medievaerk 1

Page 1

1.nummer

FRA KUA TIL NYC

Praktikplads gav Sarah Holm en bid af det store æble TV2 har fået sin egen Bavian / Obamanien spreder sig på nettet / BBC giver magten til folket / Quasi-karriere på K-Forum / Hvad er TV 2.0? / Hørt i medierne / Kellys Klumme / Mediekommentar fra Californien / medievaerk anbefaler / Eventkalender

1


FØRste nummer af film og medievidenskabs nye magasin: Medie-

Makvaerk?

Så er medievaerk i gang. Vi ville gerne have introduceret vores nye studiemagasin med flotte verbale, intertekstuelle og syntaktisk rigtige sætninger. Men det ville have været imod magasinets grundtanke. For medievaerk er ikke et akademisk tidsskrift eller et kultursmagende manifest. Derimod er medievaerk det nye journalistiske studiemagasin på afdelingen for Film- og Medievidenskab ved Københavns Universitet. Og hvad skal du så bruge endnu et studiemagasin til?

medievaerk sætter fokus på udviklingstendenser og trends inden for medier, journalistik og kommunikation. Med en studerendes nysgerrighed kigger vi nærmere på nogle af de fænomener og betingelser, der meget vel kan være virkeligheden, når KUAs betonslum skiftes ud med frugtordning, MUS-samtaler og åbent kontorlandskab. medievaerk kigger både på, hvad der rører sig i Danmark, men også globalt, hvor udviklingen ofte begynder. Blandt andet inviterer vi i hvert nummer en udenlandsk mediestuderende til at kommentere på medierne i sin del af verden.

Foruden artikler om det aktuelle mediebillede, er medievaerk din guide til studielivet i København – også det liv, der eksisterer uden for KUA. I vores eventkalender har vi udvalgt en række arrangementer af både faglig og festlig karakter, og på midtersiderne anbefaler vi bøger, take-away, blogs og anden viden, der er essentiel for en københavnsk mediesalig studerende. medievaerk er et magasin for alle medie- og kommunikationsinteresserede studerende. Vi udkommer tre gange i semestret og får brug for flere engagerede og kreative skribenter, der kan bidrage til at skabe KUs bedste studiemagasin. Så brænder du for at afdække mediernes forunderlige verden på en nyskabende og skarp måde, så tøv ikke med at kontakte redaktionen. Og nu introducerer vi: medievaerk

medievaerk c/o Enghavevej 31, 2-4 1674 København V m: medievaerk@gmail.com t: 22 93 77 30 Redaktører: Sofie Dalgaard Ida Brixtofte Nielsen Mathias Holm Pedersen

AD: Nicolai Villads Løser Smith Fotograf: Ditlev Rosing

Skribenter: Sofie Dalgaard Lasse Skole Hansen Anne-Mette Møller Ida Brixtofte Nielsen Mathias Holm Pedersen Mackenzie Weinger Tryk: Litotryk Abildager 21 2605 Brøndby

Oplag: 700 eksemplarer

Med støtte fra: Snabslanten - Københavns Kommune Institut for Medier, Erkendelse og Kommunikation

Tak til: TomorrowsNextMediaConsultancy ApS Dansk Magisterforening

2


1. nummer/ Februar

4

4 korte historier Bl.a. om et nazistisk kaffeslogan og Al Jazeeras nye åbenhed.

7

16

22

Guiden, der gør studielivet lidt nemmere. medievaerk anbefaler bl.a. de 5 mest anvendelige status-updates på Facebook.

K-Forum giver dig chancen for at mingle med K-branchens hot shots. medievaerk leder efter fremtidige kolleger på det sociale karrierenetværk.

5 Kategorier, 5 Anbefalinge

K-bekendelser

The Hub - Borgernes Nyhedsbureau

18

Sarahs 60 Minutter

Med en ny redaktion giver BBC journalistikken en make over. Kig med indenfor på ’The Hub’, hvor det er borgerne, der laver nyhederne.

14

Når mediefolk åbner munden.

Dit fjernsyn har en fremtid. medievaerk har været på konference med tv-branchens elite.

Hørt i medierne

29

Kellys Klumme Vores quasi-blogger, Kelly Failure, blev træt af Kødbyen og tog på NASA.

28

Mediekommentar fra udlandet Mackenzie Weinger fra Californien drømmer om en fremtid på L.A. Times.

Sarah Holm tog til New York for at få et afbræk fra studierne. Det blev til seks måneders journalistisk træning ved nyhedsmagasinet 60 Minutes.

6

30

Eventkalender Din alternative semesterplan.

24

Fremtidens TV hedder 2.0

TV2’s nye Bavian

Han gik på CBS, blev børnevært og er i dag redaktionschef på TV2’s nye børneflade. Interview med Jeppe Vig Find.

10 Web 2.Obama Yes We Can! Obama har ændret reglerne for politiske kampagner.

3

09


4

Korte historier

DR udvikler Widgets til mobiler

Borgerjournalistisk koncept nedlagt

DR’s forsøgsafdeling, Betalab, har længe arbejdet på forskellige online-

Internetavisen The Huffington Post har smidt 12.000 borgerjournalister

initiativer, og nu er tiden kommet til at implementere disse applikationer

på porten. Dermed ser det ud til, at dét der under den amerikanske valg-

til mobilt software. De såkaldte DR Widgets er små programmer, der giver

kamp lignede et mediescoop af de helt store, måske allerede har udspillet

brugeren adgang til forskellige funktioner på DR’s site. Eksisterende wid-

sin rolle.

gets er for eksempel netradio eller RSS feeds. Mens nationale aviser og tv-stationer i overensstemmelse med politiske DR’s næste widget-projekt er at personalisere indholdet på deres site, så

valgkampstraditioner havde flere journalister med i kandidaternes busser,

man selv har mulighed for at sammensætte en flade med de nyhedsområder,

når de kørte gennem det forjættede land, valgte mediedronningen Arianna

man interesserer sig mest for. Denne widget-platform kommer til at hedde

Huffington en alternativ og meget billigere løsning til dækningen af det

’mit dr.dk’, og målet er ifølge kanalredaktøren for DR’s mobile afdeling, Jo-

amerikanske præsidentvalg. Projektet hed ‘Off the Bus’, og journalisterne

han Winbladh, at brugeren skal have mulighed for at få adgang til sin profil

var skiftet ud med flere tusinde amerikanske borgere, der befandt sig alle

via mobilen og derfra til andre af DR’s widget-tjenester.

andre steder end i præsidentkandidaternes bus og som ganske belejligt rapporterede fra præsidentvalget uden at kræve løn.

Projektet med widgets til mobilen er dog lidt forud for sin tid. ”Den software vi arbejder med, er der få telefoner, der kan klare. Men inden for de

The Huffington Post fik pludselig værdifuld gratis arbejdskraft i tusindtal, da

nærmeste år vil vi se, at mobilerne modnes, og når den tid kommer, så ved vi,

de ansatte borgerjournalister landet over til at rapportere om kandidaternes

hvordan softwareplatformen virker”, siger Johan Winbladh.

fremtræden, når de dukkede op i deres område. Ideen viste sig at indbringe The Huffington Post flere scoops, blandt andet historien ’Bittergate’, hvor

Betalabs prototype er DR’s ungdoms community, ’Skum 3.0’, hvor DR har

en borgerjournalist kunne dokumentere, at Barack Obama havde udtalt, at

sat såkaldte lead users – brugere med gode evner inden for web- og mobil-

den bitre arbejderklasse var folk med en fanatisk tro på våben eller religion.

navigation – til at teste brugervenligheden af en personaliseret mobilprofil.

Historien fik en tur i massemedierne, der samtidig måtte se jaloux til, mens

Forsøget forventes afsluttet i løbet af de næste par måneder.

Arianna Huffington indkasserede flere eksklusive historier, ganske gratis.

SD

Men nu ser det ud til at, ‘Off the Bus’-buzzen er ved at være forbi. Efter præsidentvalget opdateres platformen sjældent, da borgerjournalisterne er ved at løbe tør for historier eller i hvert fald vælger ikke at bidrage med dem. Arianna Huffington har derfor vinket farvel til borgerjournalisterne for en stund. ‘Off the Bus’ er midlertidig nedlagt, men langt fra opgivet. Arianna Huffington har i stedet valgt at overdrage projektet til sin gudsøn, Matthew Palevsky, der har fået lov til at starte konceptet forfra og finde ud af, hvordan man kan få borgerne til at levere gratis historier, når et præsidentvalg ikke længere er aktuelt.

4 korte historier

4

SD


Al Jazeera deler ud af sine nyheder

Tysk kaffefabrikant dropper nazistisk slogan

Det arabiske tv-netværk Al Jazeera lancerede i sidste måned et nyt koncept,

En fælles kampagne mellem det tyske kaffemærke Tchibo og benzinstati-

hvor de giver fri adgang til deres nyhedsoptagelser. Helt basalt, lægger ka-

onskæden Esso fik kun to ugers levetid, da kampagnens slogan fremkaldte

nalen udvalgte nyhedsoptagelser ud på deres site, hvorefter disse frit kan

associationer til Tysklands nazistiske traume.

downloades og redigeres af alle, der skulle ønske at offentliggøre det andre steder på nettet. Eneste krav fra Al Jazeera er, at deres logo fortsat figurerer

I begyndelsen af januar måned lancerede Tchibo og Esso kampagnen ’Jedem

på materialet.

den Seinen’, der skulle få folk til at købe kaffe på tankstationer rundt omkring i Tyskland. Udtrykket kan oversættes til ’hvad den enkelte fortjener’,

Den arabiske nyhedskanal begyndte i januar at dele sine nyhedsoptagelser

og tanken var da også, at vi alle fortjener god kaffe fra Tchibo.

og scoops med resten af verden under den såkaldte ‘Creative Commons Attribution 3.0 License’. Og det kan meget vel vise sig at være en ganske

Allerede en uge inde i markedsføringen havde kampagnen fået stor bevå-

fornuftigt træk, vurderer BBC-journalisten Dave Lee. På sin blog på Online

genhed, både fra medier og organisationer. Opmærksomheden skyldtes

Journalism News skriver han, at Al Jazeera med deres nye koncept åbner

dog ikke, at kampagnen var vellykket. Tværtimod blev reklamen mødt med

nyhedsrummet op for alle. Dave Lee finder det usædvanligt generøst, at én

protester, da sloganet fremkaldte ubehagelige minder hos store dele af den

af de eneste opererende medievirksomheder i et af verdens brændpunkter,

tyske befolkning. ’Jedem den Seinen’ lå nemlig ufattelig tæt op af udtryk-

Gaza, forærer deres materiale væk til hvem, der end måtte være interesseret

ket ’Jedem das Seine’, der under anden Verdenskrig hang over indgangen til

i at sprede billederne til andre dele af internettet. Han påpeger dog samtidig,

koncentrationslejren Buchenwald, hvor omkring 56.000 jøder mistede livet.

at det også er et mesterligt træk inden for marketing og brandidentitet. Ind-

Jødiske organisationer beskyldte firmaerne for at ignorere historien, mens

til nu er der meget få seere i vesten, der ser nyheder fra Al Jazeera, men Dave

Tchibo og Esso påstod, at de ikke kendte til skiltet i Buchenwald-lejren.

Lee forestiller sig, at kanalens logo i meget nær fremtid vil figurere over-

Resultat blev, at skiltene røg ned fra tankstationerne efter kun to ugers mar-

alt – ikke mindst på YouTube. Han kalder Al Jazeera med deres Creative

kedsføring. Desuden undskyldte Tchibo og Esso for den ufølsomme kam-

Common-koncept et potentielt bud på fremtidens mest sete nyhedskanal.

pagne.

Dave Lee påpeger også, at særligt journaliststuderende kan komme til at

Hvorvidt reklamefolkene bag kampagnen virkelig ignorerede historiske

nyde godt af Creative Common-konceptet. ”Forestil dig den erfaring, du

fakta, måske slet ikke var af tysk oprindelse eller bare ikke havde fulgt med

får: din workshop-opgave består i at producere en national bulletin; at sam-

i tysk nationalhistorie i skolen, melder sagen ikke noget om. Uanset, blev

mensætte din egen reportage og fremvise den side om side med verdens ho-

konklusionen, at kaffe, der smager af Holocaust ikke kan sælges i Tysk-

vedoverskrifter og førsteklasses pressefotos. Og det kan du gøre uden at

land.

bekymre dig om rettigheder”, skriver Dave Lee.

AMM

Læs mere om Al Jazeeras Creative Common-koncept på www.cc.aljazeera.net

4 korte historier

5

SD


Hørt i medierne “Jeg troede faktisk, at det var ved at være slut med ‘De unge mødre’”

“Fogh har et meget medgørligt medie ved navn Thomas Larsen”

- Journalisten og producenten Kaare Sand, om Kanal 4’s største

- TV2’s politiske redaktør, Henrik Qvortrup, kritiserer Berlingske

seersucces til dato, som får lov til at køre en sæson mere.

Tidendes kommentators tætte forhold til statsministeren.

”Han spiste kylling og så filmen Mamma Mia”

“Det er ikke mange dage siden, han var fast placeret i danske retssale for at forsvare journalistik af meget dubiøs karakter”

- B.T.’s journalist, Jacob Heinel, om Stein Bagger, som han fulgte på flyveturen fra USA til Danmark.

- Thomas Larsens genmæle til Henrik Qvortrups beskyldninger.

”Jeg har ikke noget imod, at min samlede løn på 3,4 millioner kroner kommer frem”

“Kedeligt, kedeligt, kedeligt!” BT’s anmelder Birgitte Grue var hård i sin anmeldelse

- TV2’s direktør, Merete Eldrup, ovenpå flere politikeres

af sjette afsnit af DR’s dramaserie Livvagterne.

voldsomme reaktion over hendes høje løn.

”Jeg ser frem til at se Jer alle til sommer”

”Thanks for taking part in our first ever Twitter from the WH press briefing room. More to come! Tell your friends!”

- Den alvorligt syge, Steve Jobs, i en mail til de ansatte hvor han forklarer, at han forlader jobbet som topchef for Apple.

- Washington Post-reporteren Chris Cillizza, med direkte på Twitter fra Det Hvide Hus.

hørt i medierne

6


the hub

Borgernes Nyhedsbureau Private blogs og kornede billeder optaget med mobilkamera har fundet vej ind i nyhedsformidlingen. Seere og læsere er begyndt at kræve en plads på redaktionen, og begreber som ’brugergenereret indhold’ og ’borgerjournalistik’ er blevet en del af den journalistiske lingo. BBC News er en af de nyhedskanaler, der har været hurtigst til at omstille sig til denne nye virkelighed. medievaerk tager her et kig indenfor på deres interaktive nyhedsredaktion, ‘The Hub’.

