13 minute read

BUM ........................................................................................ s

De syv værdier i BUM - vist i logoet som stjerner og børn

Hver værdi og barn har sin egen farve:

Advertisement

TRYGHED er rød (kærlighedens/hjertets farve).

ANERKENDELSE er orange (en blanding mellem den kærlige røde og den varme gule farve).

BEGEJSTRING er gul (glad og varm farve).

UDVIKLING er grøn (en grøn plante, der vokser).

ANSVARLIGHED er blåt (en rolig farve).

FÆLLESSKAB er lilla (en blanding mellem den rolige blå og den varme og kærlige røde).

KREATIVITET er pink (en energisk farve).

Stjernerne symboliserer, både at børnene i sig selv er stjerner, der fungerer sammen i ét univers og at BUM´s værdier er som stjerner i universet. Som ledestjerner for alle ansatte, pædagoger, pædagogmedhjælpere, børn og forældre i hverdagen.

Kontakt

Prins Burisvej 37, Mejdal, 7500 Holstebro, 96 11 66 40 Leder: .............................................Simon Tang, 96 11 66 41, simon.tang@holstebro.dk. Daglig pædagogisk leder: ................................ Siv Nybo, 96 11 66 40, siv.nybo@holstebro.dk Daglig pædagogisk leder, Skoven: ........... Mette Kabel, 96 11 66 46, mette.kabel.madsen@holstebro.dk Daglig pædagogisk leder, Kometen: ........ Leila Christiansen, 96 11 66 30, leila.christiansen@holstebro.dk Formand bestyrelsen: ..................................Ann-Mari Kirkegaard, 28 40 32 66, amo@kpsr.dk

Bjørnegrotten

Nu er efterårets omskiftelige vejr over os, men vi kan se tilbage på en sommer med mange dejlige dage. I august og september har vi arbejdet med læreplanstemaet »Natur, Udeliv og Science«. Det pædagogiske læringsmiljø skal bl.a. understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen. I Brunbjørnegruppen satte vi os følgende mål: »At formidle glæde, viden og forståelse for den natur vi er en del af, og som er omkring os« og »At lære børnene at passe på flora og fauna, at understøtte deres nysgerrighed og følge deres spor ved at gå foran, bagved og ved siden af i deres udforskning af naturen«.

Vi ønskede at have fokus på affaldssortering, regnormens liv og tilføje et kunstnerisk touch ved at samle ting i naturen og lave et par trolde, som skulle hedde »Flora« og »Fauna«. Vi startede ud med at se nogle kortfilm om de valgte emner, og derefter var vi på ture i by og natur omkring os og samlede affald sammen, som vi derefter sorterede i de spande vi havde gjort klar. Børnene er stadig meget optaget af at samle skrald, så vi sørger for altid at have en pose med på vores ture, og det viser jo, at de på eget initiativ nu viser interesse for og tager ansvar for naturen. Derefter lavede vi et ormeterrarium for at studere, hvordan regnormen bevæger sig rundt i jorden, og vi kunne se, at de kom op til overfladen og tog de blade vi gav dem med ned i jorden igen. Vi talte om, at det var vores ansvar at sørge for at ormene fik vand og mad, da vi jo havde fjernet dem fra deres naturlige habitat. Tilbage er nu at få lavet et par trolde, og det skal også nok blive et hit. Hilsen Lene og Brun-bjørnene.

BUM

August & september i BUM-Huset I BUM-huset har vi i august og september arbejdet med temaerne; skraldeuge og fra jord til bord, som endte ud i en høstfest. I skraldeugen havde vi fokus på affalds sortering og skrald i naturen. Vi indsamlede skrald fra børnenes madpakker og brugte det til at lave skraldekunst, som er udstillet på legepladserne. I ”fra jord til bord” ugerne havde hver stue et dyr de havde fokus på; Fisk, ko, høns og gris. Hver stue arbejdede forskelligt med dyrene.

Derudover lavede hele BUM-huset syltede rødbeder, bagte æbler, æblegrød, marmelade og boller. Høstfesten blev holdt som en afslutning på temaerne. Her havde børnene medbragt pynt, som vi pyntede salen med. Vi afholdte en stor fest med musik, saftevand, pølser og brød – Mums! Efterårshilsner Heidi & Stine BUM-huset

IT service og salg til private og erhverv

97 41 00 34 www.edbcentret.dk

Sommerfest og solskin?

