2011 nr. 2
JA TAK! Vi vil gerne straffes - også selvom det er på kanten af loven. Når vi tager strækkere fordi vi fejler, bryder de overordnede loven gang på gang – og det passer os fint.
+ I SKOVEN MED DRAGONERNE, BEVINGEDE ORD, DE 10 BUD, TIPS & TRICKS, FØRSTEHJÆLPSRÅD, ET TILBAGEBLIK, VOXPOP OG MEGET MERE
LEDER Leder:
TAK FOR SIDST Det sgu’ da min mor på side 22...
MILF.
Udgiver: Forsvarets Mediecenter Danneskiold-Samsøes Allé 1 1434 København K e-mail:
vpl-soldat02@mil.dk
telefon:
32 66 55 58
Ansvarshavende redaktør: Vickie Lind Redaktion: Dennis von Buchleitner Peter Falk Holm Korrektur: Klavs Vedel Art Direction: Mikkel Inumineq Jørgensen Oplag: 6.500 Copyright: Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde. Artikler udtrykker ikke nødvendigvis FMC´s eller Værnepligtsrådets holdninger.
Vi på redaktionen takker for at have måttet afbryde jeres hektiske dage på kasernen på vores orienteringsrunde med værnepligtsrådet. Det var sjovt at hilse på jer med et kort og forhåbentlig frisk indslag. Som lovet i sidste nummer vender vi nu stærkt tilbage med endnu en omgang lokumslæsning, creme de la creme. Vi giver jer alt fra små tips, som kan hjælpe jer igennem hverdagen, til kindklaskende journalistik (“Skal du straffes?”, s. 12) og reportager om det grønne liv i det danske forsvar (“Når dragoner drager i skoven”, s. 16). Og der bliver brug for det. For bedst som I troede, at værnepligten kun bestod af rengøring og eksercits, bliver I sendt krigsmalet på hovedet i den danske muld. Det er nu, at enkeltmandsfærdigheder og våbenfunktionering skal indlæres, og I vil stå ansigt til ansigt med ”fjenden” (læs nye sergentcitater på s. 6). I lærer også hurtigt, at ”fjenden” til trods for at være en grøn skive med et gult ansigt sagtens kan pløkke jeres røv i smadder, hvis den skulle befinde sig
Basserne
2 - SOLDATEN
mere end et græsstrå over jorden. I vil lære, at den danske natur kan være smuk og yndefuld såvel som mudret og besværlig. I skal fryse og vædes i skovens bund. I vil lære, at selv i minusgrader og med frostbidte overlæber kan man altid gå den ekstra kilometer, holde sig vågen den ekstra time og give bodymakkeren et ekstra klap på skulderen. Der skal med bedste evne gås til opgaven, selv hvis man med et cementtungt basis skal piske igennem infanterikampbanen. Det er hårdt arbejde for fødder, hoved og skuldre: og når DF holder sin tale før afgang til det hidtil ukendte og grønne Danmark, mindes man hjemmet og det farvel, man aldrig gav. Det er dybt ubegrundet. I er på vej ud i en ganske simpel skov, den er kold, den er ofte våd, og det kan mildest talt være jævnt nederen - men du lærer at elske hvert sekund. Med SOLDATEN (læs ”tips & tricks” side 15) i tasken, body-makkeren i ryggen og sergenten i nakken: således drager I af sted, således drager I hjem. Velkommen i det grønne.
FACEBOOK / SOLDATERJOKE / APRPOS ROBOCOP
De værnepligtige gør status Hvad tænker værnepligtige, når facebo skal plastres til med status-updates? SOLDATEN tager temperaturen på humøret hos de værnepligtige.
Apropos RoboCop... “Høns i asparges er bare et æg, der er kogt for sent” “Jeg tror, det er min samvittighed, der gør mig snottet” “Jeg vil gerne lave en tab/skade på min lever” “Har du aldrig smagt på din egen sæd, eller hvad?!” “Kan den lungebetændelse, jeg har fået på JDR-øvelsen, anmeldes som arbejdsskade? Jeg kunne tjene kassen, man.” “Kender du den der indiske restaurant på Strøget? Der kommer jeg aldrig igen: jeg sked og brækkede mig, så du tror det var løgn. Så der er jeg ikke velkommen mere. “At gå på McDonald’s for at få sig en salat er som at gå på bordel for at få et kram”. “Hellere ondt i røven, end at mangle tobak”
SOLDATERJOKE Sergenten: - ”Nåh, Jensen, De er jo akademiker. Kan De sige mig, hvad en anelse er?” Jensen: - ”En anelse er en mere eller mindre ubegrundet antagelse af, at en bestemt hændelse vil indtræde på et givent tidspunkt i fremtiden.” Sergenten: - ”Tak, Jensen. Vil De så være venlig at trække maven en anelse ind?” SOLDATEN - 3
MÅNEDENS SOLDATERSANG
MÅNEDENS SOLDATERSANG Fra: Piger i trøjen, 1975
Glade gutter i kongens klæ’r. Danske jenser med ømme tæer. En for alle og hver især. Er du rekrut, kammerat så’ der piger på din vej. Til en rekrut siger ingen pige nej. Danske pi’r i Margrethes klæ’r. Ømme hjerter og ømme tæer. Men hvis nogen spø’r, hvad vi er værd. Så er vi piger i trøjen, så kom du bare an. Vi er parat til at slås til sidste mand. (Brysk sergent) Deling, holdt! Flyverskjul til højre! Damerne først. (Delingsfører) Deling, march! Mod og mandshjerte har enhver. For der er piger i trøjen en lille flok, men vent. Vi er på vej til et større regiment.
4 - SOLDATEN
FIRMAFILM
SOLDATEN anbefaler Dagene er lange i den danske værnepligt, så når du endelig kan læne dig tilbage med fødderne oppe, er det vigtigt, at underholdningen er af første klasse. Vi har her på redaktionen brugt uendelige timers overarbejde og slidt til langt ud på
natten for at finde toppen af underholdning til værnepligtige landet over. Filmvalget kan tilfredsstille selv den mest brugte og fortabte soldat de mørke timer i sofaen på kuffen eller i hjemmet fredag
1
efter en øvelse. Så når fritterne er varme, colaen kold og de små fusselanker ligger behageligt, peg da fjernbetjeningen mod skærmen, og slå hjernen fra til toppen af soldaterunderholdning.
[1] Dog Soldiers Undertegnedes favorit. Et hold af soldater bliver sent på øvelse mod et Special Force team i det skotske højland. Første dag kører på rutinen, alle brokker de sig over at gå i skoven, frem for at sidde derhjemme og se EnglandTyskland kampen. Men før de ved af det er bjerge og skove overrumplet af varulve. Bevæbnet til tænderne med løs ammunition pisker de sig igennem skoven. Der er virkelig meget blod med og filmen er overspækket med klaskpå-låret-soldater-jokes [2] Død snø 4 norske tidligere værnepligtige gutter og deres gutinder tager op fjeldet for at holde en hyggelig weekend. Desværre for dem, er fjeldet spækket med zombie-nazister. Der er virkelig meget blod og en underlig toiletsexscene med en tyk nørd og babe.
2
[3] We Were Soldiers
3
4
Mel Gibson indtager endnu engang scenen som en meget kristen krigshelt. Han har dog byttet den skotske hede ud med en vietnamesisk jungle, kilten og tohåndssværdet er blevet skiftet ud med U.S. Uniform og en M16. Filmen er meget lang og amerikansk, men ligesom de fleste andre meget amerikanske film er der er virkelig mange fede citater. [4] Tigerland Colin Farrell spiller en uhumsk ungdomsrebel, som finder en guldgrube i at hjælpe dræn ud af Tigerland, U.S.A.s berømte træningslejr, som mange ungersvende kom på før de sendes til Vietnam. Desværre glemmer han at få sig selv ud.