D

a den indiske storby Mumbai i no-

imens den udfoldede sig. De såkaldte ’tweets’, der

mens BBC News oprettede en Live Event Page,

vember blev ramt af et terrorangreb,

med kun 140 anslag til rådighed fungerer som up-

hvor redaktørerne løbende publicerede de seneste

skrev mikroblogging sig ind i medie-

dates om ens egen færden, gjorde, at verden kunne

tweets om situationen i Mumbai.

historien som endnu et alternativt nyhedsmedie.

følge med i tragedien på nærmeste hold. De store

Nyhedskanalernes begejstring har de senere

Under gidseldramaet på de to hoteller benyttede

internationale nyhedskanaler var ved at falde over

år været stor, når endnu et nyt medie har kun-

gidsler og folk i nærheden sig af det sociale net-

hinanden i bestræbelsen på at komme først med de

net integreres i redaktionen, og Twitter er ingen

værk Twitter til at beskrive situationen, direkte og

nyeste tweets. CNN linkede til Twitter-updates,

undtagelse. ”Det fine ved Twitter er, at det er su-

the hub - borgernes nyhedsbureau

7


”7. juli 2005 var dagen, hvor brugergenereret indhold og borgerjournalistik blev hvermandseje i Storbritannien, da befolkningen overtog rollerne som fotografer og nyhedsjournalister”

for at imødekomme digitaliseringens journalisti-

Derudover modtog de 300 billeder og videoopta-

ske nyhedspotentiale. I 2004 blev mange berørt

gelser af angrebet, som folk uopfordret sendte ind

af den voldsomme tsunami, der skyllede ind over

til nyhedskanalen. Og det var netop billederne og

Sydøstasien og kostede mange menneskeliv og

optagelserne fra mobilkameraer, der bekræftede, at

desuden ødelagde hele lokalsamfund. Katastrofen

der var tale om et terrorangreb, hvor mange havde

var i store dele fortalt ud fra billeder taget af øjen-

mistet livet og endnu flere var såret - og ikke et

vidner med mobil- eller digitalkamera. BBC News

strømsvigt, som den officielle melding ellers lød

per nemt at skrive sine updates, hvilket vil sige at

modtog flere tusinde billeder, videooptagelser og

på.

nyheder – eller i hvert fald øjenvidneberetninger

e-mails fra vestlige borgere, der havde været invol-

De første 50 billeder nåede The Hub inden

og kommentarer – nærmest fra sekund til sekund

veret i hændelsen, og en del af disse var så gode og

for en time og var så værdifulde i deres dokumen-

kan lægges på nettet og beskrive tingenes udvik-

dokumenterende, at de endte i kanalens nyheds-

tation af historien, at de udgjorde størstedelen af

ling”, siger journalist Anders Høeg Nissen fra DR

udsendelser.

det visuelle materiale i BBC’s nyhedsudsendelse

- Torin Douglas, Journalist på BBC

Perspektiv. Han peger på, at Twitter kan vise sig

BBC havde dog ikke kapacitet til at håndtere

den dag. Billeder af sårede, der gik på skinnerne

at blive et supplement til det i medierne allerede

den store mængde af materiale på daværende tids-

i undergrunden og panikramte øjenvidner til

velkendte fænomen borgerjournalistik, der er en

punkt, og de valgte derfor kort efter at oprette The

bombningen af en bus i den centrale del af Lon-

betegnelse for menigmands blogs, fotos eller vi-

UGC Hub (User Generated Content Hub, red.),

don leverede beviser og facts, hvor journalister og

deooptagelser.

der til dagligt blot omtales The Hub. Og det uden

fotografer ikke kunne. Mest interessant var dog de

Og hvad så? Betyder det, at vores nyheder

at vide om befolkningens interesse i at bidrage til

e-mails og sms’er, The Hub modtog. Heri udtryk-

for fremtiden vil komme til at bestå af et øjen-

nyhedsproduktionen havde været en engangsaffæ-

te flere borgere bekymringer om et terrorangreb

vidnes 140 tegns vurdering af en begivenhed? Så

re muliggjort af, at den katastrofale tsunami havde

før officielle myndigheder overhovedet kommen-

ekstremt bliver det nok ikke. Dog er det et uom-

ramt et område, hvor mange vestlige turister med

terede hændelsen. Terrorangrebet den 7. juli 2005

tvisteligt faktum, at anvendelsen og mængden af

digitalt udstyr befandt sig.

var helt og aldeles borgernes tragedie – og gen-

borgerjournalistik, der hvis det ender i nyheds-

Allerede året efter oprettelsen af The Hub

nem The Hub fortalte de selv deres historie. Det

formidlingen hos mainstreammedierne betragtes

viste BBC’s blinde satsning sig dog at være en suc-

blev startskuddet til et gyldent samarbejde mellem

som brugergenereret indhold, har udviklet sig på

ces. Da London den 7. juli 2005 blev ramt af et ter-

BBC og deres seere.

rekordtid. Borgerne banker på mediernes digitale

rorangreb var kanalen godt rustet til at tage imod

dør, og nyhedsredaktionerne må hele tiden over-

og sortere i det materiale befolkningen sendte ind

veje, hvordan de kan lukke op uden at blive rendt

til nyhedsredaktionen. Og der var meget af det.

Borgernes eget nyhedsbureau

over ende.

Den 7. juli 2005 var på mange måder dagen, hvor

Siden 2005 er BBC kommet langt i udviklingen

borgerjournalistik for alvor fandt vej ind i såvel

og brugen af The Hub. I dag udgør The Hub den

Fra katastrofer til The Hub

borgerne som mediernes bevidsthed. ”Det var

redaktionelle del af BBC’s interaktionsafdeling,

dagen, hvor brugergenereret indhold og borger-

mens sitet ‘Have Your Say’ fungerer som borger-

En af de nyhedskanaler, der for alvor har omfavnet

journalistik blev hvermandseje i Storbritannien, da

nes indgang til BBC News. Det er så at sige deres

brugergenereret indhold er britiske BBC News.

befolkningen overtog rollerne som fotografer og

eget nyhedsbureau. På ‘Have Your Say’ kan be-

Med interaktionsredaktionen The UGC Hub har

nyhedsjournalister”. Sådan sammenfatter BBC-

folkningen uploade billeder eller videooptagelser,

de siden 2004 eventyrlysten kastet sig ud i det ene

journalisten Torin Douglas i et indlæg på BBC’s

borgerinvolverede koncept efter det andet, i for-

hjemmeside mediedækningen af terrorangrebet i

søget på at være først med det nyeste inden for

den engelske hovedstad. Og det var nøjagtig, hvad der skete. De første

’breaking news’.

”Da

mange brugere sender billeder ind til os via mobiltelefonen, kan vi ringe til dem med det samme og få en øjenvidneberetning fra stedet”

Lad det være sagt med det samme. Øjeblik-

timer efter, at fire bomber var sprunget i metroen

kelige kriser synes at være fællesnævneren, hver

og på en bus, kunne hverken myndighederne eller

gang brugergenereret indhold på den ene eller

medierne fortælle, hvad eksplosionerne skyldtes,

den anden måde træder i karakter. Og netop en

eller om der var nogen tilskadekomne. Men det

krisesituation var også udgangspunktet for BBC,

kunne borgerne. Den dag modtog The Hub 22.000

kommentere på nyhedshistorier eller tippe redak-

da de første gang foretog redaktionelle ændringer

e-mails og sms’er, der omhandlede eksplosionerne.

tionen om en god historie. Herefter er det den

the hub - borgernes nyhedsbureau

8

- Peter Møller, Nyhedsredaktør på TV 2


femten mand store redaktion på The Hub, der sor-

for at finde case studies. Nu kan vi indenfor en kort

’breaking news’ trumfede altså den journalistiske

terer, validerer og distribuerer den del af borgernes

tidsramme få fat i folk, der er direkte involverede

vurdering af borgerjournalistisk materiale og gav

materiale, der har nyhedsværdi. Den overvejende

uden, at det skal gå gennem en tredje partner. Det

BBC røde ører.

del af dette ender som brugergenereret indhold på

er direkte til nyhedskanalen – og i et stort antal”.

Og så er det, at vi er tilbage ved Twitters tvivlsomme rolle i fremtidens nyhedsformidling.

BBC News’ hjemmeside eller i nogle tilfælde som

Solohistorier frem for sandheden?

For når vi ikke engang kan stole på, at nyhedsbil-

døgnet rundt, anvendes brugergenereret indhold

Med en redaktionel tilføjelse som The Hub ser det

sande, skal vi så bare acceptere informationer fra

sjældent i overvældende grad i BBC’s nyhedsud-

ud som om, at BBC News får det bedste og det

et socialt netværk, der allerede i form af sin 140

sendelser. Dommedagsprofetier om at internettet

meste ud af god borgerjournalistik. Men nyheds-

tegns-begrænsning har lagt den journalistiske

og mobilkameraet har slået pressen ihjel, mang-

kanalens interaktive eventyr har ikke udelukkende

analyse i graven? Disse overvejelser gjorde BBC-

ler stadig hårdnakket beviser. Og spørger man

været en succes, og det skyldes i høj grad konkur-

journalisten Rory Cellan-Jones sig på sin blog et

nyhedsredaktøren på TV2’s interaktive afdeling

rencen fra andre nyhedsmedier. Beslutningen om

par dage efter angrebet i Indien. ”Hvem var de her

‘1234.tv2.dk’, Peter Møller, skal brugernes bidrag

at gøre The Hub til en 24/7 nyhedsredaktion skal

folk – borgere fra Mumbai eller folk, der fulgte

da også betragtes som endnu en af de kanaler, me-

nemlig ikke udelukkende vurderes som en bestræ-

med på kabel-tv i USA? Kunne jeg stole på, hvad

dierne får deres historie fra og ikke som en selv-

belse på at imødekomme borgernes krav om delta-

de fortalte mig om denne begivenhed?”, spørger

stændig konkurrent til de etablerede nyhedsme-

gelse i nyhedsproduktionen. I en tid, hvor flere og

Rory Cellan-Jones og peger på, at mange Mum-

en del af deres nyhedsudsendelser. Men selvom The Hub i dag er bemandet

leder fra en Public Service institution som BBC er

”Det er direkte til nyhedskanalen – og i et stort antal” - Vicky Taylor, Interaktionsredaktør, The UGC Hub

dier. Peter Møller understreger, at brugergenereret

flere nyhedskanaler gør krav på at dække globale

bai-tweets blot citerede oplysninger fra indisk tv

indhold gør sig bedst ved krisesituationer og mere

nyheder, skal The Hub i lige så høj grad opfattes

eller fra BBC’s nyhedsudsendelser.

voldsomme begivenheder. ”1234.tv2.dk er et stort

som et led i BBC’s bestræbelse på at brande kana-

Og netop brugergenereret indholds disku-

aktiv i nyhedsdækningen, når der sker større ting

len som leverandør af eksklusive historier og bil-

table natur er grunden til, at traditionelle medier

for øjnene af danskerne, som ved uroligheder på

leder, for derved at kunne skille sig ud fra deres

og professionelle journalisters arbejde aldrig har

Nørrebro, snestorme og store brande, men når der

konkurrenter.

været vigtigere. Det vurderer Anders Høgh Nis-

ikke er større begivenheder, er det materiale, vi

Og netop jagten på solohistorier, har flere

sen fra DR Perspektiv. ”Selvom det som regel vil

modtager fra folk dog oftest af en begrænset jour-

gange resulteret i, at BBC har sat deres journalisti-

være rigtig interessant med synspunkter og inputs

nalistisk værdi”, vurderer Peter Møller. Samtidig

ske integritet over styr. Et af de mere opsigtsvæk-

fra begivenhedernes centrum, kan man diskutere

påpeger han, at det egentlige scoop snarere ligger

kende tilfælde forekom i dækningen af historien

værdien af nyheds- eller øjenvidne-tweets. Derfor

i, at borgernes deltagelse betyder, at TV 2 har fået

om cyklonen i Burma i foråret 2008. Medierne hav-

vil traditionelle nyhedskanaler formodentlig også

meget nemmere ved at finde frem til øjenvidner.

de som bekendt svært ved at få deres journalister

fortsat spille en stor rolle i sorteringen og vurde-

”Da mange brugere sender billeder ind til os via

ind i det militærstyrede diktatur, men historien fik

ringen af Twitter-updates ligesom perspektivering

mobiltelefonen, kan vi ringe til dem med det sam-

alligevel verdens opmærksomhed, da lokale bur-

og analyse jo bedst gør sig i en mere journalistisk

me og få en øjenvidneberetning fra stedet”, fortæl-

mesere med mobilkameraer forevigede situationen

sammenhæng”.

ler Peter Møller.

og indsendte billederne til de større nyhedsmedier.

Så selvom mikroblogging er den nyeste digi-

Værdien af befolkningens interesse i nyheds-

Det var sådanne kornede billeder, der nåede The

tale trend i medieland, kan vi sandsynligvis stadig

produktionen skal altså snarere henlægges til, at

Hub og endte i tv-nyhederne på BBC News. Bil-

regne med en nyhedslængde, der overstiger 140

det effektiviserer nyhedsprocessen, så ’breaking

lederne, der viste døde kroppe i vandkanten, var

tegn – også når det gælder de større og mere vold-

news’ bogstavelig talt bliver ’breaking’. Interakti-

dog taget under tsunamien i 2004, og BBC måtte

somme begivenheder.

onsredaktør på The Hub, Vicki Taylor, har sam-

komme med en offentlig undskyldning og bekla-

menfattet det sådan til Online Journalism News:

ge, at de i begejstringen over at have så eksklusive

”I gamle dage ville vi have henvendt os til de tradi-

billeder havde svigtet deres journalistiske profes-

tionelle kilder såsom organisationer og foreninger

sion og ikke fået bekræftet deres facts. Kravet om

the hub - borgernes nyhedsbureau

9

Sofie Dalgaard


web 2.obama Change, change, change. Selvfølgelig har Obama ændret måden politikere bruger medierne på. Men hvori ligger det nyskabende i Obamas brug af de nye såkaldte sociale medier? Og hvor langt er de danske politikere på Christiansborg nået, når det kommer til at socialisere med vælgerne på nettet?

