Reklamer by Morten Ulstrup

Reklamer

RE KLA M ER SKA L VI T RO PÅ A LT , H VA D VI SE R?

Reklamer

7.-9. KLASSETRIN 2010 FORLAGET MACELEMA 1. OPLAG, 1. UDGAVE ISBN 7836458738

Reklamer INDHOLD Reklamer .......................................................................................................................................................................................... 1 skal vi tro på alt, hvad vi ser? ................................................................................................................................................ 1 Forord ................................................................................................................................................................................................ 4 Hvad ved du egentlig om reklamer? ................................................................................................................................. 6 Forskellige reklamer ................................................................................................................................................................. 7 Reklamens genretræk............................................................................................................................................................... 9 Reklamers genretræk ....................................................................................................................................................... 10 Reklamers appelform........................................................................................................................................................ 11 Reklamers argumenttyper .................................................................................................................................................. 12 Reklamens afsender og modtager.............................................................................................................................. 15 Reklamens opbygning og billedsprog ........................................................................................................................... 16 Reklamens komposition .................................................................................................................................................. 16 Eksempler ................................................................................................................................................................................ 17 Hvad bruges de tre kompositioner til? .................................................................................................................... 19 Det gyldne snit....................................................................................................................................................................... 20 Forgrund, mellemgrund og baggrund ...................................................................................................................... 21 Reklamers farver ................................................................................................................................................................. 22 Farver ......................................................................................................................................................................................... 22 Søgning på Internettet ...................................................................................................................................................... 23 Farvesymbolik ....................................................................................................................................................................... 26 Farveskema ............................................................................................................................................................................. 27 Lys ................................................................................................................................................................................................ 29 Perspektiv ................................................................................................................................................................................ 29 Analysemodel ........................................................................................................................................................................ 31 Modeltekst ............................................................................................................................................................................... 31 Lav jeres egen reklame.......................................................................................................................................................... 34 Evaluering..................................................................................................................................................................................... 35 litteratur ........................................................................................................................................................................................ 36

Reklamer FORORD Skal vi tro på alt, hvad vi ser? Bliver man lækker, populær og lykkelig af at bruge de nyeste cremer og gå i det dyreste mærkevaretøj?

Reklamer er en stor del af vores hverdag. Vi ser dem blandt andet på busstopsteder, i blade, i bøger, i aviser og på internettet, og hver dag bliver vi konfronteret med mange forskellige slags reklamer. En reklames formål er, at sælge et produkt, og derfor er reklamer fængende med udvalgte farver og udtryk, så vi får lyst til at eje produktet.

På internettet er der også rigtig mange reklamer, og det er dem, vi især skal se nærmere på, på de kommende sider. Når man surfer rundt på internettet, er det vigtigt, at man er kritisk overfor det man ser, så man ikke køber sig fattig i alt, hvad man kan få, bare fordi de kendte stjerner reklamerer for det, eller fordi reklamerne nærmest hopper op i hovedet på os, når vi klikker ind på en webside.

Hver gang vi søger på internettet, kommer der mange ting frem. På en webside er der ofte både tekst, billeder, reklamer og pop-ups, som vi skal forholde os til. Internettet er det, man kalder en multimodal. Det vil sige, at der optræder mange udtryk på én gang. Multi betyder nemlig mange, og modal betyder udtryk. Et billede er én slags modal og en tekstboks eller en brødtekst er en andens slags modal.

Nu skal I finde ud af, hvad der karakteriserer reklamer, og hvordan de er opbygget. I skal også undersøge, hvad det betyder, at der er så mange reklamer på internettet.

Reklamer  Reklame for Dieselbukser Bliver man ligeså lækker som dem og får en sød kæreste, fordi man køber Dieselbukser?

  Reklame for Neutrogena – et produkt mod uren hud. Bliver man kendt og smuk ligesom skuespiller og sanger Vanessa Hudgens, hvis man bruger Neutrogena?

