a product message image
{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade

Page 1

Nummer 250 • 17. marts 2020

Udgives af Vollsmose Sekretariatet

OPGØR MED ’VOLLSMOSE-STIL’

DÆMONERNES BY

Hættetrøjer og huer er ikke kun for drengene fra blokken, mener Omar Abou Khamis Side 6

Litteraturpatruljen er klar med en god bog til de næste uger Side 3

LAD OS HJÆLPE HINANDEN OG DE SÅRBARE, LYDER OPFORDRING FRA BEBOERE

SIDE 4

Foto: William Thorup Hansen

Beboere hjælper hinanden i virustid LÆS OGSÅ: Beskyt dig selv og andre side 5 • Et glimt fra Vollsmoses hverdag side 8 • Saltindbagt lam side 8

Sådan påvirker coronavirus i Vollsmose Hvad er lukket, og hvor kan man få svar på spørgsmål? Vollsmose Avisen forsøger at give et overblik over bydelens tilbud under de nye corona-regler.

Tekst: Signe Lene Christiansen Undervisning foregår online, arbejdet bliver klaret hjemmefra, og små børn bliver passet af mor og far, mens butikkerne i Vollsmose Torv fortsat holder åbent. Ligesom langt de fleste af landets borgere holder også små og store beboere i Vollsmose sig så vidt mulig indendørs for tiden for at forebygge, at co-

ronavirussen spreder sig yderligere. Det sker efter, at statsminister Mette Frederiksen i sidste uge tonede frem på et pressemøde med en ekstraordinær melding: Smitten af coronavirus er steget voldsomt. - Nu skal vi stå sammen ved at holde afstand. Vi har brug for samfundssind og hjælpsomhed, lød opfordringen, hvorefter regeringen og

de nationale myndigheder indførte usædvanlige tiltag for at begrænse spredningen af virussen. Det betyder, at offentlige ungdomsuddannelser, videregående uddannelser, folkeskoler og dagtilbud foreløbigt er lukket i to uger fra mandag den 16. marts. Kulturinstitutioner, fritidstilbud samt jobcentre er også lukket for fysisk kontakt.

Ingen mister ydelser I Odense Kommune er medarbejderne på jobcentret sendt hjem for at arbejde. Borgere vil altså stadig kun-

- Vi må alle hjælpe med at beskytte de svageste og de ældste i samfundet og gøre, hvad vi kan, for at forsinke smittespredningen i det hele taget

’’

Mette Beck Frost, sekretariatetsleder i Vollsmose Sekretariatet

ne få kontakt til en rådgiver, men borgerne vil i den kommende tid ikke skulle leve op til kravet om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller om at sende ansøgninger for at få udbetalt ydelser, oplyser Odense Kommune. Et såkaldt nødberedskab sikrer blandt andet, at borgere, der

bliver ledige, kan tilmelde sig som nyledige via jobnet, telefonisk eller ved fysisk brev i jobcentret, så de fortsat er sikret et forsørgelsesgrundlag. Hjælpen til de mest udsatte borgere sikres også med en række forskellige tiltag. For eksempel vil der stadig være

et tilbud for voldsramte kvinder og deres børn på Krisecenter Odense, og sygeplejersker kører ud med medicin til unge, der er i behandling i rusmiddelcentret. I Egeparken er Værestedet Øst lukket, men åben for telefoniske henvendelser inden for almindelig åbningstid. Odense Kommunes hovednummer 66 13 13 72 er også forvandlet til en borger-hotline med svar på de spørgsmål, odenseanerne måtte have i forhold til corona og de omfattende tiltag fra myndighedernes side. Fortsættes side 3


2  •  Vollsmose Avisen 250  •  17. marts 2020

Signe Lene Christiansen Redaktør for Vollsmoses medier silch@vollsmose.dk Tlf. 20 41 48 79

Mette Beck Frost Ansvarshavende redaktør og sekretariatsleder mebm@vollsmose.dk

Borgerbidrag i denne udgave Rene Agergaard Hanan Bashir Jørgen Gregersen Nasra Hussein Metha Aagé Maul Adna Rooble

Bliv borgerjournalist for avisen Vollsmose Avisen vil medvirke til at gøre Vollsmose til et endnu bedre sted at bo og leve. Avisen er beboernes avis - både som kilde til oplysning og som et medie, hvor borgerne selv kan bidrage aktivt med idéer, skrive artikler eller tage billeder.

