vi arbejder i et åbent, inspirerende og internationalt arbejdsmatematiske? miljø Så har vi et miljø, hvor med stort potentiale for personlig udvikling. Hvor du starterdu i dag, kan bruge alle dine intelligenser.

og hvad du arbejder med i morgen, afhænger af dine kvalifikationer og personlige mål.

I PwC får du 163.000 kolleger på verdensplan og en udfordrende hverdag med masser af muligheder for faglig og personlig udvikling. Du vil komme til at arbejde med mange forskellige kunder og kolleger på kryds og tværs af fag- og landegrænser, og du kan vælge mellem adskillige karriereveje afhængig af din livssituation. Læs mere om, hvordan du får alle dine intelligenser i spil på pwc.dk/karriere.

Vi søger løbende talentfulde medarbejdere til en lang række spændende jobs inden for bl.a. forskning, udvikling, salg, indkøb, produktion, projektledelse, service og administration. pwc.dk/karriere

208 A.P. Møller - Mærsk

224 Danfoss A/S

210 ABB A/S

225 Danmarks Nationalbank

Sats på fremtiden – find dit nye job på www.siemens.com/jobswindpower

Answers for energy.

211 Accenture

212 Alfa Laval i Danmark 213 Arla Foods amba

226 Deloitte 227 DI - Organisation for erhvervslivet

239 GEA Process Engineering A/S 240 Grontmij 241 Grundfos 242 Grønlands Selvstyre

228 DLBR

243 Haldor Topsøe

229 ECCO Sko A/S

244 Handelsbanken

216 Banedanmark

230 Energi Danmark A/S

245 Jyske Bank A/S

217 Bankdata

232 Energinet.dk

246 KPMG

218 BearingPoint

233 Ernst & Young

219 British American Tobacco Denmark

234 Ferring Pharmaceuticals A/S

248 Kammeradvokaten / Advokatfirmaet Poul Schmith

220 Cheminova A/S

235 Finansrådet

221 Chr. Hansen A/S

236 FLSmidth A/S

222 Coloplast

237 Foss

223 COWI A/S

238 Frederiksberg Kommune

214 Atkins Danmark A/S 215 ATP

249 Københavns Energi A/S 250 Københavns Kommune 251 The LEGO Group 252 LEO Pharma A/S 253 Logica Danmark A/S


The International PharmaScience Center in Øre Ferring’s global center for Development and R

VINDMØLLEPARK Ever wondere what goes on this building?

Vil du styre strømmen?

vejviser 2011 - venstreside.indd 1

Miljøvenlige alternativer til traditionel energi skal helst kunne holde til lidt af hvert. Derfor

har vi brug for ingeniører, der ikke mister pusten.

Vil du have en karriere, der bygger på store projekter og et fagligt niveau, som de færreste virksomheder

kan matche? Og har du lystbuilding, til at være helt uundværlig? The 80 m high one of the highest Så tjek is the workplace for over 25 different natio

230 Energi Danmark

We work side by side to identify, develop a innovative biopharmaceutical products. Vis new recruitment site www.ferringpeople.dk

234 Ferring 232 Energinet.dk Pharmaceuticals

Bliv trainee i Danmarks ledende virksomhed inden for energihandel

”Jeg har i min tid som trainee fået en bred viden om energibranchen og særligt inden for handel med el på kort og lang sigt. Jeg har haft en stor indflydelse på mit traineeforløb, så jeg nu arbejder med det, jeg brænder allermest for. Igennem hele forløbet er jeg blevet udfordret fagligt og har gradvist fået mere ansvar, så jeg føler, at jeg i fremtiden kan løfte dagligdagens opgaver som Krafthandler.” - Tor, Krafthandler i Handelsafdelingen