 5

Reklamer HVAD VED DU EGENTLIG OM REKLAMER? Alle mennesker gør sig nogle tanker, når de bliver præsenteret for et nyt emne. Ofte vil dette være viden man har i forvejen, eller viden der kan bygges videre på. Denne viden kaldes forforståelse. Det er vigtigt, at man ”aktiverer” og bruger denne viden, så man kan lære så meget som muligt. Man lærer nemlig bedst, hvis man kan koble ny viden på en viden vi har på forhånd. Derfor skal du nu tænke over og skrive ned, hvad du ved om reklamer, inden du skal lære endnu mere.

Opgave: Hvad er det første der falder dig ind, når vi snakker om reklamer? Kender du reklamer fra nettet? Lav din egen beskrivelse af, hvad en reklame er i boksen til højre.

Sådan vil jeg beskrive en reklame: ____________________ ____________________ ____________________ ____________________ ____________________ ____________________ ____________________ ____________________ ____________________ ____________________ ____________________ ____________________ ____________________ ____________________ ____________________ ____________________ ____________________

Reklamer FORSKELLIGE REKLAMER Der findes mange forskellige slags reklamer, og det er vigtigt at kunne kende forskel på dem. Der findes reklamer, på busstoppesteder, i aviser, i magasiner og ugeblade, på internettet osv. Når du ser en reklame skal du tænke over, hvilke omgivelser den er placeret i. Ser du en reklame på et busstoppested fanger den dine øjne, fordi den er stor og fylder en hel reklameboks. På internettet er reklamerne kun en lille del af alt det, der sker på websiden. Derfor skal der nogle andre midler til for, at fange vores blik. Reklamer på internettet konkurrer nemlig med de andre modaler på siden, om at få vores opmærksomhed. Netreklamer gør brug af mange effektmidler, så som rullende tekst, lyd og bevægelse, for at vi skal lægge mærke til dem.

Eksempel på en busreklame. Reklamen skal ikke konkurrere med andre medier, men skal dog fange vores opmærksomhed, fordi de fleste af os har travlt og tænker på alt muligt andet, når vi skal nå en bus eller kører forbi i bil. Hvordan tror du reklamen prøver at fange vores blik?

Eksempel på reklamer i en avis. Reklamerne er placeret øverst og nederst, og de skal derfor også prøve fange vores blik. De fleste læser aviser for at få informationer om, hvad der sker i vores samfund. Derfor er der ikke specielt fokus på reklamerne, når vi læser. De skal dermed prøve at fange vores opmærksomhed. Hvordan prøver disse reklamer, at få vores opmærksomhed?

Reklamer

Her ses et eksempel på en internetreklame; ”Mandeafgift” i højre side. Websiden er et multimodalt medie. Der er både billeder, tekst, samtaler, billedtekst og reklamer. Siden hedder Facebook og er en side, hvor man kan oprette en profil og skrive med sine venner. Reklamerne konkurrerer om vores opmærksomhed. Hvor meget ligger du mærke til reklamerne?

Opgave:  Tænk over hvilken af disse tre slags reklamer (internetreklamer, reklamer på busstoppesteder, reklamer i aviser), du oftest kigger på, og diskuter det med din sidemakker.  Hvad er den største forskel på de tre reklamer?

Reklamer REKLAMENS GENRETRÆK Når vi analyserer reklamer, er det vigtigt at kende til en reklames genretræk. Genretræk er de forskellige elementer i bøger, film, reklamer etc. der viser os, hvilken type tekst eller medie vi har med at gøre.

I har måske før hørt om, at der overordnet findes fire grundgenrer. En grundgenre er en overgenre. Overgenrer har en masse små genrer under sig. Narrativen er fx en overgenre, og herunder findes både noveller, romaner, eventyr m.fl. Grundgenrerne kaldes narrativen, deskriptiven, argumentativen og instruktiven.

