ARTIKEL: REGNEARK FOR JOURNALISTER

7GODE RÅD TIL REGNEARK FOR JOURNALISTER Tommy Kaas har sammen med sin makker Nils Mulvad i mere end 25 år brugt regnearket som et journalistisk redskab. I dag ejer de kursus- og researchvirksomheden Kaas og Mulvad, hvor de underviser i regneark og datajournalistik – samtidig med, at de leverer research og data til en række danske medier. Her får du de syv bedste tip til regneark fra Tommy Kaas

FOTO ISTOCK

1ET REGNEARK BEHØVER IKKE KOSTE NOGET Excel fra Microsoft er det mest kendte og brugte regneark, men har man ikke adgang til det, er der andre gode og gratis løsninger. På da.libreoffice.dk kan du hente en hel officepakke med gratis udgaver af regneark, tekstbehandling etc. Også Googles cloud-løsning Sheets virker fint til alle almindelige opgaver, som journalister normalt har brug for.

2»UDSPØRG« DIN DATA OG FÅ MANGE HISTORIER OG VINKLER I ÉT DATASÆT Et regnearksprogram rummer mange forskellige værktøjer, og derfor kan du også teste mange forskellige hypoteser af på et datasæt i et regneark. Vi kan så at sige interviewe data – akkurat som vi ville interviewe personer. Hvis vi ikke får det svar, vi forventer, så spørger vi på en anden måde. Og vi kan stille alle de spørgsmål, vi orker.

3REGNEARKET LAVER DET KEDELIGE ARBEJDE Et regneark gør dig effektiv og sparer dig masser af tid. Har du f.eks. et langt dokument, hvor der skal laves en bestemt beregning i hver enkelt række fra top til bund, skal du blot gå op i øverste række og skrive formlen, der giver beregningen. Og med et simpelt dobbeltklik får du programmet til at foretage samme beregning i alle rækker. Nemmere kan det ikke være. 4 HISTORIERNE LIGGER I EKSTREMERNE – OG DE ER HURTIGE AT FINDE MED ET REGNEARK Med regnearket kan du hurtigt og let sortere dine data, og derfor kan du også let rangordne lister. Det er praktisk for en journalist, for det er jo netop i ekstremerne, at historierne oftest ligger gemt. Om det så handler om, hvilken skole der har de højeste klassekvotienter, hvilken vej i byen der er den farligste, eller i hvilken branche der sker flest dødsulykker.

5LAV TOP-TI-LISTER MED PIVOTTABELLEN – JOURNALISTENS YNDLINGSVÆRKTØJ Journalister vil gerne have fakta på plads i en fart. Får vi et datasæt over fem års parkeringsbøder i en by, vil vi starte med at stille spørgsmål som: Hvilken parkeringsplads udløser flest parkeringsbøder? Hvilken forsyndelse er mest almindelig? Hvornår på ugen, og hvornår på dagen er bødeblokken oftest i brug? Med pivottabel-værktøjet i regnearket er det nemt og hurtigt at tælle op og lave topti-lister. Og vi har straks et bedre udgangspunkt for at skrive historien. En ekstra bonus er, at med pivottabellen laver du tabeller så nemt som ingenting – endda med færdige procent-udregninger, hvis der er brug for det. Klar til grafiker eller publicering.

Vil du lære mere om regneark? Se kurser på side 7!

6KOMBINER DATA FRA FORSKELLIGE KILDER Søger man f.eks. aktindsigt i, hvem der har fået bistand fra statens corona-hjælpepakker, får man sendt en stak regneark. Men for hver virksomhed er der kun to oplysninger; navn og cvr-nummer. Hvis man vil tjekke, hvordan hjælpen blev fordelt på brancher eller geografiske områder, må man berige aktindsigts-data med data fra andre kilder. F.eks. kan man kombinere corona-data med data fra erhvervsregistre, hvor der for hver virksomhed i landet er oplysninger som adresse, kommune, region, branche, antal ansatte etc. Med en opslagsformel er det i et regneark let at trække data fra ét ark ind i et andet. I begge tabeller har vi et cvr-nummer, der giver et sikkert match. Og pludselig kan vi lave langt flere – og mere interessante – historier, fordi vi nu kan kombinere oplysningerne på mange flere måder.

7DU BEHØVER IKKE LÆRE DET HELE PÅ ÉN GANG De fleste beregninger, vi laver i et regneark, er helt simple. Vi lægger sammen, trækker fra, ganger og dividerer. Det er nemt at lære og nemt at gøre. Regnearket indeholder masser af muligheder, men er du begynder, så sats i første omgang på at lære det helt enkle. Simple udregninger og sortering. Alene det vil gøre en stor forskel. Når du så bliver fortrolig med at gøre de enkle ting, får du sikkert lyst til at lære mere.