”Inden jeg begyndte som trainee i Energi Danmark, havde jeg ikke noget stort kendskab til energibranchen. Gennem mit traineeforløb hos Energi Danmark har jeg hurtigt fået god indsigt i området. Elbranchen er meget spændende, da den konstant er i udvikling, og der sker noget nyt hver dag. Samtidig har jeg fra begyndelsen af mit traineeforløb fået masser af ansvar og udfordringer. I Produktions- og balanceafdelingen beskæftiger jeg mig dagligt med forbrugsprognoser for Sverige, hvilket er rigtig spændende, da det er et område i stor vækst.” - Thomas, Trainee i Produktions- og balanceafdelingen

www.ferringpeop

254 MAN Diesel & Turbo

268 Novo Nordisk A/S

283 Statens Serum Institut

255 Microsoft Development Center Copenhagen

269 NRGi

284 Statoil Refining Denmark A/S

256 Miljøministeriet 257 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 258 Move On Communications A/S 259 MT Højgaard 260 Netcompany A/S 261 Nets 262 NIRAS A/S 263 NKT Holding A/S

hel

10-09-2010 13:52:31

270 Nykredit 271 Odense Kommune 272 Oticon A/S 273 PFA Pension 274 Post Danmark A/S 275 PwC 276 Rambøll Danmark 277 Region Midtjylland 278 Saxo Bank A/S

285 Sydbank 286 Systematic 287 TDC A/S 288 Teknologisk Institut 289 Telenor 290 Telia 291 Terma A/S 292 Tetra Pak 293 Visma Sirius A/S

264 NNIT A/S

279 Schneider Electric i Danmark

265 Nokia Danmark A/S

280 Siemens

296 VELUX A/S

266 Nordea

281 Siemens Wind Power A/S

298 ÅF A/S

267 Nordjysk Elhandel A/S

282 SimCorp A/S

299 AAK - AarhusKarlshamn

294 Vattenfall A/S


Efterspurgte

Arla Foods amba

214

Atkins Danmark A/S

215

ATP

216

Banedanmark

217

Bankdata

218

BearingPoint

219

British American Tobacco Denmark

220

Cheminova A/S

221

Chr. Hansen A/S

222

Coloplast

223

COWI A/S

224

Danfoss A/S

225

Danmarks Nationalbank

226

Deloitte

227

DI - Organisation for erhvervslivet

228

DLBR

229

ECCO Sko A/S

230

Energi Danmark A/S

232

Energinet.dk

233

Ernst & Young

234

Ferring Pharmaceuticals A/S

235

Finansrådet

236

FLSmidth A/S

237

Foss

238

Frederiksberg Kommune

239

GEA Process Engineering A/S

240

Grontmij

241

Grundfos

242

Grønlands Selvstyre

243

Haldor Topsøe

244

Handelsbanken

245

Jyske Bank A/S

246

KPMG

248

Kammeradvokaten / Poul Schmith

249

Københavns Energi A/S

250

Københavns Kommune

251

The LEGO Group

252

LEO Pharma A/S

253

Logica Danmark A/S

206

KV11 - Virksomheder

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• • •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• • •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

