70
PORTRÆT
Racerkøreren Limschou. Foto: Privat
FRA ANTIKVITETER OG RACERLØB TIL GOLFREJSER Knud Limschou, manden bag familiefirmaet ClassicGolf, har haft mange karriereskift i et hektisk liv, hvis kulmination er fredelige lørdage formiddage, hvor han er golfens Jørn Hjorting Tekst: Svend Novrup
L
formiddag ligger lokalerne hos ClassicGolf på Lyngebækgård ved Nivå i Nordsjælland stille hen, som man kan vente det i weekenden, men går man ind i det inderste kontor, er der alligevel liv. Her sidder Knud Limschou, der stiftede ClassicGolf og har udviklet det til et af Danmarks største, når det gælder Long Stay-rejser, ved sit skrivebord og samler ugen op. Alt, hvad der er sket siden mandag morgen, bliver checket, tråde bliver knyttet, og kunder med ønsker eller forespørgsler kontaktet i samtaler, der udvikler sig hyggeligt og nærmest familiært. Det kommer vi tilbage til. ørdag
Ishockey, tennis, racerløb … Knud Limschou blev født i København i sommeren 1943, dvs. midt under 2. Verdenskrig (krigsbarn). Efter skolen kom han i lære hos Carl F. Pedersen Isenkram, og sin værnepligt aftjente han i Høvelte. Nordsjælland lærte han også at kende i sommerferierne, som familien tilbragte der, og det
hjalp ham også i de sportsgrene, han blev grebet af, ikke mindst tennis og sejlsport. Om vinteren spillede han ishockey, men efterhånden tog interessen for hurtige biler over. Sideløbende med salg af automobiludstyr fik han en karriere i racing, hvor han bl.a. konkurrerede i Gokart, Formel Ford, Formel 3, Porsche og Chevrolet Camaro. På Ring Djursland og Jyllandsringen dystede han bl.a. med Jac. Nellemann og Karsten Ree og vandt fx Hella Grand Prix 1971 efter en intens dyst med Nellemann i Camaro. Han flyttede til England med sin forlovede Anne, som han blev gift og fik børnene Marc og Rasmus med – og som han har vinterbadet med i mere end 25 år, hvor han er avanceret til overmåler i HørsholmRungsted Vikingelaug, der hver eneste dag måler vandtemperaturen i Øresund. Golf! I England handlede parret med antikviteter og biler, og desuden kørte Knud race, bl.a. på formel 1-banen Silverstone. På lørdag formiddage stiftede Limschou bekendtskab med golf sammen med de to danske racerkørere Jac Nelleman og Tom
Belsø, og det gik ham som så mange andre: Da han første gang havde ramt en bold rent og sendt den l-a-n-g-t væk, var han hooked. Hellerup, USA og Spanien Da ægteparret flyttede tilbage til Danmark, fortsatte de i Hellerup handelen med antikviteter fra forretningen Old English, men som en utrættelig iværksætter med trang til uafladelig at prøve nyt blev Limschou involveret i meget andet. Fx udarbejdede han i en årrække reklameprogrammer for amerikanske firmaer i Milwaukee, USA og tog flyveren hjem til familien hver anden weekend, og senere startede han cykelfirmaet Ironhorse i Rungsted.
Ægteparret købte lejlighed i Spanien og brugte den fire gange om året. Under disse besøg opdagede de et marked for rejser til det behagelige vinterklima, og det begyndte Limschou at opfylde bl.a. med råd fra med Jørgen Løye, stifteren af Krone Rejser. De usikre forhold i luftfartsbranchen gjorde, at Limschou på et tidspunkt selv stiftede firmaet FlyClassic, der samarbejdede med Spanair. Det fik som bekendt fik en krank skæbne – ligesom Sterling og Cimber Air, som Limschou også har arbejdet sammen med. Efter den tredje konkurs, besluttede han at stille Fly Classic i bero. Classic Golf I slutningen af 2008 stiftede
Marc Limschou overtager ledelsen af ClassicGolf fra sin far Knud. Foto: Privat
han Classic Golf, der siden er vokset stille og roligt. Fra start var specialet ikke Long Stay, men det kom helt af sig selv. Long Stay er ikke noget nyt, men behovet for Long Stay med golf viste sig at være kæmpestort, og derfor har næsten alle andre golfoperatører også siden meldt sig på banen. - Det betyder, at vi går en udfordrende og morsom tid i møde, konstaterer Knud Limschou, som konstant udvikler det produkt, han var først med. Lige fra start satsede Classic Golf på, på, at når man er af sted med dem, er personlig service inkluderet: Firmaet er altid til stede for kunderne, uanset hvad deres problem er. Især i nærheden af Fuerte Appartments Estepona, hvis 75 lejligheder ClassicGolf alle har sat sig på i februar og marts og arbejder på at overtage i november. Problemer kan være af mange slags. Regner det en sjælden gang så meget, at en bestilt bane ikke er spilbar, ombooker man til andre baner. Har man været udsat for tyveri, er der hjælp at hente, når det gælder politi og sprog. Servicen i Spanien varetages bl.a. af ægteparret Lene og Per Holtse, der med udgangspunkt i Fuerte Appartments i februar og marts hver onsdag arrangerer turnering med gunstart, hver fredag har ’Meet and Greet tapas’, er til stede under de gratis træningssessioner med Estepona Golfs pro Andrew Butler mandag og fredag, og er der en uge mange bridgespillere af sted, kan de også arrangere en turnering for dem. Golfens Jørn Hjortin ClassicGolf fik fra starten et stort publikum Nordenfjords, dvs. i Jylland nord for Limfjorden. Formentlig tilfældigt i første omgang, fordi man havde en række tilfredse kunder herfra, der spredte rygtet om deres rejser som ringe i vandet. Siden er der kommet masser af kunder til fra hele Danmark, og firmaet er gradvist vokset til at omfatte seks medarbejdere, to af dem Limschous to sønner, hvoraf den ældste, Marc, nu overtager stafetten og fører ClassicGolf videre. Det går hurtigere nu, hvor firmaet udvider med Algarve og Mallorca, ligesom Thailand og Florida er på vej; men kerneproduktet er det samme, og hver lørdag sidder Knud Limschou stadig og fører sine hyggesamtaler med kunder, som var han Jørn Hjorting, der sender ’De ringer, vi spiller’. Han lytter, rådgiver om kundernes udfordringer, finder de baner, der passer til hver enkelt rejsendes golfhandicap, og får venner, der vender tilbage år efter år. Classic Service!