August måned er gået med forberedelser til vores sommerfest i vuggestuen, både børn og voksne har været i sving med projekter af alle størrelser. Den røde tråd i år, var et skattekort som alle forældre og søskende fik, herfra skulle turen gå rundt på legepladsen til diverse poster. Posterne spændte fra; Guldgraver, hvor børnene har været med til at finde og male sten til guld, og på dagen skulle guldet graves ned i sandkassen og findes. Tegnestation, hvor man rigtigt kunne udfolde sine kreative evner, der var plads til børn og barnlige sjæle. Ansigtsmaling, her havde børnene været med til at finde nogle motiver, som passede til evnerne for de pædagogiske kunstnere :-) På dagen kunne både børn og voksne få en sanselig oplevelse med de fine penselstrøg i ansigtet. Det var planlagt til punkt og prikke, og posterne var fordelt, guldet gravet ned og penslerne pudset af. Kort sagt, alt var klar. Lige med undtagelse af vejret… Det dejlige sommervejr vi ellers har nydt godt af, mange eftermiddage på legepladsen, med solcreme og vand-krig, var med et trylleslag -eller tordenskrald væk. Himmel og jord stod i ét, pædagoger og børn så måbende til fra stuerne da regnen nærmest skyllede legepladsen væk. En hurtig beslutning blev truffet og vi hev alle aktiviteterne indenfor i Kometen. Der blev hektisk gravet efter guld i sandkassen, som blev taget indenfor og puttet i opvaskebaljer. Ansigtsmalingen blev reddet fra vandet og kom ind i tørvejr, sammen med de smukke ansigter der skulle prydes og papiret holdt tørt inde i alrummet. Med ét var sommerfesten vendt helt på hovedet. Da forældre og søskende ankom var alt pudset og poleret. Smil og selvtillid hos pædagogerne gjorde, at ingen opdagede den travlhed de kæmpe sidste øjebliksændringer som var gjort forinden. Der blev hygget og grinet ved alle stationer. Vi var også så heldige at få fint besøg af vores musikpædagog Kristian. Han spillede op med alle vores yndlingssange inde i salen, til stor begejstring for store og små. Nu byder efterårs- og vintervejret på en masse hyggestunder, med nærhed, omsorg og selvfølgelig en masse god leg til at holde os varme. Billederne er fra nogle af sommerens andre begivenheder: Bukkebruse Show, Scooterløb og Vandsjov Hilsen Kometen.

Musikken og Børne Universet

En ”raket” med musik i

Musik og sang har altid spillet en stor rolle i Børne Universet Mejdal, og det bliver det ved med. Som ny musikpædagog i vores dagtilbud, har jeg fået til opgave at videreformidle musikken på tværs af vores afdelinger, og derved være medvirkende til at skabe en fælles musikalsk genkendelighed for vores børn. Til at assistere musikpædagogen i sin rundfart mellem afdelingerne, har vi anskaffet en knaldrød tuktuk, som på sigt skal dekoreres med logo og med genkendeligt motiv. Den bliver døbt Musikraketten, da den har til formål at ”flyve” igennem vores univers og udbrede musikken.

Musikpædagogens rolle

Jeg vil agere sparringspartner for mine kollegaer, i forbindelse med deres planlagte pædagogiske arbejde og derudover vil jeg medbringe mine egne planlagte aktiviteter. Vi vil gerne have en masse musik ud til børnene, for vi ved hvad musikken, sangen og lysten til at udtrykke sig kan give til vores børns udvikling, trivsel og evne til at lære. Musikken vil blive brugt aktivt til at stimulere sprogudviklingen, ved bl.a. kontinuerligt at øve og repetere sange, rim og remser med forskellige ordlyde, endelser og rytme/pulsslag. Ved også at invitere børnene til at deltage fysisk med bevægelse, dans og rytme, kobler vi indlæring sammen med leg, sanseintegration og brugen af muskelhukommelse. Når vi er fælles om musikken, så øver vi også vores sociale færdigheder i fællesskabet. Vi lytter, kigger og øver os i at aflæse stemninger, puls og tonefald. Dette kan kræve meget af det enkelte barns evne til at fordybe sig, eller omvendt kan det være let at være med til for andre, hvor det at skulle udtrykke sig eller synge sammen med andre, kan være en udfordring. Vi øver os alle på noget, og det musikalsk fællesskab er ofte en oplagt mulighed til at fremhæve enkelte børn i selv samme fællesskab. Vi skal ikke blot sørge for, at man fungerer i et fællesskab, men også få øje på sig selv og egne evner, så man kan trives i fællesskabet. Den alsidige personlige udvikling har særdeles gunstige vilkår for at blomstre i et kreativt og musisk læringsmiljø, hvor vi ikke dyrker det korrekte, men derimod leger med vores unikke personlige udtryk.

