Page 1

posten

vand

medlemsblad for foreningen af vandværker i danmark

februar nr. 197 2015

Nytå

rshil sner fra regio nern e

Ny direktør: Jeg vil dyrke dialogen Arden Vandværk:

Fra BAM til boring Læs også : Minitema om vandspild


Din partner - FRA MINDRE FORBEDRINGER TIL STORE RENOVERINGER

Eksempler fra nogle af vores forbedringer og renoveringer:

Nr. Jernløse Vandværk - ny styretavle m. SRO & MyConnect, nyt vandforsyningsanlæg, etablering af automatisk pejling af boring, dæksel alarm mv.

St. Lyngby - renoveret rentvandstank, gravearbejde, installation af vandforsyningsanlæg m. rørarbejde samt udskiftning af skyllepumpe.

Baunehøj Boosterstation - Nyt anlæg i lille mandehul

www.flygt.dk

Vi tilbyder alt fra komponent leverancer til større renoveringer af de mindre vandværker. Så næste gang du har en opgave - så få et tilbud fra os - for det kan der jo ikke ske noget ved, vel?


Indhold Vandposten er medlemsblad for Foreningen af Vandværker i Danmark - FVD. Udkommer fem gange årligt: Februar, april, juni, september og november. Oplag: 7.100 eksemplarer. Trykt på Multiart Silk 115 g Trykt med miljøvenlige vegetabilske farver. Ansvarshavende redaktør: Allan Weirup Redaktion: Pernille Weile, Robert Jensen, Julie Rabølle Knudsen, Susanne Witten, Niels Grann, Stine Bærentzen, Mette Kingod. Redaktion afsluttet: 9. februar 2015. Layout: Mette Kingod Tryk: Zeuner Grafisk FVD Solrød Center 20 C, 1. sal 2680 Solrød Strand 56 14 42 42, fvd@fvd.dk www.fvd.dk CVR nr. 95 13 96 55 Bank Reg.nr. 2233 Kontonr. 1260 260916 Telefontid: Mandag til torsdag kl. 9-14, fredag kl. 9-13. Abonnementspris for 2015: Kr. 245,- (ekskl. moms). Opsigelse af abonnement på Vandposten og/eller medlemskab af FVD skal ske skriftligt med min. 3 måneders varsel til årsskiftet. Indholdet i Vandposten kan frit citeres mod tydelig kildeangivelse. Medlemsskab Nye medlemmer optages ved henvendelse til FVD’s sekretariat eller en region. Telefontid Mandag – torsdag kl. 9 -14 Fredag kl. 9 -13

Forsidefoto: Arden Vandværk er en stationsby og ligger nord for Hobro. Det skildres tydeligt på vandværkets vægmaleri med et IC3-tog til venstre. Foto: Niels Toftegaard

leder 4

Højt aktivitetsniveau på mange fronter viser at FVD er i topform

forsikring 6

Vidste du, at du kan sikre dit vandværk mod dyre sagsomkostninger?

kort nyt 8

Indberetning, Udstilling i Aars fredag 20. marts m.m.

foreningsnyt 12 14 22 25 26 28

Ny direktør i FVD Allan Weirup: Jeg vil dyrke dialogen med medlemmer og interessenter Nytårshilsner fra regionerne Udstilling: 400 vandværksfolk hentede inspiration i Roskilde Udstilling: Foredrag: Skab et godt samarbejde om tilbagestrømningssikringer UV-behandling: Vi skal turde at bruge UV-teknologien Vandets Dag 2015: Kampagnen ”Sprøjtefri have”

teknisk råd 30 32

Sådan bør den gode prøvehane være Kort nyt fra Teknisk Råd

34 36

Nye projeker på vej i VTU-fonden Nyt innovativt projekt: Vi ved ikke, hvordan man ’skal’ gøre

vtu-fonden

minitema: vandspild 38 40 42

Fjernaflæste sektionsmålere gør det lettere at finde vandspild i Hyllinge Find frem til lækagen ved at sektionere Vandspild: Hvad kan man gøre?

nyt fra sagsbehandlerne 43 44 46 48

Vandafgifter: Takster for 2015 Vandplaner 2015-2021 Honorar for arbejde i vandforsyning modregnes i efterløn Skattefri godtgørelse til bestyrelsesmedlemmer

kurser 50 51

Vandværket skal informere kommunen om kvalitetssikring. Men hvordan? Mange ønsker at efteruddanne sig

52

Tethys sætter hverdagen i system

ledelsessystem vandsektorloven 54 56

Ny konteringsvejledning skal skabe grundlag for bedre benchmarking Hvad makværk er, skal makværk kaldes

månedens vandværk 58

Arden Vandværk: Fra BAM til ny boring

nyt om navne 63


leder

Højt aktivitetsniveau på mange fronter viser at FVD er i topform Så vender vi kalenderbladet fra 2014 til 2015, og hvor har 2014 dog været et begivenhedsrigt år. Helt sikkert fordi, der er så mange engagerede vandværksfolk, der bidrager til det høje aktivitetsniveau i foreningen – både lokalt, regionalt og på landsplan.

AF OLE WIIL, LANDSFORMAND, FVD

Når så mange mennesker investerer deres sparsomme tid og villigt stiller deres kompetencer til rådighed og deler af deres viden, ja, så kan jeg ikke lade være med at være stolt over at stå i spidsen for en forening, som man vist godt kan sige er i topform.

ne bidrager til et godt og konstruktivt samarbejde vandværkerne imellem og mellem kommunerne og vandværkerne.

Tag nu det nyetablerede Teknisk Råd, hvis medlemmer med ildhu har løbet FVD’s videnbank i gang. Rådet undersøger, debatterer og formidler kompetent, relevante tekniske og faglige problemstillinger, som vedrører alle vandværksfolk.

Efterspørgsel på FVD’s hygiejne- og driftskurser er stor – og det er godt. Ikke kun fordi loven kræver det, men fordi vi alle sætter en ære i at drive vandværker af høj faglig kvalitet. Det skylder vi forbrugerne.

Derfor skal der lyde en stor tak til alle medlemmer af rådet. Tak for engagementet og jeres iver efter at dele viden med os alle. Det er værdifuldt og bidrager til at højne professionalismen i foreningen. I marts måned er der igen valgmøder til Teknisk Råd i de fem regioner, og det er mit store håb, at rigtig mange vil bakke op om Teknisk Råd. Der skal også lyde en stor tak til de mange vandværksfolk, der i vandråde4

Aktivitetsniveauet er højt i vandrådene, og man fristes til at ønske sig mere af det. Under alle omstændigheder vil jeg her benytte lejligheden til at takke de vandværksfolk, der bruger deres dyrebare tid i dette regi. Hvor er det også dejligt at se, at så mange vandværkfolk uddanner sig.

Personligt er mit store ønske, at vi kan komme så langt, at vandværkerne får bemyndigelse til selv at træffe beslutning om at bruge UV-behandling, når det er hensigtsmæssigt som en sikkerhedsbarriere overfor vores forbrugere. Vandets Dag I marts fejrer vi traditionen tro Vandets Dag, og mange vandværker benytter dagen som en anledning til at invitere forbrugerne indenfor. I år er FVD i samarbejde med DANVA og flere kommuner og vandråd gået sammen om kampagnen ”Sprøjtefri have”. Kampagnen, som netop lanceres på vandets internationale mærkedag, er målrettet private havejere, som opfordres til at lade sprøjtemidlerne stå og i stedet bruge hakkejernet, når ukrudt skal bekæmpes.

Videregående vandbehandling Ser vi fremad, så har jeg store forventninger til, at 2015 bliver året, hvor kommunerne får ensartede retningslinjer for, hvordan de behandler ansøgninger om brug af videregående vandbehandling på vandværkerne.

Vi har alle et ansvar for at værne om vores grundvandsressource – så opfordringen herfra skal lyde: Tag del i kampagnen. Der kan bestilles kampagnepjecer via FVD til husstandsomdeling.

Erfaringen viser, at der er stor forskel i kommunernes tilgang til dette. Året starter med indledende forhandlinger mellem Naturstyrelsen, Dansk Miljøteknologi, DANVA og FVD for at finde operationelle løsninger, der kan række ind i fremtiden.

Vandsektorloven Vandsektorloven – smertensbarnet for 131 af de største forbrugerejede vandværker – er stadig en massiv udfordring, der koster forbrugerne dyrt. De politiske forhandlinger brød sammen kort før årsskiftet, og intet tyder på, at vandposten

|

november 2014


leder der kommer skred i reelle forhandlinger foreløbigt. At det ikke lykkedes at nå en politisk aftale om vandsektorens fremtid er svagt, men det kunne have været værre med et forlig på baggrund af regeringens forhandlingsoplæg.

Det bød nemlig ikke på de højt ønskede lempelser for de forbrugerejede vandværker, men blot mere af det samme og dyre administrative bøvl. Flere politikere har da også tilkendegivet, at de ønsker at medvirke til at løfte de forbrugerejede vandværker ud af vandsektorloven.

”dejligt Hvor er det også at se, at så

mange vandværkfolk uddanner sig.

Mød direktøren Til sidst vil jeg byde velkommen til FVD’s nye direktør Allan Weirup. Allan kommer med et solidt kenskab til branchen og er vældig godt klædt på til at varetage den decentrale vandforsynings interesser og i særdeleshed til at udvikle FVD til en endnu stærkere interesseorganisation. Der bliver rig lejlighed til at træffe Allan Weirup på foreningens udstillinger og regionernes generalforsamlinger i løbet af foråret. Jeg er sikker på, at Allan nok skal blive et trækplaster – tag godt imod ham. Godt nytår, velkommen til et aktivt 2015 og på gensyn.

Spar værdifulde ressourcer med avanceret måleteknologi! Hver dråbe tæller

Ultralyds vandmåler Intelis

Volumetrisk vandmåler Aquadis+

Kontakt os venligst for yderligere information FLONIDAN A/S - Islandsvej 29 - DK-8700 Horsens - Tel +45 7561 88888 - www.flonidan.dk

november 2014

|

vandposten

5


forsikring

aktiviteter

Vidste du, at du kan sikre dit vandværk mod dyre sagsomkostninger? Retshjælpsforsikringen kan dække sagsomkostninger i aktuelle og konkrete tvister mellem vandværker og dets leverandører.

AF STINE BÆRENTZEN, FVD

Hvis dit vandværk bliver sagsøgt eller selv sagsøger, kan det hurtigt blive dyrt i sagsomkostninger. Derfor er det en god idé at have en retshjælpsforsikring. Som medlem af FVD kan dit vandværk tegne en retshjælpsforsikring i tillæg til

den basisforsikring, som FVD tilbyder i samarbejde med Tryg. Forsikringen er skræddersyet til vandværker, og kan dække sagsomkostningerne i aktuelle og konkrete tvister, der danner baggrund for et civilretsligt søgsmål. Vandværker kan få brug for

forsikringen, hvis der for eksempel opstår problemer med lejeforhold, uoverensstemmelser med tidligere ansatte eller tvister med leverandører. Retshjælpsforsikringen er ifølge formanden i Rønnede Vandværk god at have. ”Vi har ingen tvister hængende over hovedet, men hvis der en dag opstår én, er det vigtigt at have en retshjælpsforsikring”, siger Arne Skovby fra Rønnede Vandværk, der netop har tegnet forsikringen. Tegn forsikringen før du får behov for den Retshjælpsforsikringen dækker kun, hvis den tegnes inden vandværket bliver vidende om, at der kan opstå en konkret og aktuel sag. Hvis dit vandværk vil undgå at betale alle sagsomkostningerne selv, er der derfor vigtigt, at I tegner den inden I får brug for den. Du kan tegne Retshjælpsforsikringen på www.fvd.dk > Forsikring, hvor du også finder flere oplysninger om priser, selvrisiko m.m.

Foto: Colourbox

6

Husk at tegne Retshjælpsforsikringen, inden du får viden om, at der kan opstå en konkret og aktuel uoverensstemmelse to parter imellem.

vandposten

|

februar 2015


UV i beredskabsplanen? Selv på det mest velfungerende vandværk kan uheldet være ude, og der kan opstå en pludselig bakteriologisk forurening. For at være på forkant, kan et UV udlejnings­ anlæg med fordel indgå som en del af vand­ værkets beredskabsplan. En beredskabsplan med et UV­desinfektions­ anlæg fra SILHORKO giver en række helt konkrete fordele.

Komplet og klargjort anlæg leveret i stål­ ramme og på hjul. Tilslutningskit altid med nye slanger. En erfaren servicetekniker forestår drifts­ instruktion og igangsætning. SILHORKO leverer den nødvendige dokumentation og udfører myndigheds­ ansøgning. Bakteriefrit drikkevand med det samme, og i løbet af få dage kan kogeanbefaling ophæves.

SILHORKO-EUROWATER A/S Jylland/Fyn: +45 87 93 83 00 Sjælland: +45 48 20 10 00 info@silhorko.dk www.silhorko.dk


foreningsnyt

indberetning til FVD

Indberetning af 2014-tal er åben Du kan indberette vandværkets nøgletal for 2014 til FVD. Tallene bruger vi til at fastsætte vandværkets kontingent samt forsikringspræmie.

Vi skal bruge tre tal 1) Antal forbrugere: Forbrugere = husstande, virksomheder, gårde, børnehaver osv. Det registrerede antal husstande for området kan hentes hos kommunen, hvis vandværket ikke selv har en oversigt over, hvor mange forbrugere/husstande, der er tilsluttet ledningsnettet. 2) Antal målere: Det antal hovedmålere, der er sat op hos forbrugerne. Der kan være flere husstande under én hovedmåler for eksempel i en beboelsesejendom med flere lejligheder. 3) Udpumpede vandmængde: Alt vand, der går gennem vandværkets hovedmåler. Det gælder både oppumpet vand, spild på ledningsnettet og eventuelt købt vand fra andre vandværker. Indberetningen åbnede 1. februar, og du kan indberette tallene frem til 15. maj 2015.

Indberet via ’Din side’ Du kan indberette tallene via ’Din Side’på www. fvd.dk – klik på den blå login-knap øverst til højre, indtast dit brugernavn og kodeord og vælg derefter menupunktet ’Indberetning’. Administrator Kun Administrator kan indberette FVD har tildelt én person fra vandværket rollen som Administrator på ’Din Side’ på fvd.dk. Det er altså Administratoren, der skal indberette de tre tal. Hvis du skriver et forkert tal, har du mulighed for at rette en enkelt gang. Hvis FVD har givet rollen som Administrator til den forkerte person fra vandværket, skal du ringe til FVD’s sekretariat – så sørger vi for at ændre det. Glemt dit brugernavn og kodeord? Hvis du har glemt dit brugernavn og/eller kodeord, så tryk på linket ’Glemt kodeord’ og indtast din e-mail-adresse. Så modtager du automatisk dit kodeord via mail. HUSK: Ekstra vigtigt at indberette korrekt, hvis I har forsikringer via FVD/Tryg Det er vigtigt at indberette de korrekte tal. Hvis vandværket indberetter for lave tal, risikerer I, at forsikringen kun dækker delvist, hvis uheldet er ude.

8

vandposten

|

februar 2015


kort nyt

foreningsnyt

n mme o k l e V e til ny er m lem med

Nye vandværker

Nyt dansk drikkevandsmærke Fra og med den 1. januar 2015 vil de danske drikkevandskrav til rørledninger uden for bygninger være dækket af en ny certificeringsordning med navnet DK-VAND.

Hyllebjerg Vandværk Midtmors Vandforsyning

Nye firmamedlemmer Grønbech & Sønner A/S VVS Installatør Johnny Rasmussen ApS

Det nye drikkevandsmærke anvendes sammen med Nordic Polymark. DS - Dansk Standard har valgt at afhænde deres aktiviteter i DS Certificering A/S. Der er derfor brug for en ny ordning pr. 1. januar 2015. Den nye ordning svarer fuldt og helt til de betingelser og krav i den eksisterende DS mærkningsordning, der udløber ultimo december 2014. Den nye certificeringsordning administreres af ”Dancert”, der er et datterselskab til Teknologisk Institut. Der er nedsat en styregruppe for vedligeholdelse og ikke mindst udvikling af DK-VAND. I styregruppen er repræsentanter for de danske plastrørsproducenter, Teknologisk Institut og DANVA. Når du efter 1. januar køber et drikkevandsrør, hvor den eneste forskel i rørmærkningen er, at DS mærket er udskiftet med DK-VAND, står du med et rør af tilsvarende kvalitet.

TABT ARBEJDSFORTJENESTE

Udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste Udbetaler vandværet tabt arbejdsfortjeneste til dig, når du deltager i vandværksrelaterede kurser? Hvis ja, så skal du være opmærksom på, at: • Vandværket udbetaler kompensationen som almindelig A-indkomst • Du har SELV pligt til at indberette til SKAT

VTU-fonden: Ny ansøgningsrunde åbner 1. februar Bestyrelsen i Vandsektorens Teknologiudviklingsfond har ved udgangen af 2014 udvalgt fem nye projekter, som modtager tilsagn om finansiel støtte. På side 34 kan du læse om de nye projekter. 2014-puljen var begrænset i form af tematisering om automatisering og styring af processer, ressourceudnyttelse og renseteknologier. Puljen er åben fra 1. februar i 2015 med ansøgningsfrist den 2. marts. Læs mere på www.vtu-fonden.dk.

februar 2015

|

vandposten

9


foreningsnyt

udstilling i aars 2015

Udstilling:

Vi pakker bilen og kører til Aars Vi arbejder på højtryk for at få alt gjort klar til FVD’s årlige vandværksudstilling fredag den 20. marts 2015 i Messecenter Vesthimmerland. Du kan møde 65 virksomheder, der leverer ydelser og produkter til branchen. I det vedlagte udstillingskatalog, kan du se hvilke virksomheder, du kan møde på udstillingen. Vi glæder os til at se alle udstillere, bestyrelsesmedlemmer, driftsledere, formænd, kasserer – ja alle er velkomne. Program Kl. 8.00-9.00 Kl. 9.00 Kl. 10.00-10.30 Kl. 12.00-13.30 Kl. 14.00-14.30 Kl. 16.00

Morgenbuffet Udstillingen åbner Foredrag om tilbagestrømningssikring Frokost Foredrag om tilbagestrømningssikring Udstillingen lukker

Tilmelding senest 16. marts Tilmelding samt bestilling af forplejning og foredrag sker via FVD’s hjemmeside. Der er åbent for tilmelding til og med mandag den 16. marts. Du kan altid komme ind ... også selv om du ikke har tilmeldt dig på forhånd. Vi registrerer dig blot ved indgangen og sørger for, at du får udleveret navneskilt. Stribevis af gode messetilbud FVD har pakket bilen med en stribe gode messetilbud, som kan købes eller bestilles ved FVD’s stand nr. 178 eller ved tjek ind: stand nr. 100 Vel mødt i Messecenter Vesthimmerland fredag den 20. marts 2015.

