ARTIKEL: FORFATTER PÅ KRIMIKURSUS

Som 7-årig ønskede den nu 70-årige forfatter Jussi AdlerOlsen sig et gevær og en pistol. På politiets skydebane måtte han og de øvrige deltagere konstatere, at det er sværere at ramme det, man sigter på, end man umiddelbart skulle tro.

RESEARCH: Du skal gøre dig umage

Thrillerforfatteren Jussi Adler-Olsen tog på krimi-kursus via Mediernes Efteruddannelse for at få den nyeste viden om politiet og dets arbejdsmetoder.

AF ELSE BJØRN FOTO STEVEN BICCARD

Hvad laver en mand, der har solgt 27 millioner bøger, er ridder af Dannebrog og har ligget nr. 1 på bestsellerlister foran thriller-ikoner som John Grisham på en skydebane i Hillerød sammen med 14 journalister? Og hvordan gik det til, at han fik en personlige assistent, der både kan håndtere et skydevåden og har titel af komtesse?

Svaret på det første spørgsmål er enkelt. Han researcher til sine to næste bøger, der skal afslutte historien på i alt 10 bind om Afdeling Q. Synopsis og den sidste sætning ligger allerede i en bankboks. Men inden Jussi Adler-Olsen når til det endegyldige punktum, skal de tre hovedpersoner Carl, Rose og Assad sammen med læserne gå grueligt meget igennem, og

Jussi Adler-Olsen skal tilbringe mange timer ved sit store, grå tastatur, der siger klop, klop, klop, hver gang han skriver et bogstav.

Afdeling Q-romanerne, der blandt andre tæller

Kvinden i Buret og Fasandræberne, foregår i og omkring en afdeling i Københavns Politi, som i dag er flyttet til Teglholmen. Et indgående og opdateret kendskab til politiets organisation, opgaver, arbejdsmetoder og tekniske muligheder er afgørende for

Jussi Adler-Olsens sidste to bind i serien. Derfor meldte han og hans assistent sig straks til krimireporterkurset Fra Forbrydelse til Straf, da de mødte kursets leder Stine Bolther på BogForum. Stine

Efter kurset har Jussi Adler-Olsens assistent samlet noter, fotos og powepoints til et kompendium, som kommer til at stå på reolvæggen bag hans skrivebord. Bolther er tidligere krimireporter på Ekstra Bladet, bejde med mange besøg bag ellers lukkede døre. men udgiver i dag bøger på samme forlag som Jussi Kursisterne møder nøglepersoner placeret centralt i Adler-Olsen. Den seneste, For Barnets Bedste, har politiet kva underviser Stine Bolthers netværk, og hun skrevet sammen med Berlingske-journalisten fordi politiet er interesseret i, at journalisterne har Line Holm, der også var med på kurset. styr på fakta. Opvokset på sindssygehospitaler rende for troværdigheden. »Elisabeth og jeg var de eneste på kurset, der ikke var »I Flaskepost fra P smider Joshua en kuffert ud af journalister. Men vi blev taget godt imod. Der var stor vinduet i toget mod Roskilde. Egentligt var denne Josnysgerrighed og respekt begge veje,« siger Jussi Adler- hua med regionaltoget, men af forskellige årsager Olsen. Han smiler, også med øjnene. Han taler gerne måtte jeg ændre det til et IC3-tog. Og i IC3-togene med alle slags mennesker. Måske fordi han er vokset op kan vinduerne ikke åbnes. Jeg tror, vi fik over 100 på sindssygehospitaler, hvor familien boede, fordi hans mails den første dag. Folk var rasende. Havde jeg vævar overlæge. Eller fordi han og hans kone Hannes før- ret lidt mere omhyggelig, havde jeg ladet Joshua tage ste hjem var indrettet med øl- en hammer med i toget,« siger kasser som møbler og lamper lavet af tomme dåser i et baglo- Vi havde Jussi Adler-Olsen. En fejl i fakta er et hul i scekale til deres tegneserieantikvariat, hvor mange eksistenser høreværn på, men netæppet. Den bryder illusionen af, at romanen er virkeligkom, heriblandt mennesker, der stadig er hans bedste venner. jeg var overrasket hed, der foregår nu og her, måske med flashbacks. Han har arbejdet som ufaglært trykkeriarbejder, haft sit eget over, hvor højt »Som læser skal man gestaltes. Ligesom jeg gestalter mine forlag, været med til at komponere musikken til tegnefilmen det lyder personer i romanen. Det er den kontrakt, jeg indgår med læseValhalla, og er både forretnings- ren, som gør, at læseren skaber mand og handy-mand, men det er blot nedslag i evigt sine personlige billeder og oplevelser af historien,« nysgerrigt, foranderligt og først og fremmest arbejd- siger han. somt liv. »Jeg laver det meste af min research selv. Jeg resear»Man skal gøre sig umage,« siger Jussi Adler-Olsen. cher, for at mine bøger også er troværdige, når de, der Han er vokset op med forældre med skolens højeste ved mere end jeg, læser dem,« siger Jussi Adler-Olsen. snit på hver deres studentereksamen. Nysgerrighed Han trækker et gulvlangt gardin fra i gæsteværelset og videbegær var en dyd. og åbenbarer hylder med kassevis af research. Og det

