GF1 Katalog Indholdsfortegnelse: Start og tema 6 side….…………………………………………………………………………………………….2-‐3 Tema 7 side………………………………………………………………………………………………………….…….4 Tema 8 side……………………………………………………………………………………………………….…5-‐10 Tema 9 side………………………………………………………………………………………………………11-‐ 14
1
• Hvad vil jeg om 7 år? • Alternativ måde at nå mit mål?
• Mit formål med 1. Grundforløb var nok at prøve noget nyt så det hele ikke kun drejede sig om kratere og skolearbejde. Det var meningen jeg ville have noget andet at fokusere på end kun en 10. Klasse. Det gjorde mig så heler ikke så meget at jeg slog to fluer med et smæk ved at tage 10. Og GF1 på samme tid. Men som altid når jeg har lagt planer for min fremtid kommer regeringen og siger NEJ IKKE DEN HER GANG. Så alle de forventninger jeg havde bliv lige skyllet ud i et GIGANTISK toilet ende jeg kunne nå at gøre noget ved det.
• Grundforløb
Tema 6 Tidslinje og kultur (arbejdsopgave) {gruppe af 4} Vi skulle lave en tidslinje hvor vi fandt ud af en masse om det emne vi nu havde om som i vores gruppe var grundloven 1849 og frem og musik. Der var også andre emner som Demokratiet og kvindernes stemmeret, Børns dagligdag/synet på børn gennem tiden og børns rettigheder og så videre. Skab et menneske (arbejds opgave) {gruppe af 2} Man skulle lave sit eget lille menneske og give den et navn, personlighed og baggrund. Borgeren skulle have nogen handicap som man skulle fortælle hvordan og hvorfor personen havde de handicap. Når man havde fundet ud af det skulle der laves en film hvor der blev fortalt om det hele i. Så efter der var blevet fundet ud af hvad for nogen belastninger personen havde skulle der finde en løsning = virksomhed/institution hvor personen kunne få hjælp. Efter det var fundet ud af skulle man begrunde hvorfor det lige var de virksomheder/institutioner der var blevet valgt. Skab en arbejdsplads (arbejdsopgave) {gruppe af 2} Man skulle først finde ud af hvad en god arbejdsplads var ved at kigge på deres vision, mission og pædagogikken. Så skulle man beskrive hvorfor det de forskellige ting gjorde det til en god arbejdsplads. Efter Man havde fundet andre intuitioner skulle man lave sin egen og beskrive hvad for nogen visioner, missioner og pædagogik Stedet havde. Man skulle også skabe nogen aktiviteter tilpasset til borgeren. En af de ting der skulle tænkes meget på i forholds til om borgen skulle have det godt var omgivelserne så man skulle også tænke på indretningen og udendørs arealerne. Maden spiller tit en stor rolle så det skulle der også tages tiltag til hvad det skulle være. Selvfølge var det også vigtigt at tænke på hvad for nogen medarbejdere der skulle arbejde der og hvad deres kompetencer skulle være. Men også hvad deres arbejdsmiljø/sikkerhed og kultur skulle være. Sidst men ikke mindst skulle man finde ud af hvor henne det skulle lægge geografisk. Man skulle gøre alt for at gøre det så virkeligt som overhoved muligt.
2
Velkommen til nye medarbejdere (arbejdsopgave) {gruppe af 2} I den opgave skulle man tage udgangspunkt i den arbejdsplads man allerede havde lavet. Det gik ud på at lave en præsentation af virksomheden i form af en brochure eller en video. Man skulle fortælle om blandt andet om det var en privat eller offentlig virksomhed Lidt om dens historie. Så skulle der også være lidt om værdier, mission og vision. Der efter skulle der også komme noget om forventningerne til medarbejderen men også hvordan virksomheden gør det attraktivt for medarbejderen at arbejde der. Verdens bedste arbejdsplads! (arbejdsopgave) {gruppe af 2} Man skulle lave en reklame (poster, folder eller reklame videos) som ophøjer den institution som man har lavet og så kunne man eventuelt lave et slogan eller lægge vægt på at få vist gangen af værdierne. Hvad lærte tema 6 mig: Det lærte mig lidt om hvordan man kan og andre håndtere deres handicap/begrænsninger. Det har lært mig lidt om hvad en god arbejdsplads er. Det lærte mig lidt om hvor meget et firma kan lægge i at søge efter nye medarbejdere.