10

vandposten

|

februar 2015


fvd’s medier

1) Bladrefunktion: Klik på pilene enten øverst eller i siderne. Du kan også klikke på miniature siderne nederst.

Læs Vandposten på farten Nu kan du også læse Vandposten på din smartphone eller tablet, når du er på farten. Gå ind på fvd.dk > Meldemsfordele > Vandposten. Her kan du se og læse Vandposten som online publikation. Til højre kan du læse om nogle af mulighederne. (Du kan fortsat hente Vandposten som pdf-fil).

foreningsnyt

2) Forstør siden: Forstør eller formindsk siden ved at trække frem og tilbage. 3) Del Vandposten på sociale medier. Videresend bladet i en email. Hent et link (embed), så du kan lægge Vandposten på din egen hjemmeside eller download Vandposten til din pc, tablet eller smartphone. Bemærk, mulighederne under punkt 3 kræver, at du opretter en profil på E-paperløsningen ISSUU.com. Det er gratis at oprette en profil.

Får du FVD’s ugentlige nyhedsbrev? Det er let at tilmelde sig nyhedsbrevet - og hver uge får du en lille hilsen fra FVD direkte i din mailboks. Nyhedsbrevet indeholder seneste nyt om vandbranchen, arrangementer i FVD og henvisninger til lovgivning og vejledninger, som er populære lige for tiden. Derudover vil hvert nyhedsbrev indeholde et overblik med de vigtigste historier, som medierne i den forgangne uge har bragt om vandværker og vandsektoren. Tilmelding: Skriv din e-mailadresse i feltet på FVD’s hjemmeside - scroll allernederst - og tryk på OK. Så er du tilmedlt. Nyhedsbrevet er gratis, og alle og enhver kan modtage det. Og hvis du ikke længere ønsker at modtage det, kan du lige så let afmelde det igen.

februar 2015

|

vandposten

11


foreningsnyt

ny mand i direktørstolen

Ny direktør i FVD

Allan Weirup: Jeg vil dyrke dialogen med medlemmer og interessenter AF METTE KINGOD, FVD

Allan Weirup har netop sat sig i direktørstolen i Foreningen af Vandværker i Danmark. Den første tid vil Allan rejse landet tyndt for at møde medlemmer og interessenter. Hvad glæder du dig allermest til i dit nye job? ”Jeg ser meget frem til at komme rundt og hilse på medlemmerne. Jeg er meget nysgerrig efter at høre om de udfordringer medlemmerne står med, og hvad der i det hele taget rører sig i deres hverdag. Jeg er som ny direktør optaget af, hvordan medlemmerne oplever FVD, og hvordan, de mener, vi kan blive bedre. Jeg vil lytte opmærksomt og opfordre til dialog. Forhåbentlig får jeg en masse gode input , som jeg vil bassere et oplæg til en foreningsstrategi på”. ”Det er helt umuligt at nå at besøge alle 2.000 vandværker. Men jeg vil i foråret rejse rundt til generalforsamlingerne i FVD’s fem regioner og deltage på udstillingerne i Roskilde og Aars. Her er jeg sikker på, at jeg kommer til at møde rigtig mange af vandværksfolkene og naturligvis også firmamedlemmerne”. ”Men helt generelt vil jeg opfordre medlemmerne til at komme frem med de synspunkter og ideer, de har. En mail eller et opkald er altid velkomment”.

12

Hvordan vil medlemmerne opdage, at du sidder i direktørstolen? ”De input jeg får, skal danne baggrund for et oplæg til en strategi, som jeg vil præsentere for bestyrelsen. Jeg mener, det er vigtigt, at foreningen er synlig – her tænker jeg i forhold til den service, som medlemmerne med rimelighed kan forvente at få for kontingentet.” ”Men FVD bør også være mere synlig i offentligheden – pressen, beslutningstagerne og befolkningen generelt – de forbrugerejede vandværker leverer jo vand til næsten halvdelen af danskerne”. ”FVD-strategien skal skabe klarhed over foreningens indsatsområder og udstikke den retning, som FVD skal gå i de kommende år. I det arbejde ligger der også en benhård prioritering af de indsatsområder, som FVD vil markere sig på. Et medlem kan mene, at FVD og sekretariatet skal beskæftige sig med et emne, mens et andet medlem har et helt andet fokus og behov. Derfor vil jeg gøre mit til at afstemme forventningerne til service og ydelser, som kontingentet giver adgang til. For medarbejderne i sekretariatet kommer en klar kurs til at betyde en mere effektiv opgaveløsning”. Hvad tror du bliver den eller de største udfordringer i dit nye job?

”De forbrugerejede vandværker har mange udfordringer – at drive en forretning er udfordrende. Derfor er det så vigtigt for mig at sætte foreningens strategiske arbejde på dagsordenen – herunder en klar kommunikationsstrategi. Mere synlighed i pressen og over for politikere, embedsmænd og organisationer er efter min overbesvisning vejen frem for at skabe mere respekt om og lydhørhed over for FVD’s synspunkter”. ”Vi skal dyrke og styrke de gode kontakter, vi har til vores interessenter. I foreningen har vi en stærk faglig base, som vi skal omsætte til den politiske dagsorden. Og her tror jeg på, at jo mere synlig FVD er, jo lettere bliver det at trænge igennem med vores synspunkter”. ”Jeg har allerede en række møder med politikere, embedsmænd og organisationer i kalenderen. Mange af de uløste udfordringer, de forbrugerejede vandværker står med, skal der findes politiske løsninger på. Jeg tænker især på vandsektorloven og på skatteproblematikken, som skal på dagsordenen på mine kaffemøder. Men også andre sager så som en ændret holdning til brugen af udvidet vandbehandling bliver en sag, jeg vil have opmærksomhed på”.

vandposten

|

februar 2015


ny mand i direktørstolen

foreningsnyt

”Det er en aftale”. Håndtryk bekræfter aftalen mellem Allan Weirup, ny FVD-direktør, og Ole Wiil, landsformand i FVD.

Foto: Palle Christensen

Hvad er det vigtigste budskab til DANVA? ”DANVA og FVD deler en række fælles udfordringer, og hvis branchen formår at stå sammen, så tror jeg, vi kan rykke noget. Faktisk vil jeg mene, at DANVA og FVD er enige om 90 procent af de fælles udfordringer, der følger med at drive vandforsyning. Så samarbejdet med vores søsterorgansaition skal helt klart styrkes”. Generationsskifte – hvordan skal FVD tackle den udfordring i årene, der kommer?

Hvad bruger du din fritid til? Når dagen på kontoret i Solrød Strand er slut, kører Allan hjem til Næstved, hvor han bor sammen med sin kone Kirsten. Familien tæller endvidere 3 børn på henholdsvis 20, 18 og 14 år. Fritiden bliver bl.a. brugt på familie og venner, og når lejligheden byder sig, så spiller Allan golf, cykler og står på ski.

februar 2015

|

vandposten

Foto: Privat

”I de kommende år vil mange af vores vandværker blive konfronteret med et generationsskifte. Det er helt centralt, at FVD er klar med et koncept med rådgivning og information, der kan bane vejen for et smidigt og levedygtigt generationsskifte i vandværksbestyrelsen. Igen vil jeg betone synlighed. I dette tilfælde, skal vi hjælpe med at fortælle historien om, at det er attraktivt at beklæde en bestyrelsespost i det lokale vandværk”.

Blå bog Allan Weirup er 50 år og kommer fra et job som direktør i Guldborgsund Forsyning. Allan er uddannet civiløkonom fra CBS og har efterfølgende suppleret med en MBA - Master of Business and Administration fra Syddansk Universitet. Hertil kommer lederuddannelse samt efteruddannelse indenfor især kommunikation, medietræning og HR.

13


foreningsnyt

nytårshilsen region nord

Illustration: Colourbox

Nytårshilsen fra Region Nord

AF PER ROTH, FORMAND, REGION NORD

Året 2014 er nu afsluttet, og det er tid til at se tilbage på året, som er gået. For vandværksforeningen har det været et spændende år med mange opgaver. Teknisk Råd Landsforeningen har i 2014 etableret et Teknisk Råd, og i det råd har Region Nord to repræsentanter, Morten Hansen, Ulsted Ålebæk vandværk og Per S. Havbro, Års vandværk. Hvis der nogen, der har spørgsmål til Teknisk Råd, kan man rette dem til en af de to. Vi arrangerede i 2014 to firmabesøg, et todages besøg til Silhorko, Uponor og Danfoss i Gråsten med overnatning i Flensborg, samt en endagstur til Grundfos og Kamstrup. Til begge ture var der en rigtig god tilslutning. 14

Jeg vil ønske, at 2015 må blive et år, hvor mange vandværksfolk vil være med til at udvikle vandværkerne og vores forening ved at deltage aktivt i vandværksmøder, kurser, vandråd og udstillinger. Kurser, der var planlagt i foråret 2014, måtte vi desværre aflyse på grund af manglende tilslutning, hvorimod kursus i efteråret var overtegnet, så vi håber, at denne trend vil fortsætte. Vi er de frivillige Når der i de landsdækkende medier er tale om frivillige og alle dem, der gør en frivillig indsats, så er det alle jer i vandværksbestyrelserne, der bl.a. bliver tænkt på. Det er et meget stort stykke frivilligt arbejde, der bliver ydet i forbindelse med vandværksarbejde og drift af vandværker. Det at være vandværksmand, er vel nærmest en livstil. Danmark er et land med mange forskellige vandværker og vandværksbestyrelser. Rigtig mange bestyrelser har i 2014 arbejdet med spørgsmålet om betaling af målerdata fra de kommunale vandselskaber. Vi i regionen har foreslået,

at der ikke laves aftaler med nogen kommunale vandselskaber, før Østre Landsret har afgjort sagen fra Bornholm, og at man så retter sig efter den. De vandværksbestyrelser, der har overladt aflæsning af vandmålere til de kommunale vandselskaber, håber vi i foreningen, har gennemtænkt den aftale, de har indgået. Tanker om sammenlægninger? En del vandværkers bestyrelser går med tanker om at lægge sig sammen med nabovandværket. Det kan også være en god ide, hvis forbrugerne også synes, det er en god ide, men en del bestyrelser glemmer, at der også er den mulighed, at man kan arbejde sammen med nabovandværket om de regler, der er blevet indført og på den måde blive ved med at være herre i eget hus. Vandsektorloven Det lykkedes ikke i 2014 at få de forbrugerejede vandforsyninger, der er underlagt vandsektorloven ud af loven, der er et bureaukratisk monster. Vi håber stadig, at det vil lykkes efter næste folketingsvalg. Ydermere har Folketinget hævet afgiften på vand i 2015-2017 til 6,53 kr. pr m³ inkl. 0,67 kr. i drikkevandsbidrag. vandposten

|

februar 2015


nytårshilsen region nord

Masser af arrangementer i 2015 2015 vil byde på en del vandværksaktivitet i Region Nord bl.a. regionsvandrådsmøde den 27. februar, udstilling i Aars den 20. marts, og lørdag den 11. april afholdes Region Nords generalforsamling på Hotel Comwell Sport i Rebild. Kurser, temamøder og firmabesøg vil blive annonceret særskilt i Vandposten og/eller ved direkte mail. Bestyrelsen håber, at rigtig mange vandværker vil støtte op om kurser og arrangementer i 2015.

foreningsnyt

Region Nord inviterer til generalforsamling Region Nord afholder ordinær generalforsamling den 11.april 2015 kl. 14.00 på Hotel Comwell Sport Rebild Bakker, Rebildvej 36, 9520 Skørping. I forbindelse med generalforsamlingen vil bestyrelsen bestræbe sig på, at det bliver en faglig og festlig dag. Vores landsformand Ole Wiil vil orientere om foreningens arbejde, politisk og fagligt. Den kendte skuespiller og standupkomiker Amin Jensen vil underholde under festmiddagen, hvor også MOKASINO vil spille hyggemusik og senere op til dans. For ledsagerne kommer Mama Doc og fortæller om sine udsendelser som krigslæge til brændpunkter rundt omkring i verden. Rigtig hjertelig velkommen til en faglig og festlig dag.

På Regionbestyrelsens vegne vil jeg ønske alle vandværker i Region Nord et rigtig Godt Nytår.

Med venlig hilsen Region Nords bestyrelse Hele arrangementet: • Eftermiddagskaffe og underholdning for ledsagere. • Eftermiddagskaffe for deltagere i generalforsamlingen. • Velkomstdrink i foyeren • Festmiddag - 3 retters menu • Kaffe/the og småkager • Hygge- og dansemusik • Professionel underholdning Pris Kun 450 kr. pr deltager. Indbydelse med tilmelding vil blive udsendt primo marts.

februar 2015

|

vandposten

15


foreningsnyt

nytårshilsen fra region fyn

Nytårshilsen fra Region Fyn

Illustration: Colourbox

Nytår – i sandhed et forpligtende, men også håbefuldt ord

AF PALLE CHRISTENSEN, FORMAND, REGION FYN

Forpligtende, fordi året, der er et nyt og helt ubrugt, året, der skal passes på og fyldes med ting til glæde for os alle. Håbefuldt, fordi der ikke er foruddiskonterede problemer, der kan ødelægge hele året, inden vi er kommet i gang. Vandsektor i fokus I 2014 har der været sagt og skrevet meget om vandsektoren, og der er mange uløste problemer, som bør løses i det nye år. Vore kære politikere burde kende det ordsprog, der siger: ”At forsvare en fejl er at fejle igen!” 16

I foreningen Internt har direktørskiftet jo også været med til at belaste os alle på den ene eller anden måde. Nu tegner det lyst, hvor vi har ansat en ny direktør - Allan Weirup - som har en række opgaver foran sig. Opgaver, der skal løses, for at vi får en velfungerende ledelse af vores forening. Som medlem af ansættelsesudvalget er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at det vil lykkes for Allan og vore dygtige medarbejdere i sekretariatet. Året i region Fyn I region Fyn har vi også haft noget at se til gennem 2014. Kurser i håndbog 3, 4, 5 og 6, valg til Teknisk Råd, generalforsamling og 14 møder i henholdsvis FVD og i regionen. Tre områdemøder, der igen i år trak rigtig mange medlemmer. Det giver jo et vist forventningspres på os i bestyrelsen med hensyn til at gøre det lige så godt i 2015!

Hvad synes du? Men kommunikation med regionens medlemmer bliver jo ikke bedre, end de ønsker vi får fra medlemmerne. Så kære medlem: Hen til pc’en og send os en mail om ting, som I/du kunne ønske at få bragt op i de forskellige fora. Her i begyndelsen af året vil vi i regionen gennemføre en ”mini” tilfredshedsmåling blandt medlemmerne, for at få en retningspil på hvilken vej, vi skal gå i fremtiden. Jeg ønsker jer alle velkommen i det nye år og håber på et godt og resultatbringende samarbejde.

Generalforsamling Region Fyn Onsdag, den 22. april 2015 kl. 19.00 på CENTROVICE, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Se indkaldelse og dagsorden på: www.fvdfyn.dk

vandposten

|

februar 2015


nytårshilsen region syd

foreningsnyt

Illustration: Colourbox

Nytårshilsen fra Region Syd Region Syd ønsker alle et godt nytår

AF OLE WIIL, FORMAND, REGION SYD

Kære Medlemmer! Så har vi taget hul på et nyt år. Vi byder velkommen til et aktivt 2015 og takker for mange gode stunder i den decentrale vandforsynings tjeneste i det forløbne år. Det arbejde, der lægges for dagen af vores engagerede vandråd er dybt imponerende, og der opnås da også mange gode resultater i samarbejdet med kommunerne og de kommunalt ejede forsyningsselskaber. Jeg tror stadig på dialogen. Ved at sætte sig om et bord over en kop kaffe, kan man nå langt med gode og saglige argumenter. Regionen har med glæde deltaget i en lang række af vandrådenes fællesmøder og har her fornemmet den gode stemning og det vigtige sammenhold imellem vandværkerne. Også i 2015 vil regionen gennemføre en lang række arrangementer. På kursussiden er det jo bestyrelseskurser i vandværksdrift, regnskab og hygiejne, så bestyrelsen sættes i stand til at træffe de rigtige beslutninger. Her februar 2015

|

vandposten

til kommer jo de obligatoriske kurser for de driftsansvarlige på vandværkerne - her skal vi jo huske, at der senest i sommer skal meldes til kommunen om gennemførelse af kursus og indførelse af ledelsessystem på vandværket. På leverandørsiden skal vi på firmabesøg ved Grundfos og ved Eurofins og så gennemfører vi en temaaften i august, hvor vi har inviteret tre firmaer til at komme med spændende indlæg. Her håber vi på stor opbakning og fremmøde i Haderslev. I marts er der årsmøde i Teknisk Råd. Her skal der vælges et medlem og en suppleant til det vigtige råd, som nu har fungeret et år med drøftelse og information til medlemmerne om en række spændende emner. Vi håber, at rigtig mange møder på og hører Teknisk Råds årsberetning. Og glemmes må jo heller ikke regionens generalforsamling den sidste lørdag i maj, som nu for tiende år i træk gennemføres på det hyggelige Hotel Harmonien i Haderslev. Også her håber vi på sædvanlig massiv opbakning.

Endelig er der jo udstillingen i Fredericia den første fredag i oktober, som hvert år trækker mange deltagere. Ud over muligheden for en god snak med de mere end 60 udstillere, er der også arrangeret foredrag ved Teknisk Råd. Fra regionens side skal lyde en stor tak for den opbakning, vi føler fra medlemmerne til vores arbejde. Velkommen til gode stunder sammen i 2015.

Regi on S yd Gene ra

30. mlforsamling aj 20 15

17


foreningsnyt

nytårshilsen fra region øst

Regi on Ø

st Gene ralfo 9. ap rsamling ri

l 201 5

Illustration: Colourbox

Nytårshilsen fra Region Øst

AF SØREN HVILSHØJ, FORMAND, REGION ØST

Regionsbestyrelsen forventer sig rigtigt meget af 2015, hvor foreningens nye direktør starter. Det forgangne år var præget af stor aktivitet på kursus- og aktivitetsfronten og krævede flere meget store beslutninger især i landsbestyrelsen. 2014 bød også på to meget sørgelige begivenheder. Umiddelbart efter sommerferien modtog regionsbestyrelsen besked om Hans Erik Ravn-Jensens alt for tidlige bortgang. Hans Erik havde i en meget lang årrække været aktiv i vandværksforeningen og var en sikker garant for kursusaktiviteter på LollandFalster, ligesom han deltog aktivt i både bestyrelsesarbejdet og i vores faglige diskussioner. Bare ugen efter modtog regionsbestyrelsen endnu en sørgelig besked, idet tidligere regions- og landsformand Solveg Nilsson gik bort. Solveg var i mange år en markant frontfigur for landsforeningen og medvirkede til mange nye tiltag. Æret være Hans Erik Ravn-Jensens og Solveg Nilssons minde. 18

Faglige aktiviteter Blandt de faglige aktiviteter i 2014 vil vi fremhæve arbejdet omkring kvalitetsledelsessystemer, hvilket vi naturligvis håber på, at I alle har taget fat i nu. Flere i region Øst har lagt et kæmpe arbejde i implementeringen af Tethys, men vi vil især gerne sige stor tak til Neel Ploug, som har været en meget aktiv formand for foreningens Tethysarbejdsgruppe. Da vi måtte erkende, at ikke alle vandværker har taget Tethys til sig, valgte foreningen at tilbyde et alternativ i form af et traditionelt ringbindssystem. Begge dele har regionsbestyrelsen informeret om på flere arrangementer. Kvalitetsledelse Selvom de fleste forhåbentlig har taget fat i kvalitetsledelse, så er alle måske ikke i mål endnu. Derfor vil vi fortsat tilbyde vandrådene i Region Øst, at vi kommer ud til jer og forklarer den nye bekendtgørelse. Jørgen Østermark var således i 2014 rundt i mange vandråd for at berette om de krav til kvalitetsledelse, som trådte i kraft i januar måned og ikke mindst konsekvenserne ved ikke at have et ledelsessystem. Ligeledes var kvalitetsledelse på programmet til vores velbesøgte regionsvandrådsmøde i september og på temalørdagene både i Nykøbing Falster og Roskilde.