BILLEDET FORTÆLLER: En plads på arbejdsmarkedet giver økonomisk selvstændighed og frihed. Sådan lød budskabet fra Vollsmoses Bydelssøstre, der den 8. marts satte spot på kvinders rolle på arbejdsmarkedet. Her stillede flere bydelssøstre sig frem og fortalte om deres vej i arbejde og de udfordringer, der var på vejen. Foto: Nasra Hussein og Adna Rooble, borgerfotografer

Har du lyst til at skrive eller fotografere? Har du lyst til at være med på holdet? Eller har du bare en idé til en historie, som du mener, avisen bør tage op? Så er du meget velkommen til at kontakte redaktionen eller kigge forbi Vollsmose Sekretariatet til en snak.

LEDER Indlevering af materiale Alle er velkomne til at komme med forslag til artikler og indlæg. Materiale sendes til Vollsmose Avisen, Vollsmose Sekretariatet, Vollsmose Allé 10, 5240 Odense NØ – eller på mail til avis@vollsmose.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i alt indsendt materiale.

Kommende aviser og deadlines Har du et arrangement eller en artikel, du gerne vil have med i avisen, kan du se de aktuelle deadlines herunder. Bemærk dog, at jo tidligere du indleverer materiale, jo større er muligheden for at få det med i avisen. Kontakt venligst redaktøren på tlf. 20 41 48 79, hvis du har spørgsmål. Udgivelsesdato: Tirsdag den 31. marts Deadline: Tirsdag den 24. marts Udgivelsesdato: Tirsdag den 21. april Deadline: Tirsdag den 14. april Redigering og layout: Bjarne Kjær Simonsen og Signe Lene Christiansen Tryk: Grafisk Produktion Odense Oplag: 6.850 Distribution: FK Distribution

Hvis du ikke får din avis Vollsmose Avisen husstandsomdeles gratis. Modtager du ikke avisen senest fredag kl. 21.00, så kontakt FK Distribution på www.fk.dk/reklamation eller send en mail til kvalitetvest@fk.dk. Ellers ring til FK Distribution på telefon 70 10 40 00 mandag til torsdag fra kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 14.30.

Pas på hinanden derude Den 11. marts 2020 bliver en af de dage, vi nok aldrig glemmer. Dagen, hvor statsminister Mette Frederiksen meddelte på et pressemøde, at antallet af danskere, der var smittet med den forholdsvis nye coronavirus, var steget markant og alt for hurtigt. Derfor iværksatte hun og de nationale myndigheder tiltag, der ikke før er set her i landet. Elever blev sendt hjem fra skoler og uddannelsesinstitutioner, offentlige arbejdspladser lukkede ned for personligt fremmøde, og kulturinstitutioner og fritidstilbud blev lukket. Opfordringen var klar: Vi skal ikke omgås hinanden for meget. Og nu er vi så her. Familier skal få en anderledes hverdag til at hænge sammen derhjemme, sårbare skal holde sig hjemme, og alle skal generelt tænke ekstra godt over deres færden. Samfundet er ikke gået i stå, men hverdagen vil den kommende tid ikke være, som den plejer. Fra statsministeren lød også et andet klart budskab: ’Vi skal stå sammen. Vi skal passe på hinanden. Vi får brug for samfundssind. Vi får brug for hjælp-

Af Signe Lene Christiansen

somhed.’ Det budskab har mange beboere taget til sig. Umiddelbart efter meldingen fra statsministeren oprettede en beboer en gruppe på Facebook, der skal hjælpe sårbare beboere i Vollsmose med indkøb og andet. Siden er medlemmerne strømmet til gruppen og har tilbudt deres hjælp og delt vigtigt viden om at forebygge smittespredning. En af dem er Maggie Al-Rawi. Hun har tilbudt sin hjælp både via Facebook og til sine ældre naboer i Tjørnehaven. Hun synes, det er vigtigt at tage hensyn til sine medmennesker og har derfor selv banket på hos naboer og tilbudt at handle for dem. Den historie kan du læse på side 4 i denne avis. Det er usædvanlige tider. Derfor sidder du også med en lidt usædvanlig udgave af Vollsmose Avisen. Vi har lavet en masse ændringer i indholdet i sidste øjeblik for at forsøge at få seneste nyt om coronavirus og forholdsregler i Odense med. En masse artikler om arrangementer måtte sløjfes. Derfor er faste elementer som kalenderen ikke med, og der er færre sider, end der ple-

jer at være. Gode historier om for eksempel 19-årige Omar, der har startet et tøjmærke for at nedbryde fordomme, og borgerjournalist Methas faste Hverdagsglimt har dog stadig fået plads i spalterne. For når livet ikke helt går sin vante gang i Mosen i øjeblikket, så er det måske særlig tiltrængt at læse en god historie. Her fra redaktionen - der i disse dage arbejder hjemmefra - vil vi også gerne opfordre alle til at bevare roen, følge myndighedernes retningslinjer og stå sammen om at skabe tryghed i bydelen. Pas på hinanden derude.


