Page 1

Nummer 236 • 4. juli 2019

Udgives af Vollsmose Sekretariatet

MINORITETERNES STEMME

24 TIMER I LÆRKEPARKEN

Ibrahim El-Hassan deltager aktivt i debatten om Vollsmose og mangfoldighed Side 8

Hvad fortæller det sidste døgn inden en flytning om naboskabet i Vollsmose? Side 4-5

AYA LOUBANI HVER SØNDAGHAR ØVER NOONAN BØRN OG SYNDROM UNGE PALÆSTINENSISKE OG SLÅR FLIKFLAK DANSETRIN I BØGEPARKEN 

SIDE SIDE 6-7 9

Foto: Jørgen Gregersen

Holder folkedansen i live LÆS OGSÅ: Street game skabte fed stemning side 3 • Inspiration til en kreativ ferie side 9 • Sommersalat side 12

Respect vil gøre bydelen mere bæredygtig Foreningen Respect, der står bag byhaven ved Vollsmose Torv, er i fuld sving med at bygge deres nye lokale op i centeret. Her skal der i fremtiden være en fusion af café og drivhus. Tekst: Signe Lene Christiansen Den seneste tid er der blevet savet, muret og banket løs i det lokale i Vollsmose Torv, der tidligere har huset både taekwondo-klub og tæppeforretning. Væggene er så småt ved at blive beklædt

med sorte fliser, og en stor bardisk tager langsomt form. Den skal med tiden være omdrejningspunktet for en café, hvor beboere ikke blot kan købe kaffe, men også selv lære at lave god kaffe som en ægte barista. - Målet er at skabe en social havecafé, der appellerer

bredt og kan samle folk på tværs af kulturer, og hvor man kan få verdenskaffe og sund mad, siger Kim Nielsen, der er initiativtager og tovholder i Foreningen Respect og deres nye opholdssted. Hvis arbejdet går efter planen, åbner foreningens nye lokale til september. Herefter vil frivillige kunne få oplæring inden for kaffe, mad og bæredygtighed.

Et bæredygtigt Vollsmose Foreningen opstod sidste

- Mad, kaffe og havearbejde er noget, alle kan være fælles om. Og så ville det være fedt at vise, at Vollsmose også arbejder for bæredygtighed og prøver nye og eksperimenterende ting af

’’

Kim Nielsen, Foreningen Respect

sommer, hvor de dannede en byhave i den lukkede baggård ved Vollsmose Torv. Nu er havekasserne rykket ud på siden af cente-

ret, og der er masser af ledige kasser til nye frivillige, der har lyst til at dyrke grøntsager. På længere sigt er ambitionen, at caféen i

Vollsmose Torv skal have et indendørs drivhus i tre planer, hvor de frivillige kan dyrke eksempelvis krydderurter, der kan sælges til lokale i bydelen. - Mad, kaffe og havearbejde er noget, alle kan være fælles om. Og så ville det være fedt at vise, at Vollsmose også arbejder for bæredygtighed og prøver nye og eksperimenterende ting af, siger Kim Nielsen, der derudover arbejder på Centerkontoret for Dan Mark Ejendomme.


2  •  Vollsmose Avisen 236  •  4. juli 2019

Signe Lene Christiansen Redaktør for Vollsmose Avisen silch@vollsmose.dk Tlf. 20 41 48 79

Maja Bach Løvstrup Ansvarshavende redaktør mhl@vollsmose.dk

Borgerbidrag i denne udgave Heidi Agergaard Farah Ayman Ahmad Flemming Falkenberg Jørgen Gregersen Metha Aagé Maul Elena Mirela Stefan Ayan Yasin Fatama Al-Zahraa

Bliv borgerjournalist for avisen Vollsmose Avisen vil medvirke til at gøre Vollsmose til et endnu bedre sted at bo og leve. Avisen er beboernes avis - både som kilde til oplysning og som et medie, hvor borgerne selv kan bidrage aktivt med idéer, skrive artikler eller tage billeder. Har du lyst til at skrive eller fotografere? Har du lyst til at være med på holdet? Eller har du bare en idé til en historie, som du mener, avisen bør tage op? Så er du meget velkommen til at kontakte redaktionen eller kigge forbi Vollsmose Sekretariatet til en snak.

BILLEDET FORTÆLLER: Billedet fortæller: Frivillige beboere har i mange år været med til at producere Vollsmose Avisen gennem tekst, billeder, interviews og idéer. Der kommer løbende nye til, og nogle stopper. Men redaktionen er så heldig at have en håndfuld trofaste borgerjournalister og -fotografer. To af dem har i år været med i hele ti år. Det fejrede redaktionen i Vollsmoses skønne, grønne områder. Her fik borgerfotograf Jørgen Gregersen (tv.) fra Lærkeparken og borgerjournalist Salem Rahman fra Bøgeparken overrakt personlige forsider af avisen som tak for deres mange års indsats. Foto: Signe Bache

LEDER Indlevering af materiale Alle er velkomne til at komme med forslag til artikler og indlæg. Materiale sendes til Vollsmose Avisen, Vollsmose Sekretariatet, Vollsmose Allé 10, 5240 Odense NØ – eller på mail til avis@vollsmose.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i alt indsendt materiale.