Musikrakettens mission

Det er altså en høj prioritet at komme rundt i BUMs dagtilbud og udbrede musikken, og som musikpædagog skal jeg derfor rundt til alle vores afdelinger (Kometen, BUM-huset, Skovbørnehaven, Skovvuggestuen, Bjørneskoven og Bjørnegrotten). Derudover er det en fast ugentlig begivenhed, at jeg følger enten Isbjørne, Sortbjørne, Brunbjørne eller Pandabjørnene med over på plejehjemsbesøg på Parlvænget, hvor vi leger, spiser og synger sammen med beboerne. I løbet af vinterhalvåret vil jeg også have forløb i vores musikkælder. Her får grupper på skift mulighed for at komme på besøg, og deltage i musikaktiviteter eller teaterleg. :-) Mvh. Christian Thinggaard Ankersen, Musikpædagog i BUM

Ressourcepædagoger i BUM

I BUM er der ansat to ressourcepædagoger. Det er Else Byskov Andersen og Nina Højbjerg-Vinding.

Nogle kender os allerede, da vi har haft vores gang i BUM i mange år og derfor er kendte ansigter. Vi vil dog gerne sikre os, at alle får kendskab til os, så her kommer en lille præsentation af os og vores arbejde. BUMs ressourceteam består af Else Byskov Andersen og Nina Højbjerg-Vinding. Vi er begge uddannet pædagoger og meget optaget af, at alle børn skal lykkes i de fællesskaber og læringsmiljøer, de indgår i. At være ressourcepædagog betyder, at vi ikke er fast på en gruppe. I vil derfor opleve, at vi er lidt her, der og alle vegne. Vi vil være rundt omkring i husene og være behjælpelige og støttende i, at alle børn trives og får de bedste rammer for deres udvikling. Et barn skal, på forholdsvis få år, tilegne sig en masse egenskaber, som er fundamentet i barnets udvikling. De skal tilegne sig et sprog, sociale kompetencer, motoriske færdigheder, tilknytning til andre mennesker end nærmeste familie og en masse andre vidunderlige færdigheder, som falder børnene naturligt og som de går til med glæde og begejstring. Samtidig kan der af forskellige årsager være bump på vejen, som skaber udfordringer for udviklingen. Børn udvikler sig forskelligt og i forskelligt tempo. Vi arbejder altid ud fra barnets zone for nærmeste udvikling og er nysgerrige på, hvordan vi på bedst mulige måde får barnet til at lykkes. Vi kan ikke lave om på børn. Vi kan ændre på de rammer, børnene agerer i. Vores opgave, som ressourcepædagog, er at være nysgerrige sammen med det pædagogiske personale i BUM. Vi går på opdagelse i, hvordan vi kan hjælpe det enkelte barn videre i deres udvikling og får vi skabt de bedste rammer, når fx afleveringerne er svære, sproget driller eller motorikken udfordrer. De små bump skal gerne blive til små sejre i stedet for nederlag. Det kan ske med små tiltag i dagligdagen, som har hurtig effekt. Dette arbejde er personalet i gang med hele tiden og de bruger deres store faglighed til at skabe gode læringsmiljøer for børnene. Nogle gange er der brug for en samtale med forældre, hvor vi gerne deltager, når der er ønske om dette. Sammen kan vi lytte mere, guide mere og støtte mere. På denne måde kan de nærmeste omkring barnet gå på opdagelse sammen og via den vej, få barnet til at lykkes. Det er nemlig derfor, vi går på arbejde hver eneste dag - for at børnene skal have de bedste rammer for deres udvikling, så de trives og får gode minder for livet. Venlig hilsen Else og Nina

