Page 1

Vollsmose Avisen www.vollsmose.dk

Udgives af Mediehus Vollsmose • December 2008 • Udgave nr. 14

Fandtes Jesus?

Sundt og grønt

Det spørgsmål stiller borgerjournalist

Lær at lave den mellemøstlige ret taboulé. Et sundt og velsmagende alternativ til julemaden.

John Bonde til en af Vollsmoses præster Torben Hangaard.

Side 6

Side 3

Keld og Hilda i VoKu Vollsmose genlød af kendte giro 413 numre, og de gamle fra Ældrecenter Øst sang med, så godt de kunne, da Keld og Hilda Heick var på besøg i Vollsmose Kulturhus (VoKu, red).

Af Pernille Poulsen Omkring 60 beboere og plejepersonale var mødt op da Ældrecenter Øst afholdt julekoncert i Vollsmose Kulturhus den 3. december. - Vi valgte at invitere Keld og Hilda, fordi de synger de sange, som de ældre

kender. Fx ”Åh, den vej til Mandalay” og ”Kære lille mormor”. De gamle hyggede sig gevaldigt og sang med. Hilda var god til at gå rundt blandt folk og tage dem i hånden, fortæller sygehjælper Connie Højerup.

Connie Højerup tilføjer, at hun synes Vollsmose har fået et smukt kulturhus. - Men elevatorerne er svære at håndtere, når man skal have kørestolsbrugere transporteret op på 1.sal, slutter hun.

Boksere vandt guld Bokseklubben Olympia indkasserede tre guld- og to sølvmedaljer til et boksestævne i weekenden.

Vind en julekurv

I denne avis har vi gemt et antal nisser. Find ud af hvor mange og vær med i konkurrencen om en kurv med lækkerier fra SuperBest. Af Pernille Poulsen

Af Pernille Poulsen Bokseklubben Olympia sendte den 5.-7. december en gruppe boksere til en stor international bokseturnering i Holstebro. Med sig havde de trænerne Anders Hugger og Shahbaz Aslam. De unge boksere klarede sig utrolig flot. Olympia fik fem mand med i finalerne med følgende resultater: Guld til fjervægt Husseini Moussawi, der vandt 5-1 over Rasmus Viese fra Horsens, guld til weltervægt

Så flot ser det ud udefra, når der spilles koncerter i Vollsmose Kulturhus. Her er Keld og Hilda Heick på scenen. Fotos: Preben Hansen.

Mange stortalenter udklækkes i Olympias Vollsmose afdeling. Her er det den 17-årige mellemvægt Karar Al-yaseri Mohammed, der vandt Guld ved weekendens stævne._ Mohammed Marouf, der slog Adam Bashanov fra Struer AB med 12-4, og guld til mellemvægt Karar Mohammed efter en 1310 sejr over Sonder Wold fra Norge. Sølvmedaljer gik

til letweltervægt Devran Celik, der vandt 8-6 over Rune Havgaard fra Pandrup og bantamvægt Shaalon Marzouh, der slog Marko Nielsen fra Team JABU med 7-5.

Enhver avis med respekt for sig selv skal have en julekonkurrence. Vi har derfor drysset et antal drillenisser ud over avisens sider. Nisserne ser forskellige ud, men er i samme størrelse som den, der ses herunder, og den skal forøvrigt også tælles med. Find ud af hvor mange nisser der er i avisen. Send dit svar til avis@vollsmose.dk eller sms til tlf. 40231440 senest den 20. december. Så deltager du i konkurrencen om kurven til en værdi af 400 kroner. Vinderen vil få direkte besked.

Medejer af SuperBest Klavs Nielsen med den kurv man kan vinde. I øvrigt skal vi hilse fra Klavs Nielsen og sige, at rygterne om at SuperBest lukker er forkerte. - Vi har ingen planer om at lukke, og vi vil gerne ønske alle vores kunder glædelig jul.


2

• Vollsmose Avisen

December 2008

Om Vollsmose Avisen Leder af Mediehus Vollsmose Benthe Vestergård (ansvarshavende) E-mail: leder@vollsmose.dk Tlf. 51 50 96 83 Redaktør for Vollsmose Avisen Pernille Poulsen

Ja tak til tørklæder McDonald’s satser benhårdt på, at deres medarbejdere skal ligne kunderne. Derfor har burgerkæden ansat en høj andel indvandrere og andre grupper, som mange andre arbejdsgivere er skeptiske over for.