Opgave:  Tal med din sidemakker om, hvad der kendetegner de fire grundgenrer  Giv et eksempel på hver grundgenre.

Reklamer REKLAMERS GENRETRÆK

Reklamer er argumenterende tekster, og de hører derfor til under den argumentative grundgenre. Argumentative tekster argumenterer for et bestemt synspunkt og prøver at overbevise modtageren herom. I reklamer forsøger man som sagt, at sælge nogen noget.

En argumenterende tekst er typisk opdelt således: 1) Problemet bliver præsenteret. Eksempel: ”Har du indtørrede og revnede læber?” 2) Synspunktet for løsningen bliver præsenteret. Eksempel: ”Prøv den nye Lipsyl”. 3) Trinvis præsentation af argumenter for synspunktet. Eksempel: ”Den tilfører dine læber naturlig fugt og giver dig bløde og sunde læber”. 4) Gentagelse af problemet. Eksempel: ”Så døjer du med indtørrede og revnede læber, så prøv Lipsyl.”

Reklamer REKLAMERS APPELFORM

Appelformer er afsenderens måde at appellere til modtageren og prøve at overbevise modtageren om noget. At appellere betyder ”måden” vi taler til nogen på. Det var den græske filosof, Aristoteles, der formulerede appelformerne.

Der findes tre appelformer; Ethos-appellen, pathos-appellen og logos-appellen. Det er vigtigt at vide, at der ofte ses mere end én de tre appelformer i én reklame.



Ethos-appellen: er når en reklame forsøger at overbevise modtageren, ved at fremstå tillidsvækkende og troværdig.



Pathos-appellen: er når en reklame forsøger at overbevise modtageren, ved at appellere til modtagerens følelser.



Logos-appellen: er når en reklame forsøger at overbevise modtageren, ved at appellere til modtagerens fornuft.

Opgave: 1) Brug eksemplet med Lipsyl på side 10. Brug ethos-appellen, pathosappellen og logos-appellen til at ”sælge” dette produkt til hinanden. 2) Reklamerne på forsiden af denne bog er alle hentet fra nettet. Kig på reklamerne og diskuter i grupper, hvilke appelformer der bruges.

Reklamer REKLAMERS ARGUMENTTYPER

I reklamer bruges forskellige argumenttyper, der ligesom appelformerne bruges til at overbevise modtageren om noget. Argumenttyper er dog mere konkrete eksempler på, hvilke metoder man kan bruge i reklamer. Der findes 5 forskellige argumenttyper: 1.

Henvisning til fornuft: Afsenderen henviser til almindelig fornuft. De fleste mennesker vil gerne fremstå intelligente/fornuftige, og vil derfor ikke kunne modsige et argument som bygger på fornuft, altså logos-appel (fornuft). Eksempel: ”Enhver vil da mene at…”

Idolargument: Afsenderen bruger kendte personer, dette kan f.eks. være skuespillere, sangere, modeller eller sportsfolk. De reklamerer for et bestemt produkt, for at få modtageren til at købe det. Dette er en pathos-appel (følelser), fordi den spiller på modtagerens ønske om at blive som sit idol. Eksempel: ”Brug Gillette barbermaskine – det gør Tiger Woods”

Mængdeargument: Afsenderen gør opmærksom på, at mange køber/ønsker/gør brug af/mener noget bestemt. Dette er et effektivt argument, fordi det fremstår troværdigt; ethos-appel (troværdighed). Eksempel: ”Vi er mange som oplever, at Ajax er mere effektivt end Vanish, ved fjernelse af pletter”

Ekspertargument: Ekspertviden underbygger argumentet, f.eks. på baggrund af en videnskabelig undersøgelse. Man skal dog være opmærksom på ekspertens oprigtighed. Ligesom henvisningen til fornuft bygger ekspertargumentet på logos-appel (fornuft). Eksempel: ”Du bør drikke Nestea med grøn the og antioxidanter, da forskere i en ny stor undersøgelse har konstateret, at antioxidanter er godt for kroppen”