17. marts 2020  •   Vollsmose Avisen 250  • 3

Sådan påvirker coronavirus i Vollsmose Fortsat fra forsiden

LÆRERIGE AKTIVITETER TIL BØRN

Stadig støtte til beboere

Dit barn kan lære mange ting derhjemme, selvom skolen i øjeblikket er lukket. Her kommer en række aktiviteter, der både er hyggelige og sjove - og som giver børn viden, de kan bruge resten af livet.

Også Vollsmose Sekretariatet er lukket for personligt fremmøde, men da medarbejderne arbejder hjemmefra, kan beboere stadig få støtte, hjælp og vejledning. - Vi gør alt, hvad vi kan, for at yde den nødvendige hjælp til beboerne i denne periode, og vi vil sørge for at opretholde den nødvendige kontakt til dem, der har behov for det. I stedet for at mødes ansigt til ansigt, kommer det blot til at foregå over telefon og mail - eller ved hjælp af de andre elektroniske kommunikationskanaler, som beboerne bruger. Det kan eksempelvis være over Skype, Facetime, Viber og WhatsApp, forklarer sekretariatsleder Mette Beck Frost og tilføjer: - Vi må alle hjælpe med at beskytte de svageste og de ældste i samfundet og gøre, hvad vi kan, for at forsinke smittespredningen i det hele taget.

Bag brød eller boller Det giver god øvelse i både at læse, måle, veje og lægge sammen. Hjælp barnet med ovnen, så ingen brænder sig. Lav en butik Her er der aktivitet til mange dage. Rengør egnede fødevareemballager, beslut priser og lav skilte. Tegn pengesedler og gå på indkøb hos hinanden. Gå en tur Gå ud i det grønne og få lidt luft. Find forskellige træer og planter og lær at kende forskel på dem. Brug fx den gratis app PlanteGuide. Tal om talemåder Hvad vil det fx sige ’at sælge skindet før bjørnen er skudt’ eller at ’være i kridthuset’. Læs en bog Find en spændende bog derhjemme eller på bibliotekets ereol. Snak med barnet om handlingen og de svære ord. Lær klokken Brug et helt almindeligt gammeldags, analogt ur. Lær at sy Sy en fin pose til madpakken af et gammelt viskestykke.

Der er varer nok Blandt de mange beboere, som Vollsmose Avisen har talt med, er stemningen god. Langt de fleste tager den usædvanlige situation stille og roligt og tager de nødvendige forholdsregler med at undgå for meget fysisk kontakt og være ekstra opmærksom med håndhygiejnen. Dog er der en bekymring omkring hamstring af fødevarer og en opfordring til at vise hensyn. Ligesom i mange af landets supermarkeder, har der nemlig været rift om toiletpapir, mælk og brød i butikkerne i Vollsmose.

Fra Spar i Vollsmose Torv er budskabet i den forbindelse klart: Der er varer nok og ingen udsigt til, at butikken lukker. Butikken får nye varer hver dag og anbefaler altså alle kunder at handle ind, som de plejer. Hos de to boligorganisationer i bydelen, FAB og Civica, bliver der opfordret til forståelse for, at ejendomsfunktionærer holder afstand og kun løser akutte opgaver såsom vand- og brandskaber og stoppede kloaker i boligerne.

Muligt med nødpasning Anbefalingen fra myndighederne er, at børn så vidt muligt holdes hjemme. De to skoler i Vollsmose - H.C. Andersen Skolen og Abildgårskolen - holder også lukket de næste to uger. Kommunen har etableret nødpasning til og med 3. klasse. Det vil sige, at Odense Kommune tilbyder pasning af de børn, hvis forældre varetager kritiske funktioner i den offentlige eller private sektor - eller som på trods af myndighedernes opfordring til at holde børne-

ne hjemme ikke har andre muligheder. I Vollsmose vil der være fælles nødpasning for vuggestue- og børnehavebørn i Lærkeparkens børnehus for dem, der har tilmeldt sig muligheden. Forældre skal kontakte den lokale skole, børnehus eller dagpleje med eventuelle spørgsmål. Følg udviklingen af coronavirus og find informationer hos de danske myndigheder på www.coronasmitte.dk. Du kan også ringe til myndighedernes fælles hotline på telefon 70 20 02 33.