SOLDATEN - 5
BEVINGEDE ORD...
Bevingede ord fra befalingsmændene På utallige opfordringer har SOLDATEN valgt at gentage succesen og bringer dig befalingsmandsgloserne, der ikke fandt vej til disse sider i februar-nummeret. Og hvis dine kammerater ikke synes, citaterne er sjove, kan du jo altid rive deres forpulede hoved af dem og skide ned i hullet.
”Har I nogensinde set en sergent lave flyvespark gennem en væg? Nej - så fedt lige ud og fjern den shampoo.” ”Og så river jeg jeres forpulede hoveder af og skider ned i hullet! Det kan der UMULIGT være spørgsmål til!” “Hvis en journalist vil lave et interview med jer, så husk at nævne at sergent Tønder har en stor pik.” “Vi kan ikke gro jer længere pikke, men vi kan fandme lære jer at sidde ned og pisse!”
Om en menig der udeblev efter sygeoverlov:
”Når han så møder op på mandag, så river jeg skelettet ud af røvhullet på ham, og skriver det på mønstringslisten!”
“Der er intet som at nyde sin feltration i askerne af en udbrændt kirke mens barneskrigene dør ud i baggrunden.” ”Så kan man jo stå her og overveje, om man skulle tage en hundelort og ligge under sin barret i stedet for sin hjerne, og så gå op på kommandokontoret og melde sig som militærnægter!”
En befalingsmand giver gode råd om bordherreskik op til blå fest:
”Ja, når så ens date efter festen begynder at blive lidt kælen og gerne vil nusse, så skal hun bare have en til højre ret, og så står i og kigger på hende med døde fiskeøjne. Derefter tager i hende op på værelset og ødelægger hende for altid.” 6 - SOLDATEN
... FRA BEFALINGSMÆND
En befalingsmand påpeger det uhensigtsmæssige ved en overfyldt skraldespand:
”Man opfører sig som om, at man er nogen små svin! For det er man vel ikke, eller er man?!? Når jeg ser på jer, så væmmes jeg ved jer; jeg brækker mig indvendigt over jer!!”
”Gut, så har man så frokosthvil nu her og i skal ha’ noget at spise. Jeg foreslår selvfølgelig I går over i kantinen, det er jo ikke for sjov hende det fede svin hun står og laver mad til jer!”
”Jeg river hovedet af dig og stopper blødningen med indberetninger.” Gode råd om førstehjælp:
”Nogen gange er der kun et der hjælper: 9mm førstehjælp med Dr. Neuhausen, mund-til-munding-metoden.” ”Har du en telefon? Godt! Så griber du lige knoglen og ringer op til rotten og spørger, om den er hoppet af hjulet!” “DIG! Kan du synge 20 Elvis sange? Nå, ikke? Det vil sige, at du ikke er Elvis, SÅ FÅ RETTET DEN KRAVE!”
Fra Forsvarets værdigrundlag:
Gensidig respekt Alle medarbejdere i Forsvaret har krav på at blive behandlet med respekt. Det gælder uanset hierarkisk placering, uddannelsesbaggrund, ansættelsesform eller typen af de opgaver, man løser. Det gælder for såvel fastansatte, personel af reserven som værnepligtige og uanset køn, alder, hudfarve, politisk og religiøs anskuelse, seksuel orientering, national, social og etnisk oprindelse. Som medarbejdere i Forsvaret har man pligt til at behandle sine kolleger, chefer og egne medarbejdere med respekt og lydhørhed. Chefer og ledere har herudover et særligt ansvar for at skabe et godt og trygt arbejdsklima. Det er chefers og lederes pligt at gribe ind, hvis der observeres stødende opførsel, eller der opstår mistanke om chikane.
Citaterne er fundet på forskellige sergentfansider på nettet, og SOLDATEN tager derfor ikke ansvar for ægtheden af citaterne, og hvor præcist disse er gengivet. Citaterne er selvsagt taget ud af enhver sammenhæng.
INTERVIEW
BEFALINGSMENNESKER
Anders: • • •
Vi mødes på en kaffebar i København. Havde mødet fundet sted for bare et år siden, var det sket på en kaserne, og de to mænd over for os havde henholdsvis heddet løjtnant Jensen og løjtnant Schroeder. Nu hedder de bare Anders og Kenneth og sidder i halvåben skjorte med voks i håret. De to herrer har gået i klasse sammen på officersskolen og ved begge, hvad det vil sige at være sergent såvel som løjtnant.
Startede som officersaspirant i Sønderborg i august 2007 og havde et HBU-hold som sergent ved JDR Uddannet løjtnant på officersskolen Har haft to hold som delingsfører og ét hold som uddannelsesstøtteofficer ved Livgarden
anden tilgang til arbejdet: Den store forskel ligger i, at du som løjtnant i meget højere grad er en leder. Der er også et mere menneskeligt aspekt i at være delingsfører. Folk kommer med meget personlige problemer, der skal tackles, og det sker ikke i samme omfang for en sergent, påpeger han.
”Du er ikke meget bedre end de værnepligtige. Det tror de bare, du er.”
Hvad er den største forskel på at være sergent og delingsfører? Det er to helt forskellige oplevelser. Jeg har altid været meget tidligt ude, så jeg oplevede tit i starten at være yngre end mine værnepligtige. Det er en udfordring, og som sergent konkurrerer man meget med de værnepligtige på det fysiske plan. Det er nok lidt mere drengerøvsagtigt, fortæller Kenneth og fortsætter: - Du har godt nok fået otte måneders uddannelse, men du er ikke meget bedre end de værnepligtige. Det tror de bare, du er. Den sidste bemærkning bliver der grinet lidt af rundt om bordet. Som delingsfører skal du nærmere kontrollere, om undervisningen går i den rigtige retning. Holde øje med sergenternes lektioner og holde dem i ørene. Det giver en
8 - SOLDATEN
At køre showet stille og roligt? Kenneth læner sig tilbage og samler fingrene. Han virker svær at pisse af med sine godmodige øjne og sin tykke københavneraccent. Det er svært at forestille sig at få en sviner af ham. Spørgsmålet er, om han overhovedet er den slags befalingsmand, der giver sådan nogle? Jeg synes ikke nødvendigvis, det er en fordel at udvise den der militære stivhed, som sergenterne tit gør. Jeg har fundet ud af, at folk får tillid til en, hvis man er mere “gennemsigtig” i sin ledelsesstil. Man behøver jo ikke svine folk til, fordi de har glemt et navneskilt – de gør det jo ikke for at være onde. Og det får man et helt nyt indblik i som delingsfører. Har du altid haft det sådan? Jeg har haft fem hold, så jeg har eksperimenteret lidt. Man siger jo, at efter to uger
skal man køre på og være hård. Men jeg har fundet ud af, at hvis man kører showet stille og roligt, får folk lært de ting, de skal, alligevel. Så står man som menig og tænker “Hold da kæft, den anden deling får bare på munden hele tiden, men vores deling har det egentlig meget godt og lærer det samme.” Så hvad er bedst? Der er ingen grund til at holde folk nede. Hvordan er første dag som sergent? Den allerførste gang var grænseoverskridende. For man kommer ud og får tildelt en eller anden rolle, som måske ikke passer på den person, man er. Det er svært at leve op til de værnepligtiges forestilling om sergenten, der ved alt og har styr på alt. Men det kan man selvfølgelig ikke, det er et stort pres. Selvfølgelig bliver det nemmere, men altså, selv på mit tredje hold var jeg nervøs, første gang jeg skulle tale til delingen, fortæller han. Modsat Kenneth har Anders altid været ved kamptropperne. Han har trådt sine første skridt i Special Force-støvler ved Jydske Dragonregiment og kom senere til Livgarden som officer. Når man spørger om kulturen er anderledes i Livgarden i forhold til JDR, falder svaret prompte: Ja, det er den. Der er nogle lidt andre traditioner og måder at gøre ting på, du ikke finder andre steder end i Livgarden. Men jeg tror ikke, at der er den store forskel i
INTERVIEW
Det kan være svært at tro, hvis du ikke tilfældigvis er stødt på dem uden for hegnet: sergenter og officerer er faktisk også mennesker, der bliver nervøse, skal præstere for deres overordnede og har svært ved at komme op om morgenen. SOLDATEN mødte to af slagsen til en snak om, hvordan hverdagen ser ud gennem dine overordnedes øjne.