M

Meldingen var klar fra Arianna

rådgiveren Joe Trippi i spidsen formåede at blive

den blot 25-årige medstifter af Facebook, Chris

Huffington, redaktør på det

en seriøs bejler til Det Hvide Hus, næsten udeluk-

Hughes. Den unge Harvard-graduate forlod i

liberale nyhedssite The Huf-

kende via en vellykket online-kampagne.

2006 Facebook-koncernen for at føre sin viden

fington Post, da hun skulle be-

Kigger man på de tørre tal, kommer man dog

og succes videre til Obamas kampagne. Resul-

skrive internettets betydning for valget af Barack

ikke uden om, at Barack Obama er en tech-præsi-

tatet blev, at Obama fik sit helt eget sociale net-

Obama som USA’s præsident: ”Var det ikke for in-

dent, og at han mere end nogen anden amerikansk

værk på internettet med det web 2.0-rigtige navn

ternettet, ville Barack Obama ikke være præsident.

politiker satsede på internettet og de nye medier i

My.BarackObama.com. Her kunne brugerne, li-

Var det ikke for internettet, havde Barack Obama

sin succesfulde præsidentkampagne. Da valgkam-

gesom på Facebook, oprette deres egen personlige

ikke været demokraternes kandidat”. Med andre

pen var på sit højeste, havde han fem gange så man-

profil, blive venner med andre Obama-tilhængere

ord: nettet var altafgørende.

ge venner som McCain på Facebook og seks gange

og melde sig ind i grupper alt efter interesse.

Andre kommentatorer har fremhævet, hvor-

så mange på MySpace. Der var en Obama-profil

Og det gjorde de. I alt blev der oprettet to

dan Obama med sin revolutionerende online-

på 15 af de mest populære sociale online-netværk -

millioner profiler, mere end 35.000 grupper, og

kampagne har ændret selve grundreglerne for

bl.a. Flickr, LinkedIn, Twitter og Digg - og i løbet

brugerne formåede i løbet af kampagnen at berige

politik, ved at engagere og mobilisere tusindvis af

af den næsten to år lange kampagne lagde Obama-

netværket med 400.000 blog-indlæg.

vælgere ved hjælp af de såkaldte nye sociale medier.

lejren mere end 1800 klip ud på YouTube, der blev

Som den politiske rådgiver fra Washington, Ralph

set 20 millioner gange.

Den egentlige genialitet ved myBO - netværkets mere mundrette titel - var dog, at det på

Benko, sammenfatter det til websiden Wired.com:

Også når det kommer til finansiering af sin

enestående vis gav mulighed for at koble online-

”Det var en peer-to-peer, nedefra-op, open-source

kampagne satte Obama nye standarder. Med 500

aktiviteterne med Obama-kampagnens offline-

passion, der drev kampagnen. Der var helt tydeligt

millioner indsamlede dollars slog han alle tidligere

græsrodsarbejde. Via netværket kunne tilhængerne

en klar vision bag det hele”.

rekorder for online-fundraising. Og ved hjælp af

starte deres egne online-fundrasiers og organisere

Nu skal man jo ikke tro på alt hvad man

nettet lykkedes det Obama at gå uden om de tra-

en lang række forskellige former for kampagnerela-

hører eller læser, og især ikke hvis man læser det

ditionelle mediers redigering, endda uden at betale

terede events. Ved hjælp af de såkaldte ’Nabo-til-

på nettet. For det første skal man ikke undervur-

særlig meget for det. Som Howard Deans tidligere

Nabo’-redskaber, kunne brugerne desuden finde

dere, at billedet af Obama som et omvandrende

web-rådgiver Joe Trippi, en nu nærmest legenda-

og udskrive kort over vælgere i deres nabolag, som

teknologi-geni er blevet yderligere forstærket af

risk skikkelse inden for politisk online-kampagne

de så kunne kontakte og forsøge at overtale til at

hans republikanske modkandidat, den 72-årige

i USA, udtalte til Washington Post: ”De Obama-

sætte kryds ved Obama. Eller de kunne via få klik

John McCain, der blankt indrømmede, at han ikke

videoer, der blev lagt ud på YouTube, blev afspil-

med musen få myBO til at udskrive telefonlister

brugte e-mails, men - som en hans rådgivere noget

let i hvad der svarer til 14,5 millioner timer. For at

over uafklarede vælgere i de vigtige sving-stater,

uheldigt udtalte - skam var ”bekendt” med inter-

købe samme mængde reklametid på tv skulle man

for efterfølgende at give dem et kald og fortælle

nettet.

betale 47 millioner dollars”.

om Obamas politik og øvrige fortræffeligheder.

ting, Obama excellerede i på nettet, allerede var

Min Barack Obama

mobilisering har altid været centrale elementer i

blevet brugt af andre kandidater ved tidligere præ-

Det måske mest banebrydende ved Obamas

amerikanske valgkampe, men med Obamas virtu-

sidentvalg. Her er det mest kendte tilfælde demo-

web-strategi var dog alliancen med en af de helt

elle netværk lykkedes det at føre græsrodsarbejdet

kraten Howard Dean ved valget i 2004, der med

store drenge inden for sociale online-netværker,

videre til næste niveau. Som Chris Hughes selv

Græsrodsarbejde

For det andet skal man huske, at mange af de

Web 2.obama

10

og

vælger-til-vælger-


fIND oBaMa. Her har Barack Obama en profil: Asian Ave, BlackPlanet, Digg, Eons, Eventful, Facebook, Faithbase, Flickr, Glee, LinkedIn, MiGente, My.Batanga, My.BarackObama, MySpace, Twitter, YouTube.

skriver på sin blog på myBO: ”Det der har gjort

og partier ligger milevidt fra Obama - og flere an-

fra KU og projektleder i Advice Digital og har

My.BarackObama unikt, har ikke været tekno-

dre amerikanske politikere for den sags skyld - når

været med til at starte Radikale.net op. Ligesom

logien i sig selv, men derimod de mennesker, der

det gælder brugen af de nye sociale online-medier.

man kender det på f.eks. Facebook, kan brugerne

brugte online-redskaberne til at koordinere offline

Næsten da. Det Radikale Venstre synes nem-

af Radikale.net oprette deres egen profil, og kan

handling. My.BarackObama har fra starten været

lig at være langt foran de andre partier, hvad an-

så tilmelde sig events, deltage og følge med i for-

fokuseret på at bruge online-redskaber til at ska-

går brugen af sociale medier. Partiet har profiler

skellige debatter eller kommunikere med de andre

be forbindelse mellem mennesker i den virkelige

på både Facebook, MySpace, Flickr, YouTube og

brugere.

verden, mennesker som er sultne efter at forandre

Twitter, og har også deres egen webkanal, Radi-

dette lands politik”.

kale.tv.

Den anden bagmand bag Radikale.net er partiets webmaster, David Aurvig. Ligesom Anna

Det mest iøjnefaldende set med danske øjne,

Ebbesen var han med, da netværket blev lanceret

radikale.net

er dog partiets helt eget sociale online-netværk

den 16. september 2007, og han har fulgt det lige

Verden over har der efter valget af Obama hersket

Radikale.net. Netværket har høstet en del aner-

siden. I dag har Radikale.net knap 1.700 profiler,

et sandt ’Obamani’, og det gælder også herhjemme.

kendelse både herhjemme og i udlandet, og blev

mens graden af aktivitet varierer. ”Det går virkelig

Politikere lige fra Villy Søvndal til Pia Kjærsgaard

sidste år nomineret til prisen for “Top 10 Who

i bølger”, fortæller David Aurvig til medievaerk,

har hyldet den amerikanske præsident for hans

Are Changing the World of internet and Politics”

der har sat ham og hans tidligere kollega i stævne

evne til at engagere og kommunikere med bor-

af det anerkendte amerikanske strategifirma, Po-

på Christiansborg. ”Der er typisk en klump på 50

gerne. Både Anders Fogh og Helle Thorning har

litics-Online. En nominering som det delte med

personer, der er meget aktive i en periode, fordi

været ude med meldinger om, at nu skulle Oba-

netop My.BarackObama.

der netop er en debat, der interesserer dem, og så

mas kampagne-metoder videreføres til Danmark,

”Radikale.net er en platform for engagement

og pressecheferne i flere partier er blevet sendt på

og aktivitet for radikale interesserede. Partiet stil-

studietur i det amerikanske for at hente inspiration

ler nogle rammer til rådighed, hvor alle der er inte-

first-movers i danmark

og stjæle idéer.

resserede kan udbrede sig og engagere sig, aktivere

Konkret udsprang Radikale.net af den enorme

Men fascinationen af Obamas succes på nettet

eller organisere sig”, forklarer Anna Ebbesen til

succes, det Radikale Venstre oplevede ved folke-

ændrer ikke ved det faktum, at danske politikere

medievaerk. Hun er cand. mag i Medievidenskab

tingsvalget i 2005. Fra den ene dag til den anden

Web 2.obama

11

skifter det til en anden klump”.


8HK= :?J <EH8KD:

<EAKI Fv :?= E= :?J <7= , SER DU KOMMUNIKATION ELLER SPROG SÌ BLIV MEDLEM AF &ORBUNDET +OMMUNIKATION OG 3PROG 6I S TTER FOKUS PÌ DIN FAGLIGHED OG ST TTER DIG HELE VEJEN IGENNEM STUDIERNE OG VIDERE UD I ARBEJDSLIVET 3OM MEDLEM FÌR DU BLANDT ANDET ADGANG TIL s +/- MAGASINET MED TEMAER INDEN FOR KOMMUNIKATION MARKEDSF RING OG SPROG s &AGLIGE KURSER GÌHJEMM DER OG ARRANGEMENTER s (J LP TIL UDARBEJDELSE AF CV OG ANS GNING s "ILLIG FORSIKRING UDEN SELVRISIKO n OGSÌ PÌ CYKLER s 2ABAT I CIRKA BUTIKKER LANDET OVER s "ANK MED GEBYRFRI KASSEKREDIT TIL EN LAV RENTE OG GRATIS 6ISA $ANKORT OG -ASTER#ARD s *OBOPSLAG PÌ DIT FAGOMRÌDE SENDT DIREKTE TIL DIN INDBAKKE s .ETV RK FOR .YUDDANNEDE

+OMMUNIKATION OG 3PROG STYRKER DIN FAGLIGHED OG GIVER DIG BILLIGERE STUDIETID MED KONTANTE FORDELE &ORBUNDET +OMMUNIKATION OG 3PROG ER DEN FAGLIGE ORGANISATION FOR KOMMUNIKAT RER OG SPROG FOLK MED EN UNIVERSITETSBAGGRUND 'ODE L N OG ANS TTELSESVILKÌR FOR FORBUNDETS MED LEMMER ER VORES FOKUS OG DERFOR ARBEJDER VI FOR AT PROFILERE DE FAGLIGE STYRKER SOM V RDIFULDE SPIDSKOMPETENCER PÌ ARBEJDSMARKEDET &ORBUNDET +OMMUNIKATION OG 3PROG ER MEDLEM AF !KADEMIKERNES #ENTRALORGANISATION OG DELER A KASSE MED $ANSK *OURNALISTFORBUND

777 +/--5.)+!4)/./'302/' $+


var partiet med 17 indvalgte mandater blevet næs-

En anden er, hvordan netværkets indtog kan siges

USA er Obama allerede i fuld gang med at vide-

ten fordoblet, og samtidigt oplevede de i befolk-

at repræsentere en forandring i selve måden, po-

reføre sin digitale revolution, og har blandt andet

ningen en kæmpe bølge af opbakning.

litik opfattes på. En måde, der brød med idealet

lovet lynhurtigt internet til alle og ansat historiens

om ’spin’ og fuld kontrol, og hvor kodeordet i ste-

første New Media Director i sin stab i Det Hvide

det er ’åbenhed’.

Hus.

”Folk ringede ind og spurgte hvad de skulle gøre, og herindefra havde vi slet ikke ressourcer til at håndtere den der kæmpe popularitet, der var

”Radikale.net er et forsøg på at bevæge sig

Både David Aurvig og Anna Ebbesen er da

der”, husker Anna Ebbesen, der dengang selv var

hen imod et verdensbillede eller en situation, hvor

også overbeviste om, at man i fremtiden vil opleve

pressemedarbejder i partiet. ”Det var derfor me-

politik ikke er noget, man skammer sig over eller

flere partier herhjemme, der forsøger sig med de

get tydeligt, at vi måtte lave noget på nettet. Vi var

gemmer væk, men er noget, man gerne vil stå ved”,

nye sociale online-platforme. ”Det er koblingen

også meget inspirerede af det [Howard] Dean hav-

siger Anna Ebbesen, og hun bakkes op af David

mellem online- og offline-aktiviteter, der er det

de gjort i USA, hvor vi jo kunne se at det virkede”,

Aurvig: ”En anden trend inden for politisk kom-

vigtigste. Og jeg tror helt sikkert, at vi vil se her-

siger hun med henvisning til Deans succesfulde

munikation har jo været det topstyrede, det stramt

hjemme, at online-redskaber bruges til at organi-

brug af online-redskaber tilbage i 2004.

designede fokus og de meget skarptskårne budska-

sere og skabe offline-aktiviteter”, lyder buddet fra

Før Radikale.net’s lancering i 2007 havde

ber, der gentages igen og igen på den samme måde.