Økonomi & Revision

Undervisning & Pædagogik

Teknik & Teknologi

213

Sprog & Kommunikation

Alfa Laval i Danmark

Samfundsvidenskab

212

Produktion, Logistik & Transport

Accenture

Organisation & Ledelse

Naturvidenskab

Klima, Miljø & Energi

Medicinal & Sundhed

Kemi, Biotek & Materialer

211

Matematik, Fysik & Nano

Jura

ABB A/S

Maskin & Design

IT

A.P. Møller - Mærsk

210

Marketing & Business

Humaniora

208

Landbrug & Natur

Human Resources

Fødevarer & Veterinær

Elektro & Telekommunikation

Arkitektur, Kunst & Design

Anlæg, Byggeri & Konstruktion

Administration

uddannelsesretninger

• •

• • •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •


MAN Diesel & Turbo

255

Microsoft Development Center Cph

256

Miljøministeriet

257

Ministeriet for Fødevarer

258

Move On Communications A/S

259

MT Højgaard

260

Netcompany A/S

261

Nets

262

NIRAS A/S

263

NKT Holding A/S

264

NNIT A/S

265

Nokia Danmark A/S

266

Nordea

267

Nordjysk Elhandel A/S

268

Novo Nordisk A/S

269

NRGi

270

Nykredit

271

Odense Kommune

272

Oticon A/S

273

PFA Pension

274

Post Danmark A/S

275

PwC

276

Rambøll Danmark

277

Region Midtjylland

278

Saxo Bank A/S

279

Schneider Electric i Danmark

280

Siemens

281

Siemens Wind Power A/S

282

SimCorp A/S

283

Statens Serum Institut

284

Statoil Refining Denmark A/S

285

Sydbank

286

Systematic

287

TDC A/S

288

Teknologisk Institut

289

Telenor

290

Telia

291

Terma A/S

292

Tetra Pak

293

Visma Sirius A/S

294

Vattenfall A/S

296

VELUX A/S

298

ÅF A/S

299

AAK - AarhusKarlshamn

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• • • •

• •

Økonomi & Revision • •

• •

• •

• •

• •

• •

• • •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

Undervisning & Pædagogik

• •

Teknik & Teknologi

Sprog & Kommunikation

Samfundsvidenskab

Produktion, Logistik & Transport

Organisation & Ledelse

Naturvidenskab

Medicinal & Sundhed

Matematik, Fysik & Nano

Maskin & Design

Marketing & Business

Landbrug & Natur

Klima, Miljø & Energi

Kemi, Biotek & Materialer

Jura

IT

Humaniora

Human Resources

Fødevarer & Veterinær

Elektro & Telekommunikation

Arkitektur, Kunst & Design

Anlæg, Byggeri & Konstruktion

Administration 254

• •

KV11 - Virksomheder

207


www.maersk.com

With 115,000 employees in some 130 countries, we’re a company that embraces diversity and ideas that challenge the status quo. Join us, as we innovate our second century of global leadership.

Emma Mærsk Hong Kong

The world’s largest container ship Emma Mærsk belongs to one of the industry’s youngest and most fuel-efficient fleets.


A.P. Møller - Mærsk A.P. Møller - Mærsk A/S Esplanaden 50 1098 København K +45 33633363 www.maersk.com Main activities The A.P. Moller - Maersk Group is a worldwide conglomerate. In addition to owning one of the world’s largest shipping companies, we’re involved in a wide range of activities in the energy, logistics, retail and manufacturing industries. Geography We operate in some 130 countries and Headquarters are in Copenhagen, Denmark. Employees in Denmark / globally with a higher education The A.P. Moller - Maersk Group has a workforce of some 115,000 employees. Around 3,500 of these are placed in Copenhagen.

Let’s taLk opportunities If you’re looking for an exciting career with a Let’s taLk opportunities true global leader, you should take a look at If you’re looking for an exciting career with a Maersk. true global leader, you should take a look at Maersk. We recruit graduates from a wide range of universities and other institutions, and the job We recruit graduates from a wide range of opportunities we offer can be in almost any universities and other institutions, and the job field – from economics and social science to opportunities we offer can be in almost any engineering and geology. field – from economics and social science to engineering and geology. But what we value even more than your particular educational background is your But what we value even more than your ambition and drive to work in a competitive, particular educational background is your rewarding environment for a company that ambition and drive to work in a competitive, never stops leading the way. rewarding environment for a company that never stops leading the way. Go ahead, chaLLenGe us Our businesses require that we keep adapting Go ahead, chaLLenGe us to changing times – applying innovative ideas Our businesses require that we keep adapting and technologies to help meet new market to changing times – applying innovative ideas needs. and technologies to help meet new market needs. That’s why we promise we’ll encourage you to challenge the status quo and voice your That’s why we promise we’ll encourage you opinions, even if they’re new or different. to challenge the status quo and voice your opinions, even if they’re new or different. Much of our work is carried out in teams, distinguished by mutual acceptance, respect, Much of our work is carried out in teams, distinguished by mutual acceptance, respect,

dedication, and the idea that we all have something to learn from our colleagues. dedication, and the idea that we all have something to learn from our colleagues. a career of your makinG Maersk offers all the learning tools and traina career of your makinG ing programmes you’d expect from a comMaersk offers all the learning tools and trainpany of our size, and we’ll encourage you to ing programmes you’d expect from a comassume genuine ownership over your learning, pany of our size, and we’ll encourage you to as you help shape your own career path. assume genuine ownership over your learning, as you help shape your own career path. We’ll give you plenty of opportunity to achieve results, and we’ll reward your achievements acWe’ll give you plenty of opportunity to achieve cordingly. But we also want you to win in the right results, and we’ll reward your achievements acway – guided by our company’s distinctive values. cordingly. But we also want you to win in the right way – guided by our company’s distinctive values. about us Operating mainly in the shipping and energy about us industries, Maersk is a global conglomerate Operating mainly in the shipping and energy with 115,000 employees in 130 countries. industries, Maersk is a global conglomerate with 115,000 employees in 130 countries. Our shipping companies provide comprehensive coverage of the world’s need for cargo, Our shipping companies provide comprehenoil and gas transport, terminal services and sive coverage of the world’s need for cargo, on-land logistics. Our energy-related busioil and gas transport, terminal services and nesses include drilling and platform service on-land logistics. Our energy-related busicompanies, as well as one of the world’s leadnesses include drilling and platform service ing independent oil and gas firms. companies, as well as one of the world’s leading independent oil and gas firms. Visit us today at Maersk.com/careers Visit us today at Maersk.com/careers