Kenneth: • • • • •
Værnepligtig i Vordingborg i februar 2006 Har gennemført sergentuddannelsen i Sønderborg med speciale i logistik Har haft tre HBU-hold som sergent hos DANILOG Uddannet løjtnant på officersskolen. Har gjort tjeneste som delingsfører på to værnepligtshold, også hos DANILOG
HBU’en de andre regimenter imellem. Er det ikke fedt at bestemme det hele? Det er kompagnichefen, der sætter linjen og dermed kulturen. Fuldstændig på samme møde som DF påvirker sergenterne, påvirker kompagnichefen selvfølgelig delingsførerne. Det er trods alt kompagnichefen, der skal skrive delingsførerens anbefaling, så man forsøger selvfølgelig at leve op til forventningerne efter bedste evne. Man har møder med kompagnichefen hver uge, indflydelsen fra ham kan faktisk være ret stor. Man oplever det ikke som menig, men det skal man ikke tage fejl af. Nogle kompagnichefer lader alting være op til den enkelte delingsfører, mens andre har en finger på pulsen hele tiden.
første par uger. Der er over 50 mennesker at holde styr på, og man ved ikke alt om alle, især i starten. Hvad kan så virkelig pisse en delingsfører af ? Anders: Alle fejler i starten. Men på det tidspunkt, hvor man HAR lært, hvordan opgaverne skal løses, men ikke gør det – dér begynder kæden at hoppe af. Det vil have en negativ indflydelse på bedømmelsen af den menige. Kenneth: Ja, i det øjeblik at man kan se, at den menige undlader at opfylde sine pligter med vilje, fordi han/hun er doven, der falder hammeren. Eller hvis den menige begynder at svare igen, når der gives beskeder foran delingen. Man må gerne være uenig med mig, men så skal man tage den på tomandshånd.
”Selv på mit tredje hold var jeg nervøs, første gang jeg skulle tale til delingen”
Hvad betyder førstehåndsindtrykket for en delingsfører? Det er svært at gennemskue den enkelte meniges niveau som DF, især i den første tid. Hvis nogen virkelig gør det dårligt og direkte modsætter sig ordrer, lægger man mærke til dem, men ellers er det svært. Du kan nå langt ind i forløbet, før en delingsfører lægger mærke til dig, hvis du er den stille type. Som gruppefører betyder førstehåndsindtrykket mere, og der kan man risikere at blive stillet i “bad standing”, hvis man virkelig ikke gør en indsats inden for de
Hvor sjov må en menig være, før det går over grænsen?
Kenneth: Det kommer meget an på, hvilken type man er. Man skal vide, hvornår det er passende at fyre en joke af, og hvornår det ikke er. Hvis jeg lige har givet delingen en opsang, fordi de står for sent op eller ikke gør ordentligt rent, er det ikke det rette forum at stå at spille kæk i.
fra stående retstilling, når man står indtrådt i geleddet, så det sætter jo sine naturlige begrænsninger. Når man står og skal have en besked, gider jeg ikke høre på det. Hvis man står til morgenappel, er det ikke tidspunktet. Man kan godt lave lidt sjov, men det skal ikke forstyrre arbejdet. I det her nummer af SOLDATEN bringer vi jeres guide til den gode forholdskarakter. Hvorfor har i lavet den? Anders: Da jeg skulle give forholdskarakteren på mit første hold som DF, sad folk og lignede store spørgsmålstegn. De spurgte mig, hvorfor de dog ikke havde hørt noget om, hvad de her karakterer afspejlede. Det havde jeg slet ikke tænkt på før. Alle hold, jeg havde derefter, fik i den første uge at vide, hvordan de her karakterer blev givet. Så oplever man også større forståelse, når de så fik dem til sidst. Da jeg undersøgte sagen, kunne jeg ikke finde ét eneste sted, hvor man som værnepligtig kunne finde de her svar. Gør det dig til en bedre soldat at vide, hvordan karaktererne bliver givet? Anders: Det tror jeg det gør. Man får i hvert fald helt klart bedre forudsætninger for at opnå et så godt resultat som muligt. Og det vil i sidste ende betyde, at vi får mere kvalificerede soldater på officersskolen, sergentskolen og selvfølgelig ude på missionerne. Derfor er det vigtigt, at de værnepligtige forstår, hvad der kræves af dem.
Anders: I min verden kan man jo kun tale
SOLDATEN - 9
GUIDE TIL DE AMBITIØSE
A1-soldatens 10 bud Er du typen, der springer over, hvor gærdet er lavest, og helst bare vil igennem værnepligten så nemt og smertefrit som muligt? Så gør dig selv en tjeneste og bladr videre. De her sider er reserveret til dig, der kun har en HRU-kontrakt eller sergentskolen som endeligt mål. Følg denne guide, og vejen til en karriere i forsvaret vil være gjort væsentligt kortere.
1
2
Gør dit ambitionsniveau klart - for dig selv og andre
Vær ærlig ved tiltrædelsessamtalen
Ved at du allerede fra dag ét gør dig selv og dine foresatte bevidste om dit ambitionsniveau, opnår du større accept og forståelse for, hvem du er som person, hvor du gerne vil hen, og hvad du ønsker at opnå. Det gør det lettere for dig selv at være stabil i dine præstationer, og det afstemmer dine foresattes forventninger til dig med dine egne forventninger. For en officer eller sergent er der ikke noget mere frustrerende end en værnepligtig, der den ene dag giver udtryk for at ville være både officer og jægersoldat, og den næste dag kun tænker på at komme hjem til kæresten og familien og derfor ikke gider noget som helst.
I løbet af den første tid af din værnepligt vil du komme til en tiltrædelsessamtale med din delingsfører. Denne samtale kan du med fordel bruge til at gøre et rigtigt godt indtryk på din delingsfører og fortælle ham om dit ambitionsniveau. Det er samtidig vigtigt, at du er 100% ærlig – mest fordi det givetvis vil skærpe både delingsførerens og sergenternes opmærksomhed på dig, hvis du giver udtryk for, at du vil ende som enten konstabel eller sergent. Hvis dit virkelige formål bare er at komme igennem værnepligten nemmest muligt, er dette måske ikke så hensigtsmæssigt – og så spilder du jo i virkeligheden både din egen og delingsførerens tid.