Klip gækkebreve Der er ikke så længe til påske. Klip fine gækkebreve til dem, I holder af.

ÅBNER OP FOR E-HYLDERNE Odense Biblioteker er foreløbigt lukket frem til 29. marts. Derfor er det besluttet at skrue op for udlånet af e-bøger og film, så det er muligt at låne 10 bøger og 10 film samtidigt mod tidligere kun to. Borgere bosat i Odense Kommune, som ikke allerede har et biblioteks-login, har mulighed for at oprette sig hjemmefra med NemID via Odense Bibliotekernes hjemmeside på www.odensebib.dk.

Litteraturpatruljen anbefaler

Dæmonernes by En fantasybog, der byder på dæmoner og skyggejægere. Tekst: Hanan Bashir, borgerjournalist og elev i Abildgårdskolens Litteraturpatrulje For at Clary kan redde sin mors liv, bliver hun nødt til at snige sig ind i Skyggejægernes by, Alicante. Det gør hun på trods af, at det er forbundet med dødsstraf, hvis man ikke har tilladelse til at komme ind

i byen. Clary’s bedste ven Simon ender med at blive fængslet af Skyggejægerne, fordi de ikke stoler på vampyrer - og slet ikke én, som kan tåle sollys. Skurken Valentine forsøger stadig med al magt at tilintetgøre Klanen, og hvis Skyggejægerne ønsker at overleve, må de kæmpe side om side med de underjordiske, som de betragter som deres fjender. Vil det overhovedet

være muligt, og kan de stille noget op mod Valentines hær? Bogen er første bind i serien ’Dødens instrumenter’. Den var fantastisk og spændende at læse. Jeg blev virkelig grebet af handlingen, for spændingen stiger og stiger gennem bogen. Det er også super fedt, at jeg undervejs overhovedet ikke vidste, hvor jeg ville blive ført hen på næste side. Det var med til at

gøre den spændende. Jeg vil anbefale bogen, hvis du er den type, der kan lide fantasy.

DÆMONERNES BY / CITY OF BONES Af Cassandra Clare 485 sider Forlaget Borgen


4 

•  Vollsmose Avisen 250  •  17. marts 2020

Pluk fra vollsmose.dk Læs den fulde version af historierne - og meget mere - på www.vollsmose.dk

Klimahelte inspirerer til aktivitet 4. MARTS. Gode forbilleder, der kan være med til at inspirere andre til at gøre en indsats. Sådan lød de rosende ord om 3.a på Abildgårdskolen - også kendt som Klimaheltene - da de sidste år blev udnævnt Ren By-ambassadører af Odense Kommune. Det blev de på grund deres indsats for miljøet. Eleverne brugte nemlig en time hver uge på at samle skrald i Vollsmose. Nu har den indsats været inspiration til en ny aktivitet - Ren By-klasse - hvor Odenses 2. - 5. klasser bliver inviteret til at sætte fokus på affald og samle skrald mindst fire gange frem mod maj. Aktiviteten er en del af et større fokus på, at det er et fælles ansvar at holde Odense og naturen fri for affald og vigtigheden af at rydde op efter sig selv. Der er blevet færre penge til at renholde byen. Derfor vil Odense Kommune i løbet af året blandt andet lave tiltag for studerende samt understøtte frivillige og affaldsindsamlinger for private og skoler.

Alle borgere skal prøve at begrænse fysisk kontakt for at undgå, at coronavirussen spreder sig yderligere. Man kan dog godt hjælpe sine naboer med indkøb og andet alligevel. Arkivfoto: William Thorup Hansen

Beboere tilbyder hjælp til at komme gennem virus-tiden I Facebook-gruppen ’Hjælp til Vollsmoses Corona udsatte’ tilbyder Vollsmoses beboere at hjælpe dem, der er så syge og svækkede, at de skal holde sig hjemme den kommende tid.