3
Tema 7 Entreprenørskab (arbejdsopgave) {gruppe af 3} Vi skulle komme op med en innovativ idé som skulle kunne vises en model af til fremlæggelserne. For at det kunne lade sig gøre skulle der planlægges omkring hvad der skulle være for en idé. Vi skulle uddelegerer opgaverne på de forskellige personer i gruppen. Vi havde fået nogen arbejdes redskaber fra en tidligere workshop som vi kunne bruge i forbindelse med arbejdsprocessen simpelthen for ikke at gå i stå. Så skulle man også kunne skele mellem en innovativ idé og en udviklende idé. Vi skulle prøve at gøre det parat til at blive vist frem og skabe vores egen model, slogan, logo osv. Hvad lærte tema 7 mig: Det lærte mig at selv den idé der ser ud til at være den mest åndsvage kan blive en god idé. At jeg skal blive ved med at lave noget ikke at gå i stå. At arbejde hårdt for at få et godt resultat.
4
Tema 8 Den professionelle rolle (oplæg) Lærerne startede ud med at forklare klassen hvad vi skulle i det næste stykke tid hvor vi skulle starte på et nyt tema. Vi fik forklaret hvad der skulle være fokus på i det tema. Der efter fik lidt forklare om hvad en storyline var. Vi fik at vide at der var en storyline i de fleste af casene som udviklede sig løbende. Så skulle vi vælge os ind på enten PAU´s eller SOSU´s storyline. T-‐modellen (oplæg) Vi fik at vide når man skulle yde omsorg men på et professionelt plan skulle man vide noget om ressourcer og belastninger for at finde ud af hvornår borgeren har brug for den hjælp. Det giver også et overblik over hvor mange ressourcer en person har forholds til belastninger. Ressourcer er det som person er i stand til at kunne selv fysisk, psykisk og socialt. Belastninger er så det man ikke kan fysisk, psykisk, socialt og økonomisk. At vide sådanne ting kan hjælpe med at finde ud af hvad borgeren skal have hjælp til. Det hele gælder om at borgeren får mest muligt livsglæde og det sker når der er flest ressourcer eller der er ligevægt. Udviklingspsykologi (oplæg) Udviklingspsykologi fik vi at vide kunne være en god idé at vide noget om så man kunne finde ud af hvad man skulle hjælpe borgeren med. Det handler om den udvikling der finder sted fra barndommen til døden i mennesket. Erik Eriksons udviklings tæppe går ud på at man skal igennem alle de her konflikter. Hvor man enten kan komme videre med et godt udfald eller et dårligt udfald. I følge ham skal alle otte stadierne gennemleves for at kunne opretholde det individs identitetsudvikling kørende. 1. Spædbarnsalder-‐ Grundlæggende tillid vs. grundlæggende mistillid. Styrke Håb. Svaghed tilbagetrækning 2. Tidlig barndom-‐ Selvstændighed vs. skam, tvivl. Styrke Vilje. Svaghed tvivl på egne evner
3. Legealder-‐ initiativ vs. skyld. Styrke Målbevidsthed/ nysgerrighed. Svaghed hæmning. 4. Skolealder-‐ Driftighed vs. mindreværd. Styrke Kompetence. Svaghed træghed 5. 6. 7. 8.
Ungdom-‐ identitet vs. identitetsforvirring. Styrke Troskab. Svaghed afvisning. Tidlig voksenalder-‐ intimitet vs. isolation. Styrke Kærlighed. Svaghed ensomhed. Voksenalder-‐ Generativitet vs. stagnation. Styrke Omsorg. Svaghed forkastelse. Alderdom-‐ integritet vs. fortvivlelse. Styrke Visdom. Svaghed foragt.