Forfatteren er forberedt. Ikke blot når han tager sin er kun en del af det fysiske arkiv. Forfatteren og hans fars grønne jagthat på, skruer op for Herbert von Ka- assistent arkiverer selvfølgelig også digitalt. rajans Adagio-cd og går i gang med at skrive. Også Gennem hele kurset har han fotograferet, noteret når han møder mennesker, han ikke kender godt. og bedt om powerpoints, som hans assistent sammen »I ved jo noget om mig, så jeg har også fundet ud af med sine egne noter samler til et kompendium, der lidt om jer. Det står her,« sagde han, da turen kom til kommer til at stå på en af reolerne fra gulv til loft bag ham på første kursusdag, og pegede på et lille kom- hans skrivebord, hvor de to sidste fag rummer rependium med fotos af de andre kursister og oplysnin- search til de to næste bøger. ger, som hans assistent havde researchet frem. For både journalisterne og forfatteren er fakta afgø-

Bortset fra at Jussi Adler-Olsen havde sin person- Systemets mand på anklagebænken lige assistent med som fuldgyldig kursist, deltog han »Jeg ville for eksempel gerne vide noget om retssalspå lige fod med de øvrige deltagere; tog bussen fra procedurer, når specielle personer bliver udsat for det Hovedbanen, da holdet skulle på skydebane ved Hil- retssystem, som de selv er den del af,« siger Jussi Adlerød og på hundeskole i Farum og deltog i kursus- ler-Olsen. middagen torsdag, hvor journalisterne havde en lille Han roser kurset for både program og indhold og overraskelse til forfatteren og hans assistent. mulighed for at møde toppen af politiet og retsvæsenet,

Kurset er et boost af viden om politiet og dets ar- som den første dag både talte politiinspektør Dannie

På Hanebjerg Skydebane ved Hillerød fik deltagerne indblik i skydevåben og lov til at afprøve dem.

Hundene fulgte konstant hundeføreren med øjnene og adlød hans mindste vink. »Gør de også det derhjemme?,« ville thriller-forfatteren, der selv har været hundeejer, vide.

Holdet havde god spredning på køn og alder. Jussi Adler-Olsen (t.h.) havde sin personlige assistent, Elisabeth Ahlefedt Olsen (med sort brille og blå bluse) med.

Rise, som er centerleder for speciel efterforskning, og tidligere senioranklager Anne-Birgitte Stürup, der fortalte om procedurer, og om hvordan politiet samarbejder med anklagemyndigheden.