E-mail: avis@vollsmose.dk Tlf. 40 2314 40 Redaktør for web og net-tv Katrine Hallgren Frederiksen E-mail: web@vollsmose.dk Tlf. 29 42 32 64 Tak for hjælpen Til produktionen af denne avis har følgende borgere medvirket: John Bonde, Taiba Sohaila og René Agergaard. Indlevering Alle er velkomne til at komme med artikler og indlæg til avisen. Avisen ønsker at afspejle det område den udgives i, og alle interesserede opfordres derfor til at henvende sig, hvis de vil skrive artikler eller har en god historie, de synes, vi skal skrive om. Materiale indleveres til Vollsmose Mediehus, Vollsmose Allé 14, 5240 Odense NØ, postboks 49 eller indsendes på avis@vollsmose.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i det indsendte materiale. Annoncering og deadlines Ønsker du at annoncere i avisen, kontakt da venligst Pernille Poulsen, tlf. 40 23 14 40. Har du en annonce, et arrangement eller en artikel, der skal med i avisen, kan du se de aktuelle deadlines herunder. Udgivelsesdato: Onsdag den 14. januar 2009. Deadline: Tirsdag den 6. januar 2009. Udgivelsesdato: Onsdag den 28. januar 2009. Deadline: Tirsdag den 20. januar 2009. Udgivelsesdato: Onsdag den 11. februar 2009. Deadline: Tirsdag den 3. februar 2009. Layout: Pernille Poulsen Tryk: Fynske Mediers trykkeri Oplag: 17.766 Distribution: Tryksagsomdelingen Fyn. Avisen husstandsomdeles gratis. Modtager du ikke avisen, ring til: 66 14 19 84.

Bliv borgerjournalist! Har du lyst til at skrive, fotografere eller lave net-tv? Så er det dig, vi har brug for. Vollsmose Avisen, www.vollsmose.dk og Vollsmose net-tv skal handle om og gerne være skrevet og fortalt af Vollsmoses egne beboere. Derfor søges borgere, der har lyst til at bidrage med historier, fotos, baggrundsviden og indsigt fra Vollsmose. Det eneste vi forventer er, at du har lyst til at være med, og at du bor i Vollsmose. Du kan enten komme til os med en idé til en historie, du synes, vi skal skrive, eller du kan komme til os, hvis du selv har lyst til at skrive eller tage fotos. Vi hjælper dig gerne med at skrive og redigere billeder, så du også får en masse gode erfaringer. Vi arrangerer løbende workshops i journalistik, net-tv og fotografering, hvor alle er velkomne.

Mediehus Vollsmose Mediehus Vollsmose er en del af Helhedsplanen 2008 - 2012 for Vollsmose. Mediehus Vollsmose er finansieret af Odense Kommune, Boligforeningen Højstrup, Odense AndelsBolig forening og Fyns almennyttige Boligselskab.

Vision Uanset om du køber din Big Mac i Struer eller Slagelse, skal den se ens ud og smage af det samme. Til gengæld er de ansatte vidt forskellige. De mere end 4.000 medarbejdere hos McDonald’s i Danmark skal afspejle burgerkædens kunder. Derfor er det et helt almindeligt syn, at burgerne bliver serveret af fysisk eller psykisk handicappede, førtidspensionister, tidligere kriminelle eller unge med anden etnisk baggrund end dansk. Faktisk har hver femte medarbejder i McDonalds udenlandsk baggrund. Og for den indsats er McDonalds

netop blevet belønnet med en pris for mangfoldighedsledelse. - Vi får en bedre arbejdsplads, når vi har mange forskellige medarbejdere. Forskellige mennesker bidrager med forskellige syn og holdninger, og derfor får vi et bredere fokus på tingene. Mange tror, at vi er fuldstændig firkantede i vores proces, og det hele er skrevet ned i manualer, men sådan er det ikke, siger Lise-Lotte Helms-Olesen fra McDonalds.

Vollsmose Avisen vil medvirke til at gøre Vollsmose til et endnu bedre sted at bo og leve. Avisen skal være beboernes avis både som kilde til oplysning og som et medie, hvor borgerne aktivt kan bidrage med ideer, med at skrive og tage billeder. Avisen skal være mangfoldig, troværdig og uafhængig. Læs mere på: www.vollsmose.dk

Kilde: Ugebrevet A4. Læs hele artiklen på www. vollsmose.dk .

LEDER

Julens mekka

December er julens måned og et mekka af omsorg, gaver og god mad. Kristne fejrer Jesus fødsel. Muslimer holder også fest i december i år. Millioner af muslimer drager på pilgrimsfærd til Mekka. Resten holder fest i hjemmet med god mad og gaver.

Af Benthe Vestergård, leder af Mediehus Vollsmose Forleden var jeg med mine børn på julemarked på et gammelt dansk slot. Det vrimlede med julenisser, julegodter og julegaver. Jeg hører pludselig en ældre dame sige – det er da et sandt mekka. Ordet mekka betyder ifølge nudansk ordbog et sted, hvor noget trives, og som mange søger til. Men udover at være et ord i nudansk ordbog er Mekka også et helligt i sted i Saudi Arabien, som millioner af muslimer hvert år valfarter til. Det sker halvfjerds dage efter ramadanens afslutning, og i år faldt det så den 8. december. Muslimer, der har råd, rejser én gang i livet til Mekka. Resten holder fest hjemme i familiens skød med god mad og gaver. Ligesom kristne eller blot traditionsglade danskere holder jul med god