Cooperation with students • Student jobs, part time • Student jobs, full time • Project assignments • Corporate presentation • Career fairs • Ph.D. students

Have you read... the article on page 72 with Daria Krivonos, Financial Analyst at A.P. Moller - Maersk. Have you read... the article on page 66 with Emilia Bresser, Customer Experience Coordinator and Maersk Line Graduate at A.P. Moller - Maersk. Have you read... the article on page 100 with Kasper Karlsen, Senior Specialist at Maersk Drilling.

Meet us on the web Vacant positions are posted at • maersk.com • jobbank.dk • go.dk • karrieremessen.dk • stepstone.dk • jobindex.dk Other information If you’d like additional information about any of our openings, please don’t hesitate to call the contact person assigned to the specific vacancy.

Rate us

kv11.dk/maersk

KV11 - Virksomheder

209


ABB A/S Er du vores nye kollega? ABB A/S Meterbuen 33 2740 Skovlunde Tlf.: 4450 4450 www.abb.dk Hovedaktiviteter ABB er førende inden for kraft- og automationsteknologier, der forbedrer forsynings- og industrivirksomheders ydeevne med mindst mulig påvirkning af miljøet. Geografisk placering Hovedsæde i Skovlunde, hovedafdelinger i Odense, Fredericia og Esbjerg. Se samtlige adresser på www.abb.dk Højtuddannede medarbejdere i Danmark/globalt ABB-koncernen opererer i omkring 100 lande og beskæftiger ca. 117.000 medarbejdere. I ABB i Danmark er vi ca. 700 medarbejdere. Samarbejde med studerende • Studenterjob, deltid • Studenterjob, fuldtid • Erhvervspraktik • Projektskrivning • Speciale/Hovedopgave • Rundvisning på virksomhed • Virksomhedspræsentation • Karrieremesser

Læs også... artiklen på side 56, hvor Kristian Ravn fortæller om at være Afdelingschef i ABB A/S.

Hos ABB er vi 117.000 medarbejdere, der arbejder på at forbedre miljøet. Vi nedbringer energiforbruget, styrker forsyningssikkerheden og øger produktiviteten.

Karrieremuligheder på nettet

I Danmark har ABB ca. 700 ansatte og tilbyder projekter og faglig udvikling, som de færreste virksomheder kan matche - og det uanset om du er fascineret af gigantiske teknologiprojekter, udvikling af robotter eller software-programmering. Blandt andet derfor vil det være en rigtig god ide at ringe til vores HR-afdeling på 4450 4450.

Ledige stillinger opslås her • jobbank.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

Henvendelse rettes til HR-afdelingen: human.resource@dk.abb.com

Bedøm os kv11.dk/abb

210

KV11 - Virksomheder


Accenture Udviklingsmuligheder i verdensklasse Accenture er en af verdens førende virksomheder med specialer inden for management consulting, forretningsmæssig anvendelse af teknologi og outsourcing. Vi leverer den nytænkning, der hjælper vores offentlige og private kunder med at yde deres optimale - vi kalder det High Performance Business. Blandt vores kunder er et stort udsnit af Danmarks største virksomheder inden for produktion og fremstilling, energi og forsyning, kommunikation og hitech samt de offentlige og finansielle sektorer.