Lykke-argument: Her lokkes der med, at alting vil blive godt hvis modtageren gør brug af produktet eller accepterer påstanden/synspunktet. Argumentet spiller på følelser, og er derfor en pathos-appel (følelser). Eksempel: ”Vil du sikre dine børn og din egen fremtid, så skift til Spar Nord bank”

Reklamer

Opgave: Find argumenttyperne i AJAX-reklamen og skriv dem ned: ____________________ ____________________ ____________________ ____________________ ____________________ ____________________ ____________________ ____________________ ____________________ ____________________ ____________________ ____________________ ____________________ ____________________ ____________________ ____________________ ____________________ ____________________ ____________________ ___________________

Reklamer Sproglige træk i reklamer

De sproglige træk i den argumenterende genre handler om, at afsenderen fremstiller argumenter/synspunkter for en påstand.

Afsenderen bruger konjunktioner (småord), hvor et argument indledes. Eksempel: fordi, da, på grund af, eftersom, grundet.

Når afsenderen skal indlede et synspunkt bruges faste ordforbindelser. Eksempel: heraf følger, derfor, følgelig, altså, af den grund.

I reklamer bruger afsenderen ofte tillægsord til at beskrive den vare, de vil sælge eller til at argumentere for, hvorfor man netop skal købe deres produkt. Ofte er det positivt ladede tillægsord, men der kan også indgå negativt ladede tillægsord. Eksempel: Sanex zero procent gør huden sund, smuk, blød og naturlig.

Opgave:  Find en reklame på internettet, hvor man kan se både argument og synspunkt. Der skal altså være skreven tekst på reklamen du finder.

Reklamer REKLAMENS AFSENDER OG MODTAGER

Det er vigtigt at undersøge, hvem afsenderen på reklamen er. Det kan være et firma eller en reklameproducent. Det er herefter vigtigt at undersøge, hvem reklamen henvender sig til, altså hvem der skal købe produktet. Her spiller blandt andet køn og alder ind. På internetsider vil der oftest være reklamer, der henvender sig til unge og voksne, fordi helt små børn og meget gamle mennesker ikke bruger nettet i samme omfang.

Opgave:  Her er en reklame, som du måske har set før på facebook.  Bestem afsender og modtager og undersøg de sproglige træk!

Afsender:________________________________________ Modtager:________________________________________ Sproglige træk:________________________________________________ ________________________________________________

Hos Online-mode.dk forhandler vi trendy og unikt modetøj til piger. Vores koncept bygger på god service og stor udskiftning af varer

Reklamer REKLAMENS OPBYGNING OG BILLEDSPROG Reklamer er bygget op på en bestemt måde. Reklamers opbygning kaldes komposition. Du ved formodentlig, at en novelle kan være bygget op efter berettermodellen. Ligesom berettermodellen er fælles for noveller, findes der på samme måde nogle fællestræk for reklamer, som man kan undersøge, når man skal analysere reklamer. Dem skal vi se nærmere på nu.

REKLAMENS KOMPOSITION

Reklamens komposition betyder som sagt, måden reklamen er bygget op på. En reklame kan have en symmetrisk komposition, en diagonal komposition og en trekantskomposition – se på billedeksemplerne (næste side) mens du læser om kompositionerne.



Symmetrisk komposition skaber ofte harmoni og ro i et billede, men reklamen kan også komme til at virke kedelig. Symmetri betyder en slags mønster. På en reklame betyder det, at der er det samme på begge sider af billedet, hvis man tegner en lige streg ned igennem billedet.



Diagonal komposition giver liv og bevægelse.



Trekantskomposition. Hvis trekanten vender opad giver det harmoni og ro. Vender den derimod nedad giver det kaos og disharmoni.