mad og gaver. Det har vi til fælles. Vi har også andre ting til fælles. Vi er nemlig alle danske, vi bor i det samme land, vi taler det samme sprog, og vi er alle mennesker, der bør møde hinanden med tillid og respekt, som Abu Sultan Maweid understreger i denne udgave af Vollsmose Avisen. Med det udgangspunkt har han gennem mange år haft et samarbejde med præst Torben Hangaard i forsøg på at bygge bro mellem kristne og muslimer. Torben Hangaard er i øvrigt også interviewet til avisen i anledning af julen. Tillid og respekt – kærlighed og tilgivelse - er de budskaber og de fælles etiske værdier uanset forskellig tro, som kan udledes af artiklerne. Det er imidlertid ikke alle menneskers ud-

gangspunkt for mødet med andre mennesker. Der findes fundamentalister, der tolker Biblen og Koranen meget bogstaveligt, og som fokuserer på det negative, der skiller os frem for det positive, som samler os. Der findes også medier, bevægelser og politiske meningsdannere, der ligeledes fokuserer på et ”dem” og et ”os”. Og endelig findes der mange blandt alle os andre, som har for travlt med at fremhæve forskelle frem for ligheder mellem mennesker. Det skrev pensioneret lektor og religionsforsker samt tidligere gymnasielærer på Mulernes Legatskole, Knud D. Møller, en kronik om forleden i Fyens Stiftstidende. Han bekymrer sig om, at denne skelnen mellem ”os” og ”dem” adskiller os og skader integrationen. På baggrund af hans store vi-

den om religioner påpeger han, at der i alle verdens religioner er et fælles værdisæt – nogle etiske værdier, der går igen overalt. Hans budskab er, at vi alle må gribe vores tro, si det onde fra og fremhæve det gode. Uden at være kyndig i alle religioner tør jeg godt give et bud på, hvad det gode er – det som samler os frem for at adskille os. Det er nemlig ikke så svært. Både Abu Sultan Maweid og Torben Hangaard siger det. Det, som samler os, er gensidig respekt, tillid, kærlighed, fred og tilgivelse – uanset religion. Og ikke at forglemme vores fester med god mad og gaver. Lad os invitere hinanden inden for – gør døren høj og porten vid. Glædelig jul og et lidt forsinket Eid Al Adha Al Mubarrak (pilgrimsfærd, red.)


December 2008  •   Vollsmose Avisen  • 3

Hip hurra for Jesus fødselsdag Blæst i oktober. Snusk i november. Men alt er glemt i december, hvor julen står for døren. Børnene udstråler glæde og forventning. Vi køber ind, giver gaver, viser omsorg og stresser på en positiv måde. Familier samles og venner mødes, mens andre føler ensomheden endnu mere massiv. Jesus fødselsdag bliver fejret over det ganske land. Men hvem var Jesus? Er han et spørgsmål om tro? Eller er der historisk belæg for hans eksistens?

Af John Bonde, borgerjournalist

svarer han: ” I min fars hus”. Så Jesus var bevidst om sin egen persons særlige rolle. Da han som trediveårig begynder sin vandring, har han haft den ældre mands fornødne erfaring. Socialt engagement

Torben Hangaard har været præst i 29 år, og han har udøvet sin gerning ved Vollsmose kirke i 22 år. For ham er der ingen tvivl om, at Jesus har eksisteret. - Peter, der var en af Jesus` disciple, rejste til Rom og nedskrev sine oplevelser med Jesus. Han har trods alt oplevet det på nært hold og må som sådan være troværdig. Desuden fortalte de romerske soldater om en profet, der prædikede fred og kærlighed i stedet for vold og krig, fortæller Torben Hangaard og fortsætter. - Det nye testamente beskriver Jesus` fødsel og den korte periode, han vandrede på jorden. Efter fødslen hører vi ikke om Jesus, før han som tolvårig besøger et tempel. Og igen da han som trediveårig begynder sit virke. I den mellemliggende tid ved man intet om Jesus. Det der fortælles er kun gisninger. Man skal tænke på, at dengang var levetiden meget kort - som tolvårig var man næsten voksen og som trediveårig nærmest en olding, oplyser Torben Hangaard. - Josef, der var Jesus` jordiske far, var tømrer, og dengang var der tradition for at følge i faderens fodspor. Jesus har sikkert fungeret som tømrer i den mellemliggende periode. Da Jesus som tolvårig besøger templet, kan hans mor Maria ikke finde ham. Da hun finder ham og spørger: ”Hvor har du været”,

Jesus udviste stor solidaritet med de syge, de udstødte og de svage. Hans disciple blev rekrutteret blandt de fattige og foragtede. Han forsvarede de prostituerede, helbredte de syge og gjorde de døde levende. Jesus fremstår som et socialt engageret menneske, der bekymrede sig om de svage i samfundet, forklarer Torben Hangaard og siger: - Folk levede i et diktatur, der udøvede undertrykkelse og tortur. Al den smerte ville Jesus påtage sig ved at vise sin medfølelse. Hans budskab var, at efter livet kom befrielsen og Guds rige. Det jordiske menneske skulle vise kærlighed og tilgivelse og vente på befrielsens dag. Jesus siger på et tidspunkt: ”Lad de små børn komme til mig”. Børnene betød meget for Jesus. De var de svage og forsvarsløse. Det var børnenes umiddelbarhed, deres ubesmittede natur og tillidsfuldhed, der berørte Jesus. Det var budskabet om kærlighed og tilgivelse, der måske blev hans egen dødsdom. Da folket skulle vælge mellem Jesus og den voldelige oprører Barabas, valgte de Barabas, og Jesus blev som bekendt korsfæstet. Jesus var populær Jesus´ tilhængerskare voksede, og der var en stor forventning om, at han skulle befri dem fra det romerske