For en mand, der som 7-årig havde et gevær og en pistol øverst på ønskesedlen, var besøget på Hanebjerg Skydebane ved Hillerød, hvor kursisterne skulle lære forskellige skydevåben at kende, en særlig oplevelse. »Jeg har haft skydevåben i hånden før, men jeg havde aldrig skudt med en Kalashnikov eller en Glock (politiets tjenestepistol, red.). Vi havde høreværn på, men jeg var overrasket over, hvor højt det lyder. Det er en lydbølge, der rammer. Jeg forstå nu, at hvis du i en roman går nogle gader fra, hvor der bliver skudt, kan du ikke undgå at høre det. Og det er faktisk sværere at ramme, end man tror,« siger han. »Elisabeth er en habil skytte, hun var faktisk en smule bedre til at ramme end jeg,« fortæller han efter kurset. Elsabeth Ahlefeldt-Laurvig smiler. Næsten hele tiden. Hendes to border collier er altid med på kontoret i Valby. Hun er datter af en greve og derfor komtesse. Men den titel står ikke i mailsignaturen, når hun korresponderer i egenskab af Jussis personlige assistent om alt fra omregistrering af en bil i Sverige til interviews og rejser til et af de mere end 40 lande, som Jussi Adler-Olsens bøger udkommer i. Hun er altid med, klar med fotos og noter på alle de skal møde og til at stikke forfatteren en sandwich, når han misser frokosten, fordi han tager sig tid til at tale med en journalist eller en læser. Hun holder styr på arkivet og opdaterer kartoteket over romanseriens personer, så Jussi Adler-Olsen altid kan tjekke, hvis han bliver i tvivl om, hvordan han har beskrevet personen i de tidligere bind, så læserens billede af personen ikke bliver forstyrret, men derimod understøttet hele vejen gennem serien.

Forklædt som læge Som journalist får man i embeds medfør ofte adgang til steder, hvor offentligheden ikke har adgang. Da Jussi Adler-Olsen bad om lov til at besøge traumecenteret på Rigshospitalet, fik han nej. Derfor omlagde han handlingen til intensivafdelingen, tog ud til sin mor og fandt sin fars gamle lægekittel med navnet Henry Olsen på brystet, hans stetoskop og en sort notesbog. Et par dage efter, da han havde sikret sig, at han var steril og smittefri, iførte han sig kittel, stak stetoskopet i den ene lomme og notesbogen i den anden og vandrede ind på afdelingen. »Alle havde travlt med at redde liv, så ingen lagde mærke til mig, og jeg kunne se ind alle steder, fordi alle vægge var af glas. Mit hjerte bankede lidt hurtigere, men var jeg blev stoppet og spurgt om mit ærinde, havde jeg sagt det, som det var,« fortæller han.

Efter Jussi Adler-Olsen har fået De Gyldne Laurbær og mange andre og mere prestigefyldte danske og udenlandske priser og har optrådt i et utal af sammenhænge og signeret endnu flere bøger til mange dedikerede fans, er det sværere for ham at researche anonymt, så indimellem bliver Elisabeth Ahlefeldt-Laurvig sendt på opgave. For eksempel for at tjekke om en bestemt P-automat stadig tager mønter. »Men efterhånden ved rigtig mange også, hvem Elisabeth er,« siger han.

Jussi Adler-Olsen har selv haft flere hunde og var ikke bange for at prøve at lade sig holde an af politihunden, da kursisterne besøgte Rigspolitiets hundeskole i Farum.

Hundene kan snuse sig frem til narko, sprængstof og ammunition. Det sidste mærkede en kursist, der som souvenir havde fået lov at tage et par projektiler i lommen, da de forlod skydebanen.

Det var på eget ansvar at prøve at blive holdt op af en hund på Rigspolitiets hundeskole i Farum. Men Jussi Adler-Olsen er ikke bange for hunde.

Skal plottet være troværdigt, må forfatteren kende mulighederne i efterforskningen. Han var for eksempel optaget af hundenes evne til at finde ligdele, der ligger i vand, som det lykkedes på næsten en kilometers afstand efter mordet på Kim Wahl.