5
Storyline PAU (arbejdsopgave) {gruppe af 2} Alle dem der havde PAU fik om Jens der var 4 år og generelt ikke havde det så heldigt. Han fik ikke så meget opmærksomhed der hjemme og i børnehaven fordi han ikke kunne komme ind i fællesskabet. Han var heller ikke så god til at spise varieret og tissede også i bukserne i børnehaven lidt ofte. Vi skulle gennem alle de forskellige hændelser finde ud af hvordan vi kunne hjælpe og støtte ham for eksempel ved hjælp af T-‐moddelen. Vi skulle lave opgaver til når Jens havde fremgang og modgang og beskrive hvordan vi kunne hjælpe ham med de værktøjer vi havde lært om. Behov -‐Maslow (oplæg) Vi fik at vide hvad den direkte betydning af et behov var= det at trænge til eller nødvendig brug for. Så hørte vi noget om Abraham Maslow behovspyramide som hadlede om menneskets grudlæggende behov. Pyramiden er opdelt i frem dele og af de frem er de 3 nederste mangelbehov og de to øverste vækstbehov. Forskellen på de to er at mangelbehov er de ting man virkelig kan mærke man mangler F.eks. søvn og sult. Hvor vækstbehov mere er de ting der gør at vi udvikler os det skaber identitet. Men uden at have opfyldt magelbehovene er der ikke den store motivation til at opfylde vækstbehovene. Fysisk behov-‐ vand, varme, mad, søvn osv. Tryghedsbehov-‐ føle sig tryg så bolig, penge, vaner osv. Sociale behov-‐ blive accepteret, elsket, kontakt med andre osv. Ego behov-‐ anekendelse, få ros, hobbyer, spil osv. Selvrealiserings behov-‐ mål, drømme, ønsker, uddannelse osv. (ADL-‐ almindlig dagligdas livsførelse) Socialisering (oplæg) Socialisering er når individet bliver forbedret til at leve og fungere i samfundet som de er en del af eller senere bliver en del af. Socialisering forgår meget i barndommen men fortsætter også i voksenlivet. Gennem det udvikler personen sig til et selvstændigt person. Kender til samfundet og kulturen som personen er en del af. Primære socialisering: Er ens mor og far og primære familie medlemmer.
6
Sekundære socialisering: Det er andre mennesker, institution personale eller arbejdskollager. Dobbeltsocialisering er når socialiseringen forgår på samme tid. Man kan ikke sige et barn har en god dobbeltsocialisering hvis barnet kun er i kontakt med forædlerne. gruppe af 2 Kultur (oplæg) Kultur er et meget forskelligt begreb for mage fordi vi alle sammen sætter det med vidt forskellige ting. Men det sammen sættes tit med menneskers livevis fortid og fremtid. ADL og omsorg (oplæg) Omsorg betyder at sørge for andre at bekymere sig og at tage sig af. Omsorgs arbejdet hjælpes der med opfyldelse af behov, udvikling, læring, genoptræning og hjælp til dagligdagen (ADL-‐aktiviteter) Professionel omsorg: er omsorgen der kræver faglig viden. Naturlig omsorg: er den omsorg der gives af familie og venner. Egenomsorg: er omsorg som personen udøver på sig selv især med hensyn til fysik sundhedstilstand. Der er tre omsorgsgive niveauer: 1-‐ Borger kan selv *støtte, guide og vejlede 2-‐ Hjælpes delvist 3-‐ Hjælpes helt Man skal også huske ikke at hjælpe for meget for borgeren skal også kunne gøre det som er fysisk muligt for personet selv at gøre. (HUSK T-‐MODELLEN) Aktivitet: det er de ting der hjælper dig til at opfylde et behov. En handling med et mål. ADL=almindlig daglig livsførelse. Alle de dagligdags ting vi gør løbet af en dag. Taxanomi er en cirkelmodel man kan inddele sin dag i aktiviteter. Kommunikation (oplæg) Laswells kommunikationsmodel går ud på der er en afsender-‐budskab-‐medie-‐modtager-‐ effekt.
7
Der er mage forskellige aspekter i at forstå et budskab. Nogen af dem er følgende: Det afsenderen tror hus siger, Det afsenderen faktisk siger, Det modtageren hører, Det modtageren tror hun hører og Det modtageren forstår.
Støj på linjen det kan være mage ting for eksempel forskelige forståelser, larm, udtale osv. Man kommunikere hele tiden. Verbalt: det talte sprog Nonverbalt: kroppen mimikken Skriftligt: brev osv. De stærkeste virkemidler ved kommunikation er mimik, krop/hænder, øjne, tonefald, påklædning, smykker/tatoveringer. Så er der åbent og lukket kropssprog. Envejskommunikation: radio, tv, foredrag Tovejskommunikation: mellem mennesker Skriftligt kan være begge dele. Aktivt lyttende: Åbent kropssprog, vise koncentration, stille uddybende spørgsmål, empati, øjenkontakt, nikke ja osv. Åben og lukkede spørgsmål: åbne er HV spørgsmål hvor lukkede er mere sådan noget med har du sovet så kan der svares ja eller nej. ledende spørgsmål: kan være mere var det en god nats søvn. Fagsprog er sprog passende inde for et bestemt fag eller linje af emne. Miljø (oplæg) Miljø kan påvirke en på mange forskellige måde for eksempel kongefamilien deres børn kan ikke bestemme om de vil være kongelige eller ej det er de bare. Derfor kan det også påvirke en hvilket miljø man vokser op i. Arv, genetik og evolution (oplæg) Vi fik at vide at man er i dag meget sikker på at arv og miljø har en væsentlig rolle for hvordan man udvikler sig. Så selve skabelsen af en person i helhed er både genetisk arv og socialt miljø.