diktatur. Folket var utålmodigt og efterhånden skuffet over budskabets manglende effekt. Derfor valgte de den kontante Barabas fremfor den fredselskende Jesus. Da Jesus døde på korset, påtog han sig alverdens synder. Han gav syndsforladelse til de gode, de onde og de rigtig grusomme. Ifølge Torben Hangaard viste han derved, at han var Guds søn. - Jesus var menneske, men han var også Gud. Kun Gud kan påtage sig alverdens synd og smerte. Gud skaber kærlighed, ikke krige. Det er ikke religionen men menneskene, der skaber religionskrige. Gud giver kærlighed og tilgivelse, pointerer Torben Hangaard. Vi fejrer Jesus´ fødselsdag den 24/25 december. Men er det hans rigtige fødselsdag, spørger jeg Torben Hangaard. - Efterhånden er der en tendens til, at man mener, han er født år syv før vor tidsregning, og at selve fødselstidspunktet ligger i marts. Det har en masse videnskabelige undersøgelser konkluderet. At vi fejrer fødselsdagen i december har en praktisk forklaring. I gamle dage fejrede man solhverv på det tidspunkt. Dagene bliver længere, lyset kommer tilbage med liv og næring, og da Jesus er indbegrebet af lys, ville det være naturligt at placere Jesus`fødsel i december. Reelt betyder den tidsforskydelse ingenting. Det ændrer ikke ved det faktum, at Jesus eksisterede og var Guds søn. Sådan afslutter Torben Hangaard sin argumentation for Jesus` eksistens. Tilbage er kun at skrive: Glædelig jul og god fødselsdag til Jesus.

Selvfølgelig levede Jesus. Han var en en rigtig person, fortæller Vollsmose præsten Torben Hangaard. Men om den 24. december er hans rigtige fødselsdag, det kan diskuteres.

Beboerkonsulenter ansat Af Katrine Hallgren Frederiksen

Der er både kendte og ukendte ansigter blandt de tre nye beboerkonsulenter i Vollsmose. Ens for dem alle tre er, at de har megen erfaring fra tidligere jobs. De tre beboerkonsulenter er ansat under det tre-årige projekt ”Bolig-Social Indsats”, der hører under teamchef Patrick Mumbas ansvarsområde. Lene Kildeborg Jakobsen er ansat som projektleder/stedfortræder. Hun kommer fra en stilling på Sprogcenter Haderslev. Som netværksmedarbejder er valgt Jesper Fraenkel. Han skal koordinere såvel interne som eksterne begivenheder og arrangementer. Randi Bang Rønning er ansat som kompetenceudvikler. Hun har arbejdet mange år i Vollsmose som beboerrådgiver i Fyns Almennyttige Boligselskab. Læs mere om de tre nyansatte og deres opgaver på www.vollsmose.dk.


4

• Vollsmose Avisen

December 2008

Asmaa Abdol-Hamid er tilfreds med netværket Sorte Får´s første tid.

Gadens stemme Det venstreorienterede netværk Sorte Får vil være de socialt udsatte og de marginaliserede gruppers talerør. I Sorte Får bliver deres stemme hørt, hvis de altså engagerer sig.

Af Thomas Hovmøller Riis, journaliststuderende ved Syddansk Universitet. Næsten ni måneder er gået, siden Asmaa Abdol-Hamid, der bor i Vollsmose, dannede det venstreorienterede netværk Sorte Får. Ni måneder der er forløbet godt set med stifterens øjne. -Vores mål var ikke at lave oplysende arbejde. Vi ville skabe et forum, hvor gadens stemme blev hørt. Og vi rammer bredt og har bred opbakning – også i Vollsmose, siger Asmaa Abdol-Hamid, der med gaden mener de borgere, der er socialt udsatte og dem, der lever under fattigdomsgrænsen. Ikke meget har ændret sig i Sorte Fårs profil siden netværket blev dannet i februar. ”Sorte Får er et netværk mod racisme, ulighed, forskelsbehandling og diskrimination”, kan man som det første læse på deres myspace-side, hvorefter netværket gør det klart, at det er de marginaliserede

grupper i Danmark, de kæmper for. - Danmark skal være et sted for alle og ikke kun nogle få. Vi kæmper for en fair socialog udlændingepolitik. Vi ønsker ikke, at der er nogle, der skal leve under fattigdomsgrænsen, lyder det fra Asmaa Abdol-Hamid. Synlig ved flere lejligheder Da to unge RUC-studerende i slutningen af oktober besluttede sig for at tage sagen i egen hånd og lukke Sandholmlejren, var Sorte Får til stede. - Luk Sandholm-demonstrationen virkede godt. Mennesker bliver syge af at bo der, og det vil vi ikke finde os i, siger Asmaa AbdolHamid om demonstrationen foran Sandholmlejren i det nordlige København. Den seneste hændelse, hvor netværket gjorde opmærksom på sig selv, var i forbindelse med justits-