Udviklingsmuligheder i verdensklasse Vi fokuserer konstant på at udvikle faglige og personlige færdigheder. Som ansat hos Accenture kommer du gennem et struktureret og omfattende uddannelsesforløb. Hos os får du udviklingsmuligheder i verdensklasse i arbejdet med forretningskritiske projekter. Du bliver tilknyttet en career counsellor, der fungerer som din sparringspartner, hvilket sikrer dig støtte og udvikling gennem din karriere. Størstedelen af arbejdet hos Accenture bliver løst i projektgrupper. Som projektdeltager på opgaver hos nogle af Danmarks største virksomheder får du dit eget ansvarsområde. Du bliver hurtigt en del af vores globale netværk af fagligt kompetente og specialiserede kolleger. Du får udstrakt indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejde, og vi lægger vægt på at sikre fleksible arbejdsforhold.

Forskellige karrierespor Vores nye medarbejdere begynder karrieren inden for et af vores kompetenceområder: • Consulting, hvor konsulenterne arbejder inden

for konsulentdiscipliner såsom management consulting, system integration consulting og technology consulting. • Technology, hvor konsulenterne arbejder med

design af den tekniske infrastruktur og tager ansvar for driften af applikations - og infrastrukturoutsourcing. • Business Process Oursourcing, hvor konsulen-

terne arbejder med outsourcing af forretningsprocesser såsom kundeservice, finans, indkøb og HR.

Blandt de bedste? Er du i dag blandt de bedste kandidater på din årgang eller på dit ekspertiseområde, og motiveres du af en hverdag præget af udfordringer og samarbejde med dygtige og engagerede kolleger, tror vi på, at du vil passe godt ind i Accenture. Det er desuden vigtigt, at du kan holde fast i dit drive og din lyst til at prøve ideer af. Accenture ansætter personer, der vil gøre en forskel. Vi glæder os til at høre fra dig.

Business Analyst i Accenture

Hovedaktiviteter • Management konsulentydelser • Systemintegration og teknologi • Outsourcing Geografisk placering København Højtuddannede medarbejdere i Danmark/globalt 550/204.000 Samarbejde med studerende • Virksomhedspræsentation ��� Gæsteforelæsning • Karrieremesser • Mentor-ordning Anden info Ansøgninger modtages via vores online rekrutteringsportal: accenturejob.dk

Du kan læse mere om vores ledige stillinger på: accenturejob.dk

Nyansat hos Accenture

Sebastian Hansen

Accenture Arne Jacobsens Allé 15 2300 København S 72 28 80 00 www.accenturejob.dk

”Som nyuddannet var jeg fokuseret på at finde en virksomhed, hvor jeg kunne anvende mit fagområde, som er it-strategi, innovation og it-governance og samtidigt udfordre mine kompetencer i et varieret og udviklende miljø. Hvad jeg ikke kendte til inden ansættelsen, er det drive og den dynamiske atmosfære, som er i Accenture. Som ansat i Accenture arbejder man i et internationalt miljø, i samarbejde med kollegaer fra hele verden, på nogle af de største og mest spændende it-projekter i Danmark. Samtidigt er det interessant at være en del af en global organisation i en til stadighed mere globaliseret forretningsverden, hvor Accenture er med helt fremme og præger udviklingen.”

Læs også... artiklen på side 96, hvor Lene Sander fortæller om at være SAP Konsulent i Accenture. Læs også... artiklen på side 60, hvor Esben Friis-Jensen fortæller om at være Analyst hos Accenture.

Karrieremuligheder på nettet Ledige stillinger opslås her • jobbank.dk • go.dk Henvendelse rettes til Tlf.: 72 28 81 88 Sociale Medier kv11.dk/accenture_blog

Bedøm os

kv11.dk/accenture

KV11 - Virksomheder

211


Alfa Laval i Danmark

Vil du arbejde med ideer? Er du fuld af energi?

Alfa Laval i Danmark Maskinvej 5 2860 Søborg Tlf.: 39536000 info.dk@alfalaval.com Hovedaktiviteter Alfa Laval er en af verdens førende leverandører af specialiserede produkter og procestekniske løsninger baseret på nøgleteknologierne varmeveksling, separation og væskehåndtering. Alfa Lavals komponenter, systemer og service hjælper kunder med at optimere deres processer. Igen og igen. De anvendes til at varme, køle, separere og transportere produkter i industrier, som fremstiller levnedsmidler og læskedrikke, kemikalier, medicinalvarer, stivelse, sukker og etanol. Alfa Lavals løsninger anvendes også på kraftværker, ombord på skibe, i maskinindustrien, i mineindustrien, til håndtering af spildevand samt til klima- og køleanlæg. Alfa Lavals verdensomspændende organisation har et tæt samarbejde med kunder i omkring 100 lande og hjælper dem med at være et skridt foran på deres felt. Geografisk placering • Søborg • Kolding • Ishøj • Nakskov For mere information gå ind på www.alfalaval.dk Højtuddannede medarbejdere i Danmark/globalt 1.200/11.000