Kommende aviser og deadlines Har du et arrangement eller en artikel, du gerne vil have med i avisen, kan du se de aktuelle deadlines herunder. Bemærk dog, at jo tidligere du indleverer materiale, jo større er muligheden for at få det med i avisen. Kontakt venligst redaktøren på tlf. 20 41 48 79, hvis du har spørgsmål. Udgivelsesdato: Torsdag den 15. august Deadline: Torsdag den 8. august Udgivelsesdato: Torsdag den 22. august Deadline: Torsdag den 29. august Redigering og layout: Bjarne Kjær Simonsen og Signe Lene Christiansen Tryk: Grafisk Produktion Odense Oplag: 10.913 Distribution: FK Distribution

Hvis du ikke får din avis Vollsmose Avisen husstandsomdeles gratis. Modtager du ikke avisen senest fredag kl. 21.00, så kontakt FK Distribution på www.fk.dk/reklamation eller send en mail til kvalitetvest@fk.dk. Ellers ring til FK Distribution på telefon 70 10 40 00 mandag til torsdag fra kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 14.30.

Vi ses til august Der er altid tobak i piben og batteri på kameraet, når Jørgen Gregersen kigger forbi Vollsmose Avisens redaktion for at få en tår kaffe, en sludder og info om den næste opgave. Den garvede borgerfotograf har haft mindst et billede med i samtlige udgaver af Vollsmose Avisen, siden han debuterede i 2009. Faktisk har han i mange år nærmest leveret størstedelens af avisens billeder og været fast inventar på redaktionsmøder og studieture. I 2009 begynder Salem Rahman også for alvor at spidse blyanten og skrive indlæg til avisen på fast basis som borgerjournalist. Gennem årene har han leveret lidt af hvert. Fra små klummer om Vollsmoses beboere til forklaringer om det kurdiske nytår newroz. Han har været med til at sætte fokus på vigtige emner som PTSD, integration og frivilligt arbejde, som han i høj grad selv deltager i. Som billedet på denne side viser, fejrede vi i sidste uge, at de to frivillige har været aktive og engageret i Vollsmoses medier i hele 10 år. Kæmpe tak for indsatsen. Vollsmose er fyldt med aktive beboere, der engagerer sig i frivilligt arbejde.

Af Signe Lene Christiansen

Lige fra at være medlem af menighedsrådet i Vollsmose Kirke og sidde i afdelingsbestyrelsen til at træne fodbold med bydelens børn og unge eller hjælpe til i Granparkens børneklub. Alle Vollsmoses frivillige gør et stort og flot stykke arbejde for bydelen, og derfor skriver vi ofte om dem i avisen. Denne gang kan man for eksempel møde Ibrahim ElHassan fra Birkeparken, der både er elevrådsformand på Mulernes Legatskole, frivillig i organisationen 2 Timer Om Ugen og skuespiller hos teatertruppen 5240 Act Now. Han vil gerne være en stemme for unge med minoritetsbaggrund og er meget optaget af at vise de positive sider af Vollsmose.

naboskabsfølelse i Lærkeparken, når hun beskriver sit sidste døgn i bydelen på side 4-5.

Dét, oplever jeg, at mange beboere gerne vil - særligt de frivillige borgerjournalister og -fotografer, der med hver avis forsøger at skabe et mere nuanceret billede af Vollsmose end det, der ofte tegnes i andre medier. Det er der flere eksempler på i dette sidste nummer af avisen, inden vi holder sommerferie. Farah Ayman Ahmad rapporterer fra folkedans i Bøgeparken på side 6-7, og Ayan Yasin reflekterer over den særlige

Rigtig god sommer.

Her på redaktionen har vi allerede ønsket hinanden god sommer. For ligesom resten af landet er Vollsmose Avisen også så småt på vej på sommerferie. Redaktionen er tilbage igen den 1. august med nyheder og gode historier fra Vollsmose, og den første avis lander i postkasserne den 15. og 16. august. Har du idéer til historier, billeder eller måske lyst til at engagere dig i Vollsmoses medier, så er vores postkasse og mail avis@vollsmose.dk åben for henvendelser hele sommeren.


4. juli 2019  •   Vollsmose Avisen 236  • 3

NYT FRA VOLLSMOSE

Dans, dunk og mål på Vollsmoses asfalt Den 24. juni var der gang i p-pladsen ved Vollsmose Torv, da Game fyrede op for blandt andet street dance.

Mandag den 24. juni satte Game traditionen tro gang i fede aktiviteter på p-pladsen ved Vollsmose Torv. Vollsmose Avisen var med for at mærke stemningen.

Tekst: Elena Mirela Stefan, borgerjournalist, og Signe Bache Foto: Jørgen Gregersen, borgerfotograf ‘Kiki, do you love me? Are you riding? Say you’ll never ever leave from beside me…’ Drake’s kæmpehit dunker ud af højttaleren på asfaltbanen bag Vollsmose Torv, hvor solen sender masser af sommervarme nedover de mange børn og unge, der er mødt op til Street Game

mandag den 25. juni. Sveden pibler hurtigt frem på panden, når delta-

gerne går på banen og giver alt, hvad de har i sig med både streetbasket, street

fodbold og street dance. Kun vinden, der af og til blæser op, køler de svedige

ansigter lidt. Der bliver kæmpet godt om sejren i turneringerne, og de enga-

gerede frivillige sørger både for skøn og sjov stemning undervejs og for at dele diplomer ud til de seje vindere. Den solvarme asfalt lægger dog ikke kun underlag til hurtige driblinger og skarpe afleveringer. På sidelinjen tryller to piger med ansigtsmaling, så børnenes kinder forvandles til små kunstværker i alle regnbuens farver. Der er T-shirts og kolde Faxe Kondi på højkant i konkurrencen om at tegne det flotteste klistermærke med sloganet ’We Love Asphalt’. Og tilskuerne hepper og hujer, når både små og store indtager banen med seje danse moves. Stemningen er lige så høj som temperaturen, og man er ikke i tvivl om, at her til Street Game er der plads til alle.

Jurist: Nej ville ikke betyde færre nedrivninger Odense Kommune og boligorganisationerne Civica og FAB stemte i maj for en fælles udviklingsplan, der betyder, at omkring 1.000 boliger i Vollsmose skal rives ned. Men hvad ville der være sket, hvis boligorganisationerne havde stemt nej?