Temadage Regionens temalørdage var som altid meget velbesøgte, og vi fik meget positiv respons fra deltagerne og fra indlægsholderne. Vi hørte om forurening af forsyninger ved Hans-Martin Friis Møller fra Kalundborg Forsyning og om arbejdet i det nyoprettede i Teknisk Råd ved formand Niels Rasmussen fra Guldborgsund Forsyning. Begge sørgede for, at vi fik en meget livlig debat om forsyningssikkerhed, videregående vandbehandling og vandværkshygiejne. Frivilligt arbejde Blandt de lidt mere utraditionelle indlæg på temalørdagene var seniorforsker Torben Fridberg fra det Nationale Forskningscenter for Velfærd - SFI. Seniorforskeren har for nyligt skrevet en rapport om udviklingen i frivilligt arbejde: Hvad der får folk til at støtte op om frivilligt arbejde, og om hvilken værdi det frivillige arbejde har. En af konklusionerne var, at det ikke er sværere nu end for ti år siden at få folk til at stille op til frivilligt arbejde, og at mange ikke-aktive bare mangler en venlig opfordring til at stille op. Så med denne glædelige besked om, at frivilligt arbejde stadig lever i bedste velgående, ønskes I alle et godt og aktivt nytår.

vandposten

|

februar 2015


Lækagesporing

Året - Døgnet - Danmark rundt

En håndfuld løsninger ·

Online lækageovervågning

·

Lækagesporing og ledningssøgning

·

Udstyr, kurser og løsninger

·

Kalibrering og servicering

·

Året, døgnet, Danmark rundt

Almos Leak© - Brugervenlig adgang fra alle platforme med Internetadgang

Også på plast- og andre ikke metalliske materialer

Alt fra håndlyttere, spindelsøgere og ledningssøgere til komplet udrustede målevogne

På eget autoriserede værksted

Sikkerhed for service Du kan altid få løst akutte opgaver via døgnvagten

Leif Koch A/S - Rugvænget 31 - 2630 Taastrup www.leifkoch.dk - (+45) 70 23 98 98

®


foreningsnyt

nytårshilsen region midt

Nytårshilsen fra Region Midt

AF HANS CHR. RAVN, FORMAND, REGION MIDT

Illustration: Colourbox

Med det gamle år bag os og allerede halvanden måned inde i det nye år vil bestyrelsen i Region Midt takke alle vore medlemmer for året, der er gået. Vi håber at alle føler, at bestyrelsens virke i 2014 er gået i den rigtige retning, og at de for os mulige mål, hvor vi har haft indflydelse, er blevet opfyldt, samt ikke mindst at tilliden fra kollegaer er intakt, ligesom vi som jeres valgte repræsentanter har forvaltet de økonomiske midler fornuftigt og til gavn for foreningens virke. Kvalitetssikring 2014 var det år, hvor myndighedernes krav til vores virke blev yderligere strammet ved implementering af bekendtgørelsen om ”Kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg”. Kravene pålægger vandværker, der leverer mere end 17.000 m3 vand pr. år at indføre en ledelsesmæssig ramme, der sammen med ”Uddannelse af den driftsansvarlige”, skal sikre systematiske arbejdsrutiner med henblik på at forebygge forurening af drikkevand. Det har bestyrelsen i Region Midt prioriteret højt og har gjort til årets vigtigste opgave. En satsning, som forhåbentlig har været til glæde og støtte for de mange vandværksbestyrelser. 20

Årsskiftet er en travl tid Ved indgangen til 2015, har vi alle i vores lokale vandforsyninger haft travlt med aflæse målere, med at udregne kommende budgetter og ikke mindst med at forberede den kommende generalforsamling. Desuden må vi ikke glemme implementeringen af myndighedernes krav og prioritere dette højt. Vis at der er styr på sagerne En god ide til den årlige generalforsamling på vandværket kan være, at præsentere bestyrelsens ”Ledelsessystem”, og derved demonstrere at ”driften er sat i system” eller med andre ord ”at der er dokumentation og styr på tingene”. Denne præsentation kan på anden vis også være nyttig, eksempelvis ved ansættelse af nyt driftspersonale eller vandværkspasser, og måske være medvirkende til at løse ”den vigende interesse for bestyrelsesarbejde i de mindre samfund”. Et ledelsessystem med nedskrevne detaljer om værkets drift, rutiner og arbejdsgange vil uden tvivl kunne tilføre viden - eller åbne op for viden - om vandværkdrift og bestyrelsesarbejde, som mange yngre savner og givetvis

derfor afholder mange fra at lade sig opstille og vælge til bestyrelsen. I mange bestyrelser ligger denne viden hos få ildsjæle, og traditionen tro ikke nedskrevet. Os ældre husker, hvor famlende vi selv var som nytilkomne bestyrelsesmedlemmer, og at vi med meget besvær skulle spørge os til viden, uden mulighed for ved læsning at sætte os ind i de forhold, som er en forudsætning for at deltage aktivt i beslutningstagningen og derved opleve at bidrage aktivt i bestyrelsesarbejdet Udvikling af ledelsessystem er forsat en prioritet Bestyrelsen i Region Midt vil i 2015 fortsat prioritere uddannelse samt ajourføring og forbedring af det papirbaserede ledelsessystem, som regionen har udarbejdet. Systemet kan frit hentes fra FVD’s hjemmeside. Masser af temadage i regionen Region Midt vil også videreføre traditionen fra de foregående år med at holde temamøder rundt om i regionen. Vi vil arbejde på at bibringe de mange mindre og lidt anonyme vandvandposten

|

februar 2015


25 ÅRS ERFARING MED VANDVÆRKER!

Vandværksstyringer med PC-baseret overvågning og “harmonisk indvinding”.

Regi on

Midt Gene ralfo 18. a rsamlin g pri

l 201 5

• Fjernstyring og overvågning med PC, tablets og smartphones. • GSM/GPRS kommunikation med boringer, trykforøgere og målerbrønde m.m. • Intelligent trykstyring og energioptimering. • Logning af driftsdata (m³, tryk, niveauer m.m.). • Rapporter, dag, måned og år. • Alarmering via SMS og mail. • Sektionsmålerbrønde. • Pumper og pumpeanlæg med trykstyring. • Tryk- reduktion/forøgning. Alle styre- og fordelingstavler bygges på eget værksted.

Ring og få et uforpligtende besøg!

Aarhusvej 38, 4800 Nykøbing F w w w . contech -a utom at i c . dk tlf.: 54 88 44 40

værker oplevelsen af, at bestyrelsen også gør en indsats for de vandværker, der ikke plejer at deltage i regionens aktiviteter og arrangementer.

Foto af Helga Olga A´

Der er rigeligt med relevante emner, der kan tages op på temamøderne. Det er ikke de ”forkromede” løsninger, der er i højsæde på temamøderne, men mere erfaringsudveksling og muligheden for at sætte ord på de udfordringer, som mange har tæt på livet. Bestyrelsen forsøger bevidst, at lade medlemmerne komme til orde på temamøderne. Bestyrelsen viderebringer kun, hvad der kan forventes, og ofte viser det sig, at der i forsamlingen er personer med en supplerende viden, der med fordel kan formidles til alles tilfredshed. Med ønsket om et godt nytår ser bestyrelsen frem til at vi mødes i det nye år til temaaftner, kurser og generalforsamling, der igen i år afholdes i april måned. Husk at tilmelde jer via FVD’s hjemmeside.

februar 2015

|

vandposten

21


foreningsnyt

udstilling i roslikde

60 virksomheder stod klar til at hilse på vandværksfolkene og fortælle om de tekniske og administrative løsninger, som de tilbyder.

400 vandværksfolk hentede inspiration i Roskilde Over 400 vandværksfolk fik sig en dag med gode snakke, foredrag om tilbagestrømningssikringer og inspiration, da de besøgte FVD’s udstilling i Roskilde. Her stod 60 udstillere klar til at præsentere tekniske og administrative løsninger til driften af vandværket.

22

vandposten

|

februar 2015


udstilling i roskilde

foreningsnyt

TEKST OG FOTO: STINE BÆRENTZEN, FVD

Hallen summede af stemmer og netværksaktiviteter, da FVD’s årlige vandværksudstilling i Roskilde løb af stablen i Roskilde Kongres- og Idrætscenter. Her mødtes godt 400 vandværksfolk og 60 virksomheder til en dag med frisk inspiration til driften af vandværket. ”Jeg er her for at se, om der er nogle spændende nyheder. Samtidig er det sjovt at komme ud og snakke med andre vandværksfolk, som jeg kender fra drift- og hygiejnekurserne”, siger Niels Lång, der er driftsleder på Hjorthøj Vandværk. Ny direktør fik gode input Foreningens nye direktør, Allan Weirup, bruger den første tid i jobbet på at rejse landet tyndt for at møde medlemmer af FVD og interessenter. Som ny direktør er han optaget af at hente gode input, som han vil basere et oplæg til en ny foreningsstrategi på. I selskab med formanden for FVD’s landsbestyrelse, Ole Wiil, gik han rundt på udstillingen og mødte medlemmerne. ”Jeg har talt med rigtig mange udstillere og vandværksfolk i dag, og de har givet mig nogle input til, hvordan medlemmerne opfatter FVD og hvordan FVD kan blive endnu bedre”, siger Allan Weirup. ”Samtidig har dagen givet mig nogle gode muligheder for at lære medlemmerne at kende og sætte ansigter på”, siger han.

februar 2015

|

vandposten

Karsten Mildahl fra Mildahls Maskinværksted (stående) har deltaget på alle FVD-udstillinger siden 1987.

Kommende udstillinger Aars den 20. marts Fredericia den 2. oktober.

Den nye direktør i FVD, Allan Weirup (th.), og formanden i landsbestyrelsen, Ole Wiil, gik sammen rundt på udstillingen og talte med vandværksfolk og virksomheder.

Karsten Mildahl fra Mildahls Maskinværksted har deltaget på alle FVD-udstillinger siden 1987. På billedet står han som nummer to fra højre.


Få styr på Boringer Rensning af boringer med trykluft samt aktivering med tryk- og flowsyring Dykpumper

Vandværksadministrationen - og få mere tid til bestyrelsesarbejdet

• Al bogføring • Flytteopgørelser • Kontrol af indbetalinger • Udsendelse af áconto opkrævninger • Årsregnskaber • Betaling af fakturaer

Kort sagt

Vi klarer enhver administrativ opgave

Næstved Brøndboring ApS

Kontor: Vestre Kaj 16 • 4700 Næstved Tlf. 55 72 02 34 • Fax. 55 72 91 34 Lager og værksted: Tlf. 55 45 62 33

Kontorhjælpen’s

Vandværksadministration v/ Joan Lindbjerg

Elmevej 8 . Glyngøre . 7870 Roslev Tlf. 97 74 12 00 E-mail: post@vandvaerksadministration.dk www.vandvaerksadministration.dk

24

vandposten

|

februar 2015


foredrag på fvd-udstilling

foreningsnyt

Skab et godt samarbejde om tilbagestrømningssikringer Ved at gå i dialog med vvs’ere og store kunder, kan dit vandværk forebygge forurening, der er forårsaget af manglende tilbagestrømningssikringer. Sådan lød hovedbudskabet i foredraget på Vandværksudstillingen i Roskilde, hvor formanden for Teknisk Råd satte fokus på de vigtige tilbagestrømningssikringer.

TEKST OG FOTO: STINE BÆRENTZEN, FVD

en tilbagestrømningssikring hos en forbruger? ”Nøgleordet er rettidig omhu. Vi bliver nødt til at være på forkant med de problemer, der kan opstå”, siger formanden for Teknisk Råd, Niels Rasmussen, da han i januar holdt foredrag om de vigtige tilbagestrømningssikringer.

Formanden for Teknisk Råd, Niels Rasmussen, talte om de vigtige tilbagestrømningssikringer på årets Vandværksudstilling i Roskilde.

En tilbagestrømningssikring forhindrer, at vand med kemikalier og bakterier fra for eksempel amerikanerkøleskabe, bilvaskehaller eller rensningsanlæg presses ind i forbrugerens vandinstallationer og videre ind i vandværkets ledningsnet med rent drikkevand. Den slags forureninger kan ske, hvis vandtrykket ved forbrugeren er højere end i ledningsnettet. Selvom det er forbrugerens eget ansvar, at tilbagestrømningssikringerne er monteret, er det i alles interesse, at vi har rent drikkevand i vores ledningsnet. Så hvordan kan vi forebygge, at der alligevel opstår en forurening i vores ledningsnet, fordi der mangler februar 2015

|

vandposten

Dialog med vvs’ere og store kunder Niels Rasmussen foreslår, at vandværker tager kontakt til de store kunder for at forebygge problemer med manglende tilbagestrømningssikringer. ”Tag en snak med dem, gå ud og kig på deres anlæg og motiver dem til at sætte tilbagestrømningssikringen på, hvis den mangler. For det kan jo godt være, at de ikke er bevidste om, hvad en tilbagestrømningssikring er”, siger Niels Rasmussen. Men hvordan motiverer man de mindre forbrugere til at montere tilbagestrømningssikringer? Det gør man via vvs-folkene.

”Det er typisk vvs-firmaer, der tager ud til de mindre kunder for at reparere og sætte nye anlæg op. Så det er dem, der skal se efter, om tingene er, som de skal være. Og hvis der ikke er en tilbagestrømningssikring, koster det penge at sætte den op. Derfor gælder det om at motivere vvs’erne, så de har de gode argumenter med, når de står hos kunderne”, siger han. Gik du glip af foredraget om tilbagestrømningssikringer? Så har du også mulighed for at se det på Vandværksudstillingen i Aars og Fredericia.

Læs mere om tilbagestrømningssikringer • Tilbagestrømningssikring af vandforsyningssystemer ”Rørcenter-anvisning 015 ” • Sikring mod forurening af drikkevand i vandinstallationer, samt generelle krav til tilbagestrømningssikring ”DS/EN 1717”

Sådan kan du skabe et godt samarbejde med vvs’erne På Teknisk Råds sider på www.fvd.dk, kan du hente inspiration til, hvordan du etablerer et godt samarbejde om tilbagestrømningssikringer med vvs’ere. Klik dig ind på fvd.dk -> Drift og administration -> Teknisk Råd -> Spørgsmål og svar -> Samarbejde om tilbagestrømningssikring

25


foreningsnyt

videregående vandbehandling

UV-behandling: Foto: Niels Toftegaard

Vi skal turde at bruge UV-teknologien

I værste fald kan det koste liv, at der ikke eksisterer en klar holdning til, hvornår et vandværk må bruge UV-behandling som en ekstra sikkerhedsbarriere. Mens nogle kommuner giver lov, giver andre kommuner afslag. FVD mener, at det er helt forkert, at vandværkerne forhindres i at give forbrugerne ekstra sikkerhed, fordi man frygter, at brug af UV-teknologien kan blive en sovepude.

AF METTE KINGOD, FVD

26

Nu bliver branchen inddraget i arbejdet med at formulere ensartede retningslinjer, som kommunernes sagsbehandling kan tage afsæt i. Det i sig selv er godt, for der eksisterer ikke nogen rød tråd i de 98 kommuners tilgang til sagsbehandlingen af ansøgninger om brug af videregående vandbehandling, herunder UV-belysning.

bruge UV-behandling som en sikkerhedsbarriere.

FVD ønsker mere Men FVD ønsker at gå videre. Efter FVD opfattelse bør den nuværende ansøgningsmodel erstattes med en informationsnorm: Vandværket informerer kommunen, når det vurderer, at det er hensigtsmæssigt og nødvendigt at

”I virkeligheden forhindrer myndighederne os i at give forbrugerne høj sikkerhed af frygt for, at vi sætter os på hænderne. Intet er mere forkert. Alle vandværksprofessionelle, som jeg kender, sætter en ære i levere drikkevand uden nogen som helst sundhedsrisiko.

Myndighedernes argument for at være restriktive i forhold til brug af UVbelysning er, at man frygter, at det kan blive en sovepude for det systematiske arbejde på vandværket med kvalitet og hygiejne.

Forbrugerne skal have tillid til at vandet er rent og kan drikkes uden forbehold. Det gælder også de svageste forbrugere så som spædbørn, ældre og syge”, siger Ole Wiil, landsformand i FVD. Tillid efterlyses Ole Wiil efterlyser mere tillid fra myndighedernes side. Han understreger, at en simpel anmeldeordning vil betyde færre bureaukratiske forhindringer for vandværket. Dermed vil vandværket kunne reagere hurtigt og effektivt i forureningssituationer. Forbrugerne vil undgå dårlig mave og det, der er værre, og slippe for besværet med at vandposten

|

februar 2015


videregående vandbehandling

koge vandet. ”Jeg ser intet problem i, at de vandværker, der allerede arbejder struktureret med kvalitetssikring og risikovurderinger på et dokumenteret grundlag, selv træffer beslutninger om brug af UV-belysning og så blot informerer kommunen om det”. Ekstra sikkerhed redder liv I bilbranchen har indførelse af ekstra sikkerhedsudstyr reddet liv – for eksempel har ABS- bremser skånet mange menneskeliv. Det samme kunne gøre sig gældende i vandbranchen, og derfor bør UV-teknologien bruges i større udstrækning. Det skal være slut med myndighedernes fodslæbene holdning til UV-belysning.

foreningsnyt

FVD efterlyser erfaringer Hvis dit vandværk har søgt jeres kommune og har fået afslag på at bruge UV-behandling inden for de seneste tre år, så vil FVD meget gerne høre fra dig.