Alfa Laval er involveret på stort set alle trin i den lange proces fra udvinding af råmateriale via produktion til den endelige energianvendelse. Vores udstyr og systemer bruges til opvarmning, køling og rensning af disse komplekse og svære processer.

Så skal du kontakte os hos Alfa Laval. Vores mission er at hjælpe vores kunder med konstant at optimere ydelsen i deres processer. Vi arbejder med det allernyeste inden for teknologien. Det giver en udfordring for dig, som hører til blandt de innovative. Vores drivkraft er at opfinde og skabe fornyelse.

Vi modtager gerne uopfordrede ansøgninger

Hos os får du et arbejde, som ligger tæt på virkeligheden, du møder mange mennesker, og du er hele tiden med til at løse interessante problemer. Vi findes i over 50 lande, og det giver dig muligheder over hele verden, hvis du er interesseret i at arbejde internationalt.

Karrieremuligheder på nettet

Hos os er der højt til loftet. Hvis du vil forbedre og forandre tingene, har du mulighed for at sætte dit præg på udviklingen. Det er derfor, vi ønsker at ansætte dig. Vi giver dig albuerum. Hos os findes der ikke på forhånd udstukne og endelige karriereveje. Det er i første omgang dine kompetencer og ambitioner, der styrer din udvikling.

Ledige stillinger opslås her • jobbank.dk • go.dk • jobfinder.dk • jobindex.dk • stepstone.dk • jobzonen.dk • alfalaval.com

Tænder det dig? Så gå ind på www.alfalaval.com/career, hvor du kan få flere oplysninger.

296143_Oliedraabe_Annonce_Karrierevejviseren.indd 1

Samarbejde med studerende • Studenterjob, deltid • Studenterjob, fuldtid • Erhvervspraktik • Projektskrivning • Speciale/Hovedopgave • Rundvisning på virksomhed • Virksomhedspræsentation • Gæsteforelæsning • Karrieremesser

22/10/09 13:47:22

Bedøm os

kv11.dk/alfalaval

212

KV11 - Virksomheder


Arla Foods amba Arla Foods amba Sønderhøj 14 8260 Viby J Tlf.: 89 38 10 00 www.arla.dk Hovedaktiviteter Udvikling, produktion, markedsføring, salg og distribution af mælkebaserede fødevarer til hele verden. Geografisk placering Hovedkontor i Viby ved Århus. Lokale selskaber i hele verden. Højtuddannede medarbejdere i Danmark/globalt 7.300 i Danmark/16.000 globalt Samarbejde med studerende • Studenterjob, deltid • Erhvervspraktik • Projektskrivning • Speciale/Hovedopgave • Rundvisning på virksomhed • Virksomhedspræsentation • Gæsteforelæsning • Karrieremesser • Trainee • Ph.d.-studerende • Forskning

Be a force of nature

Nyuddannede kontaktpersoner Thomas Duedahl, cand. merc. i økonomistyring. Startede i juli 2010 som Business Controller. Kristian Opstrup Jensen, cand. merc. i logistik. Startede i august 2010 som planlægger. Rekruttering af højtuddannede i 2011 300-350.

www.arlafoods.dk/job

Start din karriere hos Arla Foods Hos Arla Foods bliver du en del af en af verdens største mejerivirksomheder. Du kan vælge mellem en bred vifte af udfordrende job- og karrieremuligheder. Og du kan se frem til at arbejde sammen med talentfulde og engagerede kolleger, der har et globalt udsyn, og som er ansvarlige for at udvikle, producere, markedsføre, sælge og distribuere mejeriprodukter af høj kvalitet. Hvis du drømmer om en global karriere, har du alle muligheder hos Arla Foods. Vores aktiviteter går på tværs af landegrænser, og vi opfordrer vores medarbejdere til at være mobile - også på internationalt plan - så vi opnår en større fælles kulturel forståelse.