Q’s Barbershop vinder filmpris 1. MARTS. I slutningen af februar blev Danmarks ældste og meget prestigefyldte filmpris, Bodilprisen, uddelt ved et stort show. Blandt landets mest berømte skuespillere, instruktører og andre filmfolk var også frisør Qasim Ahmed fra Vollsmose. Sammen med instruktør Emil Langballe, der har lavet filmen ’Q’s Barbershop’, kunne han endda gå på scenen i løbet af aftenen. ’Q’s Barbershop’ fik nemlig prisen for Bedste Dokumentarfilm. Filmen skildrer hverdagen hos unge drenge og mænd i Vollsmose, der alle kommer til Q’s Barbershop og frisør Qasim i Vollsmose Torv for enten at få en brush cut, dreads, Will Smith, mini afro, house party eller en low skin fade. Filmen om barbersalonen i Vollsmose Torv og Qasim, der som barn kom til Danmark fra det krigsramte Somalia, fik efter premieren i marts 2019 en del opmærksomhed af medier, politikere og publikum. Og nu har der så været endnu et spændende stop på filmrejsen. ’Q’s Barbershop’ kan streames på DR TV.

Find Vollsmose Avisen på facebook og ‘synes godt om’ - så holder vi dig opdateret på nyheder, arrangementer og debat om bydelen.

Tekst: Signe Lene Christiansen Umiddelbart efter at statsministeren og de nationale myndigheder onsdag i sidste uge lukkede for offentlige institutioner, sendte studerende hjem og frarådede store forsamlinger for at begrænse spredningen af coronavirus, oprettede Thomas Skov Jensen fra Lærkeparken gruppen ’Hjælp til Vollsmoses Corona udsatte’ på Facebook. - Coronavirussen er ved at lukke Danmark ned i op imod flere uger. Syge og svækkede borgere er blevet bedt til at blive hjemme. Det er tid til, at vi i Vollsmose står sammen og hjælper vores udsatte beboere. Jeg vil derfor gerne opfordre dem, der ikke kan komme ud og har brug for hjælp til indkøb

eller andet til at lave et opslag, så vi har mulighed for at hjælpe jer, skrev han. Siden er medlemmerne strømmet til gruppen og har tilbudt deres hjælp til indkøb og som chauffør for dem, der har behov for det.

Hjælper svækkede beboere Da Thomas Skov Jensen i går aftes hørte meldingen fra regeringen, tænkte han, at han måtte gøre noget. - Statsministeren lagde vægt på, at ældre, syge og svækkede holder sig hjemme. Dem har vi en del af her i Vollsmose, så jeg synes, at vi må hjælpe hinanden, så godt vi kan, siger han og fortæller, at han kun er blevet yderligere bekræftet i, at vi skal hjælpe hinanden, efter han har set, hvordan folk har hamstret varer i butikkerne. - Det er jo nærmest umuligt lige nu at opstøve et kulhydrat i butikkerne i Vollsmose, og jeg så tidligere en person komme ud fra en butik med 18 kg mel. Det bliver jeg godt nok lidt ked af at se, når der sidder borgere rundt omkring, der ikke engang kan gå ud, siger Thomas Skov Jensen. Både myndigheder og su-

permarkederne har klart og tydeligt opfordret til, at man ikke hamstrer dagligvarer. Der er nok varer til alle, hvis forbrugerne handler, som de plejer.

opmærksomme på vores medmennesker og hjælper hinanden, som vi selv gerne ville hjælpes, hvis vi havde brug for det. Sammen er vi stærkest, tilføjer hun.

Banker på hos naboen

Svært at bede om hjælp

Maggie Al-Rawi er en af de beboere, der har tilbudt sin hjælp både i den nye gruppe og til sine naboer i Tjørnehaven. Hun synes, det er vigtigt at tage hensyn til sine medmennesker og bevare roen i denne tid. Derfor har hun selv banket på hos naboer og tilbudt at handle for dem. - Jeg har i hvert fald tre naboer, der ikke burde tage ud lige nu eller er dårligt gående. De er selvfølgelig rigtig glade for at få tilbudt hjælp, og jeg vil gå forbi dem den næste tid. Det er vigtigt aktivt at tilbyde hjælpen, synes jeg. Mange i Tjørnehaven er ældre og ikke på nettet, hvor de kan skrive i gruppen for eksempel, fortæller Maggie Al-Rawi, der selv skal være hjemme med sine børn de næste uger. - Jeg synes, at der er blevet udvist bekymrende egoistisk adfærd siden i går. Så min opfordring er, at vi er