Anna Ebbesen.

man ikke set noget lignende i Danmark. Mens flere

Der må man sige, at Radikale.net er over i en helt

organisationer og virksomheder var godt fremme

anden boldgade”, siger han.

i udviklingen indenfor de nye digitale medier, var

Hun kan desuden ikke skjule skuffelsen over, at der skulle gå så lang tid i Danmark, før vi kom med på beatet, hvad angår politik og nye medier:

politikerne indtil nu stadig noget tilbageholdende

Seje Margrethe

”Det har da undret mig, at der ikke er sket mere

med for alvor at satse på en tilstedeværelse i cyber-

Men hvordan har de danske politikere så reageret

herhjemme. Derfor bliver det fedt at se, hvad alle

space. ”Herhjemme er det som om, at man først

på pludseligt at skulle twitte, chatte og bruge time-

de her små kandidater til kommunalvalget i år fin-

lige skal have andre til at vise, at det virker, før man

vis på Facebook? Samme spørgsmål stillede man

der på på nettet. Så kan det jo være, nogle af de

selv tør. Og det er jo kun med Obama nu, at der er

sig i kommunikationsafdelingen hos De Radikale

store vil begynde at kopiere”, siger hun. Også Da-

kommet den der hype-interesse om det”, forklarer

Venstre, da Radikale.net gik i luften.

vid Aurvig glæder sig til valget i november - dog

Anna Ebbesen

David Aurvig fortæller, hvordan man til

med blandede forventninger: Ӄn ting jeg er helt

I USA derimod, var man allerede så tidligt

at begynde med oplevede lidt af en generations-

overbevist om, vi vil komme til at se, er rigtig man-

som ved præsidentvalget i 2000 langt fremme i ud-

forskel mellem MF’erne. Dette blev løst med en

ge kiksede forsøg på at copy-paste Obama, hvor

nyttelsen af de mange nye muligheder, internettets

’buddy-ordning’, hvor f.eks. den unge Simon Emil

man springer alle mellemregninger og refleksioner

voksende popularitet medførte. Alle de store kan-

Ammitzbøll skulle guide den noget ældre Niels

over. Så kommunalvalget i år tror jeg bliver sjovt

didater - heriblandt prominente navne som Ralph

Helveg Petersen rundt ude i cyberspace.

at observere i den forbindelse, hvor kandidater vil

Nader, Al Gore, John McCain og den senere vin-

Ifølge Anna Ebbesen var det springende

der George W. Bush - brugte allerede dengang

punkt for, at Radikale.net skulle blive en succes,

store ressourcer på internettet. Flere kandidater

om politikerne kunne lære at tage den dialogba-

var begyndt at samle donationer ind via online-

serede kommunikationsform til sig, som et social

fundraising på deres hjemmesider, og f.eks. lyk-

online-netværk kræver. Og her mener hun, at man

kedes det John McCain at indsamle hele 1,4 mil-

er lykkedes. ”Du bliver nødt til at invitere til dia-

lioner dollars i donationer på bare tre dage under

log. Hvis ikke du reagerer på folks henvendelser,

primær-valgene, alene via internettet. I forhold til

så gider folk det jo ikke. Og det synes jeg virkelig,

Obamas mange hundrede millioner online-dollars

at Margrethe [Vestager, red.] har været virkelig sej

lyder halvanden million ikke af meget, men for da-

til”, lyder det fra Anna Ebbesen, der desuden for-

tiden markerede beløbet på mange måder et brud

tæller, at de øvrige politikere i den Radikale folke-

med måden, politiske kampagner blev finansieret

tingsgruppe også har taget netværket til sig.

på.

Det sidste spørgsmål er som så mange gange Én ting er, at Radikale.net pludselig benyt-

før: Hvad med fremtiden? Hvilken udvikling vil

tede nogle hidtil usete medie-strategier i Danmark.

der ske inden for de sociale medier i politik? I

web 2.obama

13

lave mere eller mindre vellykkede online-tiltag”. Mathias Holm Pedersen


Fremtidens TV hedder 2.0 I begyndelsen af februar blev den årlige ’Copenhagen IPTV og WebTV Conference’ afholdt i København, hvor branchens topfolk diskuterede fremtidens tv.

medievaerk var med på konferencen og bringer her de seneste scoops på tv-fronten.

“Det her er måske et af de mest spændende tids-

digital modtagerboks med harddisk til enten kabel,

rencen, at han i den senere tid har arbejdet sammen

punkter i TV’ets historie. Alle de ting vi har gået

antenne eller satellit. Digitaliseringen gør det f.eks.

med Blockbuster om etableringen af en videoud-

og snakket om de sidste 15 år er ved at slå igen-

muligt at ‘tidsforskyde’ programmer, dvs. optage

lejningstjeneste over nettet. Dette giver mulighed

nem”.

dem med et klik på fjernbetjeningen og se dem på et

for at leje film fra sofaen til omgående afspilning

Sådan byder radioværten Henrik Føhns

andet tidspunkt end da de blev sendt live. Man får

og kræver kun en bredbåndsforbindelse samt en

velkommen til dette års ’Copenhagen IPTV &

også mulighed for at programmere sin harddisk-

boks fra Blockbuster. TDC har en lignende tjene-

WebTV Conference’, som over to dage skal danne

optager til at optage en hel serie af programmer.

ste ved navn ’Cinema’, men fordi TDC ejer kabel-

ramme om en præsentation af de nyeste tenden-

Ønsker man for eksempel at optage alle afsnit af

nettet, kræver de, at man har internetabonnement

ser indenfor moderne tv. Tv-branchens hot-shots,

The Simpsons efterhånden som de bliver sendt, kan

hos dem, for at få lov til at bruge Cinema.

og medievaerks udsendte, er stimlet sammen på

dette programmeres via fjernbetjeningen. En an-

På konferencen når vi frem til det sidste vigti-

Scandic Hotel i det centrale København med det

den mulighed kaldes for ’start-forfra’, og den giver

ge TV 2.0-begreb, nemlig ’Over-the-top’.”’Over-

formål at forsøge at skabe et forkromet overblik

i alt sin enkelthed brugeren mulighed for, uden at

the-top’ er yderst interessant i et regulerings- og

over tv-landskabet, som det ser ud i 2009 - og må-

optage programmet på forhånd, at starte en udsen-

netværksneutralitetsperspektiv”, indleder Henrik

ske oven i købet spå lidt om fremtiden. Ved konfe-

delse forfra, hvis man ikke fik starten med. Det vil

Føhns. Med ’Over-the-top’ forstås, at en ind-

rencens slutning er der dog særligt en ting, som er

altså sige at tænder man først for X-factor 20:30,

holdsudbyder (f.eks. DR, TV2 eller HBO) tilby-

slået fast: vi kommer alle til at se mere tv fremover

så trykker man på en knap, hvorefter programmet

der indhold på nettet, som alle med den nødvendi-

– TV 2.0, vel at mærke.

starter forfra. Denne feature fungerer allerede hos

ge båndbredde kan se. Det er med andre ord ikke

Telia og lanceres hos TDC i løbet af nogle uger,

nødvendigt at have et bestemt abbonement for at

Tv på en ny måde

men kan dog af tekniske grunde ikke tilbydes på

få adgang til indholdet. En ’over-the-top’-tjeneste

Definitionen af TV 2.0 er kun fjernt beslægtet

det digitale antenne-net.

er f.eks. Apples iTunes store, hvor Apple fungerer

med det meget hypede Web 2.0-begreb. Tv i 2.0-

En af de TV 2.0-muligheder, der forventes

udgaven drejer sig om at tilbyde seeren en række

meget af i fremtiden er ’On-demand indhold’, som

interaktive tjenester, der supplerer det traditionelle

downloades over bredbåndsforbindelsen. Mest

tv-flow, og på den måde muliggør en større frihed

oplagt vil det være med film eller tv-serier. I den

til at sammensætte sit eget flow.

forbindelse fortæller Claus Bülow Christensen fra

Dette lader sig først og fremmest gøre med en

Fremtidens TV hedder 2.0

konsulenthuset ToNeMe, der arrangerer konfe-

14

som distributør af pladeselskabernes musik (og i USA også tv-shows og film).


Seerne bestemmer

er så evigt central i platformens kommunikation

handling. Torben Rune mener dog, at en direkte

Mulighederne med TV 2.0 er mange, men hvordan

med kunden. Jeg synes der bliver lagt forbavsende

regulering vil være for dyr og vanskelig at hånd-

bruges alle de her tjenester så i praksis – og hvor

lidt energi i at designe brugergrænsefladerne til at

hæve og foreslår i stedet en kvalitetsmærkning.

mange gør brug af dem?

være indbydende”, siger han.

Tanken bag kvalitetsmærkningen er, at den skal garantere, at kunden får den båndbredde, som han

Det giver Søren Krogh-Nielsen, VP for Salg & Marketing hos Telia, et bud på. På konferencen

Den fair båndbredde

i praksis betaler for. “En sådan ordning vil skabe

offentliggør han en undersøgelse, Telia for nyligt

Et andet varmt emnet på konferencen er netværks-

et meget mere transparent marked, og samtidig vil

har gennemført hos deres kunder om netop bru-

neutralitet, dvs. at alt indhold på nettet prioriteres

det skabe muligheden for, at der bliver bygget nye

gen af Telias tjenester.

på en fair måde af dem, der ejer båndbredden.

nettjenester”, siger han.

“Den største udfordring er at lære folk at

Torben Rune, direktør hos it- og telerådgiv-

Med spørgsmålet om netneutralitet er kon-

bruge de interaktive tjenester, i stedet for at lade

ningsvirksomheden Netplan, mener, at de store te-

ferencen ved at være ovre. Det står stadig ikke

det være gammeldags broadcast-tv i en lidt bedre

leselskabers rolle i fremtidens tv-udvikling er pro-

helt klart, hvad udfaldet på alle de tekniske tvivls-

kvalitet. Det kan godt være, vi står her og taler

blematisk. “Der er ikke båndbredde nok, og hver

spørgsmål og juridiske slagsmål bliver. Til gen-

om avancerede programguides, HDTV og ’On-

gang båndbredden vokser stiger antallet af tunge

gæld, kan der ikke herske nogen tvivl om, at bru-

demand’, men vores kunder er stadigvæk meget

nettjenester tilsvarende, så båndbredde forbliver

gervenligheden er det absolut vigtigste element

glade for tekst-tv, og de lejer stadigvæk største-

en knap ressource. Teleselskaberne er nødt til at

hos forbrugerne. Det påpeger Peter Olaf Looms,

delen af deres film i Blockbuster”, konkluderer

sortere i trafikken og prioritere nogle slags data

seniorkonsulent hos DR, i sit indlæg: “Vi ser en

Søren Krogh-Nielsen. Han peger dog på, at hvis

og nedprioritere andre for, at nettet overhovedet

klar tendens til, at seerne med tidsforskydning og

leverandørerne først får styr på denne flaskehals,

kan fungere”, forklarer Torben Rune og fortsæt-

den digitale brugerflade ser en del mere tv, og den

er der ingen grund til, at folk skal vente med at tage

ter: ”Problemet er, at dette område er lovmæssigt

største bidragyder til dette fænomen er, i følge vo-

de digitale tv-muligheder i brug.

ureguleret. Hvordan kan vi garantere, at netleve-

res undersøgelser, ren og skær convenience”.

Helt så optimistisk er Ole Pflug, direktør for NDS i Danmark, som laver styresystemer til di-

randøren ikke opprioriterer sine egne tjenester og nedprioriterer sine konkurrenters?”.

gitale tv-bokse, dog ikke. Ole Pflug kritiserer i sit

Diskussionen af netneutralitet påkalder sig i

indlæg de store udbydere for at sløse med bruger-

det hele taget stor opmærksomhed på konferen-

grænsefladen i deres digitale bokse. “Brugerfladen

cen. Flere gange foreslås juridisk og lovmæssig

Fremtidens TV hedder 2.0

15

Lasse Skole Hansen Læs meget mere om konferensen på www.cphiptv.dk


5

Kategorier anbefalinger

bøger NEW YORK STORIES af Fishman, Steve et al (red.). Random House Redaktørerne på det toneangivende tidsskrift New York Magazine har i denne udgivelse samlet de bedste artikler fra magasinets første fyrre år. Garvede journalister som Gloria Steinem og Tom Wolfe guider dig gennem New Yorks neighborhoods og politiske epoker, mens den yngre generation tager pulsen på yindiernes (yuppi + indie) hverdag. Samlingen indeholder cremen af de artikler, der definerede politisk korrekthed før det var et begreb og som dannede inspiration for flere indie-film.

SUPERMEDIA – SAVING JOURNALISM SO IT CAN SAVE THE WORLD. af Charlie Beckett Blackwell Publishing Er du interesseret i samspillet mellem journalistik og nye medier? Så er SuperMedia, der er en slags guide til journalister med mod på at rapportere fra et forandret medielandskab, hvor borgerjournalistik og brugergenereret indhold er hverdagen, et godt valg. På trods af, at forfatterens teorier nogle gange kan virke lidt naive, så er SuperMedia spækket med små aha-oplevelser, der gør, at man har lyst til at tænde en smøg, tage en kop kaffe og bare skrive. Online, selvfølgelig. TUREN GåR TIL MONTENEGRO OG BOSNIEN-HERCEGOVIA af Tom Nørgaard Politikens Forlag Fordi Sarajevo er det nye Berlin. Og fordi hovedgaden kaldes ’Sniper Street’, hvilket slår ’Kurfürstendamm’ med flere skudlængder.

BUY-OLOGY af Martin Lindström Børsens Forlag Hvis man må bruge et så hæsligt ord som ‘guru’, så kan danske Martin Lindström vel nok betegnes som at være dette inden for marketing. Hans seneste bog handler om såkaldt neuromarketing, der baserer sig på hjernescanninger og forsøger at afdække, hvordan vi reagerer på reklamer. Bogens brud med vanetænkningen inden for området gør den til en must-read, uanset om man er enig med forfatteren eller ej. MY NY af Sarah Holm Forlaget Saxo. Glem alt om Lonely Planet. Sarah Holms personlige, ja nærmest private, rejseguide til New York er bogen for storbyglade studerende, der hellere vil vide, hvor man kan få drunch (= drunken brunch), end hvordan man kommer ud til Frihedsgudinden.

taKe aWay FONTANA DI TREVI Vesterbrogade 87, 1620 København V Fontana di Trevi på Vesterbrogade 87 er et toscanskejet takeaway-pizzeria i en hyggelig kælder. Menuen er klassiske pizzaer med en uovertruffen halvtyk, men sprød pizzabund. Vi anbefaler en Tartufo med trøffelsovs og mascarpone til 59 kr. Desuden laves der pasta og paninier, og derudover er det muligt at købe diverse italienske specialvarer. BIBI’S DINER Rosengården 14, 1174 København K Hos Bibi’s i Rosengården er der ingen rucola, moderigtige pinjekerner eller latte til en halvtredser stykket. Her er bare lækre libanesiske delikatesser, enorme sandwiches og fantastisk kebab til yderst krisevenlige priser.