Tekst: Signe Lene Christiansen I sidste nummer af Vollsmose Avisen forelagde vi forskellige udsagn fra beboere for Carsten Henriksen, programchef for Fremtidens Vollsmose & Boligstrategisk udvikling under Odense Kommune. Her spurgte vi blandt andet, om der ville have været en ny runde med forhandlinger om nedrivninger i Vollsmose, hvis boligorganisationerne havde stemt nej til udviklingsplanen. Ifølge Carsten Henriksen ville der ikke have været mulighed for en ny omgang forhandlinger, hvis der var blevet stemt nej. Et par læsere af Vollsmose Avisen har efterfølgende kritiseret, at vi kun har stillet spørgsmålet til Odense Kommune. Derfor har vi stillet samme spørgsmål til Sanne Steen Petersen, der er che-

fjurist i organisationen BL Danmarks Almene Boliger. Hun har læst lovgivningen, der ligger til grund for, at der skal laves udviklingsplaner. - Når jeg læser paragrafferne, ser jeg ikke, at et nej ville have givet en ny runde forhandlinger, der ville kunne føre til færre nedrivninger. Det står i bestemmelserne for hårde ghettoområder, at hvis boligorganisationerne og kommunen ikke bliver enige om en udviklingsplan, så er kommunen forpligtet til at lave en plan uden om boligorganisationerne. Derefter er det op til ministeren at sige enten ja eller nej til den plan, forklarer hun om de mulige scenarier et nej kunne have medført. Hun fortsætter: - Hvis ministeren godkender kommunens plan, ville boligorganisationerne få et påbud om at gennemføre den. Hvis ministeren ikke

Arkivfoto: Bjarne Andersen

godkender den, så ville kommune og boligorganisation blive bedt om at lave en afviklingsplan. En afviklingsplan ville betyde, at man skal nedrive flere almene boliger og ikke kun familieboligerne, så de almene boliger kun udgør 25 procent af den samle-

de tilladte almene boligmasse i boligområdet.

Planen er vedtaget I slutningen af maj stemte 193 af Civicas repræsentanter for udviklingsplanen, 62 stemte imod. I FAB stemte

53 ud af 55 for. I byrådet stemte 26 af 29 medlemmer for. Til Fyens Stiftstidende udtalte borgmester Peter Rahbæk Juel (S) i starten af maj, at der ikke var en plan B, hvis der blev stemt nej. - Det her er planen, lød meldingen.

- Loven er sådan, at der skal laves en udviklingsplan for Vollsmose - og hvis ikke vi lavede den, ville Boligministeriet lave den, hvilket ville indebære større krav om nedrivninger. I det tilfælde ville vi stå uden indflydelse. Det har jeg bestemt ikke ønsket, og det tror jeg heller ikke, at beboerne i Vollsmose ønsker, uddyber han i en mail til Vollsmose Avisen. - Vi har så valgt at inddrage boligorganisationerne så tidligt som muligt, så vi kunne løse udfordringerne sammen i én plan, hvor vi i fællesskab har kunnet tegne skitserne for det nye Vollsmose. En ambitiøs og omfattende plan, der én gang for alle skal forandre Vollsmose. Derfor har der ikke været andre planer i spil, men kun denne ene grundigt gennemarbejdede plan - planen for Fremtidens Vollsmose, fortsætter han. I alle 15 såkaldte hårde ghettoområder har kommuner og boligorganisationer lavet en fælles plan. Planerne ligger nu til godkendelse i Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.


4 

•  Vollsmose Avisen 236  •  4. juli 2019

Nabosk

Pluk fra vollsmose.dk Læs den fulde version af historierne - og meget mere - på www.vollsmose.dk

Politiet efterlyser flugtbilist 27. JUNI. En 41-årige kvindelig cyklist blev onsdag eftermiddag ramt af en bil i en rundkørsel ved Birkeparken, ifølge Fyens.dk. Bilisten forsøgte ifølge politiets oplysninger ikke at hjælpe cyklisten, men kørte fra stedet. Ifølge politiets oplysninger slap kvinden fra påkørslen med mindre knubs og hudafskrabninger. Føreren af bilen beskrives som en ung mand med krøllet hår. Yderligere oplysninger om påkørslen og bilen kan gives til Fyns Politi på telefon 114.

Fængslet for fund af narko 27. JUNI. Politiet foretog onsdag morgen den 26. juni en ransagning i en lejlighed i Vollsmose. Her fandt betjentene omkring 28 gram heroin, 62 gram kokain og små 20 gram hash. Også et kontant beløb på 73.820 kroner blev fundet, skriver Fyens.dk. Ifølge politiets sigtelse var både heroinen og kokainen med henblik på videresalg, ligesom det store pengebeløb efter politiets opfattelse stammer fra salg af narko. Senere samme dag blev to mænd fra lejligheden fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Odense. Den ene nægtede sigtelserne, mens den anden erkendte delvist. Begge blev varetægtsfængslet i fire uger, ifølge Fyens.dk.

Uenighed om letbanens etape 2 25. JUNI. Står det til Venstre i Odense Byråd, så skal planerne om udvidelsen af letbanen med etape 2, der blandt andet vil gå gennem Vollsmose, sættes i stå og tidligst genovervejes i 2030. Det skriver Fyens.dk. Siden 2016 er der sparet 35 millioner kroner op til projektet. Den opsparing foreslår Venstres politiske ordfører stoppet og i stedet brugt på nybyggeri eller daginstitutioner i Odense. I Socialdemokratiet afviser man at droppe letbanens etape 2. Ifølge de foreløbige planer vil letbanens etape 2 være klar til indvielse med statslig medfinansiering i 2028 og først i 2031, hvis Odense Kommune alene skal stå for finansieringen.