I Lærkeparken er Thomas Skov Jensen glad for at opleve den store opbakning til at hjælpe naboer og andre. - Der er altid nogen, der vil hjælpe herude, og folk har reageret rigtig positivt. Jeg har også snakket med nogen, der har handlet lidt for naboen. Jeg har på fornemmelsen, at rigtig mange gerne vil hjælpe, men at mange har svært ved at spørge om hjælp. Men det håber jeg, at de vil gøre, lyder det fra initiativtageren bag hjælpe-gruppen. Udover at kunne tilbyde og bede om hjælp i gruppen, bliver der også delt nyttige links til for eksempel oversættelser af information om virussen og de forholdsregler, alle bør tage. De danske myndigheder har samlet alle informationer om coronavirus på www. coronasmitte.dk. Du kan også ringe til myndighedernes fælles hotline på telefon 70 20 02 33.


17. marts 2020  •   Vollsmose Avisen 250  • 5

Ny coronavirus coronavirus Ny Beskyt dig dig selv og Beskyt og andre andre

Novel coronavirus coronavirus Novel Protect yourself yourself and Protect and others others

Nycoronavirus coronavirusspreder spreder sig sig typisk typisk på Ny på steder stedermed medmange mange menneskerbl.a. bl.a.via viahåndtryk håndtryk og små mennesker små dråber dråberfra frahoste hosteog ognys. nys. Beskytdig digselv selv og og andre med Beskyt med disse dissegode goderåd. råd.

The novelcoronavirus coronavirustypically typically spreads spreads from places The novel from one oneperson persontotoanother anotherinin places with manypeople peoplepresent presentvia via direct direct physical physical contact with many contact(shaking (shakinghands, hands,hugging, hugging, kissing,etc.) etc.)and andvia viadroplets droplets when when an infected kissing, infectedperson personcoughs coughsororsneezes. sneezes. Takecare careofofyour yourhealth health and and protect protect others Take othersby bydoing doingthe thefollowing: following:

Vask Vaskdine dinehænder hændertit tit eller ellerbrug brughåndsprit håndsprit

Undgå håndtryk, Undgå håndtryk,kindkys kindkys ogog kram –– begræns kram begrænsden den fysiske kontakt fysiske kontakt

Wash Washyour yourhands handsfrequently frequently oror sanitize sanitizeyour yourhands handswith with ananalcohol-based alcohol-basedhand hand rub rub

Hosteller ellernys nysi idit ditærme ærme Host ikkedine dinehænder hænder ––ikke

Vær på Vær opmærksom opmærksom på rengøring hjemme rengøring – – både både hjemme og og på på arbejdspladsen arbejdspladsen

Hvisdu duerer ældre eller Hvis ældre eller kronisksyg syg hold afstand kronisk –– hold afstand ogbed bedandre andre tage hensyn og tage hensyn

coronasmitte.dk coronasmitte.dk

sst.dk/corona sst.dk/corona

Jeermiska cusub ee koroono-Ilaali naftaada iyo dadka kale Jeermiska cusub ee Karoona wuxuu ku faafaa goobaha dadka ku badan yahay, salaanta gacanta, dhibco candhuuf ah qufaca soo raaca ama hindhisada. Ilaali naftaada iyo dadka kaletalooyinkaa wanaagsan.

Dhaq/Mayr gacmaha marar badan ama istcimaal alkohol gacmaha lagu nadiifiyo

Ka taxadar, dhunkashda dhabanka, habta, iyo xadid taabashada jirka

coronasmitte.dk

Ku qufac ama hindhis dhudhunka gacanta, ha ku Qufac ama hindhis dhudhunka gacmaha

Ka taxadar nadaafada, guriga iyo shaqada labadaba

Limit physical contact Limit physical contact – avoid handshakes, – avoid handshakes,refuse refuse kisses onon the cheek kisses the cheekand and avoid hugging avoid hugging

Be cleaning Bediligent diligent with with cleaning ––both andin in both at at home home and your your workplace workplace

sst.dk/corona

youare are older have IfIfyou older oror have chronicillness, illness, avoid crowds aachronic avoid crowds people and advise others ofofpeople and advise others tobe beaware aware your condition to ofof your condition

coronasmitte.dk coronasmitte.dk

sst.dk/corona-eng sst.dk/corona-eng

Yeni koronavirüs – Hem kendinizi hem de başkalarını koruyun Yeni corona virüsü hem özellikle kalabalık yerlerde el sıkışma, kucaklaşma ve öpüşme gibi fiziksel temasla hem de bir kişinin hapşırması veya öksürürmesinde damlacıklarla kişiden kişiye geçer. Şu yöntemleri uygulamakla hem kendi sağlığınızı hem de etrafınızdaki insanların sağlığını koruyacaksınız:

Sık sık ellerinizi yıkayınız ya da alkollü dezenfektanla temizleyin

Haddii aad qof weyn tahay ama qabtid xanuunada karooniga ah, ka fagoow dadka, weydii dadka inay taxadir kuu yeeshaan

Coughor orsneeze sneezeinto intoyour your Cough sleeve,not notyour yourhands hands sleeve,

Fiziksel temasları sınırlayın. Hem evinizde hem de iş yerinizde iken el sıkışmalar, öpüşmeler ve kucaklamalardan sakınıp kaçının

coronasmitte.dk

Ellerinize öksürmeyin ve hapşırmayın. Giysinizin koluyla ağzınızı kapatın

Hem evinizin hem de iş yerinizin temizliğine fevkalâde önem verin

Yaşlıysanız ya da kronik bir hastalığınız varsa kalabalıklardan uzak durun ve durumunuzla ilgili anlayış gösterilsin diye görüştüğünüz kişileri uyarın

sst.dk/corona–eng


6  •  Vollsmose Avisen 250  •  17. marts 2020

Omar vil fordomme til livs med eget tøjmærke Omar Abou Khamis fra Lærkeparken har startet sit eget tøjmærke med ’streetwear’. Bag hættetrøjer og kasketter ligger et håb om at gøre op med forestillingen om, hvilke mennesker der går i den type tøj.

- Jeg kunne godt tænke mig at eliminere stigmatiseringen omkring, at bestemte grupper af mennesker går i noget bestemt tøj. Det er ikke kun drenge i Vollsmose, der går med hættetrøje. Det gør også forretningsmanden, når han holder fri, og de fleste går med kasket

Tekst: Signe Lene Christiansen

Foto: Jørgen Gregersen, borgerfotograf Alle skal gå i det tøj, de har lyst til - uanset baggrund og uddannelse. Det er budskabet fra 19-årige Omar Abou Khamis, der har udviklet sit eget tøjmærke kaldet ’Blocco’. Her sælger han såkaldt ’streetwear’, og sortimentet består i første omgang af hættetrøjer, t-shirts, kasketter og en bøllehat. - Jeg kunne godt tænke mig at eliminere stigmatiseringen omkring, at bestemte grupper af mennesker går i noget bestemt tøj. Det er ikke kun drenge i Vollsmose, der går med hættetrøje. Det gør også forretningsmanden, når han holder fri, og de fleste går med kasket, siger Omar Abou Khamis. Han er født og opvokset i Lærkeparken og blev student sidste år fra Tornbjerg Gymnasium. Nu holder han sabbatår og forsøger så småt at starte egen forretning imens.

’’

Omar Abou Khamis, iværksætter

En misforstået gorilla Navnet ’Blocco’ er italiensk for ’blokken’. For det var i Vollsmoses boligblokke, at idéen startede, forklarer Omar Abou Khamis. - Men det er ikke slutdestinationen. Målet er at ramme bredt ud med en type populært tøj, der har et bemærkelsesværdigt twist, siger han og forklarer, at det bemærkelsesværdige er logoet. Det har en iøjefaldende orange farve og forestiller en gorilla. Netop logoet har

Omar Abou Khamis mange tanker bag. - Logoet er en gorilla, fordi gorillaer er blevet stigmatiseret som et aggressivt og glubsk dyr. Men gorillaen er faktisk et meget fredeligt og blidt væsen. Budskabet er, man ikke skal dømme no-

gen på baggrund af deres udseende, men hvad de har i deres hjerter, forklarer han.

Vil skille sig ud Idéen har Omar Abou Khamis haft noget tid. Han har

nemlig altid fået komplimenter for sin tøjstil, fortæller han. - Jeg kan godt lide at skille mig lidt ud med mit tøj, og jeg har ofte fået at vide, at jeg ikke klæder mig så ’Vollsmose-agtigt’. Det er jo stereotypt at tænke sådan, og hvis

jeg ikke var fra Vollsmose, ville de måske bare synes, at jeg var ordinær, uddyber han. Foreløbigt satser iværksætteren på at markedsføre sit tøj via sociale medier som Instagram. Han har blandt andet solgt 25 huer

på tre dage til venner og bekendte. Senere håber han at få tøjet ud i fysiske butikker. Han har også søgt hjælp og vejledning fra etablerede streetwear-producenter. Men i første omgang er fokus på at bygge ’brandet’ stille og roligt op.