... i sager om UV-behandling

Dine eksempler kan bidrage til: - at få overblik over, på hvilke grundlag kommunerne giver afslag om brug af UV-behandling. - at indsamle et baggrundsmateriale, som Naturstyrelsen kan bruge til at udarbejde ensartede retningslinjer til kommuneres sagsbehandling.

2-nov.:Layout 1

Få hjælp hos FVD

12/01/09

HUSK, at FVD kan hjælpe dig med at løfte sagen op på et politisk niveau i kommunen for eksempel ved at skrive et brev til borgmesteren eller hjælp til pressemeddelelser. Ring 56 14 42 42 eller send en mail til fvd@fvd.dk

12:31

Side 46

Regnskabskontor Nord er specialister i at håndtere den regnskabsmæssige del af arbejdet for vandværker!

februar 2015

|

vandposten

27


foreningsnyt

kampagne: sprøjtefri have

Vandets Dag 2015

Kampagnen Sprøjtefri have FVD lancerer sammen med en række samarbejdspartnere kampagnen ”Sprøjtefri have” på Vandets Dag. Kampagnen skal opfordre private haveejere til at droppe sprøjtemidlerne til glæde for grundvandet.

AF METTE KINGOD, FVD

Vi fejrer FN’s Internationale Vanddag hvert år den 22. marts 2015. I år er FVD med til at lancere kampagnen ’Sprøjtefri have’, som skal være med til at engagere haveejerne til at værne om miljøet og blive bevidste om, at det har konsekvenser at bruge sprøjtegifte i private haver. Sprøjtemidler hører ikke hjemme i private haver. Vandværkerne kan spille en aktiv rolle i at være med til at sprede budskabet lokalt. Budskabet om at vi skal passe på vores grundvand.

Åbent hus med giftfrit fokus Vandets Dag er en glimrende anledning til at åbne vandværket for forbrugerne. Har I tanker om at holde et åbent husarrangement, kan det være relevant at slå et slag for, at vi alle har et ansvar for at passe på vores drikkevand, og at vi skal værne om det - også haveejerne. Og netop nu, hvor havesæsonen står for døren, er det ekstra relevant at sætte fokus på, at lade sprøjtegiftene stå til gavn for vores grundvand.

Kampagnemateriale Kampagnematerialet til husstandsomdeling består af:

• Folder:

Sprøjtefri have.

• Indstik til opslagstavlen:

Giftfri have. Gode råd til at holde ukrudt nede uden brug af giftstoffer.

• Klistermærker - 6 stk. pr. ark. Klistermærkerne kan sættes på postkassen, havelågen eller redskabskuret.

• Pixibog om ukrudtsbekæmpelse. Pixibogen kan hentes på nettet.

Bestil kampagnematerialer hos FVD Folder og indstik samt klistermærker kan forudsbestilles i FVD Butik.

Sæt med folder, indstik og klistermærker koster 1,00 kr. pr. stk. ekskl. moms og porto Folder/indstik og klistermærker kan bestilles særskilt: - Folder/indstik: 0,50 kr. pr. stk. - Klistermærker: 0,50 kr. pr. ark (Priser er ekskl. moms og porto).

Trykklart materiale Folder, indstik og klistermærker findes også i en trykklar fil, som kan hentes på fvd.dk. Det kan være relevant, hvis I ønsker, at få trykt vandværkets logo på folderen.

Gå ind på fvd.dk > Butik.

28

vandposten

|

februar 2015


kampagne: sprøjtefri have

TIL OPSLAGSTAVLEN

TIL OPSLAGSTAVLEN

Giftfri have

e synes du, at det er besværligt at

Måsk e Giftfri hav fri for ukrudt og skadedyr?

holde haven

er.n sprøjtemidl ativer have altern t attil holde ærlig besv det erder at findes s du, vis Måske syneHeldig edyr? skad og dt terrasse eller sti? fri for ukru Skal du anlægge nyler. til sprøjtemid sdug under fliser og ral, Heldigvis findes der alternativerLæg ukrudtger du ukrudt mellem fliserne.

foreningsnyt

Spred budskabet

et, græsslåmaskinen Sæt klistermærket på redskabsskur og andre steder, hvor det bliver set

Spred budskabet

uret, græsslåmaskinen Sæt klistermærket på redskabssk og andre steder, hvor det bliver set

så forebyg Fej hver uge med en stiv kost,

de sti? af eller mangese gerterras ge ny det ødelæg Skal du anlæg r. splantefliser og ral, ukrudt små under tsdug Læg ukrud m fliserne. melle t så forebygger du ukrud med en stiv kost, Fej hver uge Hold ukrudtet nede, af de mang det ødelæ rigtigefat. det får førgger ter.efter regnvejr. tsplan ukrudt Fjern små ukrud Det er nemmest af fjerne ukrudtet, når jorden er fugtig.

Et eller andet payoff

Have

Et eller andet payoff

Husstand

Et eller andet payoff

Husstand

Et eller andet payoff

Have

Hold ukrudtet nede, før det får rigtig fat. slipper - så ejr. bar jord regnv Undgå t efter Fjern ukrud arbejde. en del du forest af fjerne Det er nemm og flis ækkeplanter Bunddjorden . . fugtig er når ukrudtet,er et godt værn mod ukrudt

Et eller andet payoff

Have

jord - så slipper Undgå bar Fugle og insekter hjælper med at del arbejd Et mejsepar med unger du for enholde haven. e. og flis r på et år. ter insekte eplan 5 kg spiser Bunddækk rne, er til insekte t. blomst ukrud for mod Sørg værn godt er et vinterfoder til fuglene. fuglekasser og

Et eller andet payoff

Husstand

Et eller andet payoff

Husstand

Et eller andet payoff

Have

Et eller andet payoff

Have

Et eller andet payoff

Husstand

Fugle og insekter hjælper med at holde haven. Et mejsepar med unger spiser 5 kg insekter på et år. Sørg for blomster til insekterne, e. fuglekasser og vinterfoder til fuglen

Ideer til aktiviteter Et eller andet payoff

Have

Et eller andet payoff

Husstand

Vandværkerne kan være med til at sprede kampagnebudskabet ved:

• Åbent hus-arrangementer (enten i forbindelse med Vandets Dag eller ved andre anledninger).

Side 1-4

• Vandværkets generalforsamling • Husstandomdeling til haveejere Materialet er udviklet af VPU - vandværkerne i Aarhus.

• Samarbejde med grundejerforening

ri Se www.facebook.com/Sprojtef

• Byfester Et eller andet payoff

Have

Samarbejdspartnere Kampagnematerialer Materialet er udviklet af VPU vandværkerne i Århus. meget stolte af. I Danmark har vi noget, vi kan være , rent drikkevand. Vi har masser af billigt og dejligt at have. med ved blive vi skal det Og - gør haven sprøjtefri. Der er brug for en fælles beslutning

februar 2015

|

vandposten

Samarbejdspartnere I arbejdsgruppen bag genudsendelsen af kampagnen medvirker: Skanderborg Kommune, Skanderborg Forsyning, Vandrådet i Skanderborg, Kolding Kommune, Dansk Naturfredningsforening, DANVA og FVD.

29


teknisk råd

prøvehane

Sæt mærkater på alle prøvehaner – så er det lettere for prøvetager at finde den rigtige prøvehane, lyder et af rådene fra Teknisk Råd.

Foto: Guldborgsund Forsyning

Sådan bør den gode prøvehane være Med en god prøvehane kan dit vandværk undgå fejl i vandprøverne. Teknisk Råd giver 11 praktiske input til, hvordan den gode prøvehane bør være AF STINE BÆRENTZEN, FVD

1

5

8

2

6

9

Den gode prøvehane har en ordentlig teflonpakning, så prøvehanen er sikret mod, at uønskede stoffer trænger ind. Prøvehanen skal være lavet i et materiale, der kan tåle at blive desinficeret ved hjælp af en flamme.

3

For at sikre vandprøven mod mikroorganismer, høje kim-tal mm., skal prøvehanen bestå af en rustfri kuglehane for at undgå korrosion.

4

Prøvehanen skal have en spids tud for at undgå, at der sidder dråber på den. Den slags dråber kan forurene vandprøven med bakterievækst.

30

Hvis du sætter mærkater på alle prøvehaner, kan prøvetageren lettere finde frem til den rigtige prøvehane.

Placer prøvehanen så tæt som muligt på det sted i ejendommen, hvor vandstikket kommer ind. Et vandværks ansvar for vandet stopper ved skellet til forbrugeren, og derfor er det praktisk, at prøvehanen bliver placeret så tæt på skellet som muligt.

7

Du bør undgå at benytte en almindelig vandhane ude på det sted, hvor vandprøven bliver taget. Et billigt blandingsbatteri kan i værste fald udskille stoffer, der kan måles i vandprøven. Derfor er det en god idé at montere egne prøvehaner i udvalgte ejendomme.

Den gode prøvehane tager i bedste fald vandet fra midten af vandledningen, hvor vandet løber hurtigst.

Vandet fra prøvehanen må ikke løbe direkte ned på gulvet, fordi det giver en risiko for, at vandet sprøjter op og forurener vandprøven. Monter gerne en slange ved prøvehanen, hvis der ikke er et afløb under hanen.

10

Lad vandet løbet et stykke tid, inden du tager vandprøven. Det giver et mere nøjagtigt resultat på vandprøven.

11

Benyt en skyllekasse med en god prøvehane, hvis vandprøven tages ved ledningsarbejder. Læs mere om skyllekassen på side 32.

vandposten

|

februar 2015


Inline-kontrol af Siemens flowmålere afslører de usynlige fejl Siemens Field Service

I tvivlsspørgsmål kan man vælge at sende sin magnetisk induktive måler til kontrol i et flowlaboratorium. Dette vil give et præcist billede af hvor god måleren er under laboratoriebetingelser. De installationsbetingede påvirkninger vil derimod ikke følge med og blive taget i betragtning. Med den patenterede inline-kontrol fra Siemens kan vore magnetisk induktive flowmålere testes i installationen. Denne test kan afsløre fejl i og omkring måleren, som ikke ville være blevet afsløret på en prøvestand. En inline-kontrol kan ikke erstatte et flowlaboratorium, men ofte give et mere reelt billede af hvad der påvirker målerens nøjagtighed.

Selve testen består af 3 individuelle test • En test af signalomsætteren • En test af installationen • En test af sensoren Testen afsluttes med et dokument, der indeholder alle relevante målerdata og naturligvis angivelse af ok/ikke ok for hvert af de gennemførte testforløb. Testen udføres af Siemens Field Service personale – i forbindelse med opstart og indregulering eller i forbindelse med den årlige kontrol.

Siemens Inline-kontrol kan give et billede af hvad der påvirker flowmålerens nøjagtighed

For mere information kontakt os på 44 77 48 44, tast 2

www.siemens.dk/pi februar 2015

|

vandposten

31


teknisk råd

kort nyt

Kort nyt fra Teknisk Råd Haster – sæt flueben i feltet Haster det med at få svar på dit spørgsmål til Teknisk Råd? Så er du altid velkommen til at sætte flueben ud for feltet ’Haster’, når du indsender dit spørgsmål via kontaktformularen på:

Hvad drøfter Teknisk Råd? Hvis du ønsker at læse om alle de ting, som medlemmerne af Teknisk Råd drøfter, kan du kigge i referaterne af deres møder. Du finder referaterne på www.fvd.dk -> Drift og administration -> Teknisk Råd -> Referater

www.fvd.dk -> Drift og administration -> Teknisk Råd -> Spørgsmål og svar. Når du sætter flueben i knappen ’Haster’, drøfter medlemmerne af rådet dit spørgsmål med det samme. Hvis du ikke markerer, at det haster, drøftes dit spørgsmål på det følgende møde i Teknisk Råd.

Skyllekasse Hent inspiration fra to hygiejneforskrifter Foto: Guldborgsund Forsyning

Guldborgsund Forsyning har udarbejdet to hygiejneforskrifter for at undgå forurening af drikkevandet. Den ene hygiejneforskrift fokuserer på hygiejnen på vandværker og den anden på ledningsnettet. Hygiejneforskrifterne skal følges af alle – også alle entreprenører og deres medarbejdere, der arbejder på Guldborgsund Forsynings vandværker eller ledningsnet.

32

Her kan entreprenøren blandt andet læse, at han skal desinficere sine hænder med vådservietter eller håndsprit, inden han skærer hul på en vandledning. Inden entreprenørerne og deres medarbejdere begynder arbejdet på vandværket eller ledningsnettet, skal de skrive under på, at de har læst og forstået forskrifterne.

Mangler du en god løsning til, hvordan du tager gode vandprøver ved ledningsarbejder?

På Guldborgsund Forsynings hjemmeside finder du de to hygiejneforskrifter.

Så kan du kigge på denne såkaldte skyllekasse, som Guldborgsund Forsyning har udarbejdet.

Her kan du også se to korte videoer, der præsenterer forskrifterne:

Skyllekassen er en aluminiumskasse, hvor der er monteret en kontraventil, vandmåler og prøvehane.

www.guldborgsundforsyning.dk > Vand > Hygiejneforskrifter

Skyllekassen er i princippet et transportabelt tilbagestrømningssikringanlæg, som blandt andet entreprenører låner ved byggeprojekter m.v.

vandposten

|

februar 2015


Gå ikke over åen efter vand. Vores løsninger inden for økonomistyring, bogholderi og revision giver dig mulighed for at fokusere på det vigtigste. Kontakt Dorte Bøgelund Olsen på 30 93 55 63 eller doolsen@deloitte.dk for at høre mere. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu

it værktøjer til vandforsyninger Rambøll har udviklet en række fleksible og brugervenlige it værktøjer til vandforsyninger. Det betyder, at data om forbrugsafregning, finansbogholderi, målerstyring, ledningsregistrering og hjemmeside altid er lige ved hånden. Kontakt projektchef, Jan Nielsen, for yderligere info: jnn@ramboll.dk, 5161 5912.

www.Ramboll.DK

februar 2015

|

vandposten

33


vtu fonden

nye projekter

Nye projeker på vej i VTU-fonden AF SEKRETARIATSCHEF RIKKE HANSEN, VTU-FONDEN

Stimuleret Biologisk Behandling Projektbeskrivelse: Stimulering af de biologiske processer med sporstoffer er en helt ny indgangsvinkel til optimering af vandrensningen. Projektet vil i første omgang fokusere på spormineraler som f.eks. bor, cobolt, krom, molybdæn, kobber og fosfor, men kan afhængig af resultaterne også omfatte f.eks. vitaminer. Projektpartnerne er Krüger A/S, DTU Miljø v. Hans-Jørgen Albrechtsen, Strandhuse Nr. Bjert Vandværk, Esbjerg Forsyning A/S, Søren Tygesen.

Klimabassiner med driftsoptimal stoffjernelse ved alle regnintensiteter Projektbeskrivelse: Der udvikles ny, modulær teknologi til rensning af regnvand, der kan være med til at sætte standarden for fremtidens regnvandsrensning. Et koncept der let kan tilpasses et stærkt varierende behov for rensning, og som kombinerer lav driftsomkostning med høj renseeffektivitet. Modulerne designes ved en kombination af CFD simuleringer og laboratorieforsøg. Projektpartnerne er Aalborg Forsyning, Kloak A/S, Aalborg Universitet og Envidan A/S.

Real-time vandkvalitetsmåling ved elektrisk detektering Projektbeskrivelse: Sensorløsningen i dette projekt kan måle alle bakterier i vandet, og ikke kun et lille udvalg, i real-time. I projektet anvendes elektriske modstandsmålinger, i stedet for typiske hurtiganalysemetoder baseret på forskellige former for optisk detektering. Den store nyhedsværdi i projektet ligger i sensorernes forventede lave pris og lange serviceinterval, hvilket muliggør opsætningen af et stort antal sensorer i forsyningsnettet. Projektpartnerne er SBT Aqua, Guldborgsund Forsyning, Verdo Vand A/S, Svendborg Vand A/S og Sønderborg Vandforsyning A/S.

Intelligent og miljømæssig bæredygtig energieffektivisering af renseanlæg – Emissionsminimering af drivhusgasser

On-line NMR sensor til bestemmelse af tørstof, kulstof, nitrogen og fosfat i spildevandsslam (NPC sensor)

Projektets overordnede mål er at gennemføre udviklingstiltag, der samlet leder til et sagligt og dokumenteret spildevandsrenseanlæg med meget lav CO2-udledning uden et betydeligt utilsigtet bidrag fra lattergas. Projektet fokuserer på lattergas integreret beluftningsstyring med balanceret CO2-emission, lattergas integreret kulstofbalance og belastningsstyring, forbedret (de)nitrifikations rate styring og fase styring til lattergas minimering.

Projektbeskrivelse: Projektet NPC-Guard handler specifikt om udvikling af en on-line sensor til måling af indhold af tørstof-, kulstof-, fosfor- og uorganisk nitrogen i biogas/rådnetanke eller i de væsker man fodrer processen med. Den ønskede sensor tænkes baseret på kernemagnetisk resonans (NMR) målinger lignende det der i stigende grad udvikles og blandt andet anvendes i olieindustrien.

Projektdeltagerne er Unisense Environment A/S, Aarhus Vand og DHI.

34

Projektpartnerne er NanoNord A/S og Aalborg Forsyning, Kloak A/S.

vandposten

|

februar 2015


Spa r op t i på e l 50 % n m ergi

ed e forbr u t SP -anl get æg

SP-dykpumpe energieffektivitet i verdensklasse Den nye 4″ SP-dykpumpe: •  Overgår kravene i Ecodesign med 5 % •  Sandtætte lejer er standard •  Fås i tre kvaliteter rustfrit stål

Hvad er EcoDesign-direktivet, og hvad betyder det for dig? • Fra 1/1 i år er kravene blevet mere restriktive og steget til en MEI-værdi på 0,40. Derudover må ca. 40 % af alle pumper købt før den 1/1 2013 ikke længere sælges på det europæiske marked. • Den europæiske benchmark er fastsat til MEI ≥ 0,70.

Grundfos dK A/s • CVr-nr.: 19 34 27 35 • grundfos.dk


vtu fonden

nye projekter

For iværksætter-trekløveret Christian Bertelsen, Gustav Skads og Frederik Aalund er det afgørende, at sensoren kan måle det, de siger, den kan.

En innovativ forretningsidé kan sagtens opstå ud af et universitetsprojekt, der handler om noget helt andet. I hvert fald for de tre ambitiøse iværksættere fra SBT Aqua, som fik idéen til en sensor, der kan måle bakteriekoncentrationen i drikkevand i realtid. En idé så god, at SBT Aqua vandt Venture Cup 2013, søger patent og nu har modtaget støtte fra VTU-Fonden til at færdigudvikle sensoren.