85-årig fundet i god behold 24. JUNI. Lørdag eftermiddag efterlyste Fyns Politi en 85årig dement mand, der var gået fra Ældrecenter Øst på Vollsmose Allé. Klokken 15.48 samme lørdag blev manden fundet i god behold i lokalområdet. Det oplyste politiet via Twitter.

Find Vollsmose Avisen på facebook og ‘synes godt om’ - så holder vi dig opdateret på nyheder, arrangementer og debat om bydelen.

Mellem betonblokkene i Vollsmose findes der en særlig naboskabsfølelse. De sidste 24 timer af Ayan Yasins hverdag i Lærkeparken tegner et billede af et særligt fællesskab. Tekst: Ayan Yasin, borgerjournalist Foto: Flemming Falkenberg, borgerfotograf Det er mandag aften, og mit lift til taekwondo-træning holder lige uden for min lejlighed i Lærkeparken. Min nabo har lavet aftensmad til mig, fordi mit køleskab og min fryser står rent og tomt. Det er mit sidste døgn i Lærkeparken, inden jeg flytter til Valby. Min lejlighed skal synes om tyve timer. Jeg takker min nabo for aftensmaden og sætter mig ind i bilen. Foreningslivet har ført mig, en humanist - og mit lift, en arkitekt fra området - sammen i den koreanske kampsport. Et par timer senere bliver jeg kørt hjem for at sove en sidste gang i Vollsmose. Tirsdag morgen skal jeg flytte nogle kasser og aflevere en router inde i byen. Jeg har fået lov til at låne min anden nabos nye Renault Captur. Men først skal jeg over-

være, at en speciel ung pige, jeg kender fra Lærkeparken, får sin studenterhue. Hun har færdiggjort sin uddannelse på Kold College, og flere kvinder, unge piger og drenge fra Vollsmose er kørt hele vejen ud til Hjallese for

at dele dette øjeblik med hende. Den nye studine smiler bredt som i en Colgate-reklame, og en tåre triller stille ned ad kinden, da faren giver hende et kram. Jeg spørger ham, hvordan han har det, og han svarer, at han føler sig

gammel, men stolt. Endnu en familie fra Vollsmose fejrer et familiemedlem, der har afsluttet gymnasiet. En tendens, der har været stigende de seneste par år. Flere unge fra Vollsmose får en studenterhue, og endnu flere


4. juli 2019  •   Vollsmose Avisen 236  • 5

ab med mening

starter på en videregående uddannelse. For her i området opdrages mange unge med værdien: ’Du bliver til noget i kraft af det, du uddanner dig til’ - som jeg i øvrigt selv opdrager mine to sønner med.

Jeg skal tilbage til lejligheden i Lærkeparken for at smide de sidste ting ud. Jeg sætter mig ind i bilen og ser en familie, der bor i området, sidde og vente på bussen. Jeg holder ind til siden og spørger, om de skal hjemad. De

svarer ja, og vi sætter kursen mod Lærkeparken.

En stor multietnisk familie På vej op ad trapperne i min opgang spørger min underbo, om hun ikke skal give

mig en hånd. Jeg takker ja. Vi går sammen hen mod miljøgården med mit storskrald og taler om, hvordan vi aldrig fik tid til at besøge hinanden. Vi erkender, at alle har travlt med at leve livet med børn, uddannelse eller

arbejde og bliver enige om, at vi skal følge hinanden på de sociale medier i stedet for. Hun giver mig det varmeste kram, og jeg siger til hende, at hun må kysse sine børn fra mig. På vej tilbage til lejlighe-

den ser jeg ejendomsfunktionæren. Han er på vej hen til min lejlighed for at lave flyttesynet. Vi hilser på hinanden og går sammen op til lejligheden. Mens ejendomsfunktionæren kigger op mod loftet og ned på panelerne og noterer noget på iPaden, siger han, at det er trist at gode folk flytter ud. Han håber, at jeg på et tidspunkt flytter tilbage. Jeg smiler til ham og svarer, at det kan da godt tænkes. Mens jeg rækker ejendomsfunktionæren nøglerne til min lejlighed og kælderen, tænker jeg på betydningen af naboskab. I Vollsmose er vi - med et stort VI én familie, ét fællesskab. Ja, der er problemer og udfordringer i området, men i mine fem år som beboer har jeg lært, at man er der for hinanden - især under flytning. Vi hjælper hinanden på travle dage og taler med hinanden over en kop kaffe, mens børnene leger ude på legepladsen, eller mens vi folder vasketøjet i vaskeriet. Vi genkender os selv i hinanden. Vi er forbundet, fordi vi bor samme sted. Ejendomsfunktionæren låser døren efter mig. Mens jeg tager mine sko på uden for døren, ønsker han mig god vind i fremtiden. Og med den hilsen bliver der sat et foreløbigt punktum for mit liv i Vollsmose.


6  •  Vollsmose Avisen 236  •  4. juli 2019

Dabke-elever øver tramp og t I omkring 23 år har arabisk musik fyldt Det Palæstinensiske Hus i Bøgeparken med mennesker i forskellige aldre og den palæstinensiske folkedans dabke. Borgerjournalist Farah Ayman Ahmad var med til træning en søndag i juni.