17. marts 2020  •   Vollsmose Avisen 250  • 7

ER LUKKET

for personligt fremmøde frem til den 30. marts for at forebygge spredning af coronavirus.

DU KAN RINGE

og tale med sekretariatets medarbejdere på

telefon 30 70 29 86 Telefonen er åben: Mandag-torsdag: kl. 8.00 - 16.00 Fredag: kl. 8.00 - 14.00

De danske myndigheder har samlet alle informationer om coronavirus på www.coronasmitte.dk Du kan også ringe til myndighedernes fælles hotline på telefon 70 20 02 33


8  •  Vollsmose Avisen 250  •  17. marts 2020

Saltindbagt lammekølle Tekst og foto: Rene Agergaard, borgerjournalist Denne gang er det lige så meget tilberedningen som selve retten, jeg vil fortælle om nemlig metoden med at saltindbage. Det er en rigtig lækker måde at tilberede grøntsager eller kød på. Det bevarer en masse saft og kraft, og der er ikke noget bedre end duften, lige når man slår hul på saltdejen. I denne opskrift har jeg saltindbagt et stykke lammekølle, men det kunne være et andet stykke kød eller grøntsager som eksempelvis selleri eller rødbede. Teknikken er den samme, men bagetiden kan variere. Man skulle tro, at maden bliver uspiselig, når man bruger to kilo salt. Men det er ikke tilfældet, og jeg kan kun anbefale det. Jeg fik slagteren til at skære et stykke lammekølle uden ben til to personer til denne opskrift. Velbekomme.

Sådan gør du: Kom cirka en tredjedel af saltet i bunden af et ildfast fad. Læg kødet ovenpå. Dæk med krydderurter og revet hvidløg. Hæld resten af saltet over, så kødet er helt dækket. Sæt fadet i ovnen i 1 time og 30 min ved 175 grader. Tag fadet ud og lad kødet stå og trække i 10 minutter, inden det befries for salt og skæres i tynde skiver. Serveres med smørstegte gulerødder og kartofler.

Det skal du bruge: (4 personer) Lammekølle uden nøgleben 1 kvist timian

VIND BIOGRAFBILLETTER

Send kuponen til Vollsmose Avisen, Vollsmose Sekretariatet, Vollsmose Allé 10, 5240 Odense NØ - eller send løsningsordet samt navn, adresse og telefonnummer i en mail til vind@vollsmose.dk inden tirsdag den 24. marts 2020. Så er du med i lodtrækningen. Sidste udgaves vinder blev: Yvonne Holm

1 kvist rosmarin 1 tsk. frisk salvie

4 hvidløg 2 kg groft salt

Hverdagsglimt

Vi har fået en ny, stor grøntsags-og-alt-muligt-andetbutik i Vollsmose Torv. Jeg har handlet der nogle gange, og det er en butik, jeg godt kan fortabe mig og gå på opdagelse i - så en tur dér kan tage sin tid. Denne dag skulle jeg kun have ingefær og citroner til min uundværlige ingefær-tonic. Ved ingefæren stod en dreng. Jeg tror, han kedede sig lidt, mens hans forældre handlede, for han stod og legede med de mange ingefær. Jeg sagde: - Ja, ingefær er sjove. De har alle mulige forskellige former. Se denne her, det er da vist en kamel. Og denne her ligner en søhest. Og denne her er da vist en blæksprutte... Drengen grinede lidt, kiggede op på mig og sagde: - Er du tosset? - Tosset? Joooh, det er jeg vel nok, svarede jeg grinende. - Men du har i hvert fald en god fantasi, svarede han og lo. Jeg tog de ingefær, jeg skulle bruge, gav drengen en ’high five’ og gik ind for at betale. På vejen hjem til Bøgeparken kluklo jeg for mig selv. At blive kaldt tosset og fantasifuld af en dreng på cirka otte år gjorde bare min dag så meget bedre.

Tekst: Metha Aagé Maul, borgerjournalist

Profile for Vollsmose Avisen

VA250  

Vollsmoses lokale avis

VA250  

Vollsmoses lokale avis

Advertisement