minister Brian Mikkelsens udspil omkring tørklædeklædte dommere. - Man kan godt være dommer og stadig bære tørklæde, siger Asmaa Abdol Hamid. Netværket har opnået det de ville. Det er det indtryk, Asmaa Abdol-Hamid står tilbage med efter næsten ni måneders arbejde i netværket Sorte Får. - Vi har stadig mange kræfter at gøre godt med. Vi støttede fx SOSU-medhjælperne under strejken. Det beviser, at vi ikke kun henvender os til indvandrere, siger Asmaa Abdol-Hamid og slutter af med en appel. - Det er et fladt system, vi har i Sorte Får. Jeg kan godt forstå, hvis ressourcesvage mennesker siger, at de ikke kan overkomme at være med. Men jeg garenterer, at hvis de engagerer sig i Sorte Får, bliver deres stemme hørt.


December 2008  •   Vollsmose Avisen  • 5

Ny på biblioteket Den 36-årige Ulla Godiksen Chambless er blevet ansat i et barselsvikariat på Vollsmose Bibliotek. Af Pernille Poulsen Faktisk er hun slet ikke bibliotikar men pædagog. Ulla Godiksen Chambless har arbejdet en del år i Seden Børnehave. Og var, inden hun gik på barsel med sit tredje barn, med til at starte en aflastningsafdeling for børn med autisme i Odense. Nu har hun netop afsluttet en børnepasningsorlov og er klar til at vende tilbage til arbejdslivet. - Jeg synes, jobbet på Vollsmose Bibliotek lød spændende. Det var især projekt ”Bogstart”, som fangede min interesse. Det er noget af det, jeg skal arbejde med, mens jeg er her. Derudover skal jeg arbejde videre med Marie Bondo

Homeboys in the hood En grå regnvejrslørdag i november møder jeg tre drenge i alderen 11-12 år. Sami Said El-Batran, Mahmud Ali Eskahdahi og Anas Mohamed Faous. De er på udkig efter ballade, for gud, hvor de keder sig. Af Pernille Poulsen

Ulla Godiksen Chambless er barselsvikar på Vollsmose Bibliotek. Gravesens Aktivitetsrum for piger. Jeg synes, det har været spændende at starte her og komme bag om facaden på et bibliotek. Vollsmose Bibliotek virker som et meget aktivt og levende sted.

Hvad laver I, spørger jeg. - Vi laver det, drenge gør i Vollsmose – ballade, svarer de kækt. Det viser sig dog, at begrebet ballade skal forstås ret harmløst, egentlig keder de sig bare lidt. de gør ingen fortræd. - Vi går bare rundt og kigger. Vi har set fjernsyn og

Mediehusets inspirationsdag sluttede med en god frokost. Fra ventre konsulent Bjarne Brøndgård, beboerrepræsentanterne René Agergaard og Søren Damgaard.

Følgegruppe på studietur til Valby

Sami Said El-Batran, Anas Mohamed Faous og Mahmud Ali Eskahdahi hænger ud i Bøgeparken, og de kan deres håndtegn. cyklet lidt rundt. I aften skal vi til bryllup, det bliver sjovt. Vi ved ikke helt hvem, det er, der skal giftes, men vores forældre har fået en invitation. Det bliver sjovt

at danse kædedans, og så kommer vi nok også til at lave lidt ballede dér. Altså så slås vi lidt for sjov og sådan, griner Mahmoud Ali Eskahdahi og fortæller,

Beboere fra Egeparken i Tivoli

at han drømmer om at blive tandlæge, når han bliver voksen, fordi han vil tjene nok til en lækker bil.

Tivoli i juledragt.

Af René Agergaard, borgerjournalist

Mediehus Vollsmose, der blandt andet udgiver nærværende avis, er så heldig at have en følgegruppe. Gruppen består af repæsentanter fra boligorganisationerne, kommunen og beboerne i Vollsmose. Denne gruppe var onsdag den 3. december sammen med mediehusets tre ansatte på studietur til Valby. Her mødte de redaktør på Valby Lokalavis Karsten Madsen til en snak om, hvordan man ved lokaljournalistik kan engagere lokalbefolkningen og påvirke politiske beslutninger.

En gruppe beboere fra Egeparken var i Tivoli den 7. december for at opleve det årlige julemarked. Turen var rigtig hyggelig. Vi havde tid for os selv derovre, vi skulle bare mødes ved bussen igen klokken 19.00. Det var der to, der ikke nåede, så de måtte selv komme hjem. Tivoli er rigtig flot om aftenen, der er rigtig meget hygge med de små boder og alle lysene. Da vi kørte hjem, var vi enige om, at det havde været en god tur, men vi var også trætte.