Tekst: Farah Ayman Ahmad, borgerjournalist Foto: Jørgen Gregersen, borgerfotograf Et rum kommer til syne for enden af en kort gang i Bøgeparkens beboerhus. Sofaer er placeret langs væggene, så der i midten er plads til, at eleverne kan fyre den af med dansetrin. Et stort spejl dækker en bred væg, så eleverne kan se sig selv. Et stort landkort og et billede af en palæstinensisk moské hænger over for hinanden på hver sin hvide væg. Der bliver sat arabisk musik på. Eleverne fra det yngste hold - kaldet ‘Al Baraeim’ - og det mellemste hold - kaldet ‘Al Ashbal’ - finder straks deres pladser og begynder at danse. Foran står træneren og kigger på de to hold og hver enkelt elevs dansetrin. Hver søndag øver eleverne den palæstinensiske folkedans dabke, og om blot en dag skal de optræde inde i centrum til ‘International Flygtninge Dag’. For omkring 23 år siden blev Det Palæstinensiske Hus grundlagt. Det holder til hver søndag i Bøgeparkens beboerhus og er gennem årene blevet flittigt brugt til blandt andet forskellige sportsgrene.

En ny begyndelse De yngre elever og de mellemstore elever danner to rækker - en med piger og en med drenge - og begynder at danse løs til musikken. Glade og udmattede kæmper de sig igennem de forskellige danse. Beskeden ’kig på jeres fødder’ bliver gentaget flere gange undervejs, og

eleverne tager den til sig. Meget fokuseret observerer de deres egne dansetrin og de andres. De tramper hårdt til musikken og får gulvet til at hoppe op og ned. Flere generationer har stået i den

selv samme formation og fået den samme besked gennem årenes løb. I Det Palæstinensiske Hus går tiden ikke kun med at danse. Både det yngre og det ældre dabke-hold deltager

flittigt til fester med forskellige formål såsom Racismefri By og Jordens Dag. - Vi har flere formål med vores folkedans. Først og fremmest er folkedans en gammel palæstinensisk tra-

dition, der er med til at skabe vores børns identitet og give kendskab til deres rødder. De kommer fra Palæstina, og det kommer de ikke til at glemme, fortæller træner Youssef Bibi.

Folkedansen dabke bliver danset af forskellige mennesker fra forskellige arabiske lande. Dabke er en folkedans, hvor man danser i kæde eller rundkreds, og den bliver for det meste dan-


4. juli 2019  •   Vollsmose Avisen 236  • 7

takter i Bøgeparken

HVORFOR GÅR DU TIL DABKE?

Hver søndag øver små og store børn folkedansen dabke i Bøgeparken.

- Det var rigtigt svært at vænne sig til at danse med de små, for vi skulle lige finde et niveau, der ikke var for svært for dem, siger han og fortæller, at børnene nogle gange er helt ned til seks år.

- Vi har flere formål med vores folkedans. Først og fremmest er folkedans en gammel palæstinensisk tradition, der er med til at skabe vores børns identitet og give kendskab til deres rødder. De kommer fra Palæstina, og det kommer de ikke til at glemme Youssef Bibi, træner

Et godt formål

set til fester såsom bryllupper.

Også for de helt små Youssef Bibi var med til at blive lært op af en tidligere

dabkelærer, og nu har han valgt at være med til at oplære den yngre generation, så de en dag kan tage over på arbejdet med at holde danse-traditionen i live. Han danser selv på holdet for

voksne og er træner for de yngre hold. Youssef var faktisk med, da idéen om et børnehold blev født, og de første gang havde besøg af små ivrige børn, der var kommet for at lære at danse.

’’

Folkedans er en god måde for den unge generation af dansk-palæstinensere at lære om deres rødder. Men der er også andre positive gevinster, forklarer Youssef Bibi og siger: - Generelt er dans god motion. Børnene får bedre motorik, fordi det ikke tilfældige danse, men en bestemt koreografi i et bestemt tempo. Det styrker både hjerne- og kropsfunktioner. Ikke nok med at folkedans er med til at opbygge børns motorik, så giver det også et godt fællesskab, ifølge eleverne. - Man får et godt sammenhold, og vi indsamler også mange penge, vi kan give til Palæstina, siger 12-årige Nadin Abou Chawk, som har gået til dabke i omkring fem år. Hun er glad for at møde sine venner og kusiner til dans en gang om ugen. Salim Imad Hussein er 10 år og har gået til dabke i tre år. Han synes, det er både sjovt og hyggeligt. - Så har man noget at lave i weekenderne. Men vi danser også for, at der ikke skal være konflikt mellem Israel og Palæstina længere, siger han.

Abdallah Mahmoud Daoud, 14 år - Jeg synes, at det er sjovt og underholdende, og jeg kan godt lide at danse og være sammen med mine venner.

Sara Mansour, 13 år - Det startede med, at jeg så min søster gøre det, og så syntes jeg, at det så hyggeligt ud.

Maria Khaled Hussein, 8 år - Første gang jeg var der, syntes jeg, det var sjovt at være der. Så jeg vil gerne gå der, indtil jeg bliver stor.

Jasmin Ihab Yassin, 9 år - Jeg ville gerne prøve at danse dabke.


8  •  Vollsmose Avisen 236  •  4. juli 2019

MENNESKER I MOSEN

Ibrahim vil være minoriteternes stemme Elevrådsformand, debattør og engageret frivillig. 18-årige Ibrahim El-Hassan fra Birkeparken vil vise Vollsmoses positive sider og være en stemme for unge med minoritetsbaggrund.

ativer, der er i Vollsmose. Jeg kan for eksempel huske, at jeg som barn var en tur på Christiansborg med en forening, og jeg troede vitterligt, at det var en borg - altså Christians borg. Men så fandt jeg jo ud af, at det var folketinget. For mig viser det, at forandringerne sker stille og roligt og over lang tid, siger Ibrahim El-Hassan, der også er en del af truppen i teatergruppen 5240 Act Now. - Jeg har fået rigtig meget ud af være med og stå på en scene. Som barn var jeg meget genert, og der findes faktisk et radiointerview med mig, hvor min stemme ryster helt vildt. Jeg kunne knap nok gennemføre en sætning. I dag bruger jeg rigtig meget min erfaring med at stå på en scene, og det har gjort mig meget bedre til at kommunikere, fortæller han.