Lig på bordet I mordsager, både i virkeligheden og i fiktionens verden, er retsmedicinerens arbejder afgørende for efterforskningen. Retsmedicin er ikke nyt for Jussi AdlerOlsen. Fra han var 9-10 år gammel, har han set læger obducere afdøde patienter ved at smugkigge ind af et vindue fra toppen af et træ på det sindssygehospital, hvor hans far var overlæge. Også trepaneringer, hvor man åbner kraniet. Så det var ikke ham, der kastede op på bordet, da han senere tog en forelæsningsrække i retsmedicin på Folkeuniversitetet. Men det var ham, der efter at have læst medicin i en periode, afbrød studiet, blandt andet fordi ham ikke brød sig om den distance og sorte humor, der herskede, når de studerende omgikkes lig, der var doneret til videnskaben. Alle kursister holdt dog frokosten indenbords, da de (via powerpoints pga. COVID-19) besøgte Retsmedicinsk Institut. Men kursisterne har i løbet af ugen oplevet andet, der kunne få frokosten til at vende i maven. »Vi har set videoer optaget inden en forbrydelse, hvor man ser offeret komme gående, intetanende og ikke specielt tilstedeværende, hen mod en gerningsmand. Det kan man godt få lidt ondt i maven af,« siger Jussi Adler-Olsen, hvis thrillers især er kendt for det psykologiske gys. »Ofre i mine bøger kan ikke være værgeløse. De kan ikke være mindre børn. Det er forbudt. Udpensling er også forbudt. En mand i min bog kan godt blive gennembanket, men så er det formentlig fordi, at han får, hvad han har fortjent, fordi han er et dumt svin,« forklarer han.

Kursusleder Stine Bolther sørgede løbende for, at kursisterne fik samlet op og evalueret på kursusdagene, og en facebook-gruppe og en fælles middag sørgede for, at kursisterne kunne dele og bruge hinandens erfaringer. Kva Jussi Adler-Olsens kompendium om medkursisterne kunne han spørge, hvorfor en kursist havde lavet et bestemt jobskifte, og kommentere på at en anden var blevet gift.

Pay back-time Ved middagen var det pay back-time. Nu var det forfatteren og hans assistents tur til at høre, hvad journalisterne havde gravet frem om dem: Historien om, hvordan Jussi Adler-Olsen fik sin assistent.

Da Elisabeth Ahlefeldt-Laurvig så en anonym krimiforfatter søge en personlig assistent, havde hun været overbevist om, at det var Jussi Adler-Olsen, der søgte. Derfor havde hun bedt en bekendt, der kendte ham, om at lægge et godt ord ind. Jussi AdlerOlsen havde ikke søgt en personlig assistent. Men da han hørte om Elisabeth Ahlefeldt-Laurvig, blev han meget interesseret og inviterede hende til samtale. Hans kone Hanne, som indtil da havde hjulpet ham, og som stadig som den første læser igennem og giver feedback på, hvad han skriver, trængte til aflastning. De var begge begejstrede for Elisabeth AhlefeldtLaurvig, hvis eneste betingelse for at tage jobbet var, at hun kunne tage sine hunde med på arbejde. Da hun senere mødte Sara Blædel, som var den anonyme forfatter, gik hun hen og hilste på og sagde tak for hjælpen. »Jeg vil anbefale alle redaktioner at give deres krimireportere lov til at tage afsted på kurset, selvom man skal være væk en uge, og det koster et vist beløb,« siger Jussi Adler-Olsen. Han håber, at den næste bog om Assad, Rose og Carl udkommer i efteråret 2021 – lidt forsinket blandt andet af, at både han og hans kone var syge hele marts efter en vinter i Spanien, der var hårdt ramt af COVID-19.

KURSER FOR KRIMINAL-REPORTERE Bliv skarp på strafferet Kurset Fra Forbrydelse til Straf er desværre ikke udbudt dette forår, men Kaas & Mulvad tilbyder et 2-dages kursus i Strafferet for journalister. Læs mere side 31 Kriminalreporter i USA Tag med Stine Bolther til New York en uge fra 18. april. Lær af de amerikanske retsmedicinere, betjente, jurister og krimireportere, og se hvordan de arbejder. Kurset er ikke i kataloget, find det på mediernesefteruddannelse.dk