Mit Østerbro nr 12 september

Page 74

Mit Østerbro Åben festival

Ny festival for alle

skal løfte Østerbro ud af spelt-boblen Fra 11. til 13. september bliver der afholdt Åben Festival på Østerbro og i Nordhavn. Vi har taget en snak med festivalleder Jesper Koefoed-Melson om hvorfor Åben er meget mere end en weekend og hvorfor København har behov for endnu en festival.

Af: Kristian Ejlebæk Nielsen Foto: Valentina Paz Ponce Lopez

Ø

sterbro er ikke andet end barnevogne og caffe latte. Der sker aldrig noget.” Du har sikkert hørt nogle af fordommene om bydelen, og selvom det naturligvis ikke er hundrede procent dækkende, er der alligevel noget om snakken: Der er ikke helt det samme kulturliv på Østerbro, som man finder i visse andre dele af hovedstaden – men det bliver der lavet godt og grundigt om på nu. Åben Festival, som løber af stablen 11-13. september, er Østerbro og Nordhavns helt egen kulturfestival, og den 41-årige initiativtager og festivalleder Jesper Koefoed-Melson har store planer om et sprudlende kulturliv, der rækker langt ud over en årlig festival. ”Østerbro er et fantastisk sted at bo, men det kan også være lidt kedeligt,” smiler Jesper, der har boet både i Jylland, Sverige og London, men som har været lykkeligt groet fast på Østerbro siden 2003. ”Det, jeg elsker ved mit arbejde, er at mødes om kulturelle begivenheder, og det har jeg manglet på Østerbro. Jeg har lavet utallige projekter nationalt og internationalt, men aldrig her, hvor jeg bor. Jeg har et ansvar for at gøre bydelen til et endnu bedre sted for mine børn at vokse op. Det skal Åben være med til.”

ÅBEN FOR ALLE Åben er som navnet antyder et helt åbent arrangement. Det er de lokale, der vælger at deltage, der dikterer

74 / Mit Østerbro

indholdet – lige meget om det handler om smykkedesign, madlavning, børneteater eller moderne musik. Et af de eneste kriterier for at være med, er, at man skal samarbejde med en anden aktør, så kimen bliver lagt til et fortsat samarbejde. ”Det giver forhåbentlig nogle særligt interessante oplevelser for publikum, når to aktører, som ikke normalt samarbejder, sætter sig sammen.” forklarer Jesper. ”Der opstår nogle brydningsflader.” Selv rent geografisk er Åben Festival et sted, hvor modsætninger mødes og sød musik opstår. For festivalen finder nemlig sted i det nye innovative Nordhavn og det gamle historiske Østerbro i kombination. Præcis hvem der skal mødes i byen – og hvordan – er dog ikke noget, Jesper beslutter. ”Det skal være en festival for hele bydelen, og ikke kun for nogle bestemte typer. Derfor kuraterer vi ikke indholdet,” slår Jesper fast. ”Vi vil ikke bestemme, hvilken type musik, der skal spilles, eller hvordan tingene skal gøres. Vi vil bare skabe en ramme, hvor folk selv kan fylde indhold i.” Jesper og holdet bag Åben Festival trækker altså ikke noget ned over hovedet på borgerne, men vil lade de lokale kræfter råde. Det betyder også, at der vil være noget for alle, og at de mange arrangementer kan stikke lidt i øst og vest.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.