Studerende i Skovbørnehaven

’Rum i rum’ og legepladsens mange muligheder

Jeg, Astrid Anna, er studerende og afholder min 2. praktik i Skovbørnehaven. Som studerende indgår jeg som en fast del af personalet, hvor jeg løbende observere og absorbere så meget jeg kan omkring det pædagogiske arbejde fra mine kollegaer. Dertil skal jeg skrive en eksamensopgave omkring en selvvalgt problemstilling, som jeg indsamler empiri til fra mit praktiksted; aka Skovbørnehaven. Og nu kommer den spændende del… jeg har nemlig valgt at min opgave skal handle om det fysiske udemiljø på legepladsen, og mulighederne for det vi kalder ’rum i rum’. Dette betyder at jeg de næste fire måneder vil lave børneinterviews med børnene fra skoven, som indebærer alt fra et standartinterview med spørgsmål, at børnene skal ud og tage billeder af

deres yndlings legesteder, tegne gode ideer, og observere deres legemønstre. Et godt fysisk miljø, med rum for udbredelse af fantasien og personlige udvikling, samt rammer til fordybelse af legen, er essentielt for børnenes personlige udvikling samt relationen til hinanden. ’Rum i rum’ er et redskab til at skabe denne fordybelse, og bliver oftest brugt indendørs ved at afskærme nogle områder med eks. møbler, men ude på en legeplads med masser af åbent rum, bliver dette en smule mere tricky. Det er nogle andre redskaber man må gøre brug af, og for at være helt ærlig, også meget mere spændende at arbejde med ;). Hvordan vi her i Skoven kan optimere og få det bedste ud af vores omgivelser, vil jeg de næste par måneder prøve at undersøge med hjælp fra børn og kollegaer. Jeg glæder mig super meget til at komme i gang, og se hvad jeg finder ud af.

Skovvuggestuen

Skovvuggestuen har haft vokseværk. Det der før sommerferien var én vuggestuegruppe i skoven, er blevet til to stuer. Nu rummer skovvuggestuen Følfod og Løvemund med hver 16 børn på stuen. Derudover er også nye medhjælpere og pædagoger kommet til. Vokseværk er derfor en sigende beskrivelse for antallet af mennesker, både store og små. Samt antallet af kvadratmeter der er kommet til inde og ude. Når et barn starter i institution og skal vænne sig til den nye hverdag med nye voksne, andre børn og rammer, kaldes det ofte for ”indkøring”. Barnet skal i mødet med institutionen blive tryg ved nye omsorgspersoner. I virkeligheden er ”tilknytning” mere sigende. For ordet tilknytning bruges om den medfødte trang barnet har for at knytte sig til sine forældre, for at få dækket sine behov. Her søger barnet trøst, tryghed og beskyttelse. Den rolle og det ansvar overtager personalet imens barnet er i institution og den tryghed der skal etableres, tager tid og kræver nærvær, omsorg og ro. Skovvuggestuen er i en proces med særlig fokus på tilknytning, da der siden sommer er kommet mange nye børn og voksne til. Ud over nye børn og fokus på at skabe en tryg opstart for dem, så er denne årstid også ensbetydende med modne æbler på træerne. Følfod og Løvemund har på forskellig vis været optaget af æbler. Der blev besøgt æbletræer, smagt og leget med æbler. Et fælles fokus på stuen giver en særlig summen af aktiviteter og snak om fælles oplevelser. Æbler har som håndaftryk, æbletryk og på andre kreative måder pyntet på stuerne. Dertil har også smagsløgene været brugt til at smage på æbler. En formiddag nød vi vores hjemmelavede æblemos på pandekager vi selv lavede over bål. Afslutningsvis så er dette også den måned hvor byggeriet er gjort færdigt. Vi er i mål med rammerne i skovvuggestuen og glæder os over hverdagen og hvordan vi fylder den ud med nærvær, skønne lege og en masse læring om hvordan vi udforsker livet - samtidig med at vi lærer at passe på hinanden og have det sjovt. Venligst Kris, Pædagog i Løvemund Skovvuggestuen

This article is from: