Golfbladet februar 2017

Page 36

36 D A N M A R K S

S T Ø R S T E

G O L F A V I S

BUCKHØJS

UDSTYRSNYT

STØRSTE NYHED SIDEN GRAFITSKAFTET Vertical Groove teknologien betyder lavere spin, uden at det påvirker launch angle, hvilket giver mere lige og også længere slag. Det kan alle klubgolfere vist godt ønske sig!

Vertikale grooves på driveren giver mindre spin og dermed mere længde og større præcision.

D

et

er

store

ord

de bruger hos det nye udstyrsmærke Vertical Groove, når de selv kalder deres eneste produkt, en driver med vertikale grooves på slagsfladen, for ’den største golfnyhed siden grafitskaftet’. Det sker relativt ofte, at nye mærker dukker op på markedet, opnår en masse opmærksomhed og eksponering for så hurtigt at forsvinde igen, men Jeff Barry, CEO hos Vertical Golf, har andre planer. ”Vi mener virkelig, at vi med Vertical Grooves har skabt en driver, der vil revolutionere golfverdenen,” siger han og fortæller, at de 17 vertikale riller på slagfladen har den egenskab, at de reducerer spin, således at man ikke alene opnår mere længde, men også får en mindre spredning af slagene. ”Mange har sagt, at det ikke er nyt, og det er sandt. Ideen er opfundet af Tony Antonius, en mand, der lavede mange opfindelser, og bedst er kendt for at have opfundet brugen af velcro i golfhandsker. Antonius lavede nogle køller med vertikale grooves for Merit Golf i 2002, men køllerne kom aldrig længere end til prototypen. De blev aldrig sat i produktion. Antonius døde for et par år siden, og min partner og jeg købte hans patent og har sat en produktion i gang, som vi forventer os meget af. Vi har tegnet kontrakter med John Daly og Rocco Mediate, der begge spiller på Champions Tour, og de ville ikke benytte den, hvis ikke

de kan se fordelene,” siger Jeff Barry. GOLFBLADET har som eneste danske golfmedie haft mulighed for at prøve Vertical Groove Driveren i en launch monitor, og Jeff Barry har i hvert fald ret på ét punkt; uanset hvad jeg gjorde, hvordan jeg ramte bolden, kunne jeg ikke opnå højere spin end 1800 mph. De gode slag havde en perfekt udgangsvinkel på 15-16 grader, spin på ca. 1700 mph og fløj lige godt 200 meter i carry. Både spin og launch angle er markant bedre hvad jeg normalt opnår med min sædvanlige driver, og længden er i hvert fald ikke dårligere. Desuden er det korrekt, at de ’skæve’ slag ikke røg helt ud af grittet. Man kan altså godt så skævt med den, men ikke så skævt, som hvis man slog et skidt slag med en konventionel driver. Jeff Barry sælger sin nye driver fra websitet vertgolf.com, og får dagligt nye distributører i USA. Det er ambitionen at nå videre ud i verden, til Asien, Australien og Europa, og da Vertical Groove har eneret på at producerer golfkøller af enhver art med vertikale grooves, så er både fairways, hybridkøller, wedges og jern under udvikling. John Daly slår sine drives med et spin på 1900 mph og ifølge ham selv, har han aldrig slået mindre skævt. Dem jeg så ham slå, kunne ikke sidde mere midt i anlægget.

Jeff Barry med John Daly og et par eksemplarer af den nye Vertical Groove driver.

BEN HOGAN GOLF COMPANY KONKURS Årets triste nyhed er, at det hæderkronede Ben Hogan Golf Company er gået konkurs. Ben Hogan Golf Company blev genetableret for to år siden efter en årrække i mølpose hos Callaway Golf, og præsenterede forrige og sidste år nogle af markedets lækreste smedede jern. Desværre var markedet ikke til et dyrt nicheprodukt som Ben Hogans, og da ændringer i ledelsen og afskedigelse af 75 procent af de ansatte ikke var nok, måtte selskabet dreje nøglen om ved udgangen af januar.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.