5 kategorier, 5 anbeFalinger

MAE PEN Vesterbrogade 143, 1620 København V og Gormsgade 2B, 2200 København N Alene menukortet vidner om, at Mae Pen ikke er snasket kinamad med alt for meget sovs. På både Nørrebro og Vesterbro serveres derimod thaimad af lækre råvarer for meget rimelige priser. Vi anbefaler især en nr. 24 med rejer og deres laks i sur/sød. SMAG Fælledvej 25, 2200 København N Hos det halvandet år gamle take-away sted Smag ved Skt. Hans Torv serveres der friske salater, lækre sandwiches og smoothies. Mads og Matin, der står bag, har en bachelor i Ernæring og Sundhed, hvilket afspejler sig i maden, der er helt uden præfabrikeret thousand island-dressing, men i 16 16

stedet er lavet med lækre og sunde råvarer. En rabatordning er under opsejling, hvor studerende med et klippekort får hver 10. sandwich gratis. THE TACO SHOP Nyelandsvej 65, 2000 Frederiksberg Hvis ikke det var fordi, man kan skimte det pæne Frederiksberg lige uden for, ville man uden tvivl føle, at man var trådt ind i en støvet diner i Alberqueque. En nuance af mintgrøn og gamle musikplakater udgør interiøret i The Taco Shop, hvis store udbud kan tilfredsstille enhver Gringos craving for mexicansk mad. Alt på menukortet fås ’smoothered’, hvilket på ingen måder er fedtfattigt, men absolut kan anbefales.


blogs / sites BLOG.POLITIKEN.DK/KOSMOPOLIT

BRANDWEEK.COM

GAWKER.COM

Ida Jeng hedder kvinden, der skarpt og humoristisk blogger om kulturelle og samfundsmæssige trends fra flere verdensdele. Skarpsindigt slår hun ned på sociale mediers betydning i Afrika, undersøger ’Blog Bitch’-fænomenet i New York eller argumenterer for retten til at være fuld på provinsmåden.

Brandweek.com er et marketingsnyhedssite. Folkene bag er lynhurtige til at opdatere reklamerelaterede nyheder, og det gør den til en fantastisk informationskilde inden for branding og PR.

Gawker.com er Manhattan-mediernes gossip girl. Døgnet rundt blogger sidens redaktører om al den mediesladder, der florerer i New York. Har du også altid undret dig over om Anna Wintour virkelig er et menneske? Så klik ind på gawker. com, hvor tonen er rå, barsk og utilgivelig. Ligesom mediebranchen. xoxo

POLITICO.COM

For de uindviede stammer ’fug’ fra ordet ’fugly’, der er en sammentrækning af ’fantastic ugly’. Når man så ved, at bloggen handler om diverse kendissers påklædning, er stilen ligesom lagt. To meget velskrivende amerikanske kvinder leverer spydig modekritik og det er harsh og fantastisk morsomt.

Har Obamanien endnu ikke forladt din krop, så er Politico.com stedet at finde lindring. Internetavisen, der holder til i en forstad til Washington D.C., vender minutiøst hver en sten på Capitol Hill og giver dig alt, der er værd at vide om amerikansk politik.

GOFUGYOURSELF.COM

poDcasts SKJOLDHØJ ARKIVET

MEDIA TALK

BETTY IN THE SKY WITH A SUITCASE!

Mikael Bertelsen og Mads Brüggers udsendelser om parcelhuskultur og skæve eksistenser i århus’ periferi (Skjoldhøjparken er Danmarks største parcelhuskvarter!) er stadig excellent underholdning. Serien, der oprindeligt kørte på P1 i 2002 byder bl.a. på det transseksuelle avisbud og kvinden, der malede hele huset og alle havemøblerne røde. Findes på ’dr.dk/p1/skjoldhoejarkivet’.

Vil du være et skridt foran alle andre i mediestrømmen? Storbritanniens måske bedste avis, The Guardian, er kendt for sit medietillæg om mandagen og disker hver uge op med en spændende diskussion om det nyeste inden for medier i podcasten Media Talk. Find den på ’mediaguardian.co.uk’.

Flere år med fornærmelser og surrealistiske historier på flyruter rundt omkring i verden har fået en midaldrende stewardesse til at skrotte al høflighed, købe en diktafon og under pseudonymet ‘Betty’ gengiver historier som dengang en betjent fik for meget af den gode whisky og glemte sin fange i flyet. Det er sort; det er sjovt – det er bettyinthesky.com.

MENNESKER OG MEDIER HARDDISKEN Henrik Føhns er vært på DR P1’s IT- og teknologimagasin, Harddisken. Hans forklarende facon får Søren Ryge til at ligne Charles Manson, og derfor kan almindelige mennesker med angstfyldte html-drømme også følge med. Findes på ’dr.dk/podcast’.

Ekspertinterviews, debat om medier og hardcore journalistik leveres her af Lasse Jensen, den danske mediebranches grand old man. Download fra ’dr.dk/podcast’ til din iPod, hop på din cykel og kør København tynd med manden, der i 2006 modtog Den Berlingske Journalistpris for netop dette program, i ørene. Du vil uden tvivl være i godt selskab.

mest anvenDelige status-upDates pÅ facebooK, hvis Du vil… … LÆGGES FOR HAD: - NY var fint. Tre dage med jetlag i CPH. På fredag går turen til Tokyo … VÆRE INFORMATIV: - har klamydia … HAVE MEDLIDENHED: - har nu grædt mig selv i søvn for anden nat i træk. Det gør så ondt, hvorfor gjorde han det? Hvad er der galt med mig? … VÆRE LIGEGYLDIG: - har været i Bilka, mangler at støvsuge og så står den på boller i karry og hygge med manden og lille William Oscar Columbus … VÆRE CUTTING-EDGE: - tjek det nye ’medievaerk’

5 kategorier, 5 anbeFalinger

17 17


Studieportrættet

SARAHS

60 minutter For Sarah Holm blev en bytur i New York begyndelsen på drømmen om en praktikplads ved den journalistiske institution 60 Minutes. Med en bachelor i Film- og Medievidenskab og et fandenivoldsk drive kasserede Sarah janteloven og fik sit eget kaffekrus på redaktionen hos verdens muligvis mest seriøse nyhedsmagasin.

”A

merikansk politik er super fasci-

hvad hun ville eller kunne med sin uddannelse og

blot, at hun skulle tage tilbage til Danmark og an-

nerende. Det er som en skolegård

valgte derfor at holde pause fra studiet. Sarah tog

søge på lige fod med andre.

eller som en god soap opera, hvor

til New York på et turistvisum, og det var på en af

Sarah er dog ikke i tvivl om, at hendes proak-

der altid er nogen, der kommer op at skændes”,

sine utallige byture i den pulserende metropol, at

tive facon og personlige møde med produceren har

siger Sarah Holm om politik i det land, hvor hun

hendes amerikanske journalisteventyr begyndte.

været et vigtigt element i hendes ansættelse. ”Man

har boet i de sidste to år, og hvis politiske sjæl hun

”Jeg mødte den her fyr i byen, hvis storesøster

er nødt til at være derovre”, siger Sarah. ”I sidste

for alvor er kommet ind på gennem sit arbejde som

var reporter på 60 Minutes, og jeg kan huske, at

ende handler det meget om personlighed – og jeg

praktikant ved nyhedsmagasinet 60 Minutes på ka-

jeg tænkte ’hende må jeg simpelthen bare møde’”,

havde været til et møde og havde fået introduce-

nalen CBS i New York.

fortæller Sarah, der allerede et par dage efter bytu-

ret mig selv”. Sarah peger også på, at hendes alder

At Sarah Holm skulle komme til at sidde i en

ren blev vist rundt af fyrens søster på redaktionen.

har været en væsentlig faktor i konkurrencen med

redaktion med karismatiske amerikanske journa-

Søsteren introducerede Sarah til forskellige pro-

andre studerende: ”De havde jo flere hundrede an-

lister som Morley Safer og Mike Wallace var dog

ducerer, men mere fik hun ikke ud af det. Og da

søgere, og mange af dem kom fra Yale eller fra den

på intet tidspunkt givet. Tanken om et praktikfor-

Sarah efter blot få minutter hos 60 Minutes vidste,

prestigefyldte journalistuddannelse på Columbia

løb hos 60 Minutes begyndte først efter, at Sarah

at det var noget, hun blev nødt til at være en del

University, men de var alle sammen omkring 21

havde færdiggjort sin bachelor i Film- og Medie-

af, begyndte hun at bombardere nyhedsmagasinet

år. At jeg var tre år ældre og havde en masse frivil-

videnskab ved Københavns Universitet. Hun var

med e-mails og dukke op på redaktionen for at få

ligt arbejde på mit CV og havde skrevet en masse

så småt begyndt på kandidatuddannelsen i Medie-

et møde. Da det endelige lykkedes hende, at få en

artikler til ungdoms- og gratismagasiner har helt

videnskab, men følte ikke rigtig, at hun vidste,

aftale i stand med en af producerne, var beskeden

klart været et plus”.

”Jeg lærte alt om amerikansk politik og kunne rent faktisk citere gamle 60 Minutes-udsendelser”

Studieportrættet: sarahs 60 minutter

18


Newyorkeren fra Horsens. Sarah Holm skiftede KUA ud med New York og en praktikplads på 60 Minutes

På egne ben i New York

hun forresten lige havde fulgt et semester på IT

mig”. Det gik hurtigt op for Sarah, at hvis hun

Hjemme i København tilbragte Sarah to intense

Universitetet, sad Sarah i et fly på vej tilbage til

ville havde noget ud af sit praktikophold, måtte

måneder med at skrive essays og researche på 60

New York for at påbegynde sine seks måneder som

hun altså selv tage affære. Derfor smed hun jante-

Minutes. ”Jeg lærte alt om amerikansk politik og

praktikant. Det skulle vise sig at blive en noget an-

kunne rent faktisk citere gamle 60 Minutes-ud-

derledes oplevelse end et dansk praktikforløb. ”Et

sendelser”, fortæller Sarah om den tid, hvor hun

praktikophold på en amerikansk nyhedsredaktion

nærmest ikke sov og altid var at finde på KUAs

er helt anderledes end de praktikforløb man ken-

gange i færd med at hive den ene anbefaling efter

der herhjemme, hvor der er praktikpakker og man

den anden ud af sine professorer. Sarahs målrettet-

får feedback hver uge, og hvor man generelt bli-

hed betalte sig, og dagen efter, at hun elektronisk

ver holdt meget i hånden”, siger Sarah Holm og

havde sendt bunker af dokumenter af sted til 60

fortsætter: ”Da jeg mødte op på redaktionen første

loven væk – for som hun siger: ”Janteloven holder

Minutes modtog hun en e-mail, der bekræftede, at

dag, blev jeg sat ved et skrivebord sammen med

bare ikke i amerikansk journalistik. Der står altid

hun havde fået pladsen.

en anden praktikant, og så tilbragte jeg ellers de

nogen parat til at overtage dit job, hvis du ikke er

Kort efter, og faktisk samme dag som hun gik

første tre dage med at trille tommelfingre og ikke

god nok eller ikke husker at fortælle, at du er god

op til den afsluttende eksamen i et iværksætterfag,

vide, hvad det var meningen, at jeg skulle foretage

nok” – hvorefter hun begyndte at banke på flere

Studieportrættet: sarahs 60 minutter

19

”Jeg havde kun seks måneder til at imponere de her mennesker, så der var ikke noget, der hed at gå i byen i den periode”


”Hvis du både kan filme, redigere og rapportere en historie, og på den måde fungerer som et slags ’one man crew’, er du langt mere attraktiv for journalistiske virksomheder”

af producernes dør for at høre, om de manglede

Den store arbejdsindsats betalte sig, og Sarah be-

andet var en del af redaktionen på DR2s ugemaga-

hjælp til research.

gyndte at arbejde på historier, der behandlede em-

sin Clement i Amerika, som blev sendt under den

Og generelt har det været Sarahs selvstændige

ner som Irak-krigen og global opvarmning. Selv-

amerikanske valgkamp og desuden har arbejdet

og opsøgende natur, der har givet hende et fanta-

om begge emner interesserer Sarah, var det arbej-

freelance for DR2 Udland.

stisk praktikophold. Det var også dette drive, der

det med historien ‘Stop Snitchin’, der gjorde mest

I denne sammenhæng påpeger Sarah igen, at

gav hende modet til at spørge chefen på 60 Mi-

indtryk på hende, og gav hende følelsen af at have

hendes grunduddannelse i Film- og Medieviden-

nutes – manden, der ifølge Sarah, nok har verdens

verdens mest interessante job. ”Vi stod med den

skab, særligt undervisningen i kameraoptagelser

fedeste job – om han ville spise frokost med hende

her historie om, hvordan man i sorte miljøer, især

og redigeringsteknikker, har givet hende nogle

og den anden praktikant; en frokostsamtale, hun

i New York, havde et udpræget moralkodeks, der

kompetencer, der imødekommer mange af de

husker hvert ord af. Men det har også været hårdt

dikterede, at man aldrig måtte sige noget til politiet

krav, mediebranchen stiller i dag. ”Hvis du både

arbejde, for hvis man ville sidde med ved redak-

– heller ikke, hvis det handlede om et mord – el-

kan filme, redigere og rapportere en historie, og på

tionsmøderne og pitche historier eller interviewe

lers ville man blive slået sønder og sammen. Det

den måde fungerer som et slags ’one man crew’, er

kilder, skulle man levere varen. ”Jeg havde kun

var et helt utroligt fænomen, som jeg aldrig havde

du langt mere attraktiv for journalistiske virksom-

seks måneder til at imponere de her mennesker, så

hørt om, og det var super interessant at researche

heder”, råder Sarah. Selv bevæger hun sig rundt

der var ikke noget, der hed at gå i byen i den perio-

og fortælle denne historie”, siger Sarah.

på forskellige platforme, senest den litterære. Den

de”, fortæller Sarah. ”Jeg arbejdede rigtig meget og

Og netop processen med at vinkle og fortælle

3. februar udkom hendes første bog my NY – en

koncentreret, og det skulle i hvert fald ikke hedde

historier er måske i virkeligheden det, der optager

alternativ og meget personlig rejseguide til New

sig, at jeg var den første, der forlod kontoret”.