Reklamer EKSEMPLER

Opgave: Find selv reklamer på nettet med de tre slags kompositioner og sæt dem ind i boksene – husk at tegne streger

Symmetrisk komposition. Stregen er tegnet ned gennem billedet og det virker roligt

Diagonal komposition- stregerne danner et kryds, og der er bevægelse.

Reklamer

Trekantskomposition. Her kan trekanten tegnes nedad. Der er kaos i billedet vi er bange for, at hun falder.

Trekanskomposition. Her kan trekanten Tegnes opad. Der er ro i billedet â&#x20AC;&#x201C; vi er ikke bange for, at hun falder. Hun er rolig og afslappet.

Reklamer HVAD BRUGES DE TRE KOMPOSITIONER TIL?

Nu sidder du måske og tænker over, hvorfor du skal lære at sætte streger i et billede. Men det er faktisk ret godt at kunne. Det er smart at vide, hvad de forskellige kompositioner gør ved den, der kigger på reklamen, og hvordan firmaer sælger deres produkter.

Opgave: Diskuter med din sidemakker, hvilken komposition I ville bruge, hvis I skulle sælge en løbesko! Begrund jeres svar 

Reklamer DET GYLDNE SNIT

Hvis man vil have beskueren til at lægge mærke til noget særligt – fx det mærke man reklamerer for, kan man bruge det gyldne snit (se Gillettereklamen).

Man finder det gyldne snit ved at gå en tredjedel ind fra billedets kant, og trække en linje. Det gør man fra alle billedets fire kanter. De fire steder stregerne skærer hinanden er de punkter på billedet, der især fanger vores øjne.

Her sætter det gyldne snit fokus på mærket ved at indramme det. Mærket Ligger altså mellem de 4 punkter.

Opgave: Tegn det gyldne snit på reklamen og skriv ned hvad på reklamen, der kommer i fokus. _________________________ _________________________ _________________________ _________________________

Reklamer FORGRUND, MELLEMGRUND OG BAGGRUND

På billeder kan ting have forskellige placeringer. De ting på et billede, der er placeret længst tilbage siger man er i baggrunden, dem der er i midten af billedet, siger man er i mellemgrunden, og dem der er forrest, siger man er i forgrunden. Du kan måske regne ud, at det vigtigste på reklamen (det man vil sælge) ofte er i forgrunden.

Her er produktet placeret i forgrunden. Damen, der skal forestille at bruge produktet, er placeret i mellemgrunden, og i baggrunden er der en bogreol. Hvorfor tror du, der er en bogreol med på billedet?

Opgave: Find et billede på nettet og sæt ind i boksen. Skriv ned, hvad der er i: Forgrunden:________________________ ___________________________________ Mellemgrunden:____________________ ___________________________________

Baggrunden:________________________ ___________________________________

Reklamer REKLAMERS FARVER FARVER

Man kan bruge farver til at udtrykke forskellige ting. Farver bliver brugt meget forskelligt i reklamer. Det kan du se på de to reklamer, der kommer her:

Farver og måden de sammensættes har nogle særlige navne. Du skal nu undersøge, hvad de forskellige betegnelser betyder. Det skal du gøre ved at søge på internettet, men før du gør det, er det vigtigt, at du kender til forskellige søgefunktioner.

Reklamer SØGNING PÅ INTERNETTET

Der er flere måder, hvorpå man kan søge på nettet, som giver forskellige søgeresultater. Derfor skal man være bevidst om, hvordan man vælger at søge, så man får det bedste resultat frem i forhold til det, man leder efter. Man kan overordnet søge på tre forskellige måder, og du skal nu prøve dem alle sammen.