Tekst: Signe Lene Christiansen Foto: Jørgen Gregersen, borgerfotograf - Du er i avisen i dag, siger en lærer, da han går forbi Ibrahim El-Hassan i kantinen på Mulernes Legatskole. Kristeligt Dagblad har skrevet en artikel om flerkulturelle gymnasieelever og har i den forbindelse interviewet den 18-årige elevrådsformand om bederum, mangfoldighed og meget andet. Det er ikke første gang, at Ibrahim El-Hassan er i medierne. Faktisk har han den seneste tid optrådt i både lokale og landsdækkende medier om alt fra eid til kritik af nedrivninger i Vollsmose og om at være førstegangsvælger til folketingsvalget. Mere end en gang har han den seneste tid været i TV2 Fyn, fordi han hjalp en politiker fra Dansk Folkeparti med at hænge valgplakater op i Vollsmose. - Jeg tilbød ham at hjælpe, fordi jeg blev frustreret over, at han i en debat sagde, at Dansk Folkeparti ikke kan hænge plakater op i Vollsmose uden at blive truet med baseballbats. Som beboer føler jeg behov for at modbevise det, når der bliver sagt den slags. Og jeg fik vist ham, at det kan han godt, fortæller Ibrahim El-Hassan, der har boet hele sit liv i Vollsmose.

Går i familiens fodspor

18-årige Ibrahim El-Hassan er født og opvokset i Vollsmose. Efter sommerferien skal han i 3.g på Mulernes Legatskole.

Vil vise vejen for andre unge Kantinen på gymnasiet i Vollsmose er stort set affolket. Det er eksamenstid, og på gangene sidder koncentrerede elever og forbereder sig til at komme ind til mundtlige prøver. Ibrahim El-Hassan har netop været til mundtlig årsprøve i matematik. Det gik fint nok, bemærker han og snakker med et par forbipasserende klassekammerater om karakterniveauet. Han har siddet oppe og læst meget af natten, for næste eksamen er religi-

on, og den er afsluttende. Men selvom han undskylder, hvis han virker lidt træt, så formulerer han sig skarpt og præcist om, hvorfor han stiller op i eksempelvis medier og paneldebatter. - Jeg er meget optaget af at vise de positive sider af Vollsmose. Ja, der er problemer her, og det skal vi ikke ignorere. Men jeg oplever virkelig mest de positive sider: Skøn natur, søde naboer, en masse ildsjæle og generelt beboere, der vil gøre en forskel, siger han og tilføjer:

- Derfor vil jeg gerne gøre noget for Vollsmose ved at vise andre unge herfra, at vi kan komme frem i verden og tage en uddannelse.

- Jeg synes selv, at jeg er privilegeret. Mine forældre har uddannelser og er i arbejde, og det er da en af forudsætningerne for, at jeg er, hvor jeg er i dag

Ibrahim El-Hassan har selv palæstinensiske rødder, og minoritetsperspektivet er en faktor i samtlige af de mange aktiviteter, han engagerer sig i. Han har deltaget i tv-programmet Family Food Fight med sin familie. Ikke kun fordi de elsker at lave mad.

’’

Ibrahim El-Hassan, Birkeparken

Et resultat af indsatser For Ibrahim El-Hassan er det også vigtigt, at der er minoriteter i fjernsynet og i sammenhænge, hvor det handler om eksempelvis mad i stedet for integration eller religion. Han er også frivillig hos organisationen 2 Timer

Om Ugen, som hans moster Alaa Abdol Hamid har startet, og hvor flersprogede børn får sprogligt støtte. Det fik han også selv gennem organisationen som barn. - Jeg er et resultat af alle de fantastiske indsatser og initi-

Med Ibrahim El-Hassans engagement i foreninger og aktuelle politiske spørgsmål er det ikke overraskende, at han har valgt den samfundsfaglige linje på Mulernes Legatskole. De fleste af hans familiemedlemmer er engagerede som frivillige, og derhjemme bliver der diskuteret politik, religion og andre aktuelle emner - både på dansk og arabisk. - Jeg synes selv, at jeg er privilegeret. Mine forældre har uddannelser og er i arbejde, og det er da en af forudsætningerne for, at jeg er, hvor jeg er i dag. De forudsætninger er det ikke alle unge i Vollsmose, der har. Men de kan så forhåbentligt spejle sig i andre unge, siger han og fortæller, at han stillede op til posten som elevrådsformand på skolen, fordi der manglede en stemme for de mange elever med minoritetsbaggrund. - Den stemme vil jeg gerne være, for jeg synes, at det er en berigelse, at der for eksempelvis er en mangfoldig elevsammensætning på skolen. Det giver flere perspektiver, og jeg er træt af at blive gjort til et problem og en byrde i medierne og den offentlige debat, siger Ibrahim ElHassan, der endnu ikke helt ved, hvad der skal ske efter gymnasiet. - Jeg regner med at skulle på universitet, men intet er fastlagt, tilføjer han.


4. juli 2019  •   Vollsmose Avisen 236  • 9

Go’ sommer Tekst: Signe Lene Christiansen

Tegning: Fatama Al-Zahraa, borgerillustrator De fleste har efterhånden fået sommerferie, og det tegner til at blive en varm og solrig sommer i Danmark. Vollsmose Avisen ønsker alle en rigtig dejlig ferie med denne tegning fra avisens illustrator Fatama AlZahra fra Hybenhaven. Hvis du ikke ved, hvad du skal bruge sommerdagene på, har Vollsmose Sekretariatet samlet en stor oversigt over byens tilbud. Den kan hentes på vollsmose.dk.

