66 D A N M A R K S
S T Ø R S T E
G O L F A V I S
DAN S K BA N E S t o r åd a l e n
Der er en fantastisk udsigt fra Restaurant Storådalens terrasse over åen og golfanlægget.
Der er løbet meget vand i åen Der er løbet meget vand gennem Storådalen de seneste år, både i selve åen naturligvis, men også i den golfklub, som dalen lægger jord til. Af Lasse Sejdelin Christensen Foto: Lasse S. Christensen
H
olstebro Golfklub har bemærkelsesværdigt nok indtil for få år siden haft adresse 15 km. vest for Holstebro i den lille landsby Råsted, men ved en sammenlægning i 2016 fik man endnu en adresse at forholde sig til, da man fik yderligere 27 huller fra den bynære bane i Storådalen at boltre sig på. Dermed har de godt 2000 medlemmer fornøjelsen af at være en del af Danmarks største golfklub – i hvert fald målt på antallet af huller. Hele 63 styk fordelt på to 18 hullers baner, to 9 hullers ”pay and play” baner, samt en mellemlang 9 hullers bane, kan medlemmerne lade sig udfordre af. Handlekraftige vestjyder skabte Storåbanens genfødsel Mens Holstebro Golfklub med sin etablering i Råsted i 1970 fik klubnummer 26 i Dansk Golf Union, og dermed er en af Danmarks ældre og særdeles veletablerede baner, er Storådalens Golfklubs historie en noget anden. Den åbnede som et storstilet projekt i foråret 2007 med den lokale rigmand John Robert Knudsen som økonomisk bagmand. Der blev blandt andet opført et 1000 kvm2 stort og mondænt klubhus, som i dag fungerer som restaurant. For at højne eksklusiviteten ønskede
man i sin tid maksimalt 700 medlemmer i klubben. Denne grænse blev dog aldrig et problem, for som bekendt ramte finanskrisen året efter, noget som også fik indflydelse på Storådalens Golfklub. Man nåede aldrig op på det ønskede antal medlemmer og kæmpede i mange år med en skrantende økonomi, og i 2014 blev selskabet bag klubben erklæret konkurs. En overgang var der udsigt til, at den mægtige restaurant skulle væltes, og golf banen lægges tilbage til landsbrugsjord, men de to lokale erhvervsmænd, Eiler Thomsen og John Gråkjær, ville det anderledes og opkøbte Storådalens golfbane. Den 1. jan. 2017 blev Storådalens Golfklub og Holstebro Golfklub så lagt sammen, kun 3-4 mdr. efter ideen blev født i efteråret 2016. Placeringen i den ualmindeligt naturskønne Storådal
- kun 5 min kørsel uden for Holstebros centrum - er den samme, men selve golfbanen har været udsat for en særdeles vellykket forskønnelsesproces siden sin genfødsel. Man har både haft fat i greens, rough og teesteder for at give banen et andet og bedre udtryk. Når man besøger Storåbanen er noget af det første, der springer i øjnene den før omtalte mondæne bygning, hvor Restaurant Storådalen har til huse. Den ligger med en ganske imponerende udsigt ud over det store golfanlæg og selve Storådalen. Dernæst bemærker man det lille, men nyere klubhus, der er velplaceret kun et kort chip fra 1. teested og træningsområdet. Men vigtigst af alt, så møder man en golfbane i meget flot stand, hvor man ovenikøbet får en glimrende naturoplevelse med sig hjem. Både greens, fairways og de ikke mindre
Søen foran greenen på hul 11 sluger med garanti en del bolde.
end 5 teesteder er upåklageligt velholdte, og det er en dejlig oplevelse at bevæge sig rundt i det letkuperede naturområde, hvor Storåen på flere huller er i spil. Husk baneguide og ekstra bolde Hvis banen spilles fra de bagerste teeklodser måler den 6119 meter, mens man fra de forreste kan nøjes med at flytte den lille hvide 4489 meter rundt på par 71 banen. Altså er banen på ingen måder et monster, hvad længde angår, men alligevel er den ganske udfordrende, uden at være decideret urimelig eller mod bydelig svær. Dog skal anbefalingen lyde på, at du husker at købe en baneguide og sørger for, at der er mindst en håndfuld ekstra bolde i