1) Fuldtekstsøgning Google, som du nok har prøvet at søge på, kaldes en søgemaskine. Når du skal foretage en fuldtekstsøgning, fx på Google, betyder det, at søgemaskinen søger i hele tekster, når den leder på nettet. Det vil altså sige, at den forsøger at finde de ord i en tekst, som du har skrevet i søgefeltet. Man taler her om nøgleord(se illustrationen nedenfor). Nøgleord er de ord, som er relevante for din søgning. Du skal altså i denne slags søgning vælge nogle ord, som du ved, optræder i tekster, du gerne vil læse om dit emne. Skal man fx finde ud af, hvornår Hans Christian Andersen er født, kan man i søgefeltet skrive: ”Hans Christian Andersen fødselsår”. 2) Emneguider Her søger man i en base, der har opdelt teksterne efter emner. Man søger altså på et emne inde i basen, og så vil der komme nogle tekster frem. Teksterne er udvalgt af bibliotekarer, og der har sorteret nogle tekster fra, som de ikke synes var gode. Et eksempler på emneguider er www.klogeåge.dk og www.netguide.dk 3) Datasøgning Datasøgning vil sige, at man søger i bestemte databaser efter bestemt data, såsom navne, vejnavne osv. Her er der udviklet bestemte databaser såsom www.krak.dk, der kan hjælpe med at finde vej og www.degulesider.dk , hvis man leder efter et navn.

nøgleord

Søg

Avanceret søgning

Reklamer Opgave:  Nu skal I selv bruge internettet til at undersøge, hvad følgende begreber betyder og skrive det ned med jeres egne ord.  Diskuter i klassen hvilken søgefunktion I vil bruge, og hvorfor?

Primærfarver: _________________________________________________ _________________________________________________ _________________________________________________ Sekundærfarver: _________________________________________________ _________________________________________________ _________________________________________________ Mellemliggende farver: ____________________________________________________________________ ____________________________________________________________________ ____________________________________________________________________ Kontrastfarver: _______________________ _______________________ _______________________ ____________ _______________________ _______________________ _______________________ _______________________ ________________

Reklamer Komplementærfarver: _______________________________________________ _______________________________________________ _______________________________________________ _______________________________________________ _______________________________________________

Opgave: Skriv ned, hvilke farver, der optræder på de to billeder, og hvad det gør ved dig. Billede1:__________________________________________________________ __________________________________________________________________ ______________________________________________ Billde2:___________________________________________________________ __________________________________________________________________ ______________________________________________

Reklamer FARVESYMBOLIK

Farvesymbolik vil sige, at hver farve har en betydning. Man bruger forskellige farver i forskellige situationer. Til begravelser skal man fx være klædt i sort, fordi det viser at man sørger. Måske ved du, at rød kan symbolisere(betyder) kærlighed? Her nedenfor har du et skema over, hvad de forskellige farver kan symbolisere. På forskellige billeder kan farver have forskellige symbolske betydninger. På ét billede kan rød symbolisere kærlighed, og på et andet kan rød betyde krig og had, fx hvis der er blod på billedet og slåskamp. Det er vigtigt, at du tænker over, hvad farverne på netop det billede, du ser på, betyder og ikke bare godtager, det der står i skemaet! Du skal altså være kritisk og tage stilling til, hvad farverne betyder, hver gang du møder et nyt billede. For at kunne forstå farvernes symbolik kan du se på billedets motiv, altså hvad billedet forestiller og finde ud af, hvad farven så kan symbolisere. Billedets motiv og farver underbygger ofte hinanden.

Opgave:  Kig på skemaet med din sidemakker og tal om farvernes betydning. Kig derefter på de to billeder nedenfor og skriv, hvad farverne kan symbolisere.