3
Opfør dig som en soldat - allerede fra første dag Noget, der betyder rigtigt meget for både sergenternes og delingsførerens syn på dig, er, hvor hurtigt du kommer til at ligne og opføre dig som en rigtig soldat. Her er det vigtigt, at du udnytter de forberedelsesmuligheder, du har, og at du konstant viser dig villig til at lære af de fejl, du begår – for du vil begå fejl som ny værnepligtig.
5
Vær stabil i dine præstationer Det er ofte forskellige sergenter, der ser dig i forbindelse med forskellige aktiviteter. Det vil derfor være meget uheldigt, hvis du normalt præsterer rigtigt flot, men at din gruppefører, som alt andet lige er den vigtigste sergent for din bedømmelse, tilfældigvis altid ser dig på de dage, hvor du ikke præsterer godt. Du skal altså være utroligt stabil i dine præstationer for at få en god bedømmelse.
10 - SOLDATEN
4
Gør tingene rigtigt første gang – hver gang I hæren er der generelt en meget konsekvent mentalitet blandt både sergenter og officerer. Derfor vil du opleve, at halve løsninger som oftest fører til en ”ommer”, hvis de bliver opdaget – og det bliver de næsten altid. Gør derfor livet let for dig selv og dine kammerater, og gør tingene ordentligt første gang, hver gang. Det har endvidere en rigtig stærk signalværdi over for dine foresatte, og det vidner om, at du som værnepligtig har den helt rigtige mentalitet. Især i forbindelse med de daglige stueeftersyn kan man komme rigtig galt af sted, hvis man ikke har 110% styr på sine ting, så det kan simpelthen ikke betale sig at forsøge med halve løsninger.
GUIDE TIL DE AMBITIØSE
6
Gør et godt indtryk - hos gruppe- og delingsfører Din delingsfører skriver din bedømmelse og gennemgår den med dig. Din gruppefører har helt bestemt også meget at skulle have sagt i forhold til din bedømmelse, da han står for at gøre de fleste observationer på dig, og delingsføreren vil spørge ham, hvis han er det mindste i tvivl om noget. Dog er der ingen, der bryder sig om en `fedterøv´ – hverken dem du skal imponere eller dine kammerater. Du skal forsøge at imponere igennem dine præstationer og ikke ved, at du altid tilbyder at bære delingsførerens rygsæk eller lignende.
8
Kom med løsningsforslag når du ser mulighed for forbedringer – men accepter et nej For at give indtryk af, at du er en moden og selvstændigt tænkende soldat, kan du med fordel stille løsningsforslag til både de befalingsmænd og officerer, du møder på din vej. Det vil medvirke til, at de ser dig som en dygtig og moden soldat. Vær opmærksom på, at du ikke fremsætter forslag, der lyder som brok eller som skepsis over for dine foresattes beslutninger. Når du præsenterer et problem, skal du altid have et løsningsforslag.
7
Gå forrest og skær igennem overfor dine kammerater – men vær fair Begrebet ”at have god holdning” fylder rigtigt meget hos dine sergenter og din delingsfører. Det at have `god holdning´ går i høj grad på din indstilling til arbejdet som soldat, men også på om du er en af dem, der går forrest og bidrager til fællesskabet. Ved at du skærer igennem over for dine kammerater, når de laver noget møg, før sergenterne gør det, kan du bidrage til at få status som en værnepligtig med `god holdning’. Vær opmærksom på kun at skære igennem over for dine kammerater, hvis der er en god grund til det. Gør du ikke det, kan du risikere at blive meget upopulær blandt dine kammerater. En måde, du kan undgå dette på, er ved at være konstruktiv, når du skærer igennem. Sig f.eks. ”Kom nu, drenge!” i stedet for ”Tag jer sammen, fjolser!”
9
Sørg for at være i god fysisk under din værnepligt Det giver et enormt overskud at være i god form, og det er en nem måde at imponere både sergenter og officerer på. Yderligere er det en kendsgerning, at hovedparten af de værnepligtige, som ikke gennemfører deres HBU, må stoppe pga. skader. Skaderne opstår ofte, fordi de ikke er i tilstrækkeligt god form, før de starter på værnepligten, og fordi de træner for meget og forkert. Sørg derfor for at træne dig langsomt op, og sørg for at følge den vejledning, du får af dine instruktører. Det er endvidere vigtigt, at du har nogle løbesko, som passer til din løbestil, da netop forkerte eller dårlige løbesko ofte giver anledning til skader.
10
Giv dig 110 % under særligt hårde aktiviteter – det er her du kan skille dig ud! Et sted, hvor du virkelig kan skille dig ud fra mængden og vise dine sergenter og officerer, at du er gjort af det rette stof, er under de øvelser, du kommer på. Her vil du blive både træt, våd, sulten og kold. Netop derfor er der mulighed for at markere sig som en stærk og udholdende soldat. Under øvelser opstår der til tider ualmindeligt mange skader og megen sygdom blandt de værnepligtige. Mange af disse skader er af tvivlsom karakter, og det er alment kendt blandt officerer og sergenter, at der er enkelte værnepligtige, der giver udtryk for at være mere syge/skadede, end de egentlig er. Derfor er det vigtigt, at du giver dig 110% under disse øvelser, selv om du føler dig træt og lettere sløj – for det er bare ikke altid sjovt at være på øvelse. Samtidig skal det siges, at du selvfølgelig skal melde klart ud, hvis du har en reel skade, har stærke smerter eller føler dig syg/utilpas. I disse tilfælde vil din sygdom naturligvis blive accepteret af både kammerater og foresatte.
BRAGT I SAMARBEJDE MED
FOKUS: STRAF I FORSVARET
SKAL DU STRAFFES? SOLDATEN var med værnepligtsrådet på kasernerundfart i starten af februar. Missionen var klar: de værnepligtige skulle både kende bladet og deres rettigheder. Særligt én rettighed gav anledning til tabte kæber og måbende ansigter: fysisk afstraffelse er ikke tilladt.
Af Dennis Buchleitner, vpl-soldaten02@mil.dk Man kan i teorien, kun opleve straf i forsvaret, ved enten at blive dømt under straffeloven eller ved disciplinarloven . I begge tilfælde skal anklages nedfældes, den anklagede har ankerettigheder og så videre. I mange tilfælde undgår de foresatte papirarbejdet, og disciplinerer/straffer ved hjælp af fysisk træning. Og hvad betyder det? Det betyder, at de strækkere, du fik i morges, måske var på kanten af, hvad man mener er korrekt i Forsvarskommandoen. Hvis delingen stiller for sent, hvis rengøringen ikke spiller, eller hvis menig Smartass er lidt for sjov til appel – så er det IKKE en anledning til mikrotræning. Hvis altså man følger reglerne. Og det gør man selvfølgelig ikke. Da turen kom til de gæve artillerister på Varde Kaserne, da en menig rakte hånden op og spurgte: “Er det i orden, hvis vi bli-
12 - SOLDATEN
ver beordret til at løbe en tur, fordi vi har kvajet os, mens en oversergent cykler ved siden af?”. Inden nogen kunne nå at svare, lød der en mørk stemme bagerst i lokalet: “Husk lige, at jeg sidder lige bag ved dig”, brummede den pågældende oversergent, der fortalte, hvordan ordningen ikke er RIGTIG fysisk afstraffelse, men nærmere en “refleksionstur” hvor den menige får chancen til at tænke over, hvad der er gået galt. Desuden fik oversergenten – der selvfølgelig er bekendt med reglerne – fortalt, at turen (i hvert fald så længe værnepligtsrådet var til stede) nærmest er en hyggelig, afslappet gåtur i fuglesang under den blå himmel og ikke, som den menige havde udlagt det, en straf. Kære gaver har mange navne Soldater skal være i god form. Derfor indeholder konceptet om militær fysisk træning, MFT, også det, man kalder mikrotræningspas. Det er en smart ordning, der gør, at eventuel ventetid kan slås ihjel med nogle strækkere, mavebøjninger og andre
gaver. Det er påfaldende hvor ofte disse træningspas falder sammen med, at enkeltmand/deling fucker op. Men som alle gode befalingsmænd ved, er der for gyldighedens skyld, tale om gaver og ikke om straf. Hvad er problemet? De fleste forventer – nogle håber ligefrem – at blive irettesat med armstrækkere, inden de kommer i trøjen. Det har sin charme at ligge med næsen mod den våde appelgårds asfalt, mens man forbander de ekstra minutter, man sov over sig, og mælkesyren presser de sidste tømmermænd ud af systemet. Der er sågar eksempler på befalingsmænd, der har fået klager over manglende strækkere, som de værnepligtige føler sig snydt for. Er der overhovedet et problem i, at huskekagen bliver tildelt i form af mikrotræning? Regler er regler. “Reglerne er krystalklare på det her område. Forsvaret er en moderne arbejdsplads, og derfor hører fysisk afstraffelse ikke længere til i systemet ifølge Forsvarskomman-
FOKUS: STRAF I FORSVARET
Menige udtaler
Hvad siger Forsvarskommandoen?