Sarah mest. Der er ingen tvivl om, at hun har en

York – og fremtiden byder på en række freelance-

kærlighed til amerikansk og international politik,

opgaver for DR2 Udland samt en ny bog om Man-

Stop Snitchin’

fordi det, som hun siger: ”er tusind gange sjovere

hattans lillebror; Brooklyn. Og så lige et speciale i

Relativt hurtigt fik Sarah skabt sig et ry som én,

end dansk politiks små kontroverser”. Men den

Medievidenskab, selvfølgelig.

der altid afleverede gennemarbejdede facts, og som

egentlige fascination ligger i, at Sarah med sit prak-

kunne hente konkret viden i selv de mest indvik-

tikophold på 60 Minutes i seks måneder fik lov til

lede og tunge rapporter. En evne, som hun selv

at præge processen og de historier, der præger se-

mener, at uddannelsen fra Film- og Medieviden-

erne og sidste ende politikken i USA.

skab har givet hende. ”På universitetet lærer man jo at dissekere store mængder af læsestof og finde

Fremtiden som One Man Crew

frem til lige præcis det, der er relevant – og endnu

Det er nu halvandet år siden, at Sarah Holm af-

vigtigere – man lærer at formidle det”, påpeger Sa-

sluttede sit praktikophold. Hun er ikke tvivl om,

rah og tilføjer: ”Desuden har man jo en form for

at det var et rigtigt godt studie- og karrierevalg.

akademisk nysgerrighed, som er yderst relevant,

”Den journalistiske træning man får sådan et sted

hvis man arbejder på et nyhedsmagasin som 60

er uvurderlig, og desuden åbner det mange døre

Minutes, hvor man typisk har et par måneder til at

både i USA, men også ved danske medier”, vurde-

arbejde på en historie”.

rer Sarah, der efter sit ophold på 60 Minutes blandt

Studieportrættet: sarahs 60 minutter

20

Sofie Dalgaard

På side 16 anbefaler vi Sarah Holms bog my NY.


Sarah Holm 28 år Fra Horsens Indskrevet på kandidatuddannelsen i Medievidenskab Praktikant på 60 Minutes i New York fra januar 2007 til juli 2007 Journalist på Clement i Amerika i efteråret 2007 Har skrevet bogen my NY, der udkom den 3. februar i år på Forlaget Saxo 21


-bekendelser Den danske internetportal kommunikationsforum.dk er det førende networking-site inden for medier og kommunikation. Og med mellem 20.000 og 40.000 unikke brugere om måneden, er sitet ikke til at komme uden om for en medievidenskabsstuderende. Men hvad går det egentlig ud på? medievaerks skribent har kastet et blik på stedet, hvor k-branchens topof-the-pops udfolder sig og kaster verbalt stjernestøv over internettet.

F

ørste skridt på vejen er at registrere mig på kommunikationsforum.dk, eller KForum som sitet kaldes af medlemmerne. Linket til den virtuelle virkelighed for en humanist som mig, der har ambitioner om at checke ind med stil i erhvervslivet. Og samtidig adgangsbilletten til en verden befolket af personer, der dagligt øser ud af deres eksklusive viden om alt det nye inden for medier, journalistik og kommunikation. Det er perfekt. Ganske gratis kan jeg tage en bid af den store kage, der udgøres af kreative ordsmede, erfarne skribenter og corporate hot-shots. Mums. Som på så mange andre fora, skal man også på K-forum oprette en profil. Info om uddannelse og erhvervserfaring er i fokus og er dét, der fremgår som det første på ens egen private side. Så efter at have udfyldt felterne med en BA i Film- og Medievidenskab ved Københavns Universitet (hvilket endnu ikke er helt sandt) er jeg klar.

K’et er alt K-Forum har eksisteret siden 1999, hvor det udsprang af kommunikationsbureauet Advice. Bagmanden var dengang og er stadig Timme Bisgaard Munk, der i dag fungerer som redaktør og webmaster, og har en cand.mag. i medievidenskab i ryggen.

k - bekendelser

På daglig basis læses der ca. 2000 artikler på K-Forum, og besøgstallet sniger sig op på de 50.000 pr. måned, hvor også ca. 500 nye medlemmer finder vej til sitet. Facts som disse gør K-Forum til den hurtigst voksende danske kommunikationsfaglige portal på nettet. Det tilknyttede nyhedsbrev sendes ugentligt ud til 18.000 modtagere, der også tæller forskellige ministerier og firmaer som Novo Nordisk, DR, Politiken og mange andre. Sitet henvender sig til alle med interesse for kommunikation, studerende såvel som professorer og erhvervsfolk. Et af sidens formål er at oplyse om nye tiltag, tendenser og trends inden for kommunikations- og medieverdenen. ”Sitet er en slags ’community of praxis’, hvor alle kan bidrage og skabe relationer indbyrdes”, forklarer Timme Bisgaard Munk over telefonen til medievaerk. Noget, der især kan være nyttigt for studerende. Med Timme Bisgaard Munks egne ord, står K-forum som et toneangivende medie inden for branchen. Og hvordan ser sådan et så ud? Når man klikker sig rundt på den farverige forside, tegner der sig et billede af en meget distinkt visuel strategi. Helt i Apple’s ånd, hvor alt er i-something, er alle sideelementer på sitet mærket med ’K’. K-Index, K-Job, K-Rykker, K-Strøm. K-Rykkeren viser sig at være et direkte udtryk for sitets forbindelse til erhvervslivet. Denne rubrik

22

opdateres hele tiden med nyheder fra den danske kommunikations- og mediebranche. Her kan man f.eks. læse, at Infomedia netop har opkøbt Cision A/S, og at den tidligere kommunikationschef i Dansk Røde Kors, Claes Amundsen, har stiftet Humankind, et nyt CSR- og kommunikationsbureau. Som bruger eller virksomhed kan man maile egne K-rykkere ind, skulle man have nogen, og på den måde skabe opmærksomhed omkring ens nystartede firma, eller hvad det nu skulle være. Jeg surfer videre til K-Strømmen, der dækker over praktisk talt alt, hvad der foregår på portalen og mest af alt minder om den news feed, man er vant til fra Facebook. Der er dog en forskel, for nyhederne herinde er ikke kun begrænset til ens venner, men omhandler alle de personer, som aktivt benytter sig af K-Forums funktioner. Statusupdates, folk der ”linker” til hinanden (for det hedder det herinde) og nye blog-indlæg er alt sammen synligt på forsiden. Og særligt det konstante flow af meningsudvekslinger inden for dette og hint fylder meget. For det står klart, at K-Forum er et slaraffenland for de skrivelystne, der poster skarpe debatoplæg om alt fra bykultur til den globale recession. Mest populært er tilsyneladende alt det, der ligger midt imellem hverdags-flueknepperi og internationale problemstillinger. Politisk spin i Danmark, mas-


semediernes udvikling og tendenser inden for branding og ledelse udskiller sig som værende varme emner. Mest populære samtaleemner, da jeg kigger forbi, er henholdsvis politidirektør Hanne Bech Hansens perle af en brøler, og knap så overraskende hele finanskrisevirakken, oftest set fra en ledelsesmæssig synsvinkel. På K-Forum står der om sitets vision, at: ”Vores mål med sitet er at oplyse om nye tiltag, tendenser og trends inden for kommunikationsog medieverdenen samt at skabe en aktiv debat, hvor alle med kvalificerede meninger og holdninger kan komme til orde”. Og der er vitterligt en sand vidensbank at gå på opdagelse i, når man først lærer K-Forum at kende. ”Man kunne også kalde det en vidensdelingsportal”, forklarer Timme Bisgaard Munk. Først og fremmest er der en masse interessant at hente om det, der er superaktuelt. Ikke mindst finder man ud af, hvad der er superaktuelt inden for kommunikationsområdet, fordi nyhederne kommer fra kilderne selv.

Quasi-karriere Hvis K-Forum har en kerne af seriøs og intelligent sparring på kommunikationsområdets faglige område, så er der også en skal af betydelig størrelse, hvor brugernes interaktion er trukket ned på mikro-bloggingens niveau og mest af alt leder tankerne hen på andre mere socialt orienterede networking-sites. For det lader ikke til, at statusupdates herinde har mere faglig vægt, end hvad man er vant til fra den evige Facebook. Det er Timme Bisgaard Munk godt klar over: ”Det har aldrig været K-Forums intention at konkurrere med f.eks. Facebook, men den åbne struktur har naturligvis konsekvenser for den måde, det bliver brugt på. Jeg kunne da godt ønske mig lidt mere faglighed og lidt mindre snak”, siger han. Tendensen gør sig i visse tilfælde også gældende for borgerjournalistikken, som dækker over den gode gamle blog, vi efterhånden kender til hudløshed. For selvom skriveriet på K-Forum i

de fleste tilfælde er præget af mere end kompetente bagmænd og et yderst brugbart indhold, finder den såkaldte quasi-blogging også vej frem. Quasi i den forstand, at skriverierne har en mere personlig karakter og er stærkt subjektive. På trods af, at K-forum har et decideret K-Magasin, hvori man finder helt klassiske, journalistiske artikler, eksisterer der ellers ikke nogen opdeling af seriøst vs. useriøst stof. Den erfaring gjorde jeg selv. Efter at have trykket ”GEM” til en gang jævnt tilfældig sniksnak om musik, fandt jeg mit blog-indlæg rangerende højest i forsidens strøm, på lige fod med ”Top 10 – Return on Marketing Investment - i en recessions tid” og “100 idéer til krisekommunikation”. Men uanset, om man blogger seriøst eller for sjov, kan brugen af K-Forum vise sig at være givtigt på længere sigt. Det erfarede 30-årige AnneSofie Hein fra København. Med en BA i Engelsk og Kommunikation fra CBS havde hun for små to år siden så godt som ingen relevant erfaring inden for branchen. Det skulle hendes utallige indlæg om jobsøgningens svære proces på K-Forum lave om på. Anne-Sofie Hein var én af de mange studerende, der bruger K-forum til at networke, men havde ikke lige forventet, at der skulle komme et drømmejob ud af det. Da hendes nuværende chef for danske Posterscope/Aegis Media søgte en account manager, fik han så mange ansøgninger til stillingen, at han foretog en google-søgning på de mulige kandidater. Anne-Sofie Hein var én af dem, og da hendes skriverier på K-Forum (hvor hun bl.a. sammenlignede jobsøgning med dating) dukkede op, blev han nysgerrig. ”Min nuværende chef blev tilpas nysgerrig efter at møde kvinden bag bloggen og tog mig ind til en samtale, selvom min praktiske erfaring med mediebranchen var tæt på ikke-eksisterende. Men kemien var lige som den skulle være, og de blev overbeviste om, at jeg ville knokle igennem for at leve op til chancen”, fortæller Anne-Sofie Hein

mig, om sin succecfulde virtuelle jobjagt. Der er naturligvis også en anden K-måde at gøre det med jobsøgningen på, nemlig via sitets jobbørs, der er den største i Danmark inden for medier og kommunikation. Men succeshistorier kan man jo aldrig få nok af. Slet ikke når en dødsdom som langtidsledig nærmest er en del af studieordningen på humaniora. På papiret altså, for at dømme efter antallet af erhvervsaktive med en humanistisk udannelse på sitet, er der masser af grund til optimisme.

Marcel Proust og alle de andre For at vende tilbage til begyndelsen og min nyoprettede profil, har sitet en såkaldt widget, der kalder på al min opmærksomhed. Den går ud på, at en tegneserieudgave af Marcel Proust stiller essentielle spørgsmål som f.eks. ”hvilken egenskab sætter du højest ved en mand?” eller ”hvad er lykke for dig”? Når man så har svaret, at tillid eller lækkert hår er det vigtigste, kommer det til at figurere på ens profil. En ting som denne hører nok til portionen af selvironi, som K-Forum i sin præsentation af sig selv fremhæver som én af forcerne ved stedet. For andet end lidt lommefilosofi og en meget effektiv overspringshandling, kommer der umiddelbart ikke ud af den interaktive forfatter. Men lidt sjov skal der jo også være plads til i manegen. Selvom den bedste underholdning nu findes i den føromtalte strøm. Her finder jeg f.eks. brugeren Signe Wennebergs sprøde guide til K’et over dem alle i disse dage, nemlig den økonomiske krise. Med en virkelig morsom artikel at slutte af på, fremstår K-Forum som et sted, hvor der er plads til lidt af det hele. Og ser man gennem fingre med, at en K-Rykker dybest set bare er en pressemeddelelse og K-Strømmen nyheder, så er Kommunikationsforum.dk et sted, der bør og skal udforskes i fremtiden. Og frem for alt bruges aktivt, for hvad er grundene til ikke at mingle lidt med de store? Ida Brixtofte Nielsen

k - bekendelser

23


BaVIaN 24


JEPPE VIG FIND ER AF DE FLESTE BØRN KENDT BARE SOM ”JEPPE”, den altid skægge vært på programmer som Lille Nørd og SommerSummarum. Nu har han skiftet DR Byen ud med TV2, hvor han skal stå i spidsen for den nye børnesatsningen TV2 Bavian. medievaerk har mødt den nyudnævnte redaktionschef, som egentlig aldrig drømte om at lave tv.

d

et hele begyndte med en kikset prø-

sjæl og være i kontakt med sit indre barn. Men man

helt andet?”, husker Jeppe om tiden på Handels-

skal ikke være barnlig”, forklarer Jeppe, der selv

højskolen. Men selvom han stadig læser på skolen,

blot er 28 et halvt.

da han begynder i jobbet på DR, får han alligevel

vefilm. Jeppe Vig Find havde til an-

Men selvom Jeppe i dag virker som selvskre-

gjort sin bachelor færdig. Det kræver nogle hårde

ledningen lånt et kamera af en af sine

vet til at lave børnefjernsyn, så havde han før cas-

måneder med al for lidt søvn, hvor han ofte må

venner samt sin 6-årige kusine. Ideen til den lille

tingen på DR aldrig haft en drøm om at komme

finde på dårlige undskyldninger overfor gruppe-

hjemmevideo er en voxpop om livet som barn nede

ind i tv-branchen. Det var da også hans søster, der

medlemmer, om hvorfor han ikke har nået at lave

på legepladsen, og med kun fem minutter tilbage

gjorde ham opmærksom på annoncen fra B&U og

sine ting.

på batteriet, er der ikke mulighed for at tage noget

opfordrede ham til at give det en chance. ”Jeg ville

På DR viser det sig hurtigt, at Jeppe har ’hvad

om: det skal være et one-take. Men lige da optagel-

det egentlig ikke, men jeg tænkte, at nu ser vi hvad

der skal til’ for at være på skærmen, og han når

sen går i gang, er kusinen pludselig forsvundet, og

der sker. Jeg ville det gerne, da jeg kom til casting,

at lave 26 udsendelser af Fandango. Også i chef-

den planlagte voxpop bliver nu afløst af en impro-

men jeg har aldrig gået til Popstars-audition, eller

redaktionen har man bemærket talentet hos den

viseret jagt. Kusinen bliver hurtigt fundet, og in-

prøvet at sende alt muligt ind eller pitchet ideer til

unge børnevært, og Jeppe bliver sat til at udvikle

terviewet kan gennemføres - men resultatet bliver

alle mulige”, fortæller han.

et koncept for et nyt naturprogram for børn. Pro-

Andre må dog have opdaget talentet. I hans

grammet skal have to værter, og her falder valget

”Jeg kan huske at jeg tænkte ’sikke noget

blå bog fra gymnasiet skrev klassekammeraterne,

på Marie Christensen-Dalsgaard, der siden har

lort’”, fortæller Jeppe Vig Find om episoden. Han

at han i fremtiden ville blive børnevært, men det

været Jeppes trofaste med-vært og ven. ”Vi fandt

vælger dog alligevel at sende båndet ind til DR’s

var ikke noget, han dengang skænkede en tanke.

ret hurtigt en god kemi”, fortæller Jeppe om for-

B&U-afdeling, som på det tidspunkt søgte nye

”Jeg har ikke vidst, at jeg har haft det liggende la-

holdet til Marie, der nu også er røget til TV2, hvor

værter. Og det skulle vise sig at være en god ide.

tent”, siger Jeppe, der i dag godt kan undre sig over,

hun og Jeppe deler rollen som redaktionschef.

