
2 minute read
Mejdal-Halgård håndbold
Mejdal-Halgård håndbold
En fantastisk sæson er over og vi kan se tilbage på mange gode timer i mange forskellige haller for alle vores hold. Vi vil gerne i håndbold sige mange tak til alle de frivillige der lægger mange timer i trænergerning, dommertjans, tidtager, kagebagning, kørsel, overnatning til stævner, skolevagter til Holstebro cup og meget mere. Vi kan ikke undvære alle dem der vil give en hånd med for at vi kan give vores unge håndboldboldmennesker nogle gode oplevelser.
Sæsonen har ellers budt på mange gode resultater, men vigtigst af alt et godt fællesskab for store og små.
U13 piger deltog i regionsmesterskabet og tabte knebent. U13 drenge var kvalificeret til det uofficielle DM, men var desværre nødt til at meldt afbud pga konfirmationer. U15 drenge deltog i BDO elitecup, som er det uofficielle DM for U15.
Senior Damer tager et år mere i 3 division og 2. holdet spillede om oprykning til Danmarksserien. Herreholdet tager et år mere i danmarksserien efter en hæderlig sæson.
Til Holstebro cup var vi afsted med hold fra U9 til U15 med flere hold i diverse finaler.

Og så skulle I måske tro at håndbold tager en lang velfortjent sommerpause, men nej. Der er stadig fuld gang i hallen til sommertræning, og på beachbanerne i Tvis. Vi har hold der er tilmeldt sommerturnering og hold der er tilmeldt beachstævner her i lokalområdet. Vi har også en flok der gentager succesen fra sidste år og rejser til Tyskland midt i juni til beachhåndbold stævne på Weissenhauser strand. U15 drenge afslutter sin sæson til Partille cup i Sverige den først uge i juli, inden deres veje skilles for at tage på efterskole.
Og før vi får set os om, er sommeren over og næste sæson kan gå i gang i Mejdal :-)