”Hver gang vi kommer for sent skal vi tage strækkere eller andet pr. sekund eller minut. Alt efter hvor hård straffen er” Dalgaard, talsmand i Jydske Dragonregiment —
”Vi fik at vide i starten at hvert sekund vi kom for sent, ville koste en strækker. Men det blev ikke håndhævet så længe”. Haumann, tidl. landstalsmand i Trænregimentet —
”I kamp kan overholdelse af tid hurtigt blive et spørgsmål om forskellen mellem liv og død. Disciplinering er altså ikke et formål i sig selv, men handler om at skabe forudsætningerne for den militære opgaveløsning. Den militære disciplin bygger på et legalt magtforhold, hvilket vil sige, at legale straffe og disciplinarmidler er foreskrevet i militær straffelov. En fører, der betjener sig af uautoriserede disciplinarmidler, gør sig selv skyldig i dårlig disciplin, og kan på den måde fremstå som et dårligt eksempel for sine undergivne. Førerens formelle og uformelle autoritet overfor mandskabet afhænger af, at
vedkommende evner at udøve god ledelse. Det kan være svært at gennemskue, at armstrækkere er en logisk konsekvens af at komme for sent. Det er derimod lettere at forstå, at bussen er kørt, når man ikke stiller ved busstoppestedet på det tidspunkt, hvor bussen skal køre i overensstemmelse med køreplanen. I det sidste eksempel er der en anden logisk sammenhæng mellem handling og konsekvens end i det første. Læringsudbyttet er følgelig derefter.” Oberstløjtnant Lars-Bo Mørkholt, Chef for Personelstrategisektionen
”Nogle i vores deling havde glemt refleksbindet. De skulle lave en strækker for hvert bogstav i sætningen ”Jeg skal huske mit refleksbind” og skrige hvert bogstav i stedet for ”Og”.” Skyttä, talsmand i Ingeniørtropperne —
”Da en fra delingen tabte sit bundstykke, skulle vi alle sammen tage strækkere. Malling, talsmand i Trænregimentet
Uanset hvilken rolle disse patroner spiller for 2. deling i Livgarden, har de i hvert fald givet anledning til hundredvis af gaver.
doen”, siger medlem af værnepligtsrådet Sofie Kruckow og fortsætter: “Jeg oplevede selv utallige gange at ligge for eksempel i planken, når nogen havde glemt noget på stuen. Jeg ved, at fysisk afstraffelse finder sted næsten hver eneste dag på så godt som hver eneste kaserne, men regler er altså regler, selvom nogen forventer den slags konsekvens. Det skal dog siges, at vi endnu ikke har modtaget nogle klager over fysisk afstraffelse fra værnepligtige”. Et andet værnepligtsrådsmedlem og tidligere landstalsmand for flyvevåbnets værnepligtige, Anders Velling, bekræfter at disciplinering ved brug af eksempelvis armstrækkere, er helt normal praksis på landets tjenestesteder: ”Ved landstalsmandsmøderne, gav så godt som alle landstalsmænd udtryk for, at de værnepligtige blev disciplineret fysisk på grund af, at de have overskredet stilletider og så videre. At praksis var sådan, var der i øvrigt udbredt tilfredshed med”. Tilkendegivelser, afgivet på møder hvor samtlige HBU-tjenestesteder var repræsenteret.
Chefens ansvar De menige klager altså ikke. Hvis man ser bort fra det absolutte mindretal af menige, der ikke kommer til at opleve fysisk straf i løbet af HBU´en, kan man forestille sig, at den, der har skrevet bestemmelserne, føler sig grundigt overflødiggjort.
doen, overholdes. Omvendt er der ingen skade sket for de værnepligtige, der velvilligt tager strækkere for en dårlig morgenrengøring. Hvad der står tilbage, er under alle omstændigheder en uoverstemmelse mellem lov og praksis.
Overflødiggjort af tre mulige grunde: 1. De ansvarlige chefer kender ikke reglerne. 2. De ansvarlige chefer kender reglerne og ved, at der bliver afstraffet fysisk, men handler ikke. 3. De ansvarlige chefer kender reglerne, men ved ikke, at de ikke bliver overholdt. Ligegyldigt hvilken kategori din nærmeste chef – såvel som din øverste chef – falder i, er det svært at se praksissen som andet end et svigt. En forsømmelse af det ansvar, chefer på alle niveauer har for, at de spilleregler, der er fastsat af Forsvarskomman-
Har du en god historie om (eller holdning til) fysisk afstraffelse kan spørgsmål, kritik og tips rettes til SOLDATEN på 32 66 55 58 eller vpl-soldat02@mil.dk
Føler du dig krænket? Kontakt Værnepligtsrådet på 32 66 50 90 SOLDATEN - 13
RØVERHISTORIER OG VOXPOP
VOXPOP
Emil Brandt Petersen, 20
Jesper Jørgensen,20
Thies Hedegaard Pedersen, 21.
regiment: DANILOG, Vordingborg støvlestørrelse: 43
regiment: Trænregimentet, Aalborg støvlestørrelse: 40
regiment: Ingeniørregimentet, Skive støvlestørrelse: 43
Hvad hedder dit gæv? Yvonne (Skrap, rødhåret og utilfreds med dit arbejde?, red.) Hvilken superskurk minder din DF om? Ham der fra Spiderman, du ved ham doktoren, som er ond, med de lange arme og solbriller (Han hedder Doctor Octopus, red.)
Hvad hedder dit gæv: Det ved jeg sgu ikke, Alberta, tror jeg? Hvilken superskurk minder din DF om? Uha, Dr. Evil
Hvad hedder dit gæv: Mandela eller Freedom Blaster, jeg ved det ikke helt endnu (Det er vist ikke pige navne, red.) Hvilken superskurk minder din DF om? Jokeren, skarp og spøjs (eller krigsmalet og psykotisk?, red.)