Foto: Jens Astrup

Vi ved ikke, hvordan man 'skal' gøre


nyt projekt tester sensorer

Iværksætter og CEO i SBT Aqua Gustav Skands og studiekammeraten Christian Bertelsen blev tilknyttet forskningsgruppen NaBIS på DTU, hvor impedans-spektroskopi var udgangspunktet – en metode, man blandt andet bruger til målinger af menneskets celler.
 ”Vi snakkede om, hvordan man ellers kunne bruge teknologien, og så opstod idéen om at måle bakterier
i drikkevand – for bakterier minder en del om menneskeceller”, fortæller Gustav Skands. Derefter gik det stærkt. Christian Bertelsen og Gustav Skands besluttede at afprøve idéen i iværksætterkonkurrencen Venture Cup – som de endte med at vinde, inklusive præmien på 250.000 kroner. ”Det var et kæmpe skulderklap at vinde, og det gav os modet til at springe ud som selvstændige, da vi havde gjort vores uddannelse færdig”, siger Gustav Skands. En tredje medejer, Frederik Aalund, som står for softwareteknologien, har efterfølgende sluttet sig til SBT Aqua med henblik på at sikre høj kvalitet og optimal sammenhæng mellem hardware og software. Overvågning af drikkevandskvalitet
 SBT Aqua arbejder i projektet på en løsning, der skal sikre rent, forureningsfrit drikkevand på baggrund
af kontinuerlig monitorering af den mikrobielle drikkevandskvalitet. Metoden skal give vandværkerne mulighed for at tage langt flere prøver af drikkevandet, end de gør i dag.
 ”Lige nu findes der ikke en løsning som vores, der automatisk kan måle drikkevandskvalitet i realtid. Prøvetagning på vandværkerne kræver, at en medarbejder manuelt tager en prøve og enten udfører en hurtiganalyse, som i løbet af en times tid kan vise bakterieantallet i drikkevandet, eller at prøven sendes til laboratorieanalyse. Processen er tidskrævende og dyr, og en eventuel forurening i drikkevandssystemet februar 2015

|

vandposten

vtu fonden

Innovation i enkeltheden Innovationen i SBT Aquas sensor skal findes i dens metodiske enkelthed samt i muligheden for hyppige målinger i realtid – hvert 10. minut, døgnet rundt.


”At der måles med stor præcision og med korte intervaller døgnet rundt, betyder, at der kan dannes et retvisende billede af vandkvaliteten. Sensorens fornuftige indkøbspris giver mulighed for, at den kan placeres mange steder på vandværket og i ledningsnettet og dermed give et komplet overblik over vandkvaliteten hos det enkelte forsyningsselskab”, forklarer Gustav Skands.

”De fleste tilgængelige løsninger
til at måle bakteriekoncentrationen
i drikkevand bruger enten optiske komponenter eller tilfører kemikalier for at manipulere de bakterier, man ønsker at måle på”, fortæller Gustav Skands.


Hyppige målinger flere steder på ledningsnettet medfører, at man vil kunne handle hurtigt, hvis bakteriemængden stiger, spore og identificere oprindelsen af forureningen og forhindre, at det forurenede vand når ud til borgerne.

SBT Aquas sensor bygger på principper fra impedans-spektroskopi og anvender elektriske modstandsmålinger, i form af en vekselvirkning
i MHz-området, til at detektere og differentiere mellem bakterier og ikke-biologiske partikler såsom rust eller kalk. Sensoren er robust, måler automatisk og har ikke delkomponenter, der skal serviceres. Alt sammen faktorer, der betyder, at sensoren kan udvikles til en meget fornuftig pris, ifølge SBT Aquas CEO.


”Derudover vil man kunne identificere læk i forsyningsnettet, hvis der opstår stor forskel på bakteriekoncentrationen mellem to sensornoder, ligesom man på sigt vil kunne bruge de større mængder af data, der dannes fra monitoreringen, til forskellige analyser”, uddyber Gustav Skands.

kan nå helt ud til forbrugeren, inden prøvesvaret foreligger”, forklarer Gustav Skands.

”Der er mange med biologisk baggrund, der har forsøgt at løse problemet med automatisk måling af vandkvaliteten før os. Vi er ikke biologer, så vi ved ikke, hvordan man ’skal’ gøre, og arbejder nok fra en anden vinkel, end en biolog ville gøre”, forklarer Gustav Skands og fortsætter: ”Christian og jeg er uddannet civilingeniører i fysik og nanoteknologi fra DTU, og vi har observeret en teknologi, der giver mulighed for at måle den mikrobielle vandkvalitet på en effektiv og meget enkel måde. Kombinationen af fagdiscipliner i biologi og fysik har skabt innovationen i vores projekt”. Grundteknologien i orden SBT Aquas sensorløsning skelner ikke mellem typer
af bakterier og kan således ikke specifikt detektere eksempelvis E. coli-bakterier. Sensoren måler derimod den samlede bakteriemængde – og de tre iværksættere forventer, at den vil kunne detektere 99 procent af alle bakterier i drikkevand.

Han understreger, at der er lang vej endnu, inden sensoren kan introduceres på markedet. For én ting er udviklingen af sensoren, noget andet er den praktiske anvendelse på et vandværk og de mange andre forhold, der skal gå op i en højere enhed, før man står med et færdigt produkt.
 ”Det har været vigtigt for os, at sensoren kan måle det, vi siger, den kan, inden vi gik videre med projektet. Christian har brugt meget tid i laboratoriet på at udvikle og teste sensoren, så vores grundteknologi er i orden, inden vi inddrager samarbejdspartnere.
 Næste skridt er at få praktiske detaljer og ønsker fra samarbejdsparterne på plads. Dette projekt støtter VTU-Fonden. SBT Aqua samarbejder med Guldborgsund Forsyning og vandselskaberne Verdo Vand i Randers, Sønderborg Vandforsyning samt Svendborg Vand. Der bliver således opsamlet erfaringer og ønsker fra værker med forskellige kapacitet og behov. Sensoren testes første gang på et vandværk hos Verdo Vand i Randers i april 2015. 37


tema

vandspild

Fjernaflæste sektionsmålere gør det lettere at finde vandspild i Hyllinge Hyllinge Vandværk har monteret fjernaflæste flowmålere på ledningsnettet, så det er lettere at finde de dyre lækager. Formanden for vandværket mener, at målerne giver en større tryghedsfornemmelse.

38


vandspild

tema

TEKST OG FOTO: STINE BÆRENTZEN, FVD

Tilbage i 2010 var det en stor og næsten uoverskuelig opgave for Hyllinge Vandværk at indkredse et brud på ledningsnettet. Vandværket havde netop fusioneret med tre andre vandværker, og rådede nu over et 73 km langt drikkevandsnet. Og det drikkevandsnet var meget større end det, de var vant til. ”Skrækscenariet var, hvis der kom et brud på ledningsnettet. Med vores gamle system, ville det tage op til tre nætter at indkredse et brud”, siger Elmer Jacobsen, der er formand og vandværksbestyrer for Hyllinge Vandværk. Bestyrelsen besluttede sig derfor for at finde et værktøj til at overvåge vandspildet i ledningsnettet, der forsyner de 600 andelshavere med vand. Og det værktøj fandt de, da de fik øje på en annonce for handels- og ingeniørfirmaet Fagerberg i Vandposten. Aflæser målere hjemmefra Fagerberg monterede fem decentrale flowmålere af typen Waterflux fra Krohne på vandværkets ledningsnet. Målerne sender data til en internetbaseret server, der hedder WebKGA. Driftspersonalet i Hyllinge Vandværk kan logge sig ind på WebKGA hjemmefra og aflæse flowet af drikkevand i ledningsnettet, og hver morgen modtager de en rapport om flowet fra WebKGA. Målerne kommer i anvendelse i det øjeblik, at personalet via AQA << Formand og vandværksbestyrer Elmer Jakobsen fra Hyllinge Vandværk (t.v.) og salgsingeniør Michael Nielsen fra Gustaf Fagerberg A/S står ved målerbrønden Marvede. Målerne har indtil videre hjulpet dem med at finde fem lækager på forbrugernes egne rør, og det har sparet forbrugerne for store regninger. << Hyllinge Vandværk i Næstved har monteret en decentral flowmåler af typen Waterflux fra Krohne i fem forskellige målerbrønde. Hvert 15. sekund sender målerne data til serverløsningen WebKGA.

februar 2015

|

vandposten

Elmer Jacobsen behøver ikke at løfte målerbrøndenes dæksler, hver gang måleren skal aflæses. Målerne kan aflæses hjemmefra.

2000 konstaterer et forhøjet natforbrug af vand, og det sker som oftest ved en sms-alarm. Mails, lytteudstyr og opmærksomme øjne og ører Hyllinge Vandværk har opdelt sit drikkevandsnet i fem sektioner med hver sin flowmåler. Med de fem flowmålere på ledningsnettet, kan Hyllinge Vandværk se, om lækagen er i den ene eller den anden sektion, og det hjælper dem godt på vej i arbejdet med at indkredse bruddet. Når vandværket har fundet sektionen med bruddet, sender de i første omgang en mail til de forbrugere, der bor i området med lækagen. På den måde har forbrugerne mulighed for at undersøge, om der er en lækage på et af deres private rør. Derefter tager driftspersonalet ud på selve ledningsnettet for at finde bruddet. Indtil videre har vandværket fundet fem lækager ved at benytte elektronisk lytteudstyr og opmærksomme øjne og ører.

En af lækagerne fandt formandens kone Bodil, da hun gik en tur langs den del af ledningsnettet, som bruddet var indkredset til. Pludseligt kunne hun høre en høj plaskende lyd, som kom fra en lækage under et kommunalt springvand, og det sparede kommunen for en masse penge. ”En kæmpe hjælp for os” Formanden i Hyllinge Vandværk glæder sig over de fjernaflæste målere. ”Jeg synes, at målerne har været en kæmpe hjælp for os. De har godt nok kostet os nogle penge, men omvendt giver de os en stor tryghedsfornemmelse. For nu kan vi overskue det store ledningsnet, og sparer samtidig os selv for flere ugers natarbejde, hvis der skulle ske et brud i en af de landsbyer, vi leverer vand til”, siger Elmer Jacobsen.

39


tema

vandspild

Sektionering gør det lettere at finde bruddet på forsyningsledningen og isolere en forurening i ledningsnettet.

Foto: FVD

Find frem til lækagen ved at sektionere Hvis dit vandværk deler forsyningsnettet op i flere sektioner, bliver det lettere at finde den ledning, der lækker vand. Teknisk Råd giver her et indspark til, hvordan man sektionerer.

AF TEKNISK RÅD OG STINE BÆRENTZEN FVD

Hvis dit vandværk vil minimere vandspild i ledningsnettet, er der flere metoder, som kan tages i brug. En af dem er sektionering.

Hvis dit vandværk overvejer at sektionere, har Teknisk Råd to konkrete eksempler på, hvordan du kan bære dig ad:

vandcentrets GIS-kort, er det muligt at overvåge vandforbruget i de enkelte sektioner, ved at benytte en helt almindelig iPad.

Sektionering går ud på, at det enkelte vandværk deler forsyningsområdet op i flere sektioner for hurtigere at kunne finde bruddet på en forsyningsledning.

Løsning indkredser lækage med online-data

Med iPaden kan vandcentret finde en lækage ved at flytte rundt på veje og dele af sektionerne på det digitale kort – ligesom når du flytter en brik i et puslespil. Når vandcentret flytter en del af en sektion, flytter informationerne om vandforbruget og vandspildet med.

”Du får to gevinster ved at sektionere. For det første giver sektionering et godt datagrundlag, der gør det lettere at finde frem til vandspild. For det andet bliver det lettere at isolere en forurening i ledningsnettet, og således forhindre at den ikke breder sig til hele ledningsnettet”, siger formand i Teknik Råd Niels Rasmussen.

40

Vandcenter Djurs er et større forsyningsselskab, der benytter sektionering til at indkredse det område i Grenå – helt ned til vejniveau - hvor der lækkes vand.

1

Konkret deler Vandcenter Djurs sit forsyningsområde op i otte sektioner. Til hver sektion findes en målerbrønd med en flowmåler og et sim-kort. Simkortene sender data til SRO-systemet, og ved hjælp af data fra sim-kortet og

Vandcentret kan for eksempel dele en sektion op i to brikker. Når vandcentret flytter på den første brik, følger vandspildet ikke med, og derfor konkluderer de, at vandspildet ikke findes i dette område. Når vandcentret flytter den anden brik, følger vandspildet med, og derfor ved de, at de har vandposten

|

februar 2015


fat i det område, hvor der lækkes vand. Vandcentret har mulighed for at dele brikken med vandspild op i mindre og mindre brikker, for at finde den mindst mulige brik, hvor vandspildet følger med. Til sidst finder de frem til den vej i Grenå, hvor lækagen er.

om, og åbner for ledningen, der kører gennem brønden, og dermed gennem måleren.

Flowet på de enkelte brønde i sektionerne sammenlignes og aflæses hver dag, og vandcentret benytter dagligt sektioneringen til at måle tryk, temperatur, ledningsevne og flow i de enkelte sektioner.

”Det er en prisbillig og lavpraktisk måde at finde en lækage på”, siger driftsleder i Hjerting El- og Vandforsyning Dennis Henneberg Schrøder, der også er medlem af Teknisk Råd.

”Vi anvender den løsning, der er helt rigtig for os. Når vi er så store, som vi er, kan vi ikke overvåge ledningsnettet på andre måder, siger direktør af Vandcenter Djurs Henrik Harregaard Jordalen, der også er medlem af Teknisk Råd. ”Men det giver nok kun mening at anvende denne løsning, hvis man driver et vandværk med et større forsyningsnet. Ellers kommer man hurtigt til at skyde gråspurve med kanoner”, fortsætter han. Lavpraktisk løsning i den billige ende Hjerting El- og Vandforsyning benytter sig af en løsning i den billigere ende, og sektionerer kun

2 efter behov.

Her overvåger man vandspildet over SRO’en, og hvis vandforsyningen ser en uventet stigning i forbruget, begynder de at sektionere. For at få et fingerpeg om, hvor lækagen er, kigger de først på oversigten over anlægget. Oversigten viser, hvor gamle de enkelte dele af anlægget er og hvornår de er vedligeholdt. Dernæst benytter de sig af målerbrønde med fjernaflæste målere, som er opstillet i hele byen. Ledningsnettet ved brøndene er lagt på en måde, så vandet enten ledes forbi eller igennem målerbrønden. Normalt ledes vandet forbi målerbrønden, men når vandforsyningen begynder at sektionere, lukker de for ledningen, der kører uden februar 2015

|

vandposten

På den måde kan Hjerting El- og Vandforsyning hurtigt finde frem til området med en utæthed.

Hvornår giver det mening at sektionere? Sektionering er en god løsning for nogle, men en dyr og tidskrævende løsning for andre. Derfor anbefaler Teknisk Råd, at du gør dig visse overvejelser, inden dit vandværk går i gang med at sektionere. Først kan du overveje, om vandværket i det hele taget har behov for at sektionere for at løse problemer med vandspild eller forurening. Dernæst kan du vurdere, om dit vandværk har ressourcer til at sektionere, fordi det for eksempel kan være dyrt at sætte målerbrønde op eller tidskrævende at varetage den daglige opgave med sektionering. Det er også en god idé at overveje, om dit vandværk er stort nok til, at det kan betale sig at sektionere. ”Hvis du har et vandværk med et lille ledningsnet, er det næsten at betragte som en sektion i sig selv”, uddyber formand for Teknisk Råd, Niels Rasmussen. Og måske kan det bedre betale sig at lægge nye vandforsyningsledninger for at mindske vandspildet end at sektionere, hvis dit vandværk er et af de mindre.

?

vandspild

tema

Valg til Teknisk Råd

Valgmøder i regionerne: Region Nord 10. marts - Hotel Søparken Region Øst 12. marts - Comwell Køge Strand Region Syd 16. marts - Hotel Harmonien Region Midt 17. marts - Pejsegården Region Fyn 18. marts - Fjeldsted Kro Medlemmerne i Teknisk Råd bliver valgt på de fem regionale valgmøder, hvor hvert vandværk i regionen har én stemme. Der kan ikke stemmes med fuldmagt. Valget til Teknisk Råd gælder for to år ad gangen, således at et medlem er på valg i hver region hvert år. Valget som suppleant gælder for et år ad gangen. Læs mere på FVD’s hjemmeside www.fvd.dk > Drift-og-administration > Teknisk Råd Valgmøder Her kan du også læse vedtægter og om Teknisk Råds arbejde.

Du er altid velkommen til at stille spørgsmål til Teknisk Råd på rådets side på www.fvd.dk

41


tema

vandspild

Vandspild: Hvad kan man gøre? Naturstyrelsen har fra efteråret 2014 gennemført et projekt, som skal forsøge at udrede, hvilke tekniske muligheder der bedst kan nedsætte vandspildet på et vandværk. Både DANVA, Dansk Miljøteknologi og FVD har deltaget i arbejdet. En stor udfordring at få hold på er imidlertid, hvordan målerunøjagtigheder skal håndteres - ikke mindst fra hovedmåleren for vandet ab vandværk. Rapporten ligger i skrivende stund i et forslag, og endnu er der ikke beskrevet, hvilke tiltag et vandværk kan gennemføre, for at få nedsat vandspildet. Når rapporten er klar, vil vi i Vandposten gennemgå de forskellige anbefalinger, rapporten indeholder. PW

Donslab R. Dons’ Vandanalytisk Laboratorium A/s

Brug jeres laboratorium

Lær os at kende - dialog med laboratoriet er vigtig... Morten Due Civ. ing., Adm. dir. Karin Due Spanggaard EH, laborant

➜ Besøg jeres laboratorium ➜ Få laboratoriet på besøg ➜ Gå-hjem møde (hos os/hos jer)

Tak for besøget i Roskilde den 30. januar

Lejrvej 29 • Kr. Værløse • 3500 Værløse Tlf.: 45 80 31 33 • info@donslab.dk • www.donslab.dk Akkrediteret siden 1976. Analyser siden 1915.

42

vandposten

|

februar 2015


vandafgigt

nyt fra rådgiverne

Vandafgifter: Takster for 2015 Nye takster på afgifter på vej

Der har været tvivl om, hvilke vandafgifter der gælder. Få klarhed her

Et lovforslag, som er fremsat i Folketinget, foreslår imidlertid, at taksterne for grundvandskortlægning ændres, fordi staten og kommunernes forpligtigelser til grundvandskortlægning bortfalder i løbet af de kommende år. Lovforslaget fastsætter derfor, at der:

Ledningsført vand Som forholdene er nu, skal der for ledningsført vand betales: 2015 og frem til 2017: 5,86 kr. pr. m3 Fra 2018: 6,18 kr. pr. m3

Fra 1. januar 2016 og frem til 31. december 2017: 0,39 kr. pr. m3

Dette beløb er eksklusiv afgiften til grundvandskortlægning.

Grundvandskortlægning

Beløbet, der opkræves, skal dække kommunernes arbejde med at udarbejde indsatsplaner, samt statens arbejde med at vedligeholde datagrundlaget og supplere med yderligere kortlægning.