Vær kreativ i sommerferien Har du lyst til at klippeklistre i sommerferien? Så har borgerjournalist og krea-entusiast Heidi Agergaard fundet to kreative aktiviteter til ferien.

Kunstige blomster til vasen

Uro til vinduet

Sådan gør du:

Tekst og foto: Heidi Agergaard, borgerjournalist Har du en kedelig vase derhjemme, eller er du allergisk over for pollen, kan du i stedet pynte vasen med kunstige blomster. De er nemme at holde, da de kun skal støves af en gang imellem, og de er også nemme at lave. Blomsterne kan købes billigt i eksempelvis Ikea.

Du skal bruge: Grøn vindseltråd til stilk, kunstige blomster i forskellige farver, en tang og en vase, der er cirka 27 centimeter høj.

Start med at klippe tre vindseltråde på mellem 45-50 centimeter - eller efter vasens længde. Sno først to blomster sammen, og sno derefter en vindseltråd om blomstersættet cirka tre centimeter fra blomsterhovedet. På den måde er der lidt plads til at justere blomsterhovederne, når de er kommet i vasen. Sno det næste sæt blomster på med samme vindseltråd, der nu danner stilken i buketten. Fortsæt på den måde, til du har en lille buket. Samme procedure kan gentages to gange mere, så man til sidst har tre små buketter, eller hvor mange man ønsker. Sæt de små buketter sammen i vasen og juster farver og højde efter smag. Resterne af vindseltråden kan bruges til at stabilisere blomsterstilkene eller som blade på stilkene.

Uroer er flotte at hænge op derhjemme, og kun fantasien sætter grænser for, hvilke motiver man kan skære ud i karton. Der findes utallige gratis skabeloner på nettet både til mindre og større børn. Og så kan man helt selv vælge, hvilke farver man vil lave uroerne i.

Du skal bruge: Kraftigt karton, saks, skærekniv, lim, blyant, underlag og lineal.

Sådan gør du: Sæt skabelonen til uroen fast på kartonen med hæfteklammer, så det ikke flytter sig. Skær alt det hvide i skabelonen ud. Sørg for at skære så hårdt, at du også skærer igennem kartonen bagved. Lim eventuelt farvet karton eller silkepapir bagpå. Sy eller lim en tråd fast på uroen, så den kan hænges op.


10 

•  Vollsmose Avisen 236  •  4. juli 2019

KALENDEREN Frokost i Værestedet Øst | 8.-19. juli

Flere gange om ugen serverer Værestedet Øst i Egeparken frokost til en god pris. Menukortet for de kommende uger er følgende: Mandag den 8. juli: Smørrebrød Tirsdag den 9. juli: Fiskefilet med kartoffelsalat Onsdag den 10. juli: Hakkebøf med bløde løg og kartofler Torsdag den 11. juli: Pizza Fredag den 12. juli: Kokkens valg Mandag den 15. juli: Smørrebrød Tirsdag den 16. juli: Tunmousse med salat og brød Onsdag den 17. juli: Sommerbrunch (30 kroner, kræver bestilling) Torsdag den 18. juli: Kyllingespyd med vandmelonsalat Fredag den 19. juli: Kokkens valg

Honningfestival og høstfest Lørdag den 31. august kl. 10.00 i Vollsmose Kirke

Tid: Mandag-fredag kl. 11.30 - 12.00 Sted: Værestedet Øst, Egeparken 152 Entré: Frokost koster 20 kroner. Kræver ingen tilmelding.

Sommerbogen | 4. juli - 24. august Lån en bog på Vollsmose Bibliotek og vær med i en sommerkonkurrence. Her gælder det om at læse en masse bøger og anmelde dem på biblo.dk. Jo flere bøger du læser og anmelder, jo større chance har du for at vinde de fine præmier, der er på højkant. Børn i alderen 7-14 år kan deltage.

Tid: Den 4. juli - 24. august Sted: Vollsmose Bibliotek, Odense NØ Entré: Gratis, men kræver tilmelding på biblo.dk

Projekt Zlatan | 5. juli - 14. august Hver tirsdag og fredag slår Projekt Zlatan dørene op til streetfodbold, eSport og dans - også i sommerferien. Børn og unge i alle aldre er velkomne.

Tid: Hver tirsdag og fredag kl. 15.00 - 18.00 Sted: Birkeparkens beboerhus, Birkeparken 224, Odense NØ Entré: Gratis

Mød Vollsmoses Biavlerforening og hør om honningens kulturhistorie, når sommeren går på hæld. Lørdag den 31. august inviterer Vollsmose Kirke børn og voksne til honningfestival og høstfest. I løbet af dagen vil der være børneaktiviteter, madboder, oplæg om honning, musik og meget andet.

Kreativt værksted | 5. juli - 14. august I bibliotekets kreative værksted kan du arbejde med tegning, maling, ler, genbrugsdesign og syning. Der er mange forskellige redskaber og materialer til rådighed, som giver dig mulighed for at gøre din ide til virkelighed. Mangler du hjælp eller vejledning til dine projekter, kan du også få det. Værkstedet har åbent alle hverdage i sommerferien, og alle er velkomne.

Tid: Hver mandag - fredag kl. 10.00 - 14.00. Sted: 1. sal, Vollsmose Bibliotek og Kulturhus, Odense NØ Entré: Gratis

Granparkens børneklub | 15. juli - 14. august

Sara Rahmeh - Poetry Slam | 19. august

Der spilles om 24 pæne gennemgående gevinster og to ekstra. Derudover er der lotteri, puljespil og døde duer med mere. Kaffe og te med brød samt sodavand kan købes til rimelige priser.

