
2 minute read
AaB 1885 Tom Nygaard
from AaB Årbogen 2022
by AaB Af 1885
Klub1885 – erhvervsnetværk
Aalborg Boldspilklub af 1885 drives af en frivillig bestyrelse, der sammen med et væld af frivillige ledere og trænere bidrager til at skabe et positivt sportsmiljø i et af Nordjyllands mest italesatte brands.
Advertisement
AaBs formål er at deltage i konkurrenceidræt samt fremme den almene interesse for idræt, ungdoms- og fritidsarbejde. Vi stræber efter at tilbyde det bedste miljø for dem, der ønsker at være en del af et fællesskab og en forening, hvor trivsel, sociale relationer, udvikling og fysisk udfoldelse er blandt de parametre, som er i højsædet.
For at dette kan lykkes har vi brug for samarbejdspartnere. KLUB1885 er et erhvervsnetværk, der støtter foreningen AaB af 1885 i Aalborg øst.
KLUB1885 er et anderledes netværk end man kender fra mange steder. Netværket mødes 4-6 gange om året, hvor der er fokus på den gode oplevelse for medlemmerne. Den gode oplevelse får man ved at blive inspireret ved spændende oplæg og ved at netværke med andre medlemmer.
2022 bød på gode oplevelser
Der har været arrangement på Sticchi’s med alt godt fra det italienske køkken, og med oplæg fra Luigi. Luigi er napolitaner, bosiddende i Danmark og glødende Napoli fan. Der var insider viden om Napoli og alle dens fortræffe-












ligheder, dertil blev der serveret dejlig vin fra området. Arrangementet blev rundet af med oplæg fra Aalborg lufthavns direktør Niels Hemmingsen, der fortalte om lufthavnens planer, og den nye direkte rute fra Aalborg til Napoli. Arrangementet sluttede på Aalborg Portland Park med kampen mod Silkeborg.
KLUB1885 har også besøgt Søgaards Bryghus, hvor den altid oplagte ejer Claus Søgaard fortalte om Bryghusets historie og fremtid. Claus fortalte om de spændende tiltag i 2023, hvor Søgaard afholder et stort whisky arrangement i Musikkens hus, med egen produceret whisky. Den daværende superligatræner Lars Friis fortalte om sin trænergerning, og om hvor vigtig foreningslivet havde været for ham, både som træner og menneske. Dertil servede Søgaards Bryghus 3 gode retter mad og huset egen øl. Vi var også på besøg på Hornevej, hvor Erik Hamren fortalte om kampen om at komme væk fra nedrykningsstregen, men også om hans spændende arbejde med det svenske landshold og deres store stjerne Zlatan Ibrahimović . Morgenmødet sluttede med et besøg i ”biografen, hvor Akademi chef Jacob Larsen fortalte om fremtiden for Akademiet.
Vi håber at alle oplæg og oplevelser har været med til at inspirere vores medlemmer og ser frem til 2023
Tak til alle medlemmerne og deres virksomhed for at støtte op om foreningslivet og de frivillige i AaB af 1885.
Tom Nygaard og Kenneth Cortsen