En delfin på anklen er for de hardcore Du har sikkert før set en solbrun lille frisindet badenymfe, som vimser rundt om sommeren i bare fødder, mens hun viser sin lille Flipper, som hun nydeligt har fået indprentet på anklen. Ja, den virker hverken mili eller macho. Vi ved ikke rigtig, hvor grunden til disse fordomme skulle være opstået, men i det danske forsvar er der tradition for at få delfinen på anklen, når man har færdiggjort frømandsuddannelsen.
(Bevægelig kæbe!)
Førstehjælpsråd #3: Kontroller halsen for fremmedlegemer Hvis du har stiftet bekendtskab med førstehjælp, har du mødt den lille sexede sag, der går under navnet “Little Anne”. Hun er en fristende dame - et lille frækt nips af gummi og plastik. Hun er faktisk så uimodståelig, at på et tidligere værnepligtshold hos Danske Artilleriregiment i Varde blev det manglende kvindelige selskab for meget for en hormonbelastet menig. Kombinationen af latex og den bevægelige underkæbe (!) gjorde fristelsen for overvældende for den menige. Efter førstehjælpslektionen var Lille Anne blevet smuglet ud og gjort til genstand for aftenhygge med lyset slukket. Tænk på det, næste gang i øver kunstigt åndedræt.
14 - SOLDATEN
Sådan opstod russisk roulette:
(Officerer er et specielt folkefærd) Afhængigt af hvordan du ser på det, har du utroligt gode eller utroligt dårlige odds, hvis du beslutter dig for at tage et spil russisk roulette med drengene. Men hvor har spillet egentlig sit navn fra? SURPRISE SURPRISE Det stammer fra Rusland. I 1800-tallet var revolveren en helt ny opfindelse, og når officererne i den russiske hær havde fået et vodkashot for meget, smed de en kugle i tromlen, gav den en spindetur, og så gjaldt det ellers om at håbe på, at kammeret var tomt, når man satte revolveren for tindingen og trykkede på aftrækkeren. De russiske soldater var fatalister og troede således på, at deres skæbne var forudbestemt, så det ikke havde betydning, hvad de selv gjorde. Mest kendt er spillet dog fra filmen The Deer Hunter fra 1978 med Christopher Walken og Robert De Niro.
TIPS OG TRICKS
2011 NR. 1
TIL støvlepuds, messenætter, morgenstrækkere, natpatrulje, kammeratskab, skarpskydning, smugrygning og en tid du aldrig vil glemme:
TRÆD AN!
+
Er du en rekrut man ikke skal teste nikotinnerven på? Du vil opdage, at grebet på dit aftrækkerhus er hult, og man kan med snilde presse en pakke røde King´s herop (det kan dog være en ide at fjerne en eller to fra pakken først). Medmindre du er fra flyvevåbnet, vil dit gæv nok være en M/95, og har du en IQ på over 85, har du sikkert regnet ud, at hulrummet i din kolbe kan bruges til andet end at opbevare rensesæt. Husk, at det ikke er vandtæt, så smøger skal i en pose først.
SOLDATEN. Tag SOLDATEN med i felten. Bladet er godt at sidde på, når der skal holdes vagt i lejren. Din forfrosne bagdel vil elske dig for det! Hvis du af uforklarlige årsager, ikke mener SOLDATEN er underholdende nok, kan de fleste tegneserier fås i et kampjakkevenligt lommeformat, hos boghandlere overalt i landet.
TIPS & TRICKS
Kiwi. Der er delte meninger om den lille rødsnuede stift. I Livgarden sværger de evigt troskab, mens resten af hæren og flyvevåbnet ser brugen af kiwien som direkte desertering. Og ja, det kan ætse læderet og give dine støvler sugeevne som Katja Kean på overarbejde. Men når sergenten står for døren, morgenrengøringen ikke spiller, og der er slitage på snuden, er den altid god at have i skabet.
Hellere sur end våd. Nu tror du sikkert, at vi her på redaktionen har en spøjs tilgang til kvinder, men det er selvfølgelig jeres kære sokker, vi taler om. Det er fakta, at våder sokker i felten fører til hævelser, forfrysninger og vabler så store som tekopper. Sørg for, at når du har skiftet strømper (og det skal ske jævnligt!), skal du tage de gamle og lægge over skulderen under jakken. Det tager presset fra rygsækken, køler ryggen og tørrer sokkerne.
De fleste jenser og lotter har en sød tand. En cola dåse passer perfekt i udrustningstasken. Skal der smugles, så gå efter det samme som med smøgerne, kolben eller skæftet alt efter hvilket gevær du har fået. Da vi ved, at nogle af jer bliver mønstret og kontrolleret før afgang, anbefaler vi noget så simpelt som at gemme guf og godter i underdrengene. Korrekt, det er ikke behageligt, men er du en vaks fyr, kan du hurtigt få dem over i din lomme efter kontrollen.
SOLDATEN - 15
I FELTEN MED DRAGONERNE
Når dragoner drager i skoven. Af Peter Falk Holm Klokken er omkring 06:20, da jeg ankommer med kaptajnen til beredskabsområdet (BSO), hvor 3. deling fra 1. eskadron holder stand mod kulden og mørket. Temperaturen har taget et godt dyk under frysepunktet i nat, og det mærkes på de to vagter i adgangskontrolposten, som tæt pakket ind og med hue, gorba trukket godt ned om ørerne lader os passere efter ordrer fra en sergent i lejren. Kaptajnen efterlader mig hos de værnepligtige med en feltration, og jeg følger en sergent rundt under morgenvækningen. - Jeg tror aldrig, jeg har frosset så meget, lyder det snøftende fra en sovepose i mørket, da den nådesløse sergent rusker bivuakkerne rundt i lejren. Op og af sted Der går ikke længe, før folk kommer ud af starthullerne, men for de fleste er støvlerne stivfrosne, og der skal kæmpes for at binde dem op og få dem trukket over de kolde fødder. På under 10 minutter er de (fleste) i tøjet og samlet i deres respektive grupper for at starte dagen med morgenmad. Undertegnede stifter for første gang bekendtskab med de nye feltrationer. Fra at være opdraget med dåsemad virker hele ideen om poser noget blasfemisk. Det er da også med en vis skepsis, at
Morgenstund har guld i mund – og armsving. I tusmørket ses silhuoetter af de morgenfriske menige
16 - SOLDATEN
Der bliver kæmpet for at få bæltet på den pansrede mandskabsvogn – uden held.
”Kampvognen bryder det stille billede af det jyske terræn og peger sin mægtige fallos mod himlen”
jeg blander posen med morgenmad, der indeholder slags en mysligrød, med varmt vand. Jeg er chokeret: det smager faktisk udmærket. Jeg sender en tanke til min gamle gruppe og føler mig en smule forkælet. Den jyske hede Dagen står i SKYT-tens tegn, men før lektionen bliver der lagt et mikrotræningspas ind for at få lidt varme i kroppen. Med forfrosne tæer og snottede næser går de første par timer med at løbe fra strimmel til strimmel, kommandoforplante
og råbe ”bang” af lungers fulde kraft. En kort pause går med at køre rugkiks og tun i hovedet. ”Det lugter af kattemad, det ligner kattemad, men det smager fandeme godt!”, lyder det imellem snøftene. Ingen brokker sig rigtig over kulden, et par fortæller om natten og dens kolde omfavnelse, drømme om senge og varme bade, men alle holder humøret højt, og ingen af dem er overhovedet i nærheden af at bukke under. Et par timer senere bliver scenariet taget til en ny højde. De værnepligtige skal indøve et samlet ildoverfald og KANÆVEJFOSKI i delingsramme. Kort før afgang møder vi JDR’s hjerteblod og stolthed, Leopard 2A5. Kampvognen bryder det stille billede af det jyske terræn og peger sin mægtige fallos
I FELTEN MED DRAGONERNE
Kommandoforplantningerne sker nærmest lydløst mellem grenene, mens to menige holder vagt i dækning af den sparsomme bevoksning.