8
Arv kan have indflydelse på hvordan vi bliver som person fordi der er visse ting som vi bare arver som sider fast i vores dna. F.eks. kan øjenfarve vare en af de ting som vi ikke selv bestemmer men ikke har stører betydning. Der er andre ting man arver som kan bestemme mere over en hvordan man bliver som person. Evolution har også noget at gøre med at vi forandre og forholds til hvad vi beskæftiger os med og så tilpasser koppen sig. (naturlig selektion) Grupper (oplæg) Hvad er en gruppe? En gruppe er en form for “social arena”. Det er et vis antal individer, som dyrker fælles aktiviteter eller deler et mål med noget. Hver gruppe har egne særlige (uskrevne) normer og kulturer, som personerne er indbefattet med. Hver gruppe har noget tiltrækkende for dem, som er-‐ eller gerne vil være en del af gruppen. Hvad er en social arena? sociale sammenhæng er meget vigtige for vores relationer og dannelse af identitet. Det er en gruppe som har f.eks. nogen fælles mål de gerne vil opnå. De laver ting sammen/ har fælles udgangspunkt. Der er uskreven normer og kultur som en medfølger aktiviteten. Hvad betyder gruppeidentitet? Det betyder at man har en identitet som helhed i den gruppe. Man har selv har indflydelse på gruppen og lige så omvendt. den identitet som man påtager sig i gruppen. Hvad er forskellen på inde grupper og udegrupper? En inde gruppe er det som vi betegner som ‘os’ det er den ejer fornemmelse vi har i forbindelse med den gruppe vi tilhøre. Udegruppen er der med de andre som ikke er med i den samme gruppe. Hvad er en rolle i socialpsykologien? Det kan være den position man har i en social sammenhæng som den kloge eller klasens klovne. Det er lidt generelt den placering man har i forholds til andre. Dokumentation (oplæg) Det kan være en slags bevis på udførsel af plejen og mange andre ting. Man må ikke udveksle persondata. Dokumentation: observationer, handlinger, beslutninger der er blevet taget i forbindelse med borgerne, udførelse, involveret personer. Hvorfor dokumentation er vigtigt sikre optimal pleje, osv. Den smarteste måde at udtrykke sig på er kort, præcist, personen det handler om i centrum, neutralt sprog.
9
Det er meget vigtigt at man ikke viser andre in brogeren selv lederen og de øvre myndigheder. Hvad lærte tema 8 mig: Det lærte mig en del om hvor meget der går ind under emnet PAU og SOSU. Der er mage ting man hele tiden skal være opmærksom på imens man arbejder med mennesker.
10
Tema 9 Det arbejdsliv (oplæg) Vi skulle lave vores egen institution/arbejdsplads vi skulle lave alle de ting der hørte med til det etcetera. Vi skulle i praksislab og skulle lave en arbejdspladsvurdering (APV), en handlingsplan, rollefordeling osv. Vi skulle lave en hjemmeside hvis der lev tid om det sted vi skulle lave. Der skulle skaffes nye medarbejdere som skulle gøres via en film. Der skulle kunne løses problemer med giraf og ulve sprog. Etablering af institutionen (arbejdsopgave) {gruppe af 3} Man skulle beskrive hvor institutionen lå og dens historie hvor gammel den var eller hvor stor mm. Værdigrundlag skulle der også være samt hvordan arbejdskulturen var. Mål og handleplaner det der skulle ske i fremtiden eller sker på institutionen. Hvilke forskellige jobs de ansatte skal havde for at være kvalificeret for at arbejde lige netop på institutionen. Der skulle laves et organisationsdiagram hvor alle de arbejdende på arbejdspladens blev sat i system. Der skulle også tages stillig til vikle arbejds tider de forskellige skulle havde. Indretning både inde og udendørs, Samarbejde med forældre og bekende osv. APV (oplæg) En APV den fortæller om de problemer man kan støde på en arbejdsplads og hvordan man kan undgå det problemer. Lederne har plantandet et meget stort plantandet ansvar for sikkerheden, sundhedsmæssige osv. En arbejdsgiver har ansvar for hele arbejdspladsen hvor en arbejdsleder har ansvar for der hvor arbejdet foregår. Man kan skabe et godt fysisk og psykisk godt arbejdsmiljø ved at fortælle de ting der kunne forbedres eller mangler. Man kan også gøre det ved at rette sig ind efter hvad politikken og reglerne er der hvor man arbejder. Der skal være en arbejdsmiljørepræsentant og en tillidsrepræsentant (fagforening SSH, PA og FOA). Der skal tages hensyn til de fysikske arbejdsbehov og det skal kunne ses i indretning (Det skal også kunnens ses i rengøring). For det skal være en god arbejdsplads psykisk skal der være tillid, åbenhed, kommunikation osv. Arbejdskultur (oplæg) Det har meget at gøre med hvordan man opføre, sprog og behandler hinanden. Der er en del regler man skal finde ud af hen af vejen og så er dem man får at vide for dag et. Den arbejdskultur der er, er også afspejlet af hvorhenne i landet eller verden man er.