Reklamer FARVESKEMA FARVEPÅVIRKNING

SYMBOLIK

Aktiverende, varm, kærlighed, aggression, udadvendt

Kærlighed, revolution, raseri, aggression, advarsel

ORANGE

Glæde, udadvendt, opmuntrende, aktiverende

Ild, varme, glæde, sol, livskraft

GUL

Stimulerer, logisk tankegang, glæde

Fejhed, falskhed, sygdom, livskraft

Beroligende, harmoniserende, styrker selvkontrol

Håb, fornyelse, friskhed, ungdom, umoden, misundelig

Kølende, forfriskende, beroligende

Kulde, friskhed, uendelighed

Fremmer koncentrationen, fordybelse, ro, afslappende

Tristhed, melankoli, kvalitet, stabilitet, spirituel

VIOLET

Uro, nervøsitet, angst, depression, intuition

Uvejr, højtidelig, spirituel, mystik

ROSA

Dæmper angst, stress og aggression

Urealistisk, fantasi, dagdrømme

Neddæmpende, tomhed

Renhed, fred, uskyld, sart

Depression, balance, elegance

Tristhed, kedelig

Pessimisme, depression

Sorg, ondskab, pessimisme, forbud

Stagnation, stabiliserende, tryghed

Jord, tryghed, trivsel

FARVER

RØD

GRØN

TYRKIS

BLÅ

HVID GRÅ

SORT

BRUN

Reklamer

Farvesymbolik: Billede 1:________________________________________________________________ Billede 2:________________________________________________________________

Reklamer LYS Opgave: Disse to billeder er taget fra internettet. Skriv ned, hvilket indtryk du får, når du ser på reklamerne. Billede 1_______________________________ Billede 2_______________________________

Lyset på et billede er med til at skabe stemning. Er lyset mørkt, kan det skabe uhygge, og er det lyst, kan det skabe en glad og beroligende stemning.

PERSPEKTIV

Billeder kan være taget nedefra, oppefra og lige på. Det bruger man også i reklamer til at skabe forskellige effekter. Ser vi fx på en smuk dame nedefra, føler vi os små og får fornemmelsen af, at hun er meget mere værd end os. De tre perspektiver har bestemte begreber:

Frøperspektiv: Når et billede er taget nedefra kaldes det frøperspektiv. Det er det du ser på billede 1 på næste side. Vi kommer ofte til at føle os mindre end den/det, vi iagttager. Fugleperspektiv: Når et billede er taget oppefra kaldes det fugleperspektiv. Vi er oppe i luften som en fugl, og du kan se et eksempel på billede 2. Vi komme ofte til at føle os frie og større, end det vi ser på. Normalperspektiv Når et billede er taget lige på, kaldes det normalperspektiv. Vi ser altså personen, som om vi var lige høje. Vi kommer til at føle os lige med den/det, der er på billedet.

Reklamer

Modeltekst og analysemodel Du har nu lært om reklamens genretræk, og kan derfor analysere en reklame. Nedenfor ses en analysemodel. En analysemodel kan hjælpe dig med at huske, hvad der er vigtigt at fokusere på, når du analyserer. Det er en god ide at skrive egne notater på listen, så du kan huske ny begrebers betydning hurtigt.

Opgave:  Du skal nu analysere reklamen på side 32 ud fra punkterne i analysemodellen på side 31. Man må gerne inddrage andre ting end lige dem der står i modellen.  Brug de foregående sider med genretræk til hjælp, hvis du har svært ved at huske præcis, hvad det handlede om.

Reklamer ANALYSEMODEL Associationer 

Hvilke associationer (tanker) giver reklamen dig?

Medie 

Hvor er reklamen trykt? (internet, avis, TV, blad osv.)

Afsender - modtager  

Hvem er afsender? Hvem er modtager?

Indholdsanalyse             

Hvilken billedkategori(foto, tegning, maleri osv.) tilhører billedet i reklamen? Hvad er billedets hensigt, og hvad prøver det at fortælle dig? Gør rede for billedets perspektiv (frø-, fugl- eller normalperspektiv). Hvad befinder sig i billedets for-, mellem- og baggrund? Karakteristik af reklamen; Hvilken tid? Hvorhenne (sted)? Hvilke personer optræder? Hvilke farver er der brugt, og hvad gør de for reklamen? (se på din egen farveoversigt og skemaet over farvers symbolik) Er der gjort brug af skygger? Hvad får du at vide gennem reklameteksten (overskrift, underskrift, slogan, ordspil, rim osv.) Er der brugt tillægsord i reklameteksten (positive/negative)? Hvad får du konkret at vide om varen? Hvilken appelform benytter reklamen sig af? (Ethos-appellen, pathos-appellen og/eller logos-appellen) Har afsenderen brugt argumenttyper? Hvem er reklamens målgruppe? Alder, køn, social placering, andet?