Afgiften til grundvandskortlægning: 0,67 kr. pr. m3

Fra 1. januar 2018 til 31. december 2020: 0,19 kr. pr. m3 Beløbet, der opkræves, skal dække udgifter til statens arbejde med at vedligeholde datagrundlaget og supplere med yderligere kortlægning. Det er mange tal og mange ændringer. FVD vil følge behandlingen af lovforslaget og vil på denne baggrund opdatere hjemmesiden. Se de gældende takster på FVD’s hjemmeside: www.fvd.dk > Drift og administration > Vandafgift pw

I snart 100 år har vi bragt verdens bedste vand op til overfladen. Det har vi tænkt os at blive ved med. Teknisk indsigt, kombineret med solid viden om geologiske forhold, sikrer optimale resultater hver gang. Vi stiller gerne vores mangeårige knowhow til rådighed - til glæde for vore kunder ...og det gode danske vand.

Totalløsninger til vandværk: ■

Vandværksboringer Drift / Serviceaftaler Rørføringer i rustfri stål Eftersyn af pumper Måler- og loggerudstyr Rensning / Desinficering med Carela-produkter Renovering / Nybygning af værker

Boringsrenoveringer Filter / Udpumpningsanlæg Råvandsstationer Hydropuls TV-inspektion SRO styretavler

Mads Eg Damgaards Vej 52 . 7400 Herning Tel. 97 12 02 22 . info@a-hoejfeldt.dk www.a-hoejfeldt.dk

A_Hoejfeldt_Ann_221x148mm.indd 1

februar 2015

|

vandposten

29/01/15 14:15

43


nyt fra rådgiverne

vandplaner

Vandplaner 2015-2021 Den nye generation af vandplaner er nu tilgængelig på Naturstyrelsens hjemmeside. I modsætning til de første vandplaner, som omfattede 23 delplaner, er der nu kun tale om fire områdeplaner. De omfatter henholdsvis Jylland og Fyn, Sjælland og Bornholm og endelig det internationale vandområdedistrikt, som strækker sig langs grænsen til Tyskland.

AF PERNILLE WEILE, FVD

Grundvandsbeskyttelsen I alle fire vandområdeplaner bliver det fremhævet, at det generelle miljømål for grundvand er i god tilstand. Det mål er efter planen nået, når både den kvantitative tilstand og den kemiske tilstand er god. Hvad betyder det for vandværkerne?

Påvirkningen af naturen - den kvantitative tilstand For det første skal kommunen undersøge, hvordan vandværket påvirker det omgivne miljø. Det fremgår af den tilhørende miljørapport, som er et bilag til vandområdeplanen. Når vandværket skal have en ny tilladelse til at indvinde vand, skal kommunen også vurdere, hvilken betydning indvindingen vil få på grundvandets vandbalance eller grundvandets påvirkning af overfladevand, herunder om miljømålene i vandløb kan nås. Når vandværkerne indvinder vand i den volumen, vi kender i dag, foregår dette på en miljøforsvarlig måde, eller som der står i planerne: ”Det omgivne miljø påvirkes ikke af vandindvinding. Fremover skal kommunerne altså kontrollere, at det også skal gælde for fremtidige indvindingstilladelser. Det er altså det, vandværk skal være opmærksom på, når værket fremover skal have en ny indvindingstilladelse. Vurderingen er, at de allerfleste værker 44

kan opnå nye tilladelser på fornuftige vilkår, fordi det generelt er fastslået, at vandindvinding ikke har den store påvirkning af naturen. Forurening i grundvandet - den kemiske tilstand Ud over påvirkningen af naturen fastsætter planerne endvidere, at grundvandets kemiske eller kvalitative tilstand skal være i orden. Det vil sige, at grundvandet ikke må være forurenet, hverken med nitrat, pesticider eller andre miljøfremmede stoffer. Som noget glædeligt fremgår det af alle fire planer, at grundvandsovervågningen godtgør, at den eksisterende generelle regulering til beskyttelse af grundvandets kemiske tilstand er tilstrækkelig til at sikre at et eventuelt indsatsbehov på længere sigt opfyldes. Nedadgående kurver I det yngre grundvand er indholdet at både nitrat og pesticider faldende. Årsagen er, at de generelle regler er skærpet de senere år. Det er både pesticidlovgivningen og reglerne om harmonikrav for husdyrbrug, den offentlige indsats overfor jordforurening samt de kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelsen. Det er meget glædeligt. Og selvom dette ikke løser de forureninger, der allerede er sevet ned i jorden, er der gået fremad for grundvandsbeskyttelsen.

Hvad kan det betyde? Igennem de seneste år er reglerne om yderligere beskyttelse af grundvandet til brug for drikkevandsindvinding stedse blevet skærpet. Først med udvidelsen af sikringszonen rundt om indvindingsboringerne til 25-meter, og senere med det statslige tilskud til kommunerne til at få anlagt en konkret BNBO omkring boringerne til drikkevandsindvinding. Fortsat dialog I lyset af de nye planer, vil FVD’s sekretariat være opmærksom på, hvilke konsekvenser de nye vandplaner generelt kan have for vandværkerne i forhold til allerede supplerende restriktioner, der arbejdes med. Det gælder først og fremmest kommunernes udpegning af BNBO’er og udarbejdelse af indsatsplaner. I lyset af de nye vandplaner vil sekretariatet opfordre Vandrådene til at diskutere grundvandsbeskyttelsen med kommunerne.

Vandplanerne er i høring indtil den 23. juni 2015 og kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside: www.naturstyrelsen.dk > Vandmiljø > Vandplaner

vandposten

|

februar 2015


vandplaner

nyt fra r책dgiverne

Illustration: Naturstyrelsen

februar 2015

|

vandposten

45


nyt fra rådgiverne

efterløn

Foto: Colourbox

Honorar for arbejde i vandforsyning modregnes i efterløn

Er du efterlønner, og arbejder du i vandværksbestyrelsen eller er ansat som driftsansvarlig, skal du være opmærksom på, at dit honorar eller løn bliver modregnet i din efterløn. AF JULIE RABØLLE, FVD

Ansat på timeløn Din efterløn bliver modregnet time for time, hvis du arbejder et fast antal timer om ugen. Den højeste efterlønsats Hver gang du har arbejdet en time, bliver din efterløn modregnet med: 111,75 kr. pr. time. Den laveste efterlønsats (91 % dækning) Hver gang du har arbejdet en time, bliver din efterløn modregnet med: 101,75 kr. pr. time. A-indkomst Din løn bliver udbetalt som Aindkomst, og det er vandværket, der indberetter til SKAT. 46

Vær opmærksom på Hvis din timeløn er under 220,50 kr. (omregningssatsen), bliver du modregnet lidt mere lempeligt i din efterløn for de første 36.331 kr. Arbejdet skal være kontrollabelt. Fradraget beregnes ved at omregne indtægten til timer ved brug af en omregningssats (timeløn x antal arbejdstimer : 220,50) = timer til modregning. Eksempel Du arbejder 20 timer om ugen og modtager 120 kr. pr. time. Men du bliver ikke modregnet time for time. Som det fremgår af omregningsmodellen ovenfor ser regnestykket sådan ud: 20 timer x 120 kr. = 2.400 kr. / 220,50 kr. = 10,88 timer. Det vil sige, at du bliver modregnet 10,88 timer i stedet for de 20 timer, du arbejdede.

vandposten

|

februar 2015


RENSNING OG INSPEKTION AF RENTVANDS TANKE Frivillig og modtager af honorar Hvis du er frivillig bestyrelsesmedlem får du udbetalt et honorar - typisk pr. år. Et honorar dækker din arbejdsindsats, hvor der ikke er aftalt et fast antal arbejdstimer (ukontrollabelt arbejde). Honorar modregnes også i din efterløn. Se eksempel i boksen.

Eksempel Beregningensmodellen ser sådan ud: honorar / 220,50 kr. = modregningstimer. Et bestyrelsesmedlem modtager et honorar på 20.000 kr. pr. år: 20.000 / 220,50 = 90,70 timer pr. år.

Læs mere på www.jh-dyk.dk

• Rensning + videoinspektion + tilstandskontrol af vandtanke og vandbeholdere • Spuling + desinficering af vandtanke og vandbeholdere Rensning, herefter videoinspektion og tilstandskontrol af vandtanken udført af en dykker, dette sker samtidig med at værket er i drift. Vi udfører også spuling og desinficering af vandtanke. Samtidig foretages et grundigt tjek af vedligeholdelsestilstanden. Alt sammen dokumenteret i en rapportmappe. JH-DYK har siden 2001 udarbejdet tilstandskontroller for vandværker i hele landet.

Hvis du modtager den højeste sats bliver din efterløn modregnes med 10.135,73 kr. pr. år. Hvis du modtager den laveste sats bliver din efterløn modregnet med 9.228,73 kr. pr. år. I eksemplet bliver efterlønnen modregnet: 20.000 x 220,50 = 90,70 timer på årsbasis.

Skal – skal ikke? Kan det så betale sig at arbejde, når du er på efterløn? Ja, det kan det. Eller måske? Det hele afhænger af, hvor høj en timeløn, du får udbetalt. På hjemmesiden borger.dk kan du beregne din efterløn og se, hvad aflønningen betyder for dig. Gå ind på: borger.dk > Pension og efterløn > Beregn din efterløn

februar 2015

|

vandposten

Bjarkevej 12 - Skovby - 8464 Galten - Tlf.: 4082 3000 jh@jh-dyk.dk - www.jh-dyk.dk

Håndtering af okkerslam HedeDanmark er markedsledende i håndtering af okkerslam fra vandværkerne til genanvendelse i bl.a. biogasanlæg – miljørigtigt og til en konkurrencedygtig pris. • Vi sikrer en komplet håndtering af slammet fra det er afhentet til det er slutdisponeret • Vi sikrer papirdokumentationen og indgåelse af aftaler med slutbruger • Genanvendelse af restprodukter er sund fornuft Kontakt os for at høre om mulighederne for at håndtere jeres slam på en sikker og miljørigtig måde. HedeDanmark Salgs- og markedsansvarlig Bjarne Sørensen bjs@hededanmark.dk M: 20 34 90 41

47


godtgørelse og skat

Foto: Colourbox

nyt fra rådgiverne

Skattefri godtgørelse til bestyrelsesmedlemmer AF JULIE RABØLLE, FVD

Skattefri udbetaling Hvis du er bestyrelsesmedlem i en vandforsyning og har udgifter forbundet med dit arbejde, kan du få udbetalt et nærmere defineret beløb i kompensation. Reglerne og taksterne er beskrevet i en bekendtgørelse og beskriver et skattefrit maksimumbeløb for hver af følgende poster. I 2015 er satserne: Madudgifter (1-dags arrangement): Internet og telefon: Transportudgifter (op til 20.000 km): Administrative omkostninger:

70 kr. 2.300 kr. 3,70 kr./ km 1.400 kr.

Vær opmærksom på: Hvis du får udbetalt en kompensation, der er højere end det tilladte maksimumbeløb, skal hele godtgørelsen beskattes. Gælder kun ulønnet arbejde Bekendtgørelsen omhandler kun bestyrelsesmedlemmer, som arbejder frivilligt.

Er en vandforsyning en forening eller et selskab? Det kommer an på en individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde. Men SKAT har i en tidligere afgørelse sidestillet et privat vandforsyningsselskab med en forening. Dermed er private vandforsyninger i 99 pct. af alle tilfælde omfattet af reglerne om skattefri udbetaling af kompensation. Bekendtgørelsen Bekendtgørelse 961 af 25. september 2014 om udbetaling af skattefri godtgørelse til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere.

Omvendt, hvis du er lønnet medarbejder, er det de alminelige skatteretlige regler for udbetaling af løn, der gælder.

48

vandposten

|

februar 2015


Xergi a/s forsyner de danske vandværker med sikkerhed... aQa2000P - automatik til udpumpning aQa2500 - automatik til råvandsstyring aQa3000 - Integreret løsninger til mindre vandværker aQa-web - Overvågning aQa5000 - sRO anlæg automatik til råvands stationer automatik til sektionsbrønde automatik til trykforøgere

Engageret rådgivning og effektive løsninger • • • •

Teknisk rådgivning Tilstandsvurderinger Individuelle løsninger Optimering af vandforsyningen

Standardtavle for 4 pumper 2,2 kW

Xergi a/s er en aktiv og fleksibel samarbejdspartner for både store og små vandforsyninger. Vi har egen software udvikling og tilbyder vandværkerne optimal sikkerhed for service, kvalitet og udvikling af effektive løsninger på vandforsyningsområdet

AQA3000 Komplet hovedtavle

• • • • • • • •

Hovedtavle med AQA2000 og AQA2500

Komplette vandværksstyringer

Xergi A/S

Hermesvej 1 • 9530 støvring • Tlf. 99 35 16 00 Fax: 99 35 16 99 • mail@xergi.com • www.xergivand.dk

februar 2015

|

vandposten

Døgnvagt +45 40 70 16 00 49


kursus

kvalitetssikring og information til kommunen

Vandværket skal informere kommunen om kvalitetssikring. Men hvordan? Vandforsyningen skal senest seks måneder efter, at den har indført kvalitetssikring, informere kommunen. Men hvad skal kommunen vide? Læs her, hvad du skal gøre. AF NIELS GRANN, FVD

Årsskiftet til 2015 markerede samtidig fristen for at indføre kvalitetssikring på almene vandværker. Vandværket har pligt til at informere kommunen om, at det har indført kvalitetsledelse samt hvilket system, vandværket arbejder efter. Det skal I oplyse • Den driftsansvarlige har gennemført de obligatoriske kurser, som loven kræver. Husk at oplyse kursusudbyderen.

• Vandværket har gennemført en kortlægning og risikovurdering af forsyningen.

• At der er udarbejdet en handleplan. Alternativt at der er indført ISO 22.000, DDS eller lignende. Husk at henvise til det system, som I arbejder efter.

• Vandforsyningens navn. • Vandforsyningens CVR-nummer. • Underskrift og dato for indførelsen. Hvem i kommunen skal have oplysningerne? Vandforsyningen kan, udover at sende oplysningerne til kommunens hovedadresse, også sende en kopi til den afdeling og/eller person i kommunen, der fører tilsyn med vandforsyningen. Hvordan kan du sende oplysningerne? Informationen kan sendes pr. mail eller brev. Skal der sendes dokumentation med? Det er ikke nødvendigt at sende kursusbeviser, den udarbejdede kort

lægning eller handleplan eller anden dokumentation til kommunen. Dokumenterne skal opbevares i vandforsyningen og kunne vises frem ved det kommunale tekniske tilsyn.

Bekendtgørelsen om kvalitetssikring Jf. bekendtgørelsens § 5, skal et alment vandforsyningsanlæg underrette kommunalbestyrelsen om indførelse af kvalitetssikring jf. §§ 2-4 og arten af denne senest 6 måneder efter indførelsen. Jf. bekendtgørelsen § 6, skal kvalitetssikring være indført senest 31. december 2014.

Teknikhus - råvandsoverbygning Alfred Priess A/S tilbyder markedets mest fleksible og holdbare råvandsoverbygning til optimal sikring af kildepladser. Alfred Priess A/S er Danmarks førende producent af transformerstationer, pumpe- og teknikhuse og har mere end 30 års erfaringer med udvikling og produktion af overbygninger i høj kvalitet. Mere end 18.000 enheder er solgt til danske elselskaber, pumpe- og forsyningsvirksomheder. Vi ser frem til at være jeres sparingspartner i valg af fremtidige løsninger indenfor teknik- og pumpehuse. Besøg www.priess.dk for yderligere oplysninger eller kontakt Salgsingeniør Carsten Skov på tel.: 2962 8262.

50

vandposten

|

februar 2015


kursustravlhed

kursus

Mange ønsker at efteruddanne sig Mange driftsansvarlige på vandforsyningerne har uddannet sig i 2014. Ligeså har der været travlt med indføre kvalitetssikring rundt omkring. Men også hygiejnekurserne, der er skræddesyet til håndværkerne, er efterspurgte. AF NIELS GRANN, FVD

Rigtig mange vandforsyninger har benyttet sig af FVD’s kursustilbud. Det gælder både flerdages kurser og selvstudieforløbet, og de driftsansvarlige på vandværkerne lever nu op bekendtgørelsens krav om efteruddannelse.

Håndværkerhygiejnekurser med succes I efteråret 2014 lancerede FVD tre kurser for håndværkere. Det var en bragende succes, og FVD fortsætter med at udbyde flere kurser for håndværkere.

ning. Det er helt op til den enkelte vandforsyning at stille sådan et krav.

FVD fortsætter med at udbyde både flerdages drifts- og hygiejnekurser og selvstudie til de driftsansvarlige, der ikke nåede at komme på kursus inden udgangen af 2014.

Kurserne finder sted lokalt i vandråd eller vandværkssamarbejder, som har inviteret lokale håndværkere til at deltage.

Få kurset ud til vandrådet Ønsker dit vandråd at holde et lokalt håndværkerhygiejnekursus kan det sagtens lade sig gøre.

Lovgivningen kræver ikke at håndværkere skal gennemføre sådan et kursus for at kunne arbejde i en vandforsy-

FVD kan stå for hele kursusarrangementet: Undervisning, kursusmaterialer, sted og forplejning.

Ligesom FVD naturligvis ønsker, at betjene de nye driftsansvarlige, der måtte komme i fremtiden. På FVD’s hjemmeside kan man se de planlagte kurser og tilmelde sig.

Hygiejnekurser til håndværkere?

Send en mail ng@fvd.dk til kursusleder Niels Grann eller ring tlf. 56 14 42 42 og hør nærmere.

Det kan også være, at den enkelte håndværker ønsker større viden på området.

Vi kan også aftale, at FVD står for undervisning og kursusmaterialer, og vandrådet selv arrangerer for lokale og forplejning.

             

   

       

 

         

februar 2015

|

vandposten

51


tehtys

kvalitetssikring i praksis

Tethys sætter hverdagen i system Mange Tethys-brugere er kun lige gået i gang og går måske og tænker på, hvad de egentlig får ud af det her? Altså ud over at overholde reglerne. Læs en Tethys-brugers bekendelser. AF NEEL PLOUG OLSEN, MARIELYST VANDVÆRK

På Marielyst Vandværk har vi brugt Tethys i to år. Vi har en lang statistik over arbejdsopgaver, udførelsen og ikke mindst muligheden for at se, om vi kan overholde de tidsrammer, som vi blev enige om, da vi lagde opgaverne ind i Tethys.

så vi kan præsentere forslag til bestyrelsen, inden de udarbejder budgettet for det efterfølgende år.

Indtil nu har vi oplevet, at flere opgaver skulle ind i systemet. Vi har også fået integreret administrationen, og endelig har vi haft fornøjelsen af at foretage den lovpligtige risikovurdering. Samtidig har vi løbende tilrettet en del af opgaverne.