Børneklubben i Granparken er åbent hele året - også i sommerferien. Her kan børn i alderen 5-12 år - sammen med et hold af frivillige voksne og unge - lave forskellige kreative sysler, spille spil, høre musik, få lektiehjælp, spille fodbold, blive undervist i dans eller bare hygge sig sammen med andre børn. Den første tirsdag i hver måned er der også fællesspisning i klubben fra kl. 18.00, hvor alle medbringer en ret til den fælles buffet. Har du spørgsmål, kan du kontakte Fowsia på telefon 61 73 50 13.

Gymnasieelever kan opleve en stærk stemme på den danske lyriske slam-scene, når Spoken19 og Vollsmose Bibliotek inviterer til poetry slam performance og artist talk med Sara Rahmeh. Sara Rahmeh er digter, poetry slammer, improskuespiller og en fabelagtig storyteller. Hun er også et menneske med rødder i både Høje Taastrup og Syrien og med en finurlig, særegen og musikalsk, poetisk stemme. Rahmeh anvender poesien som brobygning, hvor kultursammenstød bliver til kultur-symbiose.

Tid: Mandag den 15. og 29. juli kl. 19.00 Sted: Lærkeparkens beboerhus, Odense NØ Entré: Gratis

Tid: Hver mandag, tirsdag og onsdag kl. 15.00 - 18.00 Sted: Granparkens beboerhus, Granparken 30 B, Odense NØ Entré: Gratis, men kræver tilmelding i klubben

Tid: Mandag den 19. august kl. 13.00 - 14.00. Sted: Vollsmose Bibliotek, Odense NØ Entré: Gratis, men kræver tilmelding

Banko i Lærkereden | 15. juli og 5. august


4. juli 2019  •   Vollsmose Avisen 236  • 11


12 

•  Vollsmose Avisen 236  •  4. juli 2019

BAGSIDEN

Jordbærsalat Tekst: Niels Just Rasmussen Foto: Bjarne Kjær Simonsen Jordbær er med rette blevet lovprist for deres fantastiske smag gennem tiderne. Digtere, som blandt andet Kaj Munk, har rost jordbærret for dets skønhed. Den verdensberømte arkitekt, Antoni Gaudi, har sågar prydet et af tårnene i kirken La Sagrada Familia i Barcelona med et læs jordbær. Her på Vollsmose Avisen er vi noget mere jordnære i vores omgang med jordbær. Vi synes bare, det er oplagt at lade jordbær få hovedrollen i en opskrift, når vi er midt i jordbærsæsonen. Nu, hvor det er højsæson for studenterfester og sol, er det også meget velkomment med let og lækker mad. Og når der så yderligere indgår rucola, vandmelon, feta og ristede pinjkerner i salaten, kan det næsten heller ikke blive sundere. Velbekomme.

Sådan gør du: Skyl rucolasalaten og jordbærrene og lad det hele dryppe af på et rent viskestykke. Rist pinjekernerne på en tør pande, indtil de får lidt farve. Fjern stilkene på jordbærrene, og skær dem eventuelt i halve, hvis de er store. Skær skrællen af vandmelonen, og skær den i tern. Put rucolasalaten i en skål eller fordel den på et fad. Læg jordbær og vandmelon ovenpå. Skær fetaosten i tern, eller smuldr den over salaten. Pynt tilsidst med de ristede pinjekerner. Ønsker du dressing på salaten, kan du blande 1 spsk. balsamicoeddike, 2 spsk. olivenolie, lidt honning, salt og peber, som hældes over lige før servering. Salaten kan spises som en let og lækker ret i sig selv - eller som tilbehør til grillet kød.

Det skal du bruge 1 bakke rucola 1 bakke jordbær ½ vandmelon

VIND BIOGRAFBILLETTER

Send kuponen til Vollsmose Avisen, Vollsmose Sekretariatet, Vollsmose Allé 10, 5240 Odense NØ - eller send løsningsordet samt navn, adresse og telefonnummer i en mail til vind@vollsmose.dk inden torsdag den 8. august 2019. Så er du med i lodtrækningen. Sidste udgaves vinder blev: Nova Brock Kummmerfeldt

Hverdagsglimt Og så stod vi der i det smukke danske sommersolskinsvejr. Mine naboer i naboopgangen, Hussein og Helen, og mig. Midt i ’Cirkus Volle’, som jeg ynder at kalde Vollsmose. Endnu engang mindedes Hussein, da jeg som naboskabsambassadør for cirka fem år siden bød dem velkommen til Bøgeparken med en velkomstmappe og en æske Merci-chokolade. Pludselig drejede samtalen sig over på mennesker, gensidig respekt og tro. Det var meget interessant. Helen fortalte mig, at hun er kristen, og Hussein er muslim. Hun fortalte også, at de kommer fra henholdsvis Iran og Irak. Det var oplysninger, jeg aldrig har tænkt over som vigtige, da jeg generelt ser medmennesker fremfor deres tro eller ophav. Men det gav alligevel samtalen et ekstra spændende ’twist’. Disse to mennesker har giftet sig på tværs af landegrænser og tro og bor nu sammen i et helt tredje land. Det kan ikke altid have været lige nemt. Men de virker som et stærkt og lykkeligt ægtepar. Jeg sammenlignede vores tro med et træ. Hver vores tro kommer fra den samme rod og er blevet til forskellige grene. Måske er det vigtigere at fokusere på denne fælles rod end forskellighederne. Hussein, Helen og deres to skønne børn flytter snart til Bellinge, og jeg kommer til at savne dem som en del af mit ’Cirkus-Volle’.

(4 personer) 200 g fetaost 50 g pinjekerner

Tekst: Metha Aagé Maul, borgerjournalist

Profile for Vollsmose Avisen

VA236  

Vollsmoses lokale avis

VA236  

Vollsmoses lokale avis

Advertisement