Dig og reklamen M ODELTEKST  Hvad synes du om reklamen? 

Kan reklamen få dig til at købe varen/produktet? Hvorfor?

Reklamer

 Proactive er et produkt mod uren hud med tre produkter man skal bruge hver morgen og aften.



Reklamer

Opgaver:  Gå ind på hjemmesiden www.msn.dk  Hvad fanger først dine øjne?  Som vi allerede har skrevet, er internettet et multimodalt medie. Hvad gør det ved dig, at der er så mange ting på samme side?  Skriv ned hvor mange modaler, der er på internetsiden.  Analyser reklamerne du kan finde på siden ud fra analysemodellen.  Hvad synes du om, at der er reklamer på hjemmesider?  Hvorfor tror du der er reklamer på hjemmesider?  Køber du tit ting du ser på reklamer på nettet?

Reklamer LAV JERES EGEN REKLAME Nu har I fået et bredt kendskab til, hvordan en reklame er opbygget, hvilke genretræk den indeholder, og hvad man skal være opmærksom på. Jeres viden om reklamer er derfor stor nok til, at I nu selv kan lave et reklameprodukt.

Reklamen skal produceres med jeres egen aldersgruppe (7.-9. klasse) som målgruppe. I skal inddrage mindst én af de gennemgåede argumenttyper og være opmærksomme på, hvilken appelform i anvender.

I skal lave reklamen med henblik på en internetreklame. I skal forestille jer, at den skal kunne lægges ud på www.msn.dk, som i tidligere har været inde på. Husk derfor, hvad der er særligt for internetreklamer. Jeres reklame skal laves på computer. Hele klassens reklamer bliver efterfølgende samlet og kan eksempelvis lægges på Skoleintra, hvor jeres skolekammerater, lærere og forældre vil kunne se dem. Reklamerne kan også printes og hænges op i klassen eller på en opslagstavle på skolen.

Husk at tænke farver, skrifttype, forgrund, midtergrund og baggrund ind. Tydeliggør afsender og produkt, og de sproglige træk. God arbejdslyst!



Reklamer EVALUERING Hvad har du fået ud af at arbejde med reklamer? ___________________________________________________ ___________________________________________________ ___________________________________________________ ___________________________________________________ ___________________________________________________ Hvilke begreber har du især fået styr på? ___________________________________________________ ___________________________________________________ ___________________________________________________ ___________________________________________________ ___________________________________________________ Hvilken/hvilke opgaver kunne du bedst lide og hvorfor? ___________________________________________________ ___________________________________________________ ___________________________________________________ ___________________________________________________ ___________________________________________________ Hvad vil du gerne arbejde videre med og lære mere om? ___________________________________________________ ___________________________________________________ ___________________________________________________ ___________________________________________________

Reklamer LITTERATUR Mailand, Mette Kirk; ”Genreskrivning i skolen”, Gyldendal, 1. udg. 1. oplag 2007 Stouby, Henny; ”På nettet i dansktimen – anslag til danskfaglig internetdidaktik”, Dansklærerforeningens folag, 1. udg. 1. oplag 2007 Hjemmesiden http://www.viby-gym.dk/bp/appelformer.htm om appelformer Hjemmesiden http://intern.jcvu.dk/itmedier/3Billeder/Analyse/Reklame(Has)/Billedkursus.htm om billedkomposition, det gyldne snit og farver