Tethys en naturlig del af vores hverdag

Risikovurdering gav indsigt Risikovurderingen gav os et par gode dage, hvor vi var ude i området og se til vores boringer, sektionsbrønde, og overvejede de risici, der er i nærheden af vores indvindingsområder. Samtidig gennemgik vi produktionsdelen: Filtre, udpumpningssystem, overvågning og hygiejne. Risik ovurderingen gav os også en mulighed for at se, om vi har formuleret opgaverne godt nok, og om tidsintervallerne er realistiske. Der er ingen tvivl om, at vi godt ved, hvordan vores system er sammensat, men en samlet gennemgang gav et større overblik. Risikovurderingen gav især et godt overblik over, hvor vi skal investere det næste år. Derfor har vi valgt at sætte risikovurdering ind som en årlig opgave, som skal udføres i god tid,

52

Tethys har ikke bare givet os et system, der kan registrere, hvilke opgaver vi skal løse, og hvornår vi skal gøre det.

Marielyst Vandværk er et større vandværk med ca. 5.400 andelshavere og tre fastansatte på vandværket. Derfor har Tethys været en naturlig del af vores arbejdsdag. På ugentlige møder har vi brugt en halv times tid på at tale om, hvem der bedst kan udføre opgaverne, og om vi kan ændre på de sædvanlige processer. I forbindelse med risikovurderingen, har jeg, der ikke selv er teknisk udannet, fået meget ud af, at vi har beskrevet både indvinding, produktion og distribution meget grundigt. Og jeg er sikker på, at andre i samme situation kan få et lignende udbytte. Effektiviteten på dagsordenen Min oplevelse er, at vi har fået sat gang i nogle kreative tanker om effektivitet i hverdagen. Ikke alene ved egen hjælp, men også tanker om, hvem vi kan arbejde sammen med for at gøre hverdagen lettere. Vandsektorloven giver os et element mere i den daglige drift, som vi skal forholde os til. Det betyder også, at vi hele tiden

skal være i stand til at drive Marienlyst Vandværk mere og mere effektivt. Jeg er derfor meget afhængig af at få gode input fra mine dygtige teknikere. Tethys holder os ajour med alle opgaverne, så ikke vi glemmer noget. Når vi er bagud med at udføre opgaverne, så tvinges vi faktisk til at tænke kreativt over, hvordan vi kan få klaret opgaverne samtidig med, at vi deltager i arbejdet med investeringer, slår græsset og fjerner ukrudtet. Tethys – også god til administrationen

Vi har valgt at lægge administrationsopgaver ind i Tethys: Det giver mig mulighed for at vise mine teknikere, hvor mange opgaver, der reelt er i at administrere et vandværk. Alt i alt har Tethys medført et bedre overblik i dagligdagen og et mere nuanceret billede af, de opgaver der i virkeligheden udføres på et vandværk. Vores erfaring med Tethys betyder også, at vi kan redegøre for, hvornår det bedst kan lade sig gøre at udføre en bestemt investering. På den måde kan vi planlægge året bedre end før. Vandværket har hele tiden været drevet på en fornuftig måde, og vi har altid sørget for, at forbrugerne har fået rent vand til en fornuftig pris. Kvalitetssikring sætter tingene i perspektiv og tvinger os til at se på, hvordan vi driver vandværket, og om vi fortsat gør det fornuftigt nok.

vandposten

|

februar 2015


Lækager registreret allerede ved første kontrolaflæsning Intelligente vandmålere Hjerting El- og Vandforsyning

Hjerting El- og Vandforsyning er blevet en af frontløberne inden for vandmåling. De var et af de første vandværker, der blev præsenteret for Kamstrups vandmåler MULTICAL® 21. Efter installationen af 3000 nye målere foretog vandværket flere kontrolaflæsninger, og allerede ved den første kontrolaflæsning af 255 målere blev der registreret tre lækager. “Vi er stolte og glade over at være en af frontløberne inden for den nyeste teknologi.” Dennis Schrøder, driftsleder Hjerting El- og Vandforsyning

kamstrup.com/hjerting

Fra kilde til hane…

I Vand og Teknik følger vi udviklingen udviklingen nøje i vandbranchen, så vi kan være med med til at skabe fremtidssikrede løsninger. Se filmen som viser Ulvskovværket Ulvskovværket bygget på 3 minutter på www.vandogteknik.dk Kontakt os og hør hvordan vi kan hjælpe dit vandprojekt!

Vand og Teknik A/S | Michael Drewsens vej 23, 8270 Højbjerg | Tlf.: 8744 1055 | www.vandogteknik.dk februar 2015

|

vandposten

53


vandsektorlov

benchmarking

Ny konteringsvejledning skal skabe grundlag for bedre benchmarking FVD-vandværker har sat solide fingeraftryk på den nye konteringsvejledning, som skal bidrage til en forbedret benchmarking af vandsektorlovs-vandværker. AF NEEL PLOUG OLSEN, MARIELYST VANDVÆRK OG ROBERT JENSEN, FVD

Forsyningssekretariatet har igangsat et arbejde med at revidere den benchmarkingmodel, der gælder for de selskaber, som er omfattet af vandsektorloven. Det er hensigten, at den skal gælde fra 2018. Både FVD og DANVA har kritiseret den nuværende benchmarkingmodel for at være baseret på uensartet opgjorte driftsomkostninger. Retningslinjer for at opgøre driftsomkostninger forud for indberetning til Forsyningssekretariatet er derfor blevet efterspurgt.

Foto: Colourbox

For at sikre et forbedret datagrundlag blev den nye konteringsvejledning offentliggjort i november 2014. Både Marielyst og Nybrovejens Vandværker har deltaget aktivt i den arbejdsgruppe, som har stået for udarbejdelsen af vejledningen. Konteringsvejledningen er således den første vejledning i arbejdet omkring revidering af benchmarkingmodellen. Konteringsvejledningen skal vejlede selskaberne om, hvilke driftsomkostninger der hører til de enkelte costdrivere. Den præciserer derfor om en omkostning skal betragtes som en driftsomkostning eller en investering, 54

samt hvornår en omkostning kan aktiveres i henhold til årsregnskabsloven og vejledningen. Det skyldes, at sammenligneligheden i benchmarkingmodellen også påvirkes af forskellig praksis i forhold til aktivering af omkostninger blandt selskaberne. Vigtigt at bruge vejledningen Konteringsvejledningen skal bruges til registrering og indberetning af driftsomkostninger for 2015. Retningslinjerne i vejledningen bør så vidt muligt følges, da det vil forbedre datagrundlaget i benchmarkingmodellen. Af samme grund er det også vigtigt, at såvel store som små selskaber indberetter driftsomkostninger i forhold til konteringsvejledningen. På den måde bliver det muligt for Forsyningssekretariatet at analysere, hvordan der kan tages højde for små som store selskaber i benchmarkingmodellen. Sådan bruges vejledningen Med konteringsvejledningen får selskaberne vejledning og tid til at skabe klarhed over arbejdsopgaverne i 2015 i forbindelse med fordeling af selskabets driftsomkostninger.

Tidligere er selskaberne blevet bedt om at fordele driftsomkostningerne på costdriverne efter året er afsluttet. Denne gang kan selskaberne fordele driftsomkostningerne på costdriverne i løbet af året, så selskaberne ved årets start ved, hvilke costdrivere driftsomkostningerne skal fordeles ud på. Dermed sikres et forbedret datagrundlag til den fremtidige benchmarking. Forslag til kontoplan Marielyst Vandværk har udarbejdet et forslag til en kontoplan, der kan benyttes sammen med den nye konteringsvejledning. Dette forslag til kontoplan kan bruges som udgangspunkt og inspiration til at udarbejde egne kontoplaner tilpasset de konkrete forhold på det enkelte vandværk.

Hent på fvd.dk Vejledningen og forslag til kontorplan (excelark) kan hentes på FVD’s hjemmeside: www.fvd.dk > Drift og administration > Vandsektorlov

vandposten

|

februar 2015


WATER TECHNOLOGIES

Krüger – servicepartner til de private vandværker • Service og vedligehold • Tilstandsvurdering • Overvågning af vandanalyser og proceskemi • Mobile løsninger til styring og overvågning • Hurtig assistance

www.kruger.dk Tlf: 3969 0222

februar 2015

|

vandposten

55


vandsektorlov

debatindlæg

Vandsektorloven:

Hvad makværk er, skal makværk kaldes

§ §§ § § § § §

§ §

Det er ufatteligt, at man politisk kan blive ved med krampagtigt at fastholde at vandsektorloven fra 2009 er verdens 8. vidunder! AF PALLE CHRISTENSEN, REGION FYN

Sandheden er jo, at mage til politisk makværk skal man lede længe efter, og nu er man vel nået til det punkt, hvor ingen vil indrømme, at loven er noget juks. Man taber jo ansigt, hvis man går ud i medierne og indrømmer, at man aldrig skulle have vedtaget vandsektorloven. Hvorfor nu det brok fra en vandværksmand, der ikke i sit vandværk er ramt af det famøse regelset. Jo, i min egenskab af hovedbestyrelsesmedlem i FVD og formand for region Fyn, synes jeg, det er på sin plads at pege på nogle helt åbenbare tåbeligheder i lovgivningen: Lovgivningen omfatter alle almene vandforsyninger med et ”salg” på 200.000 m3, det vil i runde gennemsnitstal sige: Vandværker med 2.000 forbruger eller derover.

• Vandværkerne må ikke ”lægge penge

• Vandværkernes bestyrelser må ikke selv kalkulere, hvad kubikmeterprisen skal være. • Vandværkernes bestyrelser må ikke selv bestemme effektiviteten i driften. • Andelshaverne (ejerne) må ikke være med i nævnte beslutninger. Sådan kunne jeg blive ved, men lad mig lige nævne et eksempel. Vandværk X har gennem nogle få år planlagt at bygge om på vandværket for at højne leveringssikkerheden og holde prisniveauet på et acceptabelt niveau. Næhhh nej – nu skal vandværket afvikle den opsparede kapital over 10 år ved at nedsætte kubikmeterprisen. Hvis den førnævnte ombygning skal ske til gavn for alle forbrugerne i forsyningsområdet, ja så skal vandværket LÅNE penge til det! Lånet skal jo betales tilbage med renter og rentes renter plus andre lån

omkostninger. Men hvor skal pengene komme fra? Rigtigt, vi hæver da kubikmeterprisen igen. Det turde være logik for perlehøns, at det er ”bad business”, men det preller helt af på lovgiverne. Hvile-i-sig-selv Vandforsyningslovens § 52 siger, at driften skal hvile i sig selv - javel. FVD fortolker ”hvile-i-sig-selv” som rettidig omhu. Rettidig omhu i forhold til at drive vandværket effektivt under hensyntagen til drikkevandssikkerhed og forsyningssikkerhed, så forbrugerne får rent drikkevand til rimelige priser. Men det kan politikerne slet ikke acceptere, for hvis de gør det, vil det jo være ensbetydende med at give de forbrugerejede og forbrugerstyrede vandværker ret til at fortsætte den effektive driftsform, der har eksisteret i mange år – og som har givet alle vandforbrugere et meget lavt prisniveau.

til siden” til efterfølgende investeringer.

C

Thvilum WebGIS giver dig let adgang til dine ledningsdata. Mangler du hjælp til din ledningsregistrering, har vi en brugervenlig løsning uanset værkets størrelse.

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

RØNHØJVEJ 12 8300 ODDER TLF 86 54 62 33 KONTOR@THVILUM.DK

56

vandposten

|

februar 2015


Kvalitet for miljøets sKyld Brøndboring:

Vandværksdrift:

boring i dimensioner fra ø160 til ø800 mm. via: • Lufthæveboringer • Skylleboringer • Tørboringer • Snegleboringer • Overboring af eksisterende boringer. Boring/Råvandsstationer: • Regenerering af boringer • Montering eller renovering af råvandspumper • Nye råvandsstationer • Videoinspektion

• Renovering/nybygning af vandværker • Hovedentreprise eller delentreprise • Filteranlæg • Kvalitetssikring Udpumpningsanlæg • Eftersyn og reparation af pumper og andre tekniske installationer • Rensning af rentvandstanke, iltningstrapper og åbne filtre m.m. • Salg og udskiftning af flowmålere kompressorer, blæsere og affugtere

Styringer: Sro anlæg – fjernstyring og overvågning Fremtid: • Service- og vedligeholdelsesplan • Serviceaftale • Energioptimering • Fremtidssikring Andet: • Rådgivning og dimensionering • Miljøundersøgelser • Grundvandssænkning • Kontakt til offentlige myndigheder

NYHED!

regenerering af boringer - Hydropuls

VideoinSpeKtion

Kontakt os - vore erfarne medarbejdere står gerne til rådighed med yderligere oplysninger.

Mangler I hjælp til kvalitetssikring? post@godtvand.dk • www.godtvand.dk Kvalitet for miljøets skyld

Søren PederSen NORDJYLLANDS brøndboring BRØNDBORINGAS

nordjyllAndS SØREN PEDERSEN brøndboring BRØNDBORING AS

Tlf. 96 86 90 41

Tlf. 86 96 42 61

Haurum byvej 7, Haurum · 8450 Hammel Håndværkervej 1, Haverslev · 9610 nørager Tlf. 86 96 Haurum 42 61 Byvej 7 • Haurum Tlf. 86 96 42 61 8450 Hammel

www.godtvand.dk februar 2015

|

vandposten

visitkort_simon_oplæg.indd 1

17-03-2004, 13:36

57


månedens vandværk

ny boring

Den BAM-lukkede boring. BAM er nedbrydningsprodukt fra ukrudtsmidlet dichlobenil, som blev markedsført under navnene Prefix og Caseron. Selvom midlet blev forbudt i 1996 er BAM et af de hyppigst fundne pesticider i grundvandet.

Arden Vandværk:

Fra BAM til ny boring

Brug af ukrudtsmiddel gav BAM i Arden Vandværks ene boring. Nu er en ny på plads, men der har været mange hensyn at tage. TEKST OG FOTO: NIELS TOFTEGAARD

58

vandposten

|

februar 2015


ny boring

For en ganske almindelig forbruger uden kendskab til vandværksdrift er Arden Vandværks lange vægmaleri nok det mest interessante. Fra stationsbyens IC3-tog i venstre side over kulturhuset og kirken til dyreparken skildres byen i farvestrålende penselstrøg. Vandværkets nye stolthed set med vandværksbriller er imidlertid den nye boring et par minutter fra byens vestlige produktionsenhed. ”Vi fik for meget BAM i vandet. Vi prøvede at pumpe os ud af det, men det blev ved med at være der. Så den eneste løsning var at finde en ny kildeplads og etablere en ny boring,” fortæller Søren Christoffersen, vandværkets formand. Tæt ved vandværksbygningen havde vandværket to boringer. De ligger der stadig, men er nu taget ud af drift.

”I 4-5 år kørte vi med begge boringer. Den ene tog BAM’en, som blev afledt til kloak, mens den anden leverede vand under grænseværdien. Men det var ikke holdbart i længden, og til sidst var kommunen heller ikke helt tilfreds med den løsning,” fortæller Søren Christoffersen. Nemmere sagt end gjort Derfor gik arbejdet i gang med at etablere en ny råvandsboring. Det var dog ikke helt lige til. Først skulle en ny kildeplads findes, og dernæst et egnet sted at placere boringen. Og den øvelse var lettere sagt end gjort. ”Den ene vej er der et naturområde, og i den anden retning kom vi for tæt på et industriområde,” fortæller Søren Christoffersen.

månedens vandværk

en tredje placering. Løsning blev i sidste ende en anelse besværlig. ”Boringen er endt indenfor 300 meter af en nedsivningsbrønd. Det må man ikke, så derfor har vi betalt erstatning for at få den sløjfet og etableret en ny til den pågældende lodsejer. Vi kunne sikkert godt have protesteret, men så ville det nok have taget et års tid mere, og nu ville vi bare godt have den boring,” siger formanden. Det er også det værd, mener han. ”Den er 144 meter dyb, og vandmagasinet ligger godt beskyttet under et 80 meter tykt lerlag. Og så har vi igen 2 kildepladser i hver sin ende af byen, og det er rart.” Fortsættes næste side

Så vandværkets bestyrelse måtte finde Arden er stationsby og ligger nord for Hobro. Det skildres tydeligt på vandværkets vægmaleri med et IC3-tog til venstre.

februar 2015

|

vandposten

59


månedens vandværk

ny boring

FAKTA Den nye boring, som går 144 meter ned i jorden, hvor grundvandet er godt beskyttet af et hele 80 meter tykt lerlag.

BAM, 2,6-dichlorbenzamid, nedbrydningsprodukt af ukrudtsmidlet dichlobenil (bl.a. solgt under navnene Prefix og Casoron). BAM udvaskes meget let til grundvandet; atrazin med nedbrydningsprodukter samt BAM fra dichlobenil er de hyppigst fundne pesticider i grundvand. Begge er nu forbudte, dichlobenil fra 1996. Dichlobenil har været anvendt som totalukrudtsmiddel på gårdspladser og andre udyrkede arealer. Det har også været anvendt omkring vandboringer. Kilde: Den store danske, Gyldendals åbne encyklopædi

Placeringen af den nye boring var alt andet end let for Arden Vandværk og formand Søren Christoffersen. I baggrunden ligger et naturområde, hvor den ikke kunne placeres, og et andet sted ligger der er et industriområde, som vandværket heller ikke ville for tæt på.

Arden Vandværk Udpumpet vandmængde: 148.000 m3 Antal forbrugere: 1.080 Pris for den nye boring inkl. alt: 1,5 mio. kr. Arden Vandværk består af to produktionsenheder – en i den vestlige og en i den østlige del af byen. I øjeblikket er vandværket ved at udskifte målere til fjernaflæste ultralydsmålere.

60

vandposten

|

februar 2015


Telefon: 44 94 33 08 Mail: info@kalkknuser.dk www.kalkknuser.dk

Kalk i grundvandet koster vandværkerne og forbrugerne mange penge og belaster miljøet! Et antal Kalkknusere monteres på udvalgte vandrør og tilsluttes en styreenhed - så enkelt er det at få bugt med kalken.

Der er mange gode grunde for at installere en Kalkknuser: n Det er slut med tilkalkede varmelegemer i vaskemaskiner og opvaskemaskiner, som forkorter maskinernes levetid og giver ekstra EL-forbrug. n Det er fortid med kalkaflejring i WC-cisterner, som løber og koster mange penge. n Kalkknuseren ændrer vandet, så forbrugerne kan reducere forbruget af sæbe og vaskemidler. n Investeringen tjener sig hjem på nogle få år, og alle sparer mange penge i årene frem. - kontakt os allerede i dag for økonomiens og miljøets skyld! Telefon: 44 94 33 08 Mail: info@kalkknuser.dk

Det høje kalkindhold i grundvandet giver vandværker og husstande store økonomisk- og miljømæssig udfordringer - løsningen er overraskende enkel. Den unikke Kalkknuser fra AMTechAquaMiljø monteres nemt på vandværkets hovedforsyningsledning. Nu vil lyd fra Kalkknuseren påvirke og behandle vandet i hele systemet, så kalkkrystallerne bliver nedbrudt. Herved fjernes kalkens evne til at opbygge kalkaflejringer i rør, vandhaner, wc-cisterner, varmelegemer i kaffemaskiner, opvaskemaskiner, vaskemaskiner m.v. Ifølge Teknologisk Institut kræver det op til 6 gange så meget energi, at pumpe vand igennem rør med kalkaflejringer - så her kan vandværket opnå en betydelig EL-besparelse med Kalkknuseren. - ja, det lyder næsten for godt til at være sandt, men over 50 tilfredse vandværker og videnskabelig dokumentation beviser, at Kalkknuseren virker.

