30
TALENTER
VICTOR ØSTERBY:
FRA ÆBLESKROG TIL ASIAN TOUR
Ny serie:
DANSKE TALENTER
Victor Østerbys vej til golf var usædvanlig, det samme er hans karriereforløb, der ikke har været en del af DGUs projekt at skabe vindere – og nu har han fuldt kort på Asian Tour Af Svend Novrup
D
e t
v a r
e n
overraskelse, da 23-årige Victor Østerby i Thailand erobrede fuldt kort til Asian Tour 2016. Først klarede han sig sikkert gennem kvalifikationens stage one, og derefter blev han delt nr. 4 i finalen, hvor 41 sikrede sig det eftertragtede kort. Måden, han gjorde det på, var opsigtsvækkende. Med 10 bogeys og to dobbeltbogeys som følge af aggressivt spil var det nødvendigt, at psyken var i orden til nødvendige birdies og eagles - det var den! På tredje runde var Smørumspilleren tilsyneladende i kvaler efter tre bogeys i træk på hul 13-15, men hvad fulgte på hul 17 om ikke et hole-inone?! Sidste dag gik alt i olie, til han slog i vandet på det tricky par-3 hul 14. Tredjeslaget fra dropzonen var også lumsk, men Victor, hvis fornavn betyder ’den sejrende’, slog på green, toputtede til dobbeltbogey, fortsatte uden at tænke mere over det – og scorede birdies på de tre sluthuller. Gymnastik og skateboard Victor Østergaard blev født i København i august 1992 og har boet i Brønshøj hele sit liv. Hans første store fritidsinteresse var gymnastik. En ildfuld træner gjorde sine elever så gode, at Victor bl.a. vandt såvel et sjællandsk som et dansk mesterskab. Da træneren flyttede, forsvandt motivationen, og Østerby søgte efter en ny sport. Han dyrkede først skateboard med sin bror og flere venner, men da de stoppede, gjorde han det samme. Æbleskrog og golf En ven fandt en golfbag med køller og bolde i sine forældres garage. Forældrene spille ikke, så de annekterede rekvisitterne og gav sig bl.a. til at slå til æbleskrog under træerne i haven hos vennen.
Hans far købte et begyndersæt, og så drog far og søn ud på engen ved Utterslev Mose og slog bolde. Engen blev dog hurtigt for lille, da boldene havnede i krat og vandhuller. Nysgerrigt drog han ud i Smørum GK for at snuse til sporten, og den pro, han viste sin kunnen, mente, at han aldrig havde set nogen, der naturligt slog så godt til bolden. Han blev indmeldt som 11-årig og gav sig til at træne energisk, ivrigt støttet af sine forældre. Resultaterne udeblev ikke. Han startede sommeren i handikap 50+, men før nytår var han nede i 4,5! Elitespiller Allerede året efter blev han medlem af Smørums elitegruppe. Vi har hørt meget om klubbens fantastiske piger, men drengene gav dem ikke meget efter med bl.a. Erik Steffensen, Lasse Vad etc. På førsteholdet fandt man spillere som Mark Grabow Schytter, Søren Juul og John Davies, og med dem spillede Østerby en række sæsoner i elitedivisionen, før flere faldt fra, så Smørum nu spiller i 1. division. Østerbys første træner var Bue Jacobsen, derefter arbejdede han tæt med Peter Thomsen, og senest er han kommet under overvågning af Andreas Kali. I sin første ranglisteturnering som 14årig i Holbæk blev han nr. 2 efter Patrick O’Neill. I 2010 gik der hul på sejrene i Danmark, og i 2011 fulgte den første internationale triumf i Harder German Masters. Kæreste og Vijays råd I 2012 vandt han DGUs herrerangliste
efter sejr i bl.a. DIAC i Silkeborg og Herre Elite Tour 3. Overraskende har Østerby aldrig har været en del af DGUs projekt med ’creating winners’, men … - Det har ikke passet til mig. DGU og jeg er aldrig kommet godt ind på livet af hinanden, og jeg har kun spillet et enkelt DM, hvor jeg i 2012 blev nr. 3 i hulspil. I stedet var han med i DJGA, hvor han bl.a. på en tur til Florida mødte sin kæreste Anne Hornshøj, som han har holdt sammen med i fire år og til sommer flytter sammen med. På TPC Sawgrass listede han sig ind på en driving range forbeholdt PGA-spillere. Her dukkede Vijay Singh op og spurgte, hvem han var, og hvilke drømme han havde. Det var den tidligere verdensetter fra Fiji, der forklarede ham, at Asian Tour kunne være et fint springbræt. Uddannelsesmæssigt færdiggjorde han handelsgymnasiet og startede et fjernstudium på Aalborg Universitet, som han dog droppede, da han turnede pro.
Svingproblemer Før 2013 besluttede han og Thomsen, at svinget skulle lægges om, tilsyneladende med forrygende resultat. I Spanien vandt han en turnering på den professionelle Evolve Tour, og kort efter blev han nr. 2 i en turnering på Nordea Tour. Alligevel følte han sig aldrig tilpas; heller ikke, da han prøvede at gå tilbage til det gamle sving. I den dagbog, han altid har ført, kan han læse, hvilke følelser han havde, og så besluttede han og Thomsen, at de skulle starte helt forfra, da han blev pro. Han skulle lære sig selv, sine tendenser, sit sving og sin psyke at kende uden gammelt vraggods. Professionel Det var ikke let, og bedste resultat i den første prosæson var en fjerdeplads på ECCO Tour i Silkeborg, men han havde dog intet problem med at beholde sit kort til den danske third level Tour. Spillet udviklede sig positivt med runder stabilt omkring par, men han manglede evnen til at lave
birdies. På ECCO Winter Tour 2015, hvor adskillige European Tourog Challenge Tour-spillere deltog, oplevede han at gå i bold med Lasse Jensen og slå ham til slut, da han besatte 2. pladsen. Efterhånden begyndte han at skyde lavt, bedste runde -6, klarede samtlige cuts og sluttede hyppigt i top-10. Derefter nåede han stage 2 på European Tours kvalifikation, men en ærgerlig snemand i sidste runde kostede pladsen på final stage. Kort til Asian Tour Vi ved allerede, hvordan det gik, da han tog chancen på Asian Tour, og nu har Østerby sat et sponsorteam på benene med Søren Knudsen A/S, Einar Hessel, Böeck Brolægning og ventilationsfirmaet KH Vent A/S, så han kan spille alle de turneringer på Asian Tour, han kommer ind i. I debut’en i Bangla Desh klarede han cuttet og tjente godt 1000 $ som nr. 54 på trods af, at natlige problemer med aggressive myg betød alt for lidt nattesøvn og værelsesskift kl. 2.30 natten før sidste runde. Fremover forudser vi, at han har et moskitonet med! Hans spil er aktuelt godt fra tee og omkring green, mens han har problem med indspil fra ca. 50 m, bl.a. fordi fairways er så uvante i såvel jordbund som græs. Nu håber Østerby, at Asian Tour er vejen til stjernerne, som den fx har været for spillere som Rikard Karlberg og Daniel Chopra.