Kalenderen - fra den 17. december til den 14. januar 2009 Den 17. december kl.10.00 Den blå heks. Dukketeater for de 1-3-årige. Sted: Vollsmose Kulturhus, Vollsmose Allé 14, 1.sal. Fri entré | Billetter kan afhentes på Vollsmose bibliotek. Den 5. januar kl. 18.00 Banko i Tjørnehaven. Sted: Beboerhuset, tjørnehaven 238. Deltagelse kræver medlemsskab, og det koster 25 kroner om året. Et gæstekort fås til fem kroner.

Den 12. januar kl. 18.00-20.00 Hvor kan jeg få hjælp i behandlersystemet? Foredrag arrangeret af Sundhedscenter Vollsmose. Der vil være oplæg fra praktiserende læge og patientforeninger. Der vil blive oversat til henholdsvis dansk og arabisk. Sted: Vollsmose Kulturhus, Vollsmose Allé 14, 1.sal. Det er gratis at deltage. Har du et arrangement til kalenderen? Skriv da til avis@vollsmose.dk

Den 14. januar kl. 10.00-15.30 Højskoledag Tema: N.F.S. Grundtvigs liv og tanker ved domprovst Henrik Wigh-Poulsen. Tidligere højskoleforstander Jesper Moesbøl vil spille og fortælle om Grundtvigs sange. Gurli BuchHansen fortæller myterne om Asken Yggdrasil og muren omkring Asgård Pris: 85,- for ikke medlemmer. 50,- for medlemmer. Tilmelding tlf. 75 94 45 67 eller e-mail kipebr@pc.dk. Sted: Vollsmose Kulturhus, Vollsmose Allé 14, 1.sal.


6

• Vollsmose Avisen

December 2008

Opskrift | Taboulé salat Denne opskrift på taboulé er videregivet af palæstinenseren Claude Mallat, der bor i Lærkeparken. Det er en salat, man ofte laver i Mellemøsten. Servér den som vegetarisk hovedret eller som tilbehør til fisk eller kød. Ingredienser 50 gram bulgur. 2-3 spsk. tørrede mynteblade eller 6 spsk. friske finthakkede mynteblade. 1 bundt persille. 3-4 tomater. 1 bundt purløg. Dressing røres af ca. 1 dl. citronsaft og ½ dl. olivenolie. Smag til med salt og peber. Fremgangmåde Kom bulguren i en skål. Hæld koldt vand over så det dækker. Lad stå i 30 minutter. Hak løg, tomater, porrer og persille fint. Hæld bulguren i et dørslag og tryk vandet af. Bland derefter bulguren med de hakkede grøntsager og tilsæt dressingen. Sæt salaten køligt en times tid og bland myntebladene i inden servering.

Charme, selvtillid og lækkert hår Salon Hadiil er en lille oase for Vollsmoses kvinder. Her kan de blive krøllet, klippet og farvet, få sat håret til livets store fester eller bare se godt ud i hverdagen. Alt imens de deler den sidste sladder med hinanden. Selvfølgelig er der adgang forbudt for mænd. Af Pernille Poulsen

Salon Hadiil i Bøgeparken ser anonym ud med de mørke ruder. Men ruderne værner kvinderne mod nysgerrige blikke, mens de får ordnet hår. Mange er glade for de tonede ruder. Både kvinder med etnisk dansk baggrund og kvinder med anden etnisk baggrund end dansk.

Den 38-årige Iman Hamoud styrer sin salon med kærlighed og humor. - Kvinderne, også dem der bruger tørklæde, skal føle sig trygge og sikre her. Der er tonede vinduer i salonen, så ingen kan kigge ind, og der er gardin rundt om vasken, så kvinderne er ekstra beskyttede, når de får vasket hår. De ting er vigtige for mig og for mine kun-

der, smiler Iman Hamoud. Hun åbnede Salon Hadiil tilbage i 2005. I starten var det lidt tungt økonomisk, men nu har hun fået opbygget en trofast kundegruppe, og forretningen er velfungerende. - Alle nationaliteter kommer her i min salon, også danskere. Faktisk er der en del danske kunder, der synes, at det er rart at sidde

bag tonede ruder. Ikke alle bryder sig om at være til offentligt skue, når de får ordnet hår. Det er sjovt at se, hvordan stil og ønsker følger nationalitet. Fx vil palæstinensiske kvinder gerne have et enkelt og klassisk look, mens fx irakiske kvinder kan lide et mere spektakulært look med kraftig make up og højt hår, fortæller Iman Hamoud.

Fnis og latter er der masser af. Kvinderne i Salon Hadiil hygger sig og laver sjov med hinanden. Her er det den 24-årige Arwa Arisha, der får sat håret af Iman Hamoud.

Værner om privatlivet Iman Hamoud lægger øre til både glæder og sorger i sin salon. Det er en del af jobbet. Men hun respekterer kundens privatliv. - Det er privat, hvad mine kunder fortæller mig. De kan trygt komme og tale med mig, uden at det kommer videre, forsikrer Iman Hamoud.