Jesper Højland, Driftleder Ulvshale Vandværk ”Vi har i flere år kørt med en Kalkknuser på vores ledningsnet. Tidligere var vi plaget af meget kalk i vandet, men det er fortid. Vi havde også problemer med tilkalkede rør og T-stykker, men nu er vores ledningsnet helt rent uden kalkaflejringer. Forbrugere har også tilkendegivet, at de nu har mindre kalkslør ved rengøring og at tilkalkning af EL-kedler mv. er ophørt”.

AMTechAquaMiljø ApS § Herlev Hovedgade 119, 1. § 2730 Herlev § Tlf. 44 94 33 08 § info@kalkknuser.dk § www.kalkknuser.dk


annonce

  

YWPDK: Netværk for unge vandprofessionelle Arbejder du i den danske vandsektor, eller er du i gang med at uddanne dig inden for vandforsyning og vandforvaltning, så er netværket Young Water Professionals Denmark ( YWPDK) sikkert noget for dig? Netværket henvender sig meget bredt til alle under 35 år, der beskæftiger sig med den danske vandsektor. Du har måske en teknisk baggrund og har erfaring ude fra ”marken”, eller måske har du et akademisk afsæt som for eksempel f.eks. ingeniør, biolog, eller lignende.

Bliv medlem og være med til: • At skabe og vedligeholde et netværk for unge, der læser eller arbejder i den danske vandsektor. • At skabe relationer på tværs, der fremme videndeling og innovation i vandsektoren. • At påvirke morgendagens dagsorden inden for vandforvaltning og vandforsyning på alle niveauer. • At bidrage til at udvikle vandsektoren bl.a. ved at forbedre karrieremulighederne for unge vandprofessionelle. • At bidrage i et diskussionsforum for medlemmerne med teknisk og akademisk baggrund.

YWPDK holder to-dages konference YWPDK holder 10.-11. marts 2015 en 2-dages konference i Odense. På konferencen får du fyldt videntanken op gennem oplæg fra medlemmer og eksterne eksperter, workshops og virksomhedsbesøg – og der bliver rig mulighed for at udvide dit netværk.

62

Noget for dig? Det er gratis at være med i netværket, og alle uanset faglig baggrund kan være med når blot, du er under 35 år og er bosat eller arbejder i Danmark. Meld dig ind Hvis du synes det lyder interessant, så meld dig ind på hjemmesiden www.ywp.dk. Her finder du også nyeste information om aktiviteter m.v. Ønsker du at deltage aktivt i netværket, kontakt da netværkets frivilligkoordinator på mail: volunteer@ywp.dk.

Konferencen fokuserer på fem overordnede temaer: • Vand og klimaforandringer • Vandteknologi og Innovation • Vand og miljø • Vand i byerne • Vandforvaltning – er vi godt nok klædt på til at håndtere en holistisk vandforvaltning? Pris: 250 kr. inkl. gallamiddag. Læs mere om konferencen og tilmeld dig på www.ywp.dk.

vandposten

|

februar 2015


Navnenyt i FVD 40 års jubilæum

navne og aktiviteter i fvd

Nyt o runde fø m dselsdag e, jubilæer, nye drift sledere o g bestyrels esmedlem mer

Meld g e navnes rne tof ind til FVD p fvd@fv å d.dk

Den 30. januar 2015 havde Preben Pedersen 40 års jubilæum som bestyrelsesmedlem i Assens Vandværk. Preben blev valgt ind i bestyrelsen den 30. januar 1975 og har siden 1982 været kasserer. Preben har gennem alle årene lagt et stort arbejde i foreningen, og bestyrelsen takker for et godt samarbejde og håber, Preben vil fortsætte sit virke i Assens Vandværk i årene fremover. Bestyrelsen i Assens Vandværk

Ny medarbejder i FVD Stine Bærentzen Journalist Jeg er uddannet journalist og cand.public. fra Syddansk Universitet i 2012, og har blandt andet arbejdet som projektansat journalist på Personaleweb.dk og kommunikationsmedarbejder i Vallensbæk Kommune. Som kommunikationsmedarbejder i FVD kommer jeg især til at skrive artikler til Vandposten og formidle arbejdet i Teknisk Råd. Og jeg glæder mig til at møde endnu flere af jer og skrive alle de gode historier fra vandværkerne. Jeg er altid på udkig efter gode historier. Derfor er du meget velkommen til at skrive eller ringe til mig på stb@fvd.dk eller 5614 4242, hvis du for eksempel har været med til et nyt og spændende projekt på vandværket eller tænker: ”Det her emne er spændende”.

Dansk Miljø- & Energistyring A/S

www.dme.as februar 2015

|

vandposten

God service siden 1988

www.dme.as 63


Leverandørfortegnelse Administrativwe EDB-systemer

Forsikring

A. Højfeldt A/S Mads Eg Damsgaards Vej 52, 7400 Herning, Tlf 97 12 02 22 info@a-hoejfeldt.dk, www.a-hoejfeldt.dk

Microwa Sverigesvej 1, 8450 Hammel Tlf. 70 25 99 22, microwa@microwa.dk

Forbrugsafregning

FVD forsikring (TRYG) Vandværksforsikringen Tlf. 56 14 42 42, www.fvd.dk

Hjemmeside

Rambøll Danmark A/S Projektchef Jan Nielsen Tlf. 51 61 59 12, jnn@ramboll.dk

AlsBogføring.dk Møllegade 71, 6400 Sønderborg Tlf. 7442 1314, vand@alsbogforing.dk

Videnporten Vandværkernes webredaktør Tlf. 60 21 55 88, www.videnporten.dk Mail: kontakt@videnporten.dk

Rambøll Danmark A/S Projektchef Jan Nielsen Tlf. 51 61 59 12, jnn@ramboll.dk

Rambøll Danmark A/S Projektchef Jan Nielsen Tlf. 51 61 59 12, jnn@ramboll.dk

Winko Software Østrøjel 5, 2670 Greve Tlf.: 43 90 28 12, kb@winko.dk

Deloitte Få en total serviceløsning til alle de administrative opgaver i vandværket. Dorte Bøgelund Olsen, Tlf. 30 93 55 63 Mail: doolsen@deloitte.dk

Ledelsessystem

Microwa Sverigesvej 1, 8450 Hammel Tlf. 70 26 93 26, abc@microwa.dk Tethys Digitale ledelsessystem til vandværker Tlf. 72 30 10 79, Mail: info@tethys.dk www.tethys.dk

Brøndboring

Næstved Brøndboring ApS Vestre Kaj 16, 4700 Næstved Tlf. 55 72 02 34, nb@nbdrill.dk

Brøndboringsfirmaet Brøker Spånnebæk 7, 4300 Holbæk Tlf. 59 44 04 06, thomas@broeker.dk

64

Deloitte Få en total serviceløsning til alle de administrative opgaver i vandværket. Dorte Bøgelund Olsen, Tlf. 30 93 55 63 Mail: doolsen@deloitte.dk

Ledningsregistrering

Thvilum A/S Rønhøjvej 12, 8300 Odder Tlf. 86 54 62 33, www.thvilum.dk Mail: kontor@thvilum.dk

vandposten

|

februar 2015


Målere og kontraventiler

Aura Energi Web-baseret ledningsregistrering. Opmåling med nyeste GPS-udstyr. Tlf. 87 92 55 55, opmaaling@aura.dk

mal-tek GPS-opmåling og digital ledningsregistrering. Gratis program til at se og printe digitale kort på PC, IPad eller smartphone. Malene Enevold, Tlf. 86 55 00 72 www.mal-tek.dk, Mail. info@mal-tek.dk

Kamstrup Industrivej 28, 8660 Skanderborg Tlf. 89 93 10 00, www.kamstrup.dk

FLONIDAN Flonidan A/S Islandsvej 29, 8700 Horsens Tlf. 75 61 88 88, www.flonidan.dk

Deloitte Daglig bogføring, afstemninger, økonomistyring, revision og deltagelse på generalforsamlingen. Peter Søndergaard, Tlf.: 30934625 Mail: psoendergaard@deloitte.dk

Redmark Aalborg • Aars • Aarhus • København Tlf. + 45 98 18 33 33 M: fn@redmark.dk, www.redmark.dk

Kontorhjælpens Vandværksadministration - Få styr på administrationen Tlf. 97 74 12 00

Rambøll Danmark A/S Projektchef Jan Nielsen Tlf. 51 61 59 12, jnn@ramboll.dk

Diehl Metering Glentevej 1, 6705 Esbjerg Ø 76 13 43 00, info-dmdk@diehl.com www.diehl.com/metering Ernst & Young Partner Søren Peter Nielsen Tlf. 25 29 45 59, E-mail: soeren.p.nielsen@dk.ey.com

Lynbeskyttelse

Roskilde El-Montage Lynbeskyttelse, Tlf. 50 55 73 09 www.roskildeelmontage.dk

Lækagesøgning

Vandmand Adelgade 29, 8400 Ebeltoft Tlf. 86 34 36 00, www.vandmand.dk

Rør, ventiler, tilbehør

Regnskab og revision

Regnskabskontor Nord -nøglen til et godt regnskab Tlf. 96 39 91 00

SOCLA Tlf.: 86 52 00 32, www.socla.com, socladk@socla.com

Leif Koch Rugvænget 31, 2630 Taastrup Tlf. 70 23 98 98, M: mailto@leifkoch.dk

Ankers Lækagesøgning Nygårdspark 71, 3520 Farum Tlf. 70 25 31 71

februar 2015

|

vandposten

Microwa Sverigesvej 1, 8450 Hammel Tlf. 70 26 93 26, abc@microwa.dk

Kurt Jensen Maskinfabrik A/S Tlf. +45 64 82 26 57, kjm@kjmas.dk, www.kjmas.dk

65


Tankinspektion- og rensning Vandmand Adelgade 29, 8400 Ebeltoft Tlf. 86 34 36 00, www.vandmand.dk

Styring, regulering og overvågning (SRO)

JH Dyk ApS Bjarkevej 12, 8464 Galten Tlf. 40823000, www.jh-dyk.dk

HOLST VANDSERVICE A/S A/S Horsensvej 8660 Skanderborg Horsensvej 6A,6A, 8660 Skanderbrog Telefon 8651 1690 Telefon 8651 1690

FYNS VANDVÆRKS - & LEDNINGSSERVICE APS

Tlf. 65 94 25 81 · Fax 64 47 41 66 65942581@mail.dk www.fvls.dk · CVR.nr. 29839476

Danwatec Energivej 3, 4180 Sorø Tlf. 20 62 73 50, info@danwatec.dk www.danwatec.dk, www.danwatec.dk

Silhorko Tlf. 87 93 83 00, info@silhorko.dk www.silhorko.dk

JH Dyk ApS Bjarkevej 12, 8464 Galten Tlf. 40823000, www.jh-dyk.dk

Industrivej 12 · 5492 Vissenbjerg

Xergi A/S Tlf. 99 35 16 00, mail@xergi.com www.xergi.com.

Vand og Teknik Tlf. 87 44 10 55, mail@vandogteknik.dk www.vandogteknik.dk

Silhorko Tlf. 87 93 83 00, info@silhorko.dk www.silhorko.dk

Tilbagestrømningssikring

Danvan A/S Cikrievej 4, 5220 Odense SØ Tlf. 63167600, Mail: danvan@danvan.dk

Fyns Vandværks- og ledningsservice ApS Industrivej 12, 5492 Vissenbjerg Tlf. 65 94 25 81, mail: 65942581@mail.dk

Danwatec Energivej 3, 4180 Sorø Tlf. 20 62 73 50, info@danwatec.dk www.danwatec.dk, www.danwatec.dk

AMTech Aqua Miljø ApS Tlf. 44 94 33 08, info@kalkknuser.dk www.kalkknuser.dk

Vandværksfirmaer - udførende DME Fabersvej 7, 7500 Holstebro Tlf. 97 40 3111, www.dme.as

Vand og Teknik Tlf. 87 44 10 55, mail@vandogteknik.dk www.vandogteknik.dk

A. Højfeldt A/S Mads Eg Damsgaards Vej 52, 7400 Herning, Tlf 97 12 02 22 info@a-hoejfeldt.dk, www.a-hoejfeldt.dk

Contech Automatic ApS Tlf. 54 88 44 49, Fax 54 86 14 92 www.contech-automatic.dk

66

vandposten

|

februar 2015


Region Nord

Region Midt

Region Syd

Region Fyn

Per Roth Sv. Schous Allé 9 9560 Hadsund Tlf. 98 57 34 78 Mob. 29 49 01 23 per@fvdnord.dk

Niels Christian Ravn Ribesvej 4 7470 Karup Tlf. 97 10 21 04 Mob. 20 73 48 85 nielsravn@skylinemail.dk ncrregmidt@gmail.com

Ole Wiil Granvej 16 6840 Oksbøl Tlf. 75 27 21 87 Mob. 21 75 72 44 ow@fvd.dk

Palle Christensen Kåsvænget 44, Strib 5500 Middelfart Tlf. 64 40 17 89 palle@fvdfyn.dk

Erik R. Skjøtt Tværgade 20 9270 Klarup Tlf. 98 31 90 30 Mob. 24 12 98 29 erik@fvdnord.dk Martin N. Andersen Tuerbak 8, Klitmøller 7700 Thisted Tlf. 97 97 54 24 Mob. 21 41 57 94 martin@fvdnord.dk Albert Veggerby Andersen Hasselvænget 2 9670 Løgstør Tlf. 24 61 46 41 albert@fvdnord.dk Palle L. Nielsen Havremarken 14 9690 Fjerritslev Tlf. 98 21 21 14 Fax: 96 50 04 40 Mob. 22 96 19 70 palle@fvdnord.dk

Villy Dahl Andersen Åvænget 37B 7480 Vildbjerg Tlf. 97 13 38 35 Mob. 40 38 63 41 Fax. 97 13 38 35 97133835@mail.dk Willy Tang Frøkærparken 102 8320 Mårslet Tlf. 86 29 08 88 Mob. 23 49 97 99 willytang@ mail.tele.dk Jens Ole Skovgaard Jensen Vejlebakken 17, Låstrup 8832 Skals Tlf. 86 69 44 94 Mob. 61 27 29 10 josjensen@live.dk Anders Kaa Bygvænget 5 8340 Malling Tlf. 40 41 80 36 anders@mallingvand.dk

Peter Storgaard Jens Thuesensvej 44 Taulov 7000 Fredericia Tlf. 75 56 31 81 Mob. 40 25 11 81 b.p.storgaard@c.dk Lorens Jessen Ahornvej 2, Kliplev 6200 Åbenrå Tlf. 74 68 73 13 Mob. 30 54 73 17 region-syd@mail.dk Steen Thomsen Ahornvej 8, Abild 6270 Tønder Tlf. 74 72 66 60 Tlf.arb. 72 54 85 29 Mob. 28 99 30 17 ingesteen@bbsyd.dk Thorkild Jensen Nagbølvej 40 6640 Lunderskov Tlf. 75 58 60 31 Mob. 40 26 86 22 thors-hammer@os.dk

Christian Ermose Fleningevej 5, Korinth 5600 Faaborg Tlf. 62 65 23 65 Mob. 23 60 85 31 christian@fvdfyn.dk Søren Andersen Stengade 35 5953 Tranekær Tlf. 62 50 17 80 Mob. 40 68 17 80 soren@fvdfyn.dk Frede Jensen Østergade 31 5881 Skårup Tlf. 62 23 17 90 Mob. 24 22 99 58 frede@fvdfyn.dk Jens Larsen Assensvej 506, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 22 77 Mob. 23 35 42 77 jens@fvdfyn.dk

Region Øst Søren Hvilshøj Ålekæret 29 3450 Allerød Tlf. 48 14 03 09 Mob. 51 61 82 45 s_hvilshoej@yahoo.com

Peter Grønvall Gudhjemvej 17 3760 Gudhjem Tlf. 56 49 81 37 Mob. 24 26 90 92 oesterlarsvand@dlgmail.dk

Ebbe Stub Lykkebrovej 8 4672 Klippinge Tlf. 56 57 86 84 Mob. 41 42 86 84 ebbe.stub@get2net.dk

Thomas Stokholm Elmens Kvarter 4 4320 Lejre Mob. 50 90 87 00 kirkebjerg-vand@mail.dk

Jørgen Østermark Nordskovvej 12 4295 Stenlille Tlf. 57 80 47 40 Mob. 21 62 41 01 jooetech@mail.dk

Christian Christiansen Smutvejen 2 4200 Slagelse Tlf. 58 85 85 90 Mob. 26 27 85 91 chr-chr@c.dk

Ole Sørensen Ronesbanke 12A Skibinge 4720 Præstø Tlf. 55 99 11 73 Mob. 22 77 00 73 cokse@adr.dk

Kurt Black Jensen Irisvej 12 4920 Søllested Mob. 40 94 12 84 kbjblack48@gmail.com

februar 2015

|

vandposten

67


- på naturens betingelser! No Dig • • • • • •

Styret Underboring Jordfortrængning Rørtryk Pipebursting Få gener for omgivelserne Effektiv metode - pris / resultat

Daglig Drift • Ledningssøgning • Lækagesøgning - jordmikrofon, korrelator, logger • Digital ledningsregistrering GPS • LER oplysninger • SRO anlæg

Anlægsarbejde • • • • • •

Ledningsrenoveringer Nye anlæg Rørrensning Interim forsyning Sektioneringsbrønde Rentvandstanke

Teknik • • • • • •

Autoriseret VVS-installatør DDS håndtering Certifikatsvejsning PE & Rustfri Montagearbejde Rustfri stålmontage Mobilt vandværk - flere størrelser

SHT Vand & Miljø ApS • Strandsegårdsvej 1 • DK 3310 Ølsted tlf. +45 47 77 77 53 • info@sht.as • www.sht.as

Profile for Vandposten

Vandposten, Februar 2015  

Minitema om vandspild .:. Ny direktør i FVD: Jeg vil dyrke dialogen .:. Fra BAM til boring på Arden Vandværk .:. Den gode prøvehane .:. UV-b...

Vandposten, Februar 2015  

Minitema om vandspild .:. Ny direktør i FVD: Jeg vil dyrke dialogen .:. Fra BAM til boring på Arden Vandværk .:. Den gode prøvehane .:. UV-b...

Advertisement