mod himlen. ”This is my very good friend” lyder det fra en sergent og tilladelse til at måbe og pege bliver givet. PMV to the rescue Det pusler og knager i buskene. Fjenden er blevet opdaget, og delingen går i stilling. Imellem træer og buske sniger de sig langsomt frem mod en krete. ”Skyd i vildskab og KUN, hvis I har indsigt”. Kommandoen hviskes mellem grenene. ”Modtaget”. Hovederne lægges ned til
”Er der nogen af jer, som er kyndige med et værktøj?”. Stilheden er larmende i den gamle GD”
Fisk skal nydes i staniol og med sprødstegte grøntsager.
sigtet, og jenserne afventer ordrer. Stilheden brydes, da 40 geværer velovervejet, overraskende, voldsomt og samtidigt brøler fra skovbunden. 1. gruppe forsvinder under støtte fra 2. og 3. gruppe. Da 2. gruppe får klarmeldingen, bliver der sat gang i benene, som pisker igennem krat og sne. Et stykke fra kampen bliver der sikret 360, og få minutter efter bumler en PMV imod os. ”10 mand af sted, GO!” Vognen fyldes, og kort tid efter ankommer 1. og 2. gruppe og
afventer. Eller ikke Vi er kun syv stykker tilbage, da det lyder over DF’s radio, at et bælte er sprunget på PMV’en, og med raske fødder trasker vi af sted mod samlingspunktet. Vi ankommer, mens de andre går nogle opstillede reaktionsbaner igennem. En sergent spørger efter frivillige til at hjælpe med PMV’en, så jeg ser mit snit til at tage med i GD’en. ”Er der nogen af jer, som er kyndige med et værktøj?”. Stilheden er larmende i den gamle GD. Det er et slid og slæb at fumle rundt med bæltet. Selv med to sergenter, en kaptajn, tre værnepligtige og en konstabel får vi det ikke på. Klokken er lidt i tre om eftermiddagen, og mørket truer så småt, så PMV’en bliver låst af, og vi trasker tilbage imod BSO. Hjem kære BSO Da vi ankommer, er der blevet startet et bål, og en egnet værnepligtig har fået ansvar for at tilberede nogle grøntsager og fisk til folket. Imens går resten af delingen i gang med at vedle geværer og kroppe. Nogen har fået udleveret jakker, som straffes med knive, så de kan lære at sy. Mørket falder på, og fisken serveres. Det er mørkt, og det hele ryger ned med skæl og ben. Drengene får sig en hård nat - DF har fortalt mig, at de går en nat i møde med alarmer, bulder og brag. Jeg har en god fornemmelse i maven, da jeg efterlader 3. deling. De er nogle raske drenge uden brok og godt med gå-på-mod. Jeg er imponeret over alt fra menige til sergenterne, som har holdt dagen i gang uden råben og skrigen. Og en kaptajn, som ikke var ræd for at sove imellem træer og jenser.
SOLDATEN - 17
VÆRNEPLIGTSRÅDET PÅ GRØNLAND
Værnepligtsrådet
nissebanden på Grønland
Af Sofie Kruckow Sofie Kruckow (rådsmedlem) fra værnepligtsrådet fik mulighed for at følge en deling søstærke værnepligtige på deres rejse til Grønland. Selvom mange af jer ikke har været i trøjen meget mere end en måned, kan man ikke længere kalde jer nye værnepligtige. Befalingsmændenes forventninger til jer stiger, i takt med at de sidste får fedtet færdig. For nu er det er ved at være på tide, at både eksercits, baretter og uniformer spiller. I har haft de første hårde og søvnløse døgn i felten, og der er flere, hvor de kommer fra. Det er så her, du i ny og næ, mens du skuler ud i den mørke skov på nattevagt i AKP’en, måske sender en tanke til dine kollegaer til søs og stiller spørgsmålet: ”Skulle jeg have valgt søværnet”? Dag 1: Kl. 1000, Aalborg lufthavn. Det er sergent (SG) Teddy, delingsfører (DF) for 1. deling, der tager imod os i Aalborg Lufthavn, hvor han og hans deling netop også er ankommet. Som tidligere tjenestegørende ved hæren går der ikke mange minutter, før
18 - SOLDATEN
illusionen om et ensrettet forsvar falder fuldstændig fra hinanden af tre grunde. 1. Som værnepligtig i hæren er noget af det første, du lærer, at ”Neeeej, det hedder ikke Hr. SG Thomsen. Det er enten Hr. SG eller SG Thomsen”. Er du til gengæld værnepligtig i søværnet, er man ikke så nøje med tiltalen. Teddy hedder nemlig bare Teddy. 2. En deling i hæren består gerne af 30-50 menige, alt efter hvilket regiment man tilhører. Et mere beskedent antal gør sig gældende for 4. deling ved søværnet, som består af 13 stk. glade, ikke grønt- men sortklædte, rundhuebærende og halløj-hilsende værnepligtige. 3. Læste du i sidste nummer af soldaten artiklen ”skæg og ballade”, er du klar over, at forsvaret ikke har nogen overordnet skægpolitik. Er du fra hæren eller flyvevåbnet og ønsker at anlægge skæg, har du sikkert hørt om den famøse skægansøgning, som skal udfærdiges, før du ”lovligt” kan bære skæg i tjenesten. Med andre ord: DF bestemmer. Alle i 1. deling, med undtagelse af en enkelt pige, havde en eller anden form for skægvækst. Da jeg spørger, om de har lavet skægansøgninger, falder svaret fra en menig: - Næh, men jeg har godt hørt om
dem. ”What”, tænker du! Men som Teddy siger: Man vil nok hurtigt opdage, at søværnet er lidt mindre “kæft, trit og retning” end de øvrige værn. Kl. 1030 lokal tid (DK tid 13.30), Nassasuaq: Efter ankomsten til Narsarsuaq gik vi strakt om bord på skibet Einar Mikkelsen, som skulle transportere os til Grønnedal, hvor de værnepligtige skulle opholde sig, indtil de fredag morgen kunne sejle ud med VÆDDEREN. Efter små 30 min er min rejsefælle og jeg nedkæmpet af søsyge, mens de værnepligtige hygger sig i messen. Som værnepligtig i søværnet er der vist ingen tvivl om, at det er hensigtsmæssigt at være søstærk. Skulle søsygen alligevel melde sig, har de værnepligtige et taktisk modangreb parat: ”Man skal bare sluge et stykke bacon med snor og hive det op”, lyder rådet fra en af de værnepligtige. Vi ankommer til Grønnedal kl. 2330. Dag 2. Kl. 0700 stod den på skafning, hvilket er ”søværnsk” for at gå i caf og spise. Der var
VÆRNEPLIGTSRÅDET PÅ GRØNLAND
pistolskydning på programmet (noget jeg ikke er vant til fra hæren), og skuffelsen var derfor stor, da det dårlige vejr desværre gjorde det umuligt at gennemføre skydningen. Til gengæld fik vi en rundvisning i det lille lokalsamfund og i Grønlandskommandoen. Kl. 1200: Skafning efterfulgt af foredrag ved DF Teddy omhandlende Galathea-ekspeditionen, som han var med på. En ekspedition som havde til formål at undersøge forskellige dyrearter verden over. De menige fik lov at putte i sofaerne og i lænestolene med dertilhørende varm kakao og småkager, mens de lyttede interesserede og opmærksomme på hans fortællinger. Kl 1800: Efter skafning fik jeg mulighed for at sludre lidt med de værnepligtige. Og hvad er mere oplagt end spørgsmålet: Hvorfor lige søværnet? Der er tydeligvis mange grunde til at vælge det blå tøj frem for det grønne. ”Søværnet betyder mindre idræt” lyder det fra nogle, mens andre synes, at turen til Grønland er det afgørende. Landstalsmanden for de værnepligtige ved søværnet fortæller, at de netop har været på ”grøn uge”, som er den første og sidste
mulighed de får for at komme i felten. ”Det var så koldt, at skoene frøs til is”, fortæller landstalsmanden, der er taknemmelig for, at grøn uge kun varer... en uge. Resten af aftenen gik med tv og kortspil, hvor de værnepligtige fik muligheden for at tæske DF Teddy i 500. Dag 3. Kl. 0830: I dag tog de værnepligtige på museum et stykke uden for byen, hvilket resulterede i en 5 km march i det sneklædte terræn, hvor vi tog tilbage til hotellet omkring middagstid. Det er ikke så ofte, de har haft mulighed for at få nogle kilometer i benene, de glade søfolk, og det lyder heller ikke på de menige, som om det er noget, de savner. Kl. 1300: De menige valgte at bruge eftermiddagen på at træne i form af spinning. De fik også mulighed for at gå ned i en lokal butik og købe udendørstøj for ganske billige penge, hvilket faldt i god jord både hos de menige såvel som hos værnepligtsrådet.