Ergonomi (oplæg) Det handler om hvordan man skulle løfte for at skåne en selv og få mere fokus på patienten. *
11
Velkomstpjece (arbejdsopgave) I pjecen skulle der være følgende 1. Værdigrundlag/ målsætning 2. Hverdagen 3. Er det en selvejende institution? 4. Hvor mange er der på institution 5. Forsikring 6. Transport 7. Mad 8. Dagens trummerum Velkommen til ny medarbejder (arbejdsopgave) Det handlede om man skulle lave en præsentration af en´s institution hvor man fortalte lidt om hvad man kunne forvente af arbejdspladen. Det skulle udformes som et jobopslag i form af en video. Politikker (arbejdsopgave) Der kan vær mange forskelige politiker som en rygepolitik derfor skal der tages stilligt til hvad for nogen politikker der skal være på en arbejdsplads. Politikkerne kan både galde de ansatte og beboerne. Smitte modellen (oplæg) En aktivitet er en handling der har et mål eller opfylder et behov. En pædagogisk aktivitet går ud på det er en aktivitet som har et pædagogisk formål/mål. Det kan være en aktivitet som har til mål at udvikle finmotorikken. Målene for aktiviteten skal være realistiske, konkrete og vise at det er en pædagogisk aktivitet. Tiltag er for eksempel reglerne. Man skal huske at evaluere en pædagogisk aktivitet for hvordan er det gået, kan den forbedres, nåede målgruppen målet, tilpasset målgruppen osv. Man skal huske at kigge på målgruppens behov og skabe aktivitet efter det og hvad deres særlige behov er. 1) Alsidig personlig udvikling 2) Sociale kompetencer 3) Sproglig udvikling 4) Krop og bevægelse 5) Naturen og naturfænomener 6) Kulturelle udtryksformer og værdier
12
Ved ældre der er aktiviteterne mere tilrettet den enkle. Der er også noget der hedder en igangsætter som tager ansvar for aktiviteter. Aktivitet (opgave) Vi skulle lave en aktivitet som ville kunne bruges på den instruktions vi havde lavet. Det skulle opfylde de forskeliges behov og sætte dem i gang psykisk eller fysisk. Konfliktforebyggende kommunikation (oplæg) En konflikt er en uoverensstemmelse som er lidt ude af kontrol. Konflikter kan opstå ved misforståelser og uenigheder. Kropssprog kan også være med til at starte konflikter lige så meget som kommunikation kan. For at løse en konflikt er det vigtigt at være aktiv lyttende. Så skal man også huske at bruge giraf (er følsom og venlig) sprog og ikke ulve (er aggressiv og er selvisk) sprog.
Rollespil (arbejdsopgave) {gruppe af 3} Vi skulle lave et rollespil over hvordan man kunne håndtere en konflikt og berolige den anden part. Så skulle man lave en manuskrapt hvor man skrev ned hvordan det hele forløb. Hvad lærte tema 9 mig: Tema 9 var en repetition af de vi havde lært i de andre temaer. Hvad har det givet mig? Det har gjort at jeg har haft længere tid at tinge over hvad jeg vil være. Det har givet mig en ny oplevelse af hvad en skole er og går ud på. Jeg er blevet bedre til at lave mine lektier og koncentrer mig om skolegang.
13