Golfbladet oktober 2017

Page 10

10 D A N M A R K S

S T Ø R S T E

G O L F A V I S

Søllerøs danske herremestre, fv. Frederik Hammer, Philip Juel-Berg, holdleder Peter Juel-Berg, Jamie Nielsen, Marcus Wochsner, Jesper Happel, Kristoffer Max, Rasmus Ipsen, Patrick Winther, træner Christian Post og Nicolai Tinning.

Hillerøds danske damemestre, fv. Mathilde van Hauen, Line Toft Hansen, Sarah Bills Skovgaard, Rene Neumann, Fie Ekman, Fier Kjærgaard Olsen og Freja Ekman. Foto: Mikkel Lønstrup

HILLERØD OG SØLLERØD VANDT DRAMATISKE DM-SLUTSPIL Tre af otte matcher i DM-slutspillet på Stensballegaard Golf blev afgjort i omspil, blandt dem damefinalen – de nye hold i Santander divisionerne Af: Svend Novrup.

M

an kan ikke

forestille sig et mere perfekt afviklet slutspil end det, der på Stensballegaard Golf ved Horsens afgjorde DM for hold 2017. Vejret var solrigt uden at være for varmt, servicen uden for banen var perfekt, og der blev leveret golf af topkvalitet i matcher, der med en enkelt undtagelse var åbne til det sidste.

DAMER ½-FINALER: Smørum – Aalborg 5-7. Vejle – Hillerød 4-8.

FINALE:

Hillerød – Aalborg 6-6.

BRONZE:

Smørum – Vejle 12-0. Samtlige matcher i semifinalen mellem Aalborg og Smørum blev afgjort på 18. hul. De tre blev delt, de øvrige vundet med 1 hul. Aalborgs eneste ta-

Fie Olsen putter. Foto: Rene Neumann

ber var overraskende Daisy Nielsen mod Louise Markvardsen, men da havde nordjyderne allerede de syv nødvendige point. Uden Nicole Broch Larsen skulle Line Toft Hansen og Fie Kjærgaard Olsen levere, mens de to yngste – holdets gennemsnitsalder er 16½ år! – helst skulle tage en enkelt sejr. Nøglematchen mod Vejle stod mellem Janneke Schiøler Andersen og Sarah Bils Skovgaard, der til slut sejrede 1 up. Omvendt resultat, og matchen havde været i omspil. Smørum sikrede sig med sprudlende spil i bronzekampen medaljer for ottende gang i otte år. Guldfinalen så lovende ud for Aalborg. Vigtigt holdt 15-årige Fie Ekman hovedet koldt mod Lise Berendt. Hun var 1 ned eller all square, til hun tog føringen ved at vinde 15 og 16. Efter at have delt 17 par-3 med en stensikker par slog hun på sidste hul første slag til 101 m og andet slag til 5 cm, og så var den single i hus. Line Toft Hansen var overraskende hurtigt 3 up mod Daisy Nielsen og havde to i behold før 17, som hun tabte. Derpå drivede Aalborgspilleren sin bold væk på 18, og omspillet var en kendsgerning. Her lå Daisy Nielsen bedst efter to slag, men Line Toft slog sit tredje slag til 2 m, og da

nordjyden chippede for kort og brændte sit parputt, kunne Toft Hansen hole for det danske mesterskab. Til glæde ikke mindst for træner og holdleder Rene Neumann, Fie Ekmans tvillingesøster Freja, der ikke var på banen i slutspillet, samt Mathilde van Hauen, der var caddie for Toft Hansen og en stor støtte i den afgørende fase. Ikke at forglemme Nicole Broch Larsen, der har spillet på holdet, fra USA fulgte med i hele slutspillet og med en pep-sms satte Line Toft op til omspillet.

HERRER ½-FINALER: Brønderslev – Søllerød 7-11. Aalborg - Kokkedal 9-9.

FINALE:

Søllerød – Aalborg 13-5.

BRONZE:

Brønderslev – Kokkedal 9-9. Oprykkerne fra Brønderslev førte 6-0 mod de regerende mestre efter foursomes, men så havde Christian Post godt fat i ørerne på sine spillere, hvorefter Søllerød vandt de fem første singler og matchen. Kristoffer Max vandt på hul 18, og Frederik Hammer overraskede ved at nedlægge Morten Hedegaard 3&2. Aalborg nåede finalen efter omspil mod Kokkedal efter en kamp, hvor fire opgør gik hele distancen ud. Marginalerne

Christian Post – med sort kasket – har holdsamling. Foto: Jesper Vinzents

var i den grad mod sjællænderne, der dagen efter også mistede bronzen efter omspil med Brønderslev. Finalen blev Søllerøds næststørste sejr i hele turneringen. Foursomes blev vundet 4-2, og singlerne startede overbevisende med sejre til Philip JuelBerg og Patrick Winther. De tre følgende singler var meget lige, men det var den sidste ikke, og i den kom Kristoffer Max til at sætte det vindende putt på hul 14. – Det er sådan nogle gode drenge med et fantastisk kammeratskab, sagde Post, da titlerne var forsvaret, helt usædvanligt på trods af tab i tre af de seks matcher i kvalifikationsspillet.

BJØRN HJALP OPRYKKERE Først på den allersidste singles allersidste hul blev det af-

gjort, at Odense Eventyr Golf vender tilbage til Santanderdivisionen. I den vandt Peter Launer Bæk 2 up mod Nikolaj Nissen, så odenseanerne slog Helsingør 10-8. I den anden oprykningsmatch blev Silkeborg/Rys hold bl.a. sat op med en video, Thomas Bjørn havde indtalt på Sicilien, og Lyngbygaard blev besejret 11-7. Morten Ørum Madsen hastede hjem efter at have misset cuttet på European Tour. Dødtræt tabte han sin egen single til Thomas Nørret, men da var oprykningen i hus, ikke mindst under indflydelse af Ørums flotte støtte. Hos damerne vandt Mette Kryger fra Kokkedal en nøglematch over Christina Kuld fra Køge, da Kokkedal vandt 8-4, mens den anden oprykkerplads gik til Mollerup, som besejrede Asserbo 8-4.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Golfbladet oktober 2017 by Morten Buckhøj - Issuu