forlade delingen, takke for gæstfriheden og ønske dem alt held og lykke, når de i morgen kan gå om bord på VÆDDEREN. Jeg vender skuden hjemad om bord på Einar Mikkelsen. En sejltur på små 24 timer med søsyge. Så er det med eksercits, sløring og ”kæft, trit og retning” ikke det, der tænder dig mest ved HBU’en, og er du til gengæld mere søstærk end jeg, opsat på at få et tæt forhold til alle i din deling samt delingsfører, og lyder en tur til Grønland eller Færøerne som en oplevelse, havde søværnet måske været noget for dig. Der skal lyde en stor tak til 4. deling og SG Teddy for at give værnepligtsrådet indblik i, hvordan det er at være værnepligtig ved søværnet. Det har været en lærerig fornøjelse.
Dag 4. 1. deling havde idræt på programmet. Det er tilfældigvis også her, værnepligtsrådet må
SOLDATEN - 19
NYT FRA VÆRNEPLIGTSRÅDET
VÆRNEPLIGTSRÅDET SIDEN SIDST
Sofie Kruckow
Anders Velling
Rasmus Dalstrup
Da der netop er startet nye værnepligtige overalt i landet, har vi i værnepligtsrådet haft rigtig meget at se til. Her er en oversigt over, hvad vi har lavet den sidste måneds tid. CENTA – Centraliseret Talsmandsuddannelse (uge 7) Vi havde fornøjelsen af at have samtlige talsmænd fra landets regimenter til centraliseret talsmandskursus ude på Holmen, hvor også vi har kontorer. Det blev til nogle lange dage med flittigt arbejde, og vi takker for en rigtig god uge. ORIENTERINGSRUNDE (uge 6)
Kontakt os på 32 66 50 90
I løbet af uge 6 var vi rundt på samtlige regimenter for at introducere os selv, oplyse om talsmandsordningen og værnepligtiges rettigheder samt ønske jer god værnepligt. Vi håber, at I har fået noget ud af det, og at stemningen i delingerne fortsat er høj og stadigt stigende. ORIENTERING VED HÆRENS SERGENTSKOLE (torsdag d. 17)
LOKATA SSG (Lokaliseret Talsmandsuddannelse) (22.– 23. FEB) Så var det igen tid til at uddanne talsmænd ved søværnet. Ved søværnet bliver der indkaldt værnepligtige ca. en gang om måneden. Kurset varede to dage, og der er kun fire talsmænd under uddannelse ad gangen. Værnepligtsrådet var selvfølgelig med.
Vi var også ude og besøge de kommende befalingsmænd. De fik, ligesom I har fået, en introduktion til rådet og til talsmandsordningen. Sergenteleverne bliver udnævnt til april og glæder sig meget til at komme ud og få deres første HBU-hold.
VÆRNEPLIGTSRÅDET
T: G I L P E N R Æ V FORSØD DIN
! M F A 1 8 E 9 R M U N FÅ 6 KUN
KRONER Fri forsendels
e
SPAR
11O,7O KR.
SÅ LET ER DET:
BESTIL VIA SMS Send ABO M SOLDAT + navn og adr. til 1231 (så får du 6 numre af M!)
ABO M SOLDAT, Peter Hansen, Vestervej 8, 8000 Århus.
Eksempel på bestilling af 6 numre af M! Koster alm. takst
ELLER BESTIL PÅ MMM.DK/ABO
Når din bestilling er modtaget, får du dit første magasin på udgivelsesdagen samt et girokort. Efter velkomstperioden modtager du automatisk M! til kun 299,70 kr. for 6 numre. Du kan når som helst opsige dit abonnement. Du har 14 dages fortrydelsesret efter modtagelse af din første forsendelse. Fortrydelse sker via kundeservice på tlf. 39 10 30 06. Tilbuddet gælder kun, såfremt husstanden ikke har haft abonnement på M! inden for de seneste 6 måneder og gælder ikke for Grønland, Færøerne og udlandet. Du skal være fyldt 18 år for at blive abonnent. Tilbuddet gælder så længe lager haves. Der tages forbehold for prisændringer og udsolgte varer.
DA MOR VAR MENIG
Dengang i 70’erne Da mor var menig SOLDATEN ´77: Vejle Boldklub vinder DBU´s landspokalturnering i fodbold, David Owe kommer til verden, og i SOLDATEN ses kvindelige soldater, der stolt viser sin krop frem til skue og skam. Vi på SOLDATEN har valgt at hylde tiden, forgængerne og kvinderne i et tilbageblik på et forsvar, som nu er blot engang.
22 - SOLDATEN
DA FAR VAR MENIG
Fra SOLDATEN ’76
Da mormor var menig
1947: en menig blev fængslet i 8 måneder. På en øvelse havde han modsagt sig sin løjtnants ordrer og forladt øvelsesområdet efter at havde udtalt: ”Nu vil jeg ikke være med mere, jeg går hjem nu. Vil I med!?” 1957: en oversergent straffes med 14 dages arrest. Det blev han efter at have beordret tre menige til at samle patroner, de havde tabt i sneen, op med munden.
SOLDATEN - 23
Føler du dig fortabt?
Bare rolig, vi vender tilbage til APRIL.
Der er stor chance for, at hvis du læser det her, er du lige startet din tid i det grønne. Du har nok rigeligt at se til, baretten skal sidde ordentligt, støvlerne skal pudses og kammeraterne passes.
Vi på SOLDATEN ønsker dig og din deling en actionpacked og mindefuld tid. Skulle du have tid midt imellem sergenter og de fedtede fritter på kuffen, så skriv til os. Vi tager nemlig altid glædeligt imod alt fra oplevelser (både gode og dårlige) og jokes til røverhistorier og slagsange. Og nu skal du vist også over på Kuffen – der er sikkert et afsnit af Simpsons du ikke har set endnu.