December 2008  •   Vollsmose Avisen  • 7

Nyt fra Vollsmose net-tv

Hold øje med Vollsmose net-tv. Her kan du blandt andet se en reportage om pigerne i Vollsmose. Vollsmose net-tv har talt med flere folk, der sammen gør en stor indsats for at sikre pigernes selvtillid, uddannelse og et godt liv. Se også indslag fra Pyramidens optræden i Odense Congress Center samt andre spændende optagelser i og om Vollsmose. Find det på www.vollsmose.dk/net-tv.

Afghansk eventyr: Skatten Mediehusets praktikant, den afghanske forfatter og journalist Taiba Sohaila har oversat et afghansk eventyr. En oplagt mulighed for en stille læsestund med børn og børnebørn i den travle juletid.

Af Taiba Sohaila, praktikant i Mediehus Vollsmose Der var en gang en landmand med sin kone. De havde to sønner, landbrug og have. Manden arbejdede i haven og tjente penge her fra. Landmanden arbejdede altid alene, og det var hårdt. Hver dag kom landmanden træt hjem. Men hans sønner var meget dovne og hjalp aldrig deres far. Ægteparret var meget kede

af det på grund af de uansvarlige børn. Landmanden sagde altid til drengene, at de skulle komme og arbejde med ham for at lære, hvordan man arbejder på landet. Drengene hørte aldrig efter. Tiden går, og landmanden bliver ældre. En vinter bliver faren syg. Landmanden sagde til sin kone: ”Jeg er meget bange. For hvordan vil du klare dig med de dovne sønner, når jeg er død”. Konen trøstede ham: ”Du bliver rask igen, og du må ikke være bange”. Men manden blev ikke rask igen. Landmanden lå på sit dødsleje. Han hidkaldte sine sønner og sagde til

dem: ” Jeg har lagt en skat i marken. I skal finde den og bruge den, når jeg er død”. Moren sagde:” I må søge efter skatten i jorden”. Drengene spurgte: ”Hvordan?” ” I skal grave marken”, sagde moren. Sønnerne gravede i jorden, det var hårdt for dem. Nogle dage senere var jorden helt gravet, men da de ikke fandt noget, sagde moren: ”I skal grave på langs og fjerne stenene fra jorden”. De gjorde, som moren sagde. Men der var stadigvæk ikke nogen skat eller andre værdifulde ting. Læs resten af eventyret på vollsmose.dk Illustration fra den oprindelige udgave af Skatten.

Seniorhøjskole stiftet En ny forening, der kalder sig Seniorhøjskole NØ, tilbyder socialt samvær, sang og intellektuelle input til voksne over 50 år. Af Pernille Poulsen Per Brochstedt, der selv er tidligere højskolelærer, har påtaget sig formandsposten i den nye forening. Han fortæller her om de aktuelle planer. - Vi er i fuld gang med at planlægge fem højskoledage i foråret. Det første emne, vi vil tage op på højskoelmanér er Grundtvig - hans liv og hans tanker. En anden højskoledag skal handle om litteratur, og så har vi i samarbejde med Seniorhuset Odense arran-

geret et foredrag med journalist Lone Kühlman, der vil reflektere over sin nye bog: ”Vi bliver ikke yngre - fat det”! Sidst på sæsonen er der planer om at bringe emnet ”demokratiets vugge” op som optakt til efterårets valg. Arrangementerne vil blive nævnt i Vollsmose Avisens kalender samt på www.vollsmose.dk. Vil du være medlem, kan du henvende dig til Per Brochstedt på tlf. 75 94 45 67 eller email kipebr@pc.dk.

Vollsmose har fået en højskoleforening. Her ses Seniorhøjskole NØs bestyrelse. Fra venstre Jens Rasmussen, sekretær Asbjørg Rasch, Aase Riise, kasserer Erling Madsen og formand Per Brochstedt.


8

• Vollsmose Avisen

December 2008

Mød din nabo: Abu Sultan Maweid

Byd etniske danskere velkomne Abu Sultan Maweid, der har boet i Vollsmose i 22 år, vil gerne have flere danskere til Vollsmose. Det vil gavne integrationen, mener han. Samtidig påpeger han, at både etniske danskere og personer med anden etnisk baggrund bør åbne sig mere for hinanden.

Af Benthe Vestergård Dengang var 09 de første cifre i telefonnummeret, og Abu Sultan Maweid og hans familie boede på Vollsmose Allé 110. De bor stadig det samme sted, men nu i Egeparken 10. Odenseanerne fejrede også 1000 års jubilæum, kan Sultan huske. Det var i 1986, Abu Sultan Maweid og hans familie kom til Danmark. De måtte flygte fra Dubai på grund af de politiske forhold. De er palæstinensere – både Sultan og hans kone er vokset op i en flygtningelejr i Libanon. De har nu boet i Vollmose i 22 år, og der er sket meget i Vollsmose i løbet af de år. Der er fx kommet flere flygtninge og indvandrere til Vollsmose. Det, synes Abu Sultan Maweid, er en kedelig udvikling. - Det duer ikke med så mange personer med anden et-

nisk baggrund i området. Det kan skabe problemer, når man samler så mange udlændinge ét sted. Hvis vi skal integreres, så skal der skabes en bedre dialog – der skal bygges bro mellem danskere og udlændinge. Derfor bør vi også bo mere blandet, og derfor synes jeg også, at etniske danskere skal have lov at komme først i boligkøen. Jeg vil gerne have flere danskere til Vollsmose. Vi skal møde hinanden, give hinanden hånden og smile til hinanden, siger han.

