2 minute read

Kris T ine v irén mere viden om Boligen øger livskvaliteten

v idencentret Bolius har siden 2003 leveret viden til beboere og bestyrelser i det byggede miljø. Bolius’ formidlingschef Kristine v irén vil på Boligforeningernes Dag indtræde som konferencier på Torvescenen, hvor hun med sin relevante og spændende erfaring vil facilitere oplæg og samtaler i løbet af dagen.

Katrine Sofia

Degnegaard

med en mission om at øge livskvaliteten i boligen opstod Videncentret

Bolius for 20 år siden. Kristine

Virén har været med fra Bolius’ start, er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1998 og har i tillæg en master i Cross-Media Communication. En uddannelsesbaggrund der

Virén som formidlingschef beskæftiger sig med til dagligt.

“Jeg har før skrevet om arkitektur, hvorfor jeg blev spurgt, om jeg ville være fagredaktør, og om jeg ville være med til at starte hele Bolius’ vidensdatabase op. Min forestilling var, at det kunne jeg gøre et år, mens jeg parallelt kørte min tegnestue, som jeg så kunne vende tilbage til, når jeg skulle forlade Bolius. Men arbejdet med Videncentret Bolius giver mig hele tiden energi, så jeg er aldrig kommet derfra,” fortæller Kristine Virén.

Videncentret Bolius øger livskvaliteten med en public service vision

Videncentret Bolius er en nonprofit-organisation og fokuserer på kerneparametre om at gøre livet i boligen nemmere, sundere og tryggere samt at forbedre økonomien, funktionaliteten og arkitekturen. Dette gør de ved ikke blot at gøre viden om boligen tilgængelig, men også anvendelig. Bolius betragter sig selv som en public service organisation, hvilket også er hele fundamentet for indholdet, der bliver produceret.

“Vi har en public service tilgang, fordi vi får nogle midler, som vi skal omsætte til noget værdi. Vi har et effektregnskab hvert år, hvor vi spørger 4.000 danskere, om vi nu også har øget livskvaliteten indenfor vores specifikke parametre. Kender folk Videncentret Bolius? Har de læst vores indhold, og har de anvendt det? Det er alle bokse, vi bestræber os på at kunne sætte kryds ved,” fortæller Kristine Virén.

Med beboerdemokratiet i fokus Videncentret Bolius formidler til alle danskere og har dermed også stor fokus på at hjælpe og guide beboere i lejligheder til en bedre livskvalitet. Herunder også at formidle konkret viden til bestyrelser i boligforeningerne med et ønske om at nå ud og gøre en forskel i etageboligmiljøerne. Uanset om det vedrører emner som ældreboliger, skimmelsvamp eller naboskab, deler Bolius viden, som har til formål at besvare gængse spørgsmål og inspirere til forbedring.

“Vi vil tale til hele beboerdemokratiet, som er derude, for det er dem, der kan flytte helt vildt meget på manges vegne. Kan vi hjælpe dem med indeklima, driftsøkonomien eller vedligeholdelsesplaner igennem vores videndeling, så vil vi meget gerne det,” uddyber Kristine Virén.

At nå ud til mange og de rette gør Videncentret Bolius blandt andet gennem samarbejde med medier og andre organisationer, hvor videncentrets fakta, fif og fortællinger bliver delt og videreformidlet gennem traditionelle kanaler, podcasts, nyhedsbreve og indhold på sociale platforme.

Videnformidling fra øverste hylde Som formidlingschef er Kristine Virén vant til at sikre videnformidling af høj kvalitet, og det samme vil hun gøre som konferencier på Torvescenen til Boligforeningernes Dag. Indenfor temaet Den sunde boligforening vil forskellige oplægsholderne dagen igennem indbyde til dialog med netværk og sparring i højsædet. Med masser af væsentlig erfaring og imødekommenhed tager Kristine Virén både publikum og oplægsholdere trygt gennem dagen fyldt med erfaringsdeling, spændende oplæg og meningsfulde samtaler.

Netværk, dialog og sparring er i højsædet, når Kristine Virén som konferencier på torvescenen fører publikum og oplægsholdere gennem dagen.