Tættere på naturen Hos Arla Foods er alt, hvad vi arbejder med, baseret på naturen. Derfor bruger vi så naturlige ingredienser som muligt og har fokus på miljøet, når vi udnytter de nyeste teknologier og forskningsresultater til at omdanne mælk til moderne produkter

og succesfulde mærkevarer. Vi er altid forretningsorienterede, men vi går aldrig på kompromis med respekten for den naturressource, som vores forretning bygger på. Den tilgang har hjulpet os med at opbygge en førende mejerivirksomhed, der tilbyder et væld af internationale karrieremuligheder for talentfulde mennesker. Det starter alt sammen med naturen.

Udvikl dig sammen med os For Arla Foods betyder visionen om at bringe forbrugeren tættere på naturen, at vi kommer til at opleve hurtig vækst. I takt med at vi får mere og mere indflydelse på det internationale marked, får vores medarbejdere mulighed for at vælge mellem flere og flere forskellige karriereveje, så de kan opfylde deres professionelle ambitioner - hvad end de måtte være. Vores forbrugerfokus og evne til at tænke på tværs af grænser hjælper os med at opdyrke vores markeder, så forretningen kan vokse. Brug din naturkraft og bliv en del af Arla Foods. Læs mere på www.arla.dk/job

En stor spiller Arla Foods er verdens 7. største mejeriselskab og verdens største leverandør af økologiske mejeriprodukter. Omsætningen var i 2009 på 46 mia. kr.

Læs også... artiklen på side 63, hvor Pia Rasmussen fortæller om at være Business Process Developer hos Arla Foods. Læs også... artiklen på side 70, hvor Jakob Egense Laustsen fortæller om at være Export Manager i Arla Foods.

Karrieremuligheder på nettet Ledige stillinger opslås her • jobbank.dk • jobindex.dk • jobzonen.dk • arla.dk Henvendelse rettes til job@arlafoods.com

Bedøm os kv11.dk/arla

KV11 - Virksomheder

213


Atkins Danmark A/S Atkins Danmark A/S Arne Jacobsens Allé 17 2300 København S Tlf.: 52519000 www.atkins.dk Hovedaktiviteter Rådgivning lokalt og internationalt inden for transport, projektledelse, olie & gas, miljø, GIS og arkitektur. Geografisk placering I Danmark har vi kontorer i København, Århus, Esbjerg og Fredericia. Endvidere har Atkins lokale kontorer fordelt i hele verden. Højtuddannede medarbejdere i Danmark/globalt 400/15.600 Samarbejde med studerende • Studenterjob, deltid • Studenterjob, fuldtid • Erhvervspraktik • Projektskrivning • Speciale/Hovedopgave • Virksomhedspræsentation • Gæsteforelæsning • Karrieremesser • Ph.d.-studerende

Om du er nørd eller geni? Det altafgørende er, at du har lyst til at fordybe dig i de komplekse opgaver, vores kunder stiller os. Det kan være store jernbane-infrastrukturprojekter, udvikling af innovative IT- og GIS-løsninger, projekt- og kvalitetsledelse, miljøanalyser og meget, meget andet.

Specialiseret og top motiveret. Atkins er en af verdens førende multidisciplinære rådgivende virksomheder. I Danmark leverer vi specialiseret rådgivning inden for jernbane, projektledelse, anlæg og konstruktion, olie & gas, arkitektur, landmåling, klima og miljø samt GIS & IT.

I sagens natur beskæftiger vi derfor folk inden for meget forskellige områder. Arbejdsformen er projektorienteret og tværfaglig, og opgaverne er meget varierende. Samtidig er Atkins en fleksibel arbejdsplads med et godt arbejdsklima i en travl hverdag. Hvis du vil vide mere om virksomheden og eventuelle karrieremuligheder, er du velkommen til at kontakte os eller læse mere på: www.atkins.dk og www.atkinsglobal.com

Karrieremuligheder på nettet Ledige stillinger opslås her • jobbank.dk • go.dk • jobfinder.dk • version2job.dk • jobindex.dk • atkins.dk Henvendelse rettes til HR manager Annelise Zidi job-d