bejde og tilbyder dem en kop kaffe i min garage. Jeg har også samarbejdet med Sundhedscentret. Det er vigtigt, at vi er åbne over for hinanden. Desværre er alt for mange udlændinge her i Vollsmose lukkede, mener Abu Sultan Maweid, der samtidig understreger, at integration går begge veje – både etniske danskere og personer med anden etnisk baggrund skal være åbne overfor hinanden.

Hilse på mennesker med anden etnisk baggrund – det er lige, hvad han gør. Det gælder fx de kommunalt ansatte, som arbejder på toppen af den boligblok, han bor i. Her har kommunen etableret ca. 300 arbejdspladser. - Jeg hilser på dem, når de møder og kommer fra ar-

Sultan har selv gjort meget for at blive integreret i det danske samfund og lære danskerne at kende. De første par år talte han engelsk, fordi han syntes, at dansk var meget svært at lære. Men så indså han, at han måtte lære dansk for at få danske kontakter. Han tog sin kone med til dansk-

Bygge bro mellem mennesker

undervisningen. Parret har i dag fem børn sammen – alle voksne og flyttet hjemmefra. - Jeg kontaktede præsten her i området – Torben Hangaard. Vi blev venner – vi respekterer hinanden, og vi har snakket meget om integration mellem kristne og muslimer. Sammen har vi forsøgt at bygge bro mellem personer med forskellig religion. Vi er mennesker alle sammen, og det er en del af vores religioner at vise andre mennesker tillid og respekt uanset tro og hudfarve. Det er også en del af vores tradition, fortæller han og kigger op på portrættet af sin far på væggen i stuen, hvor også familiens stærkt forgrenede stamtræ hænger. Hans far har lært ham, hvor vigtigt det er at omgås mange slags mennesker, hvad Abu Sultan Maweid også gør. Han er fx afbil-

Altid velklædt, imødekommende og venlig. Sådan er Abu Sultan Maweid. Han synes, at alt for mange med anden etnisk baggrund er for lukkede overfor danskerne. Selv sætter han en ære i at dyrke venskaber på tværs af kulturer.

ledet i den tidligere Vollsmose Avis sammen med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og tidligere borgmester Anker Boye (S). - Jeg har lært af min far, hvordan jeg skal behandle andre mennesker – også politikerne – og dig fx, da jeg mødte dig ved festen Vollsmose Blomstrer. Når folk kommer i Vollsmose og i vores park med respekt, så møder jeg dem med respekt. Alt for mange bliver hjemme i deres lejligheder. Det er dumt. Plads i vore hjerter Abu Sultan Maweid søger at engagere sig på flere måder. Han har været medlem af Egeparkens afdelingsbestyrelse og været med til at holde parken ren og pæn. Han er også kendt som manden, der hjælper sine naboer og personale i Egeparken. Han skriver tillige læserbreve, fx da Muhammedtegningerne førte til afstand mellem kristne og muslimer. Her gjorde han opmærksom på, at han som dansk muslim var forpligtet til at tage kraftigt afstand fra tegningerne, men samtidig hyldede han det danske demokrati og den danske ytringsfrihed. Han beskrev, at det gjorde ham ondt, at Danmark fik et dårligt ry ude i verden blandt muslimer. - Jeg er dansk statsborger, og jeg er loyal. Jeg vil gerne bidrage til et positivt billede af Danmark blandt muslimer, ligesom jeg gerne vil bidrage til et positivt billede af Vollsmose blandt danskerne. Jeg og min familie byder alle danskere velkomne i Vollsmose. Vi skal finde plads til hinanden i vores hjerter, slutter han.

Abu Sultan Maweid har ofte været i medierne. Her ses han sammen med Anders Fogh, da denne besøgte Vollsmose i 2007.

Meld din nabo - som portrætoffer Vollsmose Avisen har allerede bragt mange portrætter af folk, der bor eller arbejder i Vollsmose. Vi vil forsat bringe portrætter af borgere fra Vollsmose under overskriften mød din nabo. Har du lyst til at være den næste? Eller synes du, vi skal skrive om din mor/nabo/kollega? Så er du velkommen til at kontakte avisredaktør Pernille Poulsen på tlf. 40 23 14 40 eller email: avis@vollsmose. dk.

Bliv ikke bange hvis denne kvinde banker på din dør. Måske vil hun bare lave et portræt af dig. Men du kan også melde dig selv, eller din nabo som næste portrætoffer .


VA_20081217print  

www.vollsmose.dk til letweltervægt Devran Celik, der vandt 8-6 over Rune Havgaard fra Pandrup og bantamvægt Shaalon Marzouh, der slog Marko...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you