74
DEPTM LINKSBANE
DER FINDES KUN ÉN LINKSBANE I DANMARK Flere danske golfbaner får misvisende beteg nelsen linksbane, men ifølge ekspert i linksbaner Steffen Mysager er definitionen klar, og den passer herhjemme kun på Fanø Golf Links.
ægte linksbane. Landskabet og vegetationen er den samme som man finder langs den skotske kyst, hvor vi også har nogle af de ældste golfbaner,” siger Steffen Mysager og nævner typiske linksbaner som St. Andrews, Muirfield, Gullane No. 1-3, Royal Aberdeen, North Berwich og Royal Troon, hvor The Open 2016 i øvrigt afvikles. Der findes nu linksbaner tættere på Danmark. Falsterbo på den svenske side af Øresund ligger blot 40 minutter fra København og længere mod nord ved Helsingborg finder man Viken, der begge er linksbaner.
Af Klaus Hybler
”N
ogle
golfspillere tror, at blot banen ligger ved vandet, er der tale om links eller sealinks. Dette er ikke tilfældet,” fastslår Steffen Mysager. Er Ærø en linksbane, og hvad med hullerne mod vandet på Samsø? ”Hverken Ærø eller Samsø er linksbaner. De ligger ikke på hævet havbund. Rømø er det heller ikke. Linksbaner er opstået under istiden, hvor isen har trykket landskabet ned. Da isen forsvandt, hævede havbunden sig og skabte nogle særlige betingelser for vegetationen. For Rømøs vedkommende er der tale om inddæmmet område, og det er en anden sag,” siger den pensionerede anæstesilæge Steffen Mysager, der i årevis har studeret linksbaners karakteristika med en særlig veneration for de britiske. Som medlem af Sports Turf Research, en engelsk institution som går videnskabeligt til værks omkring græs og greenkeeping, har Steffen Mysager gennem årene læst et stort antal bøger om emnet, og han deler gerne ud af sin viden. Derudover er Steffen Mysager en hard core-golfentusiast – linksgolf forstås – og i 1998 tog han til Skotland i fem uger for kun at spille links. ”Jeg spillede på alle de kendte linksbaner fra Edinburgh til Dornoch. Det blev til 30 baner på de fem uger, ” fortæller han. Naturens egen golfbane For at kunne betegne en golfbane som links kræver det ud over ædle græsser – det vil sige rød svingel, alm. hvene og krybende hvene – en helt bestemt landskabsform, jordbund og vegetation; nemlig den som forekommer på hævet havbund.
Sådan ser Danmarks eneste linksbane ud!
For det første skal man have et baneområde med hævet havbund, og så skal der være blæst sand ind på området. Beliggenheden er som regel bag første klitrække. Ofte ligger banen på en smal stribe langs kysten med et typisk hulforløb, hvor man spiller ni huller ud og ni huller ind, forklarer Steffen Mysager. Det er tillige kendetegnende for linsbaner, at fairways løber i de lave områder mellem klitterne, og at rough består af selve klitten samt kanten af den. Teesteder og greens er som regel placeret naturligt i terrænet. Et andet vigtigt kendetegn er de små pukler og fordybninger – på engelsk ”humps and hollows”, som kan give de mærkeligste spring på green. Langs den jyske vestkyst findes links land Disse helt særlige betingelser findes flere steder langs den jyske vestkyst, så i princippet kunne der anlægges linksbaner der. Noget andet er, at diverse naturbeskyttelseslove bestemt ikke åbner mulighed for at anlægge golfbaner i klitlandskaber. Fanø Golf Links søgte dispensation i 1996 for en udvidelse af banen, og det udviklede sig til lidt af en krig mellem Fanø Golf Links og
Fanø Golf Links fik et nyt klubhus i forbindelse med omlægningen, der stod færdig i 2001.
Danmarks Naturfredningsforening, der under en ophidset debat, kaldte projektet for ”naturvandalisme.” Sagen endte i Naturklagenævnet og heldigvis bestemte Nævnet med et
knebent flertal, at Fanø Golf Links godt kunne udvide banen med et nyt klitområde i forbindelse med omlægningen, der stod færdig i 2001. ”Fanø er på alle måder en
Falsterbo som ligger på den anden side af Øresund er også links.
Linksbaner kræver mindre pleje På de oprindelige linksbaner sørgede får og kaniner for at holde græsset nede og på den måde opstod den faste korte turf, der giver fremragende betingelser for at spille golf. Dyrenes efterladenskaber bidrog samtidig til gødning af banen, og selv i dag ser man golfbaner med græssende får, der giver greenkeeperen en hjælpende hånd. Linksbaner er typisk tilsået med rød svingel, alm. hvene eller krybende hvene, og disse græsarter udmærker sig ved at kunne tåle både saltvand og tørke, og med et stort rodnet kan de hente vand langt nede i jorden. ”Den vegetation vi møder er selvfølgelig delvis tilført af mennesket, men for overlevelse skal planterne være tilpasset det økologiske system. For eksempel vil en plante, der ikke tåler salt, ikke overleve særligt længe i disse omgivelser. Rødsvingel har et fabelagtigt rodnet og er fra naturen meget nøjsom. Rødsvingel er fuldt i live selvom overfladen er gul, og overfladen er stadig jævn at spille på. Og plejemæssigt kan der spares på gødningen,” siger Steffen Mysager. Karakteristisk for linksbaner er også den gode dræning, som skyldes sandbunden. En linksbane tåler masser af regn og er som regel spilbare kort tid efter et kraftigt rengskyl.
På Southerndown, Wales, har får i over end 100 år holdt græsset nede og bidraget til at gøde græsset.