Jeppe kommer til casting, og ud af 150 andre slip-

at han aldrig tænkte på at søge ind som skuespiller

per han igennem nåleøjet og bliver tilbudt værtrol-

eller måske læse Film- og Medievidenskab.

ikke helt som planlagt.

Det eneste problem med natur-konceptet er, at hverken Jeppe eller Marie er særligt stærke ud i den biologiske verden. ”Vi tænkte ’Okay, ingen

len på Fjernsyn for dig-programmet Fandango.Det var i 2003. I dag, små seks år senere, sidder Jeppe

Cbs og lille nørd

af os ved noget om dyr, hvad fanden gør vi?’”,

som nyudnævnt redaktionschef på TV2, hvor han

Efter gymnasiet arbejder Jeppe i stedet som trom-

husker Jeppe. Løsningen bliver at inddrage den

står i spidsen for kanalens store nye børnesatsning,

melærer, pædagogmedhjælper og lærervikar, mens

manglende viden i programmet. ”Vi gjorde det til

TV2 Bavian, der gik i luften 14. februar i år.

det der med fremtiden og arbejdsmarkedet er lidt

en del af konceptet at lege viden frem, i stedet for

mere uklart. Da han efterhånden føler, at nu må

at lade som om, at vi vidste en masse. Og samtidig

ingen tv-drøm

han vælge et eller andet, starter han med at læse

skruede vi op for venskabstemaet, da vi var sikre

Vi er hjemme hos Jeppe i en stor, nyistandsat lejlig-

økonomi og filosofi på Handelshøjskolen.

på, at det var noget børnene ville respondere på”,

hed på Nørrebro. Når han fortæller om episoden

”Jeg synes egentlig, at det var meget spænden-

forklarer Jeppe. Og sådan opstår konceptet Lille

på lejepladsen, kan man genkende mange af hans

de, men jeg oplevede det lidt som at gå til foredrag

Nørd, om de to bedste venner Jeppe og Marie, der

træk fra skærmen. Han er positiv, imødekommen-

og fik måske ikke læst så meget, som jeg burde.

tager ud i verden og ser på dyr og så leger dyrene

de, og så ligner han altså en, der er ’god til børn’

Jeg havde også lidt svært ved at se, hvad det var

bagefter hjemme i deres garage.

- dog ikke på den 70er-pædagogagtige facon. ”Der

jeg skulle blive til. Skulle det være sådan et slipse-

er mange, der tror, man skal være barnlig for at

job på en glasgang i en virksomhed, hvor jeg skulle

lave børne-tv. Jeg tror, at man skal have en barnlig

forsøge at tjene kassen? Eller skulle jeg lave noget

tV2’s nye baVian

25


Bruddet med DR

grund sammensætte en børneflade, som jeg finder

skal Jeppe sammen med Marie præsentere en lang

Lille Nørd-programmerne bliver en stor succes

stærkest og som det bedste tilbud til de helt unge

række danskproducerede programmer, fra Bavi-

både blandt børn og voksne. Sammen med Marie

TV2-seere”.

an’s helt eget sørøverskib ved molen foran TV2’s

laver Jeppe 50 afsnit af programmet, og samtidig

Skiftet har også betydet, at Jeppe er gået fra

hovedkvarter på Teglholmen i København. ”Vi

er han blevet et af de kendte ansigter på DR’s bør-

den tidligere så hæderkronede B&U-afdeling til

vil lave nogle fede programmer, hvor forældrene

neflade. Han får lov til at prøve kræfter med pro-

en kommerciel kanal, hvor programmerne ikke

også ser med, eller gerne vil have deres børn til at

grammet SommerSummarum, der blev sendt live

finansieres af licensmidler men i stedet hovedsa-

se alene”, lyder det fra Jeppe, på spørgsmålet hvad

hver morgen i sommerferien, og optræder desuden

geligt af reklameindtægter fra annoncører. Men

der er målet for ham og holdet bag TV2 Bavian.

som vært på B&U’s helt store flagskib, MGP, Me-

heller ikke det lader til at være et problem for den

”Folk skal lære, at børne-tv på TV2 er skide godt

lodi Grandprixet for børn.

nye redaktionschef. ”Så længe vi ikke går på kom-

og er et godt dansk alternativ til de mange uden-

I slutningen af 2007 beslutter DR at flytte

promis med værdierne, så er det okay. Jeg kommer

landske børnekanaler, der er fyldt med tegnefilm

B&U-afdelingen fra København til Århus. Jeppe

selv fra en super rød opvækst, men en af de ting

døgnet rundt”.

har ikke lyst til at forlade hovedstaden, og han og

jeg lærte på Handelshøjskolen var, at materialisme

Herefter drejer samtalen til situationen for

Marie er efterhånden løbet tør for nye ideer til

ikke nødvendigvis altid er et ondt begreb”, siger

børne-tv i Danmark, som den ser ud lige nu. Det er

Lille Nørd og melder ud til DR, at de ikke vil lave

Jeppe og fortsætter: ”Man må acceptere det fak-

som om, der eksisterer en evig kritik af den øgede

flere afsnit.

tum, at en virksomhed er sat i verden for at tjene

amerikanisering og kommercialisering af børnefla-

Den forestående lukning af B&U i Køben-

penge og kunne overleve sine udgifter, men selv-

derne på tv, hvor Disney og udenlandske tegnefilm

havn samt afskeden med Lille Nørd får Jeppe til at

følgelig skal man samtidig forholde sig kritisk til

bliver set af flere børn end nogen sinde før - ofte

tænke over, hvad han nu skal finde på. ”Jeg over-

måden, den tjener sine penge på. Med andre ord

på bekostning af danskproducerede programmer.

vejede, om jeg skulle begynde at læse igen, f.eks.

altid vurdere det ud fra en etisk synsvinkel og de

Udviklingen går dog ikke Jeppe på. ”Det er okay

Film og Medie. Men jeg ville ikke tilbage på skolen

værdier man ønsker at efterleve som virksomhed.

hvis et barn kun vil se tegnefilm. Så længe der er et

igen. Den verden var ligesom død”, fortæller han.

TV2 kan vel bedst betegnes som en menneskelig

alternativ er det godt nok”, siger han. ”Der er jo

Løsningen kommer i et telefonopkald. TV2’s

og folkelig virksomhed, der ønsker at bidrage med

også nogle trends som børn bare vil have. Men kan

programredaktør, Keld Reinecke, har hørt om

god public service samt kvalitetsunderholdning,

jo også sætte nogle nye trends i stedet for at følge

Jeppe og Maries dilemma og tilbyder dem nu at

men ikke på et uetisk økonomisk grundlag”.

de gamle. Man behøver jo ikke sætte bukserne som

komme over til konkurrenten, hvor de skal stå i

alle andre gør”. Og det er det han vil - sætte nye

spidsen for lanceringen af TV2’s nye børne-sats-

trends for, hvad børn vil se og gå op i.

ning. ”Vi tænkte, at nu har vi mulighed for at lave

Bullerfnis og Casper Christensen

noget fedt, og at vi i stedet for at være en del af

Siden maj måned sidste år har Jeppe og Marie ar-

måede at skabe noget nyt, nævner Jeppe Buller-

en nedbrudt afdeling kunne være med til at bygge

bejdet hårdt for at udvikle den nye børneflade.

fnis af Peter Frödin og Hella Joof. Ved at bruge de

noget nyt op”, siger Jeppe. Han og Marie takker

Den første forhindring har været at finde på et

’gamle dage’ dage som udgangspunkt for program-

da også ja til jobbet på TV2 og siger dermed farvel

navn, som passer til tonen i programmerne. ”Vi

merne fik de også forældrene med på vognen, og

til DR og B&U.

ville gerne have et navn, der var lidt anarkistisk.

det er ifølge Jeppe noget, der kendetegner virkelig

Skiftet til TV2 har betydet, at Jeppe ikke bare

Dem de andre ikke vil lege med”, forklarer Jeppe.

godt børnefjernsyn. Også Casper Christensens tid

skal være vært og selv producere en række pro-

I første omgang faldt valget på ’TV2 Rotten’, men

som børnevært, fremhæver Jeppe som en, der flyt-

grammer. Det er nu også ham, der i sidste ende

som Jeppe forklarer med et grin, så blev navnet

tede nogle grænser, hvad angår sort humor. ”Ser

skal bestemme, hvilke øvrige programmer TV2

hurtigt droppet igen, på grund af en ulødig ame-

du på de ting han lavede da han var børnevært på

skal sætte i gang. Men rollen som chef har ikke

rikansk hjemmeside af samme navn. ”Så tænkte vi

DR, er der ikke meget forskel fra det, han lavede

skræmt ham, selvom der er nogle ting, han sy-

på Bavian. Det er også et lidt vildt dyr. Om ikke

for Casper og Mandrilaftalen”, siger han.

nes er irriterende. ”Rent menneskeligt har jeg det

andet er den en, som børn kender med en stor ly-

svært, hvis folk synes, jeg er en idiot. Men indtil

serød røv”, lyder det fra Jeppe, og sådan fik fladen

Aldrig Go’aften Danmark

videre synes jeg, at jeg har kunnet bakke det op og

sit navn.

Efterhånden som samtalen skrider frem, bliver det

Som eksempel på et børneprogram, der for-

forsvaret det, hvis jeg har givet nogen et afslag”,

DR har længe haft bedst fat i de unge seere

i det hele taget klart, hvad der virkelig betyder no-

siger Jeppe og fortsætter: ”Man kan jo ikke undgå

i hverdagene, så målet med TV2 Bavian har fra

get for Jeppe, når det drejer sig om børne-tv. Nem-

at have holdninger og smag, og det er jo netop det,

starten været at forsøge at sætte sig stærkere på

lig at man brænder for det, man laver på skærmen.

jeg er ansat til. At vurdere nye tiltag og på den bag-

weekend-fladen. Hver lørdag og søndag morgen

”Det med at have noget på hjertet synes jeg sim-

Tv2’s nye bavian

26


Cheferne. Jeppe Vig Find deler rollen som redaktionschef med sin mangeårige kollega Marie Christensen-Dalsgaard.

pelthen er så vigtigt. Det er helt, helt kliché, men

forventer altid, at hvis man starter som børnevært,

og jeg har stadig masser af ting jeg brænder for”,

det er bare super vigtigt”, siger han. Derfor gør

så vil man senere lave noget andet”, forklarer Jep-

siger han.

han det også klart, at han aldrig ville kunne lave

pe, som vi dog ikke skal regne med at se i rollen

Meget tyder altså på, at Jeppe vil blive ved

noget, som han ikke selv har lyst til. ”Jeg er vir-

som vært på hverken X-factor eller Go’aften Dan-

med lave tv for de små i et godt stykke tid endnu,

kelig der, hvor jeg gerne vil være. Men jeg har det

mark. ”Jeg har stor respekt for mine medværter på

hvad der jo er glædeligt nyt for børnene - og deres

også sådan, at hvis TV2 ikke kan lide det jeg laver,

diverse underholdningsprogrammer og i resten af

forældre. På seks år er han gået fra en kikset prøve-

og det går helt ad helvede til, så skal jeg nok finde

voksenfladen. De laver jo også, hvad de brænder

optagelse til dét der ifølge ham selv er verdens fe-

noget andet”, siger Jeppe, der dog indtil videre har

mest for. Men hvis jeg skal over i den boldgade, så

deste job. ”Jeg laver vitterlig det, jeg har lyst til, og

været utrolig glad for samarbejdet med TV2.

skal det kun være fordi, jeg har mig selv med i det

jeg kommer ud med alt, hvad jeg har på hjertet. Jeg

Men hvad så med fremtiden? I Danmark

hele vejen og kan se noget helt særligt ved f.eks.

får lov til alt, og jeg har ikke fået et eneste nej. TV2

har det nærmest været normen, at tidligere bør-

et nyt underholdningskoncept”, forklarer Jeppe.

er den fedeste legeplads”. Og så er vi jo næsten til-

neværter er gået videre i tv-branchen med at lave

”Jeg har for tiden ikke nogen særlig drøm om at

bage, hvor det hele begyndte. På legepladsen.

fjernsyn for voksne. Bubber, Camilla Ottesen og

lave tv til de voksne. Det er ikke sådan at jeg tæn-

Lise Rønne er bare nogle af de navne, der startede

ker: hvornår slipper jeg for de her børn, så jeg kan

med at lave børnefjernsyn og nu laver forskellige

komme ud og lave noget fredagsunderholdning.

former for underholdning for hele familien. ”Folk

Jeg har det stadig vildt fedt med at lave børne-tv,

Tv2’s nye bavian

27

Mathias Holm Pedersen


medievaerk bringer i hvert nummer en artikel af en udenlandsk studerende, der kommenterer på mediebilledet i sin del af verden.

drømmen om l.a. times når maCkenZie Weinger til sommer får sin baChelorgrad i historie fra university of California, santa barbara, får hun trods sit flerårige arbejde som assisterende redaktør på universitetsavisen The Daily Nexus svært ved at få en journalistisk praktikplads.

a

h, the dreams of a future journalist. Just a few months

I understand new media, and know how to whine on the Internet to

ago I was excited about graduating in a year and leaving

anyone interested.

my university newspaper behind for the ’real world’ of

Even though at the moment it seems I’m not what America’s

journalism. Yes, the world of countless layoffs, disappearing local

newspapers are looking for, I’m not going to be giving up on my

papers and not too many opportunities and internships for cynical

media dreams. I will be taking advice I’d rather not have had to do

aspiring journalists still appealed to me – that is, until reality began to

if newspapers weren’t in such a terrible financial state – I’m going to

strike a few weeks ago.

start applying to television and online news and sell myself without any shame.

Now, thirteen internship applications later and not one ’yes,’ I’m starting to regret the fact that I have not been maintaining a blog

Maybe I’ll get lucky and swing an internship, or maybe I’ll have

bemoaning the media’s present state or a YouTube.com account with

to resort to Youtube.com. In the end, I won’t mind because I just

videos of my expert opinion on American life. It’s just not my cup

love the news. So, excuse me, I have to go fill out that fourteenth ap-

of tea, really. So I’m starting to wonder - where is this field going,

plication and develop my online presence.

and will I be able to figure it out before some blogging, podcasting, Mackenzie Weinger

html aficionado renders all my writing and reporting skills entirely obsolete? I’ve heard all the trendy words to describe journalism’s (currently spiraling) future – the importance of ’new media’ (although isn’t all media somewhat inherently new, and thus this term is dumb?), ’networked journalism,’ and my personal favorite, ’dead.’ Now, of course, I do not adhere to the ’dead’ philosophy, but neither do I think that journalism should be relegated to simply being found online or that news should always be bottom up experiences with journalists simply serving as moderators rather than creators. But, obviously, it doesn’t matter too much of what I think since my thirteen applications have come up empty for me. I’ve applied to it all – from my local paper, which unfortunately is a huge, metropolitan paper, The Los Angeles Times, to papers in the middle of America (not the most exciting, or even livable, place). There’s a sense of desperation coming in, but I’m not about to start a blog just to show

mediekommentar Fra udlandet

28


Kellys

Kelly Failure quasi-blogger i denne klumme om livet som medie-savvy studerende i – En idéhistorie? København.

Klumme

NASA O

kay, jeg har så fået den her klumme.

den anden som up-coming yindie (ja, det er rig-

det kan være lige, hvad du har lyst til, så længe det

Jeg var ovenud lykkelig, da min ven

tigt – den nye yuppie, der lytter til Interpol og the

findes i alfabetet”. Halvanden time inde i mit NA-

skrev til mig på min FB-wall og

Hives og kører MOD-stilen) – mødte jeg op ved

SA-eventyr var ingen ringere end Garito-værten

spurgte, om det ikke lige var noget for mig. Jo, for

den famøse glaselevator, klar til at hænge ud med

dukket op. Quizzen, der kører om formiddagen

helvede. Carrie Bradshaw in the making, tænkte

Remee, Mayianne Dinesen, Henrik Qvortrup og

på kanal 4, 5 og 6, og som er uden præcedens.

jeg. Nynne får baghjul og Bridget J. er sooooo mil-

alle de andre, der havde figureret på gæstelisten på

Og da jeg troede, at aftenen simpelthen ikke

lennium! Nu er det næste generation – og det vil

FB. Og man ved bare, at det er hippere end hipt,

kunne blive mere stjernespækket, trådte Mads

sige mig – der guider jer gennem utallige cocktails

når den karseklippede dørmand i dynevest beder

Holger ind i den hvide manege. Mads Holger.

og foruroligende mandlige bekendtskaber.

om et kodeord.

Forfatteren til Alle går rundt og forelsker sig – en

Min romantiske skribentdrøm forduftede

Og dog. Når kodeordet viser sig at være ’Ser-

idéhistorie. Mads Holger – den unge ekskæreste

dog ret hurtigt, da det gik op for mig, at vi lever i

ber-Kenneth’ burde man måske nok være cyklet

til den seriøse tv-vært Paula Larrain. Jeg erken-

en blogtid, hvor alle og alt per definition er nede-

tilbage til et brokvarter. På den anden side skulle

der blankt, at jeg altid har haft et crush på Mads

ren og det litterære aspekt ikke-eksisterende. Og

dette jo være en dybdeborende journalistisk re-

Holger, men da jeg er temmelig ny i quasi-blog-

det betyder altså, at jeg påbegynder denne klumme

portage fra dét, der i provinsen opfattes som Kø-

genren, skal jeg nok spare jer for en mere detaljeret

med en mindre identitetskrise, hvilket var mit eget

behavns high society pool nummer ét; so up we

beskrivelse, selvom jeg er klar over, at udlevering

argument for at takke ja til en semi-invitation (på

went.

er essensen af den daglige blog-trummerum.

FB, of course) til en fest på NASA.

Indrømmet, jeg tilbragte kun to timer på

Jeg tænkte, at mig og Mads kunne snakke lidt

Det kunne meget vel være, at min quasi-blog-

NASA. Toiletterne lignede noget, de havde stjå-

om hans idéhistorie og var på vej over med en drink

ging persona var sådan én, der godt ville kunne få

let fra Oslo-båden og klientellet ligeså, hvis man

og en Patti Smith-reference som konverserende

noget ud af en tur på NASA, tænkte jeg. Desuden

må have lov at lufte sine fordomme. Og det må

indledning, da meget ung og meget beige-klædt

var jeg på det tidspunkt blevet en smule træt af

jeg godt. Det her er quasi-blogging og alt er skod,

pige fik ham til at hoppe ind i glaselevatoren og

Djuna Barnes’ wildcard til stillingen som det kø-

remember? Og de kendisser man var blevet lovet,

ud i natten. Med Mads Holger forsvandt den lille

benhavnske nattelivs ypperste trendspotter og so-

var ikke at spotte et eneste sted. Bevares, Mascha

snert af socialité, der kort havde strejfet NASA,

cialité. For ikke at tale om, at den evige markeds-

Vang og Gleager fra Paradise og flere bunnygirls

og da vi endnu ikke havde fået hilst på vores vært,

føring af Kødbyen som Københavns svar på New

fra det danske svar på The Playboy Mansion (og

’Serber-Kenneth’, stoppede vores NASA-eventyr

Yorks Meatpacking District er beyond pinlig.

hvor er det egentlig? Hvis nogen ved dét, så smid

også her.

København har åbenbart også en mindre

lige en tweet eller opdatér jeres FB-status) pose-

Vi tog videre i Kødbyen, der muligvis er et

identitetskrise, så måske man skulle give NASA,

rede i hjørnerne, men ellers var stjernedrysset til

plagiat, men i det mindste et plagiat, der holder og

der ikke er det nye noget, en chance. Og da klum-

at overse.

hellere tilstræber mosaik end white sensation, og

men her i tråd med medievaerks manifest skal

Troede jeg. For pludselig dukkede tre va-

hvor jeg desuden kan få lov til at dyrke min my-

beskæftige sig med bykultur og mediemenageri,

skeægte kendte op. Bettina Palle (som man bare

tiske opfattelse af mig selv som en dysfunktionel

begyndte projektet at fremstå som en ganske ud-

VED har været sammen med Mikkel Kessler) og

Ole Jastrau sammen med andre mindre happy-go-

mærket idé. NASA it is, tænkte jeg, med alt hvad

Christian Jensen reddede klart aftenen. Og jo – du

lucky mediepersoner in spe. Mens Djuna Barnes

det indebærer af semi-kendisser med relation til

ved godt hvem Christian Jensen er. Hint: ”Jeg har

vender plader og introducerer mig til Københavns

Paradise Hotel og farven hvid.

her 5000 garanteret danske kroner. Ikke 1000, ikke

svar på et eller andet.

Flankeret af to mediekyndige fellow bygæn-

2000, ikke 3000, på ingen måde 4000, men 5000

gere – den ene med E! Online-værdig viden om

kroner. Du skal blot give mig ét enkelt bogstav.

kendisser, semi-kendisser og perifere kendisser og

Det kan være A, det kan være B, det kan være C,

Kellys klumme

29

Kelly Failure


Den politiske aktivismes genkomst

Fluerne på de amerikanske vægge – Cinemateket Goes Direct Cinema

“Nytter det noget, gavner det nogen, eller drives aktivismen af et egocentrisk behov for spænding og fællesskab med unødig radikalisering

Fordi vi gerne vil med Vivi på job: Release på Med Vivi Paa Job

og undergravning af demokratiet

Da direct cinema opstod I 1960ernes

til følge?” Post doc. og ph.d. ved

USA, skulle det blive en epokegørende

Vivi er en glad dame, der holder af at

sociologisk institut på KU, René

tendens inden for dokumentargenren.

krussedulle og feste. I anledning af

Karpantschof, holder oplæg om

Ved hjælp af tidens lette optageudstyr,

magasinets anden udgivelse, holdes

tendensen, der måske kan være

kom filmfolkene helt tæt på politiske

der release-fest med Pladevennerne

udtryk for det nye ungdomsoprør.

ups’ere, vaklende systemer og helt

og andre musikalske indslag. For de

almindelige mennesker i deres

uindviede er bladet et frit kunstmagasin

Hvornår: 26. Februar 17.00 – 20.00

naturlige omgivelser. Cinemateket selv

og bag projektet står bl.a. Film- og

Hvor: Dansk Magisterforening *

siger, at filmene ofte “snigløber den

Medievidenskabsstudinen Sissel Marie

Nimbusparken 16,
2000 Frederiksberg

mediebevidste selviscenesættelse” og

Tonn-Petersen

C,
Undervisning B, 4. Sal

hele marts præsenteres bevægelsens amerikanske hovednavne.

Hvornår: d. 14. marts kl. 20.00 Hvor: Stengade 30

“Rarely a dose of pure truth” - sladder som medieret kommunikationsform

Hvornår: hele marts

2200 København N

Hvor: Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København K

Kunst skabes ikke i god ro og orden

Anne Jerslev fra Film- og

Fra Telefon til Massemedie Cand.comm Peter Østergaard Sørensen (lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og

Medievidenskab på KU er netop

Oplevelsesøkonomi er det nye

tidligere projektleder på DR) holder

blevet professor og holder

buzzword, men hvordan forenes

oplæg om mobilelefonen som

tiltrædelsesforelæsning med

kunsten med erhvervslivet? Mere

interpersonelt kommunikationsmedie,

efterfølgende reception.

præcist, hvilken type lederskab kræves

produktionsværktøj og

for at arbejde i den kunstneriske og

distributionsplatform

Hvornår: 27. februar 14.00 – 15.00

kreative branche? Mød bl.a. Vibeke

for medieindhold og tjenester.

Hvor: Nye KUA, lokale 27.0.9

Windeløv (tidligere filmproducent for Zentropa) og Christian S. Nissen

Hvornår: 17. marts 17.00 – 20.00

(tidligere generaldirektør i DR) m.fl.

Hvor: Dansk Magisterforening * Nimbusparken 16,
2000 Frederiksberg

Hvornår: 2. marts 19.00 Hvor: Dronningesalen, Den Sorte Diamant Februar

Marts

Eventkalender

30

C,
Undervisning B, 4. Sal


Vejen til det første ’rigtige’ job

Fordi web-aktivisme er det nye sort: The Day Without Facebook

- seminarium for studerende Det er ingen hemmelighed, at man efter flere år på universitetet kan risikere at

Event kalender Fordi onsdag er den nye fredag: MidWeekBrakes

blive opslugt af en akademisk bobbel.

Facebook har fødselsdag og det fejres med et vaskeægte blackout. Natten til den første april vil der – måske – være helt tomt for status-updates, kompromitterende festbilleder og andet godt i din news feed. Der er nemlig

DM har derfor arrangeret et todages

Folkene bag RAW og Distortion har

seminarium for studerende, hvor man

startet en elektronisk onsdagsklub.

lærer nyttige ting om alt fra CV til

Eller det vil sige, det gjorde de for fem

networking.

år siden. Men nu er den rykket ud i

Tilmeld dig snarest.

den allestedsnærværende kødby og her kan der danses natten lang. Entréen er

meldt strejke som en protest mod topstyring og ignorante moderatorer. Viva la revolution!

Hvornår: 15. maj 9.00 -14.00

gratis mellem 22.00 og 23.00, derefter

og 29. maj 9.00 – 13.00

koster det en halvtredser.

Hvor: Dansk Magisterforening *

Hvornår: d. 30. marts kl. 18.00 – 1. april kl. 18.00 Hvor: Facebook. D’oh.

Karrierebørs Kubulus er Københavns Universitets

Nimbusparken 16

Hvornår: onsdage 22.00 – 05.00

2000 Frederiksberg C

Hvor: Kødboderne 18, Kødboderne 18,

Undervisning B, 4. Sal

1711 København V

Fordi du skal ha’ din Pete Doherty-boogie på: Torsdagsrock i Kødbyen

alumneforening og de afholder til foråret en international karrierebørs

Jolene har fået en lillebror. Hver torsdag

for alle studerende. På karrierebørsen

åbnes dørene for rockklubben Johnnie,

vil der være repræsentanter fra ca.

der tilbyder pladevending i rockens ånd

20 virksomheder og institutioner fra

og live bands, både af den traditionelle og

den private og offentlige sektor, der

mere eksperimenterende slags.

kan fortælle om karrieremuligheder. Derudover tilbyder Dansk

Hvornår: torsdage 20.00 – 03.00

Magisterforening og DJØF et lyn-tjek

Hvor: Jolene, Flæsketorvet 81-85, 1711

af dit CV, og der vil være sessioner om

København V

Kina og Europa. Hvornår: 21. april 12.30 – 16.15 Hvor: Festsalen, Vor Frue Plads * Kræver medlemskab og tilmelding sker via hjemmesiden www.dm.dk

Maj

April

seminar foredrag underholdning alt det andet… Eventkalender

31


KOM MU NI KA TI ONS FO RUM

– vil du være med? Vil du gerne have mulighed for at kombinere din faglige viden inden for kommunikation med artikler og debatter fra den virkelige verden? K-forum er et branchesite, der henvender sig målrettet til alle, som arbejder professionelt med kommunikation og marketing eller interesserer sig for disse områder. Desuden giver K-forum dig adgang til nyopslåede jobs samt mulighed for at få et netværk med andre inden for kommunikationsbranchen. Vores mål med sitet er at kommunikere og informere om nye tiltag, tendenser og trends inden for kommunikations- og medieverdenen samt at skabe en aktiv debat, hvor alle med kvalificerede meninger og holdninger kan komme til orde.

Vi glæder os til at se dig på www.kforum.dk Opret en profil her: www.kommunikationsforum.dk/knet/opret Find nyeste artikler her: www.kommunikationsforum.dk/artikler Se de nyeste stillinger her: www.kommunikationsforum.dk/kjob Send et artikelforslag til: webmaster@kforum.dk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.