4 minute read

Tom Nygaard

DBU fodboldskole

“DBU Fodboldskole er en ægte fodboldfest fyldt med magiske øjeblikke og succesoplevelser for både drenge og piger. Deltagerne bliver udfordret teknisk og taktisk i trygge rammer.”

Advertisement

Ovenstående er DBUs svar på, hvad man som deltager kan forvente af oplevelser, og i AaB har vi inviteret til denne fodbolduge siden sommeren 1993, hvoraf de 27 har været med samme skolelederbesætning. AaB som klub åbner på den måde dørene og giver fodboldpiger og - drenge et indblik i, hvad vi har på varehylden på Hornevej. Vi er andet og mere end elitefodbold og lever op til DBUs mantra, at fodbold er for alle.

Igen i år har min trofaste makker - også gennem 27 år - Poul Bonde fra GVI, Danmarks største udenbys fan, været min utrættelige samarbjdspartner, og sammen har vi i 2022 i skolernes første sommerferieuge været ledere for 4 grupper a 16 børn, som hver har haft såvel træner som trænerassistent tilknyttet. Dejligt med mange børn, og jeg skulle hilse og sige, at vi har plads til endnu flere deltagere.Vi kan blot lede tankerne hen på de første fodboldskoler med op til 10 grupper! Vi kan være stolte af vores klub med dens faciliteter. Bespisningen af deltagerne klares med bravour af vores Cafeteria, og logistikken fungerer takket være vores øvrige personale. Vi glæder os til også i 2023 at kunne byde velkommen til glade fodboldpiger og -drenge i skolernes første ferieuge.

Kirsten Fallingborg DBU-fodboldskoleleder

Get2sport fodboldskole

Fodbolden kan bringe små og store sammen om motion og bevægelse, men den kan i lige så høj grad give fælles oplevelser, bedre trivsel og sammenhold, uanset etnicitet og baggrund.

For 9. gang i træk har vi i AaB afholdt Get2 Fodboldskolen. Vi lykkes med at give børnene en god oplevelse på Get2 Fodboldskolen, for det er ikke alle børn, der ellers ville få chancen for at spille fodbold en hel uge i ferien, hvis familien fx ikke har råd. Fællesskabet omkring fodbolden i AaB skal være for alle børn, også dem, som måske ikke normalt kommer i klubben – og vi fortsatte succesen med at fastholde børnene i klubben efter sommerferien.

Udsatte børn og unge ind i fællesskabet

Siden 1993 har DBU solgt mere end 750.000 billetter til fodboldskoler over hele landet. Det er dog ikke alle børn i Danmark, der eksempelvis af økonomiske årsager har mulighed for at deltage på en almindelig fodboldskole. Derfor afholder DBU i samarbejde med DIF get2sport og lokale fodboldklubber for 13. år i træk særlige fodboldskoler for børn.

DBU Get2 Fodboldskoler følger samme koncept som de gængse fodboldskoler.

Fodboldskolerne er i høj grad drevet af lokale frivillige trænere og ledere.Vi gør et stort stykke arbejde for at give deltagerne en mindeværdig oplevelse.

DBU Get2 Fodboldskoler og DIF get2sport er udover DIF og DBU støttet af kommunerne, Tryg Fonden og Udlændinge- og Integrationsministeriet. Det vækker glæde hos Bent Clausen, næstformand i DBU og bestyrelsesmedlem i DIF:

”Fodbolden kan bringe små og store sammen om motion og bevægelse, men den kan i lige så høj grad give fælles oplevelser, bedre trivsel og sammenhold, uanset etnicitet og baggrund. Derfor er det glædeligt, at flere og flere børn og unge fra de boligområder finder vej til fodboldskolerne, hvor engagerede frivillige står klar til at samle børn og unge i et trygt og givtigt fællesskab”, siger Bent Clausen.

AaB afholdt Get2 Fodboldskole i uge 27 fra 4. juli 2022 til 8. juli 2022 kl. 9.00 til 15.00.

Udover at DBU get2fodboldskolerne er en fantastisk introduktion til fodbold i AaB for de deltagende børn, så har skolerne gennem årene også vist sig at være en tilsvarende fantastisk måde for unge, atprøvesigselvafpå, som måske kommende frivillige ledere eller trænere.

AaB Sportsskole

AaB Sportsskole 2022 AaB Sportsskole 2022 blev afholdt i uge 42 fra mandag til onsdag. Til AaB Sportsskole spillede børnene både fodbold og floorball alle 3 dage. Eventet havde til formål at synliggøre AaB og tiltrække nye medlemmer til de forskellige sportsgrene som AaB af 1885 tilbyder her på Hornevej. Sportsskolen kostede 550 kr. og det var inklusiv, mad, frugt og drikkelse alle dage, rundvisning i Børge Bach Huset, Gratis billet til AaB - Silkeborg, autografskrivning med alle spillerne fra Superligatruppen samt valget mellem en Fodbold eller floorballstav. Dagene startede ud med fælles opvarmning inde i hallen, hvor vi derefter startede ud med træningerne. I fodbold og floorball fik børnene en sjov og anderledes træning end de vant til. AaB Sportsskole er for alle børn i alderen 6-14 år og det er ikke et krav man går til en af de to sportsgrene. Der er derfor god mulighed for, at lære de to sportsgrene at kende. Planen med dette arrangement er, at det skal afvikles 2 gange om året fremover. Derudover er planen også at E-sport skal være en del af dette arrangement. Sportsskolen blev arrangeret af vores to praktikanter Jonas og Mads som til daglig går på UCN. Det er også dem som kommer til at planlægge og afvikle